Notat om udskolingen August 2017

Transkript

1 Notat om udskolingen 2017 August

2 Indhold 1. Indledning / Resumé af væsentlige pointer fra notatet Antal elever der udskoles på Frederiksberg, Andelen af en ungdomsårgang der gennemfører mindst en ungdomsuddannelse Elevernes uddannelsessøgning Uddannelsessøgning for 9. klasse elever på Frederiksberg Uddannelsessøgning for 10. klasse elever på Frederiksberg Uddannelsessøgning for 9. og 10. klasse elever på Frederiksberg Elever med særligt behov Andelen af fokuselever, der har gennemført eller er i gang med, en ungdomsuddannelse Andelen af fokuselever, der modtager offentlig forsørgelse efter, at de er fyldt 18 år

3 1. Indledning / Resumé af væsentlige pointer fra notatet Udskolingsnotatet omhandler de elever, der blev udskolet i 2017 på Frederiksberg. Notatet afdækker, hvad der uddannelsesmæssigt sker med eleverne efter deres færdiggørelse af 9. eller 10. klasse. Status for 2017 udskolingseleverne sammenlignes med tidligere årgange, hvormed notatet omfatter 2013 til 2017 udskolingselever. Hovedfokus er på de kommunale skoler. Privatskolerne er inddraget visse steder, hvor det giver mening. Overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse Figur 6 i notatet viser at 97 procent af eleverne i kommuneskolerne på Frederiksberg er tilmeldt en ungdomsuddannelse eller 10. klasse ved udgangen af 9. eller 10. klasse. De resterende 3 procent vil typisk fortsætte enten på produktionsskole eller i job. Ifølge de nyeste tal fra Undervisningsministeriets profilmodel forventes 91,1 procent af årgang 2015 fra Frederiksberg at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år. Dette tal er en smule lavere end landsgennemsnittet på 92,2 procent - jævnfør figur 2. Hvilken type ungdomsuddannelse vælger eleverne fra de kommunale skoler Hovedparten af 9. klasses elever vælger at fortsætte på en gymnasial uddannelse dette gælder for 52 procent i 2017, mens andelen i 2016 var 50 procent. Søgning til erhvervsuddannelserne ligger for 9.klasses eleverne på 1 procent, hvilket er en nedgang på 2 procentpoint ift. tidligere år. Også langt størstedelen af 10. klasses eleverne på Frederiksberg vælger at søge ind på en gymnasial uddannelse efter afslutning af grundskolen tallet er steget fra 71 procent i 2016 til 77 procent i 2017, samtidig med at søgningen til erhvervsuddannelserne er faldet fra 26 procent i 2016 til 17 procent i Langt størstedelen af de unge, som fortsætter på en gymnasial uddannelse efter 9. eller 10. klasse, vælger det almene gymnasium (STX). Det gælder for 73 procent af gruppen ved seneste måling i Søgningen til STX er dog faldet jævnt siden 2013 til fordel for HTX, HHX og HF. Hvor mange elever vælger 10. klasse og hvilken slags 10. klasse Andelen af 9. klasses elever, der fortsætter i 10. klasse, er næsten stabilt, idet der er sket et lille fald fra en procentdel på 46 i 2016 til 44 i Tallene fra ligger og svinger mellem procent. Det skal dog bemærkes, at 67 procent af de elever, som fortsætter i 10. klasse, gør det på en efterskole. Dette tal er støt stigende og langt over tallet på landsplan som er 54,6 procent. Kun 16 procent tager 10. klasse på en folkeskole, hvilket er en halvering siden procent vælger en kommunal ungdomsskole. Dette tal dækker over de erhvervsrettede 10. klasser, som stort set har erstattet de tidligere ungdomsskole tilbud. 8 procent vælger at tage 10. klasse på en fri- eller privatskole, hvilket har været stort set uændret gennem hele perioden. Den forholdsvis store andel af elever, som vælger at fortsætte i 10. klasse på en efterskole, indikerer, at dette er en gruppe af relativt ressourcestærke elever og samtidig en elevgruppe, der i stor udstrækning vælger at fortsætte på en gymnasial uddannelse efterfølgende. Et anderledes billede tegner sig af de 3

