Fremtidens kollektive transportknudepunkter i hovedstadsområdet Del 2 Potentialer i udvalgte kollektive transportknudepunkter

Transkript

1 Fremtidens kollektive transportknudepunkter i hovedstadsområdet Del 2 Potentialer i udvalgte kollektive transportknudepunkter. 23 maj 2018

2 PROJEKTTITEL Fremtidens kollektive transportknudepunkter i hovedstadsområdet Del 2 Potentialer i udvalgte kollektive transportknudepunkter PERIODE Marts til maj 2018 OPDRAGSGIVER Region Hovedstaden UDARBEJDET AF Hovedstadens Letbane KONSULENTBISTAND Atkins Danmark A/S og MOE Tetraplan A/S

3 1. INTRODUKTION INDHOLD 1. INTRODUKTION 2. KONKLUSION 3. KNUDEPUNKTERNES POTENTIALE a. SERVICENIVEAUET b. BEFOLKING OG ARBEJDSPLADSER c. PASSAGERPOTENTIALER d. REJSEMØNSTRE 4. SAMMENFATNING Annex 1 Oversigt over knudepunkternes bymæssige funktioner: STJERNEKNUDEPUNKT HILLERØD STJERNEKNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP DESTINATIONSKNUDEPUNKT HELSINGØR FORSTADSKNUDEPUNKT - BALLERUP RINGBYKNUDEPUNKT HERLEV RINGBYKNUDEPUNKT ISHØJ NETVÆRKSKNUDEPUNKT - GLOSTRUP NETVÆRKSKNUDEPUNKT - BUDDINGE Region Hovedstaden har igangsat en analyse af fremtidens kollektive transportknudepunkter for at kunne svare på nedenstående spørgsmål: Hvordan forbedres den kollektive trafikbetjening på tværs af trafikkorridorerne i Fingrene via udvalgte transportknudepunkter? Hvad er det potentielle marked for kollektive rejser via Fingrene og til/fra Ringbyen i dag og i fremtiden? Kan forbedringer i udvalgte transportknudepunkter i Fingrene øge andelen af multiskift rejser til og fra Fingrene? Hvilken betydning har transportknudepunkters samspil med omgivende byrum for at kunne tiltrække flere rejsende til den kollektive transport over længere afstande? Formålet med analysen er, at afdække potentialet i at arbejde strategisk med forbedring af knudepunkter samt give ny viden og inspiration til politikere og fagfolk i stat, region og kommuner samt til trafikselskaber, developere og andre aktører. Projektet ledes af Hovedstadens Letbane og er opdelt i tre dele: DEL 1 - Udvælge og kategorisere kollektive transportknudepunkter i Ringbyen og Fingrene, som udgør væsentlige omstigningssteder mellem individuel og kollektiv transport for pendling til og fra Ringbyen. 1 DEL 2 - Detaljeret beskrivelse af 8 knudepunkter samt udpegning af potentialer. 2 DEL 3 - Dialogproces med kommuner og relevante aktører omkring udvalgte knudepunkter. 3 I dette notat arbejdes der ud fra kategorier omkring kollektive transportknudepunkter med en afrapportering af Del 2 - Potentialer i udvalgte kollektive transportknudepunkter. Notatet kan derfor med fordel læses i forlængelse af analysens Del 1. Potentialerne er blevet analyseret med fokus på serviceniveauet for kollektiv trafikbetjening, befolkning og arbejdspladser omkring knudepunkterne, rejsemønstre samt potentialet for fremtidig passagervækst. Resultaterne fra Del 2 i analysen vil blive anvendt som grundlag for det videre arbejde i analysens Del 3, hvor formålet er at udvikle mobilitetsfremmende initiativer sammen med kommuner og andre interessenter omkring udvalgte kollektive transportknudepunkter i hovedstadsområdet. 1 Hovedstadens Letbane & Urban Creators, april Hovedstadens Letbane & Atkins/MOE, maj Hovedstadens Letbane & Urban Creators, forventes afsluttet juli

4 2. KONKLUSION Resultaterne fra analysen har påvist anvendeligheden af, at differentiere kollektive transportknudepunkter i hovedstadsområdet ud fra deres trafikale funktioner, servicekvaliteter og geografiske oplande. Med udgangspunkt i kategorierne udviklet i analysens Del 1 (Urban Creators, april 2018) har denne analyse påvist, hvilket potentiale otte store knudepunktsstationer i Fingerkorridorerne og Ringbykorridoren har i dag og i fremtiden for udveksling af passagerer mellem transportformer og det lokale opland af boliger og arbejdspladser. Alle otte analyserede kollektive transportknudepunkter rummer særlige kvaliteter og potentialer, men særligt fire af dem skiller sig ud fra resten: Glostrup, Herlev, Buddinge og Hillerød. I de tre første knudepunkter findes et særdeles stort potentiale for flere rejsende, både fra det lokale opland og passagerer, som skifter mellem de kollektive transportformer. Hillerød skiller sig ud ved et højt serviceniveau mellem forskellige transportformer og opland for et meget stort geografisk område. Generelt giver analysen også en indikation om, hvorvidt mobilitetsfremmende initiativer for den kollektive transport på de forskellige knudepunkter skal have fokus på "tilbringer-transport" fra bolig til stationerne eller "last-mile transport" fra stationerne til f.eks. arbejdspladser. I de følgende afsnit uddybes grundlaget for analysens resultater: 3. KNUDEPUNKTERNES POTENTIALE a. SERVICENIVEAUET Rejsemuligheder Med rejsemuligheder menes i analysen antallet af transportmuligheder i form af tog- og bustyper på de forskellige knudepunkter. Jo flere systemer, der mødes, jo højere kvalitet af knudepunktet oplever den enkelte rejsende. Antallet af linjer for de 8 i analysens del 1 udpegede knudepunkter for de forskellige tog- og bustyper er listet i tabel. 1. Det skal bemærkes at systematikken i opgørelsen af antal linjer og antal afgange betyder at der for endestationer, eksempelvis Hillerød St., er angivet både antallet af ankomster og afgange. På denne måde sidestilles betjeningen af endestationer med de øvrige linjestationer. Når der eksempelvis i Tabel 2 for Hillerød St. er angivet 12 S-togsafgange i timen mellem kl. 7 og 8, betyder at der er 10-minutters drift i begge retninger, så der afgår og ankommer 6 S-tog i timen. Det samme gør sig gældende med lokalbanerne, som betjener Hillerød St. Blandt de 8 knudepunkter er det især Hillerød St., der skiller sig ud. I Hillerød er der således både to togsystemer og 3 bussystemer med et stort antal linjer, som mødes ved stationen. Type Ballerup Buddinge Glostrup Helsingør Herlev Hillerød Høje Taastrup Ishøj S-bus E-bus A-bus 2 2 Bybus Re/IC- tog 2 10 S-tog Lokalbane 2 8 I alt Tabel 1 Antal linjer, som betjener de 8 knudepunkter fordelt på transportform i 2015 (Kilde: OTM 6.1) 4

