KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Elsted Skole

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er 4. generation af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd vedtog i 2007, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Elsted Skole 805 Elever 74,3% Af distriktets elever 7 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 12,0% Af skolens elever har dansk som andetsprog Elsted Skole Elsted Skolevej Lystrup Tlf.: Skoleleder: Mette Søberg meso@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Elsted Skole blev i sin nuværende form bygget og taget i brug i er fortrinsvis bygget i et plan. Enkelte lokaler er i kælderplan. er opdelt i 5 blokke, som indeholder klasselokaler, faglokaler, fælleslokaler og administration. Pt. er der opstillet en pavillon i skolegården som rummer 2 klasser. s SFO holder til på 2 forskellige matrikler. Afd. Tusindbenet holder til på skolen og afd. Phønix er beliggende på Lystrupvej 264 ca. 5 minutters gang fra skolen. Udearealer. Elsted Skole er omkranset af store grønne områder, som benyttes til leg, læring og bevægelse af både undervisningsdelen og skolens SFO. Udearealerne benyttes også flittigt af familier og byens unge udenfor skoletiden. har de seneste år gennemgået en større renovering af faglokaler, Pædagogisk Servicecenter og Personalerum med tilhørende arbejdspladser. Også skolens udearealer har gennemgået en større renovering, hvilket betyder at Elsted Skole i dag fremstår som en moderne skole, hvor de fysiske rammer giver muligheder for trivsel, leg og læring. Elsted Skole har pt. omkring 800 elever hvoraf ca. 375 går i skolens SFO. Elsted Skoles værdigrundlag: Elsted Skoles værdigrundlag tager udgangspunkt i Aarhus Kommunes 3 overordnede værdier troværdighed, respekt og engagement. Udover disse 3 værdier er vi en skole, som på alle niveauer arbejder med en anerkendende tilgang til opgaverne og til hinanden. Vi ser forskellighed som en styrke og er meget optaget af, at hele skolens virke tager udgangspunkt i demokratiske processer, så alle har mulighed for at blive hørt. Normalundervisningen: Elsted Skole er overordnet inddelt i 3 afdelinger. Indskolingen ( årgang), mellemtrinnet ( årgang) og udskolingen ( årgang). Indenfor disse 3 afdelinger er undervisningen organiseret i selvstyrende teams på årgangene. Hver årgang har en koordinator, som koordinerer årgangenes interne samarbejde samt samarbejde med forældre, ledelse og andre interne og eksterne samarbejdspartnere i forhold til elevernes trivsel og læring. Specialundervisning: De specialpædagogiske tilbud på Elsted Skole styres og koordineres af skolens Specialcenter. Selve specialundervisningen er organiseret i en faglig del, som understøtter skolens elever i dansk, matematik og sprogstøtte til skolens 2-sprogselever og en AKT/trivselsdel, som understøtter elevernes trivsel. It og medier: Alle klasser fra 1. til 9. årgang har et Smartboard i deres klasselokale. har desuden mobile bærbare computere samt 2 faste it-lokaler. It-rygsække indgår efterhånden på alle årgange som vigtige læringsmidler til elever med særlige vanskeligheder. Lektiehjælp: Alle elever har mulighed for at få hjælp til lektier. Dette foregår i et tæt samarbejde med skolens SFO, Klubben Elsted samt Elstedhøj Boligforening. Lærer/pædagogsamarbejdet: Alle klasser fra 0. til 4. årgang har tilknyttet en klassepædagog. Lærere og pædagoger indgår således i et tæt samarbejde i forhold til elevernes trivsel og læring. Skole-hjemsamarbejdet: Elsted Skole har udarbejdet et værdigrundlag i forhold til rammer og principper for skolehjemsamarbejdet. Læs mere på skolens hjemmeside. Traditioner: Elsted Skole har mange traditioner. Fællessamlinger i hallen i forbindelse med jule- og sommerferie for alle elever, personale, tidligere elever og lærere samt elevernes familier, musical på 6. årgang, motionsdag, idrætsdag. 9. klassernes sidste skoledag osv. Elsted skolens SFO: Elsted Sfo er placeret på to matrikler. På afd. Tusindebenet, som ligger i skolens fysiske rammer, er børnene inddelt i tre aldersintegrerede grupper med 200 børn i klasse. På den externe afd. Phønix er der p.t. placeret 170 børn, primært bestående af alle kl. børnene og i dette skoleår også to 2. klasser. Denne afd. er funktionsopdelt med faste arbejde værksteder incl. udeliv. Der arbejdes i to teams fordelt på et kl. team, samt et 4. kl. - aftenåbningsteam. Der er således fem medarbejderteams i Sfo en. 4 KVALITETSRAPPORT

