Patient Rapporteret Outcome - PRO
|
|
- Birthe Kirkegaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Temapapir fra Patientinddragelsesudvalget august 2017 Patientinddragelsesudvalget Patient Rapporteret Outcome - PRO Det er mit liv ikke en tjekliste
2 INDLEDNING Dette temapapir er udarbejdet af Patientinddragelsesudvalget, PIU, i Region Hovedstaden, maj Temapapiret er ét i en række af temaer, der optager udvalget i perioden Et temapapir samler PIUs holdninger, forslag og anbefalinger til arbejdet med det aktuelle emne. Et temapapir er dynamisk, og vil derfor være i løbende udvikling i takt med den øvrige udvikling i sundhedsvæsenet. Indholdet vil derfor ændres over tid. Dette temapapir samler PIUs holdninger, forslag og anbefalinger til det fortsatte arbejde med udvikling, implementering og anvendelse af Patient Reported Outcomes, PRO, i sundhedsvæsenet på tværs af sektorer. PATIENTINDDRAGELSESUDVALGET, PIU Hver region har et patientinddragelsesudvalg bestående af 8 repræsentanter 1. Udpegningen sker via Danske Patienter og Dansk Handicaporganisationer med hver 3 medlemmer; samt Regionsældrerådet og Ældre Sagen med hver 1 medlem. Udvalget følger regionsrådets valgperiode. PIU inddrages i drøftelsen af emner, der ligger inden for praksisplaner og sundhedsaftaler samt emner, som udvalget finder, er relevante for sammenhængen i patientforløb mellem sygehuse, praksissektor og kommunale tilbud. PIU arbejder med generelle patient- og pårørendeperspektiver på baggrund af egne og ligestilledes erfaringer fra mødet og samarbejdet med sundhedsvæsenet. PIUs medlemmer viderefører således ikke de udpegende interesseorganisationernes politiske mærkesager. For diagnose- eller aldersspecifikke patient- og pårørende-perspektiver henviser PIU til interesseorganisationer. Kontaktoplysninger på PIU Hovedstaden findes på forsiden. 1 Bekendtgørelse om patientinddragelsesudvalg. Temapapir fra Patientinddragelsesudvalget august
3 BAGGRUND Der er i sundhedsvæsenet i disse år et stort fokus på Patient Rapporterede Outcome (PRO) i forskellige former, målt og vurderet med forskellige metoder, med forskellige formål og anvendelse, og med forskellige forventninger. PRO-data viser patienters egne vurderinger af helbred og den samlede behandling. PRO fokuserer ofte på symptomer, funktionsevne, mental sundhed og egenomsorg til forskel fra kliniske målinger. PRO er forskellig fra tilfredshedsmålinger, selv om det anerkendes, at tilfredshed med behandlingen og samarbejdet med sundhedsvæsenet kan have indflydelse på PRO. PRO-data anses for at have et stort og uudnyttet potentiale i forhold til at sikre et mere effektivt og patientcentreret sundhedsvæsen. I Danmark vokser antallet af aktiviteter med udvikling og anvendelse af PRO, typisk fokuseret på afgrænsede sygdomsområder, og typisk som sporadiske indsatser. Patienter og pårørende oplever ikke, at PRO-data anvendes som led i en systematisk udvikling af kvaliteten i individuelle behandlingsforløb eller på tværs af sundhedsvæsenets sektorer 2. Ligeledes sker der heller ikke en systematisk involvering af patienter i hele processen fra formålsafklaring, over udvikling og valg af måleredskaber, validering, anvendelse til kvalitetsforbedringer eller i patientnær forskning. Vi kan for første gang sikre patienternes stemme og perspektiver på behandlingen ved struktureret og systematisk indsamling af PRO-data. Fælles adgang til patienternes PROdata gør det muligt og legitimt at adressere afgørende grundelementer som patienternes egne vurderinger af behandling samt patienternes værdier, relationer og den kontekst, behandlingen skal fungere/fungerer i. FORMÅL Anvendelse af PRO-data Patienters viden, erfaringer og perspektiver er væsentlig for at tilrettelægge behandlinger, der har største værdi for patienterne. Kun patienter selv kan bidrage med erfarings-viden om livet med sygdomme og behandling, - som behandler mangler man naturligt nok erfaring på dette niveau, og kender ikke altid den kontekst, som patienter må navigere i. Patienters erfaringer, viden og præferencer bør derfor være centrale elementer i udviklingen af sundhedsvæsenet. Indsamling af PRO-data kan være en af metoderne til systematisk at indsamle og analysere patienters erfaringer og vurderinger til brug for mere patientcentreret behandling. 2+3 Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (ViBIS), Program PRO. Anvendelse af PRO-data i kvalitetsudviklingen af det danske sundhedsvæsen anbefalinger og vidensgrundlag. København. Temapapir fra Patientinddragelsesudvalget august
4 Formålet med PIUs anbefalinger Formålet med dette temapapir er at samle PIUs anbefalinger til Region Hovedstanden og øvrige samarbejdsparter om patientinvolvering i udarbejdelse, implementering og anvendelse af PRO-data. Grundtanken hos PIU er, at PRO indgår som et element i et ændret tankesæt, hvor fokus flyttes fra sundhedssystemets aktiviteter til patienters outcome med udgangspunkt i patienternes egne vurderinger. PIUs anbefalinger bygger på et værdigrundlag, der er i overensstemmelse med Program PROs 3 mål for implementering af PRO-data, og er koncentreret omkring patientinvolvering, udvikling og anvendelse af PRO-måleredskaber. Værdigrundlag for PRO som samarbejdsplatform Værdigrundlaget tager udgangspunkt i patientens perspektiv på sit eget liv og vurdering af eget helbred. Nedenstående punkter indgår i Program PROs værdigrundlag 4. PIU tilslutter sig de første tre værdier som udgangspunkt, og anser de efterfølgende 4 værdier som kriterier for PROdata som samarbejdsplatform mellem patienter og behandlere samt eventuelle pårørende. Værdigrundlag Patienter er medborgere, der har behov for sundhedsvæsenets ydelser og støtte til at opretholde eller genoprette muligheder for så vidt muligt at tage vare på egne