2. GENERELLE BUDGETFORUDSÆTNINGER

Transkript

1 2. GENERELLE BUDGETFORUDSÆTNINGER 2.1. BUDGETPROCESSEN Budgetlægningen for har taget udgangspunkt i kommunens korrigerede budget 2012 (basisbudgettet). Der er desuden foretaget en række forskellige tekniske korrektioner som eksempelvis: pris- og lønfremskrivning indregning af konsekvenser af ny lovgivning ændringer i bagvedliggende aktiviteter som eksempelvis antal børn, ældre, kontanthjælpsmodtagere m.v. konsekvenser af politiske beslutninger, herunder budgetrevisionen pr. 31. maj 2012 På hovedparten af de servicebaserede politikområder er der opbygget aktivitetsbaserede budgetmodeller baseret på mængder, enhedspriser og serviceniveauer. Basisbudgettet har i den sammenhæng fungeret som et skyggeregnskab, der skal sikre, at aktivitetsbudgetteringen holder sig inden for den samlede økonomiske ramme. I foråret 2012 udarbejdede Økonomi og Indkøb i samarbejde med direktionen og områdecheferne en række budgethåndtag og to temabudgetanalyser. Temabudgetanalyserne omhandlede følgende emner: tandplejen aktivitetsbaseret medfinansiering Dette materiale var sammen med basisbudgettet, en opdateret viden om indtægter fra skat, tilskud og udligning samt direktionens oplæg til et samlet budget i balance grundlaget for de politiske drøftelser på byrådets budgetseminar, der blev afholdt den 28. og 29. august På budgetseminaret blev der indgået et delforlig mellem alle partier i Byrådet. Delforligsaftalen omhandlede iværksættelse af en række tiltag i forhold til beskæftigelsesindsatsen: en mere fleksibel og effektfuld virksomhedsrettet aktiveringsstrategi en delvis nedlæggelse af Job og Kompetence, en sporskifteindsats på sygedagpengeområdet fokus på at skaffe fleksjobs til de visiterede, der har ventet i over 18 måneder Et flertal i Byrådet bestående af Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti vedtog den 9. oktober 2012 budgettet for Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti er herudover i en tillægsaftale til budgettet enige om: at der skal udarbejdes en langtidsprognose over udviklingen i 0 18 årige i perioden med fokus på konsekvenserne for drift og anlæg der skal formuleres en inklusionspolitik og en handleplan, der skal sikre en udvikling hvor der i fremtiden skabes en skole, hvor alle børn sikres udviklingsmuligheder Der i Halsnæs Kommune gennemføres en lokal tillidsreform, hvor der vises gensidig tillid i ord, gerninger og handlinger

