Ad! - det er ikke lige min smag! Det bløde d og det hårde d [d]
|
|
- Charlotte Christoffersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Aktivitet: Ad! - det er ikke lige min smag! Det bløde d og det hårde d [d] Fag: Dansk Klassetrin: Indskoling Side: 1/22 Ad! - det er ikke lige min smag! Det bløde d og det hårde d [d] Forfattere: Lise Holm Info: Specialtegnet for det bløde d har vanskeligheder ved at blive vist på ios-devices (ipads og iphones). Forhåbentlig kommer en løsning på denne udfordring. Faglige temaer: Fonemer, Afkodning, Lydret læsning, Stavning, Smagssansen, De fem grundsmage Kompetenceområder: Læsning Introduktion: Det er målet, at eleverne skal blive opmærksomme på de to d-lyde og få større erfaring i at læse ord, hvor de indgår. Særligt det bløde d kan være vanskeligt for eleverne at høre. Det er desuden målet, at eleverne får erfaring med at stave ord med de to d-lyde.
2 Aktivitet: Ad! - det er ikke lige min smag! Det bløde d og det hårde d [d] Fag: Dansk Klassetrin: Indskoling Side: 2/22 Aktivitets-overview 1 Skriv ordene dejligt og ad (som noget, der er ulækkert) på tavlen. Lad eleverne sige ordene højt, og tal med dem om de to d-lyde. Det hårde d [d], som ligner lyden fra bogstavets navn, og som ligger ved fortungen. Det bløde d [ꝺ], som også ligger ved fortungen, men som er en hæmmelyd med snæver mundåbning, og hvor man godt må række lidt tunge, når man siger det. Tal også om, hvad de to ord betyder. Se evt. uddybende. 2 Fortæl eleverne om smagsløgene på tungen og om de fem grundsmage surt, salt, bittert, sødt og umami. Se uddybende. Det er ikke hensigten, at eleverne får en naturfaglig forståelse af grundsmagene, men blot et kendskab til at de findes. Sødt og surt kender de fra forskellige frugter og slik og måske surmælksprodukter. Salt kender de generelt fra maden, og bittert kender de fra rugbrød, grapefrugt og mørk chokolade. Tal med eleverne om, at flere grundsmage kan være repræsenteret i det samme mad. Fx den bitre nød med salt uden på eller den søde gulerodssalat med citron og sukker på. 3 Lav klassen om til fire gruppeborde. Et for hver af de fire grundsmage bitter, surt, sødt og salt. (Vi undlader den femte grundsmag, Umami, som er lidt svær at forholde sig til på dette klassetrin.) På hvert bord lægges et kopiark (kopiark 1a, 1b, 1c og 1d) med bordets grundsmag og ordene Ad og Dejlig samt to madvarer, der indeholder den pågældende grundsmag. Eleverne deles nu i fire grupper, og hver gruppe får en smagsformand, der styrer gruppens testsmagning (se mere om smagsformandens rolle under punkt 4). Jobbet som smagsformand kan evt. gå på tur ved hver grundsmag. Hvis det er en stor klasse, kan man med fordel lave flere borde med samme grundsmag, så grupperne ikke bliver så store.
3 Aktivitet: Ad! - det er ikke lige min smag! Det bløde d og det hårde d [d] Fag: Dansk Klassetrin: Indskoling Side: 3/22 kaffe og mørk chokolade citron og balsamico eddike salte chips og oliven vaniljesukker og jordbær eller banan Se flere forslag til fødevarer under uddybende. 4 Smagsformanden sætter sig ved bordet med madvarerne foran sig og lader gruppens medlemmer smage én ad gangen. Smagsformanden styrer slagets gang og skal sikre, at gruppemedlemmerne smager én ad gangen og efterfølgende får kategoriseret smagen som Ad eller dejligt, før næste medlem får lov at smage. Brug god tid på at smage, så smagsløgene på tungen kan nå at følge med. Når man har smagt, skal man enten pege på dejlig og sige Dejlig eller på Ad og sige ad! Det er lidt frækt at sige ad til maden, men det må man godt i dag. 5 Når eleverne har smagt, skriver de enten dejlig eller ad på kopiark 2 og roterer til næste grundsmag. Dette gentages, indtil alle grupper har været ved alle grundsmage. 6 Fælles samtale på klassen om, hvordan det var at smage. Var der noget, alle kunne lide fra hver grundsmag? Hvilken grundsmag kunne de bedst lide? Hvad er bitter egentlig for en smag? Kan der være noget, vi siger ad til nu, som vi kan lide, når det bliver brugt til madlavning? (fx balsamico eller kaffe) 7 Lad eleverne dele et ark papir på midten, og giv det overskrifterne Ad og Dejlig. Gå på opdagelse efter ord med de to d-lyde og skriv dem på arket; ord med det hårde d (dejlig-lyden) og det bløde d (ad-lyden). De kan gå på opdagelse i klasseværelset, på billeder eller rundt på skolen. Lad eleverne børnestave (lydstave, hvor rigtig lydret stavning godkendes som korrekt stavning). Vær særligt opmærksom på, om de får de rigtige d-lyde med. 8 Hæng arkene op og gennemgå dem flygtigt ved at læse få ord fra hvert ark højt. Udtal tydeligt de to d-lyde. 9 Organisér eleverne parvis og giv dem ordkortene fra kopiark 3. Lad eleverne klippe dem ud, læse dem og sortere dem i to bunker. En bunke med ord, der indeholder det hårde d, og en bunke, der indeholder ord med det bløde d. Ordkortene består af lydrette ord.
