INDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin.
|
|
- Maja Ludvigsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin. Utterslev Skole Skoleholdervej København NV mail@utterslevskole.kk.dk INDSKOLINGEN 1. udgave 1. oplag Redaktion: Anne Jul, Ulla Jensen, Thomas Ziegler Larsen UTTERSLEV SKOLE
2 Utterslevs skoles læringssyn Utterslev Skole bygger på et læringssyn, der indebærer, at barnet er aktivt deltagende, undersøgende og opmærksom på egne læringsprocesser. Vi skaber rammer for, at barnet kan være eksperimenterende og undersøgende i forhold til arbejdsmetoder. Vi arbejder projektorienteret og skaber samspil mellem faglighed og almene kompetencer. Vi lægger vægt på tværfagligt samarbejde og kreative tilgange til processer og produkter. Vi ved, at børn lærer på forskellige måder. Utterslev Skole tilbyder en varieret og anvendelsesorienteret undervisning. Vi lægger vægt på at have fokus på viden og resultater og inddrage dem i vores tilrettelæggelse af undervisningen. Børnenes læring og trivsel På Utterslev Skole ønsker vi, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan, og at de trives i skolen. Det betyder, at alle børn skal møde en motiverende og varieret skoledag. Børnene skal være glade for at lære, og vi arbejder på, at deres potentialer bliver passende udfordret. I samarbejde med forældrene bliver der fulgt op på, om børnene når deres læringsmål. Profilskole Utterslev Skole er en Naturfaglig Profilskole. Vi arbejder med natur og naturfaglige fænomener på alle årgange. Hvert år i uge 39 deltager vi i Dansk Naturvidenskabsfestival. Her deltager hele indskolingen. Skolens miljøråd, hvor alle klasser er repræsenteret, vælger hvert år et tema til Grønt Flag. Grøn Skole temaet indgår i undervisningen på alle årgange. Udeskole, hvor undervisningen foregår udenfor skolens lokaler, er en vigtig del af undervisningen på Utterslev Skole, og alle er ude mindst tolv gange om året. I indskolingen gør vi brug af skolehaverne, hvor børnene dyrker jorden og følger årets gang og lærer om naturen gennem praktisk arbejde. Kommunikation mellem skole og hjem Ved barnets indskrivning på Utterslev Skoles udleveres en kode til skolens intrasystem - Forældreintra. For at sikre en let og hurtig kommunikation mellem skole og hjem, bruger vi Forældreintra til alle former for beskeder fx kontaktbogsbeskeder. Her udgives ligeledes årgangens ugebreve, hvor man kan orientere sig i, hvad der sker i skolen. Her kan man følge med i såvel det faglige arbejde som årgangens trivsel og andet aktuelt. Morgenen kan være en travl tid, så på det tidspunkt af dagen er der kun mulighed for korte beskeder til lærerne.
3 Samarbejde mellem skole, forældre og børn Forældremøder: Der afholdes 2 forældremøder om året i indskolingen, hvor personalet fra både skole og UFO deltager. Forældremøderne holdes fortrinsvis som årgangsmøder, men enkelte punkter drøftes i stamklasserne eller i andre konstellationer. Kontaktforældre: På årgangen vælges kontaktforældre fra hver klasse, som sammen med lærere/ pædagoger udarbejder dagsorden til forældremøder. Kontaktforældrene står for at styre mødet og skrive referat. Dog er det børnehaveklasselederne, der står for det første møde på 0. årgang. Skolen afholder derudover særlige arrangementer for forældre i børnehaveklasserne i løbet af skoleåret, hvor der bliver mulighed for diskussion og meningsudveksling, så forældrene omkring årgangen får et godt fundament for det fremtidige samarbejde. Skole-/hjemsamtaler: Der afholdes skole-/hjem-samtale i efteråret, hvor barnet med forældre deltager sammen med en af årgangens lærere og klassens pædagog. Umiddelbart før denne samtale, udgives elevplan for alle børn. Hvis der er behov for det, kan der afholdes flere skole-/hjem-samtaler.
