Diplomprojekt af Jonna Christiansen Konsulent Brønderslev Kommune
|
|
- Hedvig Overgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Diplomprojekt af Jonna Christiansen Konsulent Brønderslev Kommune
2 En kvalitativ undersøgelse af ældrekonsulenters oplevelse af livshistoriens betydning i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i et forebyggende hjemmebesøg.
3 I Vejledning nr. 2 til Serviceloven er beskrevet: Formålet med tilbud om hjemmebesøg er at opprioritere den forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for ældre ved at yde råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder med henblik på at bidrage til øget tryghed og trivsel Ved forebyggende hjemmebesøg forstås uopfordrede, men ikke uanmeldte, besøg i borgerens eget hjem med det formål at drøfte den pågældendes aktuelle livssituation. Hjemmebesøgene forudsættes dermed at hjælpe de ældre til bedre at udnytte egne ressourcer og bevare funktionsniveauet længst muligt.
4 Livshistorie defineres som: Et udvalg af erindringer, der er filtreret gennem en personlighed, der i det store og hele er bygget op gennem livsforløbet.
5 Sundhedsstyrelsens rapport fra 2006: Hjemmet som arena for forebyggelse Her konkluderes at der mangler evidens for hvordan forebyggende hjemmebesøg kan medvirke til at øge borgerens egenomsorg. Desuden konkluderer rapporten, at der fortsat er behov for forskning inden for væsentlige områder som f.eks. Indholdet i besøget. Jeg ser, at i værste tilfælde kan de forebyggende hjemmebesøg være spild af ressourcer og unødig indtrængen af det offentlige i det private liv.
6 Livshistorien og BORGEREN i det forebyggende hjemmebesøg Det er et problem, at livshistorien ikke er prioriteret i Vejledning nr. 2 til Serviceloven og handlingsanvisende litteratur, da borgeren uden at fortælle sin livshistorie ikke kan formidle sin viden om sit liv, hvormed der ikke sker en gensidig informationsudveksling. Borgeren vil så miste sin centrale rolle, og ældrekonsulenten kan ikke hjælpe borgeren til at se sig selv og sit liv på nye måder.
7 Livsbetingelserne Livsløbet
8 Livshistorien og DET FOREBYGGENDE / SUNDHEDSFREMMENDE ARBEJDE i det forebyggende hjemmebesøg Det er et problem, at livshistorien ikke er prioriteret i Vejledning nr. 2 til Serviceloven og handlingsanvisende litteratur, da uden livshistorien vil borgerens identitet ikke vise sig i en sådan grad, at der kan arbejdes sundhedspædagogisk med et nede-fra-og-op perspektiv. Dette vil have indflydelse på, om det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde lykkes.
9 At livshistorien ikke er prioriteret i Vejledning nr. 2 til Serviceloven og handlingsanvisende litteratur indebærer, at det er op til den enkelte ældrekonsulent, hvilken betydning der tillægges borgerens livshistorie. Det er problematisk, da der hermed vil være en tilfældig tilgang til livshistorien, der vil afhænge af ældrekonsulentens personlige og faglige referencerammer samt ansættelsesforhold.
10 Hvordan oplever ældrekonsulenter borgerens livshistories betydning for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i det forebyggende hjemmebesøg? Hvordan kan borgerens livshistorie medvirke til det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i det forebyggende hjemmebesøg? Formål: At klarlægge livshistoriens betydning for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i det forebyggende hjemmebesøg ud fra ældrekonsulenters oplevelse. Dette med henblik på at fremkomme med evidens på området og medvirke til evaluering af livshistoriens prioritering i Vejledning nr. 2 til Serviceloven og handlingsanvisende litteratur.
