Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Sejs Skole, skoleåret 0/ Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet med Silkeborg Kommunes skolepolitik. Skolens vurdering af kvaliteten i arbejdet er udtrykt i udfyldelsen af et antal Dialogspind, og i skolens vurdering af arbejdet på en række andre områder. Silkeborg Byråd vægter kvalitet og dialog højt, og har besluttet at anvende Den Kommunale Kvalitetsmodel. Kvalitetsrapporten gennemgår de 8 temaer i kvalitetsmodellen. Silkeborg Byråd har det politiske ansvar for kommunens folkeskoler. Skolens kvalitetsrapport er et vigtigt redskab for Byrådet i varetagelsen af sit lovpligtige tilsyn samt et væsentligt udgangspunkt for dialogen mellem Børne- og Ungeudvalget, Skoleafdelingen og skolerne. Kvalitetsrapporten danner baggrund for skoleudvikling på kommunens skoler og i skolevæsenet. Samtlige oplysninger om skolen findes på hjemmesiden, Nøgleresultater - pædagogiske processer Det har været et mål at opnå endnu bedre læseresultater, idet vi på andet år har arbejdet med skolens læsepolitik som særlig indsats. Herunder arbejdet med faglig læsning og organisering med læsebånd. Ligeledes har vi arbejdet med skolens trivselspolitik over en årrække. Det er på trods budgetmæssige tilpasninger lykkes os både at inkludere nye børn fra Linå Skole efter dennes lukning og opnå endnu bedre læseresultater på. og. årgang. Det

2 Kvalitetsrapport for Sejs Skole, skoleåret 0/ kan forstås som et resultat af en målrettet indsats af højt specialiserede fagpersoner, hvis dygtighed også kommer til udtryk gennem teamsamarbejdet. Dialogspindet Læsning: Som nævnt under spindet og ovenfor har vi i de mindste klasser opnået meget fine resultater og vil fastholde niveauet ved at fastholde den pædagogiske og didaktiske praksis. Det sker bl.a. ved at ansætte kompetent personale. I de nationale test i læsning ligger vi ligeledes langt over landsgennemsnittet, hvilket ligeledes forstås som resultat af en øget fokusering på læsning jf. læsepolitikken. Dialogspindet Rummelighed: Vi har et meget velorganiseret AKT-team, som via en fleksibel tilgang til arbejdet medvirker til at næsten alle elever inkluderes på skolen. Dette er til trods for, at de fysiske rammer ikke er optimale. Vi har mange store klasser og kun et lokale pr. klasse med få eller ingen grupperum. Om alle børn kan siges at være inkluderet i ordets egentlige betydning eller bare er integreret, vil vi bruge tiden fremover til at vurdere og videreudvikle, idet en 00 % inklusion er et stræbende mål. Dialogspindet Skole-hjem samarbejde: Vi ønsker at blive bedre til at samarbejde med forældrene, herunder blive tydeligere i rolleafklaringen mellem skole og hjem. Vi tror på, at vi kan medvirke til det ved at afholde flere forældremøder m.m., hvor netop inklusion og rolleafklaring mellem skole og hjem er på dagsordenen, idet vi opfatter dialogen om netop det som centralt. It-udnyttelsens effekt i forhold til at øge kvaliteten i undervisningen: Ved en øget tilgængelighed af IT også til medarbejderne tror vi på, at kvaliteten af undervisningen kan øges. Tilgængeligheden har ikke været for god indtil nu, men vi har i det forgangne skoleår ansat en IT-pedel (i samarbejde med andre skoler), udstyret alle klasser med projektorer, købt flere pc er/tablets, samt truffet aftaler med eleverne og forældrene om, at de frivilligt selv medbringer en pc til brug i undervisningen eller langtidslåner en af skolen, således at vi i årgang har en : situation fra og med skoleåret -, og dermed et mindre antal elever pr. pc i den øvrige del af skolen. Forventningen er en øget kvalitet af læringen, hvilket vi vil vurdere på om et år. Skolebestyrelsens principper findes på skolens hjemmeside,

