DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
|
|
- Bjørn Torp
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om muligheder for udvikling af supplerende modul til Farm-N til beregning af udvaskning ved længere tidshorisont. DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 17. oktober 2012 Direkte tlf.: susanne.elmholt@agrsci.dk Afs. CVR-nr.: Reference: sel Fødevareministeriet (FVM) har i mail af 27. juli anmodet DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om en redegørelse for konsekvenser af at ændre tidshorisonten i Farm-N, samt for muligheden for at udvikle et supplerende modul til beregning af udvaskningen på længere sigt. Det vedhæftede notat er udarbejdet af Finn Pilgaard Vinther, Ib Sillebak Kristensen og Peter Sørensen, alle seniorforskere ved Institut for Agroøkologi. Side 1/1 Med venlig hilsen Susanne Elmholt Seniorforsker, koordinator for myndighedsrådgivning DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé 20 Postboks Tjele Tlf.: Fax: djf@agrsci.dk
2 Notat om muligheder for udvikling af supplerende modul til Farm-N til beregning af udvaskning ved længere tidshorisont Finn Pilgaard Vinther, Peter Sørensen og Ib Sillebak Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Fødevareministeriet (FVM), Departementet har anmodet DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om en redegørelse for konsekvenser af at ændre tidshorisonten i Farm-N, samt for muligheden for at udvikle et supplerende modul til beregning af udvaskningen på længere sigt. Baggrund for bestillingen FVM har som baggrund for bestillingen angivet følgende: Natur- og Landbrugskommissionen forventes at udarbejde forslag til løsning af landbrugets strukturelle og økonomiske og miljømæssige udfordringer, herunder hvordan erhvervet kan bidrage til bl.a. miljø- og naturindsatsen. Der er ligeledes i forbindelse med Grøn Vækst blevet nedsat en arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til en fremtidig kvælstofregulering, under ledelse af Finansministeriet. Der er allerede nu udført et omfattende arbejde med at identificere virkemidler og udarbejdet forslag til forskellige reguleringsmodeller. Konsekvensvurderingerne af virkemidlernes miljømæssige effekt har indtil foregået med den eksisterende udvaskningsmodel (Farm-N/N-LES), hvor tidshorisonten er ca år. I forbindelse med det endelige valg af kvælstofregulering og anvendte virkemidler vil det være hensigtsmæssigt, at kunne supplere de nuværende miljøvurderinger med beregninger af virkemidlernes effekt på længere sigt f.eks. 50 år eller 100 år. Dette vil kræve, at der udvikles et supplerende modul på Farm-N/N-LES med en længere tidshorisont. De nuværende miljøvurderinger, som er baseret på udvaskningsberegninger med en års horisont, er blevet kritiseret af visse kommuner og visse forskere. Kritikken er i første omgang fremført i forbindelse med sager om miljøgodkendelse af husdyrbrug, hvor Farm-N med den nuværende tidshorisont anvendes til miljøberegningerne. Kritikken har i særlig grad være knyttet til, at konsekvenserne af husdyrgødning samt driftsformer og virkemidler som øger jordpuljen undervurderes, idet miljøkonsekvenserne af den øgede jordpulje på lang sigt derved ikke fremgår. Da miljømålsætningerne i forhold til vandplanerne skal opnås inden for en klar kort tidshorisont, vil de nuværende udvaskningsberegninger stadig være centrale. Et supplement med beregninger på lang sigt vil dog være værdifuldt, hvis f.eks. to forskellige løsninger er stort set lige omkostningseffektive til at nå en målsætning indenfor den korte tidshorisont, vil det være hensigtsmæssigt at vælge den løsning, som ikke øger jordpuljen og som derved ikke skaber et større fremtidigt problem. Såfremt der udvikles et supplerende modul til beregning af udvaskningen på længere sigt kan det heller ikke afvises, at dette også ville kunne anvendes til fastsættelse af et nyt beskyttelsesniveau i forbindelse med miljøgodkendelsen af husdyrbrug, hvor både miljøvurderinger i forhold til påvirkningen på kort sigt og på lang sigt inddrages i miljøvurderingen. Det foreslås, at AU indledningsvist kommer med anbefalinger til, hvorvidt det supplerende modul skal udvikles til at anvende en tidshorisont på 50 år, 100 år, begge dele eller måske en fleksibel model, hvor brugeren selv kan vælge tidshorisonten dette må afhænge af faglig vurdering af forskellen mellem tidshorisonter, sikkerhed for beregninger og overvejelser om ressourcer. AU skal i den forbindelse komme med bud på, hvor lang tid udviklingen af modulet vil tage. I første omgang skal der være fokus på behovet for en hurtig anvendelse af de nye supplerende beregninger i forbindelse med den politiske proces omkring den videre implementering af vandrammedirektivet. 1
