Hjørring Kommune. Notat. Økonomifunktionen, Administration og Service. Notat vedr. trykprøvning af aktivitetsforudsætninger i Budget

Transkript

1 Hjørring Kommune Notat Økonomifunktionen, Administration og Service 15.maj 217 Side 1. Notat vedr. trykprøvning af aktivitetsforudsætninger i Budget Økonomiudvalget godkendte d. 22. marts 217 principperne for første rammeudmelding vedr. budget til fagudvalgene. Principperne består i, at første rammeudmelding tager udgangspunkt i pl-fremskrevne overslagsår i Budget , og dertil sættes overslagsår 221 lig overslagsår 22. På den baggrund har Økonomi- og Personaleforvaltningen udmeldt følgende ramme til Arbejdsmarkedsudvalget: Tabel 1: Første rammeudmelding, Arbejdsmarkedsudvalget, Budget Sektor Forsørgelsesydelser Sektor Beskæftigelsesindsats Sektor Specialundervisning for Voksne Arbejdsmarkedsudvalget i alt I nærværende notat fremstilles udgangspunktet for aktivitetsforudsætningerne indenfor sektor Forsørgelse i Budget Udgangspunktet er ligesom for rammeudmeldingen ovenfor, at aktivitetsforudsætningerne følger overslagsårene fra Budget , og desuden at overslagsåret 221 sat lig overslagsåret 22. Denne metode skal blot opfattes som et udgangspunkt for overslagsåret 221, hvor det sikres, at der er et 1:1 forhold mellem forudsætninger på udgiftssiden og aktivitetsforudsætningerne i helårspersoner. For førtidspension er refusionen afhængig af tilkendelsestidspunktet. Den løbende afgang af borgere, der modtager førtidspension efter gamle ordninger, og tilgangen efter de nye refusionsregler vil således medføre stigende kommunale nettoudgifter. Kommunerne kompenseres for denne udvikling over budgetgarantien, og Arbejdsmarkedsudvalget vil således også skulle kompenseres herfor i overslagsåret 221, hvilket isoleret set vil betyde en udvidelse af Økonomiudvalgets rammeudmelding i det sidste overslagsår. Den forventede effekt er indregnet i aktivitetsforudsætningerne overslagsårene fra Budget 217. Til drøftelse af aktivitetsforudsætningerne, er der medtaget antallet af helårspersoner i budget 217. Dette af hensyn til, at aktivitetsforudsætningerne og den forudsatte udvikling i Budget kan holdes op med bl.a. de seneste forventninger i Økonomirapport 1 for 217. Det samlede forudsatte antal helårspersoner på de enkelte ydelser er vist i figur 1 på næste side

2 Side 2 Figur 1: Helårspersoner, Budget 217 og udgangspunkt for Budget Ressourceforløb A-dagpenge Løntilskud Sygedagpenge Jobrotation Fleksjob Revalidering Integrationsydelse Uddannelseshjælp Kontanthjælp Førtidspension Herunder vil aktivitetsforudsætningerne for de enkelte serviceområder blive vist. Derudover vil vurderingerne fra Økonomirapport (herefter forkortet ØK1) samt øvrige relevante bemærkninger til de enkelte serviceområder fremgå. Kontanthjælp Serviceområdet kontanthjælp omfatter kontanthjælp og uddannelseshjælp. I Figur 2 herunder er aktivitetsforudsætningerne vist: Figur 2: Helårspersoner, Kontanthjælp (inkl. uddannelseshjælp) Budget 217 og udgangspunkt for Budget uger Note: Antallet af forudsatte helårspersoner med en varighed på -4 uger er ikke angivet i tabellen. Antallet reduceres fra 13 i 217 til 11 i 218 og 1 fra og med 219.

3 Side 3 Borgere, der modtager kontant- og uddannelseshjælp er blandt de primære målgrupper i investeringsstrategien og det forudsættes på den baggrund, at en stor del af disse borgere via indsatserne i investeringsstrategien hjælpes i job og uddannelse. Det store fald i antallet af helårspersoner er således udtryk for forudsætningerne i investeringsstrategien. ØK1 viste et forventet regnskab 217 med budgetbalance. Dermed er udgangspunktet for at lykkedes med at indfri de pt. gældende aktivitetsforudsætninger i Budget godt. Det bemærkes dog samtidigt, at målene for investeringsstrategien er meget ambitiøse. Dertil at de forudsatte effekter af investeringsstrategien først for alvor skal vise sig i løbet af 217 og videre ind i 218 og 219. Revalidering I Figur 3 herunder er aktivitetsforudsætningerne for serviceområdet Revalidering vist: Figur 3: Helårspersoner, Revalidering, Budget 217 og udgangspunkt for Budget uger Antallet af borgere på revalideringsforløb er i budgetperioden holdt konstant. I starten af 217 er der set et fald i antallet af borgere på revalidering som følge af, at flere borgere er kommet i job og uddannelse. ØK1 viste således også et forventet mindreforbrug på 3 mio. kr. i 217, hvilket indikerer, at revalidering pt. ikke anvendes i det i budgettet forudsatte omfang. Fleks- og skånejob og ledighedsydelse Serviceområdet Fleks- og skånejob og ledighedsydelse består af de borgere, der er visiteret til fleksjob, og som enten er ansat i fleksjob eller alternativt modtager ledighedsydelse. I Figur 4 på næste side er aktivitetsforudsætningerne for serviceområdet Fleks- og skånejob og ledighedsydelse vist:

