Referat fra Børnepanel #3 d. 16. august Egmont Fonden
|
|
- Freja Therkildsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Referat fra Børnepanel #3 d. 16. august 2018 Egmont Fonden
2 Analytisk opsummering Deltagerne mødte ind til det tredje møde i Børnepanelet med god energi og virkelyst. Det var tydeligt, at mange af dem havde glædet sig til at være sammen igen. De talte ivrigt med hinanden om deres oplevelser siden sidst og var deltagende i dagens temadiskussioner og programpunkter. Til panelmøde 3 var der særligt fokus på at få talt om den gode forældrestøtte, herunder komme med gode råd til hvordan forældre til ordblinde børn bedst støtter dem i dagligdagen. Eftersom mødet var det sidste i Børnepanelet, var der ligeledes fokus på at få rundet godt af ved at evaluere panel setuppet samt at få sagt ordentlig tak til deltagerne for deres vidensbidrag. Analytiske temaer og budskaber fra Børnepanel 3 1. Vidensniveauet blandt familie og venner Som forberedelse til tredje møde i Børnepanelet havde deltagerne fået til opgave at interviewe en ven, forældre eller anden tæt person om 1) hvad de ved om ordblindhed, 2) hvordan de forestiller sig, det er at være ordblind, og 3) hvad de godt kunne tænke sig mere viden om for at kunne hjælpe bedst muligt. Til mødet afspillede de interviewene for hinanden og talte om, hvad deres familiemedlemmer, venner m.fl. ved og ikke ved om ordblindhed. De mest gennemgående pointer var: Vidensniveauet blandt venner og familie er højt: Deltagerne gav generelt udtryk for, at deres venner og/eller familie har et godt kendskab til, hvad det vil sige at være ordblind. Det skyldes, at de selv har opsøgt viden herom på nettet, eller at de har deltaget i diverse kurser. Derudover er der flere af deltagernes familiemedlemmer, der selv er ordblinde og derfor via egen erfaring har et indgående kendskab til, hvad det vil sige at være ordblind. Venner og familier mangler viden om ordblinde-computerprogrammer og den gode hjælp : På trods af det høje vidensniveau afspejlede interviewene, at deltagernes venner og familie mangler viden om ordblindeprogrammer samt om, hvordan de generelt yder den bedste hjælp. I forlængelse heraf fortalte nogle af deltagerne, at deres forældre ikke ved, at de ikke skal skrive for lange ord til dem, eller at de kun skal læse de væsentligste ting op fra et vejskilt. En deltager forklarede, at hun ikke har talt med sine forældre herom, da hun synes det er pinligt. 2. Den gode forældrestøtte I forlængelse af ovenstående diskussion om vidensniveauet blandt forældre (og venner), talte deltagerne om, hvad der udgør den gode forældrestøtte. Deltagerne talte om, Side 2 af 13
3 hvornår og hvordan forældrene støtter eller ikke støtter dem på en gode måde. På baggrund heraf blev deltagerne bedt om at formulere gode råd til, hvordan forældre til ordblinde børn kan støtte dem bedst muligt. Deltagerne fremhævede følgende råd som de vigtigste: Lyt til dit barn: Deltagerne bemærkede, at det er vigtigt, at forældrene prøver at forstå og lytte til deres børn. Forældrene skal ikke være bange for at spørge ind eller være åben omkring ordblindheden. Det viser, at forældrene interesserer sig for, hvordan barnet har det, og prøver at sætte sig ind i, hvordan det er at være ordblind. Sørg for at presse, men ikke for meget: Deltagerne beskrev det som en god støtte, når deres forældre presser dem til at lave skolearbejde også når de ikke selv har lyst. Ordblindheden må ikke blive en undskyldning, pointerede de. Dog må presset ikke blive så stort, at barnet bliver irriteret. Dette kræver også en opmærksomhed på, hvornår barnet har det svært og/eller har brug for hjælp. Sørg for, at dit barn har nogen at snakke med: Deltagerne gav udtryk for, at forældrene kan støtte ordblinde børn ved at sørge for, at de har nogen at snakke med. Det kan være en klasselærer, klassekammerat, eller andre ordblinde børn. Det hjælper at vide, at man ikke er alene. 3. Ny betegnelse for ordblindhed? Ved de tidligere Børnepanel-møder og til Børnetopmødet har deltagerne udtrykt irritation over betegnelsen ordblindhed, da denne giver anledning til mange misforståelser, herunder forestillingen om at man er blind for ord. Derfor talte deltagerne til dette møde om, hvad man kunne kalde ordblindhed i stedet for? Dysleksi eller ordblindhed: Mange af deltagerne foreslog, at man anvendte den latinske betegnelse dysleksi i stedet for, da det lyder finere og kan være sværere at forstå. Det medfører, at folk er nødt til at spørge ind til og få forklaret, hvad dysleksi er, i stedet for at de danner sig deres egne (forkerte) forestillinger herom. Nogle af deltagerne foretrak dog at bibeholde betegnelsen ordblindhed, da det er nemmere at stave til, og det er et ord folk genkender og ved, hvad er. Deltagerne nåede ikke til enighed om, hvad den bedste betegnelse er. 4. Evaluering af Børnepanelet I anledning af at det var sidste møde i Børnepanelet, talte deltagerne om deres oplevelse af panelmøderne. De kom med input til, hvad der har været godt/skidt, og Side 3 af 13