11 Resultat af semistrukturerede interview med 3 ældrekonsulenter I forhold til undersøgelsesspørgsmålet: Hvordan oplever ældrekonsulenter borgerens livshistories betydning for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i det forebyggende hjemmebesøg? Trods variation i det tre konsulenters alder, grundlæggende uddannelse, kompetencer og anciennitet fremkommer forholdsvis ens oplevelser af livshistoriens betydning for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i det forebyggende hjemmebesøg. Ældrekonsulenterne har en positiv holdning til livshistorien i det forebyggende hjemmebesøg. De betragter livshistorien som det grundlæggende og unikke, der er indgangsvinkelen til at forstå det enestående hos borgeren og udgangspunkt for det videre forløb i det forebyggende hjemmebesøg.
12 Resultat af semistrukturerede interview med 3 ældrekonsulenter I forhold til undersøgelsesspørgsmålet: Hvordan kan livshistorien medvirke til det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i det forebyggende hjemmebesøg? Livshistorien har forskellige former: den kan ses i hjemmet, ud fra borgerens signaler og i kronologiske fortællinger eller som fortalte brudstykker. Livshistoriens form afhænger af borgeren og ældrekonsulenten. Ældrekonsulenten må skabe tryghed for livshistoriens fremkomst, og styre samtalen efter borgerens behov herfor. Det kan være problematisk, hvis borgeren fortæller i forhold til hvad der forventes ældrekonsulenten vil høre, da fokus hermed forsvinder fra borgeren. Livshistorien kan have forskellige dybder, men den giver generelt en viden om borgeren og borgerens liv, dette ofte i et historisk perspektiv, hvoraf borgerens identitet bliver synlig for ældrekonsulenten.
13 Arbejds- og familielivet er for borgeren væsentlige områder i livshistorien og for ældrekonsulenterne medvirkende til at forstå borgerens livsform. Livshistorien er et redskab til at forstå borgerens ressourcer og mestringsevne, hvilket ældrekonsulenterne anser som det centrale i forhold til det forebyggende hjemmebesøg og det at arbejde sundhedsfremmende. Idet livshistorien viser borgerens identitet, livsform, ressourcer og mestringsevne er der mulighed for. At ældrekonsulenten kan tage hensyn hertil i forståelsen af borgeren. Dette danner udgangspunkt for, hvilket fokus ældrekonsulenten har i forhold til borgerens aktuelle livssituation. Herudfra vil kunne gives råd og vejledning samt findes løsninger sammen med borgeren. Fortælling af livshistorien kan medføre, at borgeren evaluerer sit liv og gør status i forhold til sin aktuelle livssituation. Der er behov for evidens i forhold til at betragte livshistorien som et redskab i det forebyggende hjemmebesøg, hvilket vil styrke berettigelsen af livshistorien i det forebyggende hjemmebesøg og berettigelsen af besøgene.
14 Ud fra Antonovskys teori om OAS, kan det konkluderes, at der kan findes komponenterne begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed via livshistorien, da den indeholder identitet, livsform og ressourcer. Livshistorien er heraf et redskab til at forstå borgerens OAS og mestringsevne i det forebyggende hjemmebesøg. Det tyder til at ældrekonsulenter, ved at få undervisning, vil kunne arbejde mere bevidst, konstruktivt og ensartet i forhold til borgerens livshistorie via spørgsmålene:
15 Ud fra Jensen og Johnsens tese om mødet i det sundhedsfremmende arbejde, kan det konkluderes, at livshistorien er et medvirkende redskab til at mødet lykkes. Ved at der tages udgangspunkt i livshistorien, udføres der menneskearbejde før ekspertarbejde og ældrekonsulenten er en reflekterende praktiker. Livshistorien er medvirkende til at borgerens aktuelle livssituation forstås, hvoraf der tages hensyn til det komplekse og omskiftelige i borgerens situation.
16 Livshistorien spiller en rolle i forhold til hvordan der arbejdes forebyggende og sundhedsfremmende i det forebyggende hjemmebesøg. Ud fra ældrekonsulenterne, Antonovsky, Marianne Horsdal, Jensen og Johnsen ses, at arbeejdet består i, dels at hjælpe borgeren i forhold til valg og mobilisering af generelle modstandsressourcer samt eliminering af stressorer, dels det i sig selv at lade borgeren fortælle sin livshistorie, dels ved at koble klogt i forhold til borgeren for at kunne bidrage til den eftertragtede viden og heraf handling. At borger og konsulent finder individuelle løsninger, stiller krav til individuelle tilpassede tilbud fra det offentlige.
