MAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse"

Transkript

1 MAKROøkonomi Kapitel 3 - Nationalregnskabet Vejledende besvarelse Opgave 1 I et land, der ikke har samhandel eller andre transaktioner med udlandet (altså en lukket økonomi) produceres der 4 varer, vare A, vare B, vare C og vare D. Det antal, der produceres og de tilhørende priser samt forbrug i produktionen, er for hver enkelt vare vist i tabellen. Mængde Pris Forbrug i produktionen Stk. Kr. Kr. Vare A Vare B Vare C Vare D Desuden oplyses følgende: Produktskatter, netto Kr Andre produktskatter, netto Kr Afskrivninger Kr Samlede skatter Kr Desuden kan det oplyses, at - lønandelen, det vil sige lønomkostningerne i forhold til bruttofaktorindkomsten (BFI), er på 60 procent - det private forbrug (C) udgør 55 procent af bruttonationalproduktet - de private investeringer (I) udgør 25 procent af bruttonationalproduktet 1. Du bedes beregne a. Produktionsværdien i landet (PV) b. Bruttoværditilvæksten (BVT) c. Bruttonationalproduktet (BNP) d. Bruttofaktorindkomsten (BFI) e. Overskud i produktionen f. Det offentlige forbrug og investeringer (G) g. Den private opsparing (S) Forbrug i Mængde Pris PV produktionen BVT a og b. Vare A Vare B Vare C Vare D

2 c. + Produktskatter netto = BNP d. BVT Andre produktskatter netto = BFI e. BFI Afskrivninger Løn Overskud i produktionen Da C + S + T = BNP = C + I + G i en lukket økonomi har vi, at f. BNP Privat forbrug C (0,55 gange BNP) Private investeringer I (0,25 gange BNP) = Offentligt forbrug og investeringer, G g. BNP Privat forbrug C Skatter T = Privat opsparing S I hvilket prisniveau opgøres a. Bruttoværditilvæksten (BVT) Bruttoværditilvæksten opgøres i basispriser b. Bruttonationalproduktet (BNP) Bruttonationalproduktet opgøres i markedspriser c. Bruttofaktorindkomsten (BFI) Bruttofaktorindkomsten opgøres i faktorpriser d. Forsyningsbalancen normalt Forsyningsbalancen opgøres normalt i markedspriser 3. Hvorledes er de private investeringer finansieret? De er finansieret ved dels privat opsparing dels offentlig opsparing idet I = S + (T-G) i en lukket økonomi. Vi har ovenfor beregnet, at Privat opsparing S Offentligt opsparing (T - G)

3 = de private investeringer (I) Opgave 2 I et andet land produceres der tre varer, vare X, vare Y og vare Z. Det antal, der produceres, og de tilhørende priser, er for hver enkelt vare vist i tabellen. Mængde Stk. Pris Vare X Vare X Vare Y Vare Y Vare Z Vare Z Kr. Der er ingen forbrug i produktionen. Produktionsværdien (PV) svarer således til bruttoværditilvæksten (BVT). Vi ser ligeledes bort fra diverse afgifter mm. BVT svarer således også til BNP. 1. Du bedes beregne a. BVT i løbende priser for 2005, 2006 og 2007 BVT i løbende priser beregnes som pris gange mængde vare for vare og år for år. Det vil sige, at Vare X Vare Y Vare Z b. BVT i faste priser (2005 priser) for 2005, 2006 og 2007 BVT i faste priser beregnes som prisen år for år gange med mængderne i Det vil sige, at Vare A Vare B Vare C c. Den økonomiske vækst i 2006 og 2007 Den økonomiske vækst beregnes som den procentvise stigning i BVT (BNP) i fastepriser fra år til år. Der er således en økonomisk vækst på 1,0 procent i 2006 og en økonomisk vækst på 3,3 procent i d. Den procentvise stigning i priserne i 2006 og