4 Organisering af undervisere Lærere og børnehaveklasseledere er som udgangspunkt tilknyttet én årgang, hvor de har al deres undervisning. Det er med til at muliggøre en fleksibel planlægning af dagen. Vi har et tæt samarbejde i årgangsteams, hvilket er med til at sikre videndeling omkring børnegruppen. Alle har ansvar På Utterslev Skole har børnene medansvar for, at lokaler og fællesarealer er indbydende og rare at opholde sig i. Vi prioriterer vores dukseordning højt og forventer, at alle børn tager ansvar for den daglige oprydning både i undervisningslokaler og på vores fællesarealer. Fra efterårsferien til påskeferien skifter vi til indesko, når vi går ind i bygningen. Årgange, storgrupper, klasser, hold Alle børn hører til flere steder og i flere grupper. Vi veksler mellem storgrupper, klasser og hold inddelt efter forskellige kriterier. På den måde har vi mulighed for at differentiere både fagligt og socialt. Modtageklasser Vi har to modtageklasser i indskolingen: M0 og M1. Modtage-klasserne er sprogklasser for de børn, der ankommer til Danmark og endnu ikke taler dansk. M-klasserne rummer børn fra alle lande. Børnene udsluses til almindelige klasser, når deres sproglige udvikling tillader det. Alle lærere på Utterslev Skole har fokus på dansk som 2. sprog. Mange af skolens børn har et andet modersmål end dansk, hvorfor det er vigtigt at have løbende fokus på bl.a. begrebsforståelse, ordforråd mm. Det arbejdes der med i alle sammenhænge.
5 Inklusion På Utterslev Skole arbejder vi med at inkludere alle børn. Generelt tager vi ikke enkeltbørn ud af klassen, men giver den nødvendige støtte i undervisningen. I nogle tilfælde undervises børn med særlige behov i mindre grupper. Alle særlige undervisningstiltag aftales med forældrene og styres og tilrettelægges af skolens ressourcelærere. Det er lærere med særlige undervisnings-kompetencer. På Utterslev Skole ønsker vi, at alle børn skal trives. Skolen har en trivselspolitik og arbejder efter Københavns Kommunes regelsæt for inklusion. Ressourceteam Skolens ressourceteam består af skolens psykologer, skolens socialrådgiver, skolens inklusionspædagog, LKT-vejleder (Læring, Kontakt og Trivsel), læsevejledere, IT-vejledere samt skolens og UFOens ledelse. Dette team samarbejder om at give sparring til de enkelte årgangsteam og udarbejde særlige handleplaner og undervisningsforløb for børn med særlige behov. Forældrene skal give samtykke til, at deres barns sag behandles i skolens ressourceteam. Fysiske rammer Bygning 1 (indskolingen) er opdelt i 2 etager. På 1. sal har 2. og 3. årgang lokaler; m-klasser, 0. og 1. årgang har lokaler i stuen, hvor også det store fællesrum er. Her samles alle til morgensamling hver morgen. Når skoledagen er slut, bruges lokalerne af Skolefritids-ordningen (UFO en). Indskolingens dagligdag I indskolingen begynder alle dage med morgensamling kl Alle samles i fællesrummet til sang og oplæg. På den måde udvikles vores fællesskab i afdelingen, børnene lærer at lytte, og de får mulighed for at træde frem i den store forsamling. Morgensamlingen er undervisning, og forældre er velkomne til at deltage, hvis de står bagerst og respekterer, at skoledagen er begyndt. Den første hverdag i måneden samles hele skolen til samling i salen. Efter samling går alle børn til undervisning i klasselokalerne. Børnene har en fælles pause efter frokost, derudover tilrettelægger lærerne aktiviteter og pauser efter behov. Der er udeordning i den fælles pause, uanset vejr.
