L7: FUGT I KONSTRUKTIONER
|
|
|
- Gerda Markussen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 L7: FUGT I KONSTRUKTIONER SCHOOL OF ENGINEERING
2 DAGENS PROGRAM Opgave fra lektion 6 Håndberegning af fugtforhold i konstruktioner ved hjælp af Glazer s håndberegningsmetode Eksempler på fugtforhold i efterisolerede konstruktioner Opgave i fugt SCHOOL OF ENGINEERING
3 VARME VS. FUGT SCHOOL OF ENGINEERING
4 BEGREBER FUGT-TRANSPORT Materialeegenskab: Vanddamp-permeabilitet: Diffusionsmodstand: [ ] For fugtstandsende materialer f.eks. dampspærrer angives direkte Z i stedet for δ p som materialeegenskab Diffusionsstrøm: SCHOOL OF ENGINEERING
5 BEGREBER FUGT-TRANSPORT Drivkraft(motor):,, Forskelle i vanddamptryk (partialtryk) i indeluft og udeluft Mætningsdamptryk: p dm [Pa] Vanddamptryk når luften er helt mættet med vanddamp (100% relativ fugtighed). Kommer vanddamptrykket over p dm, sker der kondens SCHOOL OF ENGINEERING
6 IX-DIAGRAM Anvendes til beregninger for fugtig luft Luft: ca 1,2 [kg/m 3 ] 1 [mbar]= 100 [Pa] SCHOOL OF ENGINEERING
7 SCHOOL OF ENGINEERING
8 SBI-ANVISNING 224 FUGT I BYGNINGER Ix-diagram SBI224_damptryks diagram SBI224-Vanddam pdiagram SCHOOL OF ENGINEERING
9 EKSEMPEL Indeforhold: t inde = 22 C φ= 40 % r.f. Udeforhold t ude = 0 C φ= 90 % r.f. SCHOOL OF ENGINEERING
10 RUMKLIMA- KLASSER Klassifikation af indeklima mht. til indvendig kondens på kolde flader (vinduer/kuldebroer) 1. Dugpunktstemp < 4 [ C] (tør lagerhal) 2. Dugpunktstemp < 14 [ C] (Opholdsrum) 3. Eks. Svømmehal SCHOOL OF ENGINEERING
11 RUNKLIMAKLASSER SCHOOL OF ENGINEERING
12 SORPTIONS KURVE Sorption (opfugtning) af hygroskopiske materialer afhænger af omgivelsernes relative luft-fugtighed Grænse for skader, f.eks.: Træ < 20 [vægt-%] for at undgå råd Ubehandlet stål indendørs φ < 60 [% r.f.] SCHOOL OF ENGINEERING
13 UNDGÅ FUGT+AKKUMULERING Konstruktive tiltag: VVV (vis vand væk) udvendigt fra nedbør = fald på tag og terræn Detail-projekt for især tagdækning og fugttætning af kældervægge Udvendig fugt- og vindspærre (ikke MGO-plader) inkl. nødvendig ventilation Fugtspærre i nødvendigt omfang (ikke nødvendigt ved alle typer materiale) Skal laves, så den ikke gennembrydes af elinstallationer og billeder på væggen Kapillarbrydende lag under terrændæk og kældergulve Hold luftfugtigheden nede i bygningen (evt. affugtning i en kælder i stedet for varme) SCHOOL OF ENGINEERING
14 VANDDAMP-TRANSPORT 1. Konvektion 2. Kapillar Transport gennem materialer pga. luftbevægelser gennem revner. SKAL undgås-ellers er alle andre modforanstaltninger ligegyldige (relater til korrektion for U-værdier). Transport gennem væskefyldte porrer i materialer (byggefugt, på udvendig side af isolering). Primært omfordeling af fugtindhold i materialer (relater til terrændæk) 3. Diffusion (teori gennemgås) Transport gennem materialer pga. forskel i vanddamps partialtryk SCHOOL OF ENGINEERING
