MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Transkript

1 Europa-Parlamentet Retsudvalget MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Vedr.: Begrundet udtalelse fra Republikken Letlands Saeima om forslag til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (COM(2016)0128 C8-0114/ /0070(COD)) I henhold til artikel 6 i protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet kan de nationale parlamenter senest otte uger efter fremsendelsen af et udkast til lovgivningsmæssig retsakt sende formændene for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en begrundet udtalelse, der forklarer, hvorfor de mener, at det pågældende udkast ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Vedlagt fremsendes til orientering en begrundet udtalelse fra Republikken Letland Saeima om det ovennævnte forslag. Ifølge Europa-Parlamentets forretningsorden er det Retsudvalget, der er kompetent med hensyn til overholdelse af nærhedsprincippet. NP\ doc PE v01-00 Forenet i mangfoldighed

2 BILAG Udtalelse af 5. maj fra Saeimaens Udvalg om Europæiske Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (COM(2016)0128) I henhold til artikel 185, stk. 1, punkt 1, i Saeimaens forretningsorden, som fastlægger, at Saeimaen skal realisere sin deltagelse i EU-anliggender gennem Udvalget om Europæiske Anliggender, med mindre Saeimaen har truffet anden afgørelse, blev det på mødet i Udvalget om Europæiske Anliggender den 5. maj 2016 besluttet at sende Kommissionen en begrundet udtalelse vedrørende overholdelsen af nærhedsprincippet i forslaget af 8. marts 2016 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (herefter benævnt "forslaget til direktiv"). Udvalget om Europæiske Anliggender bemærkede i sin vurdering af overholdelsen af nærhedsprincippet i overensstemmelse med protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der er vedføjet traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, en række mangler i udformningen af forslaget til direktiv, og det mener ikke, at forslaget overholder nærhedsprincippet. 1. Artikel 2 i protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, fastlægger følgende: "Inden Kommissionen fremsætter forslag til en lovgivningsmæssig retsakt, foretager den omfattende konsultationer". De konsultationer, der blev foretaget i dette tilfælde, var ikke omfattende, og desuden blev der ikke taget tilstrækkeligt hensyn til deres resultater. Saeimaens Udvalg om Europæiske Anliggender mener ikke, at der er foretaget tilstrækkelige konsultationer af høj kvalitet med EU-medlemsstaterne eller arbejdsmarkedets parter, der er særlig berørt af den holdning, Kommissionen udviser over for den sociale dialog. I Kommissionens begrundelse fastslås det, at der er indhentet forskellige udtalelser, men konsultationerne med medlemsstaterne var i realiteten begrænset til skrivelser fra to grupper af medlemsstater, hvoraf den ene gruppe anmodede Kommissionen om at forelægge et forslag til ændring af direktiv 96/71/EF 1, og den anden gruppe opfordrede den til omhyggeligt at vurdere virkningerne af indførelsen af direktiv 2014/67/EU 2 og ikke forelægge uovervejede og overilede forslag. Kommissionen forelagde ikke desto mindre dette forslag til direktiv, som kun tager hensyn til nogle få stater, mens det ignorerer et betragteligt antal stater, som var af den modsatte opfattelse, hvilket ifølge Saeimaens Udvalg om Europæiske Anliggender ville svække enigheden mellem Den Europæiske Unions medlemsstater i de fortsatte drøftelser. Arbejdsmarkedets parters reaktion på det 1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser. 2 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked ("IMI-forordningen"). PE v /2 NP\ doc