17 Idet livshistorien er medvirkende til, at ældrekonsulenten forstår borgerens mestringsevne, at mødet med borgeren lykkes samt at den spiller en rolle i forhold til hvordan der arbejdes forebyggende og sundhedsfremmende, må livshistorien betragtes som et redskab i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i det forebyggende hjemmebesøg. Dette redskab, som allerede eksisterer og heraf er udgiftsneutralt, er medvirkende til at det forebyggende hjemmebesøg lykkes, hvilket har positiv indflydelse på borgerens livskvalitet og samfundsøkonomisk. Med den væsentlige betydning livshistorien har, i form af at være et redskab i det forebyggende hjemmebesøg, må den betragtes som en mangel i Vejledning nr. 2 til Serviceloven og handlingsanvisende litteratur.
18 Livshistorier i det forebyggende hjemmebesøg bliver endnu mere aktuelle i fremtiden. De kommende borgere over 75 år vil, som Giddens beskriver i det senmoderne samfund, stille højere krav til en individuel vejledning.
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg 1 Resume: Livshistorien i et forebyggende hjemmebesøg Baggrund Undersøgelsens faglige baggrund tager udgangspunkt i en undren hos undersøger i forhold til livshistoriens
Læs mereForebyggende hjemmebesøg. Kvalitetsstandard 2016
Forebyggende hjemmebesøg Kvalitetsstandard 2016 Kvalitetsstandard forebyggende hjemmebesøg Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for forebyggende hjemmebesøg i Faaborg-Midtfyn Kommune
Læs mereKvalitetsstandard 2017 Forebyggende hjemmebesøg efter Servicelovens 79a
Kvalitetsstandard 2017 Forebyggende hjemmebesøg efter Servicelovens 79a 1 Indhold Forord... 3 Formålet... 3 Generelt om forebyggende hjemmebesøg... 3 Lovgivning... 4 Klageadgang... 4 Ydelsesbeskrivelse...
Læs mereÅrsrapport 2016 Forebyggende Hjemmebesøg
Årsrapport 2016 Forebyggende Hjemmebesøg Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 Lovpligtige forebyggende hjemmebesøg 1 Formål med forebyggende hjemmebesøg 1 Effekten af de forebyggende hjemmebesøg 1 2 Praksis
Læs mereKompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg
Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer
Læs mereUsynlighed erfaringer fra forebyggende hjemmebesøg.
Aleneboende demente Usynlighed erfaringer fra forebyggende Oplæg ved: Vibeke Reiter, forebyggende medarbejder, Lejre Kommune og Forkvinde i SUFO (Landsforeningen for ansatte i SUndhedsfremmende og FOrebygende
Læs mereKvalitetsstandard 2019 Forebyggende hjemmebesøg efter Servicelovens 79a
Kvalitetsstandard 2019 Forebyggende hjemmebesøg efter Servicelovens 79a 1 Indhold Forord... 3 Formålet... 3 Generelt om forebyggende hjemmebesøg... 3 Hvem kommer på forebyggende hjemmebesøg?... 3 Bevillinger:...
Læs mereLovgivning i de forebyggende hjemmebesøg - gråzoner og snitflader. SUFO årsmøde 2015
Lovgivning i de forebyggende hjemmebesøg - gråzoner og snitflader SUFO årsmøde 2015 1 stevns kommune Lovgrundlag forebyggende hjemmebesøg (uddrag) Det faglige indhold Serviceloven Sundhedsloven samt vejledning
Læs mereBirkehuset Demensdaghjem Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken
Birkehuset Demensdaghjem Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken (6. semester) I mindst halvdelen af tiden skal den studerende i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder:
Læs mereÅrsrapport 2015 Forebyggende Hjemmebesøg
Årsrapport 2015 Forebyggende Hjemmebesøg Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 1.1 Lovpligtige forebyggende hjemmebesøg 1 1.2 Praksis i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015 1 1.3 Effekten af de forebyggende hjemmebesøg
Læs mereBilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune
NOTAT 9. oktober 2018 Sundhedssekretariatet Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune Indhold Indledning...2 Nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg...2 Individuelle hjemmebesøg...3
Læs mereSamarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen?
Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Ved SUFO (Landsforeningen for ansatte i Sundhedsfremmende og Forebyggende hjemmebesøg) Ved Vibeke Reiter, forebyggende
Læs mereKVALITETSSTANDARD. Forebyggende Hjemmebesøg 2016 Godkendt: SÆH-udvalget 14. juni Lov nr af 29/12/2015
KVALITETSSTANDARD Forebyggende Hjemmebesøg 2016 Godkendt: SÆH-udvalget 14. juni 2016 Hvad er indsatsens lovgrundlag? Lov om social service 79 om Forebyggende Hjemmebesøg Lov nr. 1894 af 29/12/2015 Lov
Læs mereKVALITETSSTANDARD. Forebyggende Hjemmebesøg Vedtaget Sundheds- Ældre- og Handicapudvalget xxxx. Hvad er indsatsens lovgrundlag?
KVALITETSSTANDARD Forebyggende Hjemmebesøg Vedtaget Sundheds- Ældre- og Handicapudvalget xxxx Hvad er indsatsens lovgrundlag? Lov om social service 79 a om Forebyggende Hjemmebesøg Lov nr. 1894 af 29/12/2015
Læs mereKVINDEGRUPPEN I HELHEDSPLANEN ALDERSROGADE
KVINDEGRUPPEN I HELHEDSPLANEN ALDERSROGADE https://vimeo.com/84849193 Aldersrogade vores kvarter EN FAIR START PÅ LIVET MED POSITIV SÆRBEHANDLING I Sundhedsplejen på Nørrebro arbejder vi med sårbare og
Læs mereKvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens 79a. Albertslund Kommune 2018
Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens 79a Albertslund Kommune 2018 se Indledning Visionen livet skal leves sundt hele livet Vores hjælp og støtte tager udgangspunkt i at livet
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a
KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG LOV OM SOCIAL SERVICE 79a BRØNDBY KOMMUNE Januar 2018 Side 1 af 6 Indledning Af Bekendtgørelse nr. 304 af 20. marts 2016 fremgår, at kommunalbestyrelsen mindst
Læs mereBilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune
NOTAT 2. august 2019 Sundhed og HRCenter for Politik, Sundhed og Personale Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune Indhold Indledning...2 Nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg...2
Læs mereÅrsrapport 2015: Forebyggende hjemmebesøg
Årsrapport 2015: Forebyggende Kathrine Eie Frigaard, Lene W. Hansen, Tuija Kastrup, Lone Vinge Syddjurs Kommune Indholdsfortegnelse Resumé..... 1 Baggrund... 2 Formål... 2 Ressourcer.... 2 Deskriptiv statistik...
Læs mereMed forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg)
Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg) I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 16. februar 2015, som senest ændret ved lov
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a
KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG LOV OM SOCIAL SERVICE 79a BRØNDBY KOMMUNE August 2016 1 Indledning Af Bekendtgørelse nr. 304 af 20. marts 2016 fremgår, at kommunalbestyrelsen mindst én gang
Læs merePuljeopslag: Forbedret brug af livshistorier i plejen og omsorgen for mennesker med demens.
Puljeopslag: Forbedret brug af livshistorier i plejen og omsorgen for mennesker med demens. Regeringen og satspuljepartierne har som led i satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet for 2017-2020 afsat
Læs mereÅrsrapport 2014 Forebyggende hjemmebesøg
Årsrapport 2014 Forebyggende hjemmebesøg Udsyn mod fremtidens velfærd Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 1.1 Forebyggende hjemmebesøg 1 1.2 Effekten af de forebyggende hjemmebesøg 1 1.3 Planlagte temaer
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereUanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30 Indledning Vi har på vegne af Ringsted Kommune aflagt tilsynsbesøg på Ortved Plejecenter.