4 Aktivitet: Ad! - det er ikke lige min smag! Det bløde d og det hårde d [d] Fag: Dansk Klassetrin: Indskoling Side: 4/22 10 Lav en læsestafet i skolegården eller et andet større ledigt areal, hvor eleverne deles i to hold. Det laves som en klassisk stafet, hvor eleverne løber én ad gangen ned til en post og tilbage til holdet, hvor den næste sendes afsted med en high five. I den anden ende står to voksne eller børn (dygtige læsere) og viser et af ordkortene. Eleven, der kommer løbende, læser kortet og får det med tilbage, hvis det læses korrekt. Vinderholdet er det hold, der hurtigst muligt får fat i alle kortene. Der kan sagtens bruges flere sæt kort afhængig af antal elever. Lav gerne flere runder af stafetten. 11 Træn stavning af ord med de to d-lyde ved at lave en hentediktat. Se evt. uddybende. Organisér igen eleverne parvis. Lad dem have en base med deres hæfte og blyant og lad dem lægge deres kort et sted, hvor de har mulighed for at få en lille løbetur hen fra basen. (aktiviteten er fin at have i hallen, på gangen eller udenfor, hvis det ikke blæser) De skal nu løbe fra basen hen og vende et kort, læse det og løbe tilbage for at skrive det i hæftet. På den måde får de både trænet læsning, hukommelse og lydering/stavning. Alle ordene er lydrette, så eleverne kan lydere sig frem. Mind dem om Ad! og Dejlig. De kan evt. slutte af med at sammenligne deres ord med makkeren og se, om de er stavet ens. De ord, der ikke er ens, kan tjekkes på ordkortene. 12 Aktiviteten kan afsluttes med at gå på jagt derhjemme ved aftensmaden efter adingredienser, der bliver til dejlige ingredienser, når de kommer i aftensmaden. På den måde får I afsluttet emnet med fortællinger fra hjemmet, og eleverne får reflekteret sammen med mor og far. Aktivitet med dialogoplæg og billeder 1 Skriv ordene dejligt og ad (som noget, der er ulækkert) på tavlen. Lad eleverne sige ordene højt, og tal med dem om de to d-lyde. Det hårde d [d], som ligner lyden fra bogstavets navn, og som ligger ved fortungen. Det bløde d [ꝺ], som også ligger ved fortungen, men som er en hæmmelyd med snæver mundåbning, og hvor man godt må række lidt tunge, når man siger det. Tal også om, hvad de to ord betyder. Se evt. uddybende. Prøv at se de to ord på tavlen er der nogen, der kan læse, hvad der står? Ja, der står nemlig dejlig og ad! Kan I se, hvad de har til fælles? Ja, de har begge to et d. Men prøv lige at sige ordene for jer selv, for de to d er lyder nemlig ikke ens. Hvad er forskellen? Ja, d et i dejlig er det d, vi kender fra alfabetet, men d et i ad lyder anderledes. Prøv at mærke, hvad I gør med munden, når I siger det. Er der nogen, der kommer til at række tunge? Hvad betyder ordene egentlig? Kommer I nogle gange til at sige ad!...
5 Aktivitet: Ad! - det er ikke lige min smag! Det bløde d og det hårde d [d] Fag: Dansk Klassetrin: Indskoling Side: 5/22 Hvornår gør I det?" 2 Fortæl eleverne om smagsløgene på tungen og om de fem grundsmage surt, salt, bittert, sødt og umami. Se uddybende. Det er ikke hensigten, at eleverne får en naturfaglig forståelse af grundsmagene, men blot et kendskab til at de findes. Sødt og surt kender de fra forskellige frugter og slik og måske surmælksprodukter. Salt kender de generelt fra maden, og bittert kender de fra rugbrød, grapefrugt og mørk chokolade. Tal med eleverne om, at flere grundsmage kan være repræsenteret i det samme mad. Fx den bitre nød med salt uden på eller den søde gulerodssalat med citron og sukker på. 3 Lav klassen om til fire gruppeborde. Et for hver af de fire grundsmage bitter, surt, sødt og salt. (Vi undlader den femte grundsmag, Umami, som er lidt svær at forholde sig til på dette klassetrin.) På hvert bord lægges et kopiark (kopiark 1a, 1b, 1c og 1d) med bordets grundsmag og ordene Ad og Dejlig samt to madvarer, der indeholder den pågældende grundsmag. Eleverne deles nu i fire grupper, og hver gruppe får en smagsformand, der styrer gruppens testsmagning (se mere om smagsformandens rolle under punkt 4). Jobbet som smagsformand kan evt. gå på tur ved hver grundsmag. Hvis det er en stor klasse, kan man med fordel lave flere borde med samme grundsmag, så grupperne ikke bliver så store. kaffe og mørk chokolade citron og balsamico eddike salte chips og oliven vaniljesukker og jordbær eller banan Se flere forslag til fødevarer under uddybende. 4 Smagsformanden sætter sig ved bordet med madvarerne foran sig og lader gruppens medlemmer smage én ad gangen. Smagsformanden styrer slagets gang og skal sikre, at