3 forslag til direktiv, der er blevet offentliggjort, har heller ikke været utvetydig. Saeimaens Udvalg om Europæiske Anliggender mener, at det, for at der kunne foretages en så grundlæggende ændring i tilgangen til omfanget af de udstationerede medarbejderes rettigheder, var nødvendigt at afholde indgående drøftelser med arbejdsmarkedets parter for at opnå enighed mellem de to parter. Det grundlag for overholdelsen af nærhedsprincippet, som angives i forslaget, er utilstrækkeligt. Af artikel 5 i protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet fremgår det, at "ethvert udkast til lovgivningsmæssig retsakt bør indeholde en detaljeret analyse, der gør det muligt at vurdere overholdelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet". Vurderingen af overholdelsen af nærhedsprincippet drejer sig om, hvorvidt forslaget klart viser, at Kommissionens tiltag er nødvendigt og indeholder merværdi, og hvor vidt denne kommer til at få reel betydning. Begrundelsen til forslaget til direktiv indeholder kun én sætning vedrørende nærhedsprincippet. Dette er ikke tilstrækkeligt til at gøre det muligt at vurdere forslagets overholdelse af dette princip. Desuden indfører forslaget ændringer, der vurderes på modstridende måder i de enkelte medlemsstater. Hidtil er disse spørgsmål blevet reguleret på medlemsstatsplan. Kommissionen burde derfor have vedføjet en solid begrundelse i stedet for blot at begrænse sig til henvisninger til den tidligere retsakt og erklæringer om, at direktivet skulle ændres gennem vedtagelsen af et nyt direktiv. Siden vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 har Den Europæiske Union ændret sig væsentligt og er blevet udvidet, og begrundelsen burde derfor have været væsentligt anderledes under de nye omstændigheder. 2. Saeimaens Udvalg om Europæiske Anliggender støtter bestræbelser på at forebygge misbrug af udstationering af arbejdere og mener, at der både gennem direktiv 2014/67/EU og ved hjælp af den nyligt oprettede europæiske platform for forøgelse af samarbejdet om bekæmpelse af sort arbejde vil kunne ske betragtelige forbedringer. Saeimaen er for øjeblikket ved at drøfte ændringer af arbejdslovgivningen for at omsætte kravene i direktiv 2014/67/EU, der har til formål at løse praktiske problemer i forbindelse med udstationering af arbejdstagere. Eftersom EU-medlemsstater er forpligtet til at træffe de lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger, der er nødvendige for at omsætte kravene i direktiv 2014/67/EU inden 18. juni 2016, mener Seimaens Udvalg om Europæiske Anliggender, at det, inden der foretages væsentlige ændringer af lovgivningen om udstationering af arbejdstagere, er nødvendigt at afvente og vurdere virkningerne af indførelsen af direktiv 2014/67/EU. Det er et vigtigt punkt, at Kommissionen i sin konsekvensvurdering udfærdiget i 2012 og offentliggjort samtidig med det forslag til direktiv, der senere blev vedtaget som direktiv 2014/67/EU, anerkender, at en revision af lovgivningen om udstationering af arbejdstagere ikke ville være forholdsmæssig i betragtning af den negative indvirkning på det indre markeds funktion. Kommissionen anerkender tilsvarende, at lovgivningen om ligeløn mellem udstationerede arbejdstagere og lokale arbejdstagere ville få negative virkninger, hvad angår lave lønninger i medlemsstaterne, og det ville også øge risikoen for sort arbejde NP\ doc 3/3 PE v01-00