3 Kvalitetsrapport for Sejs Skole, skoleåret 0/. Metoder og processer - fremtidig udvikling Vi arbejder med muligheder for en øget faglig fordybelse i flere fag. I udskolingen drejer det sig om faglige uger, hvor fagene får mulighed for at have hele dage til rådighed. Dette afprøves ligeledes i den øvrige del af skolen, ved at have fordybelsesdag hver fredag halvdelen af året. Effekten forventes at vise sig på lang sigt, som både evne til fordybelse og faktisk øget læring i de enkelte fag. Alle skolens pædagogiske medarbejdere har været på et ugekursus i inklusion i begyndelsen af skoleåret. Vi forventer at dette medfører øgede kompetencer til at tackle hverdagens inklusionsopgaver og ruste os til evt. at skulle rumme børn, der pt. er ekskluderet. Ud over ugekurset for alle har 5 lærere og pædagoger taget et pd-modul i inklusion (og akt), hvilket vi forventer styrker vore samlede kompetence til at inkludere alle (som et stræbende mål). Ledelse og strategi - skolelederens anbefalinger Strategien med at uddanne personalet samtidigt har tilsyneladende en stærk effekt. Derfor kan det anbefales, at der tænkes i tilsvarende baner fremover inden for vigtige indsatsområder. Pt. har vi to medarbejdere i gang med at tage et pd-modul i mediepædagogik. En opfølgning kunne være at en større gruppe (evt. alle) blev videreuddannet inden for mediepædagogik. Når det lykkes at inkludere så mange børn, som det faktisk gør, skal det ses i lyset af muligheden for at arbejde med et fleksibel akt-team. Hvis den mulighed forsvinder, skrider grundlaget for at arbejde så målrettet med inklusion. Udsigten til at skulle nedjustere yderligere i kommende år kan være katastrofal for inklusionsarbejdet og dermed også for de faglige resultater. Derfor er anbefalingen, at det sikres, at Sejs Skole ikke skal løse opgaven fremover med endnu færre resurser. Tværtimod er flere resurser påkrævet i takt med at flere børn skal inkluderes i den almindelige skole.

4 Kvalitetsrapport for Sejs Skole, skoleåret 0/ Fakta: Skolens værdigrundlag og pædagogiske grundlag Se vælg Folkeskoler, vælg Sammenlign folkeskoler. Skriv skolens navn i feltet Andet, søg (der kan søges på adresse). Markér skolen og klik på Vælg. Klik på Sammenlign.. Resurser Skolens budget findes på se Budget 0 og Budget 0. Skolelederen har inden for budgetrammen kompetence til og ansvar for at anvende de samlede budgetmidler ud fra en helhedsbetragtning til opnåelse af de stillede mål. Skolens elevtal pr. 5. september 0: 65 Den kraftige tilpasning af budgettet har gjort skolen sårbar, idet den enkelte medarbejder arbejder mere alene i arbejdet med børnene end tidligere. Vi har i det forgange skoleår haft en højere frekvens af langtidssygemeldte lærere med symptomer på stress end vanligt. Om de to ting hænger sammen kan man kun gisne om, men det er nærliggende at tro. Vi vil følge denne hypotese nøje. 5. Medarbejdere Skolens samlede antal medarbejdere pr.. januar 0: lærere, 0 pædagoger, 5 pædagogmedhjælpere, 6 administrative og øvrige medarbejdere. Desuden på barsel og på orlov. Vi har løbende medarbejdere, der tager pd-moduler og også hele pd-er. I forgangne skoleår har taget en fuld pd i ledelse, to pd-moduler i litteraturpædagogik, 6 et pd-modul i inklusion, et pd-modul i AKT og et pd-modul i administration. Desuden har vi ansat en ny lærer, som netop havde færdiggjort en hel pd i læsning og læsevejledning. I skoleåret - er alle medarbejder på en uges kursus i inklusion, medarbejdere tager et pd-modul i mediepædagogik og medarbejder et pd-modul i ledelse. Og til foråret skal medarbejder tage et pd-modul i matematikvejlederuddannelsen. Strategien er at videreuddanne skolens ansatte på pd-niveau på en række centrale områder, som har betydning for opnåelsen af ønskede resultater.

