Husk at du stadig kan nå at tilmelde dig Lusetjek. Se mere i dette nummer af AfgrødeNyt.

Transkript

1 AfgrødeNyt NR september 2015 INDHOLD Aktuelt Sprøjteteknik Aktuelt i rødsvingel og rajgræs Lempeligere krav til for sent såede efterafgrøder Vigtige datoer Aktuelt i marken Endnu er der ikke sået meget vintersæd, men husk også her at holde øje med snegle. I risikomarker bør der spredes sneglegift allerede lige efter eller i forbindelse med såning. I vintersæd æder sneglene også kernerne. Sneglene er aktive langt hen i efteråret. Først efter flere nætter med nattefrost aftager aktiviteten. Hvis du kan finde bladlus i din tidligt såede vintersæd, så har man i England udarbejdet en model til at fastlægge sprøjtetidspunktet. Modellen bygger på graddage. Ud fra klimadata og prognoser for klimaet, siger modellen, at hvis marken er i år fremspiret omkring d. 15. september, så bør eventuelle bladlus sprøjtes de første dage i oktober. Er marken spiret frem en uge senere, så bør der sprøjtes midt oktober. Hvis udsæden er bejdset med Deter, så vil en eventuel sprøjtning først blive aktuel langt senere. Husk at du stadig kan nå at tilmelde dig Lusetjek. Se mere i dette nummer af AfgrødeNyt. I de sent såede vinterrapsmarker, ser vi mange bladgnav af den voksne rapsjordloppe (se foto ovenfor). I mange af disse marker med rapsplanter op til 2-3 løvblade, anbefaler vi bekæmpelse så hurtigt som muligt, da planterne ved de lave temperaturer ikke vokser fra problemet. Desværre er billedet det samme i marker, hvor udsæden er bejdset med Cruiser Raps. Vi ser stadig vinterrapsmarker, hvor spildkorn ikke er bekæmpet. Her bør der køres nu med Agil eller Focus Ultra, hvor det trykker rapsen i bl.a. sammenpløjninger. Kan det vente, er der også en mulighed for bekæmpelse med Kerb, når jordtemperaturen er kommet under 8 C og er faldende.

2 Der er faldet så meget regn i sidste uge, at fristen for at udbringe flydende husdyrgødning på vinterraps og fodergræs nu er forlænget til 15. oktober. Hvis du tidligere har haft angreb af aksløberens larve på dine marker, er det nu blevet muligt at søge om dispensation til at foretage jordbearbejdning i efteråret forud for Sprøjteteknik Pas på afdrift ved efterårssprøjtning Selv meget små mængder af pesticider kan gøre skade eller måles, hvis de kommer på afveje. Der er nul tolerance, hvis aktivstoffet prosulfocarb (Boxer, Roxy EC og Fidox EC) findes på frugt og grønt. Vælg den rigtige sprøjteteknik i forhold til vejrforholdene, så afdriften bliver minimal og effekten stor. Fund af prosulfocarb på æbler Fund af prosulfocarb på æbler i 2013 viste, at det er afgørende at undgå afdrift og sænke risikoen vårsæd. Muligheden for dispensation er blevet givet, fordi muligheden for kemisk bekæmpelse er begrænset, men jordbearbejdning kan være effektiv. Dispensationsansøgningen skal indsendes til NaturErhvev. Der er fremsat et lovforslag om ophævelse af randzonerne. Hvis lovforslaget bliver vedtaget, er det sandsynligt, at randzonerne må for fordampning. Det er glædeligt, at der i 2014 ikke har været fund i den officielle kontrol og kun et enkelt fund i en egenkontrol. Mange landmænds indsats for at undgå afdrift ved at udskifte dyser, undgå sprøjtning langs plantager før æblehøst mv. har formentlig været med til det gode resultat i Derfor er det vigtigt at fastholde fokus på at undgå afdrift og fordampning af prosulfocarb og andre jordmidler i vintersæd. Se også inspirationsarket Pas på afdrift af jordmidler på side 4. pløjes op til foråret. Hvis du har randzone, der bliver brugt til at opfylde din forpligtelse om MFO i 2015, så husk at den skal ligge kalenderåret ud. Husk at få synet din sprøjte inden 26. november 2015, hvis dit CVR nr. ender på 3, 4, 5 eller 6. Undgå afdrift og fordampning Afdrift og fordampning af plantebeskyttelsesmidler minimerer du ved: at anvende en grov forstøvning, dvs. store dråber at sprøjte i/under kølige forhold, dvs. aldrig midt på dagen på varme dage med over 15 0 C Det har også stor betydning: at sænke kørehastigheden at holde en lav bomhøjde at sænke trykket og at køre i medvind langs markkanter Bomhøjde 50 cm Bomhøjde 80 cm 2

