Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 30. maj 2018

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 30. maj 2018"

Transkript

1 Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 30. maj 2018 Eksamenssættet: Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil), som er identiske, med 25 multiple choice opgaver, 4 kortsvarsopgaver og 3 billedopgaver. Du skal indføre dine svar på eksamensspørgsmålene i besvarelsessættet (Word fil). Besvarelsessættet (Word fil): Husk at skrive eksamensnummer øverst i højre hjørne på hver side i besvarelsessættet (Word fil). Dit svar, dvs. dit bud på det mest korrekte svar, på multiple choice opgaverne indføres i besvarelsessættets skema i form af et kryds. I kortsvars- og billedopgaverne er for hvert svar angivet det antal linjer, eller det antal ord, svaret maksimalt må fylde. Oftest er det kun nødvendigt at svare med et ord eller på en linje. Der må ikke ændres i skrifttypen eller størrelsen af denne. Når der i en opgave bedes om et vist antal svar (f.eks. nævn 3 årsager til.), skrives der ét svar og kun ét svar på hver linje. Hvis der alligevel skrives flere svar på linjen tæller kun det første svar med i bedømmelsen. Eksamen: Eksaminator vil være til stede i eksamenslokalet den første halve time af eksamens varighed. Eksaminanden har 4 timer til besvarelse af eksamensopgaverne. Kommentarer til eksamensopgaver og rettelser: På besvarelsessættets sidste side kan der anføres kommentarer til eksamensopgaverne. I alt: 187 point

2 MULTIPLE CHOICE OPGAVER Kommentarer vedrørende multiple choice besvarelsen er anført på sidste side i besvarelsessættet? Ja: Nej: Svarmulighed Opgave nr. A B C

3 MULTIPLE CHOICE OPGAVER 1. Ved metaplasi forstås: (s. 19) A. En irreversibel ændring fra en celletype til en anden indenfor samme kimblad B. En reversibel ændring fra en celletype til en anden indenfor samme kimblad C. En reversibel ændring fra en celletype til en anden, uafhængig af kimbladstilhør 2. Celleskade med hyalin forandring: (s. 22) A. Ses ved abnormt fibrotisk respons på inflammation B. Ses ved Alzheimers sygdom C. Ses typisk i nyrens tubuli i forbindelse med diabetes 3. Teratom opstået: (s. 39 & 389) A. I ovarier har oftest et benignt potentiale B. I testis har oftest et benignt potentiale C. I ovarier skal bestå af væv deriveret fra alle 3 kimblade 4. En ulcereret, medaljonformet tumor på en slimhinde: (s. 42) A. Er sjældent associeret med dysplasi B. Er oftest en præ-malign forandring C. Er næsten altid udtryk for en malign tumor 5. Driver -mutationer: (s. 40) A. Forekommer typisk i gener, som regulerer cellulær differentiering B. Forekommer typisk i gener, som regulerer cellulær proliferation C. Forekommer typisk i gener, som regulerer immunrespons 6. Angiogenese er en forudsætning for: (s ) A. Etablering af tumorvækst med diameter > 2 mm B. Etablering af metastatisk, malign tumor C. Etablering af invasiv vækst i ellers præmalign tumor 7. I forbindelse med kræftsygdomme forstås ved skin-marker : (s. 86) A. Kutan bleghed med forekomst af samtidige purpura-lignende småblødninger B. Kutane metastaser fra primærtumor, med hudindtrækning C. Kutane forandringer (fx udslæt), evt. associeret med muskulære manifestationer 8. En metakron cancer: (s. 87) A. Opstår hos en patient, som tidligere er opereret for samme cancersygdom B. Diagnosticeres tilfældigt ved ikke-målrettede diagnostiske tiltag C. Ses hos patienter med 2kræftsvulster til stede på samme tidspunkt 3

4 9. Leukocytose i perifert blod: (s. 98) A. I form af neutrofili ses typisk ved virale infektioner B. I form af lymfocytose ses typisk ved bakterielle infektioner C. Er ikke altid til stede i det tidlige inflammatoriske respons 10. Immunhistokemisk farvning: (s. 113) A. Er særlig velegnet til påvisning af gen-amplifikation i maligne tumorceller B. Fordrer frisk frosset tumorvæv for optimalt resultat C. Er velegnet til histogenetisk klassifikation af tumorer 11. Ved hæmostase forstås: (s. 131) A. Blodoverfyldning (dvs. hyperæmi) af større arterielle kar B. Standsning af blødning fra læderet blodkar C. Stase i det venøse kredsløb 12. Infektiøs endokarditis kompliceres især med: (s ) A. Hjerneabsces B. Lungeabsces C. Højresidig hjerteinsufficiens 13. Kronisk, sekundær lungestase ses især ved: (s ) A. Mitral insufficiens B. Indånding af ammoniak C. Pneumoni 14. Karcinoid tumor i appendix: (s ) A. Er ofte ganske store tumorer, med diameter > mm B. Er oftest et tilfældigt fund i appendix fjernet på mistanke om blindtarmsbetændelse C. Udgår fra nerveceller i appendix væg 15. Primær biliær cirrose: (s ) A. Har typisk en akut debut, med symptomer associeret med leversvigt B. Ses morfologisk med epiteloidcelle granulomer hos ca. 30 % af tilfældene C. Ses oftest hos yngre voksne (< 30 år) 16. Pyelonefritis: (s. 285) A. Kan sent i forløbet udvise overgang i glomerulonefritis B. Har oftest et snigende, asymptomatisk forløb C. Kan opstå ved bakteriæmi og/eller som en ascenderende urinvejsinfektion 17. Malignitetsgradering af prostatacancer foretages efter Gleason systemet, som: (s ) A. Har stor betydning ved valg af terapitilbud til patienten B. Baseres på antal mitoser pr. 10 HPF, nekroseomfang og tumors vækst mønster C. Er velegnet til at adskille benign prostata hyperplasi fra prostata adenokarcinom 4

