Bemærkninger til affaldsbekendtgørelsen

Transkript

1 NOTAT Bemærkninger til affaldsbekendtgørelsen Notatet indeholder bemærkninger af mere principiel karakter til affaldsbekendtgørelsen Side 1 af 5 J.nr. NIR Indledning Miljøstyrelsen har den 12. juli 2017 inviteret til, at alle kan komme med forslag til nyttige ændringer af affaldsbekendtgørelsen. Anledningen er, at affaldsbekendtgørelsen skal deles op som konsekvens af, at Energistyrelsen overtager en del af bekendtgørelsens anvendelsesområde. Dansk Affaldsforening Vodroffsvej 59, Frederiksberg C Tlf.: danskaffaldsforening.dk Vores bemærkninger er delt op i to. Konkrete forslag til enkelte paragraffer i affaldsbekendtgørelsen. Forslagene fremgår direkte af vedlagte dokument, der indeholder den gældende affaldsbekendtgørelse med vores konkrete bemærkninger. Bemærkninger af mere principiel karakter, der handler om mere grundlæggende ændringer af bekendtgørelsen. De fremgår af dette notat. I det omfang Miljøstyrelsen tager positivt imod disse bemærkninger, er vi naturligvis indstillet på at hjælpe til med at omforme dem til egentlige bestemmelser. Vores bemærkninger vedrører ikke de ændringer, der er en konsekvens af de opgaver, som er overgået af Energistyrelsen. Fuld skrald på den cirkulær økonomi Dansk Affaldsforening har fremlagt 15 reformforslag for at fremme den cirkulære økonomi. Disse forslag arbejder foreningen videre med at konkretisere. Forslagene vil blive fremlagt løbende i den kommende tid. Vi forventer at inddrage Miljøstyrelsen, EFK-Ministeriet og andre aktører i arbejdet. Vi håber i vil tage godt imod forslagen der har til formål at reformere og videreudvikle affaldssektoren på en sådan måde at miljø- og klima påvirkningen minimeres samtidig med at ressourceforvaltningen og samfundsøkonomien optimeres. I kan finde forslagene her; Affaldsforebyggelse og genbrug Helt generelt bør kommuner og affaldsselskaber kunne arbejde med affaldsforebyggelse og genbrug. I praksis er det umuligt at adskille affaldshåndtering fra forebyggelse og genbrug. Vi skal derfor opfordre til, at der indføres bestemmelser i bekendtgørelsen, der gør det tydeligt, at kommunerne må arbejde med forebyggelse og genbrug sammen med de generelle affaldshåndteringsopgaver.

2 Der er udtrykt tvivl om, hvorvidt borgerne må aflevere affald uden om det kommunale system eksempelvis jern til en skrothandler. Det er vores opfattelse, at borgerne gerne må aflevere affald (udtjente produkter/genstande) uden om det kommunale system. Det kan fx være jern til en skrothandler, sølv til en sølvsmed eller rengjorte leverpostejsbakker til en aluminiumsproducent. Men også gardiner eller køleskabe i forbindelse med køb af nye, hvor det er en del af leverandørens service til kunden. Side 2 af 5 Hvis det kan gøres mere klart i bekendtgørelsen, skal vi opfordre til, at det sker. Blot må det ikke være muligt for virksomheder at lave systematiske ordninger for indsamlingen af sådanne fraktioner hos husholdningerne, da det vil underminere det samlede kommunale system. Affaldsgebyrer Husholdninger Som gebyrreglerne er i dag, er der en stor risiko for, at de modarbejder et ønske om at øge genanvendelsen. Såvel omkostninger til behandling og indsamling vil samlet set stige, hvis man fx starter kildesortering af plast og madaffald (organisk affald). Alt andet lige er det i dag gebyrmæssigt - billigere at bruge plast- og madaffald til affaldsenergi fremfor at genanvende. Det er således ikke muligt at bruge gebyret til at adfærdsregulere husholdninger i den retning, vi ønsker snarere tværtimod. Det var en del af Danmark Uden Affald I, at der skulle ses på mulighederne for at bruge gebyrerne til adfærdsregulering. Det er dog endnu ikke sket. Vi skal derfor opfordre til at reglerne for gebyrer ændres, så de kan bruges til at understøtte den udvikling mod øget genanvendelse og cirkulær økonomi vi alle ønsker, fremfor at modarbejde udviklingen. Erhverv Der er fremsat et politisk ønske om at fjerne administrationsgebyret for erhverv. Det kan vi godt se meningen med, da det har givet anledning til store udfordringer og et stort ressourceforbrug i mange kommuner. Hvis det gennemføres i denne omgang, er det afgørende, at der bliver peget på, hvordan kommuner fremover skal dække omkostningerne til denne administration, da opgaverne jo ikke forsvinder. Helt generelt giver opkrævning via CVR anledning til mange problemer og forbrug af arbejdsressourcer hos kommuner og affaldsselskaber. Vi skal opfordre til, at der gøres en indsats for at sikre, at CVR konstant er opdateret, da oplysningerne ofte er forældet.