4 hvad de har fået ud af at være med. Generelt gav deltagerne udtryk for, at de synes, det har været sjovt og lærerigt at være en del af Børnepanelet. Derudover udtrykte de tilfredshed med mødernes format ift. hjemmeopgaver, variation mellem gruppearbejde og plenum snak mm. De mest centrale evalueringspunkter var: Ny viden om ordblindhed og sig selv: Flere af deltagerne gav udtryk for, at de ved deltagelse i Børnepanelet er blevet klogere på, hvad det vil sige at være ordblind. Det skyldes særligt, at de har lyttet til og fået indblik i andres oplevelser med ordblindhed, der kan være forskellige fra ens egne. I forlængelse heraf gav nogle af deltagerne udtryk for, at de har lært mere om sig selv, i og med at panelmøderne har fået dem til at reflektere over deres dagligdag, og den rolle ordblindhed spiller heri. Rart at møde andre i samme situation: Deltagerne fremhævede, at noget af det vigtigste, de tager med sig fra Børnepanelet, er de nye venskaber, de har fået. Mødet med andre ordblinde i panelet og til Børnetopmødet har styrket deres følelse af ikke at være alene. De syntes, det har været fedt at møde nogle andre ordblinde børn, som man kan spejle sig og dele frustrationer med. Lyst til at fortsætte arbejdet ude på skolerne: Stort set alle deltagerne gav udtryk for, at deltagelsen i Børnepanelet har givet dem lyst til at fortælle om og udbrede deres viden om ordblindhed eksempelvis på deres skole. En deltager fortalte, at hans deltagelse i panelet allerede har givet anledning til samtale med klassekammerater om ordblindhed, fordi de har set ham i billeder på Facebook ifm. topmødet. Side 4 af 13
5 Referat af tredje møde i børnepanelet, torsdag d. 16. august 2018, kl Velkomst og tak for sidst Rikke byder velkommen og forklarer hensigten med at lave navneskilte, som eventuelt kan bruges i Egmont Rapporten. Rikke forklarer, at vi i dag skal snakke om hvordan andre, f.eks. forældre og venner forstår og forholder sig til ordblindhed. Rikke: Kan I huske noget af det vi har snakket om i de to sidste børnepaneler? Anna siger, at vi har snakket om hvordan det er at være ordblind, og noget om et firma, der skulle have nogle penge. Freja siger, at vi har snakket om topmødet. Hera siger, at vi også har snakket om hvad der skulle foregå til det store børnetopmøde. Andrea siger, at vi også har lavet nogle plakater og klippede ud af nogle blade, hvor vi skulle beskrive hvordan det var at være ordblind. Siden sidst har der også været folkemøde på Bornholm. Rikke spørger Hera, hvad der skete på folkemødet? Hera fortæller, at hun blev interviewet sammen med Rane Willerslev og Thomas Blachman og de skulle sammen forklare hvad ordblindhed var. Karla var også på Folkemødet, men havde lidt svært ved at forstå hvad Blachman sagde. Hera kan huske at hverken Rane eller Blachman er blevet testet ordblinde Børnene skal præsentere deres interviewmateriale for hinanden. Deltagerne skal fortælle hinanden om de interviews de har lavet med deres forældre, venner eller lærere. Man kan fortælle sin makker om interviewene eller afspille det for sin makker. Rikke beder deltagerne om at finde ud af, hvad det er forældrene siger om deres viden om ordblindhed. Børnene taler i 10 minutter i par om, hvad de har fået ud af deres interviews med forældre og venner. Rikke spørger, hvad deltagerne har fået ud af interviewene? Rikke spørger til hvem der har interviewet forældre. Det har de fleste, derefter har én interviewet en faster, og en anden har interviewet en ven og en lærer. Side 5 af 13
6 Rikke spørger til viden om ordblindhed hvordan er vidensniveauet hos dem, som I har spurgt? Karlas mor startede med slet ikke at vide noget, men så begyndte hun at opsøge noget information, i forbindelse med at Karla blev testet ordblind. Bjørn siger, at hans venner godt ved, hvad ordblindhed er, fordi de har lært det, efter at han har fundet ud af, han er ordblind. De har spurgt Bjørn, hvad det betyder, og han har forklaret dem, at det tager længere tid at lære, når man er ordblind. Hans mor er også ordblind, så derfor ved hun også meget om ordblindhed. Hans snakkede med sin faster. Hendes far (Hans farfar) var også ordblind. Han stavede helt i skyerne. Hans faster ved ikke super meget om ordblindhed, men hun ved, at det giver problemer med at læse og stave, og så ved hun noget fra Hans liv. Hun ved ikke så meget om, hvordan det fungerer i hjernen det kunne hun godt tænke sig at vide. Hun ved heller ikke, hvordan hun hjælper bedst hun ved ikke, hvad hun skal læse op, hvis Hans f.eks. beder hende om hjælp til at få læst højt. Eksempelvis ved hun ikke, om hun skal læse hele skiltet op eller bare en del af det, hvis det er et skilt, han skal have hjælp til. Annas forældre kunne godt tænke sig at vide noget mere