5 18. Germinalcelletumorer i testis omfatter: (s. 400) A. Tumorer, der udvikles fra kimcellerne B. Leydigcelletumorer uden hormonel aktivitet C. Sertolicelletumorer med hormonel aktivitet 19. Lobulært carcinoma in situ: (s. 417) A. Ses hyppigst hos postmenopausale kvinder B. Er sædvanligvis et tilfældigt fund i biopsi foretaget på anden indikation C. Er oftest ensidig 20. Parathyroidea adenom: (s ) A. Forekommer hyppigst hos mænd B. Udviser ofte intravaskulær invasion C. Kan være associeret med såkaldt brown tumor 21. Hypersplenisme: (s. 484) A. Kan være forbundet med øget risiko for lymfomudvikling B. Kan være forårsaget af metastatisk udsæd af melanom i miltvæv C. Kan være associeret med betydelig neutrocytopeni 22. Ved akut myeloid leukæmi uden konstant optrædende genetisk forandring: (s. 517) A. Findes altid 20 % myeloblastære celler i perifert blod B. Findes altid 20 % myeloblastære celler i enten perifert blod eller knoglemarven C. Findes altid 20 % myeloblastære celler i knoglemarven 23. Forskellige sarkomer rammer oftest forskellige aldersgrupper. Bl.a. er: (s. 555; 584; 594) A. Rhabdomyosarkom hyppigst blandt midaldrende og ældre B. Synovialt sarkom hyppigst blandt teenagere og yngre voksne C. Ewings sarkom hyppigst blandt voksne > 20 leveår 24. Pleomorft adenom i glandula parotis: (s ) A. Recidiverer ofte efter tidligere forsøg på kirurgisk fjernelse B. Kan recidivere, og er da oftest transformeret til Karcinom C. Forveksles ofte morfologisk med Warthins tumor (= adenolymfom) 25. Obstruktiv hydrocefalus kan være: (s A. Medfødt, og er da uden påviselig årsag B. Erhvervet, og er typisk forårsaget af manglende resorption af cerebrospinalvæsken C. Erhvervet, og typisk forårsaget af tidligere subaraknoidal blødning 5

6 26. Kortsvarsopgave Lever-/Galdevejspatologi (i alt 30 point). Du er blevet ansat på medicinsk-hepatologisk afdeling på Universitetshospitalet som reservelæge, og har som forvagt netop fået meddelelse om overflytning af en mandlig patient på 50 år fra et regionshospital under diagnosen kronisk hepatitis. Du prøver at tænke tilbage på undervisningen i patologi, for at kunne besvare de spørgsmål, der netop nu løber gennem din bevidsthed Angiv definitionen, uanset ætiologi, på kronisk hepatitis: (side 281; 3 point) Definition på kronisk hepatitis (2 linjer): Inflammation i leveren med varighed på mere end seks måneder, uden tegn på resolution Kronisk hepatitis er oftest associeret med forhøjede levertal (= leverenzymer), men hvilken undersøgelse er oftest nødvendig for at bekræfte og klassificere sygdommen? (s. 281, 2 point) Efterlyst undersøgelse (5 ord): Grovnålsbiopsi fra leveren Nævn to forskellige ætiologier, som er hyppige årsager til kronisk hepatitis: (side 281, 4 point) Ætiologi 1 (3 ord): Virushepatitis (HBV eller HCV) Ætiologi 2 (3 ord): Autoimmun hepatitis Patienten bliver overflyttet, og ved modtagelse får du et indblik i patientens journal, hvoraf det bl.a. fremgår, at der tidligere er foretaget pato-anatomisk undersøgelse af levervæv med vurdering af sygdomsgraden/aktiviteten og sygdomsstadiet Hvilke pato-anatomiske kvaliteter undersøges ved fastlæggelse af hhv. sygdomsgraden (2 kvaliteter) og sygdomsstadium ved kronisk hepatitis? (side 281-2, 6 point) Sygdomsgrad: 1. kvalitet (5 ord): Sygdomsgrad: 2. kvalitet (5 ord): Inflammatorisk grænsefladeaktivitet / piecemeal-nekrose Lobulær nekroseaktivitet Kvalitet vedr. sygdomsstadium (5 ord): Graden af fibrose i levervævet Ved din grundige objektive undersøgelse af patienten i modtagelsen bemærker du, at patienten frembyder ikterus, og du ser ganske mange kradsningssår på patientens hud. Samtidig ser du i journalen, at patientens serumkoncentration af alkalisk fosfatase er stærkt forhøjet. Du får derfor mistanke om, at patienten lider af kolestase. Motiveret af denne tankegang gentænker du de 2 overordnede patogeneser til kolestase, herunder ætiologi til hver af disse. 6