15 KONVEKTION Kold overflade Kondensrisiko Risiko for råd og svamp i trækonstruktion. (Byggeskandale i Albertslund i 1970 erne) SCHOOL OF ENGINEERING
16 DANSK NORMALÅR Beregning for fugt: 1. Kritisk tidspunkt vil der overhovedet opstå kondens i konstruktion?? 2. Set over et helt år hvor meget vil der kondensere og kan konstruktionen tørre ud? SCHOOL OF ENGINEERING
17 VANDDAMPDIFFUSION SÆRLIGE FORHOLD SCHOOL OF ENGINEERING
18 GLASER S HÅNDBEREGNINGSMETODE 1. Metoden er en stationær beregning samme forhold i lang tid (OK til at bestemme risiko for kondens) 2. Beregningsmetoden gælder kun for vanddamp-diffusion (ikke konvektion) 3. Materialernes hygroskopiske egenskaber dvs. deres evne til at optage og afgive vand (ved overfladerne) kan godt medføre en lavere damptransport end beregningerne viser 4. Damppermeabilitet for materialer regnes som konstante (til vort formål er det OK). Kan være afhængige af temperatur og fugtindhold SCHOOL OF ENGINEERING
19 BEREGNINGS-METODIK 1. Bestem temperaturforhold gennem konstruktionen (overflader og i alle skillelag) 2. Bestem mætningsdamptykket i skilleflader ved de beregnede temperaturer 3. Bestem det aktuelle damptryk i beregningspunkterne ud fra φ inde og φ ude 4. Er det aktuelle damptryk > mætningsdmptrykket vil der ske kondensation af vand 5. Korriger beregningerne (φ kan ikke overstige 100% fiktiv laggrænse) og bestem kondensationsmængden IND og UD 6. Se evt. på en beregning over hele året og ikke kun for en kritisk måned 7. Se evt. på om solopvarmning kan være med til at tørre konstruktionen ud SCHOOL OF ENGINEERING
20 ANVENDT EKSEMPEL FRA ICOPAL VARMT/KOLDT TAG?? 0 C / 90 % r.f. Tagpap Isolering + tagbjælker (???) Hygrodiode (semipermeabel fugtspærre, der også kan trække evt kondens ud af konstruktionen 21 C / 50 % r.f. Betondæk (???) SCHOOL OF ENGINEERING
21 1. TEMPERATUR I KONSTRUKTION Fugt_Eksempel T = T, T T = T R + R, U T T SCHOOL OF ENGINEERING
22 INHOMOGENE KONSTRUKTIONER SCHOOL OF ENGINEERING
23 2. MÆTNINGSDAMPTRYK I KONSTRUKTION 1. Ud fra temperaturer (inde, ude, overflader, skillelag) bestemmes mætningsdamptryk i hvert skillelag φ % r. f. = p p a. Formel:, p Pa = e (,, ), hvor t er temperatur b. Appendix A i Danvak Grundbog c. Damptryksdiagram fra SBi-A Optegn mætningsdampkurven for konstruktionen SBI224_damptryks diagram DA A Maetningsdamptryk SCHOOL OF ENGINEERING
24 2. MÆTNINGSDAMPTRYK SCHOOL OF ENGINEERING
25 3A. BEREGNING AF DIFFUSIONSMODSTANDE 1. For alle konstruktionsdele beregnes dampdiffusionsmodstanden, Z Z =, eller direkte værdi for f.eks. membraner 2. For alle konstruktionsdele regnes ændring i damptrykket p Pa = abs(p, p, ) 3. Bestem det aktuelle damptryk i skilleflader Start indefra og træk Δp d fra 4. Er p akt > p dm? Så er sker der kondens Diffusionsmodsta nde SCHOOL OF ENGINEERING