5 Dernæst betjenes også Høje Taastrup og Helsingør af to togsystemer. Her er der bare markant færre buslinjer, som slutter til. Ballerup og Glostrup er relativt lig hinanden i forhold til antal linjer. Glostrup med den forskel, at der også indgår en A-buslinje. Ishøj og Herlev står i denne sammenhæng noget svagere i forhold til hvilke typer rejsemuligheder, der tilbydes. Frekvens og ventetid En anden vigtig kvalitet i knudepunktet er at have en høj frekvens på afgange af de forskellige transportformer. Primært i myldretiderne, hvor det er afgørende for pendlerne, at der er gnidningsløse skift med korte ventetider, men også i de øvrige tidsperioder, hvorved den kollektive trafik i disse tilfælde bliver et velfungerende alternativ til de øvrige turformål. Antal afgang morgen (1 time) Ballerup Buddinge Glostrup Helsingør Herlev Hillerød Høje Taastrup Ishøj S-bus E-bus A-bus Bybus Re/IC- tog S-tog Lokalbane 8 19 I alt Tabel 2 Antal afgange på knudepunktet fordelt på transportform i morgenspidstimen (kl. 7-8) på hverdage i 2015 (Kilde: OTM 6.1) En analyse af frekvenser i de forskellige tog- og bussystemer i morgenmyldretiderne viser således, at det især er knudepunkterne Glostrup og Buddinge, som står stærkt betjent med mere end 100 afgange i en morgenspidstime. Derefter følger Ballerup og Hillerød med hhv. 93 og 89 afgange. Helsingør har derimod med 46 afgange relativt få afgange. Ser man alene på togafgange er det Herlev og Ishøj, som har flest afgange. Også i eftermiddagstimerne er det Glostrup og Buddinge, som over de tre eftermiddagstimer har flest afgange, dog med Ballerup og Hillerød på stort set samme niveau. Helsingør og Ishøj står knap så stærkt, med Helsingør som det knudepunkt der har færrest afgange i eftermiddagstimerne. Antal afgang eftermiddag (3 timer) Ballerup Buddinge Glostrup Helsingør Herlev Hillerød Høje Taastrup Ishøj S-bus E-bus A-bus Bybus Re/IC- tog S-tog Lokalbane I alt Tabel 3 Antal afgange på knudepunktet fordelt på transportform i eftermiddagstimerne (kl ) på hverdage i 2015 (Kilde: OTM 6.1) 5

6 Taget over hele døgnet er det Glostrup, Hillerød, Ballerup og Buddinge, som har flest afgange. I Hillerød er der mere end 500 togafgange eller -ankomster på et døgn, hvilket er markant højere end for de øvrige knudepunkter. Hillerød udmærker sig her ved at have et større opland, hvilket understreger knudepunktets rolle som Stjerneknudepunkt. Helsingør St. har det laveste antal afgange over et hverdagsdøgn omkring det halve af hvad der ses for Glostrup og Hillerød, hvilket understreger at Helsingør er et destinationsknudepunkt, med et mindre antal skift mellem transportformerne. Ishøj St. ligger også lavt målt på frekvenser over døgnet, hvilket hænger sammen med, at det er det knudepunkt blandt de 8 udvalgte, som betjenes af færrest linjer. Antal afgange i døgnet Ballerup Buddinge Glostrup Helsingør Herlev Hillerød Høje Taastrup Ishøj S-bus E-bus A-bus Bybus Re/IC- tog S-tog Lokalbane I alt Tabel 4 Antal afgange på knudepunktet fordelt på transportform over et helt hverdagsdøgn i 2015 (Kilde: OTM 6.1) 6

7 b. BEFOLKNING OG ARBEJDSPLADSER En gennemgang af oplandet omkring de 8 knudepunkter tegner et billedet af, i hvor høj grad knudepunktet også servicerer nærområdet med destinationspunkter. Et stort antal destinationer i form af arbejdspladser og boliger betyder, at der er et tilsvarende stort potentielt kundeunderlag for den kollektive transport. På baggrund af data om befolkning og arbejdspladser i OTM er der udtrukket, hvor mange beboere og arbejdspladser der findes inden for stationsnærhedsområderne. Dette er afbildet i nedenstående figur 1, hvor der for de forskellige knudepunkter hhv. vises, hvor mange arbejdspladser og indbyggere, der er lokaliseret inden for en afstand fra knudepunktet på 600m Opland m Ballerup st Buddinge st Glostrup st Helsingør st. Herlev st Hillerød st. Høje Taastrup st Ishøj st Arbejdspladser Indbyggere Figur 1 Boliger og arbejdspladser i det stationsnære kerneområde på 600 m radius omkring knudepunkterne (2015) Målt på arbejdspladser i stationsnærhedsområdet på 600 m har Glostrup klart de fleste, efterfulgt af Høje Taastrup og Buddinge. Ishøj har langt færrest arbejdspladser inden for dette omkreds. Ballerup, Ishøj, Buddinge og Herlev udmærker sig derimod ved en høj befolkningstæthed omkring knudepunktet. Når området udvides til m, er billedet i grove træk det samme. Målt på tilgængelige arbejdspladser ligger Glostrup og Herlev højest, efterfulgt af Høje Taastrup og Buddinge. Ishøj ligger igen lavest. Befolkningstætheden er til gengæld højest omkring stationerne Buddinge og Ishøj, men Glostrup, Ballerup og Herlev følger tæt efter. Lavest befolkningstæthed ses omkring Hillerød, Helsingør og Høje Taastrup. 7

8 18000 Opland m Ballerup st Buddinge st Glostrup st Helsingør st. Herlev st Hillerød st. Høje Taastrup st Ishøj st Arbejdspladser Indbyggere Figur 2 Boliger og arbejdspladser inden for en radius på m omkring knudepunkterne (2015) Yderligere understreger forskellene i antallet af beboere og arbejdspladser i nærområdet til de forskellige knudepunkter deres kategorisering. Ses der på den geografiske fordeling af, hvor pendlere, der benytter et bestemt knudepunkt, starter eller slutter, tegner der sig et mønster, som understøtter den i del 1 valgte kategorisering. Ses der eksempelvis på Hillerød, viser fordelingen af pendlerture i geografien, at der er et stort opland til stationen, dvs. mange ture starter/slutter uden for byen. I modsætning til dette, ses der for Ballerup som Forstadsknudepunkt eksempelvis en mindre andel af pendlerture som starter/slutter længere ude i geografien, mens en stor del af ture har oprindelse eller destination i lokalområdet. 8

