KLIMAÆNDRINGER. Særlig Eurobarometer-undersøgelse (EB 69), foråret EP/EC-undersøgelse Sammenfatning af analyse

Transkript

1 Generaldirektoratet for Kommunikation ENHEDEN FOR ANALYSE AF DEN OFFENTLIGE OPINION KLIMAÆNDRINGER Bruxelles, den 15/10/2008 Særlig Eurobarometer-undersøgelse (EB 69), foråret EP/EC-undersøgelse Sammenfatning af analyse I. Terminologi Et af de vigtige elementer i denne undersøgelse er, at udtrykket "" og "global opvarmning" opfattes på samme måde af respondenterne. Split ballot-teknikken: Der blev stillet to spørgsmål til den første halvdel af respondenterne, hvori udtrykket "global opvarmning" blev anvendt, og de samme spørgsmål blev stillet til anden halvdel, hvor udtrykket "" blev anvendt. Der var ikke afgørende forskel på svarene på de to spørgsmål. Det lader til, at de to betegnelser har samme betydning for respondenterne, og at de kan anvendes i flæng. II. Opfattelse af 62 % af respondenterne mener, at er det mest alvorlige problem i verden på nuværende tidspunkt. Klimaændringer kommer ind på en andenplads umiddelbart efter fattigdom, der vurderes som det mest alvorlige problem af 68 % af respondenterne. Der er nationale forskelle: Klimaændringer opfattes som et alvorligt problem i langt størstedelen af alle medlemsstater, dog ikke i Italien og Portugal (47 %) og Den Tjekkiske Republik (45 %). Når de bliver adspurgt om problemets betydning, svarer tre ud af fire europæere (75 %), at er et meget alvorligt problem. De nederlandske (26 %), estiske og britiske (23 % for disse to lande) respondenter mener derimod, at det er et middelalvorligt problem. Der er også sociodemografiske forskelle: Jo yngre respondenterne er, i jo højere grad mener de, at er det mest alvorlige problem i verden på nuværende tidspunkt: Det gælder for 67 % af de årige respondenter.

2 Det samme gælder for de højtuddannede respondenter (som har været under uddannelse indtil en alder af 20 år eller mere): 67 % mener, at er det mest alvorlige problem. 69 % af de studerende mener det samme. Til gengæld er der ikke stor forskel mellem mænds og kvinders holdning til spørgsmålet (64 % af mændene mener, at er det mest alvorlige problem, og det samme mener 60 % af kvinderne). III. Information Over halvdelen af europæerne mener, at de er forholdsvis om, men der er også forholdsvis mange, der mener, at de er meget lidt. Årsager til Konsekvenser af Metoder til bekæmpelse af Velinformerede 56 % herunder 9 %, der føler sig meget 56 % herunder 9 %, der føler sig meget 52 % herunder 8 %, der føler sig meget Meget lidt 41 % herunder 9 %, der slet ikke føler sig 41 % herunder 9 %, der slet ikke føler sig 45 % herunder 10 %, der slet ikke føler sig På nationalt plan: For hver undersøgt variabel (årsager, konsekvenser, metoder til bekæmpelse) er de borgere, der erklærer sig bedst informerede, fra Sverige, Nederlandene, Danmark og Finland (71-88 % af respondenterne erklærer sig meget eller forholdsvis, afhængigt af de tre variabler). For samme variabler er de borgere, der erklærer sig mindst, fra Portugal, Den Tjekkiske Republik, Litauen, Bulgarien og Rumænien (58-69 % erklærer sig slet ikke eller meget lidt, for så vidt angår de tre variabler). Opfattelse og informationsniveau er identiske på sociodemografisk plan: De årige fører i kategorien af europæere, der erklærer sig meget om (13 % erklærer sig meget, hvad enten det drejer sig om årsager eller konsekvenser, og 11 % erklærer sig meget om metoder til bekæmpelse af ). Uddannelsesniveauet er igen meget afgørende: - Mere end to ud af tre respondenter, der har fortsat deres uddannelse efter en alder af 19 år erklærer sig om metoder til bekæmpelse af (67 %), hvorimod kun 37 % af de respondenter, der afsluttede deres uddannelse inden en alder af 16 år, erklærer sig 2/5