26 3B. OPTEGN DEN AKTUELLE DAMPTRYKSKURVE Type equation here. SCHOOL OF ENGINEERING
27 4. KORRIGERET DAMPTRYKSFORDELING Icopal -Eksempel SCHOOL OF ENGINEERING
28 OPFUGTNING OG AFFUGTNING For at se, om der reelt er problemer må man gennemregne et år månedsbasis For hver måned udregnes g kondenseret med fortegn (opfugtning/affugtning) Er g måned < 0 bør der ikke være et reelt problem SCHOOL OF ENGINEERING
29 EFTERISOLERING AF MASSIV YDERVÆG Oprindelig bygning: Massiv teglmur 48 cm De 3 inderste sten regnes som indvendig (λ= 0,55). Den yderste sten regnes som udvendig (λ= 0,65) a) Bestem fugtforhold [% r.f.] omkring træbjælke (sten 1 og sten 2) i februar måned b) Bestem det samme med indvendig efterisolering (26 mm gips/150 mm mineraluld+træskelet λ= 0,050/uden dampspærre) LCA_Fugt_Eksemp el c) Bestem det samme med udvendig efterisolering (200 mm mineraluld λ= 0,037/15 mm puds) SCHOOL OF ENGINEERING
30 RESULTAT AF EKSEMPEL SCHOOL OF ENGINEERING
31 SCHOOL OF ENGINEERING
32 ANDRE KRITISKE STEDER Eksisterende dæk Efterisoleret dæk SBI-A224_Krybek ældre SCHOOL OF ENGINEERING
33 VIDENCENTER FOR ENERGIBESPARELSER I BYGNINGER - EKSEMPLER Videncenter Terrændæk-efteri solering Tung g-udvendig efteris Gulv over krybekælder Etageejendomme Ydervæg_indvendig SCHOOL OF ENGINEERING
34
Dampspærrer og fugtspærrer. Erik Brandt
Dampspærrer og fugtspærrer Erik Brandt Byggeskader skyldes ofte fugttransport Diffusion: Transport sker gennem materialerne. Diffusion skyldes damptryksforskelle - der vil ske en udjævning mod samme niveau.
KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE
KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende
Omfang af og risiko for fugt og skimmel i konstruktioner og materialer - beregningsmetoder. Carsten Rode BYG DTU & ICIE, DTU
Omfang af og risiko for fugt og skimmel i konstruktioner og materialer - beregningsmetoder Carsten Rode BYG DTU & ICIE, DTU DANVAK konference: Mugne bygninger - sunde bygninger. 3. april 2001 Beregningsmetoder
Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens
Steffen Vissing Andersen VIA University College Campus Horsens 2009 Indholdsfortegnelse 1. Fugt i luft... 3 1.1. Vanddampdiagram... 3 1.2. Damptryksdiagram... 5 1.3. Dugpunktstemperatur... 5 2. Temperatur
BR 08. Kritisk fugttilstand. Materialer i ligevægt med omgivende luft. Maj måned omkring 75% RF. Orienterende fugtkriterier -Betongulv
BR 08 Kritisk fugttilstand -i bygninger I byggetilladelsen kan stilles krav om: 4.1 stk 6 Bygningskonstruktioner og materialer må ikke have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst
ISOBYG Nyholmsvej Randers BETONTEMPERATUR AFHÆNGIG AF ISOLERINGSPLACERING OG SOKKEL TYPE
BETON TEMPERATUR 1. BETONTEMPERATUR AFHÆNGIG AF ISOLERINGSPLACERING OG SOKKEL TYPE Hos ISOBYG har vi ofte modtaget spørgsmålet om hvorvidt blokkene må vendes, så den tykke isolering vender ind,eller det