om ordblindehjælpemidlerne. Frejas lærer ved utrolig meget om ordblindhed, fordi han har tre elever med ordblindhed. Det er grunden til, at han interesserer sig for det. Han kunne godt tænke sig at vide noget mere om hjælpemidlerne altså hvordan ordblindecomputeren virker. Frejas ven vidste godt, at det betød, at man havde svært ved at læse og stave. Han spurgte, om man kunne kalde det et synshandicap det vidste Freja ikke om man kunne. Hera har talt med sin mor. Hendes mor har fundet ud af, at det ikke er et synshandicap, men det er et hjernehandicap. Hendes mor ved ikke så meget om, at hun skal skrive ikke så svære ord til Hera. Noget til interviewet skrev hun med meget lange ord. Det er også et problem i hverdagen, hvor Heras mor kan komme til at skrive meget lange ord til Hera. Noah interviewede begge sine forældre. De kender de fleste programmer til computeren, telefon og ipad. De ved præcist, hvad det betyder oppe i hjernen. Det er, fordi de har været på en masse kurser og til møder med voksne ordblinde. Noahs forældre har sat sig meget ind i, hvad han må, og hvad der er tilladt altså hvilke rettigheder han har i forhold til at få tildelt hjælpemidler mv. Christoffer siger, at hans mor ved lidt om computere. Han tror næsten, hun ved alt om ordblindhed. Side 6 af 13
7 Rikke spørger om det er sådan, at der er områder, hvor forældrene ikke ved så meget? Hera siger, at forældrene skriver for lange ord. Eva siger, at hun kun skriver med sin mor på islandsk derfor er der nogle ord på dansk, hun ikke får trænet. Har de sagt det til deres forældre? Spørger Rikke Nej, det har de ikke. Hera synes, at det er lidt pinligt, selvom det er ens forældre. Rikke spørger, om det er rigtigt, at det er lidt svært selv at sige det, og at det kunne være godt, hvis nogle andre sagde det? Karla siger, at hendes far også er blevet testet for ordblindhed. Selvom han ikke selv er ordblind, ved han derfor noget. Karla siger, at det er godt, at hendes forældre sender lydbeskeder eller beskeder med korte ord. Er der mange der sender lydbeskeder? Ja, det er der. Men det kan godt være problematisk, fordi man ikke kan tjekke, om Siri har stavet det rigtigt, er der flere af børnene, der siger. Freja og hendes far har vænnet sig til at kommunikere med lydbeskeder. Hans bruger ofte lydbeskeder med sine venner, men ikke så meget med sine forældre. Hans venner gør det automatisk, fordi de har opdaget, at han ellers bruger lang tid på at læse og skrive beskeder. Der er en følelse af, at de tænker på én, når de bruger lydbeskeder. Og så kan emojis også være rigtig gode til at udtrykke det, man har lyst til at sige. Det er også svært, at Siri ikke kan stave korrekt. Det er også afhængigt af accent og dialekt. Rikke spørger, hvad det ellers kunne være fedt, at forældre vidste? Hvordan tror dem, I har interviewet, at det er at være ordblind? Andrea siger, at hendes mor tror det er meget frustrerende og svært at være ordblind. Frejas lærer tænker, at det må være hårdt. Også fordi vores samfund er konkurrenceminded og har fokus på at være bedst. Men det er svært, at man ikke kan være bedst i f.eks. læsning og stavning, når man er ordblind. Noah siger, at han har en 12-tals-storesøster, og hver gang hun sagde, at hun var bedst til at læse, tænkte Noah på det, han var bedst til, f.eks. at være kreativ osv. Rikke spørger, om der er nogle misforståelser i deres omgivelser? Side 7 af 13
8 Hera siger ja, der kan f.eks. være visuelle fremstillinger på nettet, hvor man forsøger at vise, hvordan en ordblind oplever tekst, men det er ikke sådan, det føles. Hun lavede et foredrag om, hvad ordblindhed var, da det var ordblindeuge. Freja lavede også et foredrag for nogle 6.-klasser og nogle lærere. I den forbindelse stødte hun også på eksempler på nettet, hvor man har forsøgt visuelt at forklare det (via eksempler hvor bogstaverne hopper rundt). Freja forklarede i sit foredrag i stedet, at det føles, som om ordenen bølger lidt, eller at hovedet er ved at eksplodere, når hun skal læse en lang bog. Hun fortalte det til sine jævnaldrende pause Temadiskussion: Forældrestøtte Marie Preisler er ankommet og forklarer, at hun er journalist. Hun forklarer børnene, at hun er ved at lave Egmont Rapporten. Hvis hun skriver noget i rapporten, som deltagerne siger, så tager hun fat i dem og hører, om hun må bruge det. Der skal arbejdes videre med, hvordan forældre kan være en god hjælp eller støtte, når man er ordblind? Rikke inddeler i nye par og opfordrer dem til at tale om: Hvordan er den gode støtte fra forældre i forhold til det med ordblindhed? Hvordan støtter forældre bedst? Skal forældrene presse på, selvom man synes, at lektierne er særligt svære, eller skal forældrene ikke presse på? Måske har deltagerne eksempler på, hvornår forældre har støttet godt, og hvornår de har støttet mindre godt? Børnene taler sammen i par i 10 minutter. Der samles op: Hvornår