7 26.5. Nævn de 2 overordnede patogeneser til udvikling af kolestase, samt for hver af disse de 2 vigtigste, forskellige velkendte ætiologier: (side 282, 6 point) Patogenese 1 til kolestase (1 linje): Intrahepatisk kolestase Ætiologi 1 ved patogenese 1 (1 linje): Hepatocellulær dysfunktion (virus/medikamina/alkohol) Ætiologi 2 ved patogenese 1 (1 linje): Intrahepatisk galdeobstruktion (primær skleroserende kolangitis/primær biliær cirrose) Patogenese 2 til kolestase (1 linje): Extrahepatisk kolestase Ætiologi 1 ved patogenese 2 (1 linje): Galdesten Ætiologi 2 ved patogenese 2 (1 linje): Tumorer (galdeveje/porta hepatis/pancreas) Du udspørger patienten om ganske mange ting, herunder ikke mindst om hans alkoholforbrug. Det viser sig, at han har været afholdsmand siden ungdommen. Men du erfarer samtidig, at han gennem den seneste tid har været meget træt, ligesom han har tabt i vægt, idet han nærmest har haft madlede. Umiddelbart mistænker du derfor, at patienten har en malign lidelse Med viden om patientens øvrige symptomer, herunder ikterus, angiv 2 organer, hvor lokalisationen af en mulig primærtumor først og fremmest bør mistænkes: (side 265; 282; 300; 303, 4 point) Organ 1 (3 ord): Organ 2 (3 ord): Pancreas / caput pancreatis Galdeveje / ductus choledocus / Klatskin tumor Under din samtale med patienten fortæller han også, at har er blevet opereret for galdesten for en del år siden Nævn 5 forskellige komplikationer til galdeblæresten: (side 298, 5 point) Komplikation 1 (2 ord): Komplikation 2 (2 ord): Komplikation 3 (2 ord): Komplikation 4 (2 ord): Komplikation 5 (2 ord): Galdeblærecancer Cholangitis / Akut pancreatitis / Leverabsces Peritonitis / cholascos Akut cholecystitis / Kronisk cholecyctitis / Galdeblære empyem Ductus choledocussten (Icterus kan også accepteres) 7

8 27. Kortsvarsopgave CNS patologi (i alt 23 point). I Akut Modtagelsen på neurologisk/neurokirurgisk afdeling har man fået henvist en patient under diagnosen CNS-infektion (= infektion i centralnervesystemet). Overlægen benytter lejligheden til at overhøre de medicinstuderende i deres viden på dette område Der omtales traditionelt 4 patogenetisk forskellige indgangsporte til infektion i CNS angiv disse 4, forskellige veje til infektion i CNS: (side ; 4 point) Infektionsvej 1 (1 linje): Infektionsvej 2 (1 linje): Infektionsvej 3 (1 linje): Infektionsvej 4 (1 linje): Hæmatogen / sepsis / septisk emboli Direkte spredning fra bihuler / mellemøre Direkte implantation / kraniefraktur / iatrogent Langs nerver En af de rigtigt farlige CNS-infektioner er meningitis, og overlægen vil derfor gerne indøve nødvendig paratviden hos de medicinstuderende, da netop denne sygdom kan være fatal at overse. Derfor stiller hun nu en række spørgsmål vedr. bakteriel, non-mykobakteriel meningitis (side ; 11 point) Angiv den omtrentlige hyppighed af bakteriel meningitis i Danmark: (2 point) Antal årlige tilfælde i Danmark (4 ord): ca. 200 tilfælde pr. år ( accepteres) Der angives 3 forskellige persongrupper i befolkningen, som særligt hyppigt rammes af meningitis i Danmark. Nævn hver af disse 3 personkategorier: (3 point) Personkategori 1 (2 ord): Børn Personkategori 2 (2 ord): Ældre Personkategori 3 (2 ord): Svækkede personer / immunsupprimerede personer Angiv de 2 hyppigste ætiologier til bakteriel meningitis i Danmark: (4 point) Hyppigste bakterielle ætiologi (2 ord): Næsthyppigste bakterielle ætiologi (2 ord): Neisseria Meningitidis / meningokokker Streptococcus pneumoniae / pneumokokker Angiv den hyppigste infektionsvej, som oftest er forbundet med bakteriel meningitis: (2 point) Hyppigste infektionsvej ved bakteriel meningitis: (2 ord): Hæmatogen Det vigtigste som læge er at kunne genkende sygdommens symptomatologi, og også foretage nogle enkle undersøgelser, som muligt kan understøtte diagnosen meningitis, således at man hurtig kan afklare den diagnostiske situation og agere med iværksættelse af den livsreddende behandling. Derfor er overlægen særlig krævende i henseende til de medicinstuderendes viden på dette punkt. 8