5 Kvalitetsrapport for Sejs Skole, skoleåret 0/ 6. Medarbejderresultater - rammebetingelser (fælleskommunalt bilag) Silkeborg Kommune har fået dispensation via udfordringsretten, så den enkelte skole ikke særskilt præsenterer rammebetingelser (dvs. klassetrin, antal af spor pr. klassetrin, antal af elever pr. klasse, antal af elever pr. lærer samt andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning). Rammebetingelserne er bilag til den kommunale kvalitetsrapport, se på under Skole og uddannelse > Folkeskole. Sejs Skole har en forholdsvis stor lærer/elev ratio. Sammenholdes dette med at der er en lærer delvis frikøbt til tillidsmandsarbejde på kommunalt niveau og en leder underviser på 60 % af sin tid men er opført som lærer betyder det, at lærer/elev-ratioen reelt set er større og dette gælder også for undervisningsprocenten. Det skal gentages, at en skole som Sejs Skole ikke tåler flere tilpasninger i resurserne, uden at inklusionen og de faglige resultater trues. Fakta: Planlagte undervisningstimetal I 00 blev det fastlagt, at timetallet fremover skulle opgøres på en ny måde, og der blev indført minimumstimetal for enkelte fag og fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag). Det blev her fastlagt at følge elevernes timetal over flere år og dermed beregne minimumstimetallene over en treårs periode. UNI C Statistik & Analyse har hvert år indsamlet planlagte timetal pr. 5. september. Se statistikken på vælg Silkeborg Kommune.

6 Kvalitetsrapport for Sejs Skole, skoleåret 0/ 7. Faglige resultater løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Skolens læseresultater fremgår af det fælleskommunale bilag. Skolens læseresultater taler for sig selv. Over 98 % sikre læsere på. årgang og over 9 % sikre læsere på. årgang. Et resultat som er sammenlignelig med profilerne på de nationale test i læsning. Øvrige nationale test viser et billede et godt stykke over landsgennemsnittet. Mht. resultaterne af de afsluttende prøver, har vi i de forgangne år ligget over det forventelige i forhold til elevernes socio-økonomiske baggrund. Dog har fysik/kemi ligget lavt, men er nu skulle bøtten være vendt, hvilket ses af resultaterne for sommeren 0. Det er værd at bemærke, at udtræksfaget skriftlig engelsk ligger særdeles pænt. Link til offentlig statistik om eleverne i folkeskolen: og frie skoler/elever.aspx. Her findes Elevtal, Elevfremskrivning, Karakterer, Socioøkonomisk reference, Undervisningstimetal, Elevfravær, Herkomst (tosprogede), Specialundervisning, Tilmelding til Ungdomsuddannelserne og Alder for skolestart. Links til selve tallene er til højre på skærmbilledet, søg via (Region Midtjylland >) Silkeborg Kommune > Skole. Karakterer for Folkeskolens Afgangsprøve 0 kan findes på 8. Brugerresultater skolebestyrelsens anbefalinger Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 0:

7 Dialogspind En dynamisk, dialogbaseret evalueringsmodel til sikring af sammenhæng og kvalitet i udarbejdelsen af Silkeborg Kommunale Skolevæsens kvalitetsrapport Det fælles mål for skolens medarbejdere og ledelse er at sikre kvaliteten! Kvalitetsrapporten angiver status og giver retning i forhold til værdierne i Den gode skole, som er beskrevet i Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik samt Skolepolitikken. Kvalitetsrapporten bygger på dokumentation, som synliggøres i dialogspindene. Dialogspindene bygger på selvevaluering på skolen. Evalueringsmodellen, der er illustreret nedenfor, kan anvendes. Dialogspindene danner baggrund for samtale, refleksion og kommunikation i skolen om skolen. På det formelle niveau foregår dialogen mellem skolen og det politiske niveau i dialogmødet med Skoleafdelingen om kvalitetsaftalen (ud fra Silkeborg Byråds bevillingsmål). Denne aftale følger Den Kommunale Kvalitetsmodel, se linket herunder til højre. Tre Dialogspind, de politisk udvalgte Læsning og Rummelighed samt Skole-hjem samarbejde (pga. bekendtgørelsen), udfyldes således: En indgående undersøgelse og vurdering af, hvordan det står til indenfor det udvalgte fokusområde. Den bygger på analyser og dokumenterbare data, der viser, hvordan vi ved det. Den Kommunale Kvalitetsmodel Evaluering i praksis Omdrejningspunktet er at samle de gode kræfter til en kritisk analyse