God energirådgivning - klimaskærmen
God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet
4. Bygningsfysik. 4.1 Fugtlære Af civilingeniør Ph.D. Carsten Rode.
Bygningsfysik 4. Bygningsfysik Af civilingeniør Ph.D. Carsten Rode. Der vil altid være en vis mængde fugt til stede i materialerne i en byg nings konstruktion og i den omgivende luft. Hvis fugtniveauet
U-værdiberegning i henhold til DS 418 Konstruktion: Terrændæk kælder Konstruktionstype: Gulv mod jord ( > 0.5m under terræn)
Konstruktion: Terrændæk kælder Konstruktionstype: Gulv mod jord ( > 0.5m under terræn) UDE si 0,17 1 Generisk materiale Beton, medium densitet 1800 kg/m3 0,100 1,200 A 0,08 2 Generisk materiale Polystyren,
Efterisolering af hulrum i etageadskillelser
Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk
Teknik / Fugt. 4.5 Fugt 4.5. Gyproc Håndbog 9
Teknik / Fugt 4.5 Fugt 4.5 Gyproc Håndbog 9 461 Teknik / Fugt 4.5 Fugt Indhold 4.5.0 Indledning... 463 4.5.1 Fugttransportmekanismer... 464 4.5.2 Fugt i luft... 465 4.5.3 Rumklimaklasser... 468 4.5.4 Fugttransport
ISOLERING MED NEOPIXELS GULVISOLERING. Emne : Neopixels Isolering med Neopixels gulvisolering
ISOLERING MED NEOPIXELS GULVISOLERING Til : Neopixels Insulation B.V. Cc : S. Nooijens Ref. : Nz130192adA2.mha (20150390) Sagsbehandler : Filial Zwolle / ing. H. Harbers Dato : 9. februar 2016 Emne : Neopixels
Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte
Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres
Fugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning
Fugtkursus 2015 Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 2015 Kursets mål og evaluering Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende
Konstruktion 15. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418. Side 1/17 Kilde: Eget katalog - Ydervægge Konstruktion: Træskeletvæg 240, 10 % træ U=0,19
Konstruktion. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/17 UDE INDE Dette er en skitse Det antages at de bærende elementer krydser hinanden i rette vinkler. Størrelsen af områderne er beregnet som
Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering
Ofte rentable konstruktioner
Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,
Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering
Efterisolering af gulv over uopvarmet kælder. Fordele. Lavere CO 2. Bræddegulv Indskudsler Efterisolering 75 mm
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Efterisolering af gulv over uopvarmet kælder Et gulv over en uopvarmet kælder isoleret med mindre end 100 mm bør efterisoleres til nedenstående
Fugtkursus 2014. Kursets mål og evaluering. Fugtkursus Webside
Fugtkursus 2014 Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 2014 Kursets mål og evaluering Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende
Fugt i bygninger. Erik Brandt m. fl.
Fugt i bygninger Erik Brandt m. fl. SBi-anvisning 224 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Fugt i bygninger Serietitel SBi-anvisning 224 Udgave 1. udgave, 2. rev. oplag Udgivelsesår
Bunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader
Galgebakken Renovering af facader 2620 Albertslund Notat Sag nr.: KON145-N003A Vedr.: Vurdering af sokkelisolering 1. Baggrund Efter aftale med Frank Borch Sørensen fra Nova5 arkitekter er Bunch Bygningsfysik
3 Termiske forhold og skimmelrisiko på ydervægge i boliger
BO-VEST AFDELING 10, HYLDESPJÆLDET INDEKLIMA VURDERING AF EKSISTERENDE FORHOLD FOR YDERVÆGGE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS
Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand
Tagkonstruktioner Forandringers betydning for fugt og funktion November 2014 Seniorkonsulent Cand. Scient., tømrer Teknologisk Institut, Byggeri & Anlæg Program - Den centrale problematik ved forandring
Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld
Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld Agenda - Hvorfor papiruld og træfiber som isolering? - Min interesse! - Hvordan breder vi det glade budskab! Og hvad slår fejl i dag! - Hvorfor fokus