9 27.3 Beskriv mindst 6 forskellige, mulige symptomer og/eller mulige objektive kliniske fund hos patienter med bakteriel meningitis: (side ; 6 point) Symptom / objektivt fund 1 (4 ord): Symptom / objektivt fund 2 (4 ord): Symptom / objektivt fund 3 (4 ord): Symptom / objektivt fund 4 (4 ord): Symptom / objektivt fund 5 (4 ord): Symptom / objektivt fund 6 (4 ord): Kraftig hovedpine Kvalme / opkastning Høj feber nakke- rygstivhed Bevidsthedssløring / koma Petekkiale hudblødninger Nogle patienter bliver helt raske efter at være behandlet korrekt for akut bakteriel / purulent meningitis. Hos andre heler den purulente inflammation op med komplikationer Nævn en velkendt komplikation, som kan opstår ved fibrøs heling i efterforløbet af bakteriel, akut purulent meningitis: (side 685; 2 point) Komplikation (1 linje): Hydrocephalus 28. Kortsvarsopgave Kardiovaskulær patologi (i alt 24 point) En 63-årig mand har gennem det seneste stykke tid haft tendens til smerter i brystkassen, af og til med udstråling til venstre arm, som opstår i forbindelsen med diverse anstrengelser, ikke mindst om vinteren, men symptomerne er altid svundet i hvile Nævn navnet på patientens mest sandsynlige lidelse, og den basale patogenetiske mekanisme, som udløser mandens symptomer, samt de 2 oftest tilgrundliggende ætiologier hertil: (side 172; 4 point) Sygdommens navn (3 ord): Iskæmisk hjertesygdom (angina pectoris) Patogenese (1 linje): Ubalance mellem blodforsyning og hjertets forbrug af ilt / næringsstoffer Tilgrundliggende ætiologi 1 (1 linje): Kompromitteret blodforsyning / aterosklerose Tilgrundliggende ætiologi 2 (1 linje): Hypertrofisk hjerte / myokardium (hypertension) Manden bliver af sin praktiserende læge henvist til Kardiologisk Afdeling til nærmere udredning. Han møder op i Kardiologisk Ambulatorium til undersøgelse mv. Baseret på den ovennævnte, korte sygehistorie, som også fremgår af henvisningen fra den praktiserende læge, kan reservelægen allerede før modtagelsen af patienten kategorisere hans type af hjertelidelse mere præcist, som én af 2 mulige. 9

10 28.2 Angiv navnene på de 2 kategorier / sværhedsgrader af patientens sygdom, idet du først angiver den kategori, som patienten (baseret på sygehistorien) befinder sig i: (side 177; 4 point) Kategori 1 (= patientens) (3 ord): Stabil angina pectoris Kategori 2 (3 ord): Ustabil angina pectoris Patienten møder imidlertid aldrig op til sin tid på Kardiologisk Ambulatorium. Det viser sig senere, at han forud var blevet indlagt akut under diagnosen shock Nævn de 5 forskellige former for shock, og for hver af disse én tilhørende ætiologi: (side ; 10 point) Shock type 1 (3 ord): Kardiogent shock Én ætiologi til shock type 1 (4 ord): AMI/Myocarditis/Arrytmi/Hjertetamponade/Lungeemboli Shock type 2 (3 ord): Hypovolæmisk shock Én ætiologi til shock type 2 (4 ord): Blødning / Diaré / Dehydratio / Brandsår Shock type 3 (3 ord): Septisk shock Én ætiologi til shock type 3 (4 ord): Svære infektioner Shock type 4 (3 ord): Anafylaktisk shock Én ætiologi til shock type 4 (4 ord): Type 1 hypersensitivitet reaktion Shock type 5 (3 ord): Neurogent shock Én ætiologi til shock type 5 (4 ord): Hjerneskade / Rygmarvsskade Det viser sig, at patienten har tildraget sig en pneumoni i forløbet op til den akutte indlæggelse. Yderligere forværredes hans sygdom med svære hjertearrytmier, herunder også bradykardi (= langsom puls), og det blev nødvendigt at udstyre ham med pacemaker. Med intensiv behandling af både pneumoni og hjertekomplikationer kommer patienten sig langsomt, og bliver udskrevet efter 4 ugers indlæggelse. Efter at være kommet hjem oplever manden i de følgende måneder flere febrile perioder, men har det i øvrigt ganske godt imellem disse episoder. En dag bemærker hans hustru imidlertid, at hans tale pludselig er blevet sløret og hun finder ham delvist lammet i venstre side af kroppen Hvad er den mest sandsynlige diagnose på mandens tilstand, og hvilken tilgrundliggende sygdom kunne have udløst denne, og hvilken tilgrundliggende ætiologi vil du mistænke (side 145-8; 6 point) Diagnose (1 linje): Apopleksia cerebri / Infarktus cerebri Tilgrundliggende sygdom (1 linje): Tilgrundliggende ætiologi (1 ord): Infektiøs endokarditis (Embolus) Pacemaker 10

11 29. Kortsvarsopgave - Gynækopatologi (i alt 23 point): En 52-årig kvinde oplever meget kraftige blødninger per vaginam ca. 4 år efter menopausen indtrådte. Der er tidligere foretaget abrasio af uterincaviteten, som viste endometriehyperplasi. Udover endometriehyperplasi, kan hos den postmenoausale kvinde gives andre, uterine årsager til blødning per vaginam Nævn 2 vigtige, forskellige, uterine årsager til postmenopausal blødning per vaginam, udover endometriehyperplasi (side 372-9; 4 point) Uterin årsag 1 (1 linje): Uterin årsag 2 (1 linje): Endometriecarcinom / Leiomyom / leiomyosarkom m.fl. Endometriepolyp / cervixcancer Som reservelæge på Gynækologisk Afdeling oplever man jævnligt kvinder blive indlagt gentagne gange til abrasio som følger af endometriehyperplasi. Derfor er det også vigtigt at have et fagligt overblik over definition, årsager, patogenese, kliniske manifestationer m.fl. for denne tilstand Definér endometriehyperplasi (side 371; 3 point) Patologisk definiton på endometriehyperplasi (2 linjer): Endometriet ses med øget mængde af kirtler og af stroma, med øget kirtel/stroma-ratio 29.3 Angiv den grundlæggende mekanisme, som er årsag til endometriehyperplasi (side 371; 2 point) Årsag til endometriehyperplasi (1 linje): Kontinuerlig påvirkning af østrogen, uden den postovulatoriske stigning i progesteron 29.4 Hvordan adskiller endometriehyperplasi sig fra det tidlige endometriekarcinom i sin makroskopiske, pato-anatomiske præsentation? (side 371-2; 2 point) Forskel i forhold til endometriekarcinom (2 linjer): Endometriehyperplasien involverer hele endometriets udstrækning / hele den uterine slimhinde, hvor endometriekarcinom er begrænset til dele af endometrie slimhinden 29.5 Nævn 4 forskellige, ekstra-uterine årsager til endometriehyperplasi: (side 371 & 391; 4 point) Ekstra-uterine årsag 1 (1 linje): Ekstra-uterine årsag 2 (1 linje): Ekstra-uterine årsag 3 (1 linje): Ekstra-uterine årsag 4 (1 linje): Fedme (aromatase aktivitet øget) Polycystisk ovariesyndrom / Stein-Leventhals syndrom Østrogenproducerende ovariefollikelcyster og tumorer (tekom og granulosacelle tumorer) Eksogen / iatrogen tilførsel af østrogen 11