3 En grov forstøvning opnår du med kompakte luftinjektionsdyser eller almindelige luftinjektionsdyser. Lavdriftsdyser og refleksdyser i størrelsen ISO 025 og større giver også ved 2 bar og derunder en forholdsvis grov forstøvning. Med Danfoil opnår du grov forstøvning ved at øge vandmængden til 50 l pr. ha og sænke lufttrykket til 10 cm vandsøjle. Det anbefales at køre med en bomhøjde over afgrøden på cm og gerne lavere langs følsomme naboer. En lav bomhøjde forudsætter en stabil bom. Sørg for, at den er strammet op og smurt, samt at dæktrykket ikke er for højt. Sørg desuden for at have jævne marker, det begynder allerede ved pløjning eller harvning. Kør så vidt muligt i medvind, når der sprøjtes langs følsomme arealer. Endelig har det effekt at sprøjte i køligt vejr og ved høj luftfugtighed, så de mindste dråber ikke fordamper på vejen ned til jorden. I en varm periode betyder det i aften- og nattetimerne. Er der risiko for afdrift, er der også stor risiko for en alt for ringe og uens afsætning af sprøjtevæsken i afgrøden eller på jorden. For jordmidler er der ikke krav til en stor dækning med mange mindre dråber, så ønsket om minimal afdrift og høj effekt stemmer derfor godt overens. Husk også, at ved sprøjtning på næsten bar jord, er der ikke plantedække til fange dråberne og nedsætte vindhastigheden ved jordoverfladen. Dysetyper og afdrift Valg af dysetype har stor betydning for omfanget af vinddrift. Ved brug af de kompakte luftinjektionsdyser og alm. luftinjektionsdyser reduceres vinddriften afhængig af dysestørrelse og tryk med helt op til %. Kompakte luftinjektionsdyser giver en forstøvning, der i dråbestørrelse ligger imellem lavdriftsdyser og luftinjektionsdyser. Kør ikke med højere tryk end 2 bar, med mindre du kører med de almindelige luftinjektionsdyser. Ved brug af midler med primært jordvirkning som Boxer, Stomp og DFF anbefales kompakte luftinjektionsdyser eller luftinjektionsdyser. Luftinjektionsdyser har i forsøg vist nedsat effekt ved ukrudtsbekæmpelse med bladmidler på meget småt ukrudt. Injektionsdyser kan derfor ikke anbefales ved anvendelse af bladmidler mod småt græsukrudt (f.eks. Atlantis, Primera Super/Foxtrot, Topik). Effekttabet er dog så begrænset, at luftinjektionsdysen godt kan bruges i yderste sprøjtespor, hvis det dermed bliver muligt at udføre sprøjtningen rettidigt. I forsøg er der med bladmidler opnået lige så god effekt med lavdrift- og refleksdyser som med brug af fladsprededyser. Det er i alle sprøjtninger uanset årstid en god sikkerhed at anvende de kompakte luftinjektionsdyser eller teknik med endnu højere afdriftsreduktion i yderste omgang, når der er vind imod følsomme naboer. Hvis der i tripletten vælges samme dysestørrelse af f.eks. lavdriftdyser og kompakte luftinjektionsdyser, kan man blot dreje frem til de kompakte luftinjektionsdyser af samme størrelse uden at ændre tryk og kørehastighed. Det tager selvfølgelig nogle minutter at dreje dyseholderne, men det må holdes op imod risikoen for at gøre skade. Skifte til grovere forstøvning er ikke lige så enkelt ved brug af alm. luftinjektionsdyser, da de kræver højere tryk end de øvrige dysetyper. Luftassistance Hardi Twin-systemet har en dokumenteret afdriftsreduktion på 75 % med fladsprededyse ISO 004. Ved at kombinere med eksempelvis en ISO 03 lavdriftsdyse eller kompakt luftinjektionsdyse, vil afdriftsreduktionen blive endnu større. Luftstrømmen skal ved sprøjtning på bar jord tilpasses, så der ikke bliver for stor turbulens ved jordoverfladen. Luftsprøjter Danfoil anbefaler følgende indstillinger ved sprøjtning på bar jord og kritiske vindforhold: Lufttryk cm vandsøjle Bomhøjde: cm Vandmængde: l/ha Kørehastighed: 5-6 km/t Ved udbringning af prosulfocarb bør der anvendes l vand pr. ha. Også med Danfoil er det vigtigt nøje at vurdere, at der ikke bliver for stor turbulens ved jordoverfladen. 3