4 i. Hint: Først dividerer du BVT i løbende priser med BNP i faste priser for hvert af årene. Derefter beregner du den procentvise stigning i priserne Prisindeks 100,0 103,5 108,6 Prisstigning i procent 3,5% 4,9% e. Hvad er problemet i den form for traditionelle fastprisberegninger? Problemet ved de traditionelle fastprisberegninger er, at de vægte, som de enkelte varer indgår med er faste (i dette tilfælde 2005 mængderne). Det betyder, at de traditionelle fastprisberegninger ikke tager hensyn til, at når prisen på en varer stiger mere end prisen på andre varer, så vil forbrugerne normalt købe mindre af den. Omvendt vil de købe mindre, af de varer, der er blevet relativ billigere. De traditionelle fastprisberegninger komme derfor normalt til at over- eller undervurdere den økonomiske vækst. I dette tilfælde overvurderes den økonomiske vækst i 2007, i det den samlede mængdemæssige stigning kun er 3,0 procent. f. Hvordan løser de kædede værdier problemet? Når der beregnes kædede værdier ændres vægtgrundlaget løbende. De vækstrater, man kommer frem til ved at anvende kædede værdier, er derfor mere præcise end de vækstrater man kom frem til i de traditionelle fastprisberegninger. Ulempen er imidlertid, at kædede værdier ikke er nær så gennemskuelige som de traditionelle fastprisberegninger. Specielt, at de kædede værdier fx for forsyningsbalancen ikke umiddelbart kan lægges sammen. 4

5 Opgave 3 1) Økonomisk vækst måles ofte ved den procentvise stigning i et lands bruttonationalprodukt BNP. Forklar hvordan BNP beregnes, og hvad det er et udtryk for? BNP, der er et udtryk for den samlede værditilvækst i et samfund opgjort i markedspriser, kan beregnes på flere måder. For det første kan beregnes BNP som bruttoværditilvæksten BVT plus produktskatter (moms og afgifter) minus produktsubsidier (varetilskud). Da BVT = Produktionsværdi forbrug i produktionen kan BNP således beregnes som BNP = Produktionsværdi forbrug i produktionen + produktstakket produktsubsidier. For det andet kan BNP opgøres fra virksomhedernes side som C + I + G + (X Z) (altså forsyningsbalancen) og fra husholdningernes side som C + S + T som illustreret i nedenstående figur. (Idet det huskes, at en del af I, G og X retter sig mod udlandet som import Z. 2) BNP har været kritiseret for både hvad der regnes med i BNP og hvad der ikke regnes med. Du bedes redegøre for kritikken herunder hvad der regnes med i BNP og hvad der ikke regnes med? For det første rettes der kritik af, at BNP ikke inddrager væsentlige forhold vedrørende velfærden som fritid, arbejdsmiljø, indkomstfordeling og andre former for livskvalitet. Det skal dog bemærkes, at BNP ikke er et mål for velfærden, men alene et mål for den samlede værditilvækst i et land, altså velstanden. For det andet kritiseres BNP for heller ikke at måle velstanden, idet BNP hverken inddrager det arbejde, som der foregår i hjemmet eller sort arbejde. Man skal således passe på med direkte at sammenligne BNP både over tiden på tværs af lande, hvor der er væsentlige kulturelle forskelle mellem, hvad der produceres erhvervsmæssigt og hvad der produceres i hjemmet. 5

6 Omvendt kritiseres BNP også for at tælle for meget med, fx transportudgifter der måske burde indgå som forbrug i produktionen og dermed ikke tælle med i BNP. Ligeledes kritiseres BNP for ikke at tage hensyn til den påvirkning af miljøet, som produktionen medfører. 3) Du bedes redegøre for forskellen mellem BNP, BVT og BFI. Bruttofaktornationalprodukt, BNP (markedspriser) - Produktskatter, netto = Bruttoværditilvækst, BVT (Basispriser) - Andre produktionsskatter, netto = Bruttofaktorindkomst, BFI (faktorpriser) BNP opgør således den samlede værditilvækst i markedspriser, BVT opgør den i basispriser og BFI opgør værditilvæksten i faktorpriser. 4) Du bedes redegøre for forskellen mellem BNP, BNI og disponibelt BNI. Bruttonationalprodukt, BNP + Aflønning af ansatte og formueindkomst fra udlandet, netto = Bruttonationalindkomst, BNI + Løbende overførsler fra udlandet = Disponibel bruttonationalindkomst Som vi så ovenfor er BNP den samlede værditilvækst af de varer der produceres i Danmark. Idet vi korrigerer for aflønning af ansatte og formueindkomst ind og ud af landet, kommer vi frem til bruttonationalindkomst BNI. Mens BNP således udtrykker den værditilvækst, der er skabt i Danmark, udtrykker BNI den værditilvækst, der er skabt af personer bosiddende i Danmark. Korrigerer vi endvidere for andre løbende overførsler, der krydser landegrænsen, primært i forbindelse EU-medlemskabet og ulandsbistanden, kommer vi frem til den disponible nationalindkomst, der således er beløb danskerne efter betaling af skatterne kan råde over til forbrug og opsparing. 6

