Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Transkript

1 Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune

2 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte de fagprofessionelle med at opspore de første spæde tegn på mistrivsel hos et barn. Hvert barns trivsel vurderes på baggrund af en række udviklingspsykologiske kriterier og børnene opdeles herefter i henholdsvis grøn, gul eller rød position. Et barns trivsel drøftes af de fagprofessionelle - med inddragelse af barnets forældre - med udgangspunkt i iagttagelser af barnet, samspillet/kontakten og konteksten. Redskabet bruges til at sikre, at vi arbejder systematisk med, at `alle børn ses - og er dermed en hjælp til tidligt at få fokus på børn der udviser tegn på begyndende vanskeligheder og/eller på børn som allerede er i vanskeligheder. Trivselsundersøgelsen er et led i Viborg Kommunes opsporingsmodel. Ledelsen er ansvarlig for at introducerer trivselsskemaet og implementere dets anvendelse i eget dagtilbud/skole/fritidstilbud. SÅDAN GØR VI I VIBORG KOMMUNE: Trivselsskemaet udfyldes på Rambølls Hjerne & Hjerte: og udfyldes for alle børn i oktober, januar og april. TOPI - ARBEJDSGANG Her finder du en vejledning til hvordan du kommer godt i gang med anvendelsen af trivselsskemaerne. Der er en beskrivelse af arbejdsgangen til dig på forvaltningen, en til dig som dagtilbudsleder og en til dig som medarbejder i dagtilbuddet. Endvidere findes der en systemvejledning ( der beskriver hvordan du anvender TOPI redskabet elektronisk. ARBEJDSGANG TIL DAGTILBUDSLEDEREN FORBEREDELSE Når forvaltningen igangsætter trivselsvurderingerne er der nogle opgaver, du som leder skal gøre inden I kan gå i gang med Trivselsskemaerne. For at medarbejderne kan udfylde Trivselsskemaerne skal de oprettes i Hjernen & Hjertet. Du kan få hjælp til, hvordan du opretter dine medarbejdere ved at klikke på systemvejledninger i menuen til venstre ( Derudover skal der afsættes tid til at udfylde de enkelte skemaer, og foretage den efterfølgende fælles dialog. Hjælp til indtastningen finder du i systemvejledningen i Hjernen & Hjertet. 2

3 BESVARELSEN AF TRIVSELSSKEMAERNE Skemaerne tager udgangspunkt i dine medarbejderes iagttagelser og besvarelser omkring alle børns trivsel, og du kan være med til at facilitere denne proces for dine medarbejdere, og støtte dem i at alle får lavet deres vurderinger på samtlige børn i dagtilbuddet. EFTERBEHANDLING Når trivselsvurderingerne er afsluttet, kan du se resultaterne fra dit dagtilbud og på det enkelte barn. Samtidig gives der et overblik over progressionerne i børnenes trivsel siden sidste vurdering. Hvis resultatet fra Trivselsskemaerne giver anledning til at iværksætte en samlet indsats på hele dagtilbuddet, så kan dette formuleres og målsættes i Hjernen & Hjertet. Her Kan du også nemt følge op og evaluere på indsatsen. Det samme gælder i de tilfælde hvor dine medarbejdere opretter konkrete indsatser på børn eller børnegrupper. Samtidig skal du sikre dig at dine medarbejder underretter og inddrager forældrene til de børn hvor Trivselsskemaet gav anledning til at iværksætte en konkret indsats. ARBEJDSGANG TIL MEDARBEJDERNE FORBEREDELSE Trivselsskemaet bygger på jeres iagttagelser og dialog omkring et barns trivsel og udvikling. Besvarelsen kræver derfor, at I gør jer nogle overvejelser omkring børnene og deres trivsel og udvikling, og at I løbende undersøger og går i dialog både med kolleager, men også forældre omkring de iagttagelser og en evt. undren som I har omkring et barn. GENNEMFØRELSEN AF TRIVSELSVURDERINGERNE I Trivselsskemaet vurderes hvert enkelt barns udvikling og trivsel på en tre-trinskala, hvor barnet vurderes til at være i henholdsvis: Grøn position Barnet trives, udvikler og lærer på alle områder Gul position Der er områder, som undrer og som skal undersøges og analyseres nærmere Rød position Der er grund til bekymring. Handlinger skal sættes i gang Til hver af positionerne er der formuleret en række indikatorer, som hjælp til at vurdere barnets position (bilag 1). Derudover er det muligt at afgive en kommentar til den enkelte vurdering for at udfolde den afgivne vurdering. 3