4 og mindske antallet af lovligt udstationerede arbejdstagere 1. Saeimaens Udvalg om Europæiske Anliggender mener derfor, at forslaget til direktiv er forhastet og giver anledning til berettigede tvivl om, hvorvidt Kommissionen har en velovervejet strategi baseret på erfaring for, hvordan de komplekse spørgsmål i forbindelse med udstationering af arbejdstagere skal håndteres. 3. Saeimaens Udvalg om Europæiske Anliggender anser forslaget til direktiv for at være i modstrid med Kommissionens politisk erklærede princip om at koncentrere sig om en væsentlig indsats på EU-plan og bedre lovgivning, hvilket er formålet med at vurdere forslaget til direktiv set ud fra en proportionalitetssynsvinkel. I begrundelsen til forslaget til direktiv erklæres det, at udstationeringen af arbejdstagere spiller en væsentlig rolle på det indre marked. Det nævnes endvidere, at kun 0,2-0,7 % i 2014 (alt efter, hvilke metoder der blev brugt, som det også påpeges i Kommissionens konsekvensanalyse) af alle arbejdstagere, der er beskæftiget i Den Europæiske Union, var udstationeret til at arbejde i en anden medlemsstat. Saeimaens Udvalg om Europæiske Anliggender nærer alvorlige tvivl med hensyn til, hvorvidt de grundlæggende ændringer, der er foretaget af lovgivningen om udstationering af arbejdstagere i forslaget til direktiv (der går ud over den tilgang med minimumskrav, der hidtil er blevet betragtet som en afbalanceret løsning ud fra hensynet til både at beskytte arbejdstagernes rettigheder og sikre det indre markeds funktion), kan opfylde formålet med forslaget til direktiv, nemlig at forbedre det indre marked og fremme friheden til at levere tjenesteydelser. 4. Hvad angår indholdet af direktivforslaget - som er væsentligt med henblik på at vurdere dets opfyldelse af nærhedsprincippet - mener Udvalget om Europæiske Anliggender, at det ikke er forholdsmæssigt korrekt at ændre direktiv 96/71/EF, som er i kraft, og i stedet for som hidtil at anvende minimumskrav med hensyn til aflønning at indføre princippet om ligeløn for udstationerede arbejdstagere uden at vurdere de ekstra omkostninger, som arbejdsgivere kan have i forbindelse med udstationering af arbejdstagere til at levere tjenesteydelser i et andet land. Princippet om ligeløn hilses velkommen i sig selv på betingelse af, at situationen er den samme, og der ikke skabes hindringer for friheden til at levere tjenesteydelser i Den Europæiske Union, navnlig eftersom de udstationerede arbejdstagere er anderledes stillet end de lokale arbejdstagere. Udstationerede arbejdstagere bor og arbejder i værtsmedlemsstaten i en kort periode og knytter ikke varige bånd til denne stat. Når virksomheder udstationerer arbejdstagere, har de desuden yderligere omkostninger foruden arbejdstagerens løn, f.eks. udgifter til transport, opholdsudgifter og administrative omkostninger. Hvis princippet om lige løn for lige arbejde skulle håndhæves i forbindelse med lokale og udstationerede arbejdstagere, ville virksomheder, der udstationerer arbejdstagere, derfor komme til at stå i en ufordelagtig situation i forhold til lokale virksomheder, hvilket ikke alene ville hæmme fair konkurrence men ligefrem bringe den i fare. Saeimaens Udvalg om Europæiske Anliggender mener, at Kommissionens argumenter vedrørende loyal og uproblematisk konkurrence ikke er bæredygtige på lang sigt og objektivt set i betragtning af de socioøkonomiske forskelle mellem medlemsstaterne samt den omstændighed, at holdbar konvergens i forbindelse med aflønning er en langsigtet proces, og 1 Konsekvensanalyserapport, revision af lovgivning om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser, vedføjet forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 15. maj 2014 om styrkelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere, s. 63 og 64. PE v /4 NP\ doc

5 fremskridt hen imod denne konvergens bør ske under et relativt langt tidsforløb med en længere overgangsperiode. 5. Udvalget om Europæiske Anliggender mener, at lovgivningen om udstationering af arbejdstagere, der vil træde i kraft i juni 2016, er tilstrækkelig og vil beskytte arbejdstagernes interesser i behørigt omfang. Desuden skaber den eksisterende lovgivning i modsætning til direktivforslaget ikke uberettigede problemer med anvendelsen, som især hænger sammen med Kommissionens hensigt om at fastlægge en frist på 24 måneder, hvorefter det vil være påkrævet at anvende værtsstatens lovgivning. Udstationering af arbejdstagere er i det væsentlige kortvarig (gennemsnitligt 4 måneder), men i visse tilfælde er objektive undtagelser mulige, hvilket der også er blevet taget hensyn til i Den Europæiske Unions lovgivning, som nu er i kraft på området for udstationerede arbejdstagere, herunder social sikkerhed og civile rettigheder 1. Saeimaens Udvalg om Europæiske Anliggender tvivler derfor på, hvorvidt forslaget til direktiv er foreneligt med den øvrige EU-lovgivning. Saeimaens Udvalg om Europæiske Anliggender opfordrer Kommissionen til at tage de ovenstående overvejelser med i betragtning og tage forslaget til direktiv op til revision. 1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser. NP\ doc 5/5 PE v01-00