7 Opgave 4 Af statistisk tiårsoversigt 2007 fremgår nedenstående forsyningsbalance. Forsyningsbalance (årlig realvækst i pct.) efter art og tid mia. kr BNP 1.069,5 2,8 3,2 2,2 2,6 3,5 0,7 0,5 0,4 2,1 3,1 3,2 + Import af varer og tjenester, Z 352,7 3,3 9,5 8,5 3,5 13,0 1,9 7,5-1,6 7,0 10,8 14,0 Endelig anvendelse i alt 1.422,1 3,0 4,8 3,8 2,8 6,0 1,0 2,5-0,2 3,5 5,3 6,5 Eksport af varer og tjenester, X 405,1 4,2 4,9 4,1 11,6 12,7 3,1 4,1-1,0 2,2 7,3 9,6 Indenlandsk endelig anvendelse i alt, C + I + G 1.017,0 2,5 4,7 3,7-0,6 3,2 0,0 1,7 0,2 4,1 4,3 4,9 Privat forbrugsudgift, C 541,7 2,2 3,0 2,3-0,4 0,2 0,1 1,5 1,0 4,7 4,2 3,4 Offentlig forbrugsudgift, G 271,7 3,6 0,7 3,5 2,4 2,3 2,2 2,1 0,7 1,6 1,1 1,2 Faste bruttoinvesteringer, I ** 203,6* 5,9 10,2 8,2 0,0 7,4 1,4 0,1-0,2 5,6 9,6 11,2 * er inklusiv lagerændringer på 3,2 mia. kr. ** De faste bruttoinvesteringer er inklusiv de offentlige investeringer. G indeholder således her kun det offentlige forbrug. 1. I hvilke år, har der været højkonjunktur i Danmark, og i hvilke år, har der været lavkonjunktur? Man betegner det som højkonjunktur, når den økonomiske vækst er over omkring 2 procent og lavkonjunktur, når den er under. Der var således højkonjunktur frem til og med 2000, dog med en begrænset vækst (2,2 %) i Derefter var der decideret lavkonjunktur frem til og med Specielt i 2005 og 2006 har der atter været højkonjunktur 2. Hvad er den største enkeltpost i beregningen af BNP det private forbrug (C), de faste bruttoinvesteringer (I), det offentlige forbrug (G) eller nettoeksporten (X-Z)? Det ses, at i 1996 udgjorde det private forbrug C 50,6 % af BNP (541,7 mia. i forhold til 1.036,5 mia.). Privatforbruget er dermed den største enkeltpost på forsyningsbalancen og har dermed stor betydning for udviklingen i den økonomiske vækst. Dette gælder ikke kun i Danmark men i langt de fleste lande. 3. I hvilke år var stigningen i BNP større end stigningen i den indenlandske endelige anvendelse? Det var den i 1996, 1999, 2000, 2001 og Hvad fortæller det om nettoeksportens bidrag til BNP? I disse år steg den indenlandske efterspørgsel således mindre end BNP. Det betyder, at nettoeksporten må have trukket væksten op. Man siger, at nettoeksporten har bidraget positivt til BNP. Omvendt ses nettoeksporten fx i 1997 at have bidraget markant negativt til udviklingen i BNP (hvilket forværrede betalingsbalancen og førte til et politisk indgreb kaldet pinsepakken) 5. I 1999 falder den endelige indenlandske anvendelse 0,6 procent i forhold til året før. Hvad skyldes dette fald? Det skyldes først og fremmest et faldende privatforbrug og et uændret niveau for de private investeringer. 6. Hvorfor er den økonomiske vækst alligevel 2,6 procent i 1999? 7