oplever I, at jeres forældre støtter jer på en god måde? Anna siger, at forældrene siger, at de gerne vil hjælpe. De forstår godt, hvis det er svært at skrive. Og de bliver ved med at støtte og forstå, at det er svært. Karla fortæller, at hendes forældre presser hende meget og får hende i gang med lektierne. De sidder ved siden af og hjælper med de ting, hun har svært ved. Hun skriver en hel stil selv, men bagefter kan de hjælpe hende med at rette osv. Det hjælper, at de f.eks. bare står ved siden af og laver aftensmad, mens hun laver lektier. Freja siger, at forældre gerne må spørge ind til alt, særligt ordblindheden. Det er dejligt, at de spørger ind til ordblindhed og viser en interesse for det. F.eks. følger Frejas mor en masse ordblinde på Facebook og lærer herigennem en masse om ordblindhed. Det er dejligt, at hendes mor motiverer hende til virkelig at gå i gang. F.eks. at moderen sammenligner med kendte personer med ordblindhed. Rikke spørger om det er fint? Freja synes det er fint, så længe man selv bliver spurgt, om det er ok. Side 8 af 13
9 Hvis Frejas mor spørger til en diktat, som er gået dårligt, så er det rart, at hun siger, det forstår jeg godt er svært. Det handler altså om forståelse og motivation. Noah siger, at han synes, at hans forældre skal støtte ham på samme måde, uanset om han er ordblind eller ej. Noah vil gerne støttes, ligesom om han ikke var ordblind. Hans programmer kan hjælpe ham. Men de skal egentlig bare støtte ham, som de ellers ville. Han vil gerne klare sig selv. Hans går på en skole, hvor der ikke var særligt mange ordblinde. Da han var lille, var han meget deprimeret og ked af det. Hvis en test var gået dårligt, var hans forældre gode til at sige til ham, at det var okay, som han klarede sig. Og så har forældrene også været gode til at snakke med skolen. Det er rart, at både forældre og lærere forstår én. Bjørn siger, at den gode måde, forældre kan støtte på, er ved at spørge til, hvilke lektier man har for. Og at de sætter sig ned sammen med én, hjælper én til at komme i gang og måske rette bagefter. Derudover synes Bjørn, det kan være godt at lave nogle lektier i ferien, og at det derfor er godt, når forældre minder en om de lektier. Rikke spørger, om forældre skal skubbe på eller lade være? Freja synes, det er fint, at de skubber lidt. Forældrene ved, at lektierne kan tage lang tid, så de er gode til at foreslå, at man går i gang i god tid. De hjælper til at kunne komme i gang til rette tid. Andrea er ikke så glad for at skrive og har svært ved at komme i gang. Hendes mor har siddet oppe med hende til meget sent om aftenen og har hjulpet hende i gang. Det er rart. Det kan være rart at sidde ude i køkkenet, imens hendes mor laver mad og lave lektier imens. Hvornår har I oplevet, at jeres forældre har gjort noget, som faktisk ikke var særligt støttende? Hera siger, at det kan være svært, når hendes forældre taler om karakterer og uddannelse omkring aften-bordet, fordi det er aktuelt for storesøsteren. Det kunne have været rart, at man ventede med at tale om det, til når Hera ikke var der. Freja nikker genkendende til det, hun har også en storesøster, og hende taler de også om karakterer med. Det bekymrer Freja, når hendes forældre har høje ambitioner på søsterens vegne, fordi hun er bange for, at de har samme høje forventninger til hende senere. Noah har tit diskussioner med sin mor om, at hun ikke skal blande sig. Han vil hellere prøve selv. For det meste blander hans mor sig for meget. Han synes godt selv, han kan styre, hvornår han eksempelvis skal bruge sine hjælpemidler. Side 9 af 13
10 Rikke siger, at vi nu skal tale om, hvad det er vigtigt, at forældre gør. Nu skal deltagerne prøve at give forældre nogle gode råd. Hvad ville være de tre gode råd, som I ville give til forældre? Deltagerne går sammen i par og får tre sedler hver. De skal formulere gode råd til forældre til børn med ordblindhed Der samles op på de gode råd Christoffer og Freja har skrevet 3 gode råd: 1. Vær ikke bange for at spørge man skal ikke være bange for at spørge ind, for barnet skal føle sig interessant 2. Hjælp når man kan man skal hjælpe, når man kan se, at barnet har det svært. Man skal lytte og være opmærksom 3. Husk på de gode kvaliteter man skal huske, at ens barn måske nok er dårlig til at stave og læse, men samtidig måske kreativt og god til sport. Forældre skal altså også huske de positive ting. Anna og Hera har skrevet 1. Find et program, der passer til dit barns behov nogle børn bruger ikke programmerne, og man skal finde de programmer, som passer bedst til barnet. 2. Du skal ikke presse dit barn for meget, men sørg for, at det bliver ved med at lære. Man må f.eks. godt børneskrive nogle gange. Hvordan ved man, at man har presset for meget? Når barnet bliver irriteret, så skal man hjælpe til at finde det gode i det, eller snakke med en lærer. 