5 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Udviklingspunkter: 1. Hvordan forøger vi den generelle trivsel hos børnene? 2. Hvordan højner vi tilfredsheden hos forældrene? 3. Hvilke tiltag kan iværksættes i forhold til de udsatte børn og unge? OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: Ad 1. Øget fokus på opfølgning af div. undersøgelser af elevernes undervisningsmiljø med efterfølgende udarbejdelse af konkrete handleplaner for de forskellige klasser. Øget fokus på pausepolitikken konkret udmøntet i oprettelsen af Pitten samt mere tilsyn og mere voksenstyring af elevernes leg i pauserne. Løbende udvikling af skolens socialpædagogiske indsats. Tilrettelæggelsen af den daglige undervisning i forhold til den enkelte elev evner og behov. Ad 2. Højere informationsniveau generelt ud til skolens forældregruppe. Reel forældreinflydelse i forhold til skole-hjemsamarbejdet herunder inflydelse på, hvad der bør og skal drøftes på forældremøder. Ad 3. Kompetenceudvikling hos det pædagogiske personale i forhold til udsatte børn og unge. Tæt samarbejde mellem skole, SFO, Klubben Elsted, UU-vejlederen, forældre samt andre interne og eksterne samarbejdspartnere. Inddragelse af it i undervisningen. Øget fokus på elevfravær. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: Ad 1. Eleverne på Elsted Skole giver i forbindelse med forskellige tilfredshedsundersøgelser udtryk for, at de trives og lærer noget på Elsted Skole. Oprettelsen af Pitten har været til stor gavn for mange af elevernes trivsel i såvel timerne som i pauserne. Ad 2. Forældrene giver på mange områder udtryk for større tilfredshed med Elsted Skole end ved tidligere forældretilfredshedsundersøgelser. Ad 3. Alle pædagogiske medarbejdere på Elsted Skole deltager i indeværende og næste skoleår i forskellige kompetenceudviklingsforløb Samarbejdet med specielt eksterne samarbejdspartnere herunder Klubben Elsted og Elstedhøj Boligforening er intersiveret og formaliseret de sidste 2 år. 5 KVALITETSRAPPORT