3 Det bør overvejes, om det bør fremgå af bekendtgørelsen, at opkrævningen for erhvervsaffaldsgebyret sendes til virksomhedens E-boks. Affaldsplaner Vores medlemmer oplever jævnligt, at data fra affaldsdatasystemet ikke er retvisende. Det er et problem i relation til arbejdet med affaldsplaner og tilsyn, da kommunerne pålægges at bruge data, der ikke er korrekte. Side 3 af 5 En række af de krav, der er til planen, kan være svære at opfylde, blandt andet som følge af at fx behandlingen af affald sendes i udbud (hvilket gør det svært at leve op til 15, stk. 1, pkt. 4). Virksomheders brug af kommunale ordninger og anlæg Forbuddet mod at virksomheder må bruge de kommunale affaldsordninger for genanvendeligt affald og aflevere genanvendeligt affald på kommunale anlæg gavner ikke genanvendelsen. Tværtimod. I en række tilfælde vil det give god mening at løsne op på forbuddet. Det har Miljøstyrelsen fx gjort i ejendomme, hvor der både er boliger og erhverv her må kommunen tilbyde virksomhederne (frivilligt) at bruge de kommunale ordninger (affaldsbekendtgørelsens 42). Denne mulighed for at tilbyde virksomheder ordninger, de frivilligt kan vælge at bruge, er til gavn for alle. Muligheden vil gavne mindre virksomheder, virksomheder der ligger i områder med boliger, virksomheder i midtbyen og virksomheder i ydre områder. Her er det typisk ikke så lukrativt for private affaldsvirksomheder at operere, det kan være meget dyrt for den affaldsproducerende virksomhed, det er vanskeligt at komme til og/eller det kan skabe trafikale problemer. Muligheden for frivilligt at tilslutte sig en kommunal ordning, der er der i forvejen, vil gavne genanvendelse og den samlede økonomi i de kommunale ordninger. Det samme gør sig gældende med virksomheders muligheder for frivilligt at aflevere genanvendeligt affald på kommunale behandlingsanlæg. Vi skal opfordre til, at der åbnes op for det meget rigide forbud mod anvendelse af kommunale ordninger og anlæg. Eventuelt i form af bestemmelser som 42, hvor der indføres visse begrænsninger. Forbuddet har desuden vist sig at give problemer for det farlige affald, hvor der blandt såvel virksomheder som kommuner (myndighedsniveauet) er tvivl om, hvorvidt man må bruge eller henvise til kommunale anlæg også for affald der ikke er genanvendeligt. I praksis giver det rigide forbud således anledning til unødvendige problemer og usikkerhed, der kan undgås ved at løsne lidt op.