af organisationens egen praksis. De fem faser i evalueringen er: Undersøgelsen involverer ledelse, medarbejdere, fagudvalg, elever og forældre (skolebestyrelse). Interessen er her, udover at finde frem til skolens status på området, også at udpege fremtidige forbedringsmuligheder. Hvad vil vi gøre ved det? Opfølgning foregår i forbindelse med skolens Dialogmøde om kvalitetsmodellen. Øvrige Dialogspind udfyldes efter eget valg, evt. således. En generel og overordnet vurdering af, hvordan det står til på skolen indenfor de kommunale fokusområder. Denne foretages af skolens ledelse i samarbejde med udvalgte medarbejdere og bygger på dokumentation ( hvordan ved vi det? ). Denne form for selvevaluering kan foregå på alle fokusområder. Eventuelle ændringer skal være synlige, med ændret farve/skrift. Dialogspindene synliggør via progressionstrin* i de enkelte kategorier: Skolens vurdering af, hvor vigtigt fokusområdets kvalitetskategori er for skolen Skolens vurdering af, hvordan status er Anvender skolen ikke progressionen, så kan skolen vælge at anføre summen af opfyldte niveauer i kvalitetskategorierne (har man f.eks. niveau og = ). I dette tilfælde skal der skrives baggrund i feltet "Vurderingerne bygger på" i arket for det enkelte dialogspind. Alternativt ændres der på progressionen, men tydeligt markeret. * Progression kan ses som en kvalitetstrappe, hvor trappens nederste trin skal være nået, inden man kan gå videre til trin osv. Trin er højeste kvalitetsniveau. Dialogspindene skaber dialog på alle niveauer: Den enkelte medarbejder i eget team Teamets egen status og målsætninger: Hvor er vi - og hvad vil vi fokusere på? Mellem teams - og på hele skolen Mellem skolen og skolebestyrelsen Mellem skolen og Skoleafdelingen Giver grundlag for videndeling i skolevæsenet. Evalueringsmodellen er resultatet af et udviklingsarbejde, som er gennemført i Silkeborg Kommunale Skolevæsen i perioden marts 007-april 00.

8 Skole-hjem samarbejde - skolepolitikkens fokusområde (obligatorisk pga. bekendtgørelsen): Det er en fælles opgave for skolen og hjemmet at give det enkelte barn mulighed for trivsel og vækst. For at samarbejdet kan få et reelt indhold, er det vigtigt, at gensidige forventninger afklares, og at den indbyrdes kommunikation er tydelig og forståelig. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: tydelig og forståelig kommunikation former og rammer for skole-hjem samarbejdet, herunder udvikling af enkle og informative elevplaner procedurer til afstemning af de gensidige forventninger, som alle omkring skolen har til hinanden anvendelsen af IT ved kommunikation mellem skole og hjem Skole-hjem samtaler Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Skolen gennemfører årlige skole-hjem samtaler for alle elever Skole-hjem samtaler Skole-hjem samtalen er forberedt af teamet, og dagsorden med indhold for samtalen er meddelt hjemmet inden samtalen Forventnings- /rolleafklaring Hjemmet bidrager til samtalens indholdspunkter og er forberedt Elevsamtaler Målene i elevplanen evalueres i samtalen, og nye mål indskrives. Teamet og hjemmet er ansvarlige for opfølgning på samtalen Elevplaner Kommunikation Forventnings- og rolleafklaring Skole-hjem samtaler Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Skolebestyrelsen har principper for skole-hjem samarbejdet, og arbejder med klasseforældreråd Skolen har et klart beskrevet værdigrundlag som grundlag for samarbejdet med forældre Skolen har tydeligt formulerede forventninger til hjemmets indsats i skole-hjem samarbejdet Skolens og hjemmets rolle i samarbejdet om barnets udvikling og læring er afklaret og efterleves Kommunikation 0 Forventnings- /rolleafklaring Elevsamtaler Der gennemføres mindst en elevsamtale årligt afholdt af klasselæreren eller elevens primærvoksen Der gennemføres to årlige elevsamtaler på grundlag af skriftligt oplæg fra elevens lærere Samtalens indhold opnåelse af faglige og sociale mål afhængig af alder - er forberedt af elev og team. Nye mål skrives i elevplanen. Skolen har udarbejdet en beskrivelse af den gode elevsamtale, som bruges som udgangspunkt for samtalen. Beslutninger efterleves og fastholdes skriftligt. Elevplaner Elevsamtaler Elevplaner Skolen udarbejder årligt en elevplan, hvor mål