Biotopplaner. Biotopplaner
|
|
- Jørgen Bertelsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Fra 1. april 2010 indførtes der nye regler for udsætning af fasaner og agerhøns, der stiller krav om en sammenhæng mellem mængden af udsatte fugle og arealets størrelse. Samtidig gav de nye regler mulighed for at øge antallet af udsatte fugle (7 pr. ha.) på betingelse af, at der udarbejdes en biotopplan for ejendommen. Fra foråret 2018 giver anmeldelse af en biotopplan, under visse betingelser, mulighed for udsætning af op til 12 fugle pr. ha.
3 ne er en betingelse, der indgår i udsætningsforliget. Men, plejetiltagene er målrettet generelle naturforbedringer.
4 ne har til formål at etablere nye og/eller forbedre eksisterende biotoper for at øge omfanget og forbedre kvaliteten af vildtlevende fugles og pattedyrs levesteder, herunder livsvilkårene for den naturlige flora og fauna
5 Generelle betingelser En biotopplan anses for gennemført når de tiltag biotopplanen angiver, er gennemført i naturen senest den 1. juni i ansøgningsåret således, at tiltagene har eller kan have en reel betydning for vildtets levesteder. En biotopplan-ejendom (sammenhængende arealer med samme ejer/bruger) er den/de arealer, der indgår ved beregningen af det tilladte antal udsatte agerhøns og fasaner - hele eller dele af en ejendom. Biotopplan-arealet er det/de arealer bestående af non food lavskov, dyrkede og udyrkede landbrugsarealer samt udyrkede bræmmer, hvor biotopplantiltag kan udføres.
6 En biotopplan kan gælde for henholdsvis 1, 3 eller 5 år ad gangen. Betingelsen for udsætning af mere end 1 fugl pr. ha. er, at der til Miljøstyrelsen er anmeldt og gennemført en biotopplan for ejendommen. Kravet om biotopplaner gælder kun for de landbrugsmæssigt dyrkede arealer anmeldt under enkeltbetalingsordningen. Dette indebærer, at ejendomme, der ikke indeholder landbrugsarealer, f.eks. ejendomme, der kun består af skov eller andre arealer, som moser, krat eller lignende, ikke er omfattet af kravet om biotopplaner ved udsætning af fasaner og agerhøns. På ejendomme der består af skov eller andre arealer, som moser, krat eller lignende og landbrugsmæssigt dyrkede arealer på mindre end 22 ha., kan der uden biotopplan udsættes 7 fugle pr. ha. heraf maksimalt 4 agerhøns pr. ha. på den ikke landbrugsmæssigt dyrkede del og 1 fugl pr. ha. på den landsbrugsmæssigt dyrkede del af arealet.
7 Arealer der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, samt permanent græs, kan medregnes som arealer bestående af skov, moser, krat el.lign. For at opfylde kravet om biotopplaner i relation til udsætning af op til 7 fugle pr. ha., skal der for 1-årige biotopplaner opnås en samlet pointsum på minimum 100 for alle tiltag. For 3-årige biotopplaner opnås en samlet pointsum på minimum 85 for alle tiltag. Biotopplan-arealerne skal placeres, så de medfører en forbedring af naturindholdet - hensyntagen til mikroklima (sol- og læforhold etc.) og at de danner korridorer mellem eksisterende levesteder for vildtet, naturområder og -elementer eller understøtter disse, f.eks. ved placering i forbindelse med levende hegn, skovbryn, markskel, vandløb, vådområder etc. Biotopplanens tiltag skal målrettes mindst 4 arter/artsgrupper, hvoraf mindst 2 er ikke-jagtbare.
8 For at opfylde kravet om biotopplaner i relation til udsætning af 8-12 fugle pr. ha., skal der udover minimumskravet om 85 eller 100 point opnås en samlet pointsum for alle tiltag i dette bilag optrykte skema for pointtildeling af 5-årige biotopplantiltag jævnfør nedenstående: 110 point giver mulighed for at udsætte op til 8 fugle 120 point giver mulighed for at udsætte op til 9 fugle 130 point giver mulighed for at udsætte op til 10 fugle 140 point giver mulighed for at udsætte op til 11 fugle 150 point giver mulighed for at udsætte op til 12 fugle Ved udsætning af 8-12 fugle pr. ha. er det et krav at biotopplanen er 5-årig for de tiltag, som ligger udover de første 100 point.
9 Det er ejendommens ejer, der som udgangspunkt har ansvaret for anmeldelse og gennemførelse af biotopplanen. Hvis biotopplan-ejendommen er bortforpagtet med jagtretten, kan det aftales, at det er forpagteren, der har ansvaret for at anmelde og gennemføre biotopplanen. Hvis der er indgået aftale om jagtleje, kan det aftales skriftligt, at jagtlejer har ansvaret for udsætning af fugle. Det er ejer eller bruger af en ejendom, der har det overordnede ansvar for at der sker indberetning af udsatte fugle, men det kan aftales, at det er den udsætningsansvarlige, der foretager denne indberetning. Indberetning skal ske til Miljøstyrelsens digitale indberetningssystem.