3 En efterfølgende ændring af Farm-N f.eks. til brug for godkendelsessystemet skal først aftales og iværksættes senere. Det skyldes ikke mindst, at Natur- og Landbrugskommissionen også har fået overdraget anbefalingerne fra Husdyrreguleringsudvalget, hvor der f.eks. er forslag om, at en generel sårbarhedsdifferentieret arealregulering skal erstatte de nuværende arealgodkendelser. Bliver dette gennemført, vil behovet for Farm-N beregninger i IT-ansøgningssystemet måske helt forsvinde. 2
4 Besvarelse Som nævnt i baggrunden for bestillingen har der gennem de seneste år været diskussion af Farm-N s udvaskningsberegninger, der foretages med en års horisont. Vi adresserer ikke i vores besvarelse denne diskussion men fokuserer på de to spørgsmål fra FVM vedrørende de tekniske muligheder for at udbygge Farm-N til at kunne operere med andre tidshorisonter. Kort introduktion til Farm-N modellen For at anskueliggøre betydningen af tidshorisont i Farm-N gives indledningsvis en kort beskrivelse af hvordan modellen er opbygget: Farm-N er en model til beregning af en bedriftsbalance og dermed et bedriftsoverskud af kvælstof, hvor der anvendes normtal for høstudbytter. Bedriftsoverskud minus stald- og lagertab resulterer i et markoverskud, og idet høstudbytter indgår i bedriften som foder eller eksporteres fra bedriften (sælges), kan markoverskuddet fordeles på de tre tabsposter: NH 3 -fordampning ved udbringning af gødning, denitrifikation og udvaskning, samt indgå i ændringer af puljen af organisk N i jorden. Posterne estimeres uafhængigt af hinanden, idet NH 3 -fordampning beregnes vha. emissionskoefficienter, denitrifikation med SIMDEN (Vinther & Hansen, 2004), udvaskning vha. N-LES3 (Kristensen et al., 2003), og ændringer i jordpuljen beregnes vha. C-TOOL (Petersen et al., 2005). Summen af N-tab og puljeændring, estimeret individuelt med de nævnte modeller, vil sjældent være lig med tabspotentialet (markoverskuddet) beregnet på grundlag af bedriftsbalancen. Der er derfor indlagt en simpel algoritme, hvor denne rest fordeles mellem høstudbytte, denitrifikation, jordpuljeændring og udvaskning. Dvs., at beregning af N-udvaskning med Farm-N foretages med N-LES3, men korrigeres i forhold til bedriftsbalancen. Farm-N er beskrevet mere indgående af Vinther et al. (2007). I Tabel 1 er vist to eksempler på resultater (kg N/ha) fra Farm-N-beregninger, hhv. en svine- og en kvægbedrift, hvor merudvaskningen pr. DE efter tilførsel af hhv. svinegylle og kvæggylle kan beregnes. Disse to eksempler er efterfølgende anvendt til belysning af, hvad tidshorisonten betyder for den beregnede udvaskning. Det skal bemærkes, at begge eksempler er beregnet ved tørt klima (4200 Slagelse), at svinebedriften er placeret på lerjord (JB6) og kvægbedriften på sandjord (JB3), og at for begge bedrifter er beregningerne gennemført dels med kun handelsgødning og dels med hhv. svinegylle (1,4 DE/ha) og kvæggylle (1,7 DE/ha). Korrektion af rest Som nævnt vil summen af N-tab og puljeændring, estimeret med individuelle modeller, sjældent være lig med markoverskuddet, og der fremkommer en rest, som bliver fordelt med 45% til høstudbytte (salgsafgr.+halm), 10% til denitrifikation, 10% til jordpuljeændring og 35% til udvaskning. I eksemplerne i Tabel 1 varierer den beregnede rest mellem -12,7 og 2,5 kg N/ha, og rest-korrigerede værdier er markeret med gult, hvor det ses, at de endelige værdier for udvaskning varierer fra 30,6 til 54,5 kg N/ha. Den anvendte fordelingsnøgle svarer til marginalændringen, udtrykt som fordeling i % på enkeltposter ved en ændring på 1 kg handelsgødnings-n/ha (Tabel 9 s. 43 i Petersen et al., 2006). Dette var det nærmeste, vi kunne komme ved den påkrævede hurtige udvikling af Farm-N til administrativt værktøj, men det bør efter vores mening analyseres nærmere, om denne fordeling er den mest hensigtsmæssige måde at fordele rest på, hvis modellen skal anvendes til supplerende beregninger i forbindelse med den videre implementering af vandrammedirektivet, sådan som det antydes i baggrunden for bestillingen. Restkorrektionen er kun meningsfyldt, såfremt indsats og udbytter i markbalancen er præcise, hvorved der kan beregnes en korrekt markbalance til vurdering af de potentielle tab. I fremtidige beregninger vil der sandsynligvis ske en 3