12 Kvinden får atter foretaget abrasio uteri, og der produceres herved et meget stort, voluminøst udskrab fra uterinkaviteten. Materialet sendes til mikroskopisk undersøgelse på Patologisk Institut Angiv betegnelse for hver af de 3 morfologiske typer af endometriehyperplasi, og angiv for hver af disse tillige den omtrentlige risiko (i procent) for malign udvikling: (side 370-1; 6 point) Morfologisk endometriehyperplasi (= EH) type 1 (4 ord): Simpel hyperplasi Risiko for malign udvikling af EH type 1 (4 ord): Lav risiko (<5 % accepteres) Morfologisk endometriehyperplasi (= EH) type 2 (4 ord): Kompleks hyperplasi Risiko for malign udvikling af EH type 2 (4 ord): Lav risiko (1-10 % accepteres) Morfologisk endometriehyperplasi (= EH) type 3 (4 ord): Kompleks hyperplasi med atypi Risiko for malign udvikling af EH type 3 (4 ord): Høj risiko (10-50 % accepteres) 29.7 Hvilken type endometriekarcinom udvikles typisk på basis af endometriehyperplasi? (side 371; 2 point) Type af endometriekarcinom (4 ord): Endometrioidt adenokarcinom 12

13 30. Billedopgave Prostatapatologi (i alt 28 point) 30.1 Hvilke overordnede strukturer repræsenterer pilene 1, 2 og 3? (6 point) Pil 1 (max 4 ord): Pil 2(max 4 ord): Pil 3 (max 4 ord): Stroma Kirtler Fibrøs kapsel 30.2 Hvad repræsenterer pilene 4, 5 og 6? (6 point) Pil 4 (max 4 ord): Pil 5 (max 4 ord): Pil 6 (max 4 ord): Basale / Myoepitheliale celler Sekretoriske kirtelepitelceller Kar En 60-årig mand henvender sig til egen læge med vandladningsbesvær. Hvis man fjernede hans prostata, ville man meget sandsynligt kunne finde forandringer i blærehalskirtlen, som vist i billederne ovenfor Hvilken diagnose er der tale om? (2 point) Diagnose (max 4 ord): Prostatahyperplasi 13

14 Egen læge spørger ind til patientens symptomer, og patienten opremser mange af de symptomer, som indgår i LUTS (Lower Urinary Tract Symptoms) Nævn 8 symptomer som indgår i begrebet LUTS: (8 point; side 311) Symptom 1 (max 4 ord): Symptom 2 (max 4 ord): Symptom 3 (max 4 ord): Symptom 4 (max 4 ord): Symptom 5 (max 4 ord): Symptom 6 (max 4 ord): Symptom 7 (max 4 ord): Symptom 8 (max 4 ord): Hyppig vandladning Pludselig vandladningstrang Smerter ved blærefyldning Natlig vandladning Startvanskeligheder Slap stråle Efterdryp Følelse af manglende blæretømning Ved rektaleksploration føler lægen en forstørret, men velafgrænset, prostata med bevaret central fure og en efterfølgende blodprøve viser et normalt PSA. Læge og patient vælger derfor at se tiden an. Efter nogle måneder henvender patienten sig dog med tydelige symptomer på komplikationer til sin prostatalidelse Nævn 6 eksempler på sådanne komplikationer til prostatahyperplasi: (side 336; 6 point) Komplikation 1 (max 4 ord): Komplikation 2 (max 4 ord): Komplikation 3 (max 4 ord): Komplikation 4 (max 4 ord): Komplikation 5 (max 4 ord): Komplikation 6 (max 4 ord): Blæremuskelhypertrofi Divertikler Cystitis Hydroureter Hydronefrose Kronisk nyresvigt 14