10 Vær under udførelsen af biotopplanlægning og vildtpleje opmærksom på, at retningslinjer for disse kan være forskellig fra betingelser for at bevare den direkte støtte på arealet. Kontroller derfor altid i det gældende reglement for landbrugsstøtteordningerne!
11 Al udsætning af fasaner, agerhøns og gråænder skal senest 1 uge efter udsætningen indberettes i Miljøstyrelsens digitale indberetningssystem. Over 100 fugle og >1 fugl pr. ha. Naturejendom - består udelukkende af skov, moser, krat, 3 arealer eller permanent græs Landbrugsejendom - landbrugsmæssigt dyrkede arealer anmeldt under enkeltbetalingsordnin gen Blandet ejendom - indeholder skov, moser krat el. lign og landbrugsmæssigt dyrkede arealer 22 ha. Der må udsættes 7 fugle pr. ha. Dog maks. 4 agerhøns Inden 1. maj i udsætningsåret, anmeldes en biotopplan i Miljøstyrelsesn digitale indberetningssystem Ejendomsareal og udsætning af fasaner og/eller agerhøns Link til oversigt op til 100 fugle eller maks. 1 fugl pr. ha. Blandet ejendom - indeholder skov, moser krat el. lign og landbrugsmæssigt dyrkede arealer på under 22 ha. Intet krav om biotopplan Uden biotopplan kan der udsættes 7 fugle pr. ha. naturarealer samt en fugl pr. ha. landbrugsmæssigt dyrket areal. Dog maks. 4 agerhøns. Ønsker man at udsætte 7 fugle pr ha. for det samlede areal, skal der inden 1. maj i udsætningsåret anmeldes en biotopplan i Miljøstyrelsesn digitale indberetningssystem
12 Biotopplanlægningen bygger på et pointsystem, hvor der gives point for etablering af forskellige typer af plejetiltag. For at opfylde kravene til en biotopplan skal der på ejendomsniveau udføres terrænpleje, så man kommer op på minimum 100 point for 1-årige og 85 point for 3-årige biotopplaner.
13 TILTAG : Tiltagene kan udføres på landbrugsjord i omdrift samt græsarealer der ikke er udlagt som permanente græsarealer samt enkelte tiltag på udyrkede bræmmer langs vandmiljø. I det følgende gennemgås de enkelte biotopplantiltag i overensstemmelse med tiltag-nummeret i anmeldelsesskemaet.
14 1. Vegetationsstriber i midtmark Naturlig vegetation/vildt- og bivenlige arter. Min. 3 m. bred, min 40 m. til markkant. Ingen gødskning eller sprøjtning. Her kan vildtet finde føde og dækning Vildtstriben virker som en ledelinje for mange vildtarter
15 2. Vegetationsstriber etableres langs søer, vandløb, kystlinjer, vådområder, levende hegn, skovbryn, markskel, diger, fortidsminder, beplantning, vegetationsstriber og lign
16 3. Sprøjte- og gødningsfri randzoner minimum 6 m brede. Skal opretholdes i biotopplanen fra såning og frem til høst.
17 4. Græsbræmmer som fodpose Fodpose langs søer, vandløb, kystlinjer, vådområder, levende hegn, skovbryn, markskel, diger, fortidsminder, beplantning, vegetationsstriber og lign. som primært skal bestå af græsser og urtevegetation.
18 Barjordsstriber udlægges i forbindelse med mange andre elementer. Min. 1 m. bred 5: Barjordsstriber
19 6: Tætslåede vegatationsstriber Ved slåning skal vegetationen løbende holdes helt kort, dvs. hyppig slåning i maj-juni, således at vegetationen ikke kan anvendes som redeskjul. Striberne skal være min. 2 m brede og maks. 6 m brede
20 7: Insektvolde Redested og dækning Min. 1 m. bred. Må ikke sprøjtes og gødskes
21 8: Kombination af 3 tiltag: tiltag 1 samt 3-7 samlet
22 9: Kombination af 3 tiltag: tiltag 2 samt 3-7 samlet
23 10. Kyllingestriber Lysåben struktur - fødesøgning. 30 % udsæds-mængde langs søer, vandløb, vådområder, levende hegn,, markskel, diger, fortidsminder, vegetationsstriber og lign. Min. 3 m. bredt. Ingen gødskning og sprøjtning
24 11. Lærkepletter Min. 16 m² og 2 pletter inden for 1 ha. Min. 40 meter til markkant. Ingen gødskning og sprøjtning.
25 12. Vibelavninger Min. 16 m². Min. 40 meter til markkant. Ingen gødskning og sprøjtning.