9 c. PASSAGERPOTENTIALER Fra OTM er der udtrukket skiftemønstre på de 8 knudepunkter i 2015 og Ved brug af denne metode tegnes et billede af passagerpotentialer frem mod 2035 for de enkelte knudepunkter, hvor betydningen af de kommende års infrastrukturprojekter og forventet befolkningsvækst er indregnet. Fra modellerne er både antallet af lokale påstigere og antallet af skift mellem transportformerne i knudepunktet kortlagt. Figur 3 viser det samlet antal rejsende igennem et knudepunkt, dvs. både dem der er lokale påstigere såvel som dem, som skifter i knudepunktet. Figur 4 viser antal skift i knudepunkterne isoleret set. Med fremskrivningen til 2035 ses, at der er sket en markant vækst i passagertallene på knudepunkterne, der ligger i Ringbyen. Det er især knudepunktet Glostrup, som vokser markant meden næsten tredobling af det beregnede passagertal. Buddinge og Herlev følger efter med en fordobling. Passagertallet for Ballerup er derimod stort set uændret, mens Høje Taastrup og Hillerød får et lavere passagertal. I Hillerøds tilfælde er det Favrholm St. i Hillerød Syd, som forudsiges at ville overtage en del af kundegrundlaget. Ballerup Buddinge Glostrup Helsingør Herlev Hillerød Høje Taastrup Ishøj Vækst (pct.) 1% 91% 162% 28% 128% -6% -19% 18% Figur 3 Samlet antal lokale påstigere samt antal skift i knudepunkterne 2015 og 2035 Ses der udelukkende på skift, sker der også en markant udvikling af knudepunkterne som formidler af skift mellem transportformerne fra 2015 til 2035 (figur 4). Ballerup Buddinge Glostrup Helsingør Herlev Hillerød Høje Taastrup Ishøj Vækst (pct.) -40% 134% 240% 37% 439% -5% -50% -42% Figur 4 Antal skift mellem kollektive transportmidler i knudepunkterne 2015 og 2035 En forklaring på en stor vækst i antal skift i knudepunkterne Herlev, Glostrup og Buddinge ligger således i etablering af letbanen i Ring 3, hvor der vil være skift til og fra letbanen. Udviklingen i Herlev er mest markant, idet antallet af skift mellem kollektive transportmidler 5-dobles fra til i døgnet. Her spiller den planlagte flytning af Herlev Station mod vest og dermed tættere på Letbanen i Ring 3, en afgørende rolle. Også Glostrup og Buddinge, hvor der er kobling til Letbanen i Ring 3, forventes at få 2-3½ gange så mange skift i 2035 som i dag. Derimod halveres antallet af skift på Høje Taastrup St. og Ishøj St. For Høje Taastrup er det en konsekvens af, at der bliver regionaltogsstop på Glostrup med skift til både S-tog og Letbanen i Ring 3, samtidig med at færre regional- og fjerntog vil stoppe i Høje Taastrup, når den nye bane København-Ringsted åbner i En forklaring på de færre skift på Ishøj St. kan være, at det er forholdsvis mere attraktivt at skifte mellem S-tog og Letbane i Ring 3 på Vallensbæk St. 9

10 d. REJSEMØNSTRE En måde nærmere at kunne bestemme et knudepunkts kategori ud fra en trafikal betragtning er at se på, hvor og hvor mange rejsende, der benytter et givent knudepunkt, starter eller slutter deres ture. Der er i analysen set på pendlere (arbejds- og uddannelsesrelateret), fordi denne rejsekategori udgør en stor del af de kollektivt rejsende. Oplandet til Hillerød St. (figur 5 nedenfor) dækker et stort geografisk område i Nordsjælland. Det er i særlig grad i områderne langs Lokalbanen, at der er en koncentration af rejsende, når der fokuseres på pendlingen. Hornbæk, Frederiksværk og Helsingør har mange ture, som går over Hillerød Station. Der ses også, at mange rejser starter eller slutter langs S-banen mod København. Det samme gælder i buskorridoren langs Rute 6 mod Slangerup, Ølstykke og Roskilde. I 2035 er turmønsteret stort set uændret, om end med en mindre vækst i nærområderne i Hillerød by. Rejsemønsteret understreger Hillerøds rolle som stjerneknudepunkt Figur 5 Pendlerture med kollektiv trafik med Hillerød St. som anvendt rejseknudepunkt i 2015 og 2035 (Kilde: OTM) 10

11 Oplandet til Høje Taastrup St. (figur 6 nedenfor) dækker et større geografisk område, primært langs vestbanen mellem København og Roskilde og videre mod Lejre og Hvalsø i nordvest og Viby og Borup mod sydvest. Derudover er der mange pendlere, der rejser til og fra Vestegnen og i områderne langs Køge Bugtbanen. I 2035 er der en tendens til at oplandet til Høje Taastrup bliver mindre og at oplandet er koncentreret på områderne tættere på stationen Figur 6 Pendlerture med kollektiv trafik med Høje Taastrup St. som anvendt rejseknudepunkt i 2015 og 2035 (Kilde: OTM) 11

12 I dagens situation er oplandet til Helsingør St. (figur 7 nedenfor) koncentreret langs banelinjerne henholdsvis Lokaltog mod Hornbæk og Gilleleje, Lille Nord mod Hillerød og Kystbanen. I 2035 vil mønstret for, hvor pendlere primært rejser til og fra, være stort set uændret. Derudover anes der kun en mindre vækst i områderne på Nordkysten mellem Helsingør og Hornbæk/Gilleleje. Rejsemønsteret fremhæver Helsingørs rolle som destinationsknudepunkt, også fremover Figur 7 Pendlerture med kollektiv trafik med Helsingør St. som anvendt rejseknudepunkt i 2015 og 2035 (Kilde: OTM) 12

13 I dagens situation er oplandet til Ballerup St. (figur 8 nedenfor) i første omgang i de stationsnære områder syd og nord for banen. Der er en tydelig tyngde i Lautrupgård området, ligesom der er mange rejser langs Ring 4 mod Bagsværd og Værløse. Generelt er oplandet begrænset og følger S-togslinjen mod Frederikssund. I 2035 er mønsteret for, hvilke steder pendlere, der benyttet knudepunktet Ballerup, rejser til og fra, stort set uændret. Rejsemønstret understreger Ballerups rolle som forstadsknudepunkt Figur 8 Pendlerture med kollektiv trafik med Ballerup St. som anvendt rejseknudepunkt i 2015 og 2035 (Kilde: OTM) 13

14 Det fremgår tydeligt, at turene med pendlingsrelationer, som går via Herlev St. (figur 9 nedenfor), i høj grad er knyttet op på S-banen, særligt Frederikssundsfingeren, men også Køge Bugtfingeren Figur 9 Pendlerture med kollektiv trafik med Herlev St. som anvendt rejseknudepunkt i 2015 og 2035 (Kilde: OTM) I 2035 har mange pendlere rejsemål i områderne omkring stationerne på Letbanen, hvilket viser at der er en betydelig udveksling mellem S-banen og Letbanen i Herlev. Der er en koncentration af rejsemål i området omkring selve stationen, hvor mange pendlere starter eller slutter rejsen. 14