5 effektivisering med højere udbytter og/eller lavere indsats af gødning, ligesom afgrødevalg og sædskifter sandsynligvis vil ændres. I de efterfølgende beregninger af tidshorisontens betydning, er der derfor taget udgangspunkt i de ukorrigerede værdier. Tabel 1. Eksempler på Farm-N-beregninger for en svine- og en kvægbedrift. Se tekst for yderligere forklaring. Svinebedrift Jordtype Sædskifte Klima Gødningstype Udnyttelsespct. C/N JB6 JB6 S2 S2 tørt (4200) tørt (4200) handelsgødning svinegylle Input: Handelsgødning Husdyrgødning Udsæd N-fiksering Nedbør I alt Output: Korrigeret Korrigeret Salgsafgr. + halm Markbalance NH3-tab Denitrifikation Jordpulje Udvaskning Rest Kvægbedrift Jordtype Sædskifte Klima Gødningstype Udnyttelsespct. C/N JB3 (vandet) JB3 (vandet) K4 K4 tørt (4200) tørt (4200) handelsgødning kvæggylle år Input: Handelsgødning Husdyrgødning Udsæd N-fiksering Nedbør I alt Output: Korrigeret Korrigeret Salgsafgr. + halm Markbalance NH3-tab Denitrifikation Jordpulje Udvaskning Rest Merudvaskning fra husdyrgødning med nuværende tidshorisont på 10 år I eksemplerne i Tabel 1 ses, at tilførsel af 140 kg N/ha (1,4 DE/ha) med svinegylle medfører, at den korrigerede udvaskning stiger fra 30,6 til 35,3 kg N/ha, svarende til en merudvaskning på (35,3-30,6)/1,4 = 3,4 kg N/DE. Tilsvarende medfører tilførsel af 1,7 DE/ha i kvæggylle en stigning fra 50,5 til 54,5 kg N/ha, svarende til en merudvaskning på 2,3 kg N/DE. Merudvaskningen fra husdyrgødning beregnet med Farm-N afhænger af en række faktorer, så som jordtype, klima, sædskifte, udnyttelsesprocent og gødningstype. Tabel 2 viser typiske Farm-N-beregnede intervaller for merudvaskning fra husdyrgødning, udbragt på et svinesædskifte (S2) og et kvægsædskifte (K4) på hhv. en sandjord (JB3) og en lerjord (JB6). Tabel 2. Typiske intervaller for Farm-N-beregnet merudvaskning fra husdyrgødning udbragt på et svinesædskifte (S2) og et kvægsædskifte (K4) på en sandjord (JB3) og en lerjord (JB6). Tidshorisont 10 år. Udnyttelses procent Sædskifte S2 Sædskifte K4 Interval JB3 JB6 JB3 JB6 (kg N/ha) Svinegylle Kvæggylle
6 Det ses her, at merudvaskningen fra kvæggylle generelt er lavere end fra svinegylle, hvilket primært skyldes forskelle i afgrødesammensætning på kvæg- og svinebrug. Især kløvergræsmarker til slæt på kvægbrug bidrager til lav udvaskning. I eksemplerne i Tabel 1 ses, at der efter tilførsel af 1,4 DE/ha svinegylle er indlejret 13 kg N/ha i jordpuljen, svarende til ca. 9 kg N/ha/DE. Efter tilførsel af 1,7 DE/ha kvæggylle er der indlejret 29,3 kg N/ha i jordpuljen, svarende til ca. 17 kg N/ha/DE. Effekt af længere tidshorisont på merudvaskning fra husdyrgødning Baseret på modelberegninger med FASSET og C-TOOL har Petersen (2010) beregnet hvorledes tidshorisonten påvirker merudvaskningen fra svine- og kvæggylle ( Fig. 1.) Der er taget udgangspunkt i 100 kg N udbragt i gylle, som fortrænger henholdsvis 75 (svinegylle) og 70 (kvæggylle) kg N fra handelsgødning. En del af de ekstra tilførte, respektive 25 og 30 kg N, vil give anledning til en mer-udvaskning i forhold til udvaskningen fra handelsgødning. Det er her antaget, at organisk N tilført en gennemsnitlig dansk jord udvaskes med 45% af det mineraliserede, samt at mineralsk N udvaskes med 33 %. C-TOOL, som indgår i Farm-N, er anvendt til at vise tidsforløbet. Fig. 1. Effekt af tidshorisont på mer-udvaskning fra svine- og kvæggylle (Petersen, 2010). Det ses i følge Petersen (2010), at selv 200 år efter tilførslen af gylle, er mer-udvaskningen stammende fra gylle ikke fuldt manifesteret (stiplede linjer). Efter 50 år er udvaskningen fra organisk stof i gyllen 40% af det samlede potentiale, hvor det dog understreges, at forskellige kombinationer af jord, klima og sædskifte kan give forskelle fra denne idealiserede og gennemsnitlige betragtning. Endvidere ses i Fig. 1, at med en tidshorisont på 50 år vil merudvaskningen fra udbragt husdyrgødning være omtrent dobbelt så stor, efter 100 år ca. 3 gange så stor og ved en evighedsbetragtning ca. 4 gange så stor, som med en tidshorisont på 10(-20) år (Petersen, 2010). Disse relationer mellem tidshorisont og merudvaskning kan danne grundlag for en simpel metode til beregning af udvaskningen på længere sigt. 5