6 Aktivitet: Ad! - det er ikke lige min smag! Det bløde d og det hårde d [d] Fag: Dansk Klassetrin: Indskoling Side: 6/22 gruppemedlemmerne smager én ad gangen og efterfølgende får kategoriseret smagen som Ad eller dejligt, før næste medlem får lov at smage. Brug god tid på at smage, så smagsløgene på tungen kan nå at følge med. Når man har smagt, skal man enten pege på dejlig og sige Dejlig eller på Ad og sige ad! Det er lidt frækt at sige ad til maden, men det må man godt i dag. 5 Når eleverne har smagt, skriver de enten dejlig eller ad på kopiark 2 og roterer til næste grundsmag. Dette gentages, indtil alle grupper har været ved alle grundsmage. 6 Fælles samtale på klassen om, hvordan det var at smage. Var der noget, alle kunne lide fra hver grundsmag? Hvilken grundsmag kunne de bedst lide? Hvad er bitter egentlig for en smag? Kan der være noget, vi siger ad til nu, som vi kan lide, når det bliver brugt til madlavning? (fx balsamico eller kaffe) Nu har I alle sammen smagt på madvarer fra fire grundsmage. Hvordan var det at smage? Var der noget, I havde lyst til at sige ad til, inden I smagte på det? Hvorfor? Balsamico, fordi det lugtede dårligt.. ja, og lugtesansen hænger jo sammen med smagssansen, så man har allerede en idé om, hvordan det smager, når man lugter til det. Tror I, det kunne smage godt, hvis det kommes ned i en ret med en masse andre ting? Når man laver mad, prøver man faktisk på at bruge noget fra alle fem grundsmage for at få retten til at smage rigtig godt. Fx putter man mørk chokolade i Chili Con Carne for at få den bitre smag med. Eller sukker i tomatsovs for at søde den lidt. Var der en af grundsmagene, I bedst kunne lide? Ja, den søde kan vi alle sammen lide. Allerede når man er nyfødt, får man modermælk, der smager sødt. Det søde får babyen til at drikke mere og vokse sig større. Se flere eksempler på madvarer inden for de fem grundsmage under uddybende. 7 Lad eleverne dele et ark papir på midten, og giv det overskrifterne Ad og Dejlig. Gå på opdagelse efter ord med de to d-lyde og skriv dem på arket; ord med det hårde d (dejliglyden) og det bløde d (ad-lyden). De kan gå på opdagelse i klasseværelset, på billeder eller rundt på skolen. Lad eleverne børnestave (lydstave, hvor rigtig lydret stavning godkendes som korrekt stavning). Vær særligt opmærksom på, om de får de rigtige d-lyde med. 8 Hæng arkene op og gennemgå dem flygtigt ved at læse få ord fra hvert ark højt. Udtal tydeligt de to d-lyde. Sikke mange d-ord I har fundet! Jeg kan se, der er én, der har fundet blad med den bløde
7 Aktivitet: Ad! - det er ikke lige min smag! Det bløde d og det hårde d [d] Fag: Dansk Klassetrin: Indskoling Side: 7/22 d-lyd.. ad, blad.. og dart med den hårde d-lyd.. dd-dart 9 Organisér eleverne parvis og giv dem ordkortene fra kopiark 3. Lad eleverne klippe dem ud, læse dem og sortere dem i to bunker. En bunke med ord, der indeholder det hårde d, og en bunke, der indeholder ord med det bløde d. Ordkortene består af lydrette ord. 10 Lav en læsestafet i skolegården eller et andet større ledigt areal, hvor eleverne deles i to hold. Det laves som en klassisk stafet, hvor eleverne løber én ad gangen ned til en post og tilbage til holdet, hvor den næste sendes afsted med en high five. I den anden ende står to voksne eller børn (dygtige læsere) og viser et af ordkortene. Eleven, der kommer løbende, læser kortet og får det med tilbage, hvis det læses korrekt. Vinderholdet er det hold, der hurtigst muligt får fat i alle kortene. Der kan sagtens bruges flere sæt kort afhængig af antal elever. Lav gerne flere runder af stafetten. 11 Træn stavning af ord med de to d-lyde ved at lave en hentediktat. Se evt. uddybende. Organisér igen eleverne parvis. Lad dem have en base med deres hæfte og blyant og lad dem lægge deres kort et sted, hvor de har mulighed for at få en lille løbetur hen fra basen. (aktiviteten er fin at have i hallen, på gangen eller udenfor, hvis det ikke blæser) De skal nu løbe fra basen hen og vende et kort, læse det og løbe tilbage for at skrive det i hæftet. På den måde får de både trænet læsning, hukommelse og lydering/stavning. Alle ordene er lydrette, så eleverne kan lydere sig frem. Mind dem om Ad! og Dejlig. De kan evt. slutte af med at sammenligne deres ord med makkeren og se, om de er stavet ens. De ord, der ikke er ens, kan tjekkes på ordkortene. "Nu skal I til at skrive nogle ord, hvor d-lydene er med. Husk, at vi har smagt på en masse forskelligt og sagt Dejligt eller ad til det. Lyt godt til lydene i ordene og prøv, om I kan høre d et." 12 Aktiviteten kan afsluttes med at gå på jagt derhjemme ved aftensmaden efter adingredienser, der bliver til dejlige ingredienser, når de kommer i aftensmaden. På den måde får I afsluttet emnet med fortællinger fra hjemmet, og eleverne får reflekteret sammen med mor og far. Forberedelser Klargør mad til de fire grundsmage, som er taget med i denne aktivitet, så det ligger som små smagsprøver i 10 forskellige skåle. Surt, sødt, salt og bittert (den femte grundsmag, umami, er ikke taget med her). Print kopiark 1a, 1b, 1c og 1d i ét eksemplar hver (til fælles brug i klassen) Print kopiark 2, så der er ét til hver elev