26 13. Lysåben vegetation og arronderinger Insektføde Redebiotop og frøføde
27 14: Efterafgrøde Dækning og vinterføde. Efterafgrøder skal ligge vinteren over til den 20. februar og må ikke nedsprøjtes i perioden.
28 Østrisk fyr skoves 14: Etablering og pleje/vedligeholdelse af træ- og buskbevoksninger Rosa rugosa nedskæres
29 15: Etablering af træ- og buskbevoksninger Tiltaget er pointgivende i 5 år fra anlæggelsesåret.
30 16. Træ- og buskbevoksninger - pleje og vedligeholdelse
31 17. Etablering af levende hegn og linjeformede markopdelinger levende hegn, diger, markskel og andre linjeformede markopdelinger
32 18. Levende hegn og linjeformede markopdelinger Tiltaget skal suppleres med minimum to af biotopplantiltag 2-7 for at udløse point.
33 19. Etablering af skov
34 20. Etablering af søer Min. 600 m², 10 meter bufferzone Pointgivende 5 år fra anlæggelse
35 21. Søer Eksisterende søer der forsynes med en 10 meter bufferzone
36 22. Genåbning af rørlagte grøfter Tiltaget er pointgivende i 5 år fra anlæggelsesåret.
37 23. Stenbunker Grundareal min. 5m², og 1 m. høj Skal kombineres med flere andre tiltag
38 24. Opsætning af redekasser Redekasser opsættes for museædere (0,5 point) eller eng- og agerfugle (0,1 point)
39 25. Naturplan Har en biotopplanejendom udarbejdet en naturplan, som i detaljer beskriver ejendommens naturindhold og fremadrettede målsætning og anbefalinger til forbedring af naturindholdet vil en sådan være pointgivende.
40 ne laves, så der tages hensyn til landbrugsdriften. Men kravet er en reel natureffekt!
41 Målet for biotopplanen bør ikke være at opnå de 100 point så nemt som muligt. Forsøg i stedet at følge intentionerne med lovgivningen og skabe reel naturværdi.
42 Tag hensyn til landbrugsdriften ved at: 1) udnytte vanskeligt dyrkbare arealer 2) pleje og beskytte allerede eksisterende naturelementer. 3) Placere tiltag, så de ikke generer markarbejdet.
43 Tilstræb at skabe nye forbindelseslinjer mellem ejendommens småbiotoper. Udnyt det udtagne areal maksimalt ved at udlægge biotopplanelementer i smalle striber opbygget af flere forskellige plejetiltag.
44 Pleje af hegn Vildtstribe Slået spor Tuegræsstribe Sprøjtefri randzone EKSEMPEL: Ejendom på 100 hektar Biotopplan opfyldes ved 1500 løbende meter af viste kombination af tiltag.
45
46
47 På ejendomme hvor der er udarbejdet og iværksat biotopplaner, må ræv reguleres ved fældefangst i tiden 1. juni februar (dette tidsrum ser dog ud til at blive indskrænket i kommende bekendtgørelse om vildtskader 2018)
48 Spørgsmål?
Denne lektion omhandler Terrænpleje
Kursus for udsættere af fuglevildt Lektion C: Terrænpleje for småvildtet -Beskrivelse af de naturplejetiltag, der opbygger terrænet forud for udsætning af fuglevildt. Udsætterkursus 2014 Vildtpleje beskrives
Læs mereVEJLEDNING OM UDARBEJDELSE AF BIOTOPPLANER OG UDSÆTNING AF FASANER OG AGERHØNS
Den 14. marts 2018 VEJLEDNING OM UDARBEJDELSE AF BIOTOPPLANER OG UDSÆTNING AF FASANER OG AGERHØNS INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord 2. Definitioner 3. Hvad er en biotopplan? 4. Betingelser for udsætning af
Læs mereVEJLEDNING OM UDARBEJDELSE AF BIOTOPPLANER OG UDSÆTNING AF FASANER OG AGERHØNS
VEJLEDNING OM UDARBEJDELSE AF BIOTOPPLANER OG UDSÆTNING AF FASANER OG AGERHØNS INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord 2. Definitioner 3. Hvad er en biotopplan? 4. Betingelser for udsætning af fasaner og agerhøns
Læs mereBekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber 1)
BEK nr 1652 af 19/12/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 3. januar 2018 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Miljøstyrelsen, j.nr. SVANA-600-00022 Senere ændringer
Læs mereUDKAST TIL ÆNDRING AF. Bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber 1)
UDKAST TIL ÆNDRING AF Bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber 1) I medfør af 6 stk. 1, nr. 1, 23, stk. 5, 27, 29, 49, stk. 3, 52 b, 52 c, stk. 1 og 2 og 54, stk. 3 og 4, i lov
Læs mereBeplantninger. Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning.