8 Det skyldes netop en meget gunstig udvikling i nettoeksporten, hvor eksporten steg 11,5 procent og importen kun 3,5 procent. 7. I 2004 til 2006 var der stigende økonomisk vækst. Hvad skyldes denne stigning? Det skyldes en stigende indenlandsk efterspørgsel, hvor især privatforbruget og i de senere år også de private investeringer er steget kraftigt. Derimod har nettoeksporten bidraget negativt til udviklingen i denne periode. Opgave 5 1. Du bedes på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Statistikbanken ( indsætte de senest opdaterede tal for 2007 i nedenstående tabel. a. Du skal gå ind i menuen nationalregnskab og betalingsbalance / årligt nationalregnskab og anvende konto NAT01. Man kan vælge forskellige konti (flere valgmuligheder). Du anvender i. konto 1 kort udgave ii. konto kort udgave iii. konto 2.2 kort udgave iv. konto D1+D4 Aflønning af ansatte og formueindkomst fra udlandet, netto v. konto D.2-D.3 Produktions- og importskatter, minus subsidier fra udlandet, netto Mia. kr. Produktionsværdi i basispriser (PV): 2.820, ,1 - Forbrug i produktionen: 1.431, ,9 Bruttoværditilvækst (BVT): 1.389, ,2 + Produktskatter - Produktsubsidier 252,2 261,1 Bruttonationalprodukt (BNP): 1.641, ,3 Bruttoværditilvækst (BVT): 1.389, ,2 - (Andre produktskatter Andre produktsubsidier) -1,9-2,9 Bruttofaktorindkomst (BFI): 1.391, ,1 Bruttonationalproduktet (BNP): 1.641, ,3 + Aflønning af ansatte og formueindkomster fra udlandet, netto 25,1 26,1 + produktions- og importskatter minus subsidier fra udlandet 5,3 4,4 Bruttonationalindkomst (BNI): 1.672, ,8 + / - andre overførsler til/fra udlandet - 35,6-36,1 + / - løbende indkomst- og formueskatter mv. fra udlandet, netto 3,4 4,6 Disponibel bruttonationalindkomst (disp BNI): 1.339, ,3 8

I et år er der følgende transaktioner mellem Danmark og udlandet (i mia. kr.)

I et år er der følgende transaktioner mellem Danmark og udlandet (i mia. kr.) MAKROøkonomi Kapitel 4 - Betalingsbalancen Vejledende Besvarelse Opgave 1 I et år er der følgende transaktioner mellem Danmark og udlandet (i mia. kr.) Eksport af varer (fob) 450 Import af varer (fob)

Læs mere

Nationalregnskabet. Tema 6

Nationalregnskabet. Tema 6 Nationalregnskabet Tema 6 Nationalregnskabet Empirisk billede af det økonomiske kredsløb, Økonomien i fugleperspektiv, En helhedsorienteret beskrivelse, Grundlaget for økonomisk-politisk intervention Produktionsfaktorer

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskabet for Grønland * 2003:1. Nationalindkomsten er øget de seneste otte år

Nationalregnskab. Nationalregnskabet for Grønland * 2003:1. Nationalindkomsten er øget de seneste otte år Nationalregnskab 2003:1 Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001* Denne publikation indeholder tallene for Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001. Tal for perioden 1986-2000 er baseret på endelige

Læs mere

Nationalregnskab Marts-version

Nationalregnskab Marts-version Nationalregnskab 216. Marts-version April 217 Danmark Statistik Sejrøgade 11 21 København Ø Nationalregnskab 216. Marts-version Danmarks Statistik April 217 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/1 Nationalregnskab

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Væksten fortsatte i 2006

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Væksten fortsatte i 2006 Nationalregnskab 28:1 Nationalregnskab 26 Sammenfatning Væksten fortsatte i 26 Den samlede produktion målt i faste priser voksede med 2,6 pct. i 26. Det var noget højere end i 25, hvor væksten var på 1,

Læs mere

Nationalregnskab Juniversion

Nationalregnskab Juniversion Nationalregnskab 17. Juniversion Juni 18 Danmark Statistik Sejrøgade 11 1 København Ø Nationalregnskab 17. Juniversion Danmarks Statistik Juni 18 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk /1 Nationalregnskab

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Øvelse 2 - Samfundsøkonomi

Øvelse 2 - Samfundsøkonomi Øvelse 2 - Samfundsøkonomi Nationalregnskab II Sidste gang... Vi så på...hvordan kan BNP udregnes vha. input-output tabeller...bnp kan opgøres fra forskellige tilgange: anvendelse, indkomst og produktion...3

Læs mere

Nationalregnskab Martsversion

Nationalregnskab Martsversion Nationalregnskab 2017. Martsversion April 2018 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Nationalregnskab 2017. Martsversion Danmarks Statistik April 2018 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/12

Læs mere

Nationalregnskab Juni-version

Nationalregnskab Juni-version Nationalregnskab 216. Juni-version Juli 217 Danmark Statistik Sejrøgade 11 21 København Ø Nationalregnskab 216. Juni-version Danmarks Statistik Juli 217 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/14 Nationalregnskab

Læs mere

Nationalregnskab Martsversion

Nationalregnskab Martsversion Nationalregnskab 2018. Martsversion Marts 2019 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Nationalregnskab 2018. Martsversion Danmarks Statistik Marts 2019 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/11

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 2, FORÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ ST SB Statistisk