8 Aktivitet: Ad! - det er ikke lige min smag! Det bløde d og det hårde d [d] Fag: Dansk Klassetrin: Indskoling Side: 8/22 Print kopiark 3, så der er til halvdelen af eleverne (ordkort, kan evt. printes på karton) Hav blankt eller linjeret A4-papir parat Læringsmål Det er målet, at eleverne skal blive opmærksomme på de to d-lyde og få større erfaring i at læse ord, hvor de indgår. Særligt det bløde d kan være vanskeligt for eleverne at høre. Det er desuden målet, at eleverne får erfaring med at stave ord med de to d-lyde. Aktiviteten tager udgangspunkt i læring via smag og skal afsøge muligheden for at smag kan lagre sig i kroppen, som tavs viden, og give fonemet/lyden noget at læne sig op ad. Er det mon lettere at huske de to d-lyde, hvis de retter sig mod noget, der smager dejligt og noget der er ad!? De tre aktiviteter om svære fonemer er ikke kronologiske og afhængige af hinanden, men derimod forløb til tre forskellige svære lyde, der ofte volder eleverne problemer. De to a-lyde, det bløde og det hårde d og nasallyden -ng. Man kan med fordel arbejde med alle tre lyde eller bruge den aktivitet, der passer til fonemudfordringerne i sin elevgruppe. At få styr på disse fonemer og afledte fonemer vil typisk hjælpe eleverne godt videre i læseindlæringen. Fra Fælles Mål for dansk sigtes mod følgende videns- og færdighedsområder: Læsning/afkodning - Efter 2. klasse Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet sikkert Opmærksomhedspunkt: Eleven kan læse lydrette ord (fx to, bus og sofa) og almindelige ikkelydrette ord på to stavelser (fx pige, komme) Uddybende De 5 grundsmage Målet er, at eleverne skal vide, at der findes fem grundsmage og at forholde sig til dem og til smag i det hele taget. Bemærk dog: i aktiviteten her arbejdes der kun aktivt med smagene sur, sød, salt og bitter, da umami, den femte grundsmag, vurderes at være for svær at identificere for eleverne på dette klassetrin. Smagen kobles sammen med fonemet ved at give dem lov til selv at vurdere smagen. Det er pludselig i orden at sige ad til maden. Det didaktiske udgangspunkt er, at alle børn kan forholde sig til smag og
9 Aktivitet: Ad! - det er ikke lige min smag! Det bløde d og det hårde d [d] Fag: Dansk Klassetrin: Indskoling Side: 9/22 vurdere det individuelt - vi har ikke alle samme smag. Til inspiration for den nysgerrige lærer kan der her læses mere om de fem grundsmage (du tages over til artikel her i app'en, hvorfra du hurtigt kan klikke dig tilbage her til). Smag for Livet har også udgivet en plakat, som gier et overblik over grundsmagene. Inspiration til madvarer Bitter: Rugbrød, valnødder, rucolasalat, grape, kaffe, mørk chokolade Surt: Naturel Yoghurt, lime, citron, balsamico Sødt: Honning, pære, sukker, vaniljesukker, banan, jordbær Salt: Kapers, parmesan, soya, chips, oliven Umami: Svampe, asparges, ost, kød, fisk De to d-lyde D, som i dejligt [d], er grafemets standardudtale og lægger sig op ad bogstavets navn. D, som i ad! [ꝺ], er en betinget udtale - betinget af de andre bogstaver i ordet. De to lyde forekommer hyppigt i det danske sprog og er derfor gode at få styr på tidligt i læseudviklingen. At inddrage smag i læseindlæringen Hypotesen om, at smag kan lagre sig i kroppen, og give fonemet en oplevelse/erindring at læne sig op ad, bygger på en tankegang om, at kroppen har en ubevidst viden, en tavs viden, der kommer i spil gennem motorisk og sanselig perception. Smagsoplevelser og smagserfaringer kan derfor være med til at drive læseindlæringen frem og sætte særlige spor, der kan hjælpe hukommelsen og forståelsen på vej. Denne smagsdidaktik kan med fordel bredes ud over større dele af danskfaget. Hente-diktat Hente-diktat er en arbejdsform, hvor bevægelse er nøgleordet. Eleverne placerer deres diktat et sted tilpas langt væk fra deres bord. Herefter bevæger de sig imellem teksten og deres papir og skriver så mange ord, de kan huske. De må selvfølgelig gerne gå tilbage for at tjekke, om stavemåden er rigtig. De må bare ikke tage teksten med hen til deres eget bord, før de er helt færdige. Diktaten rettes til sidst med sidemakker eller lærer.
10 Aktivitet: Ad! - det er ikke lige min smag! Det bløde d og det hårde d [d] Fag: Dansk Klassetrin: Indskoling Side: 10/22 Kopiark Kopiark: Kopiark 1a - Forløb_De svære fonemer - Aktivitet_D-lydene.pdf Kopiark 1b - Forløb_De svære fonemer - Aktivitet_D-lydene.pdf Kopiark 1c - Forløb_De svære fonemer - Aktivitet_D-lydene.pdf Kopiark 1d - Forløb_De svære fonemer - Aktivitet_D-lydene.pdf Kopiark 2 - Forløb_De svære fonemer - Aktivitet_D-lydene.pdf Kopiark 3 - Forløb_De svære fonemer - Aktivitet_D-lydene.pdf
11 Aktivitet 2: Ad! - det er ikke lige min smag! Det bløde [ꝺ] og det hårde d [d] Side: 1/1 Kopiark 1a De fem grundsmage - surt Dejligt Ad!
12 Aktivitet 2: Ad! - det er ikke lige min smag! Det bløde [ꝺ] og det hårde d [d] Side: 1/1 Kopiark 1b De fem grundsmage - sødt Dejligt Ad!
13 Aktivitet 2: Ad! - det er ikke lige min smag! Det bløde [ꝺ] og det hårde d [d] Side: 1/1 Kopiark 1c De fem grundsmage - salt Dejligt Ad!
14 Aktivitet 2: Ad! - det er ikke lige min smag! Det bløde [ꝺ] og det hårde d [d] Side: 1/1 Kopiark 1d De fem grundsmage - bitter Dejligt Ad!