15 Oplandet til Ishøj St. (figur 10 nedenfor) er begrænset til Vestegnen og til områderne langs Køge Bugtbanen. Det indikerer, at rejserne via knudepunktet på Ishøj St. er forholdsvis korte. Samtidig er det dog rejser, der starter eller slutter i buskorridoren mod Roskilde, som betjenes af S-busser. I 2035 er billedet det samme, måske med en tendens til et lidt mindre geografisk spredt opland. Rejsemønsteret bekræfter kategoriseringen af Ishøj St. som et Ringbyknudepunkt Figur 10 Pendlerture med kollektiv trafik med Ishøj St. som anvendt rejseknudepunkt i 2015 og 2035 (Kilde: OTM) 15

16 I dagens situation er oplandet til Glostrup St. (figur 11 nedenfor) knyttet til S-togslinjen mod Høje Taastrup og erhvervsområderne nord for banen. Relationer mod stationsnære zoner på Køgebugt linjen ses også i turmønsteret. I 2035 sker der en markant ændring i mønsteret, idet det vestlige opland mod Roskilde nu træder frem som rejsemål, ligesom der skabes flere relationer i letbanekorridoren både mod nord og syd. Billedet er, at Glostrup som knudepunkt får en langt større betydning som skiftepunkt for de længere regionale rejser. Denne udvikling understreger samtidig, at Glostrup kan stå til at udvikle sig fra et Netværks- til et Stjerneknudepunkt Figur 11 Pendlerture med kollektiv trafik med Glostrup St. som anvendt rejseknudepunkt i 2015 og 2035 (Kilde: OTM) 16

17 I dagens situation er oplandet til Buddinge St. (figur 12 nedenfor) i første omgang i områderne langs S-banen mod Farum, men der er også rejserelationer til områder langs S-banen mod Hillerød. Der er rejserelationer langs Ring 3 både mod syd og nord. Geografisk er oplandet til Buddinge St. begrænset og stationer agerer umiddelbart ikke som knudepunkt for længere rejser. I 2035 er turmønsteret stort set uændret, men med en vækst i områder langs letbanen i Ring 3. Buddinge kan set ud fra en betragtning af rejsemønsteret kategoriseres som et Netværksknudepunkt Figur 12 Pendlerture med kollektiv trafik med Buddinge St. som anvendt rejseknudepunkt i 2015 og 2035 (Kilde: OTM) 17

18 4. SAMMENFATNING TRAFIKALE KVALITETER OG UDVALG AF KNUDEPUNKTER En sammenfatning af de trafikale kvaliteter af knudepunkterne fremgår af oversigten, hvor der er givet en vurdering, fra minus (-) til plus (++), af knudepunkternes kvalitet på de udvalgte områder: Type (i 2015)* Forstad Netværk Netværk Destination Ringby Stjerne Stjerne Ringby Knudepunkt Ballerup Buddinge Glostrup Helsingør Herlev Hillerød Høje Ishøj Taastrup Potentiale for flere passagerer og skift Potentiale for flere rejsende fra det lokale opland Serviceniveau muligheder Serviceniveau frekvenser og ventetid *Som beskrevet i analysens del 1, Hovedstadens Letbane & Urban Creators, april Ses der på tværs af de trafikale kvaliteter og potentialer for de 8 knudepunkter, skiller især Glostrup og Buddinge sig ud i kategorien for Ringbyknudepunkter. Særligt de unikke muligheder omkring Glostrup St., hvor knudepunktet styrkes med både kobling til Regionaltog og Letbane, vil gøre den relevant at udvikle. Oplandet til Glostrup som knudepunkt for kollektive rejser i regionen øges betragteligt og stationen bliver vigtig også for de længere rejser. Begge knudepunkterne vurderes således sammenfattende stærkt positivt (+/++/+++) på alle ovenstående trafikale kriterier. Uden for Ringbyen er Hillerød St. også et interessant tilfælde. Dette skyldes især det store regionale opland, de mange rejsemuligheder og det høje passagertal. Den forbedrede betjening, der vil følge af en forventet realisering af projektet med fuld gennemkørsel mellem de nordlige og de vestlige lokaltog på Hillerød St. underbygger dette valg. Også koblingen mellem Hillerød St og Favrholm vil være vigtig at have for øje i den videre udvikling af knudepunktet. VURDERING AF DE TRAFIKALE KVALITETER OG KNUDEPUNKTERENES KATEGORISERING Overordnet set bekræfter den nærmere analyse af de trafikale kvaliteter inddelingen af de analyserede knudepunkter i de fem kategorier. For Høje Taastrup St. er konklusionen dog, at knudepunktets funktion i fremtiden (2035) i højere grad vil få karakter af et Forstadsknudepunkt end et Netværksknudepunkt, som beskrevet i Del 1. Flere passagerer vil således have destinationen i lokalområdet omkring knudepunktet, hvor der som følge af byudviklingen tæt på stationen forventes en yderligere vækst i antallet af arbejdspladser. Høje Taastrup mister som ovenfor beskrevet til 2035 hele 50 pct. af antallet skift foretaget i knudepunktet i forhold til den nuværende situation. 18

19 ANNEX 1 Uddybende beskrivelse af knudepunkterne baseret på trafikale og supplerende bymæssige karakteristika For hvert af de 8 undersøgte knudepunkter gennemgås informationer om tilgængelighed i forhold til knudepunkternes fysiske placering og adgangsforhold samt stationens indretning. Dernæst gennemgås knudepunkternes opland primært med de byfunktioner, som ligger stationsnært. 19

20 HILLERØD TYPE: STJERNEKNUDEPUNKT BYMÆSSIG FUNKTION Hillerød station tilgængelighed Hillerød station som et stjerneknudepunkt, har et stort opland. Her ankommer og distribueres mange passagerer på nettet. Dvs. der er mange, som omstiger mellem kollektive transportformer. Fysisk placering Stationen ligger perifært i forhold til centerområdet Stationen er tilgængelig primært fra den vestlige side, dvs. dér hvor stationsbygningen ligger. Stationen mangler en tydelig orientering, som åbner op mod byen. Tæt på uddannelsesinstitutioner som Campus og Gymnasium. Kvaliteter Tæt på Hillerød centrum, hvor der er bredt udbud af byfunktioner Tæt på Frederiksborg Slot som attraktion Forbindelser Dårlig forbindelse på tværs af banearealet: Midlertidig gangbro over banen kan i dag kun passeres af gående, derfor skal cyklister, personer med nedsat mobilitet og barnevogne finde en anden vej til at krydse banen. 20

