Give mindst 2 eksempler på tilstande, hvor man makroskopisk kan iagttage cellulær

Transkript

1 Pensumafgræsning (2017) 1 Introduktion til patologi Ikke neoplastiske vækstforandringer (Patologi, 2. udgave, kapitel 1, side 17 til side 32) Hypertrofi Definere begrebet hypertrofi. Ætiologi Angive mindst 5 tilfælde, hvor hypertrofi ses. Makroskopisk billede Give mindst 2 eksempler på tilstande, hvor man makroskopisk kan iagttage cellulær hypertrofi. Mikroskopisk billede Beskrive det mikroskopiske billede ved hypertrofi. Angive kliniske eksempler på situationer, hvor hypertrofi forekommer og den kliniske konsekvens. Hyperplasi Definere begrebet hyperplasi Ætiologi Angive mindst 5 tilfælde, hvor hyperplasi ses. Makroskopisk billede Give mindst 2 eksempler på tilstande, hvor man makroskopisk kan iagttage cellulær hyperplasi. Mikroskopisk billede Beskrive det mikroskopiske billede ved hyperplasi Nævne nogle kliniske eksempler på situationer, hvor hyperplasi forekommer og den kliniske konsekvens. Atrofi Definere begrebet atrofi. Ætiologi Angive mindst 5 tilfælde, hvor atrofi ses. Makroskopisk billede Give mindst 2 eksempler på tilstande, hvor man makroskopisk kan iagttage cellulær atrofi. Mikroskopisk billede Beskrive det mikroskopiske billede ved atrofi. Nævne nogle kliniske eksempler på situationer, hvor atrofi forekommer og den kliniske konsekvens.

2 Pensumafgræsning (2017) 2 Metaplasi Definere begrebet metaplasi Ætiologi Angive mindst 3 tilfælde, hvor metaplasi ses. Mikroskopisk billede Beskrive 2 eksempler på det mikroskopiske billede ved metaplasi. Nævn nogle kliniske eksempler på situationer, hvor metaplasi forekommer og den kliniske konsekvens. Cellebeskadigelse Definere begrebet cellebeskadigelse. Ætiologi Angive mindst 5 årsager til cellebeskadigelse. Patogenese Angive mekanismen bag cellebeskadigelse. Mikroskopisk billede Beskrive tegn på cellebeskadigelse. Nævne nogle kliniske eksempler på situationer, hvor cellebeskadigelse forekommer og den kliniske konsekvens Nekrose Definere begrebet nekrose Ætiologi Angive mindst 5 årsager til celle / vævsnekrose. Makroskopisk billede Beskrive de forskellige makroskopiske forandringer ved nekrose. Mikroskopisk billede Beskrive det mikroskopiske billede ved nekrose. Nævne nogle kliniske eksempler på situationer, hvor cellebeskadigelse forekommer og den kliniske konsekvens. Apoptose Definere begrebet apoptose. Ætiologi Angive situationer hvor apoptose forekommer. Patogenese Beskrive mekanismen ved apoptose. Mikroskopisk billede Beskrive de mikroskopiske billede ved apoptose.

3 Pensumafgræsning (2017) 3 Nævne nogle eksempler på situationer, hvor apoptose forekommer. Neoplastiske vækstforstyrrelser og onkopatologi (Patologi, 2. udgave, kapitel 2, side 33 til side 88) Neoplasi Definere begrebet neoplasi/tumor og angive hvordan neoplasi klassificeres (benign, malign). Redegøre for den kliniske betydning af begreber som histologisk type, gradering og stadieinddeling. Benign neoplasi Definere benign neoplasi. Forekomst Have en ide om hyppigheden af benign neoplasi (epidemologi). Ætiologi Angive mulige årsager til benign neoplasi. Patogenese Beskrive mulige mekanismerne ved udvikling af benign neoplasi. Makroskopisk billede Beskrive de makroskopiske karakteristika ved benign neoplasi. Mikroskopisk billede Beskrive de mikroskopiske karakteristika ved benign neoplasi. Angive kliniske fund / symptomer ved benign neoplasi. Malign neoplasi Definere malign neoplasi ud fra følgende karakteristika: Autonom vækst, invasiv vækst, metastasering. Forekomst Have en ide om hyppigheden af de mest almindelige maligne neoplastiske tilstande i Danmark (epidemologi). Ætiologi Angive årsager til malign neoplasi. Patogenese Beskrive mekanismerne ved udvikling af malign neoplasi med speciel fokus på den molekylære basis for carcinogenese. Makroskopisk billede Beskrive makroskopiske karakteristika ved malign neoplasi (makroskopiske malignitetskriterier).