15 Aktivitet 2: Ad! - det er ikke lige min smag! Det bløde d og det hårde d [d] Side: 1/2 Kopiark 2 Præudfyldt eksempel med råvarer og svar: Grundsmag Vurdering (skriv ad eller dejlig) Surt Citron dejlig Balsamico ad Sødt Vaniljesukker dejlig Banan Salt Chips Kapers Bitter Mørk chokolade Grapefrugt
16 Aktivitet 2: Ad! - det er ikke lige min smag! Det bløde d og det hårde d [d] Side: 2/2 Ikke præudfyldt med råvarer: Grundsmag Surt Sødt Salt Bitter Vurdering (skriv ad eller dejlig)
17 Aktivitet 2: Ad! - det er ikke lige min smag! Det bløde d og det hårde d [d] Side: 1/6 Kopiark 3 Lad eleverne klippe ordkortene ud, læse dem og sortere dem i to bunker. En bunke med ord, der indeholder det hårde d og en bunke med ord, der indeholder det bløde d. Ordkortene bruges desuden til læsestafet. dør danse din dyt dit mad glad glide
18 Aktivitet 2: Ad! - det er ikke lige min smag! Det bløde d og det hårde d [d] Side: 2/6 glæde dun dyr dæmning idol mudder mide sad side blid
19 Aktivitet 2: Ad! - det er ikke lige min smag! Det bløde d og det hårde d [d] Side: 3/6 vindrue badekar sladre død bløde bide bøde båd æde bud
20 Aktivitet 2: Ad! - det er ikke lige min smag! Det bløde d og det hårde d [d] Side: 4/6 ud tud Gud imod dam krokodille Adam yde nyde byde
21 Aktivitet 2: Ad! - det er ikke lige min smag! Det bløde d og det hårde d [d] Side: 5/6 snyde klyde klud brud dask medalje smide smed smadre oplader
22 Aktivitet 2: Ad! - det er ikke lige min smag! Det bløde d og det hårde d [d] Side: 6/6
Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Inspiration og illustrationer: Heidi Olsen Råvarekendskab, De fem grundsmage, Smagslege
Side: 1/19 Grundsmags-vendespil Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Inspiration og illustrationer: Heidi Olsen Faglige temaer: Råvarekendskab, De fem grundsmage, Smagslege Kompetenceområder:
Læs mereHvordan smager kineserlyden? (-ng) [ŋ]
Side: 1/15 Hvordan smager kineserlyden? (-ng) [ŋ] Forfattere: Lise Holm Faglige temaer: Fonemer, Afkodning, Lydret læsning, Stavning, Smagssansen Kompetenceområder: Læsning Introduktion: Eleverne skal
Læs mereErkend de 5 grundsmage
Side: 1/13 Erkend de 5 grundsmage Forfattere: Cathrine Terkelsen, Diverse forfattere Redaktør: Thomas Brahe Info: Aktiviteten er inspireret af undervisningsmateriale udviklet af Kirsten Marie Pedersen
Læs mereForløb: Tilsmagning Aktivitet: Opfind din egen drik Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling Side: 1/16. Opfind din egen drik
Side: 1/16 Opfind din egen drik Forfattere: Diverse forfattere Redaktør: Cathrine Terkelsen, Thomas Brahe Info: Aktiviteten er udviklet af lærerstuderende i faget madkundskab på læreruddannelsen, UCL,
Læs mereBlindsmagning - beskriv hvad du smager
Side: 1/5 Blindsmagning - beskriv hvad du smager Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Aktiviteten er inspireret af Maria Nøhr og Kristen Marie Pedersen Illustrationer af Leonardo
Læs mereFormål Når der arbejdes med hentediktater, er eleverne aktive med deres krop, samtidig med der trænes konkret stavning, hukommelse og koncentration.
: Lærerark Bevægelse i dansk Formål Når der arbejdes med hentediktater, er eleverne aktive med deres krop, samtidig med der trænes konkret stavning, hukommelse og koncentration. Denne opgave er super god,
Læs mereMan smager med alle sanser
Side: 1/13 Man smager med alle sanser Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagens fysiologi, Smagsoplevelser Kompetenceområder: Madlavning Introduktion: Aktiviteten har
Læs mereSandsynlighed og smag
Side: 1/10 Sandsynlighed og smag Forfattere: Lise Holm Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagsoplevelser, Chance Kompetenceområder: Statistik og sandsynlighed Introduktion: Målet med aktiviteten er
Læs mereKombinatorik og smag. Aktivitets-overview. Forfattere: Lise Holm Redaktør: Thomas Brahe Smagskombinationer, Kombinatorik, Algoritmer
Side: 1/12 Kombinatorik og smag Forfattere: Lise Holm Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagskombinationer, Kombinatorik, Algoritmer Kompetenceområder: Statistik og sandsynlighed Introduktion: Med
Læs mereBeskrivelser: Smagsbeskrivelser
Side: 1/10 Beskrivelser: Smagsbeskrivelser Forfattere: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Skriveøvelser, Æbler Kompetenceområder: Fremstilling Introduktion: Med denne aktivitet lægges der op til, at eleverne
Læs meresmage-5-kanten grundsmage og sanser
Opgave : De fem grundsmage Du skal nu smage på de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft,, rucolasalat, og parmesanost. Skriv dine smagsoplevelser ind i smage-5-kanten. Husk at drikke lidt vand, inden
Læs meremaden måltider med matematisk opmærksomhed
fortæl om maden måltider med matematisk opmærksomhed billedkortene Billedkortene giver med tekst og billeder forslag til, hvordan I før, under og efter måltidet kan arbejde med 1½ - 3 årige børns maddannelse
Læs mereIdentificer naturens smagsskatte med alle sanser
Side: 1/7 Identificer naturens smagsskatte med alle sanser Forfattere: Julia Sick Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Vilde planter Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning, Undersøgelse,
Læs mereJuice og pulp - brug din fantasi
Side: 1/8 Juice og pulp - brug din fantasi Forfattere: Diverse forfattere, Denise Gjørtz Krog Redaktør: Cathrine Terkelsen, Thomas Brahe Info: Aktiviteten er udviklet af prpgessionsbachelorstuderende i
Læs mereSmagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning
Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at sætte fokus på smagens fem grundsmage og udfordre eleverne og deres smagssans. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige smagsoplevelser,
Læs mereSanseposer - indpakket duft, tekstur og smag
Side: 1/12 Sanseposer - indpakket duft, tekstur og smag Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Smagsoplevelser, Smag med alle sanser, Sæt ord på smagen Kompetenceområder:
Læs mereMasseEksperiment 2015
MasseEksperiment 2015 SMAG DIG FREM LÆRERGUIDE Denne lærerguide indeholder kommentarer til udsnit af hhv. det spørgeskema og baggrundsskema eleverne skal besvare i årets MasseEksperiment. Du kan her finde
Læs mereErindringer: Smagserindringer
Side: 1/17 Erindringer: Smagserindringer Forfattere: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Skriveøvelser Kompetenceområder: Fremstilling Introduktion: Med denne aktivitet lægges der op til, at eleverne skriver
Læs mereBørn er ikke kræsne - det er de voksne
Børn er ikke kræsne - det er de voksne Nydelse og det at være tilstede er kodeordet. Kom nu prøv at smag salaten smag nu mors mad hun har stået i køkkenet hele dagen nej den kan du nok ikke lide De kære
Læs mereForløb: Smag med alle sanser - oplev smagen Aktivitet: Madens lyd Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling, Mellemtrin, Udskoling Side: 1/8.