4 4

5 Aktuelle løsninger uge Indhold: Ukrudtsbekæmpelse Svampebekæmpelse Skadedyr Vækstregulering 5

6 6

7 7

8 Lusetjek 2015 En del landmænd oplevede store problemer med havrerødsot i vintersædsmarkerne i Særligt i tidligt såede marker, som ikke blev sprøjtet mod lus eller blev sprøjtet på det forkerte tidspunkt, blev udbyttetabet betydeligt. Og enkelte marker er sågar blevet sået om. September 2015 Skader efter havrerødsot kan koste dyrt, men kan heldigvis undgås eller minimeres, hvis du er opmærksom på luseangreb i efteråret. Gode grunde til at holde øje med vintersæden i 2015 Vi finder allerede nu mange lus i marker med spildkorn, så der er god grund til at holde ekstra godt øje med de nysåede vintersædsmarker. Det kan være fristende at udskyde såningen, og derved prøve at undgå luseudfordringerne. Hvis såforholdene er gode i begyndelsen af september, er løsningen dog ikke at lade såmaskinerne holde stille og vente på, at det måske bliver pladdervådt i den sidste halvdel af september. Du risikerer bare at gå glip af det tillæg til kvælstofkvoten, som tidlig sået vintersæd kan udløse eller de efterafgrøder, som den kan erstatte. Løsningen er derimod at erkende de risici, der er ved tidlig såning og så gøre noget ved det! Lad os holde øje med din vintersæd Hvis du tilmelder dig Lusetjek, foretager Centrovices planteavlskonsulenter et ugentligt tilsyn i hverdage i perioden ultimo september til 10. november. Bekæmpelse af bladlus skal nemlig udføres på det rigtige tidspunkt for at have den ønskede effekt, og at tjekke marken for bladlus er den mest effektive måde at time sprøjtningen korrekt på. Ved et Lusetjek tjekker vi dine marker, der hvor der er størst risiko for at finde lus, dvs. langs hegn i lavninger og hvor der er gode læforhold for lusene. Efter hvert besøg sender vi dig en SMS eller mail med den strategi, vi anbefaler. Vurderer konsulenten, at der er behov for det, vil du desuden blive kontaktet pr. telefon. Uanset tilmelding til dette tjek opfordres du også selv til løbende at tilse dine marker for lus i efteråret. Hvad koster overvågningsbesøgene? Prisen er kun 75 kr. pr. ha vintersæd. Der betales for mindst 25 ha. Tilmeld dig nu Tilmeld dig hurtigst muligt til din planteavlsrådgiver. Overvågningsbesøgene sker løbende. Konsulenten fastlægger selv ruten og varigheden afhænger af det aktuelle behov i vintersæden. Kontakt Henrik Skovgaard Larsen, Tlf.: Mobil: Mail: hsl@centrovice.dk Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf Fax kontakt@centrovice.dk 8

9 Aktuelt i rødsvingel og rajgræs Afpudsning Sidste afpudsning af rødsvingel inden vinteren bør foretages fra ultimo september til medio oktober Den ønskede plantehøjde inden vinteren er 8-10 cm eller ca. en håndsbredde. Hvis der køres nu, kan der afpudses et par cm dybere pga. genvækst. Korte typer, og typer uden udløbere kan være følsomme over for meget dyb afpudsning. Hvis der er meget plantemateriale, der ikke får jordkontakt, bør det fjernes efter afpudsningen, da det ellers vil have samme effekt som en tæt uafpudset pels. Hvis man ikke ønsker at fjerne det afpudsede, kan to afpudsninger med 2-3 uges mellemrum være et alternativ. Den sidste afpudsning foretages i så fald senest i midten af oktober. Rajgræs afpudses også i 8-10 cm højde i starten af oktober, blandt andet pga. af risikoen for sneskimmel, hvis rajgræsset går ind til vinteren med lang hængende bladmasse. Gødskning Rødsvingel gødskes efter afpudsning med kg N pr. ha. Kommende 1.års marker, af typer uden eller med korte udløbere, gødskes lidt mindre (50-65 kg N pr. ha). Ved udlæg i ærter nedsættes mængden til 50 kg N pr. ha. I tynde og svage udlægsmarker er der måske allerede tilført gødning, og hvis man har valgt at dele gødningen, tilføres resten efter afpudsning. Gylle kan anvendes, hvis du kan sikre en god fordeling evt. ved at hæve slagerne en smule, så gyllen fordeles over et større areal. Brug kun gylle til frøgræsset, hvis du kender indholdet af kvælstof pr. t. Der kan regnes med en udnyttelsesgrad tæt på 100 % af gyllens indhold af ammoniumkvælstof. Kvæggylle kan fint anvendes, men vær opmærksom på, at det sjældent indeholder mere end 1 kg ammoniumkvælstof pr. tons. Der for skal der ofte udbringes mange tons, for at sikre tilstrækkelig kvælstof. Alm. rajgræs tilføres normalt kun gødning i efteråret, såfremt det enten er nyt efterårsudlagt udlæg, eller til 2.års marker. Nye efterårsudlagte marker vil normalt være gødet med ca. 30 kg N pr. ha ved såning. 2 års. marker tilføres fra 0-30 kg N pr. ha efter afpudsning. Ved brug af handelsgødning er det ikke nødvendigt at tilføre fosfor og kalium, hvis nyere jordbundsanalysetal er middelhøje (Pt=3-4; Kt=8-12) eller højere. Husk at gyllen skal være udbragt inden 15. oktober i frøgræsmarker. 9