Beplantninger Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning. Marker med læhegn Marker uden læhegn Det ideelle landbrug for vildtet Stort antal markafgrøder gerne 6 forskellige! (også
Læs mereFødevarestyrelsens Bek. nr. 116 af 26.februar 2008 om opdræt af fjervildt 2
Indhold Fødevarestyrelsens Bek. nr. 116 af 26.februar 2008 om opdræt af fjervildt 2 http://dj-lw.lovportaler.dk/showdoc.aspx?docid=bek20080116-full Fødevarestyrelsens Bek. nr. 104 af 11. februar 2011 om
Læs mereVEJLEDNING TIL INDBERETNING AF UDSÆTNING AF FASANER, AGERHØNS OG GRÅÆNDER
Den 06. juli 2018 VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF UDSÆTNING AF FASANER, AGERHØNS OG GRÅÆNDER 1. FORORD 19. december 2017 indførtes nye regler om krav for digital indberetning af udsætning af fasaner, agerhøns
Læs mereIndstilling til Vildtforvaltningsrådet fra et flertal i arbejdsgruppen vedr. udsætninger af fasaner, agerhøns og gråænder 1
Indstilling til Vildtforvaltningsrådet fra et flertal i arbejdsgruppen vedr. udsætninger af fasaner, agerhøns og gråænder 1 Baggrund I forbindelse med forliget i Vildtforvaltningsrådet i 2008 om udsætning
Læs mereNatur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet
Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet Niels Søndergaard, Jagtfagligchef og Afdelingschef Uddannelses- og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø Viden om vildtforvaltning Vilje
Læs mereVintermøde Vollerup 26. Januar 2016
Vintermøde Vollerup 26. Januar 2016 Markvildtsrådgiver Jakob Bergmann Nielsen Uddannelses- og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø Dagsorden. Gennemgang af markvildets krav til levesteder
Læs mereBekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber 1)
BEK nr 1439 af 21/11/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevareministeriet, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, j. nr.
Læs mereMarkvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet.
Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet 1 Projektets formål At udvikle et koncept for etablering af markvildtstriber i større sammenhængende landbrugsområder, med deltagelse
Læs mereNatur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?
Natur- og vildtpleje Mange landmænd og jægere plejer eksisterende natur og etablerer ny natur, men det kan være svært at overskue, hvor man skal starte, og hvilke regler der gælder. Derfor har Danmarks
Læs mereSEKTIONEN FOR STØRRE JORDBRUG SÆRNYHEDSBREV JUNI 2017 VILDTFORVALTNINGSRÅDET INDSTILLER: FASANUDSÆTNING FORTSÆTTER
I N F O R M AT I O N S I N D S AT S E N B Æ R E DY G T I G JAG T DA N M A R K S J Æ G E R F O R B U N D DA N S K S KOV F O R E N I N G SEKTIONEN FOR STØRRE JORDBRUG SÆRNYHEDSBREV JUNI 2017 VILDTFORVALTNINGSRÅDET
Læs mereSoleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746
Vinterbiotop Linje 162 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift 16. 498,27353 163 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift
Læs mereVEJLEDNING OM UDARBEJDELSE AF BIOTOPPLANER OG UDSÆTNING AF FASANER OG AGERHØNS
VEJLEDNING OM UDARBEJDELSE AF BIOTOPPLANER OG UDSÆTNING AF FASANER OG AGERHØNS INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord 2. Definitioner 3. Hvad er en biotopplan? 4. Betingelser for udsætning af fasaner og agerhøns
Læs mereBiologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund
Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond
Læs mereWebinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår
VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent
Læs mereHiBird Vildtafgrøder
HiBird Vildtafgrøder 2 LG HiBird Vildtafgrøder LG HiBird Vildtafgrøder - for en øget biodiversitet i det åbne land Vildtafgrøder er en oplagt mulighed for at forbedre levevilkårene for vildtet i det åbne
Læs mereKursus for udsættere af fuglevildt
DANMARKS JÆGERFORBUNDS Kursus for udsættere af fuglevildt -I medfør af bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber 12, stk. 5. Udsætterkursus 2014 Kursus for udsættere af fuglevildt
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd
Læs mereOpfølgende kortlægning af vildt og natur på Lindenborg Avlsgård Teknisk rapport 1104-1 2011
Opfølgende kortlægning af vildt og natur på Lindenborg Avlsgård Teknisk rapport 04-20 Dansk Jagtakademi Skrejrupvej DK-840 Rønde Tel +45 20 2999 e-mail: nk@danskjagtakademi.dk www.danskjagtakademi.dk CVR
Læs mereLANDBRUGETS RAMMEVILKÅR. Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN
LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN NATURPAKKE DANMARKS JÆGERFORBUND ARBEJDER FOR MEST MULIG JAGT OG NATUR 3 INDHOLD RAMMEVILKÅR - HVERDAGENS FORHINDRINGER I LANDBRUGET...
Læs mereHVAD ER MARKVILDTSTILTAG?