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... Et højt informationsniveau generelt. Via dialog og reel forældreindflydelse via bla. skolebestyrelsen og klasseforældreråd. At vi i hverdagen på bedste vis forsøger at leve op til Elsted Skoles værdigrundlag for skole-hjemsamarbejdet, hvor der blandt andet står, at forældre er forskellige, og at skole-hjemsamarbejdet derfor skal målrettes de enkelte forældres behov i forhold til det enkelte barns trivsel og læring. Som resultat ser vi, at... At skole-hjemsamarbejdet er differentieret og målrettet de enkelte forældres behov. At skole-hjemsamarbejdet foregår, når der er brug for det året rundt og er målrettet den enkelte familie. At ledelsen oftere end tidligere deltager i skole-hjemsamtaler, hvor der kan være specielle udfordringer. At skole-hjemsamarbejdet på Elsted Skole er tæt på Aarhus Kommunes målsætning i forhold til, at mindst 80 % af forældrene oplever et velfungerende samarbejde. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 74,0% 65,5% 77,6% 79,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med den daglige kontakt til personalet i skolen 60,7% 50,9% 63,9% 65,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for skoler Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen i spørgsmål vedr. barnets læring ,3% 60,8%...spørgsmål vedr. barnets trivsel ,6% 68,3%...spørgsmål om pladsen til forskellighed ,0% 49,4%...beslutninger vedr. skolen 39,3% 35,5% 49,0% 53,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set 74,0% 77,8% 80,4% 79,5%...SFO samlet set 54,0% 78,4% 79,5% 81,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... Løbende kompetenceudvikling af alle skolens lærere samt at lærerne underviser i de fag, hvor de har deres spidskompetencer. Elsted Skole har prioriteret uddannelse af lærere, som kan vejlede og støtte deres kolleger i hverdagen i forhold til dansk og læsning, naturfagene, matematik, 2-sprogsområdet, AKT, inklusion, it og læringsstile. Løbende udvikling af elevplansarbejdet. I lærernes årsplaner beskrives, hvordan de differentierer undervisningen, hvilke evalueringsredskaber de benytter sig af, hvorfor og hvordan it og medier indgår som en naturlig del af den daglige undervisning. Sammensætning af årgangsteams, hvor lærernes forskellige kompetencer bedst muligt understøtter elevernes trivsel og læring. Ledelsens teamsamtaler med årgangsteamene har bl.a. altid fokus på såvel lærernes som elevernes faglige udvikling herunder udvikling af teamsamarbejdet og arbejdet i fagudvalgene med særlig fokus på vidensdeling og faglig udvikling. Hvad eleverne har svaret i trivselsundersøgelser herunder Store trivselsdag og LP-spørgeskemaerne. Inddragelse af it og medier i den daglige undervisning i såvel normal som specialundervisningen. Som resultat ser vi, at... Eleverne på Elsted Skole klarer sig generelt godt i forhold til afgangsprøverne på 9. årgang, de nationale tests samt div. kommunale tests i dansk og matematik. Eleverne i div. undersøgelser svarer, at de er glade for at gå på Elsted Skole og at de lærer noget. Under 5% af eleverne i skoledistriktet går på privatskole i forhold til et gennemsnit i kommunen på knap KVALITETSRAPPORT

10 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit 2008 gennemsnit gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Dansk skriftlig læsning 6,8 5,3 7,4 6,5 6,6 Dansk skriftlig retskrivning 6,2 6,6 7,4 6,9 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling 6,4 6,0 5,4 7,4 6,6 Dansk skriftlig orden 5,8 5,6 5,2 6,0 6,0 Dansk mundtlig 7,5 7,6 7,3 8,0 7,6 Matematik færdigheder 6,5 8,4 7,9 7,0 7,0 Matematik problemløsning 6,8 7,9 7,7 5,8 6,3 Engelsk mundtlig 8,2 8,9 8,3 8,7 7,6 Fysik/kemi praktisk mundtlig 5,6 6,0 7,7 8,0 6,3 10 KVALITETSRAPPORT

11 Prøvefag til udtræk gennemsnit 2008 gennemsnit gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Engelsk skriftlig - 7,1-7,9 7,0 Tysk mundtlig - - 7,9-6,6 Fransk mundtlig ,2 Historie mundtlig 6,6 7,1-8,5 7,2 Samfundsfag mundtlig 8,2-7,9-7,3 Kristendomskundskab mundtlig - 8,4 9,3 8,0 7,4 Biologi skriftlig 5,4 6,6 8,5 8,1 7,6 Geografi skriftlig 8,2 6,9 8,9 7,9 7,8 Valgfag Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab ,2 Samlet gennemsnit 6,7 7,0 7,3 7,3 6,9 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 4,2 5,6 5,5 6,0 4,9 3,0 3,0 3,3 2,6 11,0 11,3 11,0 10,9 11 KVALITETSRAPPORT