3. Sørg fo,r at dit barn kommer på hjælpeholdet i skolen. Bjørn og Eva 1. Man skal være åben for nye idéer i livet man skal være åben omkring ordblindheden, det gælder både forældre og børn. 2. Man skal ikke skrive komplicerede eller lange beskeder/ord til sit barn. Hans og Andrea 1. Sørg for at snakke med læreren, om der er mulighed for at lave særlige aftaler f.eks. at man kan få ekstra tid eller kan skrive lidt kortere. 2. Undersøge muligheder for hjælpemidler så man eksempelvis kan skifte hjælpemidler. 3. Pres barnet lidt, så ordblindheden ikke bliver en undskyldning støt barnet i godt at kunne. 4. Sørg for, at dit barn også kommer i kontakt med andre ordblinde det kan være på nettet, i klassen osv. Det behøver ikke være gode venner, men bare for at finde ud af, at man ikke er alene. Noah og Karla Det er vigtigt, at forældre prøver at forstå børnene og lytte til børnene. At de prøver at sætte sig ind i, hvordan det er, og snakke med barnet om, hvordan de har det. Man skal huske at hjælpe sit barn og støtte dér, hvor man kan det kan både være skolearbejde og aktiviteter udenfor skolen Side 10 af 13
11 Støtte og hjælpe Hvad er det vigtigste råd, som man skal give til forældre med ordblinde børn? spørger Rikke - Lyt til dit barn - Sørg for ikke at presse for meget - Lyt til dit barn og sørg for at presse, men ikke presse for meget - Sørg for, at dit barn har nogen at snakke med ikke kun forældre, men også lærere og andre ordblinde : Pause, hvor børnene fotograferes i Egmont uret : Kan man kalde ordblindhed noget andet, som kunne være ligeså godt, eller bedre? Deltagerne taler sammen i par, og det gennemgås på tavlen. Freja siger, at dysleksi er et meget godt bud, fordi det lyder mere fornemt end ordblindhed det synes hun er godt. De fleste ved ikke så meget om ordblindhed, men dysleksi lyder lidt finere. Hans synes også dysleksi. For han synes ikke, ordblindhed beskriver det særligt godt, fordi folk tror, at det betyder, at man ikke kan se ordene, eller at de er slørede for én. Rikke spørger til, hvorfor dysleksi er et bedre ord? Det skaber ikke en misforståelse omkring, at man er blind for ord. Ved dysleksi får man en anden idé om, hvad det er. Også fordi man bruger det på engelsk. Noah synes, dysleksi er et lidt besværligt ord at skulle stave til, når man er ordblind. Han ville aldrig have kunnet kæmpe sig igennem ordet. Freja siger, at det er lidt ligesom med sukkersyge og diabetes det er den samme problematik som ved ordblindhed vs. dysleksi at man misforstår, hvad det egentlig betyder, når man kalder det ordblindhed. Karla foreslår ordbesvær og ordbesværet. Dysleksi lyder mere klogt end ordblindhed, synes flere. Hans siger, at ordblindhed forbindes med dovenhed. Dysleksi er en lidt bedre betegnelse. Noah siger, at han kan lide ordet ordbesvær, fordi det er lettere at forholde sig til. Hvad hælder børnene mest til? (der laves en afstemning) Ordblindhed: 4 Dysleksi: 6 Ordbesvær: 0 Henriette takker for Børnepanelets input til panelmøderne, til Børnetopmødet og i de små film, der er lavet. Børnene får invitationer til lanceringen af Egmont Rapporten og biografbilletter. Side 11 af 13
12 Derefter evalueres børnenes deltagelse. Rikke spørger, hvad der har været godt og skidt ved panelmøderne? Anna siger, at et godt råd til næste gang er et andet rum til børnetopmødet. Derudover har det været sjovt og spændende. Freja fremhæver, at det er godt, at der er opgaver til hver gang (hun vil ikke kalde det lektier, for hun syntes, det var sjovt). Hun siger, at nu bliver hun lidt poetisk, men at hun føler, at det nu ikke kun er Frejas computer og hendes hjælpemidler, der er i hendes rygsæk, men det er også en masse viden. Karla var lidt nervøs første gang, hun kom herind. Men det hjalp at høre, at hun ikke var den eneste, der havde haft det sådan. Det har været fedt at møde nogle, der er lidt ældre. Det har været en stor oplevelse. Det var også rart at møde endnu flere ordblinde børn til Børnetopmødet. Karla har stadig kontakt med to andre fra topmødet, og de taler sammen næsten hver dag. Andrea syntes, det var fedt at møde nogle, man havde en masse til fælles med. Noah kunne godt lide at høre om andres holdninger til ordblindhed. Han kom med en idé om, at han ville klare sig selv, men har mødt andre, der gerne vil have mere hjælp. Det har lært ham noget. Hans synes, at panelmøderne gør, at man tænker lidt mere over ordblindheden og har fået et større indblik i, hvordan det føles at være ordblind. Bjørn kunne godt lide at være inde på Nordisk Film. Han husker særligt godt paneldebatten, og da politikerne kom. Han føler også, han har lært en masse ting, efter at han kom her. Hera syntes, det var godt med Folkemødet, fordi der var rigtig mange mennesker, der hørte, hvad hun sagde. Hun følte, at det var en anerkendelse af ordblindhed. Christoffer syntes, det var helt okay at være med. Har det været okay at have en opgave derhjemme? Ja, det synes de har været fint alle sammen. Henriette siger, at næste år skal der måske være yngre børn i panelet kan man være helt ned til 6 år, spørger Henriette? Freja mener, at man skal være 8-9 år mindst, for at kunne mødes i et panel på den her måde. Side 12 af 13