4 Skemaet besvares først individuelt af de medarbejdere, som er omkring barnet. På baggrund af den individuelle vurdering mødes teamet, som har en tæt kontakt til barnet og fortager en fælles vurdering af barnets udvikling. Det er den fælles vurdering der er afgørende og som overføres til trivselsrapporten. EFTERBEHANDLING For børn i gul eller rød position: Der laves en analyse af de opretholdende faktorer via analysemodellen for at få nuanceret og udfoldet tegn og signaler på mistrivsel, og styrket grundlaget for kvalificeret indsats inden handlinger besluttes Forældrene inviteres til dialog for at dele undren, og for at inddrage forældrene og deres perspektiv På baggrund af analysen laves der en handleplan for indsatser i forhold til barnet i nuværende kontekst. Der fastsættes datoer for opfølgning med forældrene og evt. tværfagligt team/sparring for på den måde at sikre et overblik over igangværende indsatser, samt status for opfølgning. Der opfordres til at gøre brug af tværfaglig sparring og /eller sammen med forældrene at bringe `barnets position ind til konsultativ drøftelse og kvalificering i Fokusgruppe. Formålet er, at kvalificere analysen og handleplanen. OPFØLGNING PÅ EKSISTERENDE HANDLEPLANER/UDVIKLINGSPLANER. Er der allerede lavet handleplan/iværksat en indsats i forhold til barnet på baggrund af tidligere trivselsundersøgelser, evalueres indsatserne på baggrund af den nye trivselsvurdering. Efter behov laves en ny analyse og en ny handleplan i samarbejde med forældre og kollegaer/tværfaglige kolleger. Det aftales kontinuerlige dialoger og løbende inddragelse af forældrene i forhold til udvikling og indsatser, så forældrene oplever at være aktivt medskabende i forhold til at forandre på deres barns trivsel. Der fastsættes nye datoer for opfølgning med forældrene og tværfagligt team/sparring for på den måde at sikre et overblik over igangværende indsatser, samt status for opfølgning. MATERIALET KAN SES PÅ UNDER TOPI MATERIALET 4