7 Forslag til princip for beregning af udvaskning på lang sigt med Farm-N Ved beregning af den langsigtede udvaskning tages udgangspunkt i den beregnede opbygning af N i jordpuljen, der allerede beregnes i Farm-N med C-TOOL modulet. Denne pulje er et udtryk for hvor meget organisk N der er tilbage i jorden efter 10 år, og som kan udvaskes over en lang tidshorisont (Fig. 2). Andelen af jordpulje-n der udvaskes på langt sigt er afhængig af en lang række faktorer som jordtype, klima, jordbehandling, afgrødevalg, og herunder også anvendelsen af efterafgrøder. Da det, undtaget jordtypen, er umuligt at forudsige, hvor meget disse faktorer ændrer sig i fremtiden, foreslår vi, at beregningen baseres på en simpel fast udvaskningsfaktor set over en meget lang periode (f.eks. 150 år). En sådan faktor kan baseres på allerede gennemførte simuleringer udført i FASSET modellen (Petersen et al. 2006). I Petersen et al. (2006) er f.eks. beregnet, at udvaskningen af N i jordpuljen er 44% i løbet af 150 år. beregnet som gennemsnit af JB3 og JB6 jord med tørt og vådt klima, og med 10% efterafgrøder i sædskiftet. Man kunne også gøre en sådan faktor jordtypeafhængig, men det vil kræve, at der gennemføres nye omfattende simuleringer i FASSET. Det kan endvidere forventes, at der vil være en betydelig vekselvirkning mellem jordtype og øvrige betydende (usikre) faktorer. Det foreslås derfor at udelade en sådan jordtype effekt på udvaskningsfaktoren. Tidsfaktor: Udvaskningsfaktoren kan endvidere reguleres af en tidsfaktor. Vi foreslår at der laves en simpel matematisk beskrivelse af tidsfaktoren, baseret på tidsforløb for mineralisering af organisk N beskrevet i C- TOOL/FASSET modellen. Fig. 2. Størrelsen af den C-TOOL beregnede jordpulje som funktion af tidshorisont. Se tekst for yderligere forklaring. I Farm-N beregner C-TOOL størrelsen af jordpuljen efter 10 år, og Fig. 2 viser hvorledes denne pulje ifølge C-TOOL reduceres i løbet de efterfølgende 300 år. Eksempelvis er jordpuljen efter 50 år reduceret til 54% af hvad den var ved 10 år (beregnet i Farm-N) og de resterende 46% er mineraliseret og efterfølgende dentrificeret, udvasket eller er fjernet i forbindelse med høst. Ved beregning af merudvaskning ved længere tidshorisont er det her antaget, at en andel på 0,4 af det mineraliserede jordpulje-n er udvasket. Det skal nævnes, at kurveforløbet vist i Fig. 2 er beregnet på basis af nogle få modelleringer med internetversionen af C-TOOL, og at der bør foretages flere model-kørsler med forskellige jordtyper og afgrøder. Resultaterne her er forløbige og skal tages med forbehold. Der kan ikke gives noget fagligt entydigt svar på, hvor lang tidshorisonten for den langsigtede udvaskning bør være, og det er som nævnt i indledningen til besvarelsen ikke en diskussion, vi adresserer i dette notat. 6
8 Mer-udvaskning, kg N/DE Da den beregnede langsigtede udvaskningsrisiko kun tænkes anvendt som et supplement til de øvrige beregninger i Farm-N, er tidshorisonten heller ikke så afgørende, og det kan foreslås at udgangspunktet er 50 eller 100 år. Det vil dog også være muligt at indbygge en variabel tidshorisont i modellen, således at tidshorisonten gøres fleksibel. Beregning af udvaskning på lang sigt med Farm-N Med udgangspunkt i det ovenfor beskrevne princip for beregning af udvaskning på langt sigt, er der til orientering gennemført nogle foreløbige beregninger af den samlede merudvaskning ved anvendelse af varierende tidshorisont. Der er regnet videre på eksemplerne i Tabel 1. Det skal understreges, at disse beregninger er foreløbige og skal tages med forbehold, men resultaterne vist i tabellerne og figuren herunder synes at være i rimelig overensstemmelse med FASSET-simuleringerne, vist i Fig 1. I Fig. 3 og Tabel 3 skal bemærkes, at merudvaskningen er beregnet ved typisk jordtype på de to postnumre, som er valgt som repræsentanter for sand- og lerjord på tørt og fugtigt klima. Tabel 3. Eksempel på Farm-N-beregnet merudvaskning fra husdyrgødning udbragt på et svinesædskifte (S2) og et kvægsædskifte (K4) på en sandjord (JB3) og en lerjord (JB6) ved tørt eller vådt klima. Tidshorisont år. Svinebedrift (S2; svinegylle) Kvægbedrift (K4; kvæggylle) Merudvaskning, kg N/ha/DE Merudvaskning, kg N/ha/DE Tidshorisont Lerjord (JB6) Sandjord (JB3 vandet) Lerjord (JB6) Sandjord (JB3 vandet) Gns. Tidshorisont