13 Anna foreslår fra 6. klasse og opad. Hans siger, at hvis man tog søskende ind, så kunne der være en ældre og en lidt yngre, så de yngre var tryggere. Andrea tror, at det vil være svært at koncentrere sig i så lang tid som 6-årig. Karla det skal være kortere, hvis det skal være helt små børn. Det kræver at man arbejder i lidt større grupper måske. Hera foreslår, at der burde være navneskilte. Rikke spørger til: Hvordan kan I deltagere fremover være med til at skabe fokus på ordblindhed? Anna siger, at man kan blive ved med at tale om det og være åben og bede om hjælp i klassen i skolen. Til familiefester kan man også snakke om det, foreslår Freja. Er der noget, I skal tilbage og have særligt fokus på i skolen? Anna vil gerne hjælpe nogle yngre børn med ordblindhed i skolen. Noah foreslår, at man får sat fokus på det gennem lærere og skolebestyrelse og gennem elevrådet. Hvis nogen ude på jeres skoler ved, at I har været en del af Egmont Fondens Børnepanel, kunne I så have lyst til at fortælle om det til eksempelvis parallelklassen? Anna ville meget gerne. Hans klasse ved det allerede de har set nogle billeder på Facebook fra topmødet. Og det har givet nogle gode snakke om ordblindhed. Noah synes det er en god idé at få eleverne til at hjælpe hinanden, frem for at det udelukkende er lærerne, der hjælper eleverne. Karla kunne godt tænke sig at fortælle andre om ordblindhed. Side 13 af 13
Bilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereOm eleverne på Læringslokomotivet
Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...
Læs mereBørnepanel og Børnetopmøde for ordblinde børn og unge. Analytisk opsummering
Børnepanel og Børnetopmøde for ordblinde børn og unge Analytisk opsummering Indhold Baggrund (s. 3) Problemet: Mange ordblinde får ingen ungdomsuddannelse (s. 5) Overblik: Børnenes og de unges anbefalinger
Læs mereReferat fra Børnepanel #2 d. 23. maj Egmont Fonden
Referat fra Børnepanel #2 d. 23. maj 2018 Egmont Fonden Analytisk opsummering Det andet møde i børnepanelet var præget af høj energi og snak fra start. Det var tydeligt, at deltagerne følte sig mere trygge
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs merePeter får hjælp til at styre sin ADHD
Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereBilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.
Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården
Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evalueringen er udarbejdet af Matematiklærerne i 9.klasse Evalueringen af layoutet og redigeret
Læs mereBilag 5 - Transskription af interview med Ella
Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereInterview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)
1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du
Læs mereTransskribering af interview med Nanna
Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver
Læs mereLektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning
Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,
Læs mereBørnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel
Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereBilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers
Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereReferat fra Børnepanel #1 d. 12. april Egmont Fonden
Referat fra Børnepanel #1 d. 12. april 2018 Egmont Fonden Analytisk opsummering Det første møde i børnepanelet var præget af en god stemning hele vejen igennem. Alle 11 børn var deltagende og ivrige efter
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereJeg var mor for min egen mor
Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.
Læs mereOpdeling af elevernes besvarelser fra spørgeskemaerne:
Opdeling af elevernes besvarelser fra spørgeskemaerne: Fokuspunkter Elevcentrering Informanternes svar -Føler du dig aktiv eller passiv i opgaverne - hvorfor? -Føler du mere eller mindre ejerskab over
Læs mereSpilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:
Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder
Læs mereA: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.
Interview 0 0 0 0 Interviewet indledes. I: For det første, prøv at beskrive hvad en god, ung instruktør er ifølge dig? A: Jamen, for mig er en god instruktør én, der tør tage ansvar, og én, der især melder
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra
Læs mereBella får hjælp til at gå i skole
Bella får hjælp til at gå i skole Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Titelblad Bella får hjælp til at gå i skole Skrevet af : Rikke og Jan Have Odgaard Forlag : JHOconsult 997731 ISBN: 978-87-997731-2-1
Læs mereNu bliver det seriøst!