2 2.2. MÅLSÆTNINGER I BUDGETPROCESSEN I budgetlægningen har der været fire overordnede målsætninger, som er søgt tilgodeset i budgetvedtagelsen. ultimolikviditeten i 2015 skal være minimum 30 mio. kr. den gennemsnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen skal være på minimum 25 mio. kr. i hele budgetperioden. kommunens beregnede servicedriftsramme for skal overholdes der skal være et overskud på den skattefinansierede drift og anlæg, eksklusiv jordforsyning og finansiering der skal afsættes budget til anlægsprojekter på kvalitetsfondsområderne i et omfang, der berettiger til at kunne oppebære det fulde statslige tilskud på 11,1 mio. kr. i hele budgetperioden. Likviditet Hovedudfordringen i budgetlægningen har været kommunens likviditet, som er under pres af en række forhold. Herunder faldende befolkningstal og dermed vigende skatteindtægter samt et lavere indtægtsniveau end tidligere som konsekvens af Økonomiaftalen mellem KL og Regeringen. Hertil kommer, at opgaveoverdragelsen fra kommunen til Udbetaling Danmark indebærer, at udbetalinger af pensioner m.v. fremover sker direkte fra staten og ikke fra kommunen. Dette belaster kommunens løbende likviditet med ca. 54 mio. kr. fra starten af Budgettet medfører en likviditetsforbedring på 164 mio. kr. set over hele budgetperioden. Likviditeten ved udgangen af 2015 vil være på 55 mio. kr. og på 86,8 mio. kr. ved udgangen af Denne styrkelse af likviditeten sker på trods af likviditetstabet i 2013 på 54,2 mio. kr. som konsekvens af at Udbetaling Danmark overtager udbetalingen af objektive ydelser. I forhold til lovgivningen skal kommunen overholde "kassekreditreglen", der tilsiger at kommunens gennemsnitlige likviditet et år tilbage i tiden altid skal være positiv. Det er et politisk mål, at den laveste gennemsnitslikviditet ikke kommer under 25 mio. kr. Budgetforslaget indebærer en laveste gennemsnitslikviditet et år tilbage i tiden på 44,7 mio. kr. (i 2013), og kommunen overholder således reglen i budgetperioden Servicedriftsrammen Servicedriftsudgifterne er budgetteret til mio. kr., hvilket er 13 mio. kr. under KL s teknisk beregnede ramme for Halsnæs Kommune. Overskud på skattefinansierede drifts- og anlægsudgifter ekskl. jordforsyning Budgetforslaget indebærer, at der i perioden er et samlet overskud på de skattefinansierede drifts- og anlægsudgifter ekskl. jordforsyning på 264,8 mio. kr., hvilket gør det muligt at afdrage på kommunens gæld og styrke likviditeten. Anlæg med finansiering fra kvalitetsfonden I aftalen mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi for 2013 er indlagt en forudsætning om tilskud fra kvalitetsfonden på 2 mia. kr. hvert år i budgetperioden, såfremt kommunerne investerer et

3 tilsvarende beløb. Kvalitetsfonden dækker dagpasning, skole, ældre og idrætsfaciliteter for børn og unge. Halsnæs Kommune har budgetteret med anlægsudgifter på kvalitetsfondsområderne i hele budgetperioden på minimum 22,2 mio. kr., hvilket gør, at kommunen kan opnå det maksimale tilskud fra kvalitetsfonden på 11,1 mio. kr ØKONOMISK STYRING Halsnæs Kommune har mål- og rammestyring ud fra tanken om central styring og decentral ledelse. Hovedformålene med mål- og rammestyringen i Halsnæs Kommune er: at etablere en politisk styring, hvor fokus flyttes fra en snæver styring af de økonomiske rammer til også at dreje sig om indhold og resultater at politikerne fastlægger budgetrammerne og formulere mål og visioner at områdechefer og virksomhedsledere får så frie rammer som muligt til at disponere inden for rammen i samarbejde og dialog med personalet og brugerne at synliggøre, hvad det er, politikerne prioriterer og ikke prioriterer i forhold til de enkelte politikområders indsatser at skabe grundlaget for en dialog imellem det politiske niveau, administrationen og borgerne om hvilket serviceniveau, der skal tilstræbes og hvilke mål, der skal fremmes i de enkelte områder og på tværs af områder at sammenkoble politiske mål og økonomiske rammer. Det vil sige, at (væsentlige) ændringer i økonomien bør afstedkomme ændringer i målene og omvendt. Centralt fokuseres på input i form af ressourcetildeling og output som målopfyldelse, men det er op til det enkelte område og virksomhed inden for de tildelte økonomiske rammer at tilrettelægge og prioritere med henblik på at indfri de opstillede mål. Der fokuseres således primært på hvorvidt, men ikke hvordan, målene nås. For yderligere information om mål- og rammestyringskonceptet henvises til kommunens hjemmeside, hvor konceptet kan findes Bevillingsniveau Bevillingsniveauet i Halsnæs Kommune er de såkaldte politikområder. Der er 16 politikområder, som tilsammen dækker hele kommunens driftsbudget. Bevillingerne gives i forbindelse med budgetvedtagelsen i byrådet pr. politikområde. Administrationen kan indenfor politikområdet prioritere områdets budgetter således at de anvendes mest hensigtsmæssigt. Anlægsbevillinger gives særskilt til hvert enkelt konkrete projekt og kan være flerårige. Der skal ved anlægsprojektets afslutning aflægges særskilt regnskab for anlægsbevillingen Styringsprincipper Økonomistyringsprincipperne i det nuværende mål- og rammestyringskoncept har undergået en grundlæggende revision (trådte i kræft den 1. januar 2012) med byrådets vedtagelse af et revideret mål- og rammestyringskoncept den 11. oktober I forlængelse af budgetvedtagelsen for 2013 er der iværksat en revurdering og reformuleringsproces.