4 Side 4 Figur 4: Helårspersoner, Fleks- og skånejob og ledighedsydelse, Budget 217 og udgangspunkt for Budget Ledighedsydelse Fleksjob, visiteret efter 1/ Fleksjob, visiteret før 1/ Det er foreløbigt forudsat, at antallet af fleksjob visiteret før og efter 1/7 214 er konstant fra 22 til 221, hvilket ikke vil være tilfældet. ØK1 viste et forventet mindreforbrug på 3 mio. kr. Mindreforbruget er primært forklaret ved, at der fortsat er stor succes med at borgere der visiteres til fleksjob hurtigt bliver beskæftiget i fleksjob. Det betyder, at udgifterne til den højere kommunale nettoudgift til ledighedsydelse reduceres. Førtidspension I Figur 5 herunder er aktivitetsforudsætningerne for serviceområdet Førtidspension vist: Figur 5: Helårspersoner, Førtidspension, Budget 217 og udgangspunkt for Budget Ny refusionsordning FØP 35% ref efter 23 FØP 35% ref før 23 FØP 5% ref For Førtidspension er 221 sat lig 22 i figuren for at afspejle den pt. udmeldte ramme fra Økonomiudvalget. Der vil dog løbende ske en afgang af borgere, der modtager førtidspension efter gamle ordninger, og tilgang efter de nye refusionsregler. Dette vil medføre stigende kommunale nettoudgifter. Kommunerne kompenseres for denne udvikling over budgetgarantien, og Arbejdsmarkedsudvalget vil således også skulle kompenseres herfor.

5 Side 5 Sygedagpenge Serviceområdet Sygedagpenge består af to ydelser: Sygedagpenge og Jobafklaringsydelse. I Figur 5 og 6 herunder aktivitetsforudsætningerne for disse ydelser vist: Figur 5: Helårspersoner, Sygedagpenge, Budget 217 og udgangspunkt for Budget uger Antallet af borgere på sygedagpenge er forudsat reduceret kraftigt fra og igen fra Forklaringen er dels ambitiøse målsætninger i investeringsstrategien, men også ministeriets forudsatte effekter af Sygedagpengereform. Figur 6: Helårspersoner, Jobafklaringsydelse, Budget 217 og udgangspunkt for Budget uger Note: Der er forudsat 1 helårsperson med varighed på pr. år, hvilket ikke fremgår af figuren. Antallet af borgere på Jobafklaringsydelse er forudsat konstant i budgetperioden. ØK1 viste udfordringer med at holde budgetrammen i 217, hvilket skyldes flere forhold: en dokumenteret landstendens vedr. sygedagpengereformen den igangværende højkonjunktur og dynamiske effekter af investeringsstrategien forsinket effekt af investeringsstrategien på sygedagpengemodtagere