behov. Patienter i Danmark vil gerne bidrage til sundhedsvæsenets udvikling. Det danske sundhedsvæsen er et fælles gode for alle borgere. Sundhedsvæsnet bør så vidt muligt inddrage og gøre brug af patienternes viden, behov, præferencer og ressourcer. Kriterier PRO-data skal understøtte dialog mellem patienter og sundhedspersoner med udgangspunkt i patienternes samlede vurdering af helbred, behandling og livssituation. PRO-data skal muliggøre rummelighed og fleksibilitet, så patienter med forskellige behov og forudsætninger imødekommes. PRO-data skal være meningsfulde for patienter, sundhedspersoner og ledelser. PRO-data skal bidrage til at forbedre outcome, og dermed bidrage til synlig værdi for patienterne 4 Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (ViBIS), Program PRO. Anvendelse af PROdata i kvalitetsudviklingen af det danske sundhedsvæsen anbefalinger og vidensgrundlag. København, s. 11. Temapapir fra Patientinddragelsesudvalget august
5 PIUS ANBEFALINGER PIU har samlet nedenstående anbefalinger på baggrund af egne eller ligestilledes erfaringer som patienter og pårørende. Anbefalingerne samt relaterede overvejelser vil blive uddybet i de efterfølgende afsnit. Udvikling o PRO-indikatorer skal være handlingsorienterede for patienter, behandlere og pårørende o PRO spørgsmål skal formuleres positivt og motiverende o PRO-spørgsmål og svarkategorier skal tage højde for sundhedskompetencer o Der bør udvikles aldersspecifikke PRO-skemaer til børn og unge o Der bør udvikles særlige PRO-skemaer til pårørende o PRO bør udvikles til multisyge og tværsektorielle forløb Anvendelse Patientinvolvering o o o o o o PRO skal anvendes i dialogen mellem patient, behandler og eventuelt pårørende PRO bør anvendes videst muligt til at tilrettelægge opfølgning og mødefrekvens Behandlere skal forstå sammenhæng mellem PRO og kliniske mål, og vejlede herefter PRO-indikatorer skal udvikles sammen med patienter for at sikre relevans Patienter bør indgå i teams, der arbejder med kvalitetsforbedringer målrettet patienter Patienter bør indgå i forskningsteams, der arbejder med PRO PATIENTINVOLVERING Involvering af patienter som partnere i kliniske koordineringsgrupper eller forskningteams forudsætter, at der afsættes ressourcer i form af tid til information og forventningsafstemning med patienterne. Desuden bør dækning af patienters udgifter i forbindelse med forberedelse og deltagelse afklares på forhånd. PIU henviser desuden til PIUs Programerklæring, hvor disse forhold er uddybet yderligere. Temapapir fra Patientinddragelsesudvalget august
6 Patientinvolvering i udarbejdelse af PRO Et nyere studie har konkluderet, at mange rapporterings- eller monitoreringssystemer ikke udnytter deres potentiale, fordi man har udeladt patientinvolvering i design og valg af indhold 5. Denne ekskludering af patienter allerede i udviklingsfasen begrænser relevansen af udvalgt data og kan risikere, at patienter ikke kan anvende egne data i deres sygdomshåndtering eller fælles beslutningstagning. Potentialet ligger i at udvikle en kontinuerlig læringsplatform, hvor data samles og anvendes til forbedringer i individuel behandling, egenomsorg, prioritering, kvalitetsudvikling og forskning. PIU anbefaler, at patienter altid er samarbejdspartnere i udvikling eller prioritering af PRO-måleredskaber. Udarbejdelse af patientrelevante PRO-indikatorer At udarbejde eller udvælge egnede PRO-indikatorer børe anses for at være af samme vigtighed som at vælge de rigtige diagnostiske metoder. Både behandlere og patienter bør forstå, hvad PRO-data kan bidrage med og om det er meningsfuldt og relevant i en given situation. PIU anbefaler derfor, at patienter indgår i de kliniske koordinationsgrupper, der skal udvælge PRO-indikatorer. PIUs erfaringer peger på, at der altid bør involveres min. 2 patienter i disse grupper for at sikre viden- og erfaringsmæssig bredde samt imødekomme logistiske udfordringer. Patienter kan bidrage til: diskussion af formål og anvendelse af PRO definition af mulige patientgrupper, herunder særlige behov beskrive patientforløb afdække behov for PRO-fokus prioritering af eksisterende PRO-måleredskaber udarbejdelse af PRO-indikatorer anbefalinger til anvendelse i dialog og prioritering kvalitetsudvikling og ændring af klinisk praksis patientnær forskning. Differentierede PRO-måleredskaber Børn og unge Børn og unge med sygdom befinder sig i en enden kontekst end voksne, og kan derfor have en anderledes opfattelse af sygdommens betydning. Det er derfor vigtigt, at der er et særligt fokus på at udvikle alders-differentierede PRO-måleredskaber. 5 Nelson EC, Dixon-Woods M, Batalden PB, et al (2016) Patient focused registries can improve health, BMJ. 354, p.i3319 Temapapir fra Patientinddragelsesudvalget august
7 Pårørende Pårørende kan have mange roller forhold til patienten. En pårørende kan være forælder til et meget lille barn, et større barn, partner, en nær ven eller selv et barn. Det bør afklares, hvilken rolle pårørende har, og hvordan de opfatter situationen evt. via pårørende-pro (PPRO), som kan afdække pårørendes forståelse, muligheder og egne behov for vejledning eller støtte til at være pårørende. Pårørende kan have andre opfattelser end patienten, og forståelse for forskellige perspektiver kan danne grundlag for at tilrettelægge den bedste behandling og støtte til både patient og pårørende. PIU anbefaler derfor, at der udvikles PRO-måleredskaber til pårørende, - herunder også børn og unge som pårørende. Se endvidere afsnittet Ulighed i sundhed, side 9. Opbygning af PRO-måleredskaber PRO-måleredskaber kan have mange formater. På næste side er opstillet et eksempel på en model, Fig. 1, der kan anvendes som ramme for udvikling af et PRO-måleredskab. Modellen er samtidig anvendelig på aggregeret niveau