4 elever, som vælger at fortsætte i 10. klasse på en kommuneskole her vurderes det af grundskolevejlederne i Ungecenter Frederiksberg (UC), at over halvdelen af disse elever karakteriseres som fokuselever og er udfordret i forhold til at kunne påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse ved påbegyndelsen af 10. klasse. Udbuddet af erhvervsrettede 10. klasser er vokset siden erhvervsskolereformen, og har betydet, at en del elever nu fortsætter i dette 10. klasses tilbud frem for det traditionelle 10. folkeskole tilbud. Andelen af elever der søger 10. klasse er altså forsat stort set uændret, men eleverne vælger i stigende omfang andre 10. klasses tilbud end den traditionelle folkeskole. Fokus på erhvervsuddannelser Regeringen har med erhvervsuddannelsesreformen 2015 fastsat en målsætning om, at 30 procent af en ungdomsårgang i 2030 skal vælge en erhvervsuddannelse. På nuværende tidspunkt er det 4 procent af eleverne på Frederiksbergs kommuneskoler, som søger ind på en erhvervsuddannelse. Dette tal er det laveste igennem hele perioden. En væsentlig årsag til dette skal findes i, at kun 17 procent af eleverne fra 10. klasse på Tre Falke Skolen i år har søgt en erhvervsuddannelse mod 26 procent i fjor. Samtidig er tallet for 9. klasses elevers ansøgning til erhvervsuddannelser også faldet fra 3 til 1 procent. Udviklingen i forhold til unge, der vælger en erhvervsuddannelse, går altså ikke i den ønskede retning. Dette på trods af, at der har været stort fokus både fra skolernes og grundskolevejledernes side på at skabe opmærksomhed på og viden om erhvervsuddannelserne med fx skills-aktiviteter, introkurser, brobygning, informationsmøder og tværfaglige samarbejder mellem skoleformer og job-i-fokus for 10.klasse (Tre Falke Skolen). Der kan opstilles flere kvalificerede bud på, hvorfor så mange unge på Frederiksberg vælger en gymnasial uddannelse frem for en erhvervsuddannelse: Erhvervsskolerne kæmper med imageproblemer overfor såvel forældre som de unge. Dette både ift. job og ift. uddannelsesinstitution. Manglen på praktikpladser eller adgangsbegrænsning er stadig en udfordring for mange af de populære erhvervsuddannelser. Dog er det i den sammenhæng vigtigt at arbejde med forståelsen af, at der er mange retninger på erhvervsuddannelserne, hvor der er ikke er mangel (tværtimod) på praktikpladser. Manglende reelt kendskab til uddannelserne. Som vejledere oplever vi desværre, at der stadig er alt for mange erhvervsuddannelser som de unge ikke har kendskab til og har haft mulighed for at få ind under huden. Der er ikke mange unge, som vælger uddannelse efter, at de har haft en god oplevelse en enkelt dag, eller to på en erhvervsuddannelse. Dertil er uddannelsesvalget alt for eksistentielt for såvel den unge som for familien. Erhvervsuddannelserne slås med udfordringer ift. det faglige niveau og et frafald som er væsentligt højere end på de gymnasiale uddannelser. 4