Læs mereMål 2017 Demensområdet
Mål Demensområdet Indsatsområder: Sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Kompetenceudvikling og kvalitetsløft Tilbud til borgere med demens og deres pårørende Frivillige Teknologi Den samlede strategiplan
Læs mereBedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...
Læs mereForebyggende hjemmebesøg
Forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens 79 a Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker
Læs mereRehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004
3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger
Læs mereStrandgårdens værdier
Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne
Læs merePraktikvejledertræf 2018
Praktikvejledertræf 2018 SSH - Uddannelsen 2. Skoleperiode 1 Mål for (1.og) 2. Skoleperiode Personlig hjælp, omsorg og pleje 1. Eleven kan anvende viden om menneskets grundlæggende behov og funktionsniveau
Læs mereForebyggende hjemmebesøg i Aalborg Kommune
Indledning Gennem de sidste 30 år er der i Danmark sket en rivende udvikling indenfor forebyggelse og sundhedsfremme. I 1980 trådte loven om et forebyggelsesråd på nationalt niveau i kraft. Ideen var at
Læs merePraktikvejledertræf 2018
Praktikvejledertræf 2018 SSH-uddannelsen 1. skoleperiode 1 Mål for 1. (og 2.) Skoleperiode Personlig hjælp, omsorg og pleje 1. Eleven kan anvende viden om menneskets grundlæggende behov og funktionsniveau
Læs mereLige lidt historie. Go between. Livskvalitet og livsduelighed Samarbejde eller samspil? Hvad kan vi forvente og hvorfor?
Livskvalitet og livsduelighed Samarbejde eller samspil? Hvad kan vi forvente og hvorfor? Go between Konsulent firma med speciale i ASF og ADHD Rådgivning, vejledning og kurser Mentorordninger Supervision
Læs mereFredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politiske besluttede serviceniveau og
Læs mereNy Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017
Ny Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017 Struktur af uddannelsen Strukturen som vi kender den i dag, bibeholdes: 1 uge skole 13 uger praktik 15 uger skole 26 uger praktik 1 uge skole Påbygning
Læs mereHåb og meningsskabelse når livet er svært. Agapes Inspirationsdag 2018 v. Elli Kappelgaard, psykolog i Agape
Håb og meningsskabelse når livet er svært Agapes Inspirationsdag 2018 v. Elli Kappelgaard, psykolog i Agape Hvad vil det sige at håbe, og hvorfor er det så vigtigt set fra et psykologisk perspektiv? Hvordan
Læs meregladsaxe.dk Værdighedspolitik
gladsaxe.dk Værdighedspolitik 1 Fokus på værdighed Gladsaxe Kommune har fokus på værdighed i ældreplejen. En egentlig værdighedspolitik er dog en god anledning til at få de mange værdier samlet ét sted
Læs mereDEMENS POLITIK
DEMENS POLITIK 2017-2020 1 DEMENSPOLITIKKEN Politikken omhandler 5 fokusområder med tilhørende mål og indsatser: Bedre sygdomsforløb for mennesker med demens Bedre støtte til pårørende Flere demensindrettede
Læs mereGuldborgsund Handicap November 2018
Guldborgsund Handicap November 2018 GULDBORGSUND HANDICAP STUBBEKØBINGVEJ 83 4800 NYKØBING F TLF. 5473 2340 HANDICAP@GULDBORGSUND.DK WWW.HANDICAP.DK FIND OGSÅ GULDBORGSUND HANDICAP PÅ FACEBOOK. ÅBNINGSTIDER
Læs mereVejledende serviceniveau for. Forebyggende hjemmebesøg 2018/19
Vejledende serviceniveau for Forebyggende hjemmebesøg 2018/19 Indholdsfortegnelse Vejledende serviceniveau vedrørende forebyggende hjemmebesøg til borgere, der bor i eget hjem.... 3 Lovgrundlag... 3 Målgruppe...