4 Pensumafgræsning (2017) 4 Mikroskopisk billede Beskrive de mikroskopiske karakteristika ved malign neoplasi (mikroskopiske malignitetskriterier). Angive kliniske fund / symptomer ved malign neoplasi og angive faktorer med betydning for prognosen. Præmaligne forandringer Definere præmaligne forandringer. Forekomst Have en ide om hyppigheden af præmaligne forandringer. Angive den kliniske betydning af præmaligne forandringer. Dysplasi Definere dysplasi. Mikroskopisk billede Beskrive de mikroskopiske karakteristika ved dysplasi. Screening Definere screening. Forekomst Give eksempler på screeningsprogrammer. Angive den kliniske betydning af screeningsprogrammer og diskutere fordele og ulemper ud fra begreber som falsk positive og falsk negative prøver. Inflammation og heling (Patologi, 2. udgave, kapitel 3, side 89 til side 104) Inflammation Definere begrebet inflammation, og hvordan inflammation kan opdeles i akut, kronisk og granulomatøs. Ætiologi Angive mindst 4 årsager til inflammation Beskrive hvorfor inflammation er så vigtig for vores evne til at overleve, men også hvorfor inflammation i sig selv kan være sygdomsfremkaldende.

5 Pensumafgræsning (2017) 5 Akut inflammation Definere begrebet akut inflammation. Patogenese Beskrive den akutte inflammatoriske proces her med speciel fokus på de enkelte faser i inflammationen. Makroskopisk billede Beskrive det makroskopiske billede ved akut inflammation og korrelerede til de enkelte faser i inflammationen. Mikroskopisk billede Beskrive de mikroskopiske billede ved akut inflammation specielt med fokus på eksudatet og celletyper. Beskrive kliniske eksempler på akut inflammation og den kliniske konsekvens. Kronisk inflammation Definere begrebet kronisk inflammation. Patogenese Beskrive den kronisk inflammatoriske proces og hvorfor nogle inflammatoriske tilstande bliver kroniske. Makroskopisk billede Beskrive det makroskopiske billede ved kroniske inflammation. Mikroskopisk billede Beskrive det mikroskopiske billede ved kronisk inflammation med speciel fokus på celletyper. Beskrive kliniske eksempler på kronisk inflammation og den kliniske konsekvens. Granulomatøs inflammation Definere begrebet granulomatøs inflammation. Ætiologi Angive mindst 3 årsager til granulomatøs inflammation. Patogenese Beskrive hvorfor en inflammation bliver granulomatøs. Mikroskopisk billede Beskrive det mikroskopiske billede ved granulomatøs inflammation og på hvilke måde dette kan give et fingerpeg om en ætiologisk diagnose. Beskrive kliniske eksempler på granulomatøs inflammation og den kliniske konsekvens. Heling Definere begrebet heling. Beskrive forskellen på heling ved regeneration / resolution og heling med arvævsdannelse. Patogenese

6 Pensumafgræsning (2017) 6 Beskrive mekanismen og kravene til heling ved regeneration / resolution. Beskrive hvornår heling sker med arvævsdannelse. Makroskopisk billede Give mindst 2 eksempler på tilstande, hvor man makroskopisk kan iagttage heling ved arvævsdannelse og beskrive det makroskopiske billede. Mikroskopisk billede Beskrive det mikroskopiske billede ved heling med arvævsdannelse Nævne kliniske eksempler på den kliniske konsekvens af heling med arvævsdannelse. Patoanatomisk undersøgelse (Patologi, 2. udgave, kapitel 4, side 105 til side 123) Prøvetyper Beskrive forskellen mellem cytologiske og histologiske prøver og fordele og ulemper ved de to prøvetyper. Give eksempler på cytologiske prøver. Give eksempler på histologiske prøver. Håndtering af cytologiske og histologiske prøver Beskrive de enkelte trin i en cytologisk eller histologisk prøves vej fra prøvetagning til svarafgivelse under følgende overskrifter: Indikation, prøvetagning, rekvisition, fiksering, forsendelse, modtagelse, registrering, makroskopisk undersøgelse, udskæring, vævsprocessering, skæring, farvning, mikroskopi, besvarelse, svarmodtagelse og tolkning. Fiksering Angive formål med fiksering og diskutere fordele og ulemper ved forskellige fiksativer (nedfrysning, formalin, alkohol). Makroskopisk undersøgelse og udskæring Beskrive proceduren. Vævsprocessering Beskrive principperne i vævsprocessering. Farvning Genkende og kort beskrive de mest brugte rutinefarvninger som hæmatoxylin.eosin, Papanicolaou og Giemsa. Angive hvilke specialfarvninger man vil anvende til med henblik på at fremhæve forskellige vævskomponenter som bindevæv og muskelvæv, slim og amyloid. Angive hvilke specialfarvninger man vil anvende med henblik på påvisning af mikroorganismer som svamp og bakterier. Angive hvilken specialfarvninger man vil anvende med henblik på påvisning af pigment. Immunhistokemi Angive indikation. Beskrive metoden.