5 De unge spejler sig i høj grad i hinanden, hvilket skaber et øget fokus henimod de gymnasiale uddannelser. Specielt på Frederiksberg er tendensen, at de unge sigter mod de gymnasiale uddannelser. Derfor oplever vi også at mange unge i 10. klasse tænker HF frem for erhvervsuddannelse. Identifikation. De unge identificerer sig med, og drømmer om, det gode liv. Et liv med fleksibilitet i arbejdslivet, god indkomst og masser af muligheder. Mange unge ser ikke erhvervsuddannelserne som vejen til dette, og det er endnu ikke lykkedes at skabe et modbillede. Fremskudt indsats ser ikke ud til umiddelbart at bære frugt. Flere skoler på Frederiksberg (Bülowsvej og Tre Falke Skolen 10. klasse) har forsøgt sig med ekstra tiltag og en udvidet formidling af erhvervsuddannelserne. Det har dog ikke medvirket til, at de unge har fået større lyst til at søge i erhvervsskoleretningen af den grund. Uddannelse og afklaring. Det opleves fra vejledernes side, at de få unge som søger en erhvervsuddannelse direkte efter 9./10 klasse er meget afklarede omkring deres uddannelsesvalg. Er der den mindste tvivl, er der en klar tendens til, at de unge udsætter deres uddannelsesvalg og tager en 10. klasse- eller gymnasial uddannelse først, for at købe sig ekstra overvejelsestid. Samtidig er det en holdning blandt såvel forældre og elever, at en gymnasial uddannelse jo aldrig kan skade, så hellere tage denne end at drage forhastede beslutninger, som senere kan vise sig at give bagslag. En del af disse problemstillinger var søgt imødegået med erhvervsuddannelsesreformen fra august Med den nye skolereform fra 2014 er der desuden kommet mere fokus på praksisorienteret undervisning, hvilket har haft til hensigt at skabe større interesse for mere praksisorienterede ungdomsuddannelser. Ungecenter Frederiksberg iværksætter en lang række initiativer, der retter sig indirekte og direkte mod erhvervsuddannelserne, fx job-i-fokus 10.klasses forløb, hvor der samarbejdes med forskellige brancher om praktik og praksisnær undervisning, rollemodelkorps og forældreklasser, hvor forældre med svag valgkompetence introduceres til uddannelsesretninger i mindre grupper. Elever med særligt vejledningsbehov og ikke-uddannelsesparate elever Der er en mindre gruppe af elever på Frederiksberg, som har brug for en ekstra indsats i forhold til at blive hjulpet videre og fastholdt i uddannelse. Her er der tale om elever med et særligt vejledningsbehov (fokuselever) og ikke-uddannelsesparate elever. Andelen af elever med et særligt vejledningsbehov er i 2017 på 22 procent. Efter en kraftig stigning i 2016 til 29 procent er andelen af fokuselever næsten tilbage på niveau med de tidligere år. Til sammenligning er det på privatskolerne 8 procent af eleverne, som har et særligt vejledningsbehov. Kigger man på andelen af fokuselever, der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse tre år efter afgangseksamen, varierer andelen mellem 50 og 66 procent. Når man kigger på andelen fire år efter afgangseksamen, varierer andelen mellem 56 og 60 procent. Dette er en del lavere end de almene elever. 5

6 Yderligere er det interessant at følge, hvor mange af fokuseleverne, der modtager eller har modtaget, offentligt forsørgelse efter de er fyldt 18 år. Tager man afsæt i treårs-intervallet varierer andelen mellem 16 og 50 procent, mens fireårs-intervallet varierer mellem 30 og 47 procent. Noget kan altså tyde på, at de indsatser der retter sig mod fokuselever har medført, at fokuselever i mindre grad søger offentlig forsørgelse. Elever med et særligt vejledningsbehov identificeres allerede i 7. klasse, hvorved det er muligt at iværksætte forebyggende foranstaltninger på et tidligt tidspunkt. Vurderingen tager afsæt i, hvorvidt skolerne og grundskolevejlederne vurderer, at de pågældende elever er i risiko for ikke at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse på grund af sociale, personlige eller faglige udfordringer. Der arbejdes igennem hele udskolingen på at gøre eleverne uddannelsesparate, hvilket foregår i et tæt samarbejde mellem skolen og vejlederne. Hvorvidt eleverne vurderes til at være endeligt uddannelsesparate eller ej, er en vurdering, der foretages i januar måned i både 9. eller 10. klasse, i forhold til at vurdere om eleven vil kunne gennemføre den konkrete ungdomsuddannelse, som eleven har søgt ind på. Elever med et særligt vejledningsbehov (fokuselever) bliver fulgt tæt med henblik på at understøtte, at de bliver hjulpet videre i uddannelse. UU har blandt andet sin egen overgangsmentorordning og tæt opfølgning på alle årige. Selve Ungecenter-konstruktionen i kommunen understøtter desuden, at de mange forskellige fagligheder i Ungecenteret kan sættes i spil til gavn for de unge. Udviklingen følges desuden løbende gennem især de halvårlige opfølgninger på ungeområdet. 2. Antal elever der udskoles på Frederiksberg, 2017 Figur 1: Antal elever der udskoles på Frederiksberg Antal elever der udskoles på Frederiksberg Kommune skoler Privat skoler Kilde: Data fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, Frederiksberg I 2017 udskoles 640 elever på kommuneskolerne på Frederiksberg, mens der på privatskolerne bliver udskolet 282 elever (jævnfør figur 1). Herved udgør andelen af udskolingselever på privatskoler cirka 30 6