til kvalitetsudvikling, styring og forskning. PIU gør opmærksom på, at patienter og pårørende har brug for at tage udgangspunkt i de elementer, der opleves som relevante i et hverdagsperspektiv og anbefaler derfor, at den største del af et givent spørgeskema adresserer sygdomsspecifikke forhold. Tidligere evalueringer har vist, at for at opnå det største udbytte af PRO i dialog og prioritering af indsatser, er det hensigtsmæssigt at begrænse omfanget til ca. 12 spørgsmål. Fordelingen bør være: ½-delen til sygdomsspecifikke spørgsmål, 1/3-del til domænespecifikke spørgsmål og kun 1/6-del til generiske spørgsmål. Herved rettes fokus på, hvilke ændringer eller adfærd, der kan øge patientens velbefindende. Generiske spørgsmål - max. 2 spørgsmål Relevant for stort set alle patienter Bør begrænses til 1/6 af det totale omfang Fx. vurdering af overordnet helbred Domænespecifikke spørgsmål - max. 4 spørgsmål Relevant for patientgruppen, hvor domænet fylder i hverdagen Bør begrænses til 1/3 af det totale omfang Fx. funktionsevne, mental tilstand, socialt liv Sygdomsspecifikke spørgsmål - min. 6 spørgsmål Detaljerede oplysninger om sygdommen eller sygdomshåndtering Bør mindst fylde 1/2 af det totale omfang Fx. symptomer, sygdomsindsigt, egenomsorg, selvmonitorering, behandlingsbyrde Fig. 1. Model for et PRO-spørgeskema, der kan anvendes på flere niveauer. Temapapir fra Patientinddragelsesudvalget august
8 PIU anbefaler at spørgsmål formuleres positivt og motiverende. Desuden bør resultaterne være handlingsorienterede. Herunder er det vigtigt, at der er fokus på patientens muligheder, og at der kan identificeres personer, der kan tage ansvaret, hvis patienten eller behandleren ikke har muligheden eller nødvendige kompetencer. ANVENDELSE AF PRO PRO-data anvendes aktivt i den individuelle dialog mellem patient og behandler samt eventuelle pårørende til at vurdere den samlede gavn af behandlingen. Figur 2 viser en oversigt over patientrapporterede data, anvendelse og brugergrupper. De fremhævede områder indikerer PIUs fokus for dette temapapir: PRO (og PRE-I) anvendt på individniveau i dialog mellem patient og behandler samt eventuelle pårørende til at vurdere helbred og prioritere behandlingsindsatser. PATIENT RAPPORTEREDE DATA 1 PRE - I Erfaringer med individuelt samarbejde om behandling PRO Oplevelse af helbredstilstand og behandlingsoutcome Individniveau PRE - II Erfaringer med sundhedsvæsenet PRI Oplevede utilsigtede hændelser Aggregeret 2 ANVENDELSE Dialog Visitation Behandlingsprioritering Kvalitets-udvikling Styring Herunder værdibaseret styring Forskning Patienter og pårørende Behandlere 3 BRUGERE Behandlere og sundhedsfaglige Regioner, Kommuner og Almen Praksis Ledelser, Regioner, Kommuner, Almen Praksis, Staten Forskningsområder Forskere Fig. 2. PRO: Typer af patientrapporterede data, anvendelsesområder samt brugere af PRO-data. Modificeret efter Danske Regioner, maj Temapapir fra Patientinddragelsesudvalget august
9 Ulighed i sundhed PIU ønsker at henlede opmærksomhed på, at der er tendens til at udvælge prestigespecialer eller forløbs-programmer som udviklingsområder for nye indsatser, og at der ikke er tilstrækkelig fokus på ulighed i sundhed. Det er velkendt at der er ekstra sårbarhed for at udvikle sygdom hos personer med hårde levevilkår, og at tilstedeværelsen af en kronisk eller langvarig sygdom er en direkte risikofaktor for at udvikle flere sygdomme. Dette øger i sig selv alle følgende risikofaktorer for flere sygdomme og højere sygdomsbelastning 6. Heraf følger, at der er risiko for øget ulighed i sundhed. Ligeledes er der en sammenhæng mellem ulighed og lav sundhedskompetence. I forbindelse med at anvende PRO bør der være særlig opmærksomhed på, at patienter: har mulighed for at udfylde spørgeskemaet har tid til at udfylde spørgeskemaet forstår spørgsmål og svarmuligheder er enig i konklusioner og resultater (scorecharts mv.) forstår at anvende konklusionerne i prioritering af behandling, interventioner eller fravalg af samme formår/får mulighed for at ændre valg, hvis forholdene ændrer sig opgaveløsningen påfører måske patienter egenbetaling ved et valg frem for et andet, fx knæoperation vs. Træning. PIU ønsker derfor at ulighed i sundhed tænkes ind, når PRO-områder udvælges, og når PRO-redskaber udvikles og implementeres. Ikke alle patienter vil have mulighed for at involvere sig i eller forstå PRO-tilgangen. Det er derfor afgørende også at have taget stilling til, hvordan afdelingen vil sikre, at de personer, der ikke selv er aktivt engageret i PROudfyldelse alligevel møder en patient-centreret og outcome-fokuseret tilgang i klinikken. Dialog og prioritering PRO-data anvendes i den individuelle behandling, i dialogen mellem patient og behandler samt eventuelt pårørende. PRO-data anvendes til at: vurdere helbred og behandling i lighed med kliniske fund, laboratorie tests og billeder forstå forhold mellem objektive fund og subjektive outcomes forstå og evaluere behandlingen i patientperspektiv på en række patientrelevante indikatorer forbedre behandlingen ved at træffe beslutninger ud fra PRO-mål, alternativer og patient-præferencer 6 Diederichsen og Hallqvist (1998): Sociale determinanater i sundhed. Temapapir fra Patientinddragelsesudvalget august