15 31. Billedopgave Hjerte-/Lungepatologi (i alt 18 point) 31.1 Hvad repræsenterer pilene? (8 point) Pil 1 (max 4 ord): Pil 2 (max 4 ord): Pil 3 (max 4 ord): Pil 4 (max 4 ord): Alveoler Alveolevægge Dilaterede blodkar Hæmosiderofag (hjertefejlscelle) 31.2 Definer begrebet hyperæmi: (side 130; 2 point) Definition (max 1 linje): Øget mængde blod i organer / væv Hyperæmi kan opdeles i to hovedgrupper, hvoraf den ene gruppe igen kan opdeles i to undergrupper. Nævn denne opdeling. Angiv kliniske eksempel på hver af de ovennævnte grupper: (side 130; 7 point). Hovedgruppe 1 (max 4 ord): Aktiv hyperæmi Klinisk eksempel på hovedgruppe 1 (max 8 ord): Øget arbejde af skelet- og hjertemuskulatur / Inflammation (neurogene og hormonelle faktorer) Hoved gruppe 2 (max 4 ord): Passiv hyperæmi 15

16 Undergruppe 2A (max 4 ord): Klinisk eksempel på undergruppe 2A (max 8 ord): Akut stase Akut myokardie infakt medførende akut lungestase Undergruppe 2B (max 4 ord): Klinisk eksempel på undergruppe 2B (max 8 ord): Kronisk stase Kronisk hjertesvigt med stase i lunge og evt. lever 32. Billedopgave Tarm-/Appendixpatologi (i alt 17 point) En 12-årig pige indlægges med smerter og ømhed i højre fossa iliaca. Patienten får foretaget akut operation og appendix fjernes Hvad repræsenterer de enkelte pile? (6 point) Pil 1 (anatomisk struktur) (max 4 ord): Pil 2 (anatomisk struktur) (max 4 ord): Pil 3 (anatomisk struktur) (max 4 ord): Lumen Fedtvæv i submucosa Serosa 16

17 Pil 4 (anatomisk struktur) (max 4 ord): Pil 5 (patologisk struktur) (max 4 ord): Pil 6: (patologisk struktur) (max 4 ord): Krypter / Mucosa Pus i lumen / Empyem Serosa med akut inflammation 32.2 Definer begreberne, absces, flegmone og empyem og kom med et klinisk eksempel på hver af disse: (side 97 8; 6 point). Definition af absces (max 2 linjer): Pusansamling i et ikke præformeret hulrum Klinisk eksempel på absces (max 1 linje): Acne vulgaris (og mange andre!) Definition af flegmone (max 2 linjer): Diffust udbredt, suppurativ betændelse uden dannelse af hulrum (som det modsat ses ved absces) Klinisk eksempel på flegmone (max 1 linje): Appendicit Definition af empyem (max 2 linjer): Pusansamling i præformeret hulrum Klinisk eksempel på empyem (max 1 linje): Pus i pleura, peritoneum eller bihuler 32.3 Angiv en alvorlig komplikation til akut appendicit: (side 233; 2 point). Alvorlig komplikation til appendicitis (max 1 linje): Perforation med akut peritonitis 32.4 Angiv en speciel tumortype, som særligt og relativ ofte optræder i appendix. Angiv hvor denne tumor typisk kan sprede sig til og hvilket karakteristisk klinisk billede denne spredning kan give anledning til: (side ; 3 point) Tumortype (max 4 ord): Karcinoid tumor Hvor spreder tumor sig til (max 4 ord): Lever Symptomer associeret med tumors spredning (max 2 linjer): Karcinoidt syndrom 17

Eksamensopgavesæt KLADDE

Eksamensopgavesæt KLADDE Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan

Læs mere

Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010

Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Medfødte anomalier

Læs mere

Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi. Tandlægestuderende. Mandag den

Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi. Tandlægestuderende. Mandag den Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Tandlægestuderende Mandag den 14.05.2018 Eksamenssættet: Eksamenssættet består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil),

Læs mere

Appendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital

Appendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital Appendix TS-kursus i gastropatologi 2016 Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital Appendix Dimensioner Længde normalt 5-12 cm (op til 20 cm) Diameter ca. 7 mm Lumen 1-2 mm Placering Ofte hvor de tre

Læs mere

Galdevejsobstruktion. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010

Galdevejsobstruktion. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdevejsobstruktion Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdegangsstenose kolestase Kolestase Obstruktiv Non-obstruktiv Kolestase - definition

Læs mere

Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine

Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Meningitis En alvorlig infektion i centralnervesystemet En betændelsestilstand i hjernehinderne og i det subaraknoidale rum Fig. 10.16 1 Årsag til meningitis

Læs mere

Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi. Molekylær medicin. Torsdag d. 4. januar 2018

Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi. Molekylær medicin. Torsdag d. 4. januar 2018 Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Molekylær medicin Torsdag d. 4. januar 2018 Eksamenssættet: Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil) med 25 multiple

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003

EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer,

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to

Læs mere

Eksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Torsdag den 1. juni 2017

Eksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Torsdag den 1. juni 2017 Eksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Torsdag den 1. juni 2017 Eksamenssættet: Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil) med 25 multiple

Læs mere

Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital

Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital Bruk av PET/CT i utredning av uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom Er

Læs mere

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,

Læs mere

Cases A-kursus 2014. Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox

Cases A-kursus 2014. Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox Cases A-kursus 2014 Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox Case 1 67-årig mand Sigmoideum-opereret for 1½ måned siden Oplæg til CT: Kvalme, opkastninger og stomistop gennem 2 døgn

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 20. december 2017

Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 20. december 2017 Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 20. december 2017 Eksamenssættet: Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil) med 25 multiple choice

Læs mere

Galdeblæren og galdevejenes patologi. Overlæge Jane Preuss Hasselby Patologiafdelingen Rigshospitalet