HVAD ER MARKVILDTSTILTAG? Cammi Aalund Karlslund Planter og Miljø Aulum Fritidscenter HVORFOR LAVE MARKVILDTSTILTAG? Motivation, ansvar og lyst Mange landmænd vil gerne gøre noget godt for naturen Men
Læs mereKatalog over virkemidler til fremme af naturen i landbrugslandet
Side 1 af 8 Katalog over virkemidler til fremme af naturen i landbrugslandet 1. Baggrund for kataloget Regeringen har i sit regeringsgrundlag Sammen for fremtiden fra juni 2015 skrevet, at den vil fremlægge
Læs mereHvilken rolle spiller jagt i forvaltningen af det åbne land?
Hvilken rolle spiller jagt i forvaltningen af det åbne land? Jens Friis Lund og Frank Søndergaard Jensen Københavns Universitet Fokus på at afklare hvad jagtanvendelse betyder for lodsejeres ageren i forhold
Læs mereMarkvildtprojektet hvor er vi og hvor er vi på vej hen Januar 2016
Markvildtprojektet hvor er vi og hvor er vi på vej hen Januar 2016 Jagtfaglig Chef/Afdelingschef Niels Søndergaard Rådgivnings- og Uddannelsesafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø 1 Hvad er markvildtprojektet?
Læs mereMiljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug
Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug landbrug@naturerhverv.dk Danmarks Jægerforbund Molsvej 34 8410 Rønde Tlf. + 45 88 88 75 00 post@jaegerne.dk CRV-nr. 15 79 61 46 Vedr.:
Læs mereDen Røde Gård NATUR- OG VILDTPLAN
Den Røde Gård NATUR- OG VILDTPLAN Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Skovfoged Ole Ruhwald Juni 2012 0 Indhold 0 INDHOLD... 1 1 INDLEDNING... 2 1.1 FORMÅL OG INDHOLD... 2 1.2 MÅLSÆTNING... 2 1.3 VILDTETS
Læs mereNaturhensyn på markniveau Praktiske tiltag der gavner markvildtet
Naturhensyn på markniveau Praktiske tiltag der gavner markvildtet Niels Søndergaard, Afdelingschef Uddannelses og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø Sektionerne: Uddannelse til medlemmer
Læs mereKursus for udsættere af fuglevildt
DANMARKS JÆGERFORBUNDS Kursus for udsættere af fuglevildt -I medfør af bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber 12, stk. 5. 1.1.1.1 Udsætterkursus Kursus for udsættere af fuglevildt
Læs mereVejledning til beregningsskema
Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke
Læs merewww.naturplaner.dk Optimering af ejendommens brakarealer med henblik på at forbedre forholdene for flora og fauna herunder især for det jagtbare vildt
www.naturplaner.dk Optimering af ejendommens brakarealer med henblik på at forbedre forholdene for flora og fauna herunder især for det jagtbare vildt Pilot- og demonstrationsprojekt om græsningsselskaber
Læs mereHjælp de vilde bier på landbrugsejendommen
7. maj 2018 Hjælp de vilde bier på landbrugsejendommen Som led i Landbrug & Fødevarers naturkampagne 2018 har SEGES fået til opgave at samle en oversigt over evidensbaserede tiltag, som kan fremme og beskytte
Læs mereNatur- og vildtpleje på landbrugsarealer 2017
Natur- og vildtpleje på landbrugsarealer 2017 Tekst og foto: Anders Rishøj,,, Jakob Bergmann Nielsen alle Danmarks Jægerforbund og SEGES Denne folder er finansieret af Promilleafgiftsfonden for landbrug
Læs mereKursus for udsættere af fuglevildt
DANMARKS JÆGERFORBUNDS Kursus for udsættere af fuglevildt -I medfør af bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber 12, stk. 5. 1.1.1.1 Udsætterkursus Kursus for udsættere af fuglevildt
Læs mereInsektvolde. Insektvolde
Insektvolde Insektvolde Insektvolde er græsklædte jordvolde, som tjener flere formål. Volden skaber gunstige livsbetingelser for en række insekter og fungerer bl.a. som overvintringssted for disse. Således
Læs mereNatur- og vildtpleje på landbrugsarealer 2018
Natur- og vildtpleje på landbrugsarealer 2018 Tekst: Anders Rishøj, Niels Søndergaard, Thomas Iversen, Jakob Bergmann Nielsen alle Danmarks Jægerforbund Foto: Danmarks Jægerforbund De permanente landskabselementer
Læs mereVURDERING AF BIOTOPPLANERNES VIRKNING FOR NATURINDHOLDET
VURDERING AF BIOTOPPLANERNES VIRKNING FOR NATURINDHOLDET Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 63 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom
Læs mereDE 8 NATURRÅD 8 klare bud til landmanden på hvordan naturen kan blive en del af hverdagsdriften
DE 8 NATURRÅD 8 klare bud til landmanden på hvordan naturen kan blive en del af hverdagsdriften Skab overblik og sammenhæng Plej den natur du har Planlæg den årlige naturpleje Variation skaber liv Giv
Læs mereBraklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3
Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter
Læs mereDen danske kirkeugle - en art i tilbagegang.
