Analyse af stigning i Rebild Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet

Transkript

1 Analyse af stigning i Rebild Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet September 2018 I den aktuelle økonomiopfølgning ultimo august, som også bliver forelagt for Sundhedsudvalget den 25. september 2018, estimerer forvaltningen, at der i 2018 vil være et merforbrug på 5,4 mio. kr. på kommunal medfinansiering. Denne analyse indeholder dels en beskrivelse af, hvad det forventede merforbrug skyldes, og dels en vurdering af kommunens handlemuligheder. Som det ses i nedenstående tabel, er det forventede merforbrug ikke en generel tendens hverken på landsplan eller blandt de nordjyske kommuner. Forbrug ift. prognose 2018 Forbrugt jan-jun 2018 SSD's prognose - hele 2018 Forbrugt af prognosen Gennemsnitligt forbrugt i janjun ( ) Difference, procentpoint Hele landet ,2% 50,80% -1,63 Rebild ,4% 50,68% +0,73 Nordjylland ,2% 50,83% -0,58 I første halvår ligger Rebild Kommune over den prognose, som Sundhedsdatastyrelsen(SSD) udarbejder hvert år. Rebild Kommune lægger budgettet efter denne årlige prognose. Både på landsplan og i Nordjylland ligger kommunerne samlet set under det procentmæssige forbrug, som der i de senere år har været i første halvår. Merforbruget i forhold til prognosen er således noget, som gør sig særligt gældende for Rebild Kommune. Udgift til KMF pr. indbygger, indeks 100 Brønderslev 105 Frederikshavn 112 Hjørring 109 Jammerbugt 105 Læsø 114 Mariagerfjord 105 Morsø 112 Rebild 93 Thisted 108 Vesthimmerland 101 Aalborg 89 Nordjylland i alt 100 Kilde: Region Nordjyllands KMF-prognose, april 2018 At Rebild ligger over Sundhedsdatastyrelsens prognose betyder dog ikke, at Rebild Kommune nu har særligt høje udgifter til kommunal medfinansiering i forhold til andre kommuner. Ifølge Region Nordjyllands prognose på baggrund af regnskabstal til og med april, så ligger Rebild fortsat næstlavest i regionen pr. indbygger. Hver gang de nordjyske kommuner bruger 100 kr. på kommunal medfinansiering for hver indbygger, bruger Rebild 93 kr. Stigningen i udgifterne betyder således, at Rebild Kommune blot nærmer sig de øvrige kommuners niveau, bortset fra Aalborg Kommune, som bruger færre penge pr. indbygger end Rebild. 1

2 Rebilds merforbrug er på det somatiske område, der udgør ca. 90% af alle udgifterne. Derfor fokuserer denne analyse udelukkende på det dette område. Det somatiske område omfatter al sygehusbehandling af fysiske diagnoser, herunder både indlæggelser og ambulant behandling. Psykiatri og almen praksis(egen læge, speciallæger, fysioterapeuter osv.) indgår således ikke i analysen Somatik, Rebild Kommune Ydelser og sengedage Gennemsnit t.o.m. 3. kvartal 2017 Kommunal medfinansiering, kr. Somatik, Nordjylland Ydelser og sengedage Gennemsnit t.o.m. 3. kvartal 2017 Kommunal medfinansiering, kr. Den orange linje med udgifterne krydser i begge diagrammer den blå ved i første kvartal Dette skyldes den nye takststruktur. Ændringen betyder, at kommunerne i Nordjylland får væsentligt øgede udgifter pr. sengedag og indlæggelse, hvilket også afspejler sig i Rebild Kommunes øgede budget for Denne analyse vil ikke fokusere på ændringen i takststrukturen, da det er aktivitetsniveauet, der giver merudgiften i forhold til budgettet. Aktivitetsstigningen vises af den blå linje, der viser den kvartalsvise aktivitet, i forhold til den stiplede linje, der viser gennemsnittet. Rebild Kommunes aktivitet (diagrammet til venstre) stiger til markant over gennemsnittet i fjerde kvartal 2017, og fortsat ligger væsentligt over gennemsnittet i første kvartal For Nordjyllands vedkommende (diagrammet til højre), så er stigningen i fjerde kvartal 2017 mindre markant, og i 2018 er den faldet til under gennemsnittet. 2