21 Vibekevej er en central forbindelse mellem stationen og bykernen. Denne forbindelse er i dag ikke optimalt for alle transportformer, da vejen ændrer form fra en blandet vej til en sti og kan dermed udgøre en barriere mellem byen og stationen. Stationens indretning Stationens beliggenhed og indretning (se kort nedenfor) kan overordnende beskrives som følgende: Stationsbygning ligger på den venstre side af banen. Bus terminalen ligger ved S-tog stationen, på den vestlige side af banen. Stationen udgøres af få spredte bebyggelser, endvidere er der få parkeringsarealer. Der mangler funktioner ved stationen, der hører hjemme til tæt på perron 21

22 Hillerød station - Oplandet Kortene viser næroplandet i Hillerød med en afstand på op til 1,2 km fra stationen. Kortet til højre viser endvidere kommunens lokalplan med de eksisterende og fremtidige funktioner som Hillerød kommune har planlagt for forskellige områder i byen. Der kan således fremhæves følgende funktioner i nærområdet ved stationen: Centerområde by Attraktion - destination Stort erhvervsområde - arbejdspladser Uddannelse Campus område Grønne områder Blandet bebyggelse 22

23 Serviceniveauet Kortet viser buslinjer, rute i byen og frekvens af de mest anvendte offentlige transportmidler. På tabellen til højre, er der oplistet alle offentlige transporttyper, som er tilgængelige fra Hillerød station. (Udtræk fra OTM-modellen gældende for 2015) Antal afgange myldretid morgen (1 time) Antal afgange Antal afgange myldretid døgn eftermiddag (3 timer) Knudepunkt Linje Type Retning mod Hillerød A S-tog Hillerød S-tog A S-tog Solrød Strand S-tog P36 Lokalbane Hillerød R-tog P36 Lokalbane Helsingør R-tog P39 Lokalbane Hillerød R-tog P39 Lokalbane Hundested havn P-tog P41 Lokalbane Hillerød R-tog P41 Lokalbane Tisvildeleje P-tog R38 Lokalbane Hillerød R-tog R38 Lokalbane Helsingør R-tog s S-bus HTstop - Roskilde St./Gl. T s S-bus HTstop - Hillerød St e E-bus HTstop - Hillerød St e E-bus HTstop - Rungsted Kyst St p E-bus HTstop - Hillerød Handelssk p E-bus HTstop - Hillerød St e E-bus HTstop - Humlebæk St e E-bus HTstop - Hillerød St Bybus HTstop - Gilleleje St Bybus HTstop - Hillerød St Bybus HTstop - Hillerød St Bybus HTstop - Hornbæk St Bybus HTstop - Hillerød St Bybus HTstop - Frederikssund St Bybus HTstop - Hillerød St Bybus HTstop - Frederiksværk St Bybus HTstop - Hillerød St Bybus HTstop - Frederikssund St Bybus HTstop - Farum St Bybus HTstop - Hillerød St Bybus HTstop - Hornbæk St Bybus HTstop - Hillerød St Bybus HTstop - Hornbæk St Bybus HTstop - Hillerød St Bybus HTstop - Hillerød St Bybus HTstop - Rågeleje Klit Bybus HTstop - Hillerød St Bybus HTstop - Kokkedal St Bybus HTstop - Kongens Vænge Atp Bybus HTstop - Ullerød/Ålholmpark Bybus HTstop - Kongens Vænge Atp Bybus HTstop - Sophienborg Bybus HTstop - Hillerød St Bybus HTstop - Helsinge St Bybus HTstop - Hillerød St Bybus HTstop - Helsinge St Bybus HTstop - Nødebo Skovskole Bybus HTstop - Hillerød St lokalbus 703 Bybus HTstop - Hillerød St lokalbus 703 Bybus HTstop - Hillerød St lokalbus 705 Bybus HTstop - Hillerød St lokalbus 706 Bybus HTstop - Hillerød St lokalbus 706 Bybus HTstop - Hillerød St

24 HØJE TAASTRUP TYPE: STJERNEKNUDEPUNKT BYMÆSSIG FUNKTION Høje Taastrup station tilgængelighed Høje Taastrup station har et stort opland. Brugeren benytter sig af muligheden for at skifte mellem de mange udbud af kollektive transportformer. Et stort antal rejsende benytter sig af parkér og rejs mulighederne ved stationen. Fysisk placering Satellit station til Taastrup St Bebyggelserne er koncentreret rundt om stationen Stationen betjener begge sider af banen Tæt bebygget stationskerne Mange funktioner 24

25 Kvaliteter Stationsnærhed, mange funktioner tæt på stationen Tilgængeligt med forskelligt transportformer Destinationer af erhvervs-, detail- og uddannelseskarakter Forbindelser Stort udbud af transportformer ved stationen Parkér og rejs Barrierer Stationsområdet er et afgrænset område og ligger afskåret fra resten af byen Stationens indretning Stationens beliggenhed og indretning (se kort nedenfor) kan overordnende beskrives som følgende: Stationsbygning er placeret over banen på en bro og betjener begge sider af banen. Bus terminalen ligger ved S-tog stationen. Der findes cykelparkering, og øvrige funktioner som passer til stationen. 25

26 Høje Taastrup station - Oplandet Kortet viser næroplandet i Høje Taastrup med en afstand op til 1,2 km fra stationen. Kortet til højre viser kommunens lokalplan med de eksisterende og fremtidige funktioner ved Høje Taastrup station. Herunder kan nævnes: Store erhvervsområder Destinationer som Teknologisk Institut, Ikea, City 2. Uddannelse/ Institutioner Stort rekreativt område Blandet bebyggelse 26

27 Serviceniveauet Kortet viser buslinjer, rute i byen og frekvens af de mest anvendte offentlig transport. På tabellen til højre, er der oplistet alle offentlige transporttyper, som er tilgængelige fra Høje Taastrup station. (Udtræk fra OTM-modellen gældende for 2015) Antal afgange myldretid morgen (1 time) Antal afgange Antal afgange myldretid døgn eftermiddag (3 timer) Knudepunkt Linje Type Retning mod Høje Taastrup B S-tog Farum S-tog B S-tog Høje Taastrup R-tog Bx S-tog Østerport S-tog Bx S-tog Høje Taastrup R-tog R45 Re-tog Østerport R-tog R45 Re-tog Ringsted R50 Re-tog Østerport R-tog R50 Re-tog Ringsted R56 Re-tog Østerport R-tog R56 Re-tog Tølløse R60 Re-tog Lufthavn R-tog R60 Re-tog Ringsted R60lyn Re-tog Hovedbanegården R-tog R60lyn Re-tog Ringsted s S-bus HTstop - Hundige St s S-bus HTstop - Lyngby St e E-bus HTstop - Gladsaxe Trafikpla e E-bus HTstop - Hundige St Bybus HTstop - Hedehusene St Bybus HTstop - Reerslev Skole Bybus Htstop - Køge Bybus HTstop - Høje Taastrup St Bybus HTstop - Glostrup St Bybus HTstop - Roskilde St./Ny Te Bybus HTstop - Høje Taastrup St Bybus Htstop - Ishøj St Bybus HTstop - Gundsømagle Rosen Bybus HTstop - Høje Taastrup St lokalbus 117 Bybus HTstop - Taastrup St lokalbus 118 Bybus HTstop - Taastrup St lokalbus 119 Bybus HTstop - Høje Taastrup St lokalbus 119 Bybus HTstop - Høje Taastrup St