Læs mere

Nationalregnskab. Nyt nationalregnskab 2009:1. Sammenfatning

Nationalregnskab. Nyt nationalregnskab 2009:1. Sammenfatning Nationalregnskab 2009:1 Sammenfatning Det nye produktionsbaserede nationalregnskab giver overblik over samfundsøkonomien. Samtidig giver statistikken et billede af samspillet mellem erhverv, husholdninger

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Nationalregnskab og betalingsbalance 1. Dansk økonomi 1990 til 2003 Nationalregnskab og betalingsbalance Figur 1 Årlig realvækst i BNP 1990-2003 6 5 4 3 2 Procent Magre og fede år Dansk økonomi fortsatte

Læs mere

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber

Læs mere

Nationalregnskab Juniversion

Nationalregnskab Juniversion Nationalregnskab 2018. Juniversion Juni 2019 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Nationalregnskab 2018. Juniversion Danmarks Statistik Juni 2019 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/11 Nationalregnskab

Læs mere

Nationalregnskab. Indledning

Nationalregnskab. Indledning Nationalregnskab 1# Indledning Formål: et helhedsbillede af økonomien i et land Hvorfor: økonomisk politik dvs regulere økonomien for at udglatte uønskede svingninger Midler: regnskabsprincipper europæiske

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Nationalregnskab og betalingsbalance 1. Dansk økonomi 1990 til 2002 Nationalregnskab og betalingsbalance Figur 1 Årlig realvækst i BNP 1990-2002 6 5 4 3 2 1 Procent Magre og fede år Dansk økonomi har siden

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

Nationalregnskab. Indledning

Nationalregnskab. Indledning Nationalregnskab 1# Indledning Formål: et helhedsbillede af økonomien i et land Hvorfor: økonomisk politik dvs regulere økonomien for at udglatte uønskede svingninger Midler: regnskabsprincipper europæiske

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Nationalregnskab og betalingsbalance 1. Dansk økonomi 1990 til 2001 Nationalregnskab og betalingsbalance Figur 1 Årlig realvækst i BNP 1990-2001 6 5 Procent Magre og fede år Dansk økonomi har igennem det

Læs mere

NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE

NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 12 - Stabiliseringspolitik på langt sigt. Vejledende besvarelse. Opgave 1

MAKROøkonomi. Kapitel 12 - Stabiliseringspolitik på langt sigt. Vejledende besvarelse. Opgave 1 MAKROøkonomi Kapitel 12 - Stabiliseringspolitik på langt sigt Vejledende besvarelse Opgave 1 Antag en lille åben økonomi med faste valutakurser og frie kapitalbevægelser. Landet har oparbejdet et pænt

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

National- regnskab og offentlige finanser

National- regnskab og offentlige finanser National- regnskab og offentlige finanser Dansk økonomi Finansielle fordringer Inflationen BNP i international sammenligning Den offentlige sektor Offentlig forvaltning og service Skatter og afgifter Opgave-

Læs mere

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015 Nationalregnskabet i 4. kvartal Den 29. februar 2016 Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i BNP steg med 0,2 pct. fra 3. kvartal til 4. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.

Læs mere

NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE

NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:14 21. december 2018 Nationalregnskab 3. kvt. 2018, revideret Resumé: Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,7 pct. i tredje kvartal

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

DET FORELØBIGE NATIONALREGNSKAB FOR 4. KVARTAL 2005

DET FORELØBIGE NATIONALREGNSKAB FOR 4. KVARTAL 2005 7. marts 2006 af Martin Madsen dir. tlf. 33557718 Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 DET FORELØBIGE NATIONALREGNSKAB FOR 4. KVARTAL 2005 2005 blev som ventet et år med vækst markant over middel. Væksten

Læs mere

Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk

Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.

Læs mere

Det nye nationalregnskab September 2014

Det nye nationalregnskab September 2014 Det nye nationalregnskab September 2014 Danmarks Statistik 16. juni 2014 Kirsten Wismer Revisioner hvorfor! Sammenhængende statistiksystem på tværs af - brancher, sektorer mm. og over tid Nye kilder og

Læs mere

Nationalregnskab 4. kvartal 2012

Nationalregnskab 4. kvartal 2012 Nationalregnskab 4. kvartal 2012 Tilbagegang i BNP i 4. kvartal 2012 28. februar 2013 BNP faldt med 0,9 pct. fra 3. kvartal 2012 til 4. kvartal 2012, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.