10 øge patienters forståelse for kliniske data, når de optræder sideløbende med PROdata. PIU vurderer, det er vigtigt at inddrage PRO-data, når der skal diskuteres og prioriteres behandlingsindsatser, samt hvordan disse indsatser relaterer sig til sandsynligheden for at forbedrede både PRO og kliniske data. Der bør i begyndelsen rettes opmærksomhed på, at der fortsat er en høj tryghed blandt sundhedspersonalet i at tage udgangspunkt i kliniske data, - og mangel på erfaringer med anvendelse af PRO-data. PIU anbefaler derfor, at sundhedspersonalet undervises i, hvilke sammenhænge der er mellem kliniske og PRO-data. Herved skabes mulighed for, at samtaler med patienter i højere grad kan tage udgangspunkt i PRO-data, som relaterer sig til patientens liv frem for kliniske data om sygdommen(e). Studier peger på, at indarbejdelse af PRO-data i klinisk praksis betyder forbedring af patienttilfredshed især i tværdisciplinære behandlingsforløb. Andre studier peger på, at anvendelse af PRO i højere frad har indflydelse på diskussioner og fortolkninger af PROdata mellem patient og behandler end på underliggende egenomsorg og indsats eller helbreds-effekter. Disse konklusioner kan være et resultat af, at behandlere fortsat opfatter PRO som supplerende information frem for det primære udgangspunkt for fælles beslutningstagning 7. Det er derfor vigtigt, at der sker en generel diskussion af formålet med PRO, og hvordan man bedst når målet. Patient-behandler samarbejde PIU gør opmærksom på den fortsatte udfordring ved indrapportering/digitalisering af patienters vurderinger, idet der er risiko for, at behandlere bliver fokuseret på registrering og rapportering frem for at observere og tale med patienterne i det fysiske (eller telemedicinske) møde. PIU anbefaler, at behandlere har fokus på samtalen og relationen som det centrale i samarbejdet. Desuden bør behandlere fortsat uddanne sig i kommunikation og samtaleteknikker, da ingen PRO-måleredskaber kan forventes altid at opfange det, der er vigtigst for den enkelte patient. Der bør derfor også rettes opmærksomhed på øvrige udsagn, signaler eller behov, som patienten udtrykker. Ved indrapportering i mere komplekse systemer, hvor der genereres resultater i samspil med PRO-data, bør det være behandlerens ansvar at sikre, at patienten forstår og er er enig i resultatet. Deraf følger, at der bør være mulighed for også at ændre i vurderingerne alternativt at udfylde et nye PRO-mål. Kommunikation Kommunikative kompetencer har en central plads, som ikke kan overtages af PRO-besvarelser. Herunder gør PIU opmærksom på risikoen for at udvikle et alt for snævert sprog, 7 Greenhalgh J (2009) The applications of PROs in clinical practice: what are they, do they work, and why? Quality of Life Research. Vol. 18, No.1, pp Temapapir fra Patientinddragelsesudvalget august
11 der alene relaterer sig til PRO-spørgeskemaernes kategorier eller reducerer kompleksiteten i outcomes 8. Det er ligeledes vigtigt, at PRO-data ikke kommer til at fremtvinge handling, før behandleren har sikret sig fornøden indsigt, og der er sket en fælles forståelse af situationen. PIU gør opmærksom på, at der kan være mange faktorer, der har indflydelse på samtalen mellem behandler og patient, og dermed også på outcome af behandlingen 9. Det er dermed ikke alene patienternes demografiske forhold, sundhedskompetencer og engagement, der har betydning. Også lægens holdning til patient-centrering og kommunikative evner har stor indflydelse, og disse faktorer bør derfor også have opmærksomhed. PIU anbefaler derfor, at kommunikationstræning styrkes både under implementering af PRO samt under uddannelse af sundhedsprofessionelle. Tværdisciplinært og tværsektorielt samarbejde PRO-data kan anvendes på tværs af afdelinger eller sektorer i det individuelle forløb til en helhedsvurdering af: kvaliteten af den samlede behandlingsindsats prioritering af behandling/indsatser, der vurderes vigtigst for patienten afdækning af sammenhænge mellem afdelingers eller sektorers indsatser I udviklingen af PRO-måleredskaber til personer i tværdisciplinær eller -sektoriel behandling bør det sikres, at personer med flere sygdomme ikke skal forholde sig til et urimeligt antal PRO-spørgeskemaer. Det bør være et fælles ansvar at prioritere de indsatser, som giver mest værdi for patienten i et helhedsperspektiv. Denne prioritering bør ske sammen med den patientansvarlige læge, uanset om det er i regi af hospitalet eller almen praksis. Det er oplagt, at de bedst egnede måleredskaber til vurdering af helhedsindsatsen har generisk karakter. Men der bør også optræde specifikke spørgsmål til at afdække, hvor behandlingsindsatserne bør ændres, hvor der er uhensigtsmæssige indsatser, der ikke har værdi for patienten, - eller hvor indsatserne optræder som en større byrde, end patienten kan overkomme. PIU anbefaler, at der tages udgangspunkt i typiske kombinationer af opfølgningsforløb og/eller multisygdomme, hvor det er relevant. PIU anbefaler på det overordnede plan, at aftaler om anvendelse af PRO-data i de tværsektorielle indsatser samt fælles kvalitetsudvikling skrives ind i eksisterende og kommende aftaler med regionen. Kvalitetsudvikling PRO-data anvendt på aggregeret niveau kan være med til at: afdække faktorer, der har betydning for outcome og klinisk effekt. 8 Lown, Beth A., and Dayron Rodriguez. "Commentary: Lost in translation? How electronic health records structure communication, relationships, and meaning." Academic Medicine 87.4 (2012): Temapapir fra Patientinddragelsesudvalget august
12 afdække sammenhæng mellem PRO og interventioner og forbedring af klinisk praksis opsamling af bivirkninger, som ikke altid rapporteres af det kliniske personale analyse af variation imellem PRO - subgruppering af interventioner sammenligninger og udvikling af best-practice på tværs af afdelinger og sektorer justering af systematisk dataindsamling. PIU er enig i anvendelsen af PRO-data på dette niveau, men gør også opmærksom på udfordringer ved at samkøre patienters PRO-data. Når PRO-data anvendes til at måle behandlingseffekt, er det nødvendigt at være realistisk omkring, hvilke forventninger, man kan have til forbedringer eller ændringer i outcome. Denne forståelse kan tage tid at opnå afhængigt af aktuel sygdom(me), behandling(er) og individuelle forskelle. PIU anbefaler derfor, at der altid søges en bred forståelse og viden om patienters situation og præferencer, muligheder og kompetencer, før der konkluderes på interventionernes betydning for patienters outcome, og før den kliniske praksis eventuelt ændres. Forskning PRO-data anvendes som udgangspunkt for forskning på alle områder, jf. Fig. 2, niveau 2. PIU ser forskning som en nødvendig forudsætning for bedre behandling, outcome og livskvalitet. PIU anbefaler især forskning i men ikke begrænset til: Hvordan påvirker anvendelse af PRO-data den kliniske effekt af behandlingen? PRO-måleredskaber på det tværdisciplinære eller tværsektorielle område PRO-måleredskaber til børn og til unge Hvordan kan PRO støtte sårbare grupper og mindske ulighed i sundhed? Hvordan kan PRO støtte personer med særlige behov? Patient involvering i forskning har længe været et fokus i internationale sammenhænge (PCORI i US, Canada, Involve og NIHR i UK), og er også ved at vinde frem i Danmark. Her kan PRO være med til at sætte fokus på patient-relevante forskningsområder. For at sikre relevans og kvalitet i disse patientnære forskningsområder anbefaler PIU, at der involveres patienter som partnere i forskningsprocessen. Patienter kan bidrage til: at sikre forståelse for patientgruppens situation blandt forskere præcisering af relevante forskningsspørgsmål afgrænsning af målgruppe(r) og subgrupper, in- og eksklusionskriterier definere faktorer med relevans for forskningsspørgsmålet udarbejdelse af information til deltagende patienter i et relevant sprog og tone Temapapir fra Patientinddragelsesudvalget august
13 fortolkning af resultater. Se desuden afsnittet Patientinvolvering, side 5. Digitalisering IT-systemer skal understøtte systematisk indsamling og anvendelse af PRO, men bør ikke opfattes som en forudsætning for at arbejde med PRO. Dialog er den centrale del i samarbejdet, hvor PRO kan være med til at retningsbestemme eller udbrede fokus for dialogen og dokumentere denne indsats. Indrapportering af PRO vil give begge parter og eventuelt pårørende mulighed for at forberede sig. Studier har vist, at alene processen med at indberette PRO-data øger patienters engagement og livskvalitet. Ligeledes er der gode erfaringer med, at både patienter og sundhedsvæsenet sparer tid og ressourcer. PIU anbefaler, at PRO udvikles med mulighed for løbende indrapportering frem for indrapportering ved faste besøgsintervaller. Dette vil især komme den hastigt voksende gruppe af patienter til gode, der følges i ambulante klinikker. Patienter og behandlere vil dermed samarbejde om et informationsflow, der kan indikere behov for et møde eller ændringer i behandlingen. Indikatorer kan være ændringer i symptomer, behandlingseffekt eller outcomes, eller når behandlere ser uhensigtsmæssige forandringer. Indrapporteringen bør kobles til elektroniske patientjournaler, fx Min Sundhedsplatform eller andre monitoreringssystemer med fælles adgang for patienter og behandlere. Erfaringer fra digitale selv-monitorerings-systemer til brug ved telemedicin har vist, at der anvendes minutter på instruktion i brug af systemet. Det må forventes at instruktion i indtastning af PRO ikke overstiger 10 minutter, og at kun en mindre del af patienterne har brug for instruktion. Der bør dog være opmærksomhed på, at behovet kan variere betydeligt mellem afdelinger, da både alder og sundhedskompetencer ikke er lige fordelt mellem behandlingsområderne. PIU anbefaler, at der afsættes tid til at instruere patienterne, og at der er mulighed for at printe PRO-skemaer til de patienter og pårørende, der foretrækker papirformat. DEFINITIONER Patient Person, der modtager sundhedsvæsenets ydelser eller behandling. Patientinddragelse En proces, hvor sundhedspersoner er den aktive part, og fører patienter ind i et prædefineret samarbejde. Samarbejdet er prædefineret i sundhedsvæsenets behandlings-perspektiv. Patientinvolvering En proces, hvor patienter er aktive, engagerede samarbejdspartnere. Samarbejdet kan dreje sig om elementer og temaer, som begge parter definerer. Temapapir fra Patientinddragelsesudvalget august
14 Patient Rapporteret Outcome Data PRO-data. PRO-data er patienters egne vurderinger af deres helbredstilstand, herunder fysiske og mentale helbred, symptomer, helbredsrelateret livskvalitet og funktionsniveau. PRO-data er rapporteret direkte af patienten uden fortolkning fra sundhedspersonale. PRO-data handler ikke om tilfredshed og oplevelser ved behandling, sundhedsadfærd eller lignende, men relaterer til outcome af en behandling eller et forløb. Der bør dog være opmærksomhed på, at tilfredshed med samarbejdet kan have stor betydning for patienternes vurderede outcome. PRE er derfor også vigtige elementer for forståelse af det samlede outcome. Patient Rapporteret Outcome Measure - PROM PROM er selve måleredskaberne, der anvednes til at indsamle patienternes personlige vurderinger. PROM kan være spørgeskemaer, angivelser på skalaer, tekst, figurer eller tal, der kan analyseres vha. algoritmer eller blot fremstå som de angivne svar. Patient Reported Experience - PRE Patienters data om deres oplevelser, samarbejde og tilfredshed med sundhedsvæsenet. I Danmark rapporteres disse eksempelvis i den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, LUP 10. Aktiv og passiv PRO Aktiv PRO bruges i den direkte patientbehandling til at forbedre individuelle forløb og sikre patientinvolvering i behandlingen. Passiv PRO bruges til kvalitetsudvikling, styring og forskning, fortrinsvis på aggregeret niveau. 10 LUP, Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse. Temapapir fra Patientinddragelsesudvalget august
15 Region Hovedstaden Center for Sundhed Temapapir fra Patientinddragelsesudvalget august
HVORFOR ET PROGRAM PRO?
HVORFOR ET PROGRAM PRO? For at skabe et solidt vidensgrundlag for, hvordan man kan anvende PRO-data i systematisk kvalitetsudvikling af patientforløb på tværs af sektorer- og For at et levere bud på, hvordan
Læs mereOftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome :
HVAD ER PRO(M)? Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : Any report of the status of a patient s health condition that comes directly from the patient, without
Læs merePRO-data som redskab til patientinddragelse
PRO-data som redskab til patientinddragelse FAPS møde 4 oktober 2018 Mogens Hørder Telesundhed Sammenhængende patientforlø b Fælles beslutnings -tagning Rekrutterin g Inddragelse af patienter og borgere
Læs mereKommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering
21.03.2018 Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering Titel Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe Hjerterehabilitering Dato og version D. 21. marts 2018 version 1.2
Læs mereAV! Sygdomstilstand Sygdomsudvikling i patientforløbet Gavner patientforløb patienten?
? ZZ ZZ AV! Sygdomstilstand Sygdomsudvikling i patientforløbet Gavner patientforløb patienten? DATA FRA PATIENTER HVAD ER PRO-DATA? PRO-data (Patient Reported Outcome Data) er data om patientens helbredstilstand,
Læs mereVIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden
INDHOLD 1. Kvalitet og patientperspektivet 2. Hvad er Patient Reported Outcome (PRO)? 3. Program PRO: Baggrund, fokus, anvendelse og potentiale 4. Måling og evidens 5. Opsummering 6. Spørgsmål VIBIS Videnscenter
Læs merePROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger
Har patienter en viden om deres helbredsstilstand undervejs i og efter deres behandlingsforløb, som endnu ikke er sat i spil? Hvordan kan vi bruge patienternes viden til systematisk at udvikle sundhedsvæsenet?
Læs mereRESULTATER FOR PATIENTEN I ET SAMLET FORLØB PÅ TVÆRS AF SEKTORER HVILKE DATA MANGLER VI?
RESULTATER FOR PATIENTEN I ET SAMLET FORLØB PÅ TVÆRS AF SEKTORER HVILKE DATA MANGLER VI? Mogens Hørder Forskningsenheden for Brugerperspektiver Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet
Læs mere26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder
26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse
Læs mereTemapapir fra Patientinddragelsesudvalget oktober Patientinddragelsesudvalget. Multisygdom
Temapapir fra Patientinddragelsesudvalget oktober 2017 Patientinddragelsesudvalget Multisygdom INDLEDNING Dette temapapir er udarbejdet af Patientinddragelsesudvalget, PIU, i Region Hovedstaden, oktober
Læs mereAnnette Wandel Vicedirektør
Annette Wandel Vicedirektør MÅLER DIREKTE PÅ BORGERNES GAVN PRO-data sikrer, at det endelige mål for sundhedsvæsnet afspejler et godt resultat for borgeren som patient. RELEVANS Sektoruafhængige Måler
Læs mereProgramerklæring for patientinddragelsesudvalget
Patientinddragelsesudvalget Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Programerklæring for patientinddragelsesudvalget i Region Hovedstaden 2016-2018 Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte
Læs mereVærdibaseret styring eksempler på konkrete effektmål, som regionerne
NOTAT Værdibaseret styring eksempler på konkrete effektmål, som regionerne vil styre efter Regionerne ønsker at udvikle et mere værdibaseret sundhedsvæsen, hvor effekt og værdi for patienten er i fokus.
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereProgram PRO Patient Reported Outcome Data
Program PRO Patient Reported Outcome Data Bente Appel Esbensen, forskningsleder, lektor Sygeplejerske, cand. cur., ph.d., HovedOrtoCentret, Videncenter for reumatologi og rygsygdomme VRR Program PRO; 20.
Læs mereØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest
ØNH Symposium 2017 Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest Hvad er PRO(M)? PRO (Patient Reported Outcome (measures) er oplysninger
Læs mereBorgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen
N O T A T Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen - Vision og pejlemærker Visionen for Borgernes Sundhedsvæsen er, at forbedre sundhedsvæsenets ydelser, service og kultur, så borgerne bliver ligeværdige
Læs mereInddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Indsatsområder Et af temaerne
Læs merePatientinddragelse i det nationale PRO-arbejde. e-sundhedsobservatoriet d. 11. oktober 2017 Sanne Jensen, PRO-sekretariatet, Sundhedsdatastyrelsen
Patientinddragelse i det nationale PRO-arbejde e-sundhedsobservatoriet d. 11. oktober 2017 Sanne Jensen, PRO-sekretariatet, Sundhedsdatastyrelsen Baggrund for det nationale PRO-arbejde Aftalt i ØA for
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereKræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.
Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs mereErfaringer fra DANBIO databasen
Hvilke erfaringer har patienter med inflammatorisk gigtsygdom med at besvare PRO-data i forbindelse med ambulant besøg Erfaringer fra DANBIO databasen Bente Appel Esbensen, forskningsleder, lektor Rigshospitalet,
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs merePolitik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter
Læs mereEndeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Læs mereMorten Freil Direktør
Morten Freil Direktør KVALITET FRA PATIENTERNES PERSPEKTIV DDKM kan være rammen, der sikrer høj og ensartet kvalitet DDKM skal understøtte Høj faglig kvalitet Sammenhæng og helhed Tilgængelighed Inddragelse
Læs mereBrugerinddragelse i forskning
Brugerinddragelse i forskning Anne Lee Sygeplejerske, cand. scient. san. Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST) Syddansk Universitet Hvad er en bruger? Hvad er brugerinddragelse?
Læs mereRammerne for udvikling af Sundhedsaftalen. v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen
Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen Overordnede grundvilkår, bekendtgørelse og vejledning Én sundhedsaftale pr. region Udgangspunkt i
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereHvad skal der til for at værdibaseret sundhed kan lykkes set fra patientperspektivet?