12 Nedenstående histogram viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne I pct Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT

13 TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 85 %. I pct Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 8 %. F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker E. Meget langsomme noget usikre læsere D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere I pct C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater B. Gode læsere A. Gode og hurtige læsere KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

15 LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

16 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens evne til at udfordre det enkelte barn - 52,4% 55,4% 57,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der kun sjældent eller sommetider keder sig i skolen klassetrin 96,5% 89,3% 96,6% 92,1% 1. klassetrin 93,5% 98,8% 94,4% 92,4% 2. klassetrin 96,1% 85,5% 87,7% 94,4% 3. klassetrin 95,3% 96,9% 88,1% 94,3% 4. klassetrin 92,6% 93,5% 96,8% 92,5% 5. klassetrin 86,2% 88,7% 86,8% 89,7% 6. klassetrin 90,9% 86,7% 81,0% 90,7% 7. klassetrin 91,9% 89,4% 75,7% 87,2% 8. klassetrin 79,6% 87,5% 90,3% 86,4% 9. klassetrin 87,8% 77,1% 92,9% 85,8% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT

17 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i s konkrete mål for afgangsårgangen pct. Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang 2010-årgang -årgang -årgang 46,2% 48,0% 35,0% 38,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 46,2% 48,0% 63,3% 56,6% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter årgang - årgang årgang årgang 91,8% 87,3% 89,6% 86,1% 17 KVALITETSRAPPORT

18 Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang 2010-årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter ,2% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er årgang -årgang 2010-årgang 2010-årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter ,1% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 65 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser. 54,2% 64,2% 63,1% 18 KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... Kompetenceudvikling af det pædagogiske personale generelt samt i forhold til inklusionstænkningen. At vores specialpædagogiske indsats herunder AKT altid er under løbende udvikling så den er tilpasset den elevgruppe, der her og nu går på Elsted Skole. Et tæt samarbejde mellem undervisningsdelen, SFO, forældre og andre interne og eksterne samarbejdspartnere. At alle klasser har udarbejdet en social årsplan, hvor der er fokus på såvel klassens som den enkelte elevs trivsel. At skolens handleplan for sundhed og bevægelse er fast forankret i elevernes skoledag. At skolens årlige temauge hvor der arbejdes med trivsel, sundhed og bevægelse er medvirkende til at skærpe elevernes forståelse af, at disse 3 områder er vigtige i forhold til mental og fysisk velvære. Som resultat ser vi, at... Se resultaterne fra div. undersøgelser af elevernes undervisningsmiljø samt forældretilfredshedsundersøgelsen. 19 KVALITETSRAPPORT

20 ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes samt dag- og FU-tilbuddenes evne til at skabe trivsel for deres barn eller ung skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med Barnets trivsel i skolen - 84,1% 86,2% 85,1% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge i 1., 6. og 9. klasse der udtrykker trivsel, skal være over 85 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad klassetrin 97,6% 100,0% 100,0% 98,4% 1. klassetrin 95,2% 96,4% 98,6% 96,9% 2. klassetrin 100,0% 92,8% 95,1% 97,5% 3. klassetrin 96,5% 100,0% 98,5% 98,4% 20 KVALITETSRAPPORT

21 Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden klassetrin 97,0% 97,4% 98,9% 98,3% 5. klassetrin 98,9% 100,0% 97,4% 98,6% 6. klassetrin 100,0% 98,7% 100,0% 99,0% 7. klassetrin 100,0% 100,0% 95,9% 98,5% 8. klassetrin 98,0% 98,6% 98,6% 98,7% 9. klassetrin 100,0% 97,9% 98,2% 97,7% 10. klassetrin ,9% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen klassetrin 94,1% 93,5% 95,7% 95,1% 5. klassetrin 90,8% 97,2% 94,7% 93,2% 6. klassetrin 98,9% 90,7% 92,1% 92,8% 7. klassetrin 98,6% 95,3% 85,1% 91,0% 8. klassetrin 79,6% 95,8% 97,2% 90,5% 9. klassetrin 85,7% 83,3% 92,9% 88,6% 10. klassetrin ,1% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT

22 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge i 4, 6. og 9. klasse, der oplever at blive anerkendt i skolen skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere klassetrin 80,9% 90,9% 95,7% 93,6% 5. klassetrin 92,0% 90,1% 96,1% 94,7% 6. klassetrin 98,9% 89,3% 85,7% 94,8% 7. klassetrin 98,6% 96,5% 87,8% 92,4% 8. klassetrin 91,8% 97,2% 95,8% 93,7% 9. klassetrin 95,9% 89,6% 98,2% 92,4% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2008/09 / / /11 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 3,4 3,4 3,4 3,1 1,6 1,1 1,2 1,6 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 7,1 7,0 7,5 6,8 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 12,0 11,5 12,0 11,6 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede fravær skal være under 10 % om året. 2008/09 / / /11 Andelen af elever med over 10 % samlet fravær 16,0% 15,1% 15,6% 16,3% Bekymrende fravær er fravær, som af skoleledelsen vurderes at give anledning til bekymring i forhold til den enkelte elev. Der vil oftest være tale om manglende fremmøde igennem længere tid eller jævnligt fravær med eller uden grund. Såvel antallet af dage, som mønsteret i fraværet bør tages i betragtning. Vurderes fraværet at være bekymrende, udarbejdes der en handleplan med det formål at forbedre elevens fremmøde. Nedenstående er en opgørelse over andelen af elever med bekymrende fravær, dvs. andelen af elever, der inden for seneste skoleår har været en handleplan på. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af elever med bekymrende fravær skal være under 2,7 %. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2008/09 / / /11 Antal elever med handleplan Samlet antal fraværsdage Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev 29,0 7,2 21,7 30,1 Elever med handleplan i % af samlet elevtal 5,3% 0,7% 0,4% 3,6% 23 KVALITETSRAPPORT

24 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der dyrker motion eller sport skal være over 90 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe klassetrin 71,4% 74,7% 80,5% 70,6% 1. klassetrin 74,2% 91,6% 90,1% 76,2% 2. klassetrin 88,3% 68,1% 90,0% 80,1% 3. klassetrin 91,9% 82,5% 84,6% 84,7% Andelen af elever, der uden for skolen i ½ time om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder klassetrin 91,0% 94,8% 95,7% 94,0% 5. klassetrin 97,7% 90,1% 93,2% 94,6% 6. klassetrin 94,2% 96,0% 92,1% 95,6% 7. klassetrin 95,9% 94,1% 94,6% 95,2% 8. klassetrin 95,9% 95,8% 98,6% 92,9% 9. klassetrin 93,9% 97,9% 94,6% 93,1% 10. klassetrin ,5% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 2008/09 / / /11 0. klassetrin - 13,3% 14,3% 11,1% 6. klassetrin - 12,7% 19,5% 16,8% 9. klassetrin - 19,0% 7,8% 17,3% Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt klassetrin 0,0% 0,0% 1,4% 1,0% 8. klassetrin 0,0% 1,4% 1,4% 2,2% 9. klassetrin 10,2% 4,3% 1,8% 6,2% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT

26 Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange klassetrin 0,0% 0,0% 1,4% 0,6% 8. klassetrin 8,2% 5,6% 8,3% 3,3% 9. klassetrin 16,3% 27,7% 19,6% 16,1% 10. klassetrin ,1% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige uden fyldninger i tænderne 60,9% 58,9% 68,9% 55,7%...med mange huller (mere end 6 huller) 6,3% 11,0% 5,4% 7,4% 26 KVALITETSRAPPORT

27 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... Se svarene på side 19 i forhold til spørgsmålene om elevernes trivsel og sundhed. Som resultat ser vi, at... Se svarene på side 19 i forhold til spørgsmålene om elevernes trivsel og sunhed. 27 KVALITETSRAPPORT