Læs mere

Dansk økonomi i fremgang flere job i 2014

Dansk økonomi i fremgang flere job i 2014 Nationalregnskab i februar 2015 Den 27. februar 2015 Dansk økonomi i fremgang 20.000 flere job i BNP steg med 0,4 pct. fra 3. kvartal til 4. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 15.05.2002 KOM(2002) 234 endelig 2002/0109 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) 2223/96

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Nationalregnskab og betalingsbalance 1 Dansk økonomi 2000 til 2010 Økonomisk vækst i 2010 Bruttonationalproduktet steg med 2,1 pct. i 2010. Efter fire år med høje vækstrater i 2004-2007, økonomisk nedgang

Læs mere

Krisen sænker den danske velstand

Krisen sænker den danske velstand Krisen sænker den danske velstand Den økonomiske krise har påvirket dansk økonomi meget markant, og Danmark kæmper stadig med at få genoprettet økonomien. Det betyder blandt andet, at de økonomiske konsekvenser

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Nationalregnskab og offentlige finanser

Nationalregnskab og offentlige finanser Nationalregnskab og offentlige finanser Dansk økonomi 2003 til 2013 Finansielle fordringer Inflationen BNP i international sammenligning Den offentlige sektor Offentlig forvaltning og service Skatter og

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Danmarks Statistik har i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med 28 mia. kr. i 214. Samtidig har man proklameret, at der

Læs mere

På 20 år: flere leverer offentlig service

På 20 år: flere leverer offentlig service DI ANALYSE september 216 På 2 år: 11. flere leverer offentlig service Til næste år der kun råd til en meget lille eller slet ingen vækst i det offentlige forbrug. Dette vil sandsynligvis føre til færre

Læs mere

Nationalregnskab. Dansk økonomi 2000 til Nationalregnskab

Nationalregnskab. Dansk økonomi 2000 til Nationalregnskab Nationalregnskab 1 Dansk økonomi 2000 til 2011 Økonomisk vækst i 2011 Bruttonationalproduktet steg med 1,0 pct. i 2011. Efter fire år med høje vækstrater i 2004-2007, økonomisk nedgang i 2008 og den historiske

Læs mere

4. Hovedkonti for den samlede økonomi

4. Hovedkonti for den samlede økonomi 78 Hovedkonti for den samlede økonomi 4. Hovedkonti for den samlede økonomi Tabel 4.1 Konto 0: Varer og tjenester 1989 1990 1991 1992 1993 1994 årets priser i mio. kr 1 Produktion... 1 332 335 1 390 114

Læs mere

NATIONALREGNSKAB OG OFFENTLIGE FINANSER

NATIONALREGNSKAB OG OFFENTLIGE FINANSER STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG OFFENTLIGE FINANSER 2018:9 1. oktober 2018 Nationalregnskab 2. kvt. 2018, revideret Resumé: Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,2 pct. i andet kvartal

Læs mere

Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant

Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen

Læs mere

Dansk udenrigshandel står stærkt

Dansk udenrigshandel står stærkt Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jun. 15

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jun. 15 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien jun. Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.

Læs mere

Tabel 1: BNP. En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år

Tabel 1: BNP. En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år Tabel 1: BNP Hvad betyder BNP: En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år Hvordan beregnes BNP: Opgøres som produktionsværdien

Læs mere

Nationalregnskab November-version

Nationalregnskab November-version Nationalregnskab 2017. November-version November 2018 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Nationalregnskab 2017. November-version Danmarks Statistik November 2018 Udarbejdet af: Bo Siemsen,

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5 VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI 1. kursusgang B5 - CSTBI2 CSTBL2 2 ECTS SE-KURSUS WILLY OLSEN Institut for Mekanik og Produktion 1 Lektion 1 til 5 1. Den nationale økonomi. Byggesektorens andel heri.

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Data frem til september nov. 14

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Data frem til september nov. 14 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Data frem til september 20 nov. Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der

Læs mere

NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE

NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2019:3 1. april 2019 Nationalregnskab 4. kvt. 2018, revideret Resumé: Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,8 pct. i fjerde kvartal 2018,

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Nationalregnskab, 3. kvartal 2016: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 3. kvartal 2016: Figurer og tabeller Dansk Økonomi Den 30. november Nationalregnskab, 3. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 1,5 0,5 0,3 0,9 1,1 1,6 0,8 1,1 Privat forbrug 2,0 1,9 2,1 2,7 1,6 1,9 2,1 1,6

Læs mere

Nationalregnskab, 4. kvartal 2016: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 4. kvartal 2016: Figurer og tabeller Dansk Økonomi Den 1. marts 2017 Nationalregnskab, 4. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 0,5 0,3 0,9 1,4 1,9 1,1 1,1 1,9 Privat forbrug 1,9 2,1 2,5 1,2 2,4 2,1 2,1 2,4