1 Hej, jeg hedder Lotte og er datter til Lars og Mona. Jeg har haft MCADD siden, jeg var helt lille, hvor jeg blev syg og fik det diagnosticeret. Jeg har en storesøster Mai, som også har MCADD, så vi har
Læs mereBilag 4: Elevinterview 3
Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.
Læs mereUndervisningsmateriale til indskolingen
Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak i fællesskab Du kan starte med at (gen)fortælle, at tegnefilmen bl.a. viser, at børn og voksne tit tænker forskelligt. Malthes forældre tror slet
Læs mereGør jeg det godt nok?
Gør jeg det godt nok? Mette, som er butiksassistent, bliver tit overset eller forstyrret af sin kollega, som overtager hendes kunder eller irettesætter hende, mens der er kunder i butikken. Det får Mette
Læs mereTILLIDS- REPRÆSENTANT
TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en
Læs mereBilag. Bilag 1: Cirkeldiagrammer
Bilag Bilag 1: Cirkeldiagrammer Bilag 2: Uddrag af transskriberet interview Uddrag af interview vedrørende Ugeskema gennemført d. 01.04.2016 R= Praktikant (Intervieweren) D= læreren. R: Hvad er så de største
Læs mereInterviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.
Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke
Læs mereDer er nogle gode ting at vende tilbage til!
Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har
Læs mereDet er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.
Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men
Læs mereHvordan er dit selvværd?
1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller
Læs mereForbered dit barn til udredning på Hejmdal
Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Det kan være en overvældende, og måske for nogle børn en uoverkommelig, oplevelse at skulle starte på en børnepsykiatrisk udredning. Det kan være svært for jer
Læs mereBilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole
Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel
Læs mereSe filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.
Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker
Læs mereMette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch
Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:
Læs mereGirls Day in Science. Evalueringsrapport
Girls Day in Science Evalueringsrapport 2017 Baggrund Girls Day in Science 2017 blev afholdt den 30. august på 30 virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner i hele Danmark. Derudover blev
Læs mereByrødder ønsker bedre vilkår for ordblinde unge
TEMA OM Byrødder ønsker bedre vilkår for ordblinde unge Børne- og ungebyrådet i Aarhus har sat ordblindhed på dagsordenen. De har mødt stor opbakning fra både byrådet, forældre og lærere. Som resultat
Læs mereNår mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld
Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan
Læs mereEn af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig
Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til læreruddannelsen Case 1: Skal internettet ind og bogen ud? Lærerne på Centralskolen har teammøde. De taler med hinanden om, hvordan
Læs mereEvaluering: En god start - sammen. Telefon interview af forældre der har deltaget i En god start sammen.
Evaluering: En god start - sammen. Telefon interview af forældre der har deltaget i En god start sammen. Telefon interviewene fandt sted efter den sidste gang på 11. kursusgang. Forventninger til forløb:
Læs mereOpsamling på det afsluttende møde i børnepanelet
Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og
Læs mereDet gode forældresamarbejde. Lykke Mose, cand. psych., konsulent, Perspektivgruppen.
Det gode forældresamarbejde Lykke Mose, cand. psych., konsulent, Perspektivgruppen. Formål At styrke og udvikle forældresamarbejdet At få viden om pejlemærker for et godt forældresamarbejde Få drøftet
Læs mereKROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.
Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo
Læs mereForbered dit barn til udredning på Hejmdal
Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Det kan være en overvældende, og måske for nogle børn en uoverkommelig, oplevelse at skulle starte på en børnepsykiatrisk udredning. Det kan være svært for jer
Læs mereOPDAGELSESMETODE: INTERVIEW
OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres
Læs mereBilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1
Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1 I har været i Børnenes Madhus i et par dage, og I har været ude ved de marietime nyttehaver i går på muslingefarmen... Først kunne jeg godt tænke mig
Læs mereBørns læsning 2017 et indblik En kvalita*v undersøgelse foretaget af S*ne Reinholdt Hansen og Henrie8e Romme Lund
Børns læsning 2017 et indblik En kvalita*v undersøgelse foretaget af S*ne Reinholdt Hansen og Henrie8e Romme Lund Det skal I høre om Lidt om undersøgelsen Børns læsning Inspira*on *l læsning Børns biblioteksbrug
Læs mereDIALOG OM KROP OG GRÆNSER
SKOLE/HJEM DIALOG OM KROP OG GRÆNSER DILEMMAKORT MÅLGRUPPE: Forældre i 6.-7. klasse OM AKTIVTETEN Denne aktivitet til skole/hjemsamarbejdet handler om krop, grænser og relationer. Den er udviklet som en
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereNår mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs mereReferat af patientfeedbackmøde vedr. patientstyrede indlæggelser (PSI)
Referat af patientfeedbackmøde 25.4 2019 vedr. patientstyrede indlæggelser (PSI) Møde: Patientfeedbackmøde vedr. patientstyrede indlæggelser Dato: 25. april 2019 Kl.: 16.00 18.30 Sted: PC Nordsjælland,
Læs mereBØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER
BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereUndervisningsevaluering Kursus
Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede
Læs mereAldersfordeling på børn i undersøgelsen
Jeg synes, det er svært at bo hos to, og jeg er tryggest hos min mor, men elsker min far men vil gerne bo fast hos min mor og bare se min far, når jeg har lyst Dette analysenotat om børn i skilsmisse baserer
Læs mereInterviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...?