7 procent af den samlede elevgruppe i udskolingen på Frederiksberg. Figuren viser, at antallet af udskolingselever fra 2013 til 2017, fordelt mellem kommune- og privatskoler, ligger ret stabilt på omkring 30 procent. På landsplan er det cirka 15 procent af eleverne, som går på en fri- eller privatskole. 3. Andelen af en ungdomsårgang der gennemfører mindst en ungdomsuddannelse Målsætningen om at 95 procent af de unge mindst skal gennemføre en ungdomsuddannelse, honorerer kommunen endnu ikke helt. Figuren viser, at 91,1 procent af årgang 2015 på Frederiksberg forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter grundskolens afgangseksamen. Det tilsvarende tal for landet som helhed er en smule højere - 92,2 procent. Figur 2: Andelen af en ungdomsårgang som forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse* Andelen af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år. 100% 90% 91,9% 92,8% 93,8% 93,2% 93,9% 93,1% 91,7% 93,0% 91,1% 92,2% 80% 70% 60% 50% Årgang 2011 Årgang 2012 Årgang 2013 Årgang 2014 Årgang 2015 Frederiksberg Hele landet Kilde: Undervisningsministeriet, april 2017 *Beregningerne er lavet på baggrund af en såkaldt profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år under forudsætning af en række forhold. Det skal bemærkes, at der tegner sig et forskelligt billede alt efter, hvor lang en tidshorisont beregningen beror på. Den metode, som Undervisningsministeriet anvender, er profilmodellen, der har en tidshorisont på 25 år. Det betyder, at profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år (under forudsætning af en række forhold). Tabel 1: Ungdomsårgang, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse. Årgang 2011 Årgang 2012 Årgang 2013 Årgang 2014 Frederiksberg 84,6 pct. 86,3 pct. 83,5 pct. 83,4 pct. Kilde: Kvalitetsrapport 2015 og 2016 (Baseret på Danmarks statistik registre) 7

8 Det fremgår af tabel 1, at når der anvendes en kortere tidshorisont end de 25 år, viser tallene noget andet i forhold til 95 procents målsætningen. 15 måneder efter afsluttet 9.klasse er 83,4 procent af årgang 2014 i gang med en ungdomsuddannelse, hvilket tyder på, at en hel del af eleverne falder fra den ungdomsuddannelse de har valgt. UU følger dog alle unge under 18 år meget tæt jnf. vejledningsloven, og de frafaldne vil blive kontaktet indenfor 5 dage efter at UU har modtaget besked herom, og få lavet en ny uddannelsesplan indenfor 30 dage. Det er derfor meget få unge under 18 år på Frederiksberg, der ikke er i gang med uddannelse, job eller uddannelsesforberedende aktiviteter. 4. Elevernes uddannelsessøgning Søgemønsteret for frederiksbergeleverne 4.1 Uddannelsessøgning for 9. klasse elever på Frederiksberg. Figur 3: Uddannelsessøgning for 9. klasse elever på kommuneskoler på Frederiksberg 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Uddannelsessøgning for 9. klasse elever. Kommuneskoler Frederiksberg 2% 2% 2% 1% 2% 3% 3% 3% 3% 1% 51% 50% 54% 44% 45% 41% 50% 52% 46% 44% klasse Gymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelser Andet Kilde: tal fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Overstående figur 3 viser, at lidt over halvdelen af 9. klasses elever vælger at fortsætte direkte på en gymnasial uddannelse. Dette gælder for 52 procent af eleverne i 2017, hvilket er en lille stigning fra året før, samtidig med et tilsvarende fald i søgningen til 10.klasse. En stor andel af 9. klasses eleverne vælger at fortsætte i 10. klasse. Dette gælder for 44 procent ved seneste måling. Andelen af elever, der vælger en 10.klasse, har i perioden fra 2013 til 2017 vist sig at ligge nogenlunde stabilt på trods af at 10.klasse har været meget debatteret og problematiseret i forhold til kvalitet og relevans med blik på de unges uddannelseshastighed Andelen af 9.klasses elever, der vælger at gå direkte på en erhvervsuddannelse er i 2017, på kun 1 procent. Til sammenligning har tallet ligget på 3 procent de foregående år. Dog har de sidste års mulighed for at vælge et 10.klasses tilbud på en erhvervsuddannelse betydet, at nogle elever, der tidligere ville starte direkte på et erhvervsskolegrundforløb, i dag kan vælge en 20/20 løsning eller en EUD10. 8