28 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven klassetrin 97,7% 100,0% 100,0% 97,8% 1. klassetrin 98,4% 97,6% 98,6% 97,8% 2. klassetrin 97,4% 95,7% 97,5% 98,4% 3. klassetrin 97,7% 100,0% 98,5% 97,8% 4. klassetrin 97,1% 98,7% 100,0% 99,0% 5. klassetrin 97,7% 100,0% 98,7% 98,7% 6. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 99,2% 7. klassetrin 98,6% 100,0% 98,6% 98,9% 8. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,8% 9. klassetrin 100,0% 95,8% 96,4% 97,5% 10. klassetrin ,8% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

29 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr ,8% 73,5% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af skolebestyrelser der finder at institutionen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 95 %. Nedenfor er indikatoren belyst ved alle forældres svar, uanset deltagelse i bestyrelsen. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle ,8% 49,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT

30 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen klassetrin ,5% 75,3% 5. klassetrin ,9% 71,5% 6. klassetrin ,4% 75,1% 7. klassetrin ,0% 73,5% 8. klassetrin ,8% 75,2% 9. klassetrin ,1% 70,6% 10. klassetrin ,0% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen klassetrin 98,8% 94,7% 100,0% 95,6% 1. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 96,2% 2. klassetrin 98,7% 91,3% 95,1% 96,4% 3. klassetrin 97,7% 96,9% 98,5% 96,2% 30 KVALITETSRAPPORT

31 Andelen af elever, der i de sidste par måneder er blevet mobbet én gang om ugen eller flere gange om ugen klassetrin 4,4% 3,9% 5,3% 6,2% 5. klassetrin 3,4% 5,6% 2,6% 4,5% 6. klassetrin 0,0% 0,0% 6,3% 3,3% 7. klassetrin 2,7% 1,2% 0,0% 2,7% 8. klassetrin 0,0% 1,4% 1,4% 2,6% 9. klassetrin 2,0% 0,0% 0,0% 2,6% 10. klassetrin ,3% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at begrænse mobning skal være over 85%. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens evne til at begrænse mobning 77,0% 51,3% 69,8% 68,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse - - 9,2% 9,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT

32 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten : Vi er i Skolebestyrelsen lidt bekymrede over, at karaktererne i matematik problemregning er faldet kraftigt. Når vi så samtidig ser på tal forståelsen på de små årgange mener vi, at dette område bør være et af skolens fokuspunkter de næste år - at højne niveauet i matematikundervisningen. Der er i tilfredshedsundersøgelsen stor forskel mellem elevernes tilfredshed og forældrenes. Der foreslås at arbejde med kommunikation til forældrene for at få de gode historier fortalt. Vi påskønner, at sygefraværet i SFO er for nedadgående, men indsatsen for et lavere fravær bør fortsætte, da det stadigt er for højt. Det er med stor tilfredshed at vi kan se, at Elsted Skole ligger højt med undervisningstimer i forhold til kommunegennemsnittet. Det har gennem mange år været skolebestyrelsens mål at forsøge at fastholde en kvalitetsundervisning, som lå på normaltimetallet. Det har ikke været let gennem diverse sparrerunder. Så meget mere glædeligt er det, at det stadig kan lykkes. Vi ser med bekymring på, at alkoholdebut tilsyneladende rykker ned af i disse år - trods alle tiltag. Vores elever er også en anelse mere drikfældige end kommunegennemsnittet. Så nye tiltag og en forstærket indsats på området. Alt i alt synes vi rapporten tegner et retvisende billede af kvaliteten i undervisningen og SFO. Vi glæder os over, at vi på Elsted Skole ligger rigtigt godt på de fleste punkter, hvilket jo giver et godt udgangspunkt for at gøre det endnu bedre. På Skolebestyrelsens vegne Bo Gustafsson Formand for Skolebestyrelsen