Galdeblæren og galdevejenes patologi. Overlæge Jane Preuss Hasselby Patologiafdelingen Rigshospitalet Galdeblæren og galdevejenes patologi Overlæge Jane Preuss Hasselby Patologiafdelingen Rigshospitalet Materiale Børstebiopsi, FNA Histologisk nålebiopsi, resektat Frys Ofte reaktive forandringer og inflammation

Læs mere

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.01.2011

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.01.2011 Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.02011 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Eksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den

Eksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den Eksamensopgavesæt Kladde Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2016. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan

Læs mere

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert PRÆDIAGNOSTISKE FORUDSÆTNINGER SAMT KLINISKE KOMPETENCER 4.3.1 Indhente og vurdere kliniske og parakliniske data, som er nødvendige for endelig patoanatomisk

Læs mere

Cervix- og corpuscancer

Cervix- og corpuscancer Cervix- og corpuscancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling 09/12/13 2 Cervix-cancer Hvad er risikoen for livmoderhalskræft? I Danmark hvert år: 380 kvinder får livmoderhalskræft

Læs mere

Eksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 15. august 2017

Eksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 15. august 2017 Eksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 15. august 2017 Eksamenssættet: Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil) med 25 multiple choice

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 2 (caseopgave):

Læs mere

Sygdomslære Hånden på hjertet

Sygdomslære Hånden på hjertet Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere

REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 5 (caseopgave):

Læs mere

Studieplan Sygdomsdomslære

Studieplan Sygdomsdomslære Studieplan Sygdomsdomslære 2. semester Tema Sygepleje - klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og Behandlingsforløb Genstandsområde Semesterets teoretiske del retter sig særligt mod sygepleje

Læs mere

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 4. semester, odontologi Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan

Læs mere

Introduktion til patologi

Introduktion til patologi Pensumafgræsning (August 2015) 1 Introduktion til patologi Forelæsningsnoter (Underwood, 6. udgave, kapitel 1, 2 og 3) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og

Læs mere

Serøse væsker. Serøse væsker. Serøse væsker. Fra. pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis. Ekssudat.

Serøse væsker. Serøse væsker. Serøse væsker. Fra. pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis. Ekssudat. Serøse væsker Serøse væsker Fra pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis Serøse væsker Ekssudat højt protein indhold cellerig ofte fibrin kan være hæmoragisk Inflammationer Malignitet

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Eksamensopgavesæt STANDARD SVAR

Eksamensopgavesæt STANDARD SVAR Eksamensopgavesæt STANDARD SVAR Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Introduktion til patologi

Introduktion til patologi Introduktion til patologi (Underwood kapitel 1, 2 og 3) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en sygdom: epidemiologi

Læs mere

BLØDNINGSFORSTYRRELSER

BLØDNINGSFORSTYRRELSER 22 årig kvinde kommer pga kraftige menstruationer. Hun sygemelder sig 4 dage hver måned. Der er mange mavesmerter samt hovedpine. Hun har PMS gener op til menstruationen. - Vil du lave undersøgelser? -

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Fredag den 3. juni 2016

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Fredag den 3. juni 2016 Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Fredag den 3. juni 2016 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Kræftpakken til din patient som ikke passer ind andre steder Diagnostisk Enhed Bjarne Myrup 1 Dagens emner Historie Opgaver

Læs mere

Standardbesvarelse. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i. molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011

Standardbesvarelse. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i. molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011 Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 21. maj 2019

Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 21. maj 2019 Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 21. maj 2019 Eksamenssættet: Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil), som er identiske, med 25

Læs mere

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse

Læs mere

Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer )

Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer ) Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer ) Ulrich Fredberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Regionhospitalet Silkeborg www.regionmidtjylland.dk Regionshospitalet Silkeborg Center of Excellence Akutplanen

Læs mere

Kodevejledning for corpuscancer og atypisk hyperplasi

Kodevejledning for corpuscancer og atypisk hyperplasi Kodevejledning for corpuscancer og atypisk hyperplasi Version: 1 Dato: 01-03-2017 Af: Anni Grove Else Mejlgaard Iben Johnsen Lotte Nedergaard Thomsen Vibeke Ravn Skovlund Doris Schledermann 1 Indledning

Læs mere

Eksamensopgavesæt. Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 17. januar 2019

Eksamensopgavesæt. Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 17. januar 2019 Eksamensopgavesæt Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 17. januar 2019 Eksamenssættet: Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil), som er identiske, med 25 multiple

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 4. Januar timer skriftlig eksamen

ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 4. Januar timer skriftlig eksamen AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester DATO: 4. Januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Re-eksamensopgavesæt OPGAVESSÆT (PDF fil) Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 18. januar 2018

Re-eksamensopgavesæt OPGAVESSÆT (PDF fil) Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 18. januar 2018 Re-eksamensopgavesæt OPGAVESSÆT (PDF fil) Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 18. januar 2018 Eksamenssættet: Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil), som

Læs mere

SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN

SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder

Læs mere

Eksamensopgavesæt. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 19. december 2016

Eksamensopgavesæt. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 19. december 2016 Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Mandag den 19. december 2016 Eksamenssættet: Eksamenssættet består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil) med

Læs mere

Re-eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig Re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 12. august 2019

Re-eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig Re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 12. august 2019 Re-eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig Re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 12. august 2019 Eksamenssættet: Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil), som er identiske,

Læs mere

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne: TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: kardiologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Leucocyt-forstyrrelser

Leucocyt-forstyrrelser Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0

Læs mere

DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER. Tillæg til CRF

DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER. Tillæg til CRF DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 6-12 uger CRF 1. Dags Dato åå mm- dd 2. Patientens studieløbenummer 3.

