Fremtidens forældresamarbejde

Transkript

1

2 Fremtidens forældresamarbejde Konference for skolebestyrelser Skole-hjem-samarbejdet - 10 års aftale og forventninger

3 Generelt: Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 2. Folkeskolen er en kommunal opgave. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger, jf. 40 og 40 a, mål og rammer for skolernes virksomhed inden for denne lov. Stk. 2. Den enkelte skole har inden for de givne rammer ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. 1, og fastlægger selv undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål.

4 Hvorfor samarbejde? Fordi vi har et fælles mål og et fælles ansvar: Den bedste skolegang for alle elever hver dag!

5 Reformens tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis

6 Operationelle resultatmål for folkeskolen Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale tests Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges

7 Det SKAL skolebestyrelsen arbejde med Folkeskoleloven 44

8 Fastsætter PRINCIPPER Undervisningens organisering, understøttende undervisning, holddannelse udbud af valgfag m.fl. Opfyldelse af Undervisningspligten i kommunal musikskole el. eliteidrætsudøvelse i idrætsforening Skole/hjem-samarbejdet, og om skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen Arbejdets fordeling mellem lærerne Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden Skolefritidsordningens virksomhed Samarbejdet med lokalsamfundet jf. 3 stk. 4 Evt. madordning, kulturcenteraktiviteter m.fl.

9 2 min. Summemøde (1 min. til hver) Tag forælder-kasketten på! Fortæl din sidemand hvad du, som forælder, mener er vigtigt for et godt skole-hjem-samarbejde Lyt til din sidemands vigtige punkter for samarbejdet Noter til videre brug i bestyrelsen når du kommer hjem

10 Skole-hjem-samarbejde Folkeskoleloven 44 stk. 2, 3) samarbejdet mellem skole og hjem, og om skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet

11 Den videnskabelige: Forældre kontra skole - Effekt på indlæringen Fra Sacker et al (2002) Professor Charles Deforges OBE

12 Skole-hjem-samarbejde Hvorfor? Forældrene er afgørende for, om eleverne udvikler sig og lærer mest muligt. Derfor skal de være med til at udvikle den nye folkeskole og styrke samarbejdet mellem skole og hjem. (Undervisningsministeriet Den nye folkeskole)

13 Ikke mere HVORFOR! Forskerne arbejder nu på HVORDAN! Herunder arbejdes der med forskning og projekter der ser på: Implementering på alle niveauer i skolehierarkiet Hvilke barrierer er der for det? Hvordan kan vi gøre det?

14 Skole-hjem-samarbejde Hvad? Indskrivningsmøde, forældremøder, differentieret forældresamarbejde, skolehjem-samtaler, elevplaner, elevfravær, elevernes trivsel, åben skole, forældrene i undervisningen, forældreinddragelse i skolens aktiviteter, forældrenes egne ønsker (og børnenes) ønsker til aktiviteter/arrangementer, forældrespørgsmål (undren, problemer, klager), inklusion, forældreinddragelse når lærerne/pædagogerne fornemmer at barnet måske har det svært (fagligt/socialt), brug af forældreintra, brug af sanktioner, elever der oplever problemer, specialundervisning, formidling af de nye elementer i skolen, generel kommunikation, ferie og ferier, lektier/forberedelse, blå mandag, klassesammenlægninger,. og forventningsafklaring.

15 Hvad kendetegner et godt skole-hjemsamarbejde Tilpasning til den enkelte familie Anerkendelse og ligeværdighed Erfaringsdeling mellem de professionelle

16 Det siger forældrene Ligeværdighed, ikke ligestillede Skole-hjem-samarbejdet fungerer godt, når jeg bliver forstået og samtalen er ligeværdig og fremadrettet. Tro på læreren Det er dejligt, når lærerne tydeligt tager ansvar for læring og trivsel. Vi giver vores børn den bedste støtte ved at stole på lærerne og tilkendegive over for børnene, at vi har respekt for lærerne. Find balancen Nogle gange er vi for berøringsangste som forældre og tør slet ikke være ærlige af frygt for at træde lærerne over tæerne. Andre gange kommer vi til at tromle dem med vores bedrevidenhed. Det bedste samarbejde får vi, når vi finder balancen.

17 Skole-hjem-samarbejde Kommunikation mellem skole og hjem Underretning af hjemmet om elevens udbytte Forældremøder Skole-hjem-samtaler Forældrenes deltagelse i skolens liv Skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet

18 Kommunikation mellem skole og hjem Skolen har en fast minimumsstandard for træffetider, kontaktpersoner og svarfrister Der er udpeget en kommunikationsansvarlig i ledelsesteamet Skolen afholder korte kurser i brug af forældreintra I skolens ugeplaner er formålet med undervisningen tydelig Skolen holder morgenkaffemøder i skolegården læreren går på hjemmebesøg Skolen har en fast plan for konfliktkommunikation Skolen kommunikerer hurtigt og proaktivt Forældreintra bruges også til positive nyheder Lærerne skriver til forældrene, når noget er gået særlig godt

19 Underretning af hjemmet om elevens udbytte Der er en fast, hensigtsmæssig proces for brug af elevplaner Fokus holdes på, hvor meget og hvordan eleven udvikler sig Forældrene får at vide, når en elevs mål er nået, og der bliver sat et nyt Lærerne fortæller ikke kun om barnets faglige udvikling, men også om dets motivation, trivsel og selvstændighed Skolen bruger flere medier til at informere forældrene Skolen holder en læredag, hvor eleverne skal lære forældrene, hvad de har lært Forældrene kender deres barns uddannelsesparathed

20 Forældremøder Skolen gør en indsats for at få flere til at deltage i møderne Temamøder om et bestemt emne Forældrene inddrages i at planlægge forældremøderne Eleverne inddrages i at planlægge forældremøderne Lærere og (kontakt)forældre skiftes til at være ordstyrere på møderne Forældremøderne bruges til at præsentere forældrene for hinanden De første forældremøder bruges til at aftale, hvordan man gør som forældre, hvis man bliver bekymret for et andet barn En del af forældremødet bruges på at arbejde i grupper, som diskuterer et emne, som forældrene har valgt Lærerne bruger metoder fra undervisningen

21 Skole-hjem-samtaler Forældre og elev har haft mulighed for at forberede sig på samtalen Skole-hjem-samtalen er grundigt forberedt Eleven fremlægger selv, hvordan han eller hun har udviklet sig siden sidst Tiden bruges på at samtale, frem for at fremlægge Alle lærere deltager på et tidspunkt i skole-hjem-samtalerne Samtalerne holdes som en café, hvor den enkelte elev sammen med sine forældre kan besøge forskellige fagcafeer Nogle af samtalerne konverteres til hjemmebesøg Samtalerne holdes i forbindