Undervisningsdifferentiering som et bærende princip i arbejdet med inkluderende og motiverende læringsmiljøer i Roskilde

Transkript

1 Undervisningsdifferentiering som et bærende princip i arbejdet med inkluderende og motiverende læringsmiljøer i Roskilde Roskilde Kongrescenter D. 18. september 2018 Helle Kloppenborg

2 I den næste time zoomer vi særligt ind på

3 Mål At ledere og vejledere får inspiration til arbejdet med undervisningsdifferentiering som et bredt, kulturelt og organisatorisk fænomen At ledere og vejledere får viden om og inspiration til arbejdet med at indgå i ligeværdig dialog med lærere og pædagoger og med hinanden om undervisningsdifferentiering At ledere og vejledere får lidt inspiration med hjem til lærere og pædagoger i arbejdet med undervisningsdifferentiering

4 Vi bevæger os derfor ud af tre stier, hvor I på hver sti får helt konkrete redskaber til jeres videre arbejde 1. Lederes samarbejde med vejledere omkring undervisningsdifferentiering som et bredt, kulturelt og organisatorisk fænomen 2. Positionering og ligeværdige relationer i lederes og vejlederes dialog med lærere og pædagoger omkring undervisningsdifferentiering 3. Lidt inspiration til lærere og pædagoger i arbejdet med undervisningsdifferentiering.

5 At tale med og om Lærer/ pædagog Det fælles tredje Undervisningsdifferentiering Ledelse Vejledere

6 Et kort genkig på Evas seks aspekter, som er betydningsfulde i arbejdet med at differentiere undervisningen 1. Undervisningsdifferentiering er et fælles anliggende for lærere og skoleledelse 2. Læringsmiljø og differentiering er tæt forbundet 3. Organisér undervisningen, så den tilgodeser elevernes forskelligheder 4. Forbered proaktive og eksemplificerende instruktioner 5. Overvej, hvordan eleverne skal arbejde differentieret med indhold og materialer 6. Sæt mål og følg op med løbende evaluering Forudsætninger for at kunne opbygge undervisningsdifferentiering som bærende princip Måder, som læreren/ pædagogen kan gribe en differentieret undervisning an på

7 1. Undervisningsdifferentiering er et fælles anliggende for lærere og skoleledelse Undervisningsdifferentiering skal anskues som et bredt, kulturelt og organisatorisk fænomen, hvor undervisning anskues som mere og andet end blot det, der finder sted i klasseværelset. 2. Læringsmiljø og differentiering er tæt forbundet Der må skabes et læringsmiljø, hvor elevernes forskelligheder anerkendes og værdsættes, og dette læringsmiljø må være kendetegnet ved, at eleverne inddrages og oplever at have indflydelse på undervisningen. 3. Organisér undervisningen, så den tilgodeser elevernes forskelligheder Eleverne skal have mulighed for at arbejde i forskellige tempi og på forskellige måder. Samtidig skal undervisningen være varieret i kombination med, at undervisningens røde tråd tydeliggøres for eleverne via eksplicitering af intentioner og løbende opsamlinger. 4. Forbered proaktive og eksemplificerende instruktioner Undervisningens instruktioner må være proaktive, så de kommer elevernes eventuelle forvirring og vanskeligheder i forkøbet. Læreren kan med fordel forklare det faglige indhold på forskellige måder, præsentere forskellige indgange til at arbejde med det og modellere elevernes opgaver, inden eleverne går i gang med at løse dem. 5. Overvej, hvordan eleverne skal arbejde differentieret med indhold og materialer Skal det faglige indhold vælges ud fra et kriterium om, at alle elever skal arbejde med det samme indhold, men have mulighed for at tilgå det på forskellige måder og niveauer? Skal indholdet divergere eleverne imellem, så det tilpasses den enkelte elevs behov, forudsætninger og potentialer? Eller skal et kriterium for udvælgelse være, at eleverne skal kunne arbejde selvstændigt med det faglige indhold, så læreren får mulighed for at prioritere tid til vejledning? 6. Sæt mål og følg op med løbende evaluering Eleverne må vide, hvad målet med undervisningen er, altså hvad de skal lære og hvorfor, og der må løbende evalueres, så lærere og elever ved,om de er på rette vej. Den løbende evaluering skal danne udgangspunkt for justeringer undervejs og for den videre planlægning af undervisningen.