Interview gruppe 1 Interviewperson 1: Vi kan jo lige starte med at sige hvad vi hedder Laust: Jeg hedder Laust og går i 9.klasse og er 16 år Eva: Jeg hedder Eva og jeg går også i 9.A og jeg er 15 år Cecilie:
Læs mereBørnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan
Læs mereIT og Ordblindhed, projektets formål
Ordblindes It støtte brug af til it støtte ordblinde elever En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet Dorthe Klint Petersen
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 70 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 54% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereInterview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 I: Hvilke nogle lektioner har I haft i dag? L: Hvilke nogle lektioner vi har haft i dag, vi har haft engelsk og samfundsfag.
Læs mereDet, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er
I Netwerks lærervejledning kan du læse om forberedelse, refleksioner og tilgange til den første indledende samtale med en elev. Dette dokument er et supplement til lærervejledningen, og giver dig nogle
Læs mereHvad gør mig glad i skolen?
Glæde og trivsel I klassen har vi lavet en lille spørgeskema-undersøgelse om trivsel og glæde i skolen. Der ser heldigvis ud til at være meget at glæde sig over på en skoledag! Nogle af eleverne har selv
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereudfordrer kristne fællesskaber
101 Mennesker med autisme og Aspergers syndrom udfordrer kristne fællesskaber Det er ikke særlig kaffehyggeligt, når der er en med, som hele tiden ødelægger det kaffehyggelige fællesskab, siger Henrik
Læs mereBILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland
BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første
Læs mereBØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET
BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse
Læs mereTil søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?
Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der
Læs mereUgeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1
Spørgeskema elever i. klasse Eleverne blev bedt om at skrive tre fordele og tre ulemper om hvert punkt. Det gik nemt med fordele, men en del elever havde svært ved at finde ulemper. Hvis eleverne ikke
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mere10 spørgsmål til pædagogen
10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste
Læs mereBILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret
BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.
Læs mereELEVUNDERSØGELSE 8./9. klasse (2018)
Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Hvis elevens fødselsdato (1-31) er et lige tal (fx 20/10), tildeles eleven spørgsmål om dansk, hvis det er et ulige tal (fx 23/11)tildeles eleven spørgsmål om matematik.
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereSpørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?
Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet
Læs mereTIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN
TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TAL MED DIT BARN Et godt talesprog og et solidt kendskab til ords betydning er en vigtig forudsætning for at lære at læse. Når man foretager sig en
Læs mereEvaluering af børnesamtalen
Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011
Læs mereElevevaluering på VHFE maj 2012 Undervisningsmiljøundersøgelse Procentvise fordeling for elever fra 4.-9-klasse
Elevevaluering på VHFE maj 2012 Undervisningsmiljøundersøgelse Procentvise fordeling for elever fra 4.-9-klasse OBS: resultat fra 2012 fremhævet- det andet er resultat fra 2010 Generel tilfredshed Er du
Læs mereELEVUNDERSØGELSE 6. klasse 2018
Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis elevens fødselsdato (1-31) er et lige tal (fx 0/10)tildeles eleven spørgsmål om dansk, hvis det er et ulige tal (fx 3/11), tildeles eleven spørgsmål
Læs mereHvordan høre Gud tale?
Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.
Læs mere#informationsmøde D. 13. MARTS 2019
#informationsmøde D. 13. MARTS 2019 Aftenens program Velkomst Præsentation Erfaringer fra unge deltagere på tidligere Læringslokomotiv Todeling Informationer og forventningsafstemning til og med forældre
Læs mereTil Herrens tjeneste -4
Til Herrens tjeneste -4 Indsigt som gave fra Helligånden (kende ånder, visdomsord og kundskabsord). Mål: At vide, at Helligånden giver os indsigt, visdom og kundskab som gaver. Disse gaver hjælper os til
Læs mereC: Jeg hedder Camilla, og jeg er 17 år gammel, og jeg har været frivillig i gymnastikforeningen i fem-seks år, tror jeg.
Fokusgruppe med instruktører i alderen -0 år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige i gymnastikforeningen?
Læs mereTIL GENNEMSYN. Indhold
Denne side må ikke kopieres Glæde & Børn v/louise Tidmand Side 3 Indhold Velkommen til Min Styrkebog... s. 4 Øvelse 1: De 24 styrker... s. 5 Øvelse 2: Styrkespillet... s. 9 Øvelse 3: Find styrker i personerne
Læs mereTilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012
Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg
Læs mereEvaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,
Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger
Læs mereDEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet
DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om depression. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm,
Læs mereLæsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS
Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen
Læs mereMellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne
1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at
Læs mereFra delebørn til hele børn
Fra delebørn til hele børn Når far og mor bliver skilt kan verden gå i stå. Et væld af nye følelser og tanker overtager barnets verden, og somme tider er de r ikke plads til så meget andet. Projektet Delebørn
Læs mereSamtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge
Læs mere