er afstemt mellem skole og hjem. Skolen har et samlet koncept for elevplaner, der beskriver barnets aktuelle læring Elevplaner skal kunne håndteres elektronisk Elevplanen er et væsentligt procesredskab i kommunikationen og samarbejdet med elever og forældre Vurderingerne bygger på: Dialog i pædagogisk råds forretningsudvalg bestående af ledelsen, afdelingskoordinatorer, bibliotekskoordinator og specialundervisningskoordinator. Når det forventnings- og rolleafklaring, finder vi, at der er et stykke vej til punkt, selv om vi arbejder på det hvert år. Måske kan inklusionskurset sammenholdt med de fordrede forældremøder om inklusion hjælpe på at nå målet. Når det gælder elevsamtaler, finder vi ikke punkt vigtig at stræbe efter, men vil til gengæld arbejde på at nå punkt. Vurdering er foretaget af: Pædagogisk råds forretningsudvalg Kommunikation Skolen udsender nyhedsbreve til alle hjem mindst gange årligt Skolens kommunikationspolitik sikrer opdatering af nyheder Skolen anvender Intranet i dialogen med hjemmet Intranettet (SkolePorten/ForældreIntra) anvendes i stor udstrækning i den skriftlige kommunikation med hjemmet

9 Læsning - skolepolitikkens fokusområde (obligatorisk pga. politisk beslutning): Gode læsefærdigheder er en væsentlig forudsætning for, at alle elever kan få optimalt udbytte af undervisningen. Læsning skal læres, udvikles og vedligeholdes gennem hele skoleforløbet. Derfor skal skolen: arbejde systematisk med udvikling af metoder, som giver alle elever mulighed for at hæve eget læseniveau udvikle redskaber til dokumentation af alle elevers læseniveau Dokumentation af elevers læseniveau Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Elevernes læseniveau dokumenteres ved hjælp af summative standardiserede tests Dokumentation læseniveau Elevernes læseniveau dokumenteres gennem anvendelse af summative og formative evalueringsformer Metodeudvikling Elevernes læseniveau dokumenteres og synliggøres i elevplanen Stimulerende læsemiljø Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem lærere og læsevejleder i en fremadrettet indsats Strategier for læsning Udvikling Metoder indenfor læsning Dokumentation læseniveau Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Den enkelte lærer vælger læsemetoder for eleverne Teamets lærere inddrages i drøftelser om metodevalg Læsevejlederen medvirker som faglig inspirator i drøftelser om valg af læsemetoder Læsevejlederen fungerer som metoderådgiver for alle skolens lærere indenfor læsning i alle skolens Udvikling Metodeudvikling Stimulerende læsemiljø Alle elever har adgang til en vifte af hjælpemidler i forbindelse med læsning Lærerteamet og teamet fra pædagogisk læringscenter sikrer eleverne nyeste viden om nye materialer og søgemuligheder Skolens fysiske rum giver mulighed for ro og plads for børnenes individuelle læsning 0 Skolens pædagogiske læringscenter har rum og muligheder for understøttelse af elevernes læsning Strategier for læsning for elever Alle elever læser dagligt Eleverne anvender forskellige teknikker og strategier, når de læser Skolen har en læsepolitik, der beskriver indsatsen for læsning i hele skoleforløbet og i alle fag Eleverne anvender læsestrategier og arbejder systematisk med læsning i alle fag ud fra den formulerede læsepolitik Strategier for læsning Stimulerende læsemiljø Vurderingerne bygger på: Dialog i pædagogisk råds forretningsudvvalg. Når det gælder punkt i Dokumentation af elevernes læseniveau, har vi endnu ikke organiseret os med en læsevejleder i udskolingen. Det forventer vi vil ske i løbet af de nærmeste år. Det er ligeledes årsagen til at vi ligger på i Metoder inden for læsning. Vi anser de fysiske rammers fremtræden som årsag til, at vi i Stimulerende læsemiljø ligger på, men ønsker. Udvikling af elevers læseniveau Eleverne har individuelle og differentierede læsematerialer Elevernes arbejde med læsning er disponeret ud fra deres læseudviklingsstandpunkt Eleverne arbejder hjemme og på skolen med udgangspunkt i en formuleret målsætning, og elevernes læseniveau evalueres Elevernes læsestandpunkt drøftes som fast punkt på teammøder, og der træffes beslutninger om fortsat indsats i samarbejde med læsevejlederen Vurdering er foretaget af: Pædagogisk råds forretningsudvalg.