3 Aktivitetsstigning på alle hovedspecialeområder For at undersøge, hvilke områder aktivitetsstigningen forekommer inden for, kan kontakterne til sygehusvæsenet opdeles i 3 hovedspecialeområder. Antal kontakter (ambulante ydelser og sygehusudskrivninger), Rebild Kommune Kirurgiske specialer Medicinske specialer Øvrige specialer I fjerde kvartal 2017 og første kvartal 2018 er sket en stigning i alle 3 hovedspecialeområder. Ved at gå yderligere ned på specifikke specialeområder, viser det sig, at stigningen i de medicinske specialer primært skyldes stigninger i sygdomme i indre organer (intern medicin), infektionsmedicin samt hormonelt betingede sygdomme som fx diabetes (medicinsk endokrinologi). I forhold til disse behandlinger kan kommunen primært påvirke de infektionsmedicinske og de endokrinologiske ved at være opmærksomme på at forebygge infektioner hos borgere med plejeydelser og ved at have effektfulde tilbud til diabetikere, som lærer at mestre deres sygdom. I forhold til sidstnævnte, så er er udfordringen i forhold til diabetes-tilbud primært at få diabetikerne til at deltage i tilbuddene. Rebild har en forholdsvis høj deltagelsesprocent sammenlignet med andre kommuner i Nordjylland. Blandt de kirurgiske specialer er det primært gynækologi og obstetrik, der tegner sig for stigningen. Dette stemmer følger formentlig af stigningen i antallet af fødsler og gravide i Rebild Kommune. Stigningen svarer til ca. 600 kontakter yderligere om året. For de øvrige specialer skyldes stigningen primært røntgenundersøgelse, ultralydsundersøgelse og MRundersøgelse (diagnostisk radiologi) samt smertebehandling og bedøvelse ved operationer (anæstesiologi). Denne type af behandlinger er typisk knyttet til øvrige behandlinger, og kan dermed ikke direkte påvirkes af kommunen. Ud over, at der er sket en stigning i antallet af kontakter, så viser den nedenstående graf, at der også er sket en stigning i det gennemsnitlige antal dage pr. kontakt for medicinske og øvrige specialer, mens kirurgiske specialer har ligget nogenlunde stabilt siden starten af

4 Somatiske dage pr. kontakt, Rebild Kommune Kirurgiske specialer Medicinske specialer Øvrige specialer Når både antallet af kontakter og længden af kontakter stiger, så stiger udgifterne også. Kommunens udgifterne er nemlig bestemt af antallet af kontakter, varigheden af kontakterne, og som noget nyt fra 2018 af patientens alder. Stigning fordelt på aldersgrupper Fra 2018 er takstsystemet indrettet således, at de dyreste aldergrupper er dem, som kommunen typisk har kontakt med. Dette er aldersgrupperne 0-2 år og 80+. Aldersgruppen ligger i mellemgruppen og 3-64 år er den billigste kategori. Aldersdifferentieringen er på landsplan beregnet til at være udgiftsneutral. Stigningen i kommunens udgifter kunne således potentielt skyldes, at aldersfordelingen rykker sig, så flere af patienterne ligger i de dyre kategorier. Som det fremgår af nedenstående tabel, er dette dog ikke tilfældet. Stigning i antal somatiske kontakter, Rebild Kommune Q og Q Periode Q og Q Stigning Procent Antal ,2% ,1% ,5% ,2% 80 I alt ,0% 984 Den største procentuelle stigning sker i den billigste kategori (3-64). Det er den klart største gruppe. Derfor tegner denne sig også for langt størstedelen af stigningen i antallet af kontakter. Og det er altså den gruppe, som kommunen i takstforudsætningerne vurderes at have færrest handlemuligheder i forhold til. 4