7 Pensumafgræsning (2017) 7 Beskrive fejlkilder. Kunne tolke simple undersøgelsesresultater. Flowcytometri Angive indikation. Beskrive metoden. Beskrive fejlkilder. Cytogenetik Angive indikation. Beskrive metoden. Beskrive fejlkilder. In situ-hybridisering Angive indikation. Beskrive metoden Beskrive fejlkilder. Kunne tolke simple undersøgelsesresultater. PCR (polymerase chain raction) Beskrive indikation. Beskrive metoden. Beskrive fejlkilder. Beskrive begrænsninger i anvendelse af metoden på formalin fikseret og paraffin indstøbt materiale og mulige løsninger. Kunne tolke simple undersøgelsesresultater. Kredsløbssystemet Hæmodynamiske sygdomstilstande (Patologi, 2. udgave, kapitel 5, side 125 til side 134, side 151 til side 158, side 164 til side 178) Ødem Definere begrebet ødem. Angive årsager til ødem. Beskrive mekanismerne ved udvikling af ødem. Beskrive eksempler på det makroskopiske billede ved ødem. Beskrive eksempler på det mikroskopiske billede ved ødem.

8 Pensumafgræsning (2017) 8 Thrombe Definere begrebet thrombe. Angive årsager til thrombosering. Beskrive mekanismerne ved udvikling af thromber specielt med fokus på (Virchow s triade). Beskrive de makroskopiske billede ved thrombe. Beskrive de mikroskopiske billede ved thrombe Emboli Definere begrebet emboli. Angive årsager til emboli. Beskrive mekanismerne ved udvikling af embolier. Beskrive de makroskopiske fund ved emboli. Beskrive de mikroskopiske fund ved emboli. Infarkt Definere begrebet infarkt. Ætiologi. Angive årsager til infarkt. Beskrive mekanismerne ved udvikling af infarkter Beskrive de makroskopiske fund ved infarkt. Beskrive de mikroskopiske fund ved infarkt.

9 Pensumafgræsning (2017) 9 Iskæmisk hjertesygdom Klinik og undersøgelser Angive de vigtigste kliniske symptomer ved hjertekarsygdomme. Angive hvordan man diagnosticere hjertekarsygdomme. Aterosclerose Definere atherosclerose. Angive hyppigheden i Danmark. Angive køns- og aldersfordeling. Angive årsager til atherosclerose. Beskrive mekanismerne ved udvikling af atherosclerose. Beskrive det makroskopiske billede. Beskrive det mikroskopiske billede. : Beskrive de hyppigste komplikationer til atherosclerose. Beskrive det kliniske forløb og forskellige behandlingsmuligheder. Aneurisme Definere aneurisme og redegøre for de forskellige typer. Angive årsager til de forskellige former for aneurisme. Beskrive mekanismerne ved udvikling af et aneurisme. Beskrive det makroskopiske billede : Beskrive de hyppigste komplikationer til aneurisme. Beskriv det kliniske forløb og forskellige behandlingsmuligheder.

10 Pensumafgræsning (2017) 10 Iskæmisk hjertesygdom Definere iskæmisk hjertesygdom og redegøre for det sygdomsspektrum begrebet iskæmisk hjertesygdom dækker over (angina pectoris, akut myocardieinfarkt, kronisk iskæmisk hjertesygdom (kronisk hjerteinsufficiens, og arytmi) og pludselig død). Angive hyppigheden i Danmark (epidemiologi). Angive køns- og aldersfordeling. Angive årsager til iskæmisk hjertesygdom. Beskrive mekanismerne ved udvikling af iskæmisk hjertesygdom. Beskrive muligheder forebyggelse. Angina pectoris Definere angina pectoris. Angive årsager til angina pectoris. Beskrive mekanismerne ved udvikling af angina pectoris. Beskrive det kliniske forløb og forskellige behandlingsmuligheder. Akut myokardieinfarkt (AMI) Definere AMI og inddele AMI i transmuralt og non-transmuralt (subendokardielt) infarkt. Angive hyppigheden i Danmark. Angive køns- og aldersfordeling. Angive årsager til AMI. Beskrive mekanismerne ved udvikling af AMI. Beskrive det makroskopiske billede til forskellige tidspunkter i infarktudviklingen. Beskrive det makroskopiske billede til forskellige tidspunkter i infarktudviklingen. : Beskrive de hyppigste komplikationer til AMI. Beskrive det kliniske forløb og forskellige behandlingsmuligheder.

11 Pensumafgræsning (2017) 11 Kronisk iskæmisk hjertesygdom Definere kronisk iskæmisk hjertesygdom. Angive årsager til kronisk iskæmisk hjertesygdom. Beskrive mekanismerne ved udvikling af kronisk iskæmisk hjertesygdom. Beskrive det kliniske forløb og forskellige behandlingsmuligheder. Lungepatologi (Patologi, 2. udgave, kapitel 6, side 185 til side 186, side 188 til side 195, side 196 til side 198, side 201 til side 204) Klinik og undersøgelse Angive de vigtigste kliniske symptomer ved lungesygdomme. Angive de vigtigste diagnostiske procedurer. Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Definere KOL og redegøre for de enkelte elementer som indgår i KOL Angive hyppigheden i Danmark. Angive køns- og aldersfordeling. Angive mulige årsager til KOL. Beskrive mekanismerne ved udvikling af KOL. Beskrive det makroskopiske billede for hver at de tre elementer Beskrive det mikroskopiske billede med for hver af de tre elementer Beskrive de vigtigste komplikationer til KOL.