Tørt klima Vådt klima Tørt klima Vådt klima Tørt klima Vådt klima Tørt klima Vådt klima Gns. 10 år år år år år år år år år år S2 svinegylle K4 kvæggylle Tidshorisont Fig. 3. Eksempel på effekt af tidshorisont på mer-udvaskning fra svine- og kvæggylle. Gennemsnit af jordtype og klima, som vist i Tabel 3. Det ses at den valgte tidshorisont har stor betydning for den beregnede merudvaskning fra tilført husdyrgødning. Specielt for kvæggylle, som har et højere C/N-forhold end svinegylle, har tidshorisonten betydning, idet merudvaskningen her øges med en faktor 2 ved at øge tidshorisonten fra 10 til 50 år, hvorimod det for svinegylle kun drejer sig om en faktor 1,4. Det skal dog understreges, at eksemplerne ovenfor er beregnet på basis af høstudbytter og N-udnyttelse, som vi kender det i dag. I fremtiden forventes, at der med nye højtydende afgrøder (forædling) kan opnås øgede høstudbytter samt en mere effektiv udnyttelse af N-gødningen, hvorved den beregnede N-balance 7
9 bliver lavere. Blot en mindre udbyttestigning og en lidt mere effektiv udnyttelse af N-gødskningen vil have konsekvenser for den beregnede mer-udvaskning. Det er derfor vigtigt at huske, at beregningerne i eksemplerne ovenfor viser resultatet af en alt andet lige beregning, hvor udbytter og N-effektivitet er uændrede i forhold til i dag. Udvikling af IT modul Udbygning af Farm-N med et modul til beregning af merudvaskning ved længere tidshoriont kræver, at modellen udbygges med en database, hvorfra parametre og koefficienter til C-TOOL kan hentes. Det forventes at tage 2-3 mandemåneder at opstille en sådan database og udvikle et IT modul, inkl. nødvendige indledende analyser og efterfølgende test. Referencer Kristensen, K., Jørgensen, U. & Grant, R. (2003) Genberegning af modellen N-LES. Baggrundsnotat til VMPIIslutevaluering. Danmarks JordbrugsForskning og Danmarks Miljøundersøgelser. Petersen, B. M. (2010) Udvaskningsandelen af organisk bundet N. Internt notat, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Århus Universitet, Petersen, B. M., Berntsen, J. & Jørgensen, U. (2005) Vurdering af et værktøj til VVM-screening, set i relation til hvad der sker med kvælstof tilført jorden med husdyrgødning. Dette notat findes i FarmN-fanebladet dokumentation med titlen: Samspillet mellem jordpuljeændringer, N-balancer og udvaskning. Petersen, J., Petersen, B. M., Blicher-Mathiesen, G., Ernstsen, V., and Waagepetersen, J. (2006) Beregning af nitratudvaskning. Forslag til metode, der sikrer ensartethed i sagsbehandlinggen i forbindelse med fremtidig miljøgodkendelse af husdyrudvidelser. Danmarks JordbrugsForskning. Rapport.Markbrug 124, Vinther, F. P. & Hansen, S. (2004) SimDen - en simpel model til kvantificering af N2O-emission og denitrifikation. DJF rapport Markbrug 104, Vinther, F. P., Kristensen, I. S., and Jørgensen, M. S. (2007) Beregningsmetode for kvælstofudvaskning. Farm-N.dk: 8
Indhold. Beregning af N udvaskning i Farm N med ændret tidshorisont
1 Beregning af N udvaskning i Farm N med ændret tidshorisont Finn Pilgaard Vinther, Peter Sørensen, Margit Styrbæk Jørgensen og Ib Sillebak Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Fødevareministeriet
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om effekt af udnyttelsesprocent for afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i
Læs mereBEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING
BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING Seniorforsker Finn P. Vinther Seniorforsker Ib S. Kristensen og IT-medarbejder Margit S. Jørgensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion
Læs mereFarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Hovborg, 271108 FarmN Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum AARHUS A UNIVERSITET I E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indhold Overordnet
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereFarmN BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING OUTPUT INPUT BEDRIFTSBALANCE MARKOVERSKUD. NH 3 -fordampning Denitrifikation Jordpuljeændring Udvaskning
BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING Finn P. Vinther, Ib S. Kristensen og Margit S. Jørgensen, Århus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter
Læs mereNotatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem
Læs mereKvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mereVedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