10 Rummelighed - skolepolitikkens fokusområde 6 (obligatorisk pga. politisk beslutning): Børn og unge har krav på at modtage et kvalificeret læringstilbud i lokalmiljøet. Derfor skal skolen arbejde målrettet med udvikling af: inkluderende læringsmiljøer vidensdeling, kompetenceudvikling og efteruddannelse, så skolens personale har relevante kompetencer til at rumme skolens børn og unge Specialpædagogisk bistand Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Skolen har K-møder med dagsorden og referat med handlingsplan Specialpædagogisk bistand Skolens ledelse deltager i møder vedrørende specialpædagogisk bistand og sikrer opfølgning AKT Skolens team for specialpædagogisk bistand udarbejder individuelle undervisningsplaner Undervisningsmiljø Skolens ledelse deltager i netværksmøder og tværfaglige møder om børn med særlige behov og følger op på møderne Inklusion Integration AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) Specialpædagogisk bistand Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Lærere og pædagoger samarbejder med børnene om børnenes trivsel Skolen har klassekonferencer på udvalgte klassetrin og efter behov Skolen arbejder systematisk sammen med børnene om udvikling af klassens sociale kompetencer Skolen har en handlingsplan for arbejdet med klasser, der har AKT-problemer Undervisningsmiljø Skolen undersøger elevernes undervisningsmiljø hvert andet år Integration 0 AKT Skolebestyrelsen har udarbejdet principper vedrørende børnenes trivsel Klasseteamet udarbejder fra årets start sociale fokuspunkter for klassen Hvert år beskrives i samarbejde med eleverne regler for god adfærd i klassefællesskabet. Reglerne evalueres løbende. Inkluderende læringsmiljøer Skolen har beskrevet det inkluderende læringsmiljø på skolen Undervisningen tilrettelægges, så rammerne er tydelige og forudsigelige for alle i klassen Klassens fysiske rammer tilgodeser børn med særlige behov Skolens plan for inkluderende læringsmiljø bygger på værdierne i Den sammenhængende Børne- og ungepolitik Inklusion Undervisningsmiljø Vurderingerne bygger på: Dialog i pædagogisk råds forretningsudvalg. Når det gælder undervisningsmiljø har vi som mål at nå punkt i forlængelse af at hele personalet er på inklusionskursus i uge 6 og 7 i 0. Og hurtigt derefter også nå punkt. Med hensyn til inklusion kan skolens fysiske rammer ikke leve op til punkt. Vi arbejder løbende på at forbedre disse, men grundlæggende er de ikke nemme at ændre. Når det gælder punkt er vi principielt enig heri. Integration af børn med anden etnisk baggrund Skolen har en plan for, hvordan den modtager børn, der har anden baggrund end dansk Læsevejlederen undersøger to gange om året den sproglige udvikling for børn, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Skolen har en særlig plan for samarbejdet med familier for børn med anden etnisk baggrund Skolen samarbejder med afdelinger, PPR og socialrådgivere om inddragelse af forældre med anden etnisk baggrund i skolens fællesskab Vurdering er foretaget af: Pædagogisk råds forretningsudvalg