12 Pensumafgræsning (2017) 12 Astma bronchiale Definere astma bronchiale Angive hyppigheden i Danmark. Angive køns- og aldersfordeling. Angive mulige årsager til astma. Kort beskrive mekanismerne ved udvikling af astma. Lungestase og lungeødem Definere lungestase og lungeødem Angive mulige årsager lungestase og lungeødem. Beskrive mekanismerne ved udvikling af lungestase og lungeødem. Beskrive det makroskopiske billede. Beskrive det mikroskopiske billede. Beskrive de vigtigste komplikationer til lungestase og lungeødem. Lungeemboli og lungeinfarkt Definere lungeemboli og lungeinfarkt Angive mulige årsager lungeemboli og lungeinfarkt. Beskrive mekanismerne ved udvikling af lungeemboli og lungeinfarkt. Beskrive det makroskopiske billede. Beskrive det mikroskopiske billede.

13 Pensumafgræsning (2017) 13 Beskrive de vigtigste komplikationer til lungeemboli og lungeinfarkt. Pneumoni Definere pneumoni og angive hvordan pneumoni kan inddeles efter klinik, agens og morfologi. Beskrive det makroskopiske for de morfologiske undertyper. Beskrive det mikroskopiske billede for hver af de to elementer (lobær og bronchopneumoni). Beskrive de klassiske fire stadier i lobær pneumoni (hyperæmi, rød hepatisation, grå hepatisitation og resolution). Beskrive de vigtigste komplikationer til pneumoni. Lungekræft Definere lungekræft og inddele sygdommen i relevante histologiske Angive hyppigheden i Danmark. Angive køns- og aldersfordeling. Angive mulige årsager til lungekræft. Beskrive det makroskopiske billede ved de forskellige histologiske typer. Beskrive det mikroskopiske billede ved de forskellige histologiske typer. Beskrive de vigtigste komplikationer til lungekræft. Beskrive det kliniske forløb og muligheden for behandling for de forskellige histologiske typer. Fordøjelsessystemets patologi (Patologi, 2. udgave, kapitel 7, side 211 til side 214, side 214 til side 217, side 218 til side 226, side 235 til side 243, side 251 til side 258)

14 Pensumafgræsning (2017) 14 Klinik og undersøgelse Angive de vigtigste kliniske symptomer ved sygdomme i marvetarmkanalen. Angive de vigtigste diagnostiske procedurer. Esophagus - Inflammation Reflux esophagitis (RE) og Barretts esophagus (BE) Definere RE og BE Beskrive kort epidemiologi ved BE. Ætiologi og patogenese: Beskrive kort årsag og mekanismerne ved udvikling af BE. Angive de hyppigste symptomer og de mest almindelige kliniske fund ved RE og BE. Beskrive det makroskopiske (endoskopiske) billede ved BE Beskrive det mikroskopiske billede ved BE Beskrive de vigtigste komplikationer til BE Beskrive det kliniske forløb og muligheden for behandling ved BE. - Maligne tumorer Definere de vigtigste maligne tumorer i esophagus (planocellulært karcinom; adenokarcinom) For disse tumorer: Angive hyppighed i Danmark og i resten af verden. Angive mulige årsager og risikofaktorer. Beskrive mekanismerne ved udvikling af karcinomer. Beskrive det makroskopiske billede. Beskrive det mikroskopiske billede.

15 Pensumafgræsning (2017) 15 Ventrikel - Inflammation Gastritis og peptisk ulcus Gastritis (herunder de vigtigste ætiologiske typer) og peptisk ulcus For gastritis og peptisk ulcus Beskrive kort epidemiologien Ætiologi og patogenese: Beskrive kort årsager og mekanismerne ved deres udvikling. Beskrive det makroskopiske billede Beskrive det mikroskopiske billede Beskrive de vigtigste komplikationer - Maligne tumorer Definere de vigtigste maligne tumorer i esophagus (adenokarcinom; malignt lymfom; sarkom) For disse tumorer: Angive hyppighed i Danmark og i resten af verden. Angive mulige årsager og risikofaktorer for adenokarcinom og malignt lymfom. Beskrive mekanismerne ved udvikling af adenokarcinom og malignt lymfom. Beskrive det makroskopiske billede. Beskrive det mikroskopiske billede.