5 Borgere med kommunale indsatser At langt størstedelen af kontakter med sygehusvæsenet forekommer i aldersgruppen 3-64 år, betyder også, at det er de færreste af kontakterne er for borgere med kommunale sundheds- og plejetilbud. Ved en sammenkørsel af kommunale og regionale data fremgår det, at mindst 84% af alle somatiske kontakter er for borgere, der hverken bor i plejebolig, modtager hjemmehjælp eller hjemmesygepleje fra kommunen. Ambulante behandlinger og indlæggelser 2017, Rebild Kommune 1% 6% 9% 84% Bor i plejebolig Modtager hjemmesygepleje Modtager hjemmehjælp Ingen kommunale sundhedstilbud Note: Borgere, der modtager både hjemmepleje og sygepleje kan ikke adskilles, og tæller derfor med i begge kategorier Dermed kan det være vanskeligt for kommunen at lave patientrettet forebyggelse for at en stor del af borgernes vedkommende. Som det fremgår af nedenstående diagram, så ses der ikke en entydig stigning i antallet af borgere med disse kommunale ydelser Somatiske kontakter for borgere med kommunale ydelser, Rebild Kommune Plejebolig Sygepleje Hjemmepleje 5

6 Stigningen ses kun på borgere med sygepleje, og denne tendens kan formentlig tilskrives de accelererede forløb på sygehusene, hvor en række patientgrupper udskrives tidligere og dermed har behov for kommunal hjælp efter udskrivelsen. Nationale mål for sundhedsvæsenet Med henblik på at øge kvaliteten af det samlede danske sundhedsvæsen, arbejdes der i kommuner og regioner efter et sæt nationale mål. Nogle af disse kan fungere som indikatorer for, hvor god en kommune er til at forebygge indlæggelser. En af indikatorerne er de såkaldte forebyggelige indlæggelser blandt ældre. En forebyggelig indlæggelse indebærer dels, at borgeren modtager kommunal hjælp, og dels at indlæggelsen sker med én ud af 14 særligt udvalgte forebyggelige diagnoser. Dette er en lille del af det totale antal kontakter. Men det er en type, som er meget vigtigt at have fokus på som kommune. Forebyggelige indlæggelser (65+) pr ældre Hele landet 62,0 63,5 61,1 59,0 Region Nordjylland 52,1 52,8 50,3 50,8 Rebild 42,6 36,2 42,5 45,0 I Rebild Kommune er tendensen end mindre stigning i forebyggelige indlæggelser i 2017, men forekomsten er fortsat lavere end på landsplan og regionsplan. En anden central indikator er genindlæggelser. Når en borger udskrives, skal kommunen i en række tilfælde tilbyde forskellige ydelser, som betyder, at patienten kommer sig ovenpå indlæggelsen. Hvis ikke dette sker, kan der blive behov for akut at genindlægge borgeren. Akutte somatiske genindlæggelser inden for 30 dage, procent Hele landet 11,5 11,4 11,3 11,6 Region Nordjylland 10,8 10,9 10,4 10,8 Rebild 10,2 11,3 9,7 10,6 Rebild Kommune ligger også under regionsgennemsnit og landsgennemsnit på genindlæggelser. Der er dog sket en stigning fra 2016 til Dette kan således have haft indflydelse på stigningen i aktiviteten sidst i Akutte indlæggelser blandt voksne borgere med KOL pr borgere med KOL Hele landet 553,2 562,0 563,8 547,2 Region Nordjylland 479,6 480,7 477,7 469,0 Rebild 441,3 492,4 577,5 518,3 6

7 En anden central indikator er akutte indlæggelser af patienter med KOL og type 2-diabetes. Dette giver en indikation på, om kommunens forebyggelsestilbud for disse diagnosegrupper er effektive. Her lærer patienterne nemlig at mestre deres sygdom, så de ikke bliver akut indlagt. I forhold til begge disse indikatorer ligger Rebild Kommune under landsgennemsnittet, men over regionsgennemsnittet. Dertil ses der på type 2-diabetes en stigning fra 2016 til 2017, hvilket kan have haft indvirkning på stigningen i antal kontakter på det endokrinologiske speciale på sygehusene. Akutte indlæggelser blandt voksne med diabetes type 2 pr borgere med diagnosen Hele landet 374,3 372,7 364,9 356,7 Region Nordjylland 306,5 312,9 307,5 301,4 Rebild 261,4 325,4 253,2 313,8 En styrkelse af tilbuddene til hindring af akutte indlæggelser af kronikere og genindlæggelser i almindelighed vil muligvis kunne reducere antallet af kontakter på disse områder. Størstedelen af udgiftsstigningen ser dog ud til at være blandt de borgere, som kommunen sjældent har kontakt med. Derfor vurderes kommunens handlemuligheder i forhold til udgiftsstigningen som værende begrænsede på kort sigt. 7