Læs mereEffekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning
Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer
Læs mereBidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen
Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering
Læs mereOMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET
OMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET Bjørn Molt Petersen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 1 JORDENS ORGANISKE PULJE Kvælstof-bombe? Afgørende faktor for frugtbarhed
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereVedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle
Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 22. november 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om afgrøders betydning for udvaskningen til brug for en sårbarhedsdifferentieret regulering
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende kvælstofkvote til arealer med vildtstriber Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 24-08-2010
Læs mereNotat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab.
Notat til Gotfredsen-udvalget. D.29/9-2006 Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Ib Sillebak Kristensen og Troels Kristensen
Læs mereEfterafgrøder som virkemiddel i FarmN.
1 Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. Der gives her en kort beskrivelse af hvordan efterafgrøder håndteres i FarmN og hvilken effekt efterafgrøder har på N-udvaskning i standardsædskifterne. Alle beregninger
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/92-2011/12 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 025 JULI 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG
Læs mereKvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET -21/11 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 8 JUNI 212 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG N
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
NLES3 og NLES4 modellerne Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Indhold Modelstruktur NLES4 og NLES3 Udvaskning beregnet med NLES4 og NLES3 Marginaludvaskningen Empirisk N
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,
Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs merePlantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende omregningsfaktor mellem energiafgrøde og efterafgrøde Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato:
Læs mereFinn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik
Læs mereNotat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse
Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen
Læs mereSupplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen
Læs mereVidereudvikling af grønne regnskaber i landbruget
Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af to spørgsmål vedrørende udbygget notat (dateret 28/1 2015) om analyse af overlapstolerance i forbindelse
Læs mereBAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller
Læs mereBesvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
Læs mereVurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011
Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte
Læs mereC12 Klimavenlig planteproduktion
C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om test af saftafløb fra lagret fiberfraktion DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 01. november 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk
Læs mereNotat om estimat af generel faktor for merudvaskning af kvælstof ved at anvende husdyrgødning frem for handelsgødning
Notat om estimat af generel faktor for merudvaskning af kvælstof ved at anvende husdyrgødning frem for handelsgødning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juli 2015 Gitte Blicher-Mathiesen
Læs mereSom svar på bestillingen fremsendes hermed vedlagte notat Opdaterede omregningsfaktorer
RHUS UNIVRSITT D - NTIONLT NTR FOR FØDVRR OG JORDBRUG Naturrhvervstyrelsen Notat vedr. Opdaterede omregningsfaktorer mellem efterafgrøder og forøgelse/nedsættelse af kvælstofkvoten Naturrhvervstyrelsen
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/ /13
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/93-2012/13 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 046 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereA3: Driftsmæssige reguleringer
Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.
