Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Hospice Djursland

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Hospice Djursland er en selvejende institution under driftsaftale med Region Midt. Vi samarbejder med Regionshospitalet Randers om en række forskellige servicefunktioner, herunder Det palliative Team, hvor vores læger er ansat. Vi samarbejder på forskellige niveauer med andre hospicer og palliative specialenheder både på regionalt plan og på landsplan. Vi har tæt samarbejde med primærsektoren i de situationer, hvor patienter udskrives fra hospice samt med de hospitaler, hvorfra patienter overflyttes til hospice. Hospice Djursland har eksisteret siden 2007 og er ledet af en bestyrelse. Sammen med hospiceleder er bestyrelsen ansvarlig for, at vi lever op til officielle krav til palliativ indsats på specialiseret niveau. Herunder at der udarbejdes og iværksættes en tværfaglig plan for patient og pårørende med palliative behov. Desuden skal hospice overholde forpligtelser i forhold til udviklings- og forskningsaktiviteter. Den daglige ledelse på Hospice Djursland varetages af hospiceleder og souschef. De visiterer dagligt indkomne henvisninger, som praktiserende læger eller sygehuslæger sender for patienter med forskellige former for komplekse problemstillinger. Optageområdet er primært Djursland, Randers og Aarhus, men frit hospicevalg gør, at patienter kan modtages fra alle steder i landet. Vi skaber rammer, der kan medvirke til, at livet også leves ved dets afslutning, trods de gener en alvorlig sygdom har på kroppen og det perspektiv, det giver for både patient og pårørende, at patientens død er nært forestående. Med afsæt i en tværfaglig tilgang at udfører vi palliativ indsats på et højt fagligt niveau. Hospice Djursland er præget af stor åbenhed og samarbejde mellem de faggrupper, der har funktioner i huset: Servicepersonale Sekretærer Psykolog Præst Læger Musikterapeut Frivilligkoordinator Fysioterapeut Udviklingssygeplejerske ca. 28 sygeplejersker Tværfaglige konferencer, supervision og refleksionsmøder er vigtig støtte for personalet til at agere i de komplekse forløb, der typisk er tale om. Gruppen af sygeplejersker er organiseret i 4 teams, der hver varetager sygeplejen for 3-4 patienter og deres pårørende. Sygeplejefaglige 2/6

3 refleksioner og diskussioner prioriteres højt, og sygeplejen udføres i tæt samarbejde med stedets øvrige faggrupper. Hospice Djursland har tilknyttet et korps af frivillige, der varetager forskellige opgaver. Dette arbejde planlægges og styres af ansat frivilligkoordinator. Vi har 2 sygeplejestuderende ad gangen fra 6. semester fra Sygeplejerskeuddannelsen i Randers. Der kommer også studerende fra andre professioner på bachelor-, kandidat- eller phd-niveau, som i forbindelse med opgave eller afhandling ønsker at fordybe sig i og udrede et palliativt aspekt. 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Hospice Djursland har plads til 15 uhelbredeligt syge patienter, der behøver palliativ hjælp på specialiseret niveau. Vi modtager ca. 230 patienter på årsbasis, hvoraf langt størsteparten bliver til livets afslutning. Patienter, der indlægges på Hospice Djursland er uhelbredeligt syge. Der er tale om patienter over 18 år, og de fleste henviste patienter har en cancersygdom og flere komplekse problemstillinger. Problemstillingerne er af en art, som kræver specialiseret palliativ tværfaglighed. Patienter skal have et ønske om at blive indlagt på hospice. Hospiceophold er gratis. Patienter visiteres i forhold til, at døden skønnes nært forestående, og at fokus for hospiceopholdet dermed bliver at skabe kvalitet i deres sidste levetid. Som patientens vigtigste netværk modtager også pårørende støtte fra stedets faglige ressourcer. Hvilket er i overensstemmelse med WHO s definition af palliativ indsats. Indsatsen vil være rettet mod at lindre de symptomer, problemer og behov, som patientens sygdom medfører. Læs mere på Læs WHO's definition på palliativ indsats Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Blandt de mest synlige problemstillinger er: Smerter, dyspnø, kvalme, obstipation, mundpleje, delir, uro, vrede, angst, tab, sorg, krise, eksistentielle spekulationer, ensomhed og problemfyldt familiedynamik. En vigtig sygeplejefaglig opgave er at lindre patienternes symptomer på bedst opnåelige måde, så de har mulighed for at rette deres opmærksomhed mod det, som har værdi og indhold; at de kan opleve livsglæde og livsindhold i det liv, som stadig er tilbage. Metoder i klinisk praksis I den sygeplejefaglige tilgang vil vi sikre at lære en ny patient så grundigt at kende, at vi kan yde en omsorg, der baserer sig på patientens medindflydelse, ønsker og behov, så vedkommende oplever sig set som et helt menneske med egne tanker og valg - til det sidste. Til dette er en tilgang med de seks S er en støtte i daglig praksis. S erne repræsenterer dimensionerne Symptomlindring, Selvbillede, Selvbestemmelse, Sociale relationer, Strategier og Sammenhæng. Du skal arbejde med nedenstående metoder. 3/6

4 Kliniske metoder: S-status på baggrund af data om hhv. symptomlindring, selvbestemmelse, selvbillede, sociale relationer, strategier og sammenhæng vurdere relevansen i at styrke patienten på et/flere af disse felter Sygeplejeprocessen - omfatter udformning af sygeplejediagnose på baggrund af observationer og oplysninger om/fra patienten, identifikation af sygeplejebehov, mål for sygepleje, handlinger og evaluering POP (problemorienterede planer til planlægning af plejen ved komplicerede sygeplejefaglige problemstillinger) EORTC QLQ-C15-PAL (European Organization for Research and Treatment for Cancer Quality of Life Questionnaire ESAS (Edmonton Symptom Assessment System) ROAG-pal (screeningsredskab for mundstatus m.h.p. relevant mundpleje) Afføringsanamnese, herunder Bristol skala CAM (Confusion Assessment Method) EPJ til dokumentation af sygepleje, herunder medicinering Hygiejniske principper for omgang med udstyr, mad o.a. Udviklingsmetoder: Kliniske retningslinjer lokale, regionale og nationale Sundhedsaftale for personer med behov for palliativ indsats. Region Midtjylland Informationssøgning, opslagsindeks, faglitteratur el.a. Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser Deltagelse i aktuelle udviklingsaktiviteter på hospice 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner 4/6

5 Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og underviser samarbejder om det kliniske forudsætningskrav. Derudover kan underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. Fra 2-4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Fra semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet, hvor der er mulighed for vejledning Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt klinisk forudsætningskrav af klinisk vejleder og underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov 5/6

6 Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 6/6