6 Stærkt Samarbejde Gennem et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger vil vi opnå en helhedsorienteret tilgang til børnene og deres skoledag. Til hver klasse er der tilknyttet en primær pædagog fra UFO en. En dag om ugen er lærer og pædagog sammen i undervisningen. Det kalder vi Stærkt Samarbejde. De to faggrupper samarbejder om det enkelte barns trivsel og udvikling. Primærpædagogen deltager også i en stor del af skole/ hjemsamarbejdet og i forældremøder og lign. Hver dag henter pædagogen børnene i klasserne 5 min. før undervisningen slutter og følger dem i UFO en. Dette gør vi for, at overgangen til UFO en kan ske så roligt og trygt som muligt. Faglig fordybelse Meningen med faglig fordybelse er at træne de færdigheder og kompetencer, børnene tilegner sig i den fagopdelte undervisning. Børnene fra kl. tilbydes hver uge to timer, hvor de får mulighed for at fordybe sig i et område, de har arbejdet med i skoletiden. Disse timer kaldes faglig fordybelse. I indskolingen varetages timerne af pædagogerne. Undervisningstilbuddet er frivilligt, og forældre, barn og skole kan aftale, om barnet skal tilmeldes dette. Børnene får udleveret et tilmeldingsskema før sommerferien og igen ved årsskiftet. Hvis børnene ikke vil benytte undervisningstilbuddet, er UFO en og Klubben åben for de børn, der er tilmeldt fritidstilbuddene. Øvrige børn må gå hjem. Bevægelse i skolen Intentionen med motion og bevægelse i folkeskolen er, at alle børn skal være sunde og glade og lære så meget, de kan. Derfor skal fysisk aktivitet være en helt selvfølgelig del af alle børns skoledag. Der er en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder. På alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse indgå i et omfang, der svarer til ca.45 minutter dagligt. Der er tale om et gennemsnit, som beregnes over hele skoleåret, men udgangspunktet er, at børnene skal bevæge sig hver dag. Understøttende undervisning Den understøttende undervisning skal supplere og støtte undervisningen. Understøttende undervisning varetages af både lærere og pædagoger. Læringsmål og Evaluering Hvert år udarbejdes der elevplaner på alle årgange, som bruges til at fastsætte læringsmål og synliggøre evalueringer. Ligesom der afholdes elevsamtaler årligt. Vi følger det obligatoriske testprogram, hvor 0. årgang sprogvurderes, 2. årgang har national test i læsning og 3. årgang i matematik. Derudover læse- og matematiktester vi også på hvert klassetrin.
Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på
Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform
Læs mereHelhedsskole på Issø-skolen.
Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO
Læs mereENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.
ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser
Læs mere1. Princip om skolen som et fælles projekt
1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del
Læs mere0. årgang på Auning Skole
Skoleåret 2018/19 0. årgang på Auning Skole Velkommen på 0. årgang På Auning Skole har vi ambitioner om at lave en skole, der rummer fremtidens komplekse krav. Vores opgave er at følge med den tid, børnene
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereSkolebestyrelsens årsberetning skoleåret 2013/2014. Af Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur
Skolebestyrelsens årsberetning skoleåret 2013/2014 Af Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Indhold årsberetning 13/14 1. Folkeskolereformen på skolen og i kommunen 2. Skolebestyrelsens arbejde 2013/14
Læs mereHerlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Informationsaften november 2014
Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan Informationsaften november 2014 Præsentation af Herlev Byskole Fokus på overgangen fra børnehave til SfO Vision
Læs mereSkolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen
Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen Formålet med skole hjem-samarbejdet på Gerbrandskolen er at skabe den bedst mulige kontakt mellem skole og hjem til
Læs mereVelkommen til Stavnsholtskolen
Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle
Læs mereIndskolingen. - velkommen i skole
Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen
Læs mereSkole-hjemsamarbejde på Blågård Skole
Skole-hjemsamarbejde på Blågård Skole Det skal være sjovt at gå i skole! Blågård Skole Hans Tavsens Gade 4 2200 København N Tlf. 38 77 34 34 mail@blg.kk.dk www.blg.kk.dk Forældrenetværket Brug Folkeskolen
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde 16-03-2016 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen og opnår
Læs mereSKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN
SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social
Læs mereNr. 2. Skole-hjem samarbejdet RO.
Nr. 2 Skole-hjem samarbejdet RO. Skole-hjem samarbejdet bygger på gensidig respekt mellem skolen og hjemmet gennem en åben og fordomsfri dialog, så børnene oplever, at de voksne samarbejder om at give
Læs merePrincipper og retningslinjer for skole-hjemsamarbejde på Stavnsholtskolen
Principper og retningslinjer for skole-hjemsamarbejde på Stavnsholtskolen Et godt og forpligtende samarbejde mellem skole og hjem er en grundlæggende forudsætning for, at eleverne får en god skolegang.