Læs mereLevering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for
Læs mereUdvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet
Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. september 2014 Gitte Blicher-Mathiesen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af kvælstofeffekten af forbud mod jordbearbejdning med indførelse af nye undtagelser
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug Landbrugsstyrelsen
Læs mereKoordinator for DJF s myndighedsrådgivning
Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858
Læs mereStandardsædskifter og referencesædskifter
NOTAT Standardsædskifter og referencesædskifter Erhverv J.nr. Ref. Den 8. februar 2012 Dette notat indeholder tabeller, som viser de standardsædskifter, der kan anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1994/ /15
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1994/95-2014/15 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 079 JULI 2016 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1995/ /16
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1995/96-2015/16 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 099 JUNI 2017 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne
Læs mereSom besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA DCA Nationalt Center for Fødevarer
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A11-16 Susanne
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Vedrørende vurdering af ansøgning om officiel anerkendelse af Dansk Miniature Heste Forening som
Læs mereVurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder
Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen
Læs mereStatusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle
Læs mereEffekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Læs mereNLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)
NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) Christen D. Børgesen. Agroøkologi, AU Jørgen E. Olesen. Agroøkologi, AU Peter Sørensen. Agroøkologi, AU Gitte Blicher-Mathisen. Bioscience, AU Kristian M.
Læs mereNotat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016
Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereGrønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11
Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereAnsøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer Version 5 Dato :00:00. Type
husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 16 Godkendelse Ansøgningsnummer 58259 Version 5 Dato 10-02-2015 00:00:00 Navn Johannes Søgård Adresse Klodhøjvej 50 Telefon 75335253 Mobil 20995833 E-Mail Kort
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem pligtige efterafgrøder og alternative virkemidler
Læs mereVedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen
Læs mereSamarbejde mellem de to nationale centre i Science and Technology Snitflader og fælles processer i myndighedsrådgivning
Samarbejde mellem de to nationale centre i Science and Technology Snitflader og fælles processer i myndighedsrådgivning Internt notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi og DCA Nationalt Center
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/94-2013/14 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 063 JULI 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/94-2013/14 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 063 JULI 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereEffekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne
Danmarks JordbrugsForskning November 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne
Læs mereLandbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab
Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Jens B Larsen Komosevej 15 862 Kjellerup Den 3. marts 216 CVR-nr. 8124519 Kode til GHI: 84581 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode
Læs mere0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn
Læs mereAnsøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer Version 3 Dato :00:00. Type
husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 16 Godkendelse Ansøgningsnummer 65113 Version 3 Dato 15 05 2014 00:00:00 Navn Richard Peeters Adresse Slaugvej 8 Telefon 75 33 32 51 Mobil 20992150 E Mail Kort
Læs mereDen forventede udvikling frem til 2015
Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud
Læs mereNæringsstofregnskaber vist som balancerede netværk
Projektartikel Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Indledning I pilotprojekt om balanceregnskaber opstilles næringsstofregnskaberne i tabeller. Men sådanne regnskaber kan også ses som (balancerede)
Læs mereGrønne regnskaber 2003
Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereKløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
Læs mereNotat vedrørende DJF s elektroniske kortmateriale på arealanvendelse og jordbund. Fødevareministeriet Departementet
Fødevareministeriet Departementet DET Susanne Elmholt Dato: 10. november 2008 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) ved Aarhus Universitet har 3. november 2008 fra departementet i Fødevareministeriet
Læs mereSkønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereArealkortlægning og forureningstrusler
M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg Kommune August 2008 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg
Læs mereHvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereKvægbedriftens klimaregnskab
Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen
Læs mere