Den danske kirkeugle - en art i tilbagegang. Et grønt partnerskab mellem Agri Nord, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Vesthimmerlands, Aalborg og Rebild Kommuner. Kirkeuglen
Læs mereBest Practice. Fodring af hønsefugle
Best Practice Fodring af hønsefugle INDEN DU GÅR I GANG Fodring bør ske ud fra et erkendt behov, med et velovervejet formål og tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre den. Med andre ord er det vigtigt,
Læs mereBrak og randzoner hvordan rådgiver vi i 2008? Hvordan håndteres brak i 2008 og frem?
Brak og randzoner hvordan rådgiver vi i 2008? Hvordan håndteres brak i 2008 og frem? v. afdelingsleder Jon Birger Pedersen Brak/ansøgning 2008! Krav om brak suspenderet i 2008 Stadig angive, arealer der
Læs mereGrønt krav om 5 procent miljøfokusområder (MFO)
Grønt krav om 5 procent miljøfokusområder (MFO) Indhold 1 Opdatér hver gang du retter i oplysningerne... 1 2 Sådan beregnes dit krav om 5 procent miljøfokusareal (MFO) felt A1 til A4... 1 3 Typer af miljøfokusområder
Læs mereBekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber0f
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 481 Offentligt O:\Skov- og Naturstyrelsen\Bekendtgørelser\559685\Dokumenter\559685.fm 08-06-07 12:14 k01 bj Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om udsætning
Læs mere3.13 DELOMRÅDE 7: SKOVEN I MIDTEN... 24 3.14 TILTAG 7: ANLÆG AF VILDTAGRE... 25 4 PRIORITERING AF ARBEJDSOPGAVER... 26 5 SAMMENFATNING...
0 Indhold 0 INDHOLD... 0 1 INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL OG INDHOLD... 1 1.2 MÅLSÆTNING... 1 1.3 VILDTETS KRAV... 1 2 STATUS FOR BAKKELUND... 4 2.1 DATAGRUNDLAG... 4 2.2 GENERELT OM BAKKELUND... 4 2.3 TILSKUDSMULIGHEDER...
Læs mereNatur- og vildtvenlige tiltag i landbruget
Dyrkningsvejledning Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget - udførelse og effekt Udarbejdet af Jørn Pagh Bertelsen. Aarhus Universitet som en del af projekt Natur- og vildttiltag i landbruget udførsel
Læs mereBraklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3
Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter
Læs mereMiljø- og fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug Direkte Betalinger
Miljø- og fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug Direkte Betalinger e-mail: landbrug@naturerhverv.dk November 2015 Vedr.: Høring over udkast til Vejledning om direkte arealstøtte
Læs mereTillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)
Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)
Læs mereSådan hjælper du markvildtet
Sådan hjælper du markvildtet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Danmarks Jægerforbund Sådan hjælper du markvildtet 1 Sådan hjælper du markvildtet ønsker med dette indstik i samarbejde med Landbrug
Læs mereForvaltning af agerlandets vilde fauna
Forvaltning af agerlandets vilde fauna Plantekongres 2009 13.-14. januar Herning Kongrescenter Peter Odderskær, Chris J. Topping, Toke T. Høye Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereFaktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet
Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd
Læs mereSTENSGÅRD TORNUM NATUR- OG VILDTPLAN
STENSGÅRD TORNUM NATUR- OG VILDTPLAN Skovdyrkerforeningen SYD Skovfoged Jens Venø Kjellerup Oktober 2012 0 Indhold 0 INDHOLD...1 1 INDLEDNING...2 1.1 FORMÅL OG INDHOLD...2 1.2 MÅLSÆTNING...2 1.3 VILDTETS
Læs mereNaturkvalitetsplan 2013
Naturkvalitetsplan 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Relevant lovgivning for kommunens administration på naturområdet Registrering af naturarealer (samt beskrivelse af 3-naturtyperne) Principperne i
Læs mereBiologi. Biologi og terræn
Biologi Fasan (phasianus Colchicus) Fasanen, der oprindeligt stammer fra asien, har været udsat i Danmark siden 1870 erne. I dag er den udbredt over hele landet, men de største tætheder finder man i Østjylland
Læs mereNATUR I LANDSKABET. Info. Præsentation. Thomas Møller Skov- og naturkonsulent. Skov- og landskabsingeniør 1983
NATUR I LANDSKABET Velkomst v/brian Hemmingsen, formand for Teknikog Miljøudvalget Introduktion til aftens program Natur- og miljøprojekter Pause Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Skovrejsning
Læs mereRetteblad nr. 1 af 3. marts 2011 til Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2011, december 2010 (Kontrolvejledningen)
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Retteblad nr. af. marts 0 til Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 0, december 00 (Kontrolvejledningen) Den 8. april 0, blev der foretaget ændring
Læs mereKommentar gældende for Fællesskema 2019
Afgrødekoder, der kan bruges på 5- og 20-ige tilsagnsordninger. e r for miljøtilsagn Kode Navn Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift 248 Permanent græs ved vandboring 249 Udnyttet græs ved vandboring 253