9 Nedenstående figur viser, hvilken type 10. klasse eleverne vælger. Figur 4: Hvilken 10. klasse vælger eleverne Hvilken 10. klasse vælger eleverne 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 6% 4% 6% 10% 10% 9% 10% 8% 8% 8% 34% 16% 34% 24% 47% 51% 67% 58% 51% 40% Efterskoler Folkeskoler Friskoler og private grundskoler Kommunale ungdomsskoler Specialskoler for børn Kilde: tal fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Figur 4 viser fordelingen mellem de forskellige 10.klasses typer. De føromtalte elever, der vælger en 10.klasse på en erhvervsskole, er således i procent af eleverne. Samlet set betyder det at i alt 5,7 procent af eleverne der udskoles fra 9.klasse i 2017 fortsætter enten direkte på en erhvervsuddannelse eller på et 10.klassesforløb, der er forankret på en erhvervsskole. 4.2 Uddannelsessøgning for 10. klasse elever på Frederiksberg. Figur 5: Uddannelsessøgning for 10. klasse elever på kommuneskoler på Frederiksberg 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Uddannelsessøgning for 10. klasse elever. Kommuneskoler Frederiksberg. 12% 8% 4% 3% 5% 19% 19% 26% 17% 19% 69% 73% 77% 71% 77% Gymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelser Andet Kilde: tal fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Overstående figur 5 viser, at 77 procent af 10. klasses eleverne vælger at fortsætte på en gymnasial uddannelse. Samtidig viser figuren, at andelen der vælger en erhvervsuddannelse efter 10. klasse i år kun 9

10 ligger på 17 procent. I 2016 kunne der observeres en øget søgning, men dette er ikke tilfældet i Frederiksberg ligger hermed stadig lavt i forhold til de politiske målsætninger om at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Ifølge Undervisningsministeriets tal har 24 procent valgt en erhvervsuddannelse efter 10.klasse på landsplan i Uddannelsessøgning for 9. og 10. klasse elever på Frederiksberg. Figur 6: Uddannelsessøgning for 9. og 10. klasse elever på kommuneskoler på Frederiksberg 9. og 10. klasse elevers uddannelsessøgning 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 4% 4% 3% 2% 1% 3% 6% 6% 6% 6% 7% 4% 53% 55% 54% 58% 54% 56% 37% 36% 37% 34% 38% 38% klasse Gymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelser Andet Kilde: tal fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Figur 6 viser, at søgemønsteret for frederiksbergeleverne fra 2013 og frem til 2017 ligger relativt stabilt: Hovedparten af de unge vælger en gymnasial uddannelse, mange vælger dog at tage en 10.klasse først og interessen for erhvervsuddannelse er ikke vokset. Tabel 2: Uddannelsessøgning for 9. og 10. klasse elever. Kommuneskoler på Frederiksberg. Uddannelsessøgning for 9. og 10. klasse elever, der forlader grundskolen på Frederiksberg klasse Gymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelser Individuelt tilrettelagt uddannelser Andet I alt Figur 7: Valg af gymnasial uddannelse for både 9. og 10. klasse elever 10