Side: 1/8 Madens lyd Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Faglige temaer: Tekstur, Smagsoplevelser, Smagens fysiologi, Smagslege, Tilsmagning Kompetenceområder: Madlavning Introduktion:
Læs mereET TAL FOR ET BOGSTAV
L6 ET TAL FOR ET BOGSTAV LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF DELTAGERE Træning af tal og bogstaver på en hyggelig måde. NB! I alt findes der 5 emner: Skole Arbejde Krop & Tøj Mad & Drikke Bolig - Oplæsningsark
Læs mereAt smage med næse og øjne
Side: 1/6 At smage med næse og øjne Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagens fysiologi, Krydderier, Lugtesansen, Kanel Kompetenceområder: Madlavning Introduktion: I
Læs mereSmagen af det levende sprog
Side: 1/10 Smagen af det levende sprog Forfattere: Anne Krogh Aastrup Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Talemåder, Sproglig bevidsthed Kompetenceområder: Kommunikation Introduktion: En tynd kop te.
Læs mereMad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen
Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge
Læs mereSmags-associationshjulet
Side: 1/13 Smags-associationshjulet Forfattere: Diverse forfattere, Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Inspiration: Ole G. Mouritsen, Jonas Astrup Pedersen, Maria Nøhr. Faglige temaer: Madens
Læs mereSmagens yderste grænse
Side 1/2 Smagens yderste grænse Mange børn oplever deres personlige yderste grænse i forbindelse med smag. I forløbet skal eleverne eksperimentere med umamismag og sammenhængen mellem synssansen, lugtesansen
Læs mere1. session: Smagssansen og smagssansens udvikling. Helene Hausner PhD, KU-LIFE
1. session: Smagssansen og smagssansens udvikling Helene Hausner PhD, KU-LIFE Dagens program Lidt om mig selv 1. Session Sanserne, kort fortalt Udvikling af sanserne i fostertilstanden Hvad sanser det
Læs mereVejledning til. LYDRET ting-kuffert
Vejledning til LYDRET ting-kuffert Lydret ting-kuffert Lærervejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne S. Pedersen VIA Center for Undervisningsmidler Maj 2010 Vejledning: Lydret tings-kuffert
Læs mereLÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER
A6 I SKOLE LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER Kendskab til, identifikation og brug af 40 substantiver og 40 verber relateret til skolen. Øget ordforråd og træning af udtale. Sætningsdannelse og dialog.
Læs mereInspirationsmappe til undervisningen med. lille krokodilles oplevelser sommer, vinter, forår
Inspirationsmappe til undervisningen med De fire krokodillebøger handler om lille krokodille lille krokodilles oplevelser sommer, vinter, forår og efterår. Dyrene har fået menneskelige egenskaber og relaterer
Læs mereFORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING
ØLSMAGNING SIDE 1 AF 8 ØLSMAGNING Ved en ølsmagning er det vigtigt at bruge sanserne. Først lugtesansen, derefter synssansen og til sidst smagssansen og følesansen. FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING Det er
Læs mereHvis jeg flytter i en flaske
Undervisningsmateriale til Hvis jeg flytter i en flaske Lavet af Christine Lund Jakobsen Målgruppe: (0.) 1.-2. klasse Introduktion I dette materiale kan du finde ideer til, hvordan der kan arbejdes med
Læs mereFra lasagne til san-nakji! Hvad er en livret?
Forløb: Aktivitet: Fra lasagne til san-nakji! Hvad er en livret? Fag: Dansk, Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/12 Fra lasagne til san-nakji! Hvad er en livret? Forfattere: Thomas Brahe
Læs mereVELBEKOMME! LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF DELTAGERE - Ordkort (I) med ord for Et øget kendskab til og brug af mad/drikke
M1 DU1+2 VELBEKOMME! LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF DELTAGERE - Ordkort (I) med ord for Et øget kendskab til og brug af mad/drikke ord for typisk dansk mad og - Vendekort (VK) med ordene i Parvis, mindre
Læs mereIndhold side Præsentation af smag 3 Hvad kan spises? 4 Smag med næsen 6 Smag med smagsløgene 8 Smag med tungen 10 Snyd dine sanser + Afrunding 12
smag 1 smag Indhold side introduktion Denne vejledning omhandler smag og er målrettet 7. klassetrin. Vejledningen viser, at smag er mange forskellige ting. Der smages ikke kun med munden men bruges flere
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Læs mereHvad er et metaforisk udtryk?
Side: 1/7 Hvad er et metaforisk udtryk? Forfattere: Kristine Böhm Nielsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Thomas Brahe er medforfatter på denne aktivitet. Faglige temaer: Metafor, Symbolik Kompetenceområder:
Læs mereOverordnet litteraturpædagogisk inspiration - Gå på jagt efter billedsprog
Side: 1/7 Overordnet litteraturpædagogisk inspiration - Gå på jagt efter billedsprog Forfattere: Kristine Böhm Nielsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Kompetenceområder: Fortolkning Introduktion:
Læs mereSensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring
Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Ved Karina Kyhn Andersen www.viffos.dk Sensorik Kulinarisk sensorik er læren om alle de oplevelser vi har omkring et måltid. Alle
Læs mereØvelse: "Jeg skriver livretsdagbog for min sidemakker"
Side: 1/5 Øvelse: "Jeg skriver livretsdagbog for min sidemakker" Forfattere: Thomas Brahe Faglige temaer: Skriveøvelser, Livretter Kompetenceområder: Fremstilling, Kommunikation, Måltid og madkultur Introduktion:
Læs mereET TAL FOR ET BOGSTAV
L6 ET TAL FOR ET BOGSTAV LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF DELTAGERE Træning af tal og bogstaver på en hyggelig måde. NB! I alt findes der 5 emner: Skole Arbejde Krop & Tøj Mad & Drikke Bolig - Oplæsningsark
Læs mereintroduktion tips og tricks
Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig
Læs mereTil middag hos... Aktivitets-overview
Aktivitet: Til middag hos... Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/14 Til middag hos... Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer:
Læs mereMADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven
SIDE 1 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB Smag på skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN INTRODUKTION Dette undervisningsforløb
Læs mereSankning: Hvad er det?
Side: 1/12 Sankning: Hvad er det? Forfattere: Julia Sick Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Vilde planter Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Undersøgelse, Perspektivering Introduktion: Inden
Læs mereLynghøjens Store Smagedage
Lynghøjens Store Smagedage Børn skal dufte, smage og røre ved friske råvarer. Deres nysgerrighed skal vækkes, og de skal turde springe ud i at smage på ting, de ikke kender. Det handler om at give børn
Læs mereSund mad. giver hulahop. i kroppen
Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,
Læs mereSmag smagen Lærervejledning
2016 Smag smagen Lærervejledning Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen Indhold - Smagens Dag 2016 Årets materiale 3 Læringsmålstyret undervisning 4 Overvejelser for underviseren 7 Smage-5-kanten 8
Læs mereSank ramsløg og lav pesto
Side: 1/6 Sank ramsløg og lav pesto Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet af Martha Freja Andreassen & Rasmus Petersen,
Læs mereDet ideelle morgenmåltid
Side: 1/5 Det ideelle morgenmåltid Forfattere: Kristine Böhm Nielsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Morgenmad, Kulhydrater, Glukoseindeks Kompetenceområder: Perspektivering Introduktion: I denne
Læs mereSmagen af jul. Smag. Lav. Snak. Læs. Skriv. Fag. Madkundskab, klasse. Faglige temaer. Introduktion. Kompetenceområder og faglige temaer
Årstider Fag Mad Kompetenceområder og faglige temaer Introduktion Faglige temaer Smag og tilsmagning (1) 1. En duft der vækker (jule)minder Smag og tilsmagning, Madens æstetik Duft, Sans, Snak 2. Duften
Læs mereGØR VERDEN STOR MED TILLÆGSORD
T2 GØR VERDEN STOR MED TILLÆGSORD FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER Parvis - Ordkort til hhv. 2. og 3. kl. - 4 skilte med kategorier - Arbejdsark (kopi/www) At træne elevernes evne til at forstå og
Læs mereFortæl om din livret. Hvad er det? Hvordan ser det ud? Hvordan smager det? Hvordan mon man laver det? Fortæl, om en god film du har set.
Fortæl om din livret. Hvad er det? Hvordan ser det ud? Hvordan smager det? Hvordan mon man laver det? 3 1 3 1 Fortæl, om en god film du har set. Hvorfor er den god? Hvem så du den sammen med? Hvad vil
Læs meremad eller hvad? Et mellemmåltid
mad eller hvad? Et mellemmåltid Elevhæfte 2010 m ad el re h va d? Hvad er et mellemmåltid? Et mellemmåltid er det måltid, du spiser mellem dagens tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Du
Læs mereRizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen
Side: 1/11 Rizza Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madens æstetik, Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: En kvart agurk,
Læs mereMin spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk
6. MØDEGANG Mad Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk At deltagerne bliver bevidste om hvilke valg, de træffer og hvorfor At deltagerne bliver bevidste om barndommens og ungdommens madvaner,
Læs mereDesign dit måltid. Få energi. Smage. Blive mæt. Sanse. Hygge. Lade op. Snakke. Slappe af
Design dit måltid Smage Få energi Hygge Sanse Blive mæt Snakke Lade op Slappe af I skal bruge 1 Sanse- og smagskittet (fælles i klassen) Gruppens planche og klassens planche En hjerne til at tænke jer
Læs mereVi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse
Vi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse Lektion 1-2 Lytte til historie Hvad gør læreren? a. Læreren indretter et hjørne af klassen til læsehjørne. Eleverne skal sidde (hvis muligt) i kreds,
Læs mereFiltmåtter med de 120 hyppige ord
VEJLEDNING TIL Fodspor Filtmåtter med de 120 hyppige ord Med bogen På sporet af ordet fang tyven, opgaveæsken og app en På sporet af ordet, Turbo-ord, sækkekort, Læs Lydret bøgerne, gulvtæppet og filtmåtterne
Læs mereSmag smagen Elevmateriale
2016 Smag smagen Elevmateriale Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen Indhold Intro: Smag smagen 3 Workshop 1: De 5 grundsmage og smagssansen 4 Workshop 2: Sød 6 Workshop 3: Sur 12 Workshop 4: Salt
Læs mereFør. (formål/dannelse) (mål) Emne: Krop og sanser. Hvilke børn: M, C, V og J. Alder: M (1,11 år), C (1,7 år), V (1,7 år) og J (1, 6 år)
Emne: Krop og sanser Hvilke børn: M, C, V og J Alder: M (1,11 år), C (1,7 år), V (1,7 år) og J (1, 6 år) Periode: September og Oktober 2018 Voksne: Pia Før Baggrund for valg af emne. Hvad rører sig i børnegruppen,
Læs mereIdeer til danskaktiviteter
Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.
Læs mereMånedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum
Månedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Gulerod Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mereDit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.
~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser
Læs mereSmagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke.