16 Pensumafgræsning (2017) 16 Colon og rectum - Inflammation (colitis) Infektiøs Angive kort eksempler på tarm infektioner Non-infektiøs: kronisk inflammatorisk tarmsygdom ( chronic inflammatory bowel disease (IBD)) Definere IBD (colitis ulcerosa og Mb. Crohn) Beskrive kort epidemiologi ved IBD. Ætiologi og patogenese: Beskrive kort årsager og mekanismerne ved udvikling af IBD (colitis ulcerosa og Mb. Crohn). Angive de hyppigste symptomer og de mest almindelige kliniske fund ved IBD (colitis ulcerosa og Mb. Crohn). Beskrive det makroskopiske billede ved IBD (colitis ulcerosa og Mb. Crohn). Beskrive det mikroskopiske billede ved IBD (colitis ulcerosa og Mb. Crohn). Beskrive de vigtigste komplikationer til IBD (colitis ulcerosa og Mb. Crohn). Beskrive det kliniske forløb og muligheden for behandling ved IBD (colitis ulcerosa og Mb. Crohn). Neoplastiske tumorer Benigne tumorer (adenom) Definere adenom, herunder de vigtigste histologiske typer (tubulært; tubulo-villøst; villøst; serrat) Beskrive det makroskopiske billede Beskrive det mikroskopiske billede men speciel fokus på forskellen til adenokarcinom. - Maligne tumorer Definere de vigtigste maligne tumorer i colon/rectum (adenokarcinom (CRC); endokrine tumorer/karcinoid)

17 Pensumafgræsning (2017) 17 For colorektalt karcinom (CRC): Angive hyppighed i Danmark og i resten af verden. Angive mulige årsager og risikofaktorer. Beskriv arvelige former af CRC: HNPCC (hereditær non-polyposis kolorectalcancer) og FAP (familiær adenomatøs polypose). Beskrive mekanismerne ved udvikling af CRC. Beskrive især molekylærgenetiske pathways i udviklingen af sporadisk og arvelig CRC; herunder definere begreberne kromosomal instabilitet og mikrosatellit instabilitet, samt beskrive muligheder for påvisning af disse forskellige typer af CRC ved immunhistokemi og PCR. Beskrive det makroskopiske billede. Beskrive det mikroskopiske billede. Definere stadium (TNM) og grad ved CRC Beskrive prognostiske og prædiktive molekylære biomarkører ved CRC (k-ras mutationsanalyse, mm), herunder hvordan de kan påvises i tumorvæv og hvordan biomarkørerne anvendes i den personaliserede (individualiserede) medicin. Nyre og urinvejspatologi (Patologi, 2. udgave, kapitel 9, side 309 til side 312, side 312 til side 313, side 329 til side 332, side 333 til side 339) Pyelonefritis og blærebetændelse (cystitis) Definere pyelonefritis og cystitis. Angive årsager. Beskrive mekanismerne ved udvikling af pyelonefritis. Beskrive det makroskopiske billede. Beskrive de vigtigste komplikationer til pyelonefritis.

18 Pensumafgræsning (2017) 18 Nyrekarcinomer Definere hovedtyper (renalcellekarcinom, nephroblastom). Angive hyppigheden i Danmark. Angive køns- og aldersfordeling. Angive mulige årsager til renalcellekarcinom. Beskrive mulige mekanismer ved udvikling af renalcellekarcinom. Beskrive det makroskopiske billede ved renalcellekarcinom. Beskrive det mikroskopiske billede ved renalcellekarcinom. Beskrive de vigtigste komplikationer til renalcellekarcinom. Beskrive det kliniske forløb og muligheden for behandling nephroblastom og renalcellekarcinom. Blæretumorer og tumorer i urinvejene (uroteliale/transitiocellulære). Definere blæretumorer og angive den vigtigste histologiske type (uroteliale tumorer) Angive hyppigheden af bæretumorer i Danmark. Angive køns- og aldersfordeling. Angive mulige årsager til blæretumorer. Beskrive mekanismerne ved udvikling af blæretumorer. Beskrive det makroskopiske billede. Beskrive det mikroskopiske billede ved blæretumorer af uroteliale type og beskrive undertyperne (ikke-invasiv papillomatøs, carcinoma in situ, invasivt papillært karcinom og fladt invasivt karcinom). Beskrive de vigtige prognostiske markører som stadie og grad. Beskrive de vigtigste komplikationer til blæretumorer.

19 Pensumafgræsning (2017) 19 Benign prostatahyperplasi Definere benign prostatahyperplasi. Angive hyppigheden af benign prostatahyperplasi i Danmark og aldersfordeling. Angive mulige årsager til benign prostatahyperplasi. Beskrive mekanismerne ved udvikling af benign prostatahyperplasi. Beskrive det makroskopiske billede. Beskrive det mikroskopiske billede. Beskrive de vigtigste komplikationer til benign prostatahyperplasi. Prostatacancer Definere prostatacancer med fokus på adenokarcinom i prostata. Angive hyppigheden af prostatacancer i Danmark og aldersfordeling. Angive mulige årsager til prostatacancer. Beskrive mekanismerne ved udvikling af prostatacancer. Beskrive det makroskopiske billede ved adenokarcinom i prostata. Beskrive det mikroskopiske billede ved adenokarcinom i prostata. Beskrive de vigtige prognostiske markører som stadie og grad (Gleason score) Diskutere begrebet biomarkør i relation til serum PSA. Beskrive de vigtigste komplikationer til adenocarcinom i prostata.