Læs mereNATURFREMME I AGERLANDET. Naturstriber, insektvolde og andre tiltag
NATURFREMME I AGERLANDET Naturstriber, insektvolde og andre tiltag Indhold Naturtiltag i og ved marken...3 Kom rigtigt fra start...3 Tiltag lige til at gå i gang med...5 Fodpose...5 Gødningsfrie randzoner
Læs mereRandzoner status på implementering. Peter Ritzau Eigaard NaturErhvervstyrelsen
Randzoner status på implementering Peter Ritzau Eigaard NaturErhvervstyrelsen Grøn Vækst Lov om randzoner (Lov nr. 591 af 14. juni 2011) er et led i implementeringen af Grøn Vækst. Formål med randzonerne
Læs mereLanddistriktsstøtte m.m. til understøttelse af biodiversitet i det åbne land
Landdistriktsstøtte m.m. til understøttelse af biodiversitet i det åbne land DCE/DJF-konference Økologisk rum og biodiversitet i det åbne land - 30. november 2016 Chefkonsulent Kim Holm Boesen Miljø &
Læs mereBeskyttet natur i Danmark
Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt
Læs mereNye penge til skovrejsning
Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod
Læs mereBedre vilkår for vildt
Biodiversitet og bedre vilkår for det åbne lands vildt er vigtigt for skovejere. Dels fordi mange skovejere ejer og driver landbrugsarealer, dels fordi meget af skovens vildt lever store dele af deres
Læs mereBekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) 1)
Bekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) 1) I medfør af 1, stk. 1, 2 og 4 og 4, stk. 1, i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles
Læs mereRetteblad nr. 1 af 1. marts 2011 til Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2011, december 2010 (Kontrolvejledningen)
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv Retteblad nr. af. marts 0 til Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 0, december 00 (Kontrolvejledningen) Dette retteblad indeholder
Læs mereGrønt krav om 5 procent miljøfokusområder (MFO)
Grønt krav om 5 procent miljøfokusområder (MFO) Indhold 1 Sådan beregner du opfyldelse af de grønne krav... 1 2 Opdatér hver gang du retter i oplysningerne... 2 3 Sådan beregnes dit krav om 5 procent miljøfokusareal
Læs mereDin landbrugsstøtte i 2015
Din landbrugsstøtte i 2015 Jannik Elmegaard og Alexander Lindskov Centrovice - Vissenbjerg 8. okt. 2014 Dagsorden 1. Landbrugsstøtten 2. Nye ordninger 3. Generelle støttebetingelser 4. Grønne krav 5. Konsekvenser
Læs mereSærligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for?
Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for? Plantekongres 2019 Herning Kongrescenter 16. januar 2019 Miljøstyrelsen Hvorfor hjælpe arter i naturen? At gøre noget godt for
Læs mere3 dispensation til rydning af pilekrat
Gunner Krogh Sørensen Bjørnstrupvej 50 Sondrup 9600 Aars Dato: 23. november 2018 Teknik- og Økonomiforvaltning Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 01.05.08-P25-491-18 Per E. Rasmussen Telefon: 99
Læs mereBilag 3 Relevante afgrødekoder for miljøtilsagn
Bilag 3 Relevante r for miljøtilsagn Kode Navn Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift 248 Permanent græs ved vandboring Udnyttet græs ved vandboring 253 Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N), omdrift Miljøgræs MVJ-tilsagn
Læs mereJagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan
Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. juli 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereSkov- og naturtekniker
Skov- og naturtekniker [ Skov- og naturassistent ] [ Skov- og naturtekniker med speciale som skov- og naturplejer ] [ Skov- og naturtekniker med speciale som natur- og friluftsformidler ] [ Skov- og naturtekniker
Læs mereFra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.
Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev
Læs mereBekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) 1)
BEK nr 106 af 29/01/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 13-8025-000337 Senere ændringer
Læs mereVedr.: Høring til bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.
NaturErhvervstyrelsen Landbrugsstøttekontoret Nyropsgade 30 1780 København V e-mail: kamlie@naturerhverv.dk 4. juni 2014 j. nr. 14-80140-000013. Vedr.: Høring til bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere
Læs mereMarkvildtet tilbage på marken
MARKVILDTOVERSIGTEN 2017: Markvildtet tilbage på marken NATUR/VILDTFORVALTNING: For 60 år siden nedlagde de danske jægere flere end 400.000 harer og 350.000 agerhøns om året i dag nedlægges der ca. en
Læs mereNOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger
NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende
Læs mereTiltag for markvildtet
Etablering af gode levesteder for agerhøns og harer vfl.dk Indhold Landmanden som naturforvalter... 4 Flere agerhøns og harer - hvad skal der til?... 5 Vildtstriber... 6 Insektvold... 7 Barjordstribe...