28 HELSINGØR TYPE: DESTINATIONSKNUDEPUNK Helsingør station - tilgængelighed Helsingør station er et destinationsknudepunkt, hvor byen er destinationen, muligvis pga. af sine funktioner eller attraktioner. Her ses ikke ligeså mange skift mellem kollektive transportformer. En stor del af passagererne er gående, idet stationen ligger tæt på både bykernen og Helsingørs attraktioner. Fysisk placering Stationen er placeret langs kysten, tæt ved færgen til Sverige Stationen ligger perifært i forhold til bymidten Byen ligger tæt på stationen på den venstre side af banen. Mange byfunktioner i nærheden. Ikke så stort opland 28

29 Kvaliteter Gågade og mange andre funktioner ligger stationsnære Let tilgængeligt fra byen for gående og cyklister Attraktioner som Kronborg Slot, Søfarts Museet, Kulturværftet ligger tæt ved stationen Forbindelser Forbindelse til færgen til Sverige Forbindelse til lokaltog mod Gilleleje og mod Hillerød Kystbanen til København Forbindelse til Københavns lufthavn (CPH)/Malmø Stationens indretning Stationens beliggenhed og indretning (se kort nedenfor) kan overordnende beskrives som følgende: Stationsbygning ligger på venstre side af banen, og er tilgængeligt fra byen. Bus terminalen ligger ved togstationen. Mangler parkeringsmuligheder fra Jernbanevej da forpladsen til stationen er ikke så stor. Der findes flere funktioner ved stationen. Forbindelse til færgen direkte fra stationen. 29

30 Helsingør station - Oplandet Kortet viser næroplandet i Helsingør med en afstand på op til 1,2 km fra stationen. Kortet til højre viser kommunens lokalplan med de eksisterende og fremtidige funktioner, som Helsingør kommune har planlagt for forskellige områder i byen. Der kan bl.a. nævnes: Stort centerområde tæt på stationen (Helsingør by) Attraktioner (Kronborg Slot etc.) Havnen og Strand 30

31 Serviceniveauet Kortet viser buslinjer, deres ruter i byen og frekvens af de mest anvendte offentlig transportformer. På tabellen til højre er der listet alle offentlige transporttyper, som er tilgængelige fra Helsingør station. (Udtræk fra OTM-modellen gældende for 2015) Antal afgange Antal afgange Antal afgange myldretid morgen myldretid eftermiddag døgn Knudepunkt Linje Type Retning mod (1 time) (3 timer) Helsingør R35 Re-tog Helsingør R-tog R35 Re-tog Malmø R-tog P36 Lokalbane Hillerød R-tog P36 Lokalbane Helsingør R-tog Bybus HTstop - Gilleleje St Bybus HTstop - Helsingør St Bybus HTstop - Hornbæk St Bybus HTstop - Helsingør St Bybus HTstop - Lyngby St Bybus HTstop - Helsingør St Bybus HTstop - Helsingør St Bybus HTstop - Lyngby St Bybus HTstop - Helsinge St Bybus HTstop - Helsingør St Bybus HTstop - Kristinehøjv/Abild Bybus HTstop - Vapnagård Svømmeh Bybus HTstop - Ålsgårde St Bybus HTstop - Espergærde St Bybus HTstop - Ålsgårde St Bybus HTstop - Espergærde St lokalbus 801 Bybus HTstop - Helsingør St lokalbus 802 Bybus HTstop - Helsingør St

32 BALLERUP TYPE: FORSTADSKNUDEPUNKT BYMÆSSIG FUNKTION Ballerup station - tilgængelighed Ballerup station er et forstadsknudepunkt med et mindre opland. Her distribueres således færre passagerer ud på nettet, hvorimod stationen i større grad betjener lokalsamfundet. En stor del benytter sig af cykling, da afstanden er passende. Fysisk placering I forhold til stationens placering kan der nævnes følgende aspekter, som fremmer knudepunktets attraktivitet og tilgængelighed: Stationen er placeret bycentralt Stationen er tilgængelig fra begge sider af banen. Tæt bebygget stationskerne, gågade Stationen er placeret i forbindelse til Ballerup shopping center Der er mange funktioner ved stationen 32

33 Kvaliteter Stationsnærhed, mange funktioner tæt på stationen God fremkommelighed, da stationen ligger centralt i byen Destinationer (Uddannelse, institutioner i nærheden af stationen) Forbindelser Tilgængeligt med forskelligt transportformer Gå forbindelse på tværs af banen gågaden Barrierer Da stationen ligger central, kan banen fungere som barriere mellem den nordlige og sydlige del af byen Stationens indretning Stationens beliggenhed og indretning (se kort nedenfor) kan overordnende beskrives som følgende: Stationsbygning er placeret over banen betjener begge sider af banen. Bus terminalen ligger ved S-tog stationen på den nordlige side af banen. Der findes cykelparkering, og øvrige funktioner som passer til stationen. Stationen ligger i forbindelse til Shopping Center, Biblioteket og gågaden. 33

34 Ballerup station - Oplandet Kortet viser næroplandet i Ballerup med en afstand på op til 1,2 km fra stationen. Kortet til højre viser kommunens lokalplan med de eksisterende og fremtidige funktioner, som Ballerup kommune har planlagt for forskellige områder i byen. Herunder kan nævnes: Centerområde (Ballerup center) Destination (Ballerup Arena) Et større rekreativt område Et stort erhvervsområde (Lautrupparken) Uddannelse (DTU Ballerup) Blandet bebyggelse 34

35 Serviceniveauet Kortet viser buslinjer, deres ruter i byen og frekvensen vedrørende de mest anvendte offentlig transportformer. På tabellen til højre, er der oplistet alle offentlige transporttyper, som er tilgængelig fra Helsingør station. (Udtræk fra OTM-modellen gældende for 2015) Antal afgange myldretid morgen (1 time) Antal afgange Antal afgange myldretid døgn eftermiddag (3 timer) Knudepunkt Linje Type Retning mod Ballerup C S-tog Klampenborg S-tog C S-tog Frederikssund S-tog H S-tog Farum S-tog H S-tog Frederikssund S-tog s S-bus HTstop - Dragør Stationspla s S-bus HTstop - Ballerup St s S-bus HTstop - Hundige St s S-bus HTstop - Lyngby St s S-bus Htstop - Ørestad s S-bus HTstop - Kokkedal St e E-bus HTstop - Gladsaxe Trafikpla e E-bus HTstop - Ballerup St Bybus HTstop - Nørreport St Bybus HTstop - Ballerup St Bybus HTstop - Brøndby Strand St Bybus HTstop - Ballerup St Bybus HTstop - Ballerup St Bybus HTstop - Roskilde St./Ny Te lokalbus 147 Bybus HTstop - Ballerup St lokalbus 156 Bybus HTstop - Ballerup St lokalbus 157 Bybus HTstop - Ballerup St lokalbus 159 Bybus HTstop - Ballerup St lokalbus 159 Bybus HTstop - Ballerup St