20 Pensumafgræsning (2017) 20 Cervix cancer og HPV (Patologi, 2. udgave, kapitel 11, side 355 side 358, side 362 til side 367) Cervix cancer Definere cervix cancer og beskrive de vigtiske histologiske typer (planocellulært karcinom og adenokarcinom). Angive hyppigheden i Danmark og sammenligne den med hyppigheden i andre lande. Angive årsager til cervix cancer. Beskrive mekanismerne ved udvikling af cervix cancer med speciel fokus på HPV. Beskrive det makroskopiske billede Beskrive det mikroskopiske billede Beskrive de forskellige behandlingsmuligheder og væsentlige prognostiske faktorer (stadium). Præmaligne forandringer ved cervix cancer Definere præmaligne forandringer ved cervix cancer og hvordan disse klassificeres. Angive hyppigheden i Danmark af præmaligne forandringer. Angive årsager til præmaligne forandringer (oftest HPV). Angive de hyppigste symptomer og fund ved præmaligne forandringer (oftest ingen). Beskrive det makroskopiske billede ved præmaligne forandringer. Beskrive de mikroskopisker billeder ved præmaligne forandringer baseret på den inddeling, som anvendes i Danmark. Beskrive de forskellige behandlingsmuligheder for præmaligne forandringer. HPV Angive de genitale forandringer ved forskellige HPV typer. Screening for livmoderhalskræft Beskrive det danske screeningsprogram for livmoderhalskræft.

21 Pensumafgræsning (2017) 21 Mammapatologi (Patologi, 2. udgave, kapitel 13, side 405 til side 411, side 412 til side 413, side 415 til side 425) Klinik og undersøgelser Angive de vigtigste kliniske symptomer ved brystlæsioner. Angive hvordan man diagnosticere brystlæsioner men fokus på triplediagnostik. Fybrocystiske forandringer Definere fibrocystiske forandringer. Angive hyppigheden i Danmark. Angive aldersfordelingen. Beskrive det mikroskopiske billede. Beskriv det kliniske forløb og forskellige behandlingsmuligheder. Fibroadenom Definere fibroadenom. Angive hyppigheden. Angive aldersfordelingen. Beskrive det makroskopiske billede Beskrive det mikroskopiske billede Beskriv det kliniske forløb og forskellige behandlingsmuligheder. Brystkræft Definere brystkræft og inddele sygdommen i relevante histologiske grupper (non-invasive og invasive). Angive hyppigheden i Danmark. Angive aldersfordelingen. Angive mulige årsager til brystkræft herunder også arvelige årsager (BRCA1 og BRCA2).

22 Pensumafgræsning (2017) 22 Beskrive mekanismerne ved udvikling af brystkræft med specielt fokus på præcancrøse forandringer. Beskrive det makroskopiske billede. Beskrive det mikroskopiske billede med fokus på de hyppigste histologiske typer og gradering. Beskrive graderingssystemet og angive dettes betydning for behandling. Beskrive de receptorundersøgelser som anvendes i forbindelse med diagnostik. Beskrive de vigtigste prognostiske og prædiktive faktorer. Beskriv det kliniske forløb og have overordnet kendskab til forskellige behandlingsmuligheder. Lymfeknudesystemets patologi (Patologi, 2. udgave, kapitel 15, side 453 til side 484) Følgende forudsættes bekendt for den studerende: - B- og T-cellers udvikling og gen re-arrangement (kort). Klinik - Beskrive kort de vigtigste kliniske symptomer ved sygdomme i lymfeknudesystem, herunder: - vigtige årsager til lymfekudesvulst (lokaliseret vs. universel) - B-symptomer - symptomer ved lymfoide sygdomme i knoglemarv - vigtige årsager til splenomegali Undersøgelse - Redegøre for de vigtigste diagnostiske patoanatomiske undersøgelser ved udredning af de lymfoide sygdomme - Cytologi - FNA (fordele og ulemper) - imprints - Histologi - biopsityper (fordele og ulemper) - lymfeknude-struktur og funktion (kort) - Andre undersøgelser - immunhistologi: korte principper; vigtige markører og korte paneler ( (holdundervisning) - flowcytometri: kun principper