Læs mereOverordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet
Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Dag- og døgntilbud - Handicap & Psykiatri - Ballerup Kommune 1
Læs mereOptag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune
Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor Dette lille oplæg er en sammenfatning af de tilbagemeldinger, som jeg har modtaget fra mine uddannelseskonsulentkollegaer i
Læs mereKompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang
Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende
Læs mereProjekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe
Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe Øget selvværd og øget effektivitet Bedre kropsbevidsthed og stresshåndtering Trivsel og personlig tilfredshed
Læs mereLige lidt historie. Hvorfor gives diagnosen? Go between. Livskvalitet og livsduelighed Samarbejde eller samspil? Hvad kan vi forvente og hvorfor?
Livskvalitet og livsduelighed Samarbejde eller samspil? Hvad kan vi forvente og hvorfor? Go between Konsulent firma med speciale i ASF og ADHD Rådgivning, vejledning og kurser Mentorordninger Supervision
Læs mereAt forebygge metaltræthed. Conny Hjelm, Filadelfia Uddannelse. Filadelfia Uddannelse. Conny Hjelm, Årskursus 2017
At forebygge metaltræthed Conny Hjelm, Filadelfia Uddannelse Conny Hjelm, Filadelfia Uddannelse Årskursus 2017 Påvirkesaf. af. Påvirkes Metaltræthed hvordan vi har det hvordan vi tar det duften i bageriet
Læs mereEleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:
Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper
Læs mereAlle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.
Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal
Læs mereLIFE VÆRDIER I VIRKELIGHEDEN. lære imødekomme fællesskaber engagement
LIFE VÆRDIER I VIRKELIGHEDEN lære imødekomme fællesskaber engagement VÆRDIER I VIRKELIGHEDEN Dette lille hæfte er Sødisbakkes værdigrundlag. Det bygger på hundredevis af interviews, hvor medarbejderne
Læs mereMundpleje opstart af ny pakke Læringsseminar 9. Jannie Boel, Kirsten Hau og Mona Østergaard Klit Sygehus Thy-Mors
Mundpleje opstart af ny pakke Læringsseminar 9 Jannie Boel, Kirsten Hau og Mona Østergaard Klit Sygehus Thy-Mors Baggrund: Inspiration fra Læringsseminar 8: How to Design a Bundle from the Topic Area to
Læs mereProjekt Robuste Ældre
Projekt Robuste Ældre Om ældres menneskers robusthed set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering
Læs mereBorgerens opfattelse af alliancen med rådgiver eller fagpersonen er et væsentligt grundlag for fremskridt.
Artikel af Ulla Vestergaard indehaver af Ulla Vestergaard og Mindfulness Aalborg. Ulla Vestergaard er certificeret coach, forfatter, underviser og socialrådgiver. Specialist i mindfulness og certificeret
Læs mereInterview med Ulla Dupont formand for Foreningen for ledere af sundhedsordninger for børn og unge i Danmark
Interview med Ulla Dupont formand for Foreningen for ledere af sundhedsordninger for børn og unge i Danmark I 2017 udkom et nyt Øjebliksbillede, der gør status over sundhedsplejen i Danmark. Center for
Læs mereFrokostordninger i daginstitutioner
Frokostordninger i daginstitutioner - Hvordan spiller de ind i kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse Konference. Børnehaven som læringsrum for sundhed & maddannelse - fra evidens til forandring.
Læs mereHverdagsbekymringer.
Hverdagsbekymringer Hverdagsbekymringer For os kunne de måske se sådan ud: Bare min mand nu ikke bliver syg på ferien. Hvad gør vi så? Jeg er bekymret for mit barn. Bare han nu husker at tage sin medicin.
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs mereDemenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.
Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte
Læs mere1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted
1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder
Læs merePraktikmål for pædagogiske assistentelever 2016
Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:
Læs mereHvorfor skal vi arbejde rehabiliterende?