36 HERLEV TYPE: RINGBYKNUDEPUNKT BYMÆSSIG FUNKTION Herlev station - tilgængelighed Som et ringknudepunkt skal Herlev station i højere grad betjene det lokale byområde. Der skal være mulighed for at skifte fra én kollektiv transportform til en anden i nærheden af stationen. Denne form for knudepunkt, hvor stationen ligger centralt og i tæt befolket område, fremmer muligheden for cykling og gang. Fysisk placering Stationen er placeret I den sydlige del af kommunen Stationen er tilgængelig fra Herlev Hovedgade Stationen er primært tilgængeligt fra den nordlige side af banen Begrænset funktioner, men en del af centerområdet Mange gående og cykler Kvaliteter Tæt på bykernen og by funktioner Tæt på Disa, erhverv og detail Destinationer Herlev Hospital, BIG Shoppingcenter (tæt på stationen) 36

37 Forbindelser Følgende positive aspekter i forhold til som passager nemt at komme til/fra og rundt på stationen kan nævnes: Fremtidige forbindelse til Letbane Ring 3 Gå-forbindelse på tværs af banen Gå-forbindelse på tværs af de store veje, mange gangbroer Tilgængeligt med forskelligt transportformer Nemt tilgængeligt fra Køge Bugt Motorvejen og 21 Barrierer Manglende forbindelse på tværs af banen Banen fungerer som barriere for området syd for banen Ring 3 udgør en barriere for fremkommeligheden til stationen Stationens indretning Stationens beliggenhed og indretning (se kort nedenfor) kan overordnende beskrives som følgende: Bus terminalen ligger ved S-tog stationen på den nordlige side af banen. Der findes cykelparkering på begge sider af banen Få faciliteter på stationen 37

38 Herlev station - Oplandet Kortet viser næroplandet i Ishøj med en afstand på op til 1,2 km fra stationen Kortet viser samtidig kommunens lokalplan med de eksisterende og fremtidige funktioner, som Herlev kommune har planlagt for de forskellige områder i byen. Herunder kan nævnes: Centerområde (Herlev bymidte) Destination (Herlev Hospital, BIG Shoppingcenter) Et stort erhvervsområde ved Marielundsvej Store boligområder tæt ved stationen 38

39 Serviceniveauet Kortet nedenfor viser buslinjer, deres rute i byen og frekvens af de mest anvendte offentlige transportformer. På tabellen til højre er der oplistet alle offentlige transporttyper, som er tilgængelige fra Herlev station. (Udtræk fra OTM-modellen gældende for 2015) Antal afgange myldretid morgen (1 time) Antal afgange Antal afgange myldretid døgn eftermiddag (3 timer) Knudepunkt Linje Type Retning mod Herlev C S-tog Klampenborg S-tog C S-tog Frederikssund S-tog H S-tog Farum S-tog H S-tog Frederikssund S-tog s S-bus HTstop - Ishøj St s S-bus HTstop - Nærum St e E-bus HTstop - Ishøj St e E-bus HTstop - Nærum St s S-bus HTstop - Dragør Stationspla s S-bus HTstop - Herlev St e E-bus HTstop - Herlev St e E-bus HTstop - Syvendehusv.Tryg Bybus HTstop - Rødovre St Bybus HTstop - Lyngby St Bybus HTstop - Gladsaxe Trafikpla Bybus HTstop - Herlev St lokalbus 167 Bybus HTstop - Herlev St lokalbus 168 Bybus HTstop - Herlev St

40 ISHØJ TYPE: RINGBYKNUDEPUNKT BYMÆSSIG FUNKTION Ishøj station - tilgængelighed Ishøj station er et Ringbyknudepunkt, der primært betjener det lokale byområde. Her er der mange boliger og arbejdspladser. Der ankommer og distribueres i mindre grad passagerer på hele nettet, men der skal være mulighed for at skifte fra én kollektiv transportform til en anden i nærheden af stationen. En stor del er brugerne er gående og cyklister. Fakta om Ishøj station: Fysisk placering Stationen er placeret bycentralt Stationen er tilgængelig fra begge sider af banen. Stationen er placeret i forbindelse til Ishøj shopping center Der findes mange funktioner ved stationen 40

41 Kvaliteter Stationsnærhed, mange funktioner tæt på stationen Fremkommelighed, da stationen ligger centralt i byen Destination (forskellige Erhverv) Forbindelser Fremtidige forbindelse til Letbane Ring 3 Gå-forbindelse på tværs af banen Gå-forbindelse på tværs af de store veje, mange gangbroer Tilgængeligt med forskelligt transportformer Nemt tilgængeligt fra Køge Bugt Motorvejen og 21 Barrierer Følgende punkter kan nævnes som udfordringer for stationens tilgængelighed: Stationen er omkranset af store boliger områder Vej 243 kan fungere som barriere til stationen Da stationen ligger central, kan banen fungere som barriere mellem den nordlige og sydlige del af byen Stationens indretning Stationens placering og indretning kan overordnede beskrives som følgende: Stationsbygning er placeret over banen betjener begge sider af banen. Bus terminalen ligger ved S-tog stationen på den sydlige side af banen. Der findes cykelparkering, bilparkering og øvrige funktioner, som passer til stationen. Stationen ligger tæt på og er forbundet til et Shopping Center. 41

42 Ishøj station - Oplandet Kortet viser næroplandet i Ishøj med en afstand på op til 1,2 km fra stationen. Kortet til højre viser kommunens lokalplan med de eksisterende og fremtidige funktioner, som Ishøj kommune har planlagt for forskellige områder i byen. Herunder kan nævnes: Centerområde (Ishøj center) Destination (Kunstmuseet Arken) Et stort rekreativt område Erhvervsområde (Ilva, Bauhaus) Blandet bebyggelse Store boligområder tæt ved stationen Serviceniveauet Kortet nedenfor viser buslinjer, deres rute i byen og frekvens af de mest anvendte offentlige transportformer. På tabellen til højre, er der oplistet alle offentlige transporttyper, som er tilgængelige fra Ishøj station. (Udtræk fra OTM-modellen gældende for 2015) Antal afgange myldretid morgen (1 time) Antal afgange Antal afgange myldretid døgn eftermiddag (3 timer) Knudepunkt Linje Type Retning mod Ishøj A S-tog Hillerød S-tog A S-tog Solrød Strand S-tog E S-tog Holte S-tog E S-tog Køge R-tog s S-bus HTstop - Ishøj St s S-bus HTstop - Nærum St s S-bus HTstop - Hundige St s S-bus HTstop - Lyngby St e E-bus HTstop - Ishøj St e E-bus HTstop - Nærum St Bybus HTstop - Høje Taastrup St Bybus Htstop - Ishøj St lokalbus 128 Bybus HTstop - Ishøj St