8 Bærekraftmodellen Professor i didaktik, Erling Lars Dale ( ) - dataindsamling Kvalitet i arbejdet med undervisningsdifferentiering kalder på en planlagt, systematisk og målrettet indsats, der vedrører alle fire områder i Bærekraftmodellen. Kollektivets usynlige jeg Tanker Følelser Overbevisninger Holdninger Selvbillede Kollektivets usynlige vi Det som sidder i væggene Kulturelle koder Det kollektive vi Kultur Kollektivets synlige jeg Handlinger Det som personen gør Adfærd Kollektivets synlige vi Mål Visioner Planer Strategier Organisation 8

9 Drøft et kort øjeblik jeres skoles usynlige og synlige jeg Usynlige jeg Hvordan forstår den enkelte lærer/ pædagog arbejdet med undervisningsdifferentiering på jeres skole? Lærerens/ pædagogens selvbillede henviser til lærerens/ pædagogens grundopfattelse af hvad undervisningsdifferentiering er, samt hvad lærerens/ pædagogens egen opgave er i denne sammenhæng. Synlige jeg Adfærd er det sprog, som læreren/ pædagogen gør brug af til at beskrive erfaringer og oplevelser. Adfærd er også den fysiske ageren i det sociale rum, det vil sige i klassen, i skolegården og på lærerværelset. Drøft den adfærd I oplever læreren har på jeres skole i arbejdet med at undervisningsdifferentiere 9

10 Drøft et kort øjeblik jeres skoles usynlige og synlige vi Usynlige vi Hvilken kultur i arbejdet med evaluering og feedback kendetegner jeres skole? Kulturen er her den kollektive forståelse af hvem vi er som skole. Lokalt er der bestemte koder - sociale diskursive paradigmer for hvordan man bør handle i den specifikke kontekst. Der er underforståede regler for hvad en god lærer er, hvordan man er en god kollega, hvordan man samarbejder med forældre og kollegaer. Synlige vi På hvilken måde fremtræder fællesskabet omkring undervisningsdifferentiering på jeres skole og på hvilken måde er fællesskabet organiseret? Det kan være måden at inddele undervisningen på, hvordan man organiserer og arbejder med undervisningsdifferentiering, eller måden man analyserer praksis på lærerne imellem. Vi befinder os her på et niveau, hvor praksis er beskrevet og synligt. Ønsker I at arbejde videre med Bærekraftmodellen, kan I få tilsendt et analyseark med uddybende spørgsmål indenfor de fire områder 10

11 Vores viden og verdensbilleder er ikke spejlbilleder af virkeligheden derude, men et produkt af vores måder at kategorisere verden på (Burr 1995, i Jørgensen og Phillips 1999) 18

12 Fokus på indhold eller proces? Eksperten kan Procesfacilitatoren kan Have ekspertise i forhold til indholdet i lærerens/ pædagogens problemstilling Have ekspertise i forhold til processen med lærerne og pædagogerne Give sin mening til kende Bidrage til, at andre kan skabe ny mening Undersøge for selv at blive klogere på situationen for at kunne svare Udforske, for at lærerne/ pædagogerne kan blive klogere på, hvad de tænker Give svar Stille spørgsmål Undersøge problemstillingerne, så man kan foreslå de mest brugbare løsninger Facilitere processen, så lærerne/ pædagogerne selv udvikler ideer og løsninger (Westmark, m.fl., 2014: 48) 12

13 Lederens/ vejlederens positionering Spørgsmål Procesfacilitator Dialogisk samtalepartner Svar Ekspert Vejvisning Vejsøgning (Løw, 2009) 13