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Fredag den 29. maj 2015

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Fredag den 29. maj 2015 Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Fredag den 29. maj 2015 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen

RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester DATO: 15. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I. Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I. Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I Tirsdag d.13. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10.

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10. EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10.2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Introduktion til patologi

Introduktion til patologi Introduktion til patologi (Underwood kapitel 1 og 2) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en sygdom: epidemiologi

Læs mere

Undersøgelse for åreforkalkning

Undersøgelse for åreforkalkning TILBUD OM Undersøgelse for åreforkalkning Er du i risiko for hjertekarsygdom? En halv million danskere lever med åreforkalkning, som samtidig er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Vi tilbyder nu en dybdegående

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE. Fredag den 18. december 2015

Eksamensopgavesæt KLADDE. Fredag den 18. december 2015 Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Fredag den 18. december 2015 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

Hidrosadenitis suppurativa

Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hvad er Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa (HS) er en kronisk hudsygdom, der viser sig ved gentagne udbrud af ømme bylder. Hvor

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Appendix. TS-kursus Louise Klarskov Patologiafdelingen, Herlev Hospital. Tak til Lene Riis

Appendix. TS-kursus Louise Klarskov Patologiafdelingen, Herlev Hospital. Tak til Lene Riis Appendix TS-kursus 2019 Louise Klarskov Patologiafdelingen, Herlev Hospital Tak til Lene Riis Appendix Dimensioner Længde normalt 5-12 cm (op til 20 cm) Diameter ca. 7 mm Lumen 1-2 mm Placering Ofte hvor

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

CT og oversigt over abdomen. Lektion 2. CT af abdomen

CT og oversigt over abdomen. Lektion 2. CT af abdomen CT og oversigt over abdomen. Lektion 2 CT af abdomen Systematisk gennemgang CT af abdomen ved akutte abdominale smerter CT scanningen består af 2-300 axiale billeder 2 Systematisk gennemgang CT af abdomen

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme

Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Vejledningen er udarbejdet i tilslutning til bekendtgørelse nr. XX af xx/xx-15 om maksimale ventetider

Læs mere

undersøgelsesbatteri Nuklearmedicinernes

undersøgelsesbatteri Nuklearmedicinernes Nuklearmedicinernes undersøgelsesbatteri Hvad er relevant i almen praksis? d. 24.01.2019 Trine B. Andersen Speciale ansvarlig overlæge Nuklearmedicinsk Afdeling Den gode henvisning Generelt får vi relevante

Læs mere

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen. Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer

Læs mere

Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme

Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme VEJ nr 9259 af 28/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1702164 Senere ændringer til

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Ikke neoplastiske celleforandringer Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Normale celler, LUS UST 45 år, rutine

Læs mere

Familiær middelhavsfeber

Familiær middelhavsfeber www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

MALIGN KNOGLETUMOR MALIGN KNOGLETUMOR

MALIGN KNOGLETUMOR MALIGN KNOGLETUMOR KNOGLETUMORER Benignitetskriterier Malignitetskriterier Ø Velafgrænset Ø Uskarp afgrænsning Ø Ekspansiv vækst Ø Corticalisbrud Ofte asymptomatiske Ø Periostal knoglenydannelse Fortrinsvis børn Ø Bløddelskomponent

Læs mere

Beskrivelse af leverbiopsien

Beskrivelse af leverbiopsien Beskrivelse af leverbiopsien Egnethed: > 9 portalrum taget uden relation til kapslen. Arkitektur: bevaret, fibrose (peri-cellulær/sinoisidal, portal/periportal, septae, cirrhose). Portalrum: 1: galdeveje

Læs mere

Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 17. december 2018

Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 17. december 2018 Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 17. december 2018 Eksamenssættet: Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil), som er identiske,

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Jeg har i øvrigt lige en urin med

Jeg har i øvrigt lige en urin med Jeg har i øvrigt lige en urin med 12. september 2014 Jan Berg Gertsen, Overlæge Kirsten Paulsen, Afsnitsledende bioanalytiker Hvorfor er prøven taget? Symptomer? Hvornår, hvor og hvordan er prøven taget?

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

Deltagelse i et videnskabeligt forsøg i Smertecenter Syd

Deltagelse i et videnskabeligt forsøg i Smertecenter Syd Til patienter og pårørende Deltagelse i et videnskabeligt forsøg i Smertecenter Syd Deltagerinformation Vælg farve Smertecenter Syd, OUH Forsøgets titel: Biomarkører ved kroniske smertetilstande. En undersøgelse

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Forsinket diagnose af kræft, varigt mén.

Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. (Artikel fra årsberetning 2002) Hvis der ikke er blevet stillet en rigtig diagnose af patientens sygdom, eller at diagnosen er blevet stillet for sent, kan der

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5 Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet

Læs mere

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?

Læs mere

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer kimcelletumorer i kimcelletumorer 3 Tumormarkører En del kimcelletumorer udskiller særlige hormoner i blodet, som alfafoetoprotein (AFP) og human chorion gonadotropin (HCG). Hormonniveauet i blodet kan

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til Inkontinens Sygeplejersken som torvholder Disposition Velkomst og præsentation Definition og forekomst Urinvejenes anatomi Fysiologiske årsager til inkontinens Forskellige inkontinenstyper

Læs mere

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 Interim Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 2

Læs mere

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige

Læs mere