4 Økonomistyringsprincipperne for såvel områder inden for som uden for virksomhedsaftaler er beskrevet samlet i det nye koncept. Principper for virksomhedernes økonomi er desuden beskrevet mere overordnet. Det er præciseret, at områdecheferne har det overordnede økonomiske og styringsmæssige ansvar for de politikområder, der ligger under chefens ansvarsområde. Områdechefen har det overordnede budgetansvar og beslutningskompetence for den del af budgettet, der er omfattet af virksomhedsaftaler og for den del af budgettet, der ikke er omfattet af virksomhedsaftaler. Det er beskrevet, at områdechefen med visse begrænsninger - kan disponere inden for og mellem de aktivitetsområder, der hører under et givent politikområde. Områdechefen har desuden den formelle kompetence til at foretage overførsler mellem områder indenfor virksomhedsaftaler og områder udenfor virksomhedsaftaler indenfor et givet politikområde. Det er desuden præciseret, hvilke forventninger, der stilles til områdecheferne omkring sikring af budgetoverholdelse. Det forudsættes således, at den enkelte områdechef har afsøgt alternative muligheder for at dække et eventuelt stigende udgiftspres ved eksempelvis at foretage budgetomplaceringer indenfor det samlede politikområde, gennemføre effektiviseringer eller andre styringsmæssige tiltag, før der fremlægges en politisk indstilling om tillægsbevillinger. Eventuelle forslag til tillægsbevillinger skal desuden så vidt muligt være ledsaget af alternative kompenserende forslag til budgetforbedringer, herunder forslag til ændringer af serviceniveauer indenfor det pågældende politikområde. Endelig er det præciseret, at der som udgangspunkt ikke foretages overførsler mellem budgetår for områder uden for virksomhedsaftaler. For virksomhederne gælder, at der ikke må forekomme merforbrug. Mindreforbrug op til 2 % af virksomhedens samlede budget kan overføres til efterfølgende år Tillægsbevillinger Som udgangspunkt kan der ikke søges tillægsbevillinger finansieret af kassebeholdningen i årets løb. Undtaget herfra er den årlige, politiske behandling af overførsler mellem årene. Såfremt det i årets løb konstateres, at bevillinger ikke kan overholdes, er referencedirektøren for det pågældende område ansvarlig for, at bevillingsforholdet løses i samarbejde med direktionen, områdechefen, fagudvalget, Økonomiudvalg og byrådet. Dette princip gælder også ved den planlagte budgetrevision pr. 31. maj. Her skal budgettet revideres med udgangspunkt i den opdaterede viden og forventninger til årets resultat, men under hensyntagen til at der skal anvises finansiering af eventuelle tillægsbevillinger BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN Pr. 1. januar 2012 udgjorde det samlede befolkningstal i Halsnæs Kommune indbyggere, hvilket er 94 indbyggere færre end forudsat ved sidste års befolkningsprognose. Fra forventes det samlede befolkningstal at falde med indbyggere til i Det forventede fald i indbyggertallet for kommunen dækker over et fald i alle aldersgrupper på nær i ældregruppen, hvor der ses en stigning.

5 Antallet af 1-5 årige falder fra børn i 2012 til børn i 2023 et fald på 17,7 pct. Børn i den skolepligtige alder (6-16 årige) falder fra børn i 2012 til børn i 2023, hvilket er et fald på 13,6 pct. Borgere i den erhvervsaktive alder de årige - udviser et fald på 11,8 pct. fra borgere i 2012 til borgere i På ældreområdet forventes der en samlet stigning i antallet af årige på 25,0 pct. fra i 2012 til i Nedenstående tabel beskriver den overordnede forventning til befolkningsudviklingen i Halsnæs Kommune fordelt på aldersgrupper. ALDER I alt Prognose