23 Pensumafgræsning (2017) 23 - molekylær genetik: korte principper og lidt om anvendelse - TCR- og Ig-gen rearrangement (klonalitet) - PCR- og FISH-baseret cytogenetiske analyser - NGS - blod- og knoglemarvsundersøgelser ved de lymfoide sygdomme (se også kapitel 16) Inflammatoriske sygdomme Definere: - reaktiv - hyperplasi - lymfadenopati - lymfadenitis - granuloma Beskrive kort: - eksempler på årsager til kronisk lymfadenitis, herunder årsager til granulomatøs inflammation Maligne sygdomme Hovedtyper af de lymfoide neoplasier: - Definere og beskrive kort de overordnede lymfoide neoplasier (leukæmier vs lymfomer), - Beskrive kort de vigtigste grupperinger i WHO-klassifikation af lymfomer (Hodgkins vs non- Hodgkins; B-celle- vs T-celle-neoplasier; precursor vs perifer neoplasi; plasmacelle neoplasier) - Beskrive kort de vigtigste anatomiske lokalisationer (nodalt vs ekstranodalt; blod og knoglemarv) Forløb/prognose: - Angive vigtige kliniske undergrupper af de lymfoide neoplasier (indolente; aggressive; meget aggressive. Low- vs high-grade) De enkelte lymfoide neoplasier: - Angive de vigtigste undertyper af lymfoide neoplasier. - Redegøre kort for patologien ved udvalgte lymfoide leukæmier og lymfomer (mærket *). Der forventes kun korte "highlights" vedr. definition/forekomst/ætiopatogenese (for enkelte eksempler)/morfologi (meget kort)/klinik og forløb: - Precursor/stamcelle B- og T-celle leukæmi/lymfom (ALL; LBL)* - CLL*/småcellet lymfocytært - Follikulært* - Mantlecelle* - Ekstranodalt marginalzone/maltom (ventrikel*) - Diffust storcellet B-celle* - Burkitt*

24 Pensumafgræsning (2017) 24 - Myelomatose* - Perifert T-celle-lymfom - Mycosis fungoides - Anaplastisk storcellet lymfom* - Hodgkin lymfom* - Angive klassifikation: Klassisk (med undertyper NS/MC/LR/LD) vs LP - Beskrive kort de maligne H/RS celler - Beskrive kort association med EBV Blod- og knoglemarvspatologi (Patologi, 2. udgave, kapitel 16, side 489 til 509, side 515 og side 517 til 519) Klinik og undersøgelse Angive de vigtigste kliniske symptomer ved sygdomme i knoglemarv og perifert blod. Angive de vigtigste diagnostiske procedurer. Anæmi Definere anæmi. Angive de enkelte anæmiers indbyrdes hyppighed i Danmark. Ætiologi og Beskrives ætiologier og patogenetisk inddeling af anæmier som følge af hhv. nedsat erytrocytproduktion, øget hæmolyse og blødning. Beskrive det mikroskopiske blodbillede, samt ændringer i knoglemarven, ved for hver af de tre hovedformer for anæmi. Beskrive de vigtigste komplikationer til anæmi. Beskrive kliniske forløb og behandlingsmulighederne for hver af de tre hovedformer for anæmi. Myeloproliferative neoplasier (MPN) Definere MPN generelt, herunder i detaljer kronisk myeloid leukæmi (CML). Angive hyppigheden og aldersfordeling af CML i Danmark. Angive den genetiske abnormitet forbundet med CML, herunder hvilke af knoglemarvens celler, som er involveret og konsekvensen heraf.

25 Pensumafgræsning (2017) 25 Kort beskrive CML s stabile, kroniske og accelererede faser samt blastfasen, herunder i resumé, angive ændringerne i knoglemarven fra stabil fase til blastfase. Angive de hyppigste symptomer og de mest almindelige kliniske fund ved CML, dels i sygdommens tidlige stabile fase, dels ved progression til blastfase. Beskrive det kliniske forløb og muligheden for behandling ved CML, herunder targeteret terapi. Myelodysplastiske syndromer (MDS) Definere MDS generelt (ikke undertyper). Beskrive aldersfordelingen af MDS i den danske befolkning. Angive mulige årsager til MDS, herunder også eventuelle genetiske abnormiteter ved MDS. Beskrive patogenesen, som ligger til grund for udvikling af de karakteristiske cytopenier forbundet med MDS. Beskrive den generelle knoglemarvsmorfologi ved MDS samt mulige ændringer som følge heraf i det perifere blod. Beskrive det kliniske forløb af MDS, herunder mulig progression af lidelsen til AML. Akut myeloid leukæmi (AML) Definere AML (ikke undertyper) Beskrive forekomst, alders- og kønsfordeling af AML i Danmark. Ætiologi og Angive mulige årsager til AML, herunder udvikling af AML fra MDS og MPN, samt muligt genetisk grundlag for opdeling/definition af visse undertyper af AML Angive de hyppigste symptomer og de mest almindelige kliniske fund ved AML. Beskrive de generelle ændringer i knoglemarven og/eller det perifere blod ved AML, herunder tillige definere aleukæmisk leukæmi. Beskrive de vigtigste komplikationer til AML. Beskrive det kliniske forløb og muligheden for behandling af AML.

26 Pensumafgræsning (2017) 26 Hudpatologi (Patologi, 2. udgave, kapitel 19, side 601 til side 605, side 608 til side 609, side 624 til side 641) Klinik og undersøgelse Angive de vigtigste kliniske symptomer ved sygdomme i huden. Angive de vigtigste diagnostiske procedurer. Melanocytære tumorer Definere melanocytærer tumorer (nævi og maligne melanomer). Benigne melocytære tumorer Definere benigne melanocytære tumorer (lentigo, nævus (junction, compoun dermalt) Beskrive det makroskopiske billede men speciel fokus på forskellen til malignt melanom. Beskrive det mikroskopiske billede men speciel fokus på forskellen til malignt melanom. Maligne melanocytære tumorer (malignt melanom) Definere malignt melanom og angive de vigtigste histologiske undertyper (lentigo maligna melanom, superficielt spredende malignt melanom, lentiginøst akralt malignt melanom, nodulært malignt melanom),. Angive hyppighed i Danmark. Angive køns og aldersfordeling. Angive årsager til malignt melanom. Beskrive mekanismerne ved udvikling af malignt melanom. Beskrive det makroskopiske billede ved malignt melanom med speciel fokus på forskellen til nævus. Beskrive det mikroskopiske billede men speciel fokus på forskellen til nævus. Beskrive de vigtigste prognostiske faktorer.