Hvorfor skal vi arbejde rehabiliterende? SOPU København & Nordsjælland, kursusafdelingen. Jette Lohse 2 Politisk bestemt Københavns kommunes reformprogram AKTIV OG TRYG hele livet, juni 2011. Mål i 2015;
Læs mereMælkebøttens praktikstedsbeskrivelse 2015
Mælkebøttens praktikstedsbeskrivelse 2015 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder/Broparken: Daglig
Læs mereHåb og meningsskabelse når livet er svært. Silkeborg Kirkes sognehus, 2019 v. Elli Kappelgaard, psykolog i Agape
Håb og meningsskabelse når livet er svært Silkeborg Kirkes sognehus, 2019 v. Elli Kappelgaard, psykolog i Agape Hvad vil det sige at håbe, og hvorfor er det så vigtigt set fra et psykologisk perspektiv?
Læs mereAt forebygge metaltræthed SUFO Årskursus Conny Hjelm, Center for Diakoni og Ledelse
At forebygge metaltræthed SUFO Årskursus 2017 Conny Hjelm, Center for Diakoni og Ledelse Metaltræthed Påvirkes af. hvordan vi har det hvordan vi tar det duften i bageriet ansatte frivillige patienter/pårørende
Læs mereVærdighedspolitik. Proces FORORD
VÆRDIGHEDSPOLITIK 2 Værdighedspolitik FORORD Alle kommuner skal i 2016 vedtage en værdighedspolitik, som beskriver, hvordan kommunens ældrepleje i arbejdet med den enkelte ældre understøtter områderne:
Læs mereForventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever
Forventninger til et godt praktikforløb - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Indledning Denne pjece har til formål at bidrage til at skabe optimale
Læs mereKVALITETSSTANDARD Forebyggende hjemmebesøg i Ærø Kommune
ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Forebyggende hjemmebesøg i Ærø Kommune Indhold 1.0 Hvad er formålet med indsatsen?... 2 2.0 Hvad er indsatsens lovgrundlag?... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvilket behov dækker
Læs mereMere om at skabe evidens
Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne
Læs mereSundhedspædagogisk uddannelse
Sundhedspædagogisk uddannelse Doris Nørgård Center for Baggrund Region Midtjyllands strategi Forløbsprogrammer Patientuddannelse styrke egenomsorgen Styrke de pædagogiske kompetencer MTV-rapport Undervise
Læs merePraktikmål for pædagogiske assistentelever 2016
Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. niveau 2. niveau 3. niveau De enkelte niveauer defineres således: 1. niveau Eleven kan løse
Læs mereFælles - om en god skolestart
Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereSundhedspædagogik i et
Sundhedspædagogik i et kommunalt patientuddannelseskoncept 1 Oplæg på erfa-møde om sundhedspædagogik i patientuddannelse den 1. februar 2011 v. Charlotte Nyborg Kristensen, Region Syddanmark Baggrund Kronikerindsatsen
Læs mereEvaluering af uddannelsesindsatsen
Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst
Læs mereVejle Midtbyskoles Antimobbestrategi
Vejle Midtbyskoles Antimobbestrategi Alle børn og unge har ret til at være trygge og at være en del af det gode fællesskab. På Vejle Midtbyskole tolererer vi ikke mobning. Styrk det gode fællesskab - Definition:
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereSKAB SOCIAL FORANDRING MED GUIDET FÆLLESLÆSNING Informationsmateriale om Læseforeningens kommunesamarbejder
SKAB SOCIAL FORANDRING MED GUIDET FÆLLESLÆSNING Informationsmateriale om Læseforeningens kommunesamarbejder HVAD KAN VI I LÆSEFORENINGEN? Læseforeningen er en almennyttig forening, der arbejder for at
Læs mereMental Sundhed. Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune
Mental Sundhed Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring,
Læs mereKvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg
Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg 2 Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg Formålet Hvem kan få besøg? Formålet med
Læs mereFaglige procedure omkring magtanvendelse
Faglige procedure omkring magtanvendelse Opfølgning og organisering på magtanvendelsesansøgninger og indberetninger med udgangspunkt i borgerens liv Lisbeth Hyldegaard Udvikling og demenskonsulent i Skanderborg
