Uddybende materiale til DMKL s dagsorden til møde i Kulturministeriet den 12. marts 2015

Transkript

1 Uddybende materiale til DMKL s dagsorden til møde i Kulturministeriet den 12. marts ) Videregående musikuddannelser Musik- og kulturskolerne har stor interesse i videregående musikuddannelser, der understøtter det pædagogiske arbejdsmarked med henblik på uddannelsesudbud, dimensionering og efteruddannelse. DMKL ønsker større sammenhæng og samarbejde mellem de videregående musikuddannelser (konservatorier, UC er og universiteter) indbyrdes og udadtil i forhold aftagerne af kandidater. at de videregående musikuddannelsers struktur, indhold og dimensionering understøtter behovene på det pædagogiske arbejdsmarked. Herunder: Efteruddannelsesmuligheder og midler, der modsvarer det musikpædagogiske arbejdsmarkeds behov. Også i forbindelse med samarbejdet med grundskolen Opbygning af bredere og mere sammenhængende musikpædagogiske forskningsmiljøer på tværs af universiteter, UC er og konservatorier 1 Musik- og kulturskolerne udgør tilsammen det suverænt største arbejdsmarked for konservatorierens kandidater. Det er dog i væsentlig grad UC ernes efteruddannelsestilbud, der i øjeblikket imødekommer musik- og kulturskolernes behov. Fokus på det musikpædagogiske felt er i et vist omfang allerede skrevet ind i konservatoriernes rammeaftaler for Vi er opmærksomme på at blandt andet følgende er nævnt: formidlingsvirksomhed dialog med aftagergrupper pædagogisk udviklingsarbejde samarbejde med øvrige videregående musikuddannelser aftagerundersøgelse af det pædagogiske arbejdsmarked

2 2) Tværgående udvalg i Kunstfonden DMKL ser et stort behov for et tværgående udvalg i Kunstfonden, der skal bidrage med synspunkter på og handleplan for, hvordan rammebetingelserne for børn og unges læring i kunstfagene kan udvikles i fremtiden. Både med henblik på kvalitet, struktur og omfanget af statsligt engagement. De senere år har set en udvikling, hvor et stort antal af DMKLs medlemsskoler også udbyder andre kunstneriske fag end musik. DMKL ønsker, at Kunstfondens bestyrelse anvender muligheden for at nedsætte et tværgående ad hoc-udvalg på dette særlige indsatsområde. at forankre overvejelser om læring i kunstneriske fag i Kunstfonden med henblik på udviklingen af de kommunale tilbud. I perioden 2006 til 2009 var der afsat 3 mio. på finansloven til forsøg med kulturskoler. Det satte ekstra gang i den udvikling, der gennem en årrække har gjort, at mange af de skoler, der modtager statsrefusion til musikundervisningen (kommunale musikskoler), i dag også udbyder undervisning i andre kunstfag. Billedkunst, teater og dans er de største fag, men også film, litteratur, drama, animation udbydes i vekslende omfang. Der er intet overordnet regelsæt for undervisningen i disse fag: hverken statsligt, kommunalt eller på anden vis, mens udbuddet med hensyn til musik er reguleret af lovgivning, uddannelsesstrukturer og overenskomst. Se i øvrigt bilag 1 med tilgængelige tal om udbud af andre kunstfag end musik i musik- og kulturskolerne. 2 3) Skolereformens implementering Der opleves et stort behov for en opfølgning på Kulturministeriets Orientering og vejledning om samarbejde mellem musikskoler og folkeskoler i medfør af folkeskolereformen. Succesen for samarbejdet folkeskole-musikskole afhænger i høj grad af et øget kommunalt fokus på delformålet med reformen, at musikskolernes undervisning af eleverne fortsat kan gennemføres på trods af en forlænget skoledag ansvaret for, at samarbejde mellem folkeskole og musikskole rent praktisk kan gennemføres (skemalægning, lokaler, struktur, ledelsesmæssig understøttelse) med hensyntagen til begge skoleformers formålsparagraffer. En stor støtte til at på opnå et øget kommunalt fokus vil være enslydende lovfortolkninger fra de involverede ministerier. at en af de arbejdsgrupper, der skal identificere udfordringer og komme med kvalificerede forslag til styrkelse af samarbejdet mellem kultur- og foreningslivet og folkeskolen, får et specifikt fokus på musikskole-folkeskolesamarbejdet, da dette samarbejde adskiller sig lovgivnigsmæssigt fra de øvrige, og