Læs mere

Nationalregnskab, 2. kvartal 2016: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 2. kvartal 2016: Figurer og tabeller Dansk Økonomi Den 31. august Nationalregnskab, 2. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 2,2 0,6 0,0-0,3 1,0 1,0 0,4 1,0 Privat forbrug 2,0 2,4 2,2 1,6 2,4 2,3 2,0 2,4

Læs mere

National- regnskab og offentlige finanser

National- regnskab og offentlige finanser National- regnskab og offentlige finanser Dansk økonomi Finansielle fordringer Inflationen BNP i international sammenligning Den offentlige sektor Offentlig forvaltning og service Skatter og afgifter Opgave-

Læs mere

Nationalregnskab, 2. kvartal 2017: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 2. kvartal 2017: Figurer og tabeller Dansk Økonomi Den 31. august Nationalregnskab, 2. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 1,4 1,9 2,9 3,5 1,9 1,7 2,7 1,9 Privat forbrug 2,8 1,1 2,4 2,7 1,9 2,1 2,3 1,9

Læs mere

Nationalregnskab, 3. kvartal 2017: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 3. kvartal 2017: Figurer og tabeller Dansk Økonomi 30. november Nationalregnskab, 3. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 1,8 2,9 3,4 1,7 1,2 2,0 2,1 1,2 Privat forbrug 1,3 2,3 2,7 1,7 1,5 2,1 2,0 1,5 Husholdningernes

Læs mere

Nationalregnskab, 1. kvartal 2017: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 1. kvartal 2017: Figurer og tabeller Dansk Økonomi Den 31. maj 2017 Nationalregnskab, 1. kvartal 2017: Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. 2017 2017 BNP 0,3 1,1 1,4 2,3 3,1 1,3 3,1 3,1 Privat forbrug 1,9 2,7 1,0 2,1

Læs mere

Nationalregnskab, 4. kvartal 2017: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 4. kvartal 2017: Figurer og tabeller Dansk Økonomi 28. februar 2018 Nationalregnskab, 4. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 2,9 4,9 1,5 0,9 1,2 2,1 2,1 1,2 Privat forbrug 2,3 2,4 1,8 1,1 0,8 1,5 1,5 0,4

Læs mere

Datarevision 2016 i Nationalregnskabet

Datarevision 2016 i Nationalregnskabet Datarevision 2016 i Nationalregnskabet November 2016 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø DATAREVISION 2016 I NATIONALREGNSKABET Danmarks Statistik November 2016 Udarbejdet af: Kirsten Balling,

Læs mere

Offentlige forbrugsudgifter og produktion ( )

Offentlige forbrugsudgifter og produktion ( ) Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del Bilag 61 Offentligt Offentligt Folketingets Økonomiske Konsulenter Forelæggelse i Finansudvalget 23-02-2017 Offentlige forbrugsudgifter og produktion (2007-2015) - Outputmetoden/

Læs mere

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A)

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) 1 DFS, kapitel 2: Nationalregnskabet (se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) Formålet med nationalregnskabet/nationalregnskabsstatistik er bl.a. opstilling af et regnskab til brug

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

Arbejdspapir: Hvad driver den økonomiske vækst?

Arbejdspapir: Hvad driver den økonomiske vækst? Arbejdspapir: Hvad driver den økonomiske vækst? af Peter Rørmose Jensen Januar 2017 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø ARBEJDSPAPIR: HVAD DRIVER DEN ØKONOMISKE VÆKST? Danmarks Statistik Januar

Læs mere

Nationalregnskab og offentlige finanser

Nationalregnskab og offentlige finanser Nationalregnskab og offentlige finanser Dansk økonomi Finansielle fordringer Inflationen BNP i international sammenligning Den offentlige sektor Offentlig forvaltning og service Skatter og afgifter Opgave-

Læs mere

Negativ vækst i 2. kvartal 2012

Negativ vækst i 2. kvartal 2012 Foreløbigt nationalregnskab 2. kvartal 2012 Dagens nationalregnskab bekræfter med en negativ vækst på ½ pct. det billede, indikatorerne har tegnet af økonomisk modvind de seneste måneder. Havde det ikke

Læs mere

STOR OPJUSTERING AF INDUSTRIENS PRODUKTIVITET

STOR OPJUSTERING AF INDUSTRIENS PRODUKTIVITET 16. januar 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 STOR OPJUSTERING AF INDUSTRIENS PRODUKTIVITET De reviderede nationalregnskabstal (NR) for 3. kvartal 2006 peger samlet set på lidt lavere vækst