43 43

44 GLOSTRUP TYPE: NETVÆRKSKNUDEPUNKT Glostrup station - tilgængelighed Glostrup station er et netværksknudepunkt, dvs. at stationen har en stor omstigning af passagerer mellem kollektive transporter. Stationen ligger i den tætte Ringby, hvor der er mange boliger og arbejdspladser. Der ankommer og distribueres i større grad passagerer ud på hele nettet inde ringbyen, samt mellem fingrene. Fysisk placering Stationen er placeret bycentralt Stationen er placeret på nordsiden af banen Stationen er placeret tæt på Glostrup shopping center Mange parkeringspladser, Kvaliteter Stationsnærhed, mange funktioner tæt på stationen Fremkommelighed, da stationen ligger centralt i byen Destination (forskellige erhverv) 44

45 Forbindelser Fremtidige forbindelse til Letbane Ring 3 Dårlig forbindelse på tværs af banen. Tilgængeligt med forskelligt transportformer Nemt tilgængeligt fra de store veje Parkér og rejs Barrierer Da stationen ligger centralt, kan banen fungere som barriere mellem den nordlige og sydlige del af byen Ring 3 kan fungere som barriere til stationen Stationens indretning Stationens indretning kan ses på kortet nedenfor og der kan nævnes følgende overordnede karakteristika: Bus terminalen ligger ved S-tog stationen på den nordlige side af banen. Stationsbygning er placeret på den nordlige side af banen. Der findes cykelparkering 45

46 Glostrup station - Oplandet Kortet viser næroplandet i Ishøj med en afstand på op til 1,2 km fra stationen. Kortet til højre viser kommunens lokalplan med de eksisterende og fremtidige funktioner, som Glostrup kommune har planlagt for forskellige områder i byen. Herunder kan nævnes: Centerområde (Glostrup center) Destinationer (Rigshospitalet, Retten i Glostrup) Rekreativt område Store erhvervsområder Store områder med blandet bebyggelse (bolig og erhverv) 46

47 Serviceniveauet Kortet viser buslinjer, deres rute i byen og frekvens for de mest anvendte offentlige transportmidler. På tabellen til højre, er der oplistet alle offentlige transporttyper, som er tilgængelige ved Glostrup station. (Udtræk fra OTM-modellen gældende for 2015) Antal afgange myldretid morgen (1 time) Antal afgange Antal afgange myldretid døgn eftermiddag (3 timer) Knudepunkt Linje Type Retning mod Glostrup B S-tog Farum S-tog B S-tog Høje Taastrup R-tog Bx S-tog Østerport S-tog Bx S-tog Høje Taastrup R-tog A A-bus HTstop - Glostrup St A A-bus HTstop - Refshaleøen s S-bus HTstop - Ishøj St s S-bus HTstop - Nærum St s S-bus Htstop - Ørestad s S-bus HTstop - Kokkedal St p E-bus HTstop - Glostrup St p E-bus HTstop - Glostrup St p E-bus HTstop - Glostrup St p E-bus HTstop - Glostrup St Bybus HTstop - Glostrup St Bybus HTstop - Roskilde St./Ny Te Bybus HTstop - Brøndbyøster St Bybus HTstop - Albertslund St Bybus HTstop - Albertslund St Bybus HTstop - Glostrup St Bybus HTstop - Glostrup St Bybus HTstop - Albertslund St Bybus HTstop - Vallensbæk St Bybus Waterfront Shopping

48 BUDDINGE TYPE: NETVÆRKSKNUDEPUNKT Buddinge station tilgængelighed Buddinge station er et netværksknudepunkt, dvs. at stationen har en stor omstigning af passagerer mellem kollektive transportformer. Stationen ligger i den tætte Ringby, hvor der er mange boliger og arbejdspladser. Der ankommer og distribueres i større grad passagerer ud på hele nettet inde ringbyen, samt mellem fingrene. Fysisk placering Stationen er placeret bycentralt Perronen er løftet op, så stationen er tilgængelig fra begge sider af banen. Få funktioner i nærheden af stationen Få parkeringspladser. Kvaliteter Destination erhverv, og arbejdspladser i oplandet 48

49 Forbindelser Fremtidige forbindelse til Letbane Ring 3 Manglende forbindelse på tværs af banen. Tilgængeligt med forskelligt transportformer Nemt tilgængeligt fra Buddingevej Barrierer Da stationen ligger central, kan banen udgøre en barriere for transporten mellem den nordlige og sydlige del af byen Stationens indretning Følgende aspekter udgør på nuværende tidspunkt en udfordring for stationens attraktivitet: Busterminalen ligger pt. lidt længere fra stationen, som er under ombygning Der er kun få faciliteter ved stationen (se figur nedenfor) 49

50 Buddinge station - Oplandet Kortet viser næroplandet i Ishøj med en afstand på op til 1,2 km fra stationen. Kortet til højre viser kommunens lokalplan med de eksisterende og fremtidige funktioner, som Gladsaxe kommune har planlagt for forskellige områder i byen. Herunder kan nævnes: Erhvervsområde (Gladsaxe Erhvervspark) Uddannelse /Institutioner (Rådhuset, Bibliotek) Blandet bebyggelse Store områder af oplandet går endvidere til boliger (brun markering). 50

51 Serviceniveauet Kortet nedenfor viser buslinjer, rute i byen og frekvens af de mest anvendte offentlige transportformer (bus- og S-tog). Der er forbindelser fra knudepunktet i de fleste retninger på nær mod nordøst. I tabellen til højre, er der oplistet alle offentlige transporttyper, som er tilgængelige fra Buddinge station. (Udtræk fra OTM-modellen gældende for 2015) Antal afgange myldretid morgen (1 time) Antal afgange Antal afgange myldretid døgn eftermiddag (3 timer) Knudepunkt Linje Type Retning mod Buddinge B S-tog Farum S-tog B S-tog Høje Taastrup R-tog H S-tog Farum S-tog H S-tog Frederikssund S-tog A A-bus HTstop - Rødovrehallen A A-bus HTstop - Buddinge St s S-bus HTstop - Landtransportskole s S-bus HTstop - Lyngby St s S-bus HTstop - Buddinge St s S-bus HTstop - Bella Center Hal s S-bus HTstop - Ishøj St s S-bus HTstop - Nærum St e E-bus HTstop - Ishøj St e E-bus HTstop - Nærum St Bybus HTstop - Værebroparken Bybus HTstop - Rådhuspladsen