5 TRIVSELSSKEMA OBS! Vurderingerne inden for specialområdet skal ske med udgangspunkt i barnets funktionsniveau og forudsætninger. Konkret betyder dette, at på trods af nedsat funktionsniveau kan et barn godt være i grøn position. BØRN I GRØN POSITION: BARNET TRIVES, UDVIKLER SIG OG LÆRER PÅ ALLE OMRÅDER. Barnet har en god, ligeværdig kontakt til mindst ét andet barn på tilsvarende udviklingsniveau Barnet er aktivt deltagende i børnefællesskaber Barnet genkender egne og andres følelser Barnet har en god og stabil omsorg fra voksne (både ansatte og forældre) Barnet er i en positiv udvikling Barnet kan genkende og indgå i dagsrytmen Barnet kan vise glæde og begejstring Barnet har et positivt selvbillede og jeg-sprog Barnet har gode dialogkompetencer Andre tegn på trivsel BØRN I GUL POSITION: DER ER OMRÅDER, SOM UNDRER OG SKAL UNDERSØGES OG ANALYSERES NÆRMERE. Barnet er ikke eller kun sporadisk en del af et børnefællesskab Barnet opleves sjældent at vise glæde og begejstring Begrænset eller ingen øjenkontakt/ utryg og søgende øjenkontakt Barnet kan have vanskeligheder med at genkende egne og andres følelser Barnet opleves flagredende og ukoncentreret og sjældent fordybet i leg. Barnet opleves at have en udad-reagerende adfærd Barnet opleves at vise en bekymrende indadvendt adfærd Barnet viger i sin kontakt eller opleves ukritisk i sin kontakt Barnet har en trist, alvorlig eller vrede `grundtoner Barnet har et sporadisk fremmøde Andre tegn på mistrivsel BØRN I RØD POSITION: DER ER GRUND TIL BEKYMRING. HANDLINGER SKAL SÆTTES I GANG. Barnet opleves at have forældre, hvor egne behov fylder meget Barnet opleves ikke som en del af børnefællesskaberne Barnet har sjældent eller ustabil kontakt og omsorg fra voksne Barnet fortæller ikke noget hjemmefra Barnet har et begrænset ordforråd Barnet har et begrænset eller intet jeg-sprog Barnet har en nederlags præget selvopfattelse (jeg fortællinger) Barnet opleves at have begrænsede lege forhandlings og samarbejdskompetencer Barnet opleves ikke at vise glæde og begejstring Barnet kontakter overdrevent ukendte voksne Det opleves, at forældrenes forhold til barnet bærer præg af uforudsigelighed 5

6 Barnet har et sporadisk fremmøde Andre tegn på mistrivsel som kræver uddybende kvalitativ vurdering HJÆLPESPØRGSMÅL I DIALOGEN OMKRING UDFYLDELSE AF FÆLLESSKEMA OG FØRSTE UNDERSØGELSE Grøn position: I drøftelserne med kollegaer fokuserer man på fastholdelsen af trivsel; herunder hvilke faktorer opretholder den gode trivsel. Spørgsmål til refleksion og dialog Hvordan kan du se, at barnet trives? Hvad er det der gør at barnet trives? Hvad kan du gøre mere af så barnet trives endnu bedre? Gul position eller Rød position I drøftelserne har man særligt fokus på konteksten barnet er en del af og relationerne. Disse overvejelser kan være starten på en analyse. Forældrene inddrages i de videre undersøgelser og arbejde, hvis deres barn er i gul eller rød position. Gul position Har du afprøvet noget i forhold til det, der undrer dig hvordan reagerede barnet? Hvordan er din egen relation til barnet? Hvordan påvirker din relation barnet? Hvilken betydning har din relation til barnet for forældrene? Hvilken betydning har din relation til forældrene for barnet? Hvad ved du om, hvordan barnet oplever sin situation? Hvilke forskelle er der i jeres oplevelser af barnet? Hvad siger disse forskelle om jer? Hvornår ser du barnet trives? Hvad er det der gør at barnet trives? Er der sket ændringer siden sidste udfyldelse af skemaet Hvordan skal du handle på din undren? Rød position Hvordan kan du se at barnet ikke trives? Hvad ved du om, hvordan barnet oplever sin situation? Hvordan er din egen relation til barnet? Hvilken betydning har din relation til barnet for forældrene? Hvilken betydning har din relation til forældrene for barnet? Hvilke forskelle er der i vores oplevelser af barnet? Hvad siger disse forskelle om os? Hvornår ser du, at barnet trives? Hvad gør, at barnet trives i de situationer? Er der sket ændringer siden sidste udfyldelse af skemaet? 6

7 Hvorvidt vurdere I, at barnet påvirkes af hjemmets mangel på eller behov for kompetenceudvikling for at kunne håndtere barnets vanskeligheder? Hvad skal undersøges? Hvordan skal der handles på vores bekymring? o o o Hvordan skal vi inddrage forældrene? Hvem skal handle hvornår? Hvem er tovholder? 7