Læs mereMundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre
Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereABC Demens -forstå demens i et helhedsperspektiv
ABC Demens -forstå demens i et helhedsperspektiv Symposium 4 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET Elsebeth Refsgaard Uddannelseskonsulent Nationalt Videnscenter for Demens ABC Demens og personcentreret omsorg
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet
Læs mereDen sunde arbejdsplads
Den sunde arbejdsplads Sundheds- og omsorgsområdet Områdeudvalget marts 2017 15-03-2017 Side 1 Indledning Følgende notat er udarbejdet af områdeudvalget på Sundheds- og omsorgsområdet og præsenteres på
Læs merePædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning
Læs mereDet spirer og gror erfaringer fra læsegrupper med ældre
Det spirer og gror erfaringer fra læsegrupper med ældre Inspirationsseminar Middelfart 16. januar 2014 Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør Jon Dag Rasmussen, cand.pæd.ant., ph.d.-studerende
Læs mereOmsorg for personer med demens
Omsorg for personer med demens Fag og læringskonsulent Lene Larsen SOPU København & Nordsjælland Hvem er jeg? Fag og læringskonsulent i SOPU, kursusafdelingen Ergoterapeut Omsorg og demens går hånd i hånd
Læs mereForebyggende besøg til ældre over 75 år. - lovgrundlag - ordningens indhold, omfang m.v. - administrative retningslinier m.v.
Forebyggende besøg til ældre over 75 år. - lovgrundlag - ordningens indhold, omfang m.v. - administrative retningslinier m.v. - bilag 10 den 16. oktober 2007 Indholdsfortegnelse: Indledning...3 Lovgrundlag...6
Læs mereGodskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.
Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,
Læs mereSamvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 3
Samvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 3 2017 Indholdsoversigt: Forslag til kursusprogram Oversigt over litteratur Oversigt over undervisningsmaterialer Undervisningsmaterialer
Læs mereKvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold
Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Servicelovens 79a Lovgrundlag Formål 79 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 80 år, og
Læs mereKvalitetsstandard Forbyggende hjemmebesøg
Kvalitetsstandard Forbyggende hjemmebesøg Fanø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 3 2.0 Formål... 3 3.0 Hvor kan man henvende sig om forebyggende hjemmebesøg?... 3 3.1 Klageadgang... 3 4.0 Målgruppe -
Læs mereSYGEPLEJE BRAINSTORM
SYGEPLEJE BRAINSTORM Hvad er der brug for, at de nye social- og sundhedsassistenter bliver dygtigere til, når: 1. Der lægges mere vægt på en metodisk tilgang til sygeplejen? 2. De skal indgå i mere komplekse
Læs mereProjektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn
Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2
Læs mereMindmap, Læringsaftalen og SMART Som et pædagogisk redskab i praksis
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Mindmap, Læringsaftalen
Læs merefærdigheds- og vidensområde
Fælles Mål Forløbet om kroppen tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, historie og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: Dansk (efter 6. klassetrin) Eleven kan bruge
Læs mereEN GOD HVERDAG MED ADHD
EN GOD HVERDAG MED ADHD TILBUD OM RÅDGIVNING OG UNDERVISNING TIL FORÆLDRE, SOM HAR ET BARN MED ADHD. LÆRINGSCENTER BREJNING 01 Tilbud om rådgivning Har du et barn med ADHD og vil du gerne være bedre til
Læs mereFÆLLES OM EN GOD SKOLESTART
FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender
Læs mereVi vil gerne vide, om vores indsats er med til at gøre en forskel eller kort fortalt virker indsatsen.
1 Vi vil gerne vide, om vores indsats er med til at gøre en forskel eller kort fortalt virker indsatsen. Vi skal være opmærksomme på, at når det drejer sig om sociale indsatser så er det ikke indsatsen
Læs mere