11 Hvilken type gymnasial uddannelse vælger 9. og 10. klasser elever. Kommuneskoler Frederiksberg. 100% 90% 80% 70% 4% 5% 2% 6% 8% 11% 9% 9% 10% 7% 6% 9% 10% 9% 11% 60% 50% 40% 81% 78% 77% 74% 73% STX HHX HTX HF 30% 20% 10% 0% Kilde: tal fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Overstående figur viser, at langt størstedelen af de unge, som fortsætter på en gymnasial uddannelse efter 9. eller 10. klasse, vælger det almene gymnasium (STX). Det gælder for 73 procent af gruppen ved seneste måling i Udviklingen fra 2013 til 2017 viser dog en tilgang til de erhvervsgymnasiale uddannelser HTX og HHX samt til HF. Lidt flere unge får altså øjnene op for et alternativ til det traditionelle valg (STX) og tiltrækkes af et gymnasietilbud med en mere erhvervsrettet profil. Det betyder også at det fokus Ungecenterets vejledere har på valg og valgkompetence skal fortættes som spor i de kommende skoleår. 5. Elever med særligt behov I det følgende sættes der fokus på de elever, som har et særligt vejledningsbehov. Ifølge lovgivningen skal vejledningen målrettes de unge, som uden en særlig vejledningsindsats er i risiko for ikke at kunne starte på eller gennemføre en ungdomsuddannelse på grund af faglige, sociale eller personlige udfordringer. Disse elever går under betegnelsen fokuselever. En særlig vejledningsindsats skal iværksættes på baggrund af en vurdering af den unges forhold og forudsætninger, herunder psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser, utilstrækkelige skolekundskaber, uregelmæssigt fremmøde, misbrug af rusmidler, isolation eller anden adfærd, der udspringer af faglige, personlige eller sociale forhold. Elever med et særligt vejledningsbehov på Frederiksberg har typisk en række udfordringer på samme tid. Eksempelvis kan oplevelsen af svigt i opvæksten påvirke elevernes selvopfattelse og evne til at indgå i positive relationer til andre. Eleverne har ofte øget fravær og vanskeligheder ved at følge med i skolen. Det vurderes, at cirka 13 procent af eleverne med særligt vejledningsbehov har en diagnose såsom Asperger, Tourettes eller ADHD. Herudover kan fokuselever være udfordret af fx dysleksi, epilepsi eller fysisk handicap. Fra vejlederside opleves det endvidere, at angstproblematikker blandt unge i udskolingen i stigende grad er årsag til fravær. 11

12 I nedenstående tabel fremgår andelen af elever med et særligt vejledningsbehov fordelt på både kommune- og privatskolerne på Frederiksberg. Tabel 3: Andel af afgangselever i normalklasser med særligt vejledningsbehov fordelt på både kommune- og privatskoler på Frederiksberg Elever i udskolingen, Frederiksberg Skole Samlet antal elever Antal elever med særligt behov Kommuneskoler Andel elever med særligt behov (%) Ny Hollænder ,3% Skolen på Duevej ,9% Nyelandsvej ,3% Skolen ved Søerne ,1% Lindevangsskolen ,2% Skolen ved La Cours Vej ,8% Søndermarkskolen ,3% Skolen ved Bülowsvej ,0% Tre Falke Skolen ,2% Tre Falke Skolen 10.kl ,3% I alt ,3% Privatskoler Jakobsskolen ,4% Kaptajn Johnsens Skole ,9% Frederik Barfod Skole ,3% Johannesskolen ,2% Johannesskolen 10.kl ,3% Prins Henriks Skole ,5% I alt ,8% Total ,9% Kilde: Tal fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Det fremgår af tabellen, at de kommunale skoler har en langt større andel af elever med et særligt vejledningsbehov sammenlignet med privatskolerne i kommunen. Samtidig fremgår det, at der er stor forskel skolerne imellem. Det fremgår også, at Tre Falke Skolen og Skolen på La Cours Vej har været særligt udfordret mht. andelen af fokuselever på 9. årgang i Man skal tage disse tal med et gran salt, idet de kan variere fra år til år på den enkelte skole. Der kan være forhold, fx oprettelsen af en modtageklasse (MK3), der vil betyde at andelen af fokuselever vil eskalere i forhold til tidligere år. Dog vil Tre Falke Skolen typisk ligge højt placeret i forhold til behov for vejledning og andel af fokuselever, idet den tiltrækker elever fra andre skoler og 12