Hvad skal der til for at værdibaseret sundhed kan lykkes set fra patientperspektivet? Maj 2018 Linda Aagaard Thomsen Afdelingschef, Dokumentation & Kvalitet lath@cancer.dk Anvendelsespotentialer Populationsniveau
Læs mereBilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune
Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig
Læs mereKvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet
Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider
Læs mereTemaafrapportering om patientsamarbejde i Region Syddanmark
Temaafrapportering om patientsamarbejde i Region Syddanmark Området for patientsamarbejde i sundhedsvæsenet er en del af målbillederne i Region Syddanmark, og regionsrådet modtager derfor årligt en afrapportering
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs mereBrugerpolitik. for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland
Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Indholdsfortegnelse Brugerne i centrum side 3 Oplevet kvalitet side 3 Mål med brugerinddragelse side
Læs mereNy vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark
Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev
Læs mereSkab et bedre sundhedsvæsen sammen med patienter, borgere og pårørende
Skab et bedre sundhedsvæsen sammen med patienter, borgere og pårørende WORKSHOPKATALOG EFTERÅR 2018 Kompetenceudvikling for sundhedsprofessionelle, som arbejder med bruger-, borger-, patient- og pårørendeinddragelse
Læs mereSammen skaber vi værdi for patienten
MODEL FOR VÆRDIBASERET SUNDHED I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været styret og afregnet med takststyring. Det har blandt andet
Læs mereHVAD ER PRO? PRO (Patient Reported Outcome) dækker over forskellige typer af data, fx PRE-data, sundhedsprofiler og kliniske patientoplysninger
PRO I REGION NORDJYLLAND 2017-2019 HVAD ER PRO? PRO (Patient Reported Outcome) dækker over forskellige typer af data, fx PRE-data, sundhedsprofiler og kliniske patientoplysninger Region Nordjyllands PRO-indsats
Læs mereKONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK
KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK DEN FAGLIGE VINKEL PÅ POTENTIALET I SUNDHEDS- OG VELFÆRDSTEKNOLOGI Patientforløb
Læs mereProgramevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,
Læs mereSundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs mereSide 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereSammen skaber vi værdi for patienten
FORSLAG TIL MODEL FOR VÆRDIBASERET STYRING AF SUNDHEDSVÆSENET I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Pejlemærker og ny styringsmodel Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mereHøringsskema - besvaret af Organisation: Patientinddragelsesudvalget i Region Hovedstaden E-mail: lone.holm@regionh.dk
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666111 Mail csu@regionh.dk Dato: 28. maj 2015 Høringsskema - besvaret af Organisation:
Læs mereKRITERIER for INDDRAGELSE
KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK
Læs mereStrategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling
Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling PATIENTEN SOM PARTNER 2 Indledning 4 Patientens egne ressourcer skal sæt tes i spil 6 Det sundhedsfaglige personale skal være patientens guide
Læs mereJann Larsen, Hjerteforeningen Annette Rolsting, Bedre Psykiatri/LMS Jette Bay, Scleroseforeningen
DAGSORDEN Møde i: Patientinddragelsesudvalget Dato: 30. august 2017 Kl.: 16.00-19.00 Sted: Lokale H7, Regionsgården, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød Patientinddragelsesudvalget Tværsektoriel udvikling Kongens
Læs mereVision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret)
Vision 8. september 2015 (revideret) Indhold 1. VISION... 3 2. VISIONENS KONTEKST... 3 INDLEDNING... 3 SAMMENHÆNG TIL POLITISKE RAMMER... 3 PROGRAMMETS BAGGRUND, UDFORDRINGER OG BARRIERER... 4 SAMMENHÆNG
Læs mereBrugerinddragelse i det danske sundhedsvæsen
Brugerinddragelse i det danske sundhedsvæsen Temadag: Patientinddragelse med narrative briller 16. april 2018 Helle Max Martin Projektchef, ph.d. Danske patienter & VIBIS 20 medlemsorganisationer 880.000
Læs mereSammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereUdspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen
Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der
Læs mereForebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus
Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens
Læs mere3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Læs mereStrategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling UDKAST PAT IEN T EN SOM PA R T NER
Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling UDKAST PAT IEN T EN SOM PA R T NER 2 INDLEDNING 4 PATIENTENS EGNE RESSOURCER SKAL SÆT TES I SPIL 6 DET SUNDHEDSFAGLIGE PERSONALE SKAL VÆRE PATIENTENS
Læs mereBornholms Hospital begyndte at arbejde med værdibaseret styring i 2016, Hjertecentret på Rigshospitalet i 2017 og de øvrige projekter i 2018.
Oversigt over værdibaseret styringsprojekter Der er oprettet 10 projekter der har arbejdet med værdibaseret styring, 8 af dem har været fritaget for aktivitetsstyring og 2 har ikke været fritaget, det
Læs mereInddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering
Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering Et samarbejdsprojekt 3 Projektets overordnede formål AT OPSAMLE VIDEN OG UDVIKLE
Læs mereMonitorering og effektmåling af kommunale patientrettede forebyggelsesforløb - Fælleskommunalt samarbejde i 6-by regi
Monitorering og effektmåling af kommunale patientrettede forebyggelsesforløb - Fælleskommunalt samarbejde i 6-by regi 6-by samarbejdet Arbejdsgruppe nedsat af 6-by sundhedsdirektørerne Mål: Udvikle en
Læs merePatientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk
Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets
Læs mereBilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop
Læs mereAdam Wolf, Administrerende direktør for Danske Regioner. Værdibaseret sundhed i en dansk kontekst
Adam Wolf, Administrerende direktør for Danske Regioner Værdibaseret sundhed i en dansk kontekst Administrerende direktør Adam Wolf Danske Regioner Værdibaseret sundhed i en dansk kontekst Værdi som styrende
Læs mereRegion Hovedstaden. Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb. Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb
Region Hovedstaden 12 Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb 2 INDHOLD 04 INDLEDNING 06 UDREDNING OG DIAGNOSTIK 08 BEHANDLINGS-
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner
Læs mereForløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen
Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet
Læs mereRigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Strategi 2015 Rigshospitalet Onkologisk Klinik Kræftbehandling i særklasse Strategi 2015-2017 Onkologisk Klinik Rigshospitalet Onkologisk Klinik: Kræftbehandling i særklasse - Strategi 2015-2017 Onkologisk
Læs mereHvordan kan PRO-data skabe værdi? - Et patient- og sygeplejerske perspektiv på PRO-data i daglig klinisk praksis
Hvordan kan PRO-data skabe værdi? - Et patient- og sygeplejerske perspektiv på PRO-data i daglig klinisk praksis DASYS Dokumentationskonference, september 2019. Caroline Mejdahl, sygeplejerske, cand.cur,
Læs mereRegion Hovedstaden. VÆRDI FOR PATIENTEN principper og dilemmaer
Region Hovedstaden VÆRDI FOR PATIENTEN principper og dilemmaer Princippapir om værdibaseret styring Denne pjece indeholder de foreløbige de politiske visioner for værdibaseret styring. Den beskriver forslag
Læs mereTelemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde
1 Telemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde Fuldmægtig Mette Myrhøj Marts 2017 AGENDA Kort redegørelse
Læs mereAnna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold
Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
Læs mereHvad vil Regionen på sundhedsområdet?