3 . Det bemærkes ligeledes, at en ud af fem af de lavest uddannede erklærer sig slet ikke om spørgsmålet (19 %). Forskellene i informationsniveau er imidlertid mindre udtalte mellem mænd og kvinder. Sidstnævnte (52 %) erklærer sig en smule mindre end mændene (62 %). IV. Bekæmpelse af Hvem? Størstedelen af europæerne mener, at hverken industrien, regeringerne, borgerne eller EU gør nok for at bekæmpe. Tre ud af fire kritiserer først og fremmest industrien (76 %). Det bemærkes endvidere, at EU s tiltag opfattes lidt anderledes end de andre aktørers tiltag. EU's tiltag er mest anerkendte (25 %), mens andelen af "Ved ikke" også er den største (14 %). Industrien Borgerne Regeringen EU (NATIONALITET) Gør for meget 2 % 2 % 4 % 3 % Gør nok 14 % 23 % 24 % 25 % Gør ikke nok 76 % 67 % 64 % 58 % Ved ikke 8 % 8 % 8 % 14 % I forhold til den opfattede betydning af mener respondenterne, at borgerne har mere eller mindre ansvar: Blandt de 75 % af europæerne, der mener, at er et meget alvorligt problem, mener 74 %, at borgerne ikke gør nok. Blandt de 15 % af europæerne, der mener, at er et middelalvorligt problem, mener 55 %, at borgerne ikke gør nok. Blandt de 7 % af europæerne, der mener, at ikke er et alvorligt problem, mener 39 %, at borgerne ikke gør nok. Hvordan? 61 % af europæerne erklærer, at de personligt har truffet foranstaltninger for at bekæmpe. - Fire prioriterede spørgsmål, der er forbundet med bopæl og dagligt forbrug De fire hyppigst angivne svar hos denne gruppe respondenter er følgende: sortering af affald (76 %), nedsat energiforbrug i husholdningen (64 %), nedsat vandforbrug i husholdningen (55 %) og nedsat forbrug af engangsprodukter (40 %). Disse fire foranstaltninger, der kommer først, har hovedsagelig økonomisk karakter - de er nemme at gennemføre, de koster intet, og de giver mulighed for besparelser. 3/5

4 Et andet eksempel på adfærd, der er forbundet med forbrug, køb af lokale produkter og sæsonbetonede produkter (27 %). - En væsentlig indsats hvad angår transportformer På transportområdet begynder en ændret adfærd at manifestere sig, men i mindre omfang. Det kan konstateres, at valg af en mere miljøvenlig transportform (28 %), indskrænkning af bilkørslen (25 %) samt køb af en mindre forurenende bil (18 %) er de mere gængse adfærdsformer. Det er mere sjældent, at man forsøger at undgå flyvninger over korte afstande (12 %). - Behov for en forstærket indsats hvad angår diversificering af energikilder På dette område, hvor investeringer er en vigtig faktor, er der kun 8 % af respondenterne, der har valgt en grønnere energileverandør, og kun 5 % har anskaffet installationer, som producerer vedvarende energi. Det bemærkes endvidere, at de respondenter, der oplyser, at de træffer sådanne foranstaltninger, føler sig om årsager, konsekvenser og metoder til bekæmpelse af 1. Hvorfor? Blandt de 61 % af europæerne, der erklærer, at de personligt har truffet foranstaltninger for at bekæmpe : - mener 63 %, at hvis alle gjorde en indsats, ville det have reel indflydelse på ne - mener 61 %, at det er deres pligt som borgere - erklærer 52 %, at de er bekymrede over den verden, som de efterlader til de kommende generationer - mener 25 %, at disse foranstaltninger giver mulighed for at spare penge. Til gengæld gælder det for de 31 % af europæerne, der erklærer, at de ikke træffer foranstaltninger for at bekæmpe, at: - 42 % mener, at det er regeringernes, virksomhedernes og industriens ansvar at ændre adfærd, ikke borgernes - 34 % oplyser, at de ikke ved, hvilke foranstaltninger de skal træffe for at bekæmpe - 26 % mener, at en ændring af deres adfærd ikke ville have reel indflydelse på ne - 15 % mener, at disse foranstaltninger er for dyre. 1 Af de respondenter, der personligt har truffet foranstaltninger, erklærer: - 73 % sig om årsagerne til - 72 % sig om konsekvenserne af - 75 % sig om metoderne til bekæmpelse af. 4/5

5 Endelig svarer 44 % af samtlige respondenter ja, når de bliver spurgt, om de er villige til at betale mere for at bekæmpe. 30 % er ikke villige til at betale mere, hvorimod 26 % ikke udtaler sig. På nationalt plan: I Danmark og Grækenland er syv ud af ti borgere villige til at betale mere for vedvarende energi (henholdsvis 72 % og 71 %). Dette gælder for to ud af tre i Nederlandene, Slovenien og Sverige (68 %). Det samme gælder kun for tre ud af ti i Portugal, Malta, Bulgarien og Rumænien (henholdsvis 26 %, 27 %, 27 % og 29 %). På sociodemografisk plan: De respondenter, der erklærer sig villige til at betale mere, er ofte mænd, højtuddannede respondenter, ledere, respondenter, der mener, at er et alvorligt problem, og respondenter, der føler sig om metoder til bekæmpelse af. Unge er også i højere grad villige til at betale mere end respondenter på over 55 år. 5/5