27 Pensumafgræsning (2017) 27 Epidermale / epitheliale tumorer Definere epidermale / epitheliale tumorer (seboroisk keratose, keratoakantom, Kondylom aktinisk keratose, Morbus Bowen, planocellulært karcinom og basocellulært karcinom). Planocellulært karcinom Definere planocellulært karcinom (spinocellulært karcinom) Angive hyppighed i Danmark. Angive køns og aldersfordeling. Angive årsager til planocellulært karcinom. Beskrive mekanismerne ved udvikling af planocellulært karcinom herunder beskrive forstadier til planocellulært karcinom. Beskrive det makroskopiske billede ved planocellulært karcinom. Beskrive det mikroskopiske billede ved planocellulært karcinom. Basocellulært karcinom Definere basocellulært karcinom. Angive hyppighed i Danmark. Angive køns og aldersfordeling. Angive årsager til planocellulært karcinom. Beskrive mekanismerne ved udvikling af basocellulært karcinom. Beskrive det makroskopiske billede ved basocellulært karcinom. Beskrive det mikroskopiske billede ved basocellulært karcinom.

28 Pensumafgræsning (2017) 28 Inflammatoriske hudsygdomme. Definere inflammatoriske hudsygdomme (psoriasis) Psoriasis Definere psoriasis. Angive hyppighed i Danmark. Angive mulige årsager psoriasis. Beskrive mekanismerne ved udvikling af psoriasis. Beskrive det makroskopiske billede ved psoriasis. CNS patologi (Patologi, 2. udgave, kapitel 21, side 677 til side 680, side 682 til side 688, side 693 til side 694, side 694 til side 706) Klinik og undersøgelse Angive de vigtigste kliniske symptomer ved sygdomme i CNS. Angive de vigtigste diagnostiske procedurer. Øget intrakranielt tryk Definere øget intrakranielt tryk Angive årsager til øget intrakraielt tryk. Beskrive mekanismerne ved udvikling af øget intrakranielt tryk Beskrive de vigtigste komplikationer til øget intrakranielt tryk.

29 Pensumafgræsning (2017) 29 Hydrocephalus Definere hydrocephalus Angive årsager til hydrocephalus. Beskrive mekanismerne ved udvikling af hydrocephalus. Beskrive de vigtigste komplikationer til hydrocephalus. Meningitis og encephalitis Definere meningitis og encephalitis Angive årsager til meningitis og encephalitis. Beskrive de vigtigste komplikationer til meningitis og encephalitis. CNS traumer og blødninger Definere epidural, subdural, subarachnoidal og intracerebral blødning (hæmatom). Angive årsager til epidural, subdural, subarachnoidal og intracerebral blødning (hæmatom). Angive de hyppigste symptomer og de mest almindelige kliniske fund ved epidural, subdural, subarachnoidal og intracerebral blødning (hæmatom). Beskrive det makroskopiske billede ved epidural, subdural, subarachnoidal og intracerebral blødning (hæmatom). Beskrive de vigtigste komplikationer til epidural, subdural, subarachnoidal og intracerebral blødning (hæmatom). Apoplexia cerebri Definere apoplexia cerebri (hjerne infarkt og hjerneblødning (haemorrhagia cerebri).

30 Pensumafgræsning (2017) 30 Hjerne infarkt Definere hjerneinfarkt. Angive årsager til hjerneinfarkt. Beskrive det makroskopiske billede i relation til infarktets alder. Beskrive de vigtigste komplikationer til hjerneinfarkt. Hjerne blødning (haemorrhagia cerebri) Definere hjerneblødning. Angive årsager til hjerneblødning. Beskrive det makroskopiske billede. Beskrive de vigtigste komplikationer til hjerneblødning. Hjerne tumorer Definere hjerne tumorer og angive de vigtigste histologiske typer (gliomer (astrocytom, oligodendrogliom, ependymom, glioblastom), medulloblastom, meningiom og metastaser). Angive hyppighed af hjerne tumorer i Danmark. Angive køns og aldersfordeling for de vigtigste histologiske typer. Angive mulige årsager til hjerne tumorer. Angive de hyppigste symptomer og de mest almindelige kliniske fund ved de vigtigste histologiske typer. Beskrive de vigtigste komplikationer til hjernetumorer. Beskrive det kliniske forløb og muligheden for behandling for de vigtigste histologiske typer.