10 Lempeligere krav til for sent såede efterafgrøder Årets kontrol af efterafgrøder er nu gået i gang. I kontrollen har NaturErhverv meddelt, at de tager hensyn til den nye frist for såning og for det usædvanlige vejr, vi har haft i år. På kontroller af efterafgrøder, som er sået indenfor den oprindelige tidsfrist, er kravene større. Her skal efterafgrøderne fremstå veletableret og jævnt fordelt over hele arealet. De efterafgrøder, som på grund af dårligt vejr fik udsat såfristen til 3. september, får i år lempeligere krav, hvis der kommer kontrol. Kravet til de sent såede efterafgrøder er, at de spirer jævnt fordelt på hele arealet. Da efterafgrøder sås forholdsvis sent på året, er kravet til plantedækket mindre i begyndelsen af perioden og større senere i perioden. Her skal dækningsgraden være mellem 20 til 40 procent afhængig af, hvornår efterafgrøden blev etableret. 10 Fra 15. september til 26. oktober har NaturErhverv planlagt ca. 800 kontrolbesøg på marker med efterafgrøder.

11 Kontaktoplysninger på din planteavlskonsulent Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr Mobil nr Aksel Julius Nielsen Tlf. nr Mobil nr Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr Mobil nr Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr Mobil nr Hanne Pontoppidan Tlf. nr Mobil nr Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr Mobil nr Hans Kristian Abildskov Tlf nr Mobil nr Emal Helle Elander Tlf. nr Mobil nr Karen Linddal Pedersen Tlf nr Mobil nr Karin Nielsen Planteavlsassistent Tlf nr Mobil nr Kirsten Larsen Tlf nr Mobil nr Lene Bjørnsbo Planteavlsassistent Tlf nr Mads Munkegaard Tlf nr Mobil nr Michael Lønbæk Tlf nr Mobil nr Henrik Skovgaard Larsen Tlf nr Mobil nr Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr Mobil nr Ove Englund Tlf. nr Mobil Nr Poul Erik Jørgensen Tlf nr Mobil nr Søren Lykkegaard Hansen Mobil nr Thomas Wohlleben Tlf nr Mobil nr Torben Justesen Tlf nr Mobil nr

12 VIGTIGE DATOER 1. oktober: kemisk nedvisning af ukrudt og spildfrø er tilladt, hvor der skal sås vårsæd. 14. oktober: sidste frist for udbringning af flydende husdyrgødning og flydende affaldsprodukter på frøgræs til høst 2016, vinterraps og fodergræs. Husk at til fodergræs skal gyllen være forsuret. 27. oktober: MFO og pligtige efterafgrøder må destrueres. Dog først 1. marts for kvægbrug med op til 2,3 DE pr. ha og pligtige efterafgrøder i majs. 1. november: fast gødning må udbringes på arealer med lerjord (JB 5-11), hvor der skal sås vårsæd skal nedbringes inden 6 t. 1. november: Der må ske jordbearbejdning på lerjord (JB 5 11), hvor der skal sås vårsæd. Specielle regler for kartofler og en række andre specialafgrøder. 15. november: der er forbud mod udbringning af fast gødning, ensilagesaft og mineralsk gødning frem til 1. februar. Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 7. oktober Med venlig hilsen Planteavlskontoret 12