Hvad vil Regionen på sundhedsområdet? Møde med Ældrerådet i Region Hovedstaden den 17. maj Næstformand Henrik Thorup 1 Nyt Regionsråd og ny konstituering Vi fik nyt regionsråd i 2018 Konstitueringsaftalen
Læs mereInput til Region Midtjyllands sundheds- og hospitalsplan
Input til Region Midtjyllands sundheds- og hospitalsplan Oplæg til drøftelser i samarbejdsfora April juni 2019 www.regionmidtjylland.dk Baggrund: Regionsrådets budgetaftale 2019 Sundheds- og hospitalsplanen
Læs mereBILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA
BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA Oversigtsskemaet indeholder 8 kolonner. Herunder følger en forklaring af de enkelte kolonner. De grå rækker i skemaet er opgaver, som skal afrapporteres i den samlede evalueringsrapport,
Læs mereHvordan sikrer vi os at de nationale kvalitetsmål giver værdi for patienten?
Hvordan sikrer vi os at de nationale kvalitetsmål giver værdi for patienten? Marianne Schmidt Kvalitetsleder Sclerosehospitalerne i Danmark msci@sclerosehospital.dk organisatorisk patientdrevet kvalitetsudvikling
Læs mereSet, hørt - og forstået
Strategi for inddragelse af patienter og pårørende 2015-2018 Set, hørt - og forstået Somatiske sygehuse i Region Syddanmark Vedtaget af regionsrådet xx. dato Hvorfor denne strategi? Set, hørt og forstået
Læs merePatientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk
Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets
Læs mereForhandlingsoplæg til overenskomstforhandling med Dansk Psykolog
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN Forhandlingsoplæg til overenskomstforhandling med Dansk Psykolog Forening 05-10-2015
Læs mereVærdibaseret sundhed i en dansk kontekst
Svend Særkjær, Regionsdirektør i Region Nordjylland Værdibaseret sundhed i en dansk kontekst Regionernes Økonomi- og Styringskonference den 23. november 2018 Værdi som styrende mål for sundhedsvæsenet
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereHøringsskema Almen Praksisplan besvaret af. Organisation: Glostrup Kommune
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation:
Læs mereKoncept for forløbsplaner
Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi
Læs mereKoncept for forløbsplaner
Dato 29-09-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. finanslovsaftalen for 2015. Initiativet
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Hospitaler Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage brugerne? Patienters og pårørendes viden om sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb
Læs mereEvaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering
Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Mette Bøg Horup, Mette Birk-Olsen, Lise Kvistgaard Jensen og Kristian Kidholm I samarbejde med Knud Yderstræde, Benjamin Schnack
Læs mereVisionen. Patient, pårørende og sundhedsvæsen. Et stærkt og udviklende partnerskab
Visionen Patient, pårørende og sundhedsvæsen - Et stærkt og udviklende partnerskab Vores fælles sundhedsvæsen Visionen er et sundhedsvæsen, som borgerne i regionen opfatter som deres. Det gør de, fordi
Læs mereOpsummering af praksisplanen (pixi-udgave)
Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,
Læs mereEvaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Læs mereStrategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
Læs mereangst og social fobi
Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs mereVærdibaseret sundhed (VBS) og patient-rapporterede data (PRO)
Værdibaseret sundhed (VBS) og patient-rapporterede data (PRO) VÆRDIBASERET SUNDHED OG PRO Værdibaseret sundhed og PRO-data i ortopædkirurgien i Nordjylland Hvad har vi udviklet. Implementering af PRO-data
Læs merePATIENTRAPPORTEREDE DATA (PRO) - HVAD ER DET OG HVORFOR? - HVORDAN KOMMER VI VIDERE?
PATIENTRAPPORTEREDE DATA (PRO) - HVAD ER DET OG HVORFOR? - HVORDAN KOMMER VI VIDERE? Patientrapporterede data - Hvad er det? - Hvorfor? PRO-DATA - HVAD ER? PREM PROM PAM Oplevelser i forløbet Behov, vurdering
Læs mereDen Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP og LUP Fødende) 2012 blev offentliggjort den 30. april 2013.
Dato: 13. maj 2013 Brevid: 2050498 Afrapportering af LUP Somatik 2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP og LUP Fødende) 2012 blev offentliggjort den 30. april 2013. Et udsnit på
Læs mereVærdibaseret styring og ledelse
Værdibaseret styring og ledelse Niels Reichstein Larsen Direktør 1 Region Hovedstaden 1.6 millioner mennesker i Region Hovedstaden 30 procent af landets befolkning 40.000 indbyggere på Bornholm 10 år foran
Læs mereProjektleder Line Hjøllund Pedersen -
Projektleder Line Hjøllund Pedersen - lip@vibis.dk INDHOLD Hvorfor brugerinddragelse Hvordan kan brugerperspektivet inddrages i kvalitetsudvikling Udfordringer og løsninger National kortlægning Patient-
Læs mereVisioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Læs mereMØD AARHUS UNIVERSITET
Hvad kan vi lære af pagengnvolvering i sundhedsvæsenet? v. professor & forskningsleder Kirsten Lomborg, ph.d., cand.cur., sygeplejerske MØD FORSKNINGSPROGRAMMET PATIENTINVOLVERING Ledelse Klinik Uddannelse
Læs mere