Smagens Dag 2008 Smagens Kemi Intro På Smagens Dag skal du træne din smagssans. Du smager med tungen og i mundhulen, hvor der sidder sanseceller, der kan registrere de fem grundsmage: Sødt, surt, salt,
Læs mereHurtig start. Quick guide. Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane
Hurtig start Quick guide Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane Indholdsfortegnelse Introduktion Den digitale junglebane i undervisningen Kapitler Forberedelse Fag og emne Undervisningsmaterialer
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereOpgave 1: Lav 100% din havregrød
Opgave 1: Lav 100% din havregrød Du skal nu prøve at lave 100% din havregrød. Skal der rosiner, vaniljesukker, kardemomme eller måske æbletern i din havregrød? Vælg de krydderier, tørrede eller friske
Læs mereUndervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse
Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten
Læs mereKOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN
KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes
Læs mereINTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?
INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og
Læs mereSMAG for KARTOFFEL. Lærervejledning
SMAG for KARTOFFEL Lærervejledning SMAGforLIVET Smag for kartoffel, tilsmagning i madkundskabsundervisningen en eksperimenterende og dialogbaseret tilgang Ide og oplæg: Professionsbachelor i Ernæring og
Læs mereSmag for Kartoffel. Elevhæfte
Smag for Kartoffel Elevhæfte SMAGforLIVET Smag for Kartoffel, tilsmagning i madkundskabsundervisningen en eksperimenterende og dialogbaseret tilgang Ide og oplæg: Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed,
Læs mereMandag: Gratineret mash af kartofler og gulerødder med kødsovs med lakrids 4 personer
Go mad med Holm: Madplan for uge 18 Mandag: Gratineret mash af kartofler og gulerødder med kødsovs med lakrids 700 g kartofler, kogte 250 g gulerødder, kogte 100 g smør 900 g hakket oksekød 2 løg, finthakket
Læs mereSMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014
SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,
Læs mereBevægelse og motion inspirationsøvelser til Læring i bevægelse
Bevægelse og motion inspirationsøvelser til Læring i bevægelse Tidsgruppe 0 10 minutter: Eleverne går tur i ring i modsat retning Eleverne får udleveret spørgsmålskort Når de mødes skal de svare på den
Læs mere"Sådan spiser du lækkerier uden dårlig samvittighed"
GRATIS GUIDE "Sådan spiser du lækkerier uden dårlig samvittighed" TIL DIG FRA ANNE KNUDSEN NYDELSESCIRKLEN INTRODUKTION Mange af os har lært, at vejen til vægttab og sundhed handler om at holde sig fra
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs merePå besøg i et supermarked
Side: 1/7 På besøg i et supermarked Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: I denne
Læs mereEt æble i madkassen - event for 2. klasse
Et æble i madkassen - event for 2. klasse Introduktion Ideen med Et æble i madkassen er at sætte fokus på, hvordan en sund madpakke er skruet sammen. Eleverne skal i eventugen arbejde med fødevarestyrelsens
Læs mereUdeskoleforløb Naturlyrik
Udeskoleforløb Naturlyrik Naturlyrik Fag: Dansk Klassetrin : 2-4.klassetrin Sted: Naturen i nærheden Årstid: Hele året Formål: Eleverne skriver digte OM naturen I naturen og lærer om forskellige digtformer.
Læs mereBarnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske
Læs mereÅrsplan for dansk i 2. 2015-2016
Årsplan for dansk i 2. 2015-2016 Formål: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling og kulturel identitet, der bygger på æstetisk og historisk
Læs mereForløb: Smagen af løg Aktivitet: En kreativ løg-ret Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/7. En kreativ løg-ret
Side: 1/7 En kreativ løg-ret Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet af Martha Freja Andreassen & Rasmus Petersen, lærerstuderende
Læs mereForældre information om Børnestavning
Forældre information om Børnestavning Målet med at indføre børnestavning: at give alle børn stor lyst, frimodighed og glæde ved at formulere sig skriftligt. at børnene hurtigere bliver dygtige forfattere
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereDen søde juletid er bagetid
Side: 1/12 Den søde juletid er bagetid Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Mikael Schneider er forfatter af artiklen "Derfor smager julen sødt", som du finder i den uddybende tekst.
Læs mereINTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?
INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og
Læs mereEleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereNyhedsbrev for Juni/Juli
Nyhedsbrev for Juni/Juli Kære Forældre Så er vi klar til sommer og sol i skrivende stund er der dejligt vejr, så vi håber bare, det må fortsætte. Inden vi er helt klar til at gå på sommerferie, så får
Læs mere1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen?
4 1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 4 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 2 2 1 3. Synes du, at der er for meget larm når
Læs mereHavfruernes verden. - En sanserejse. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske
Havfruernes verden - En sanserejse Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Læses inden start: Du skal nu til at guide dit barn gennem denne skønne meditation. Jeg vil her inden meditationen starter guide
Læs mereHvor julens krydderier kommer fra
Vist 1 Diskutér i plenum, hvad et krydderi egentlig er, og hvorfor vi bruger krydderier i madlavningen. Tag udgangspunkt i elevernes viden. Læs mere om krydderier i den uddybende tekst. 2 Inddel eleverne
Læs mereForslag til aktiviteter i forforståelsesfasen
Forslag til aktiviteter i forforståelsesfasen Forløbet kan introduceres med indhold og eventuelt læringsmål. Jeg kan reflektere over, hvilke typer instruerende tekster jeg kender. Jeg kan gøre mig tanker
Læs mereSmagens Dag 2010. Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami
Smagens Dag 2010 Smag med chokolade Navn: Klasse: Intro På Smagens Dag skal du opleve smagens 5 grundsmage samt træne og udfordre din smagssans. I år skal du arbejde med chokolade. Chokolade bliver ofte
Læs mereDu skal se en film om en gris, der har en stor drøm. Den lille gris flyver
Du skal se en film om en gris, der har en stor drøm o Den lille gris flyver Har du en drøm? Min drøm Fortæl eleverne, at den næste film handler om en gris, der har en drøm om at flyve. Tal om, hvad det
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mere