4 Krav til kommunale ordninger For en række ordninger er der krav om, at kommunerne skal etablere indsamlingsordninger, hvis der bor mere end fx 1000 indbyggere. For dagrenovation skal der etableres henteordninger for alle husholdninger. Side 4 af 5 Hensigten bag kravene er gode nok, men de blokerer for løsninger, hvor der er mulighed for at tænke anderledes for at øge genanvendelsen. Man kan jo forestille sig, at genanvendelsen vil stige, hvis der kun stod spande til genanvendeligt affald ved havelågen, men man skulle gå 200 meter for at komme af med restaffaldet. Kravet besværliggør også ønsket om øget genanvendelse i fx tæt bebyggede områder, hvor der ikke er megen plads til indsamlingsudstyr. Sådanne muligheder er der ikke i dag. Vi skal derfor opfordre til, at der i bekendtgørelsen lempes på kravene om, hvornår der skal etableres ordninger, så der gives mulighed for at forsøge sig med andre løsninger. Standardregulativer Det er uklart i hvilket omfang standardregulativerne anvendes, og hvilken værdi de har for borgere og virksomheder. Der bør laves en egentlig evaluering af, hvorvidt standardregulativerne lever op til de ønsker der var, da de blev fastlagt. Uanset dette er det afgørende, at der er overensstemmelse mellem bestemmelser og bilag, og her trænger bilagene til en gennemskrivning. Der bør ændres på den måde systemet finansieres på. Det er besværligt og uigennemsigtigt, at det sker via de kommunale affaldsgebyrer baseret på en mere eller mindre tilfældig fordeling mellem husholdninger og virksomheder. Det vil komplicere tingene yderligere, hvis der ikke længere må opkræves administrationsgebyr hos virksomhederne. Vi skal opfordre til, at finansieringen af systemet via de kommunale affaldsgebyrer stoppes, og finansieringen sker via styrelsens egne budgetter. Det samme bør i øvrigt gøre sig gældende for finansieringen af affaldsdatasystemet. Tilbagetagningsordninger Kapitel 9a handler om tilbagetagningsordninger. Intentionerne bag bestemmelserne er fine, men der er også et par punkter, hvor man skal være opmærksom. Det er uklart, hvad en tilbagetagningsordning i praksis er fx i relation til indsamlingsordninger. Det bør fremgå af bestemmelserne, at affaldet skal bringes til faciliteter stillet til rådighed af de, som har lavet tilbagetagningsordningen, og det bør understreges, at der ikke må opstilles indsamlingsmateriel ved husholdningerne. Det er alene kommunerne, der har denne ret.

5 Der bør være krav om tilbagetagningsordningens geografiske omfang. Fx at den mindst skal stilles til rådighed for hele kommuner eller regioner. 80% kravet ( 63, pkt 3) bør gælde genanvendelse og ikke nyttiggørelse (der jo i princippet kan være anvendelse som affaldsenergi). Side 5 af 5 Der bør være et varsel på fx et halvt år før en ordning kan ophøre (hvis ikke give straf/bøde), og den/de pågældende kommuner, hvor ordningen eksisterer, skal også varsles. Det vil jo være de kommunale systemer, der skal modtage det affald, der ikke længere afleveres i de private tilbagetagningsordninger. Det skal de kunne forberede sig på. Det affald der indsamles via tilbagetagningsordninger fra husholdninger skal registreres som husholdningsaffald, og når det genanvendes skal det registreres som genanvendelse af husholdningsaffald. Virksomheder skal ikke kunne pumpe deres genanvendelsestal op ved at indsamle og genanvende husholdningsaffald. Fritagelse for affaldsgebyrer bilag 8 og 9 Bilagene bør gennemgås og opdateres, blandt andet på baggrund af vejledninger fra Miljøstyrelsen og anbefalinger fra Energistyrelsen. Vejledning Flere af de bemærkninger, sekretariatet har modtaget, handler om fortolkning og forståelse af bekendtgørelsens bestemmelser. Det kan sjældent ændres ved enkle justeringer i bestemmelserne, da alt jo som bekendt ikke kan komme på formel. Det er ikke overraskende, da reglerne i flere tilfælde er komplicerede og definitionerne ikke altid krystalklare. Vi skal derfor opfordre Miljøstyrelsen til, sideløbende med revisionen af bekendtgørelsen og den eventuelle større revision, der følger af de politiske forhandlinger, at starte et arbejde, der kan munde ud i en vejledning om affaldsbekendtgørelsen. Vi deltager gerne i det arbejde.