Fugt Studieenhedskursus 2011. Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus
Fugt Studieenhedskursus 211 Dag 1: Introduktion (BR1, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Dag 2: Opgaver og beregning Dag 3: Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 Efterår 211 Kursets mål og evaluering
SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger. 1. udgave, 2009
SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger 1. udgave, 2009 Fugt i bygninger Erik Brandt m. fl. SBi-anvisning 224 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Fugt i bygninger Serietitel SBi-anvisning
Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering
Indvendig efterisolering af ældre etageejendomme af massivt murværk BILAG MED RESULTATER FOR SIMULERINGER
Indvendig efterisolering af ældre etageejendomme af massivt murværk - Simulering af væggens hygrotermiske forhold, med tilhørende risikoparametre BILAG MED RESULTATER FOR SIMULERINGER Afgangsprojekt for
Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S
Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Specialrådgiver indenfor bygningsfysik Har ændret alle design regler Bygge- og Miljøteknik A/S 26-11-2010 1 De sidste 15 års udvikling inden for fugtteknik
Sag nr.: KON145-N004A 2620 Albertslund Dato:
Galgebakken Notat - Rev. A Sag nr.: KON145-N004A 2620 Albertslund Dato: 2017-06-06 Vedr.: Renovering af krybekældre 1. Resumé Der har efter det oplyste været mange tilfælde med skimmelvækst i Galgebakken
Indvendig efterisolering af ydervæg enkelt og sikkert med Ytong Multipor
Indvendig efterisolering af ydervæg enkelt og sikkert med Ytong Multipor Emner Udvikling og Forskning (T&F) Dokumentation EPD(2008), Astma Norge, ETA-05/0093, M1 og Indeklima Diffusionsåbent system Ytong
Emne: Varmetabsramme Dato: Byggesag: Nuuk, Forbrænding, Nybyggeri af personalerum
Emne: Varmetabsramme Dato: 07.02.2014 Emne: Indholdsbetegnelse Dato: 07.02.2014 Emne: Forside Side 1 Emne: Indholdsbetegnelse Side 2 Emne: Resumé/ konklusion Side 3 Emne: Mængdeberegning Side 4-18 Emne:
Fugt Studieenhedskursus. Opgaver. Steffen Vissing Andersen
Fugt Studieenhedskursus Opgaver Side 1 Afleveringsopgave Mål Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende fugtteori, fugttransportmekanismer og forståelse for vanddampdiagrammet. Foretage kvalificeret fugtanalyse
Kældre og krybekældre - fugtforhold, varmeisolering og ventilation
Fonden BYG-ERFA Ny Kongensgade 13 1472 København K Telefon 82 30 30 22 mhh@byg-erfa.dk byg-erfa.dk Kældre og krybekældre - fugtforhold, varmeisolering og ventilation 3. juni 2014, København Morten Hjorslev
Ajourføringsprogram v. Kristian Vielwerth, Teknologisk Institut, Energi & Klima
Ajourføringsprogram 2017 v. Kristian Vielwerth, Teknologisk Institut, Energi & Klima Hele huset rundt Læringsmål i 2016 Energivejlederen anno 2016 Energirenovering efter BR15 Tilskud fra Energiselskaber
Uventilerede undertage Erfaringer fra langtids eksponering
Uventilerede undertage Erfaringer fra langtids eksponering Erik Brandt, Igennem mange år var det praksis at udføre undertage som ventilerede konstruktioner I begyndelsen af 1990 erne kom der nye produkter
Rørcenterdagene 14. juni Radonsikring af bygninger for kloakmestre
Rørcenterdagene 14. juni 2017 Radonsikring af bygninger for kloakmestre Ulla Byrlund Konsulent Bygninger & Miljø Program Hvad er radon? Radon i danske boliger? Måling Sundhedsaspekter Regler om radon Indtrængningsveje
Velkommen. Bygninger & Miljø
Velkommen Bygninger & Miljø Indeklima i boliger oplæg for Lokale Uddannelsesudvalg v. seniorspecialist/bygningskonstruktør Frede Fruergaard Møller Teknologisk Institut, Bygninger & Miljø Mulige faktorer:
Fugtkursus 2015. Opgaver. Steffen Vissing Andersen
Fugtkursus 2015 Opgaver Side 1 2015 Afleveringsopgave Mål Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende fugtteori, fugttransportmekanismer og forståelse for vanddampdiagrammet. Foretage kvalificeret fugtanalyse
Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S
Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Næsten alle renoveringer medfører krav om isolering op til dagens standard efter BR10 SBi anvisning 224 DS/EN ISO13788 26/11/2010
Tommy R. Odgaard, BSc., MSc., ph.d. Renovering og byggeteknik, COWI
DTU Symposium om indvendig efterisolering Containerforsøg hvad viser målingerne Tommy R. Odgaard, BSc., MSc., ph.d. Renovering og byggeteknik, COWI 1 Bygningsfysik, in short Case studie Sammenfatning Agenda
INDVENDIG EFTERISOLERING UDEN DAMPSPÆRRE MEN MED KAPILLARAKTIVE PLADER EKSEMPEL: FOLEHAVEN
INDVENDIG EFTERISOLERING UDEN DAMPSPÆRRE MEN MED KAPILLARAKTIVE PLADER EKSEMPEL: FOLEHAVEN EVA MØLLER, STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT/AAU Indvendig efterisolering kan være problematisk På et vægstykke
Fare for fugtskader når du efterisolerer
Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut
Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599
1. kolonne beskriver hvilken bygningsdel der undersøges Områder markeret med GULT indikere efterisoleringen. 2. kolonne beskriver ved isolering mindre end det angivet skal der efterisoleres 3. kolonne,
Indvendig efterisolering af tung ydervæg. Eksisterende isoleringstykkelse. Eksisterende isoleringstykkelse
Energiløsning UDGIVET JANUAR 2010 - REVIDERET JUNI 2018 Indvendig efterisolering af tung ydervæg Tunge ydervægge er vægge af enten mursten eller letbeton. Bagmuren er normalt bærende. Hvis væggen er massiv,
Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11
Ansøgningsprøve til beskikkelse som energikonsulent Enfamiliehuse Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Opgave nummer Vægtet % point pr. spørgsmål. % point pr. gruppe af spørgsmål
Fugt og skimmel i kirker
Fugt og skimmel i kirker oplæg Konference om kirken og dens bygninger 15. maj 2013 v/frede Fruergaard Møller Teknologisk Institut . Typisk livscyklus for skimmelsvampe i bygninger Skimmelsvampene danner:
Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer
Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer
Konstruktion 15. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418
Konstruktion 1. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/17 INDE Dette er en skitse Det antages at de bærende elementer krydser hinanden i rette vinkler. Størrelsen af områderne er beregnet som
Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.
Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen
UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration
UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)
FACADEISOLERING, DER VIRKER
VIDENCENTER FOR ENERGIBESPARELSER I BYGNINGER NETVÆRKSDAGEN, 27. NOVEMBER 2015. FACADEISOLERING, DER VIRKER HENRIK M. TOMMERUP, CIVILING., SENIORKONSULENT RAMBØLL, ØRESTAD AFD. RENOVERING & BYGNINGSFYSIK
Emne: Varmetabsramme Dato: Byggesag: Forbrænding Ombygning B-2371 Uren Zone
Emne: Varmetabsramme Dato: 22.11.2013 Emne: Indholdsbetegnelse Dato: 22.11.2013 Emne: Forside Side 1 Emne: Indholdsbetegnelse Side 2 Emne: Resumé/ konklusion Side 3 Emne: U-værdier m. fugtberegning Side
Bygningens tæthed er også dit ansvar. Gode råd om dampspærre og tæthed
Bygningens tæthed er også dit ansvar Gode råd om dampspærre og tæthed Et fælles ansvar Dampspærren er ofte et sart element i konstruktionen, fordi den meget let kan blive beskadiget, hvis den er i vejen
Orienteringsmøder for eftersynsfirmaer oktober 2003
Orienteringsmøder for eftersynsfirmaer oktober 2003 Typiske svigt fra de seneste eftersyn. Undertage, fugt og skimmel i tagrum, træelementer m.v. v/ Jens Dons Klassifikationsordning for undertage! Byg
Resume. Projekt nr. Z Projektets tidsrum: September 2007 April Univ.-Prof. Dr.Ing. Stefan Winter (TU München)
Resume Eksperimentel og numerisk undersøgelse af hygrotermisk adfærd; ved tage med lav hældning og i trækonstruktion med øvre damptæt forsegling under brug af økologiske byggevarer, for at opnå et skadefrit
Indvendig efterisolering af massive murede vægge
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af massive murede vægge For etageejendomme fra ca. 1850 1920 er ydervæggene fuldmurede (massive).
Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten
Bygge- og Miljøteknik A/S Dokumentationsrapport for fugttekniske målinger i demonstrationsprojektet: Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten Projektet er gennemført
ISOVER Vario Duplex klimamembran mod skimmel, råd og svamp
ISOVER Vario Duplex klimamembran mod skimmel, råd og svamp Det er lettere at isolere med ISOVER ISOVER Vario Duplex den intelligente klimamembran ISOVER Vario Duplex er den intelligente klimamembran, der
Slip for fugtproblemer og skimmelsvamp en gang for alle
Slip for fugtproblemer og skimmelsvamp en gang for alle Hvorfor SkamoWall? SkamoWall er svaret på en tilbagevendende udfordring for dig, der har problemer kolde og fugtige indvendige vægge, der ophober
Konstruktion 22. august 2008 U-værdi i henhold til DS 418. Side 1/17 Kilde: Eget katalog - Ydervægge Konstruktion: Tegl1
Konstruktion 22. august 2008 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/17 UDE INDE Anvendelse: Ydervæg Producent Navn Tykkelse [m], antal Lambda [W/(mK)] Q R [m²k/w] Rse 0,04 1 A/S Randers Tegl RT 441 (udv.)
Efterisolering af kældergulv. Fordele
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Efterisolering af kældergulv Et kældergulv, som er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres, hvis gulvet alligevel skal brydes op fx i
Bilag C.3. Grafer for ydervægs simulering løsningsforslag B
Bilag C. Grafer for ydervægs simulering løsningsforslag B Punkter for måling af løsningsforslag B RF [%] Model B Måling: 5-5 -5 Figur B - og relativ fugt % hvor RRF er 0. og, bjælkeende 9,5 Model B - Måling:
RYETHAVE TERMOGRAFERING
Til E/F Ryethave Dokumenttype Rapport Dato April, 2017 RYETHAVE TERMOGRAFERING Revision Dato 2017-04-06 Udarbejdet af TPO Kontrolleret af JANL Godkendt af TPO Ref. 1100022467 1/29 INDHOLD 1. INDLEDNING
Liste over tilskudsberettigede tiltag
Liste over tilskudsberettigede tiltag Liste over tilskudsberettigede tiltag fra lokal tilskudsordning på Ærø. Primær varmeforsyning (varmepumper, træpillekedel, oliefyr) Solvarmeanlæg /varmt brugsvand
Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis
THERMODRÆN. Udvendig isolering og drænering af kældervæg
THERMODRÆN Udvendig isolering og drænering af kældervæg 03-2018 THERMODRÆN ET GENNEMBRUD I KAMPEN MOD FUGT De klimaudfordringer, vi møder i dag, stiller høje krav til både byggematerialer og byggemetoder.
Beregning af linjetab ved CRC altanplader
CRC Technology ApS Beregning af linjetab ved CRC altanplader Maj 2006 CRC Technology ApS Beregning af linjetab ved CRC altanplader Maj 2006 Dokument nr Revision nr Udgivelsesdato 18 maj 2006 Udarbejdet
SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.
NOTAT Sag: De Nye Remiser Sagsnr.: 08.112 Emne: Opfyldelse af energibestemmelser for Dato: 28/05/2009 Den Gamle Remisehal Enghavevej 82 Til: Ebbe Wæhrens Fra: Fredrik Emil Nors SAMMENFATNING I forbindelse
Indvendig efterisolering af ydervæg enkelt og sikkert med Ytong Multipor
Indvendig efterisolering af ydervæg enkelt og sikkert med Ytong Multipor Emner Udvikling og Forskning (T&F) Dokumentation EPD(2008), Astma Norge, ETA-05/0093, M1 og Indeklima Diffusionsåbent system Ytong
Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Energispare tiltag, standardværdier og tilskud
Bygningsisolering Energispare tiltag, standardværdier og tilskud Her er udarbejdet en guide til navigation i energispare tiltag for bygningsisolering. Guiden indeholder standardværdi (STV), forklaring
Slip for fugtproblemer og skimmelsvamp en gang for alle
Slip for fugtproblemer og skimmelsvamp en gang for alle Hvorfor SkamoWall? SkamoWall er svaret på en tilbagevendende udfordring for dig, der har problemer kolde og fugtige indvendige vægge, der ophober
UNDGÅ FUGT OG KONDENS
UNDGÅ FUGT OG KONDENS Udarbejdet af Laros A/S januar 2011 Kondensdannelse i beboelseslejligheder...2 Årsager til kondensdannelse...2 Beboernes forhold...2 Manglende udluftning...2 Ophobning af fugt møbler,
Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme
SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,
Skimmelsvampe i boliger. v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef
Skimmelsvampe i boliger v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef Hvad omfatter Byggeskadefonden? Offentligt støttede boligbyggerier efter 1986: Byggerier ca. Boliger ca. Almene familieboliger 3.800 85.000 Ældreboliger
Kondens i moderne byggeri
Kondens i moderne byggeri Kondens er et naturligt fænomen og ikke et produktproblem. Det er tegn på høj luftfugtighed, hvilket betyder, at øget ventilation er nødvendig. En gennemsnitlig familie på fire
FUGT I LUFT. .. 7JULI 1980 ex.. q. t3'/9'j>g,p
- FUGf 1 FUGT I LUFT UDK 628.83 1.71 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT København 1973 I kommission hos Teknisk Forlag Fugt i luft riere, og om under hvilke omstændighe- Både almindelig luft og de fleste
BMT-Notat. Skandek tagelementer N4108-001. Gennemgang af tagelementer for fugt. Udarbejdet af: NPK/sbp. Baggrund
BMT-Notat Skandek tagelementer N4108-001 Udarbejdet af: NPK/sbp Gennemgang af tagelementer for fugt Baggrund SkanDek Tagelementfabrik A/S producerer tagkassetter der udelukkende består af uorganisk materiale.