14 Positionering

15 Positioneringsteori Interaktiv og refleksiv positionering Refleksiv positionering Når et menneske positionerer sig selv Interaktiv positionering Når et menneske positionerer et andet menneske Positioner overfor roller Ifølge positioneringsteorien foregår der, i enhver sammenhæng og med enhver ytring, positioneringer. Man taler om, hvordan mennesker positionerer sig selv eller indtager positioner i de samtaler, de indgår i, eller om hvordan mennesker positionerer hinanden eller stiller positioner til rådighed for hinanden (Harré og Langenhove 1999; 16).

16 Ligeværdige relationer 16

17 Hvordan skaber vi ligeværdige relationer i praksis? Det kender jeg godt uden at overtage scenen Det er jeg helt med på Jo Ros og anerkendelse Sorggrupper Singlegrupper ogtv-programmer Foreninger 26

18 Ros og anerkendelse et kort genbesøg Ros stimulerer selvtilliden Anerkendelse styrker selvfølelsen Selvfølelsen (selvværdet) handler om, hvem vi er, og selvtilliden om, hvad vi kan gøre/udrette/præstere.

19 Ros erafhængighedsskabende Ros

20 Anerkendelse BeritBae Anerkendelse at være åben og have evnen til at lytte til og gå ind i den andens oplevelsesverden for et øjeblik

21 Undervisningsdifferentiering. (Gibbons 2010) Hvordan får vi så mange elever som muligt i engagementszonen? At differentiere på støtte og udfordring Engagementszone zone for nærmeste udvikling Høj udfordring/høj støtte Komfortzone Frustrationszone Høj udfordring/lav støtte Kedsomhedszone Høj støtte/lav udfordring Lav støtte/lav udfordring

22 Mestringsforventninger Albert Bandura Mestringsforventinger (self-efficacy) er personers vurdering af deres egen evne til at præstere på foreskrevne niveauer under aktiviteter, der har indflydelse på begivenheder, som påvirker deres liv. Overbevisninger om self-efficacy bestemmer individers føle- og tænkemåder, selvmotivation og adfærd. (Bandura)

23 Self efficacy forventning om mestring Bandura 1986 Det har jeg ikke prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert Pippi Langstrømpe Bandura (1986) 23

24 Hvordan skabes så mestringsforventninger hos eleverne? 1. Ud over at forstærke andre menneskers tro på egne evner struktureres situationer, hvor eleverne har en rimelig chance for at kunne mestre dem. 2. En anden er via sociale rollemodellers stedfortrædende oplevelser. 3. Social overtalelse er en tredje måde til styrkelsen af individers tro på, at de har, hvad der skal til for at få succes. 4. Den fjerde måde at ændre individers opfattelse af egen self-efficacy på består i at dæmpe deres stress-reaktioner og lægge forhindringer i vejen for deres tendens til at glide ind i negative sindsstemninger og fortolke deres fysiske tilstand derefter.

25 Litteraturliste Bandura, Albert Kognition & pædagogik : tidsskrift om tænkning og læring Bandura, Albert Self efficiacy 2012 Årg. 22, nr. 83 (2012) Dale, Erling Lars 2005 Tilpasset og differensiert opplæring i lys av kunnskapsløftet. Læringslaben EVA, 2017 Vidensnotat Undervisningsdifferentiering i grundskolen Mitchell, David 2014: Hvad der virker i inkluderende undervisning evidensbaserede undervisningsstrategier, Dafolo Nottingham, James 2013: Nøglen til læring hvordan opmuntrer og inspirere du til optimal læring, Dafolo Westmark, Thilde, m.fl. (2014): Konsulent med hvordan? Narrativt konsulentarbejde i praksis. Akademisk forlag

26 Helle Kloppenborg Lektor og konsulent Pædagogik og Skole - Videreuddannelse hemk@phmetropol.dk Københavns Professionshøjskole Tagensvej København NV