3 at BK-chefer, skoleledere og musikskoleledere bliver repræsenteret i arbejdsgruppen. at arbejdsgruppen nedsættes så snart som muligt. at implementeringen af reformen holder fokus også på delformålet med reformen: at musikskolernes undervisning af eleverne fortsat kan gennemføres på trods af en forlænget skoledag at kommunerne forholder sig aktivt til, hvordan ansvaret for samarbejdet skal fordeles. Fra DMKL-statusundersøgelse november 2014: 1) Er der i din kommune mulighed for at lægge betalt musikskoleundervisningen inden klokken 14? (par.33, stk 9: Efter anmodning fra forældrene, jf. 54, kan skolens leder tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i den kommunale musikskole) i meget høj grad 0.00% 0 i høj grad 1.39% 1 i nogen grad 29.17% 21 i beskeden grad 41.67% 30 slet ikke 27.78% 20 3 Total 72 2) Er der eksempler på, at der er forskellige tolkninger af muligheden for elevbetalt undervisning i din kommune (forvaltning, skoleledelse, kommunalbestyrelse, musikskoleder) 38 respondenter (=53%) svarer ja til, at der er forskellige tolkninger af muligheden for elevbetalt undervisning 3) Er der kommunalt fokus på det delformål med reformen, at musikskolernes undervisning af eleverne fortsat kan gennemføres på trods af en forlænget skoledag? i meget høj grad: 1.39% (1 respondent i høj grad: 13.89% (10 respondenter) i nogen grad: 20.83% (15 respondenter) i beskeden grad: 45.83% (33 respondenter) slet ikke: 18.06% (13 respondenter) Total 72 respondenter

4 4) Statsrefusion til musikskolerne og tilgængeligheds-pulje Projektstøtteudvalget i musik offentliggjorde 30. januar 2015 seks anbefalinger til fremtidens musikskoler. DMKL har rådført sig med alle musikskoler i Danmark og ønsker på den baggrund en dialog vedrørende anbefalingerne. Dog skal den mest markante tilbagemelding nævnes her. a) Statsrefusion DMKL ønsker, at statens refusion til musikskolerne bibeholdes i sin nuværende form at bibeholde en ordning, der i høj grad virker efter hensigten. Kunstfondens projektstøtteudvalg for musik kommer i sine anbefalinger for musikskoler ind på muligheden af at omlægge de midler, der er afsat til statsrefusion til musikskolerne. Tilbagemeldinger fra samtlige regioner i DMKL og fra individuelle medlemmer på disse anbefalinger peger helt entydigt på, at statens refusion ønskes bevaret i sin nuværende struktur. Ingen ser fordele ved at omlægge refusion til puljemidler; der peges på øgede administrative udgifter i den forbindelse og vanskeligheden i forhold til varsling af læreres ansættelse. Ingen ser fordelen ved at omlægge refusionen til bloktilskud. b) Tilgængelighedspulje Tilgængelighedspulje Anbefalingerne er også inde på, at det er væsentligt, at musikskolen fortsat er tilgængelig, attraktiv og relevant for alle samfundsgrupper. DMKL ønsker en tilgængeligheds-pulje som supplement i til de eksisterende talentmidler. at støtte dynamikken mellem bredden og højden i musikskolerne tilbud, så musikskolens tilbud når ud til endnu flere. Fra Damusas undersøgelse fra 2011 Hvorfor går dit barn i musikskole har vi følgende tal: 4 76 pct. af eleverne fik selv ideen til at starte på musikskolen. I 20 pct. af tilfældene var det forældrenes idé. 50 pct. af forældrene havde en samlet husstandsindkomst før fradrag og skat på kr. eller derover. Med hensyn til attraktion er det et godt tegn, at det ifølge de tal ser ud som om mange børn og unge selv vælger musikskolen, og med hensyn til økonomisk tilgængelighed ser det heller ikke fuldkommen skævt ud. Alligevel oplever DMKL på linje med projektstøtteudvalget et behov for og en lyst til fra musikskolerne side, at række ud mod de borgere voksne, børn og unge der ikke af sig selv opsøger tilbuddet.

5 Baggrund vedrørende anbefalingerne generelt. Enighed blandt alle musikskoler om: Folkeskolen bør finansiere folkeskolen. Samarbejdet med folkeskolen bør ikke være en erstatning for undervisningen i folkeskolen. Samarbejdet bør ikke finansieres af musikskolen. Øvrige punkter der nævnes af mange: Uddannelse/efteruddannelse Uddannelse og efteruddannelse med samarbejde mellem aftagerne på det pædagogiske arbejdsmarked og uddannelsesinstitutioner efterlyses. Kulturskoler Der peges på at omkring halvdelen af musikskolerne er kulturskoler, og at der ønskes lige muligheder for kulturskolefagene i forhold til musik. Der peges også på kulturskole-udviklingen i forbindelse med et bredt udbud. Fokus på de øvrige kunstfag er regionalt præget: Nord, Midt, Sydjylland og til dels Sjælland. Spørgsmålstegn ved faldende elevtal Konkrete eksempler fra flere kommuner på stigende elevtal. Tallene fra Danmarks Statistik er endnu i år 0. Det er derfor svært at sige noget nagelfast om elevtal. Storbyfænomener Flere peger på at anbefalingerne synes præget af eksempler hentet i storbysammenhæng, og at forholdene i Århus og København ikke kan tjene til at bygge noget landsdækkende billede på. 5