Læs mereKirsebærhavens Skole
Kirsebærhavens Skole Mit barn skal i skole Information til kommende forældre www.kir.kk.dk Kirsebærhavens Skole din lokale folkeskole På Kirsebærhavens Skole arbejder vi målrettet med: TRYGHED En skole
Læs mereHanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet
Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet [princip 1] Princip for kommunikation mellem skole og hjem Formål: Princippet for kommunikation mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag
Vestre Skole og Åløkkeskolen for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen http://odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende Skoledag handler det om at skabe helhed og sammenhæng i børnenes
Læs mereAftale mellem Randers Byråd og Vestervangsskolen 2012 & 2014
Aftale mellem Randers Byråd og Vestervangsskolen 2012 & 2014 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Læs mereSkolereformen på Farstrup Skole 2014/2015
Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have
Læs mereProgram Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
Læs merePrincip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018
Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018 Et godt skolehjemsamarbejde er med til at skabe gode betingelser for den enkelte elevs læring og trivsel samt for undervisningsmiljøet i klassen og
Læs mereDagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO
Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO *Hvem er vi? *Vi har ca. 1100 elever *95 lærere *50 pædagoger, 15 rengøringsmedarbejdere *4 sekretærer
Læs mereNy Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
Læs mereBlågård Skole Fokus på kommunikation og medier
Blågård Skole Fokus på kommunikation og medier Velkommen til en perle med plads, lys og grønt på indre Nørrebro Denne folder er til forældre på Blågård Skole. Her kan du blandt andet læse om det vi tror
Læs mereStarttrinnet - et sted med hjerterum
Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt
Læs mereSådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Læs mereInformation om den nye struktur i indskolingen 2012-13
Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 På Grønvangskolen har vi fra skoleåret 2011-12 indført en ny organisering med 3 aldersblandede stamspor med elever fra 0.-2. årgang. Formålet med
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereHjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2016 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2016 HJALLERUP SKOLE 1 Distrikt Hjallerup I august 2016 træder de nye skoledistrikter i Brønderslev Kommune officielt
Læs mereSkolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole
Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole Folkeskolereformen De nationale mål er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereVELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015
VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring
Læs mere#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Læs mereAnerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Læs mereFOLKESKOLEREFORM 2014
NY hverdag NYE rum NY adresse NYELANDVEJ - en skole i forandring De tre mål: Alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan Det betyder at: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereSkole-hjem samarbejde
Skole-hjem samarbejde Fællesbestyrelsen januar 2017 Skole-hjemsamarbejdet er vedtaget i bestyrelsen november 2016 Når samarbejdet mellem skole og hjem er positivt, kan pædagoger, lærere og forældre arbejde
Læs mereSkolereform på Herstedvester Skole
Skolereform på som det ser ud lige nu 16.06.2014 1 Værdigrundlag skal kendes på: Trivsel og ansvar at vi alle aktivt tager ansvar for, at vores skole er et trygt, indbydende og udfordrende sted med tydelige,
Læs mereVelkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre
Velkommen på Hældagerskolen Informationsfolder til nye forældre Kære forældre At starte i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men også for dig som forælder. Vi har derfor lavet denne folder, da
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole
Evaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole På Østerbro Lilleskole har vi en bred evalueringskultur som udføres i vekselvirkning mellem den skriftlige og mundtlige dialog. Evaluering
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereOm at være forælder til børn i indskolingen på Utterslev Skole. Senest revideret januar 2016
Om at være forælder til børn i indskolingen på Utterslev Skole Senest revideret januar 2016 1 Indhold Kære forældre... 3 Aktive forældre...4 Hverdagen...4 Skole/hjem samarbejdet... 5 Skolebestyrelsen...
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejde
Principper for skolehjemsamarbejde Kommende børnehaveklasse Principper for skolehjemsamarbejde Forældremøde i november måned (året før). - information og gensidige forventninger (forældre/skole og fritidsordning).
Læs mereFælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling
Fælles skolebeskrivelse Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse ved at finde eksempler fra praksis inden for de enkelte temaer. Desuden har man i nogle af temaerne
Læs mereTemaaften om status og udvikling
Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling
Læs mereReformens hovedindhold.
Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem
Læs mereFokusområder 2015-2016
Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige
Læs mereInformation til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold
Læs mereSkolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Læs mereSkolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereInformationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014
Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen
Læs mereIndskoling. Velkommen. - til nye elever og forældre i 0-2Y. Kære forældre
Indskoling Velkommen - til nye elever og forældre i 0-2Y Kære forældre Vi v il gerne byde jer v elkommen til Ørum skole. Vi ser frem til det kommende samarbejde med jer, så v i sammen kan arbejde for at
Læs mereSkabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune. Godkendt i byrådet juni 2016.
Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune Godkendt i byrådet juni 2016 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Struktur side 2 0. Åbningstider og målgruppe
Læs mereOrganisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status
Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring
Læs mereVelkommen til informationsaften på Langelinieskolen. Onsdag d. 4. november 2015
Velkommen til informationsaften på Langelinieskolen Onsdag d. 4. november 2015 1 Program Kl. 17 til 18: Informationsmøde i salen Velkomst Målet med vores informationsmøde er, at I får viden om: Langelinieskolen
Læs mereSkolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner
Læs mereVelkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår
Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers Skole og Undervisning - januar 2017
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2017 1 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereFolkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereEt fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores
Læs mereSkole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for, at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læs mereMål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler
Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler Vore værdier Med eleven i centrum sætter vi fokus på samarbejdet mellem skole og hjem, på Funder og Kragelund skoler.
Læs mereSkolereformen Forældresamtalerne. - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar!
Skolereformen Forældresamtalerne - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar! Skolereformens 3 hovedmål O Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. O Folkeskolen
Læs mereRantzausminde Skole. Velkommen til Børnehaveklasse og SFO 2014-2015
Velkommen til Børnehaveklasse og 2014-2015 Det fantastiske i denne verden er ikke så meget, hvor vi befinder os, men i hvilken retning vi bevæger os (Oliver Wendell Holmes) Rantzausminde Skole Helhedsskole
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver
Læs mereSKOLEREFORM. Værdier på Bryndum Skole. engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel
Værdier på Bryndum Skole engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel Husk!!! Ingen spørgsmål er dumme og ingen kommentarer fra Jer er irrelevante Blot er det vigtigt, når nu vi er så
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for
Læs mereUnderstøttende undervisning. En ny folkeskole
Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,
Læs mereFag, fællesskab og frisk luft
Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser
Læs mereFolkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014
Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereskolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig
VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev
Læs merePædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende
Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereVelkommen til Trongårdsskolen
Velkommen til Trongårdsskolen Hvem er vi - Stine Arnfred Overgang fra børnehave til SFO start - Katrine Poulsen At være Majbarn - Katrine Poulsen Klassedannelse - Anne Bay Nilsson Samarbejdspartnere -
Læs mereBørnehaveklassen dagligdagen. (NB) Rundtur på skolen/indskolingshuset/spørgsmål
Program 6/11 kl. 18.30-20.30 Velkommen til Lynge Skole MiniSFO og SFO får eget møde d. 20/3-19 Hvad er Lynge Skole? (TK) Opskriften på en god skole Tal, Lovgivning, skolereform og kommunens skolepolitik
Læs mereRESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT
SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret
Læs mereVelkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning
1 Skoleåret 2017 / 2018 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning 2 Indhold Velkommen i skole!... 3 Hvornår skal mit barn i skole?... 4 Om overgangen fra daginstitution til skole... 4
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets
Læs mereUnderstøttende undervisning
Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres
Læs mereKarensmindeskolens. Trivselspolitik
Karensmindeskolens Trivselspolitik 1 Indledning I Karensmindeskolens målsætning har vi bl.a. fokus på empati, ansvarlighed, selvværd og livsglæde. Trivselspolitikken skal ses i forhold til disse værdier,
Læs mereHvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?
Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der
Læs mereBehandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune
Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende
Læs mereStrategier for inklusion på Højagerskolen
Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte
Læs mereMellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.
Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre
Læs mereHandleplan for inklusion jan 2018
Handleplan for inklusion jan 2018 1. Baggrund 2. Værdigrundlag for inklusion 3. Mål 4. Handletrin i forhold til det pædagogiske arbejde 5. Handleplan - redskaber 6. Handleplan aktører 1. Baggrund Børn
Læs mereVelkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.
Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det
Læs mereOrienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
Læs mereMere folkeskole for pengene
Skolereform Politisk mål Mere folkeskole for pengene Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater En længere og mere varieret
Læs mere