Læs mere

Skuffende eksport tager toppen af væksten

Skuffende eksport tager toppen af væksten Afdelingen for økonomisk politik og analyse opa@di.dk, 3377 3777 MAJ 2018 Skuffende eksport tager toppen af væksten Beskæftigelsen er steget jævnt og ganske kraftig de seneste fem år. Produktionen er også

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Nationalregnskab Novemberversion

Nationalregnskab Novemberversion Nationalregnskab 2016. Novemberversion November 2017 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Nationalregnskab 2016. novemberversion Danmarks Statistik November 2017 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk

Læs mere

Stikordsregister Tallene henviser til tabelnummer

Stikordsregister Tallene henviser til tabelnummer Stikordsregister Tallene henviser til tabelnummer A afgifter 12 aflønning af ansatte 3, 7, 11 aktieindeks 59 internationalt 81 aktivering 20 AMFORA 20 amtskommunale sektor beskæftigede 18 animalske anlægsarbejder,

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Harmonisering af bruttonationalindkomsten i markedspriser ("BNI-forordningen") Forslag til forordning (COM(2017)0329 C8-0192/ /0134(COD))

Harmonisering af bruttonationalindkomsten i markedspriser (BNI-forordningen) Forslag til forordning (COM(2017)0329 C8-0192/ /0134(COD)) 25.1.2019 A8-0009/ 001-001 ÆNDRINGSFORSLAG 001-001 af Økonomi- og Valutaudvalget Betænkning Roberto Gualtieri A8-0009/2018 Harmonisering af bruttonationalindkomsten i markedspriser ("BNI-forordningen")

Læs mere

Dansk velstand vokser markant mere end vi tror

Dansk velstand vokser markant mere end vi tror Dansk velstand vokser markant mere end vi tror Det dystre billede af den danske velstandsudvikling målt ved bruttonationalproduktet (BNP) udfordres i denne analyse ved at kigge på et mere retvisende mål

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Nationalregnskab og betalingsbalance 1. Dansk økonomi 1995 til 2005 Nationalregnskab og betalingsbalance Figur 1 Årlig realvækst i BNP 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Procent 95 96 97 98 99 00 01 02

Læs mere

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

Juni Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien

Juni Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Juni 17 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal februar 2015

Status på udvalgte nøgletal februar 2015 Status på udvalgte nøgletal februar 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Endnu en måned med blandet udvikling i de forskellige nøgletal fortæller,

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Nationalregnskab og betalingsbalance 1. Dansk økonomi 1989 til 1999 Nationalregnskab og betalingsbalance Magre og fede år Dansk økonomi har igennem de sidste ti år bevæget sig fra en periode med stagnation

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK ØKONOMISK UDVIKLING I DANMARK OG UDLANDET Nationalbankdirektør Per Callesen, Vækst og Ledelse 219 Kan vi undgå, at højkonjunkturen følges af et markant tilbageslag? Dybe lavkonjunkturer

Læs mere

Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken

Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken - 1 - Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken Introduktion Input-output tabellerne er konsistente med nationalregnskabet og udarbejdes i tilknytning hertil. De opdateres årligt i december

Læs mere

Øjebliksbillede December 2016

Øjebliksbillede December 2016 Øjebliksbillede December 2016 1 Introduktion Øjebliksbillede fra Danske Byggecentre giver et kort og koncentreret overblik over den aktuelle tilstand i dansk økonomi. Det henvender sig til alle interesserede,

Læs mere

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester 25 4. Vægtgrundlag Vægtgrundlaget i forbrugerprisindekset opgøres på grundlag af husholdningernes udgifter til forbrug af varer og tjenester. Det anvendes ved sammenvejning af basisindeksene til prisindeks

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

RETNINGSLINJER. Artikel 1. Ændringer. Artikel 2. Virkning

RETNINGSLINJER. Artikel 1. Ændringer. Artikel 2. Virkning 15.6.2018 L 153/161 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2018/861 af 24. april 2018 om ændring af retningslinje ECB/2013/23 om statistik over offentlige finanser (ECB/2018/13)

Læs mere

Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug

Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug Af Jakob Janussen og Lars Lund August 2016 Jakob Janussen og Lars Lund 1 Sigtet med artiklen At forklare hvorfor den offentlige sektor

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Nationalregnskab 2003-2010. Den reale vækst i BNP 2004-2010

Nationalregnskab 2003-2010. Den reale vækst i BNP 2004-2010 Nationalregnskab 2011:1 Nationalregnskab 2003-2010 Sammenfatning Det produktionsbaserede nationalregnskab giver overblik over samfundsøkonomien. Samtidig giver statistikken et billede af samspillet mellem

Læs mere