Læs mereSådan udfylder du siden Markplan og grundbetaling
Sådan udfylder du siden Markplan og grundbetaling Indhold 1 Indtegn alle marker og hent dem til markplanen... 1 2 Hvilke marker skal anmeldes... 2 2.1 Økologisk produktion... 2 2.2 Juletræer og pyntegrønt...
Læs mereDN og Naturprojekter
DN og Naturprojekter 2008-2018 Udnyttelse af kommunens areal - 496km2 Kommuneplan 2017 2029 Biologisk mangfoldighed Mål Bremse tilbagegangen af alle naturlige levesteder for vilde dyr og planter på land
Læs mereAfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD. Aktuelt i marken Afstandskrav og sprøjtejournal Vildt- og bivenlige tiltag Vigtige datoer
AfgrødeNyt NR. 7-3. maj 2017 INDHOLD Aktuelt i marken Afstandskrav og sprøjtejournal Vildt- og bivenlige tiltag Vigtige datoer Aktuelt i marken Så er frosten overstået i denne omgang, og de højere temperaturer
Læs mereSTATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,
Læs mereBESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE
BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE I denne guide kan du læse om forskellige typer beskyttet natur, såsom søer, enge, overdrev, fortidsminder
Læs mereAfgrødekoder for miljø- og økologitilsagn 2017
Afgrødekoder for miljø- og økologitilsagn 2017 Relevante r for miljøtilsagn Kode Navn Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift 248 Permanent græs ved vandboring Udnyttet græs ved vandboring 253 Miljøgræs MVJ-tilsagn
Læs mereLovefterafgrøder, markplan 2017
Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet
Læs mereDYRK BRAKKEN TEMA. Terrænpleje på udtagne arealer. natur & vildtpleje
Tekst Foto Ole Noe og Niels Søndergaard Niels Søndergaard natur & vildtpleje TEMA Terrænpleje på udtagne arealer DYRK BRAKKEN Brakmarkens biologi side 36 Placering af udtagne arealer side 38 Dyrk brakken
Læs mereWilhjelm + 8 Pesticiderne udenfor markerne Peter Esbjerg Prof Land- & Havebrugszoologi
Wilhjelm + 8 Pesticiderne udenfor markerne Peter Esbjerg Prof Land- & Havebrugszoologi Dias 1 Kilde: http://www.naturbes kyttelse.dk/2009/10/ giftforbruget-tordneri-vejret/ Skadeligt for naturen og landbrugets
Læs mereMøde 7. oktober 2014 Brønderslev
Møde 7. oktober 2014 Brønderslev Har du udnyttet dine tilskudsmuligheder? Hvordan ser reformen ud??? Mulighederne er mange og kun fantasien sætter grænser! Bliv inspireret til at søge! Betalingsrettigheder
Læs mereNatur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand
Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder (Permanent genopdyrkningsret)
1. udkast af [11. oktober 2016] til Forslag til Lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder (Permanent genopdyrkningsret) 1 I lov om drift af landbrugsjorder, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 12.
Læs mereOpfølgende kortlægning af vildt og natur på Lindenborg Avlsgård Teknisk rapport
Opfølgende kortlægning af vildt og natur på Lindenborg Avlsgård Teknisk rapport 1004-1 2010 Dansk Jagtakademi Skrejrupvej 31 DK-8410 Rønde Tel +45 2033 2999 e-mail: nk@danskjagtakademi.dk www.danskjagtakademi.dk
Læs mereDe vilde bier i den bornholmske natur
De vilde bier i den bornholmske natur Danmarks Naturfredningsforening Bornholm og Naturhistorisk Forening for Bornholms ekskursion med temaet De vilde bier i den bornholmske natur blev en oplevelse, deltagerne
Læs mereDN mener Om vilde bier
BILAG 4-1 Dato: 26. april 2018 Til: Hovedbestyrelsen på mødet d. 4. maj 2018 Skrevet af: Therese Goodley Dannisøe Nissen, 31 19 32 31, tgdn@dn.dk DN mener Om vilde bier Indledning DN mener at vilkårene
Læs mereLovliggørende dispensation til opdyrkning af 3 eng
Kim Linnemann Christiansen Øster Ørbækvej 40 9670 Løgstør Dato: 15. november 2018 Teknik- og Økonomiforvaltning Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 01.05.08-K08-176-18 Per E. Rasmussen Telefon: 99
Læs mereNaturvejlederløntilskud Årsrapport 2012
Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012 Referencenummer: 23004 Navn naturvejleder: Michael Pedersen Navn arbejdsgiver: John og Silvia Munro Arbejdssted: Ledreborg Gods Adresse: Ledreborg Alle 2 Postnummer/By:
Læs mere