13 kommuner, som oplever behov for et skoleskift. Disse behov kan være af både faglig, personlig eller social karakter. Typisk for fokuselever fra 9. årgang er, at de oftest vejledes til- og vælger at tage et 10. skoleår, inden de fortsætter på en ungdomsuddannelse. Figur 10: Andel elever med særligt vejledningsbehov på kommuneskoler på Frederiksberg. Andel elever med særligt behov. Kommuneskoler Frederiksberg 100% 80% 60% 40% 20% 0% 21% 20% 20% 29% 22% 80% 80% 80% 71% 78% Almene elever Elever med særlige behov Kilde: tal fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Figuren viser, at andelen af elever med et særligt vejledningsbehov i 2017 er på 22 procent. Efter en kraftig stigning i 2016 til 29 procent er andelen af fokuselever næsten tilbage på niveau med de tidligere år. Til sammenligning er det på privatskolerne 8 procent af eleverne, som har et særligt vejledningsbehov. Følgende figur viser uddannelsesstatus for de elever, der er identificeret som fokuselever i udskolingen på kommuneskolerne på Frederiksberg. 5.1 Andelen af fokuselever, der har gennemført eller er i gang med, en ungdomsuddannelse Tabel 4: Andelen af fokuselever, der har gennemført eller er i gang med, en ungdomsuddannelse Andel fokuselever, der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse 3 år efter afgangseksamen 3,5 år efter afgangseksamen 4 år efter afgangseksamen 4,5 år efter afgangseksamen Årgang procent Data endnu ikke tilgængelig Data endnu ikke tilgængelig Data endnu ikke tilgængelig Årgang procent 59 procent 56 procent Data endnu ikke tilgængelig Årgang procent 62 procent 59 procent 55 procent Årgang procent - 60 procent 62 procent Kilde: Ungecenteret, maj Tager man afsæt i kolonnen, der viser andelen af fokuselever, der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse tre år efter afgangseksamen, varierer andelen mellem 50 og 66 procent. Kigger man på fireårs-intervallet, varierer andelen mellem 56 og 60 procent. 13

14 Til sammenligning viser den tidligere nævnte tabel 1, at andelen af hele årgang 2011, 2012, 2013, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, varierer mellem 85 og 88 procent. Dog skal det pointeres, at fokuselevernes status måles henholdsvis tre og fire år efter deres afgang fra grundskolen, mens tallet for hele årgangen måles 15 måneder efter afgang fra 9. klasse. Herved er tallene ikke direkte sammenlignelige, men det giver en indikation på forskellen. Det skal i øvrigt bemærkes, at der er en forholdsvis stor andel af fokuselever, der er i gang med forberedende, udviklende eller midlertidige uddannelsesaktiviteter som fx produktionsskole. Disse aktiviteter tæller ikke med som en ungdomsuddannelse, men de kan forventes at føre til, at eleverne efterfølgende gennemfører en ungdomsuddannelse. 5.2 Andelen af fokuselever, der modtager offentlig forsørgelse efter, at de er fyldt 18 år Tabel 5: Andelen af fokuselever, der modtager offentlig forsørgelse efter, at de er fyldt 18 år* Andel fokuselever, der på et tidspunkt har modtaget offentlig forsørgelse efter de er fyldt 18 år 3 år efter afgangseksamen 3,5 år efter afgangseksamen 4 år efter afgangseksamen 4,5 år efter afgangseksamen Årgang procent Data endnu ikke tilgængelig Data endnu ikke tilgængelig Data endnu ikke tilgængelig Årgang procent 34 procent 30 procent Data endnu ikke tilgængelig Årgang procent 36 procent 45 procent 43 procent Årgang procent - 47 procent 41 procent Kilde: Ungecentret, maj 2017 Tabel 5 giver en indikation på, hvordan de forebyggende initiativer målrettet fokuselever i grundskolen virker. Tabellen viser således, hvorvidt det er lykkedes at få fokuseleverne videre i enten uddannelse eller beskæftigelse uden, at de har været omkring Kommunens Ungecenter for at modtage en forsørgelsesydelse. Herved er det interessant at følge, hvor stor en andel af fokuseleverne, der har modtaget en forsørgelsesydelse efter de er fyldt 18 år. Tager man afsæt i treårs-intervallet varierer andelen mellem 16 og 50 procent, mens fireårs-intervallet varierer mellem 30 og 47 procent. 14