Anvendeligheden og robustheden af indvendig isolering Fugtmålinger og skimmeundersøgelser i containerforsøg Praksisnær Cases Ryesgade & Folehaven
Anvendeligheden og robustheden af indvendig isolering Fugtmålinger og skimmeundersøgelser i containerforsøg Praksisnær Cases Ryesgade & Folehaven Teknologisk Institut Britt Haker Høegh, Seniorspecialist
Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares
Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares 1 Hvorfor ventilere for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte derfor tæthed) For at minimere energiforbruget til dette. 4 Når tæthed
FUGT OG KONDENSATION
St3 FUG'f 3 UDK 697.147 697.137.5 699.82 FUGT OG KONDENSATION STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT København 1973 I kommission hos Teknisk Forlag Fugt forårsaget af kondensation Ved kondensation forstås i denne
Sådan efterisoleres med kvalitet
Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan efterisoleres med kvalitet Efterisolering er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet. Kvaliteten af efterisoleringsarbejdet
Skimmelpotentiale i moderne krybekældre i forbindelse med boksbyggerier. Lektor Søren Peter Bjarløv, Sektionen for Bygningsdesign
Skimmelpotentiale i moderne krybekældre i forbindelse med boksbyggerier Lektor Søren Peter Bjarløv, Sektionen for Bygningsdesign Baggrund I forbindelse med udarbejdelsen af Rapporten Blev de billige boliger
4. Lidt om vækst af skimmel og årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler
4. Lidt om vækst af skimmel og årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler 2012.11.20 v/ Peter F. Collet Hvis vi når det kommer der også lidt om forsknings- og udviklingsprægede produkter
d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E
d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E tema dampspærren Efterisolering af den eksisterende boligmasse er ét blandt flere
VVS faglæreruddannelse - juni 2014. v/ Kai Borggreen. Videncenter for energibesparelser i bygninger
VVS faglæreruddannelse - juni 2014 v/ Kai Borggreen Videncenter for energibesparelser i bygninger Workshop: Materialer og værktøjer fra Videncenter for energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser
Klimaskærm konstruktioner og komponenter
Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3
Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!
Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering
Skønsmandens erklæring
Skønsmandens erklæring 8107 Oversigt over klagepunkter: Vejret på besigtigelsestidspunktet: 1. Fugtig kældervæg mod syd. 2. Utæt hjørne i tagpap ved skorsten samt fugt i mur i stue. 3. Lyskassevange revnet
Fugt og skimmelsvampe. Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut
Fugt og skimmelsvampe Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut Fugt og skimmelsvampe Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut (fra 1. januar 2007) Danish Center of Excellence
AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE
AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger
Aftalekæde og tilskudsoversigt B2C Isolering
Aftalekæde og tilskudsoversigt B2C Isolering Skriftligt tilbud udarbejdes, hvor følgende tekst fremgår: Energibesparelsen overdrages til og håndteres af Energibolig, der vil kontakte dig omkring dette