6 Side 6 De enkelte forhold er nærmere belyst herunder: Landstendens vedr. sygedagpengereformen Ift. sygedagpengereformen viste en opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet i januar 217, at udgifterne på landsplan var ca. 8 mio. kr. højere end forudsat i Sygedagpengereformen. Den primære årsag er, at indførelsen af jobafklaringsydelse i alle landets kommuner har ført til længerevarende forløb end forudsat i effekterne af lovgivningen. Hjørring Kommunes andel af den opgjorte landseffekt er 9 mio. kr. Merudgifterne på landsplan som følge heraf indgår i opgørelsen af de budgetgaranterede udgifter i forbindelse med økonomiforhandlingerne mellem KL og regeringen. I forbindelse med ØK1 indstillede Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at serviceområdet gives en merudgiftsbevilling på 9 mio. kr. som følge heraf. Det er nærliggende, at denne effekt også indregnes i Budget Højkonjunktur og dynamiske effekter af investeringsstrategien En del af den budgetmæssige udfordring på sygedagpengeområdet skal findes i den igangværende højkonjunktur i Danmark som helhed 1 og i de dynamiske effekter af investeringsstrategien. Det er almindeligt kendt og tidligere dokumenteret af bl.a. Det økonomiske Råd og Beskæftigelsesministeriet, at antallet af sygedagpengemodtagere stiger i forbindelse med en højkonjunktur. Der kan være flere årsager til sygefraværets sammenhæng med konjunkturerne 2 : 1. Stigende beskæftigelse gør flere berettiget til sygedagpenge og øger målgruppen 2. Stigende beskæftigelse trækker nye og svagere grupper ind på arbejdsmarkedet med helbredsproblemer og større risiko for sygefravær Disse sammenhænge vil desuden også vise sig som dynamiske effekter af investeringsstrategien. Når indsatserne i investeringsstrategien lykkedes, og flere borgere, kommer i ordinære job og fleksjob, bliver flere borgere også berettiget til sygedagpenge. Samtidigt vil en del af disse borgere være borgere med helbredsmæssige udfordringer, og dermed større sandsynlighed for at blive sygemeldte. Effekterne på sygedagpenge af den udefrakommende højkonjunktur samt de dynamiske effekter af investeringsstrategien er ikke indregnet i aktivitetsforudsætningerne i budgettet. Forsinket effekt af investeringsstrategien Den sidste del af afvigelsen i ØK1 er udtryk, at effekterne som følge af investeringsstrategien endnu ikke er slået igennem i det forudsatte omfang. Der er derfor gennemført en reorganisering af afdelingen samt en omlægning af arbejdsgange, som skal understøtte hurtigere afklaring. Dette kan give anledning til drøftelse af, om effekterne af investeringsstrategien på sygedagpengeområdet først er fuldt indfriet senere end I december 216 konkluderede Nationalbanken, at "Dansk økonomi er inde i et solidt opsving, og med stadig tydeligere tegn på mangel på arbejdskraft, mens Finansministeriets økonomiske redegørelse på samme tidspunkt noterede sig, at Dansk økonomi nærmer sig på den baggrund en situation med mulige kapacitetsbegrænsninger.. 2 Jf. Beskæftigelsesministeriet, 28, Analyse af sygefraværet.

7 Side 7 A-dagpenge I Figur 7 herunder er aktivitetsforudsætningerne for serviceområdet A-dagpenge vist: Figur 7: Helårspersoner, A-dagpenge, Budget 217 og udgangspunkt for Budget uger I ØK1 er forventningen, at serviceområdet A-dagpenge vil få et mindreforbrug i størrelsesordenen 3 mio. kr. Det er endvidere med fremrykningen af investeringsstrategien besluttet, at elle målgrupper herunder borgere, der modtager A-dagpenge omfattes af investeringsstrategiens indsatser. Derudover er den igangværende højkonjunktur med til at reducere antallet af borgere, som modtager A-dagpenge. Ressourceforløb I Figur 8 herunder er aktivitetsforudsætningerne for serviceområdet Ressourceforløb vist: Figur 8: Helårspersoner, Ressourceforløb, Budget 217 og udgangspunkt for Budget uger Note: Antallet af forudsatte helårspersoner med en varighed under et år er samlet 13, hvoraf 4 er fra 5-26 uger og 9 er fra. ØK1 viser forventet budgetbalance i 217, og den seneste udvikling viser desuden, at antallet af ressourceforløb efterhånden har fundet et stabilt leje.

8 Side 8 Løntilskud Serviceområdet Løntilskud består af Løntilskud og Jobrotation. I Figur 9 herunder er aktivitetsforudsætningerne vist Figur 9: Helårspersoner, Løntilskud og Jobrotation, Budget 217 og udgangspunkt for Budget Jobrotation Løntilskud Der er for serviceområdet budgetteret med et uændret aktivitetsniveau. ØK1 viser desuden forventet budgetbalance i 217. Øvrig forsørgelse Serviceområdet Øvrig forsørgelse består primært af udgifter til seniorjob. I Figur 1 herunder er aktivitetsforudsætningerne for seniorjob vist: Figur 1: Helårspersoner, Seniorjob, Budget 217 og udgangspunkt for Budget Seniorjob Der er for serviceområdet budgetteret med et uændret aktivitetsniveau. ØK1 viser desuden forventet budgetbalance i 217

9 Side 9 Integrationsydelse I Figur 11 herunder er aktivitetsforudsætningerne for serviceområdet Integrationsydelse vist: Figur 11: Helårspersoner, Integrationsydelse, Budget 217 og udgangspunkt for Budget uger For integrationsydelsen viser ØK1 et forvente mindreforbrug på i alt 22 mio. kr. Heraf vedrører 9 mio. kr. at flere borgere end forudsat er blevet selvforsørgende, mens 13 mio. kr. vedrører de lavere antal modtagne flygtninge. Hjørring Kommunes flygtningekvote er for 217 er reduceret fra 136 til 66, mens kvoten for 218 er på 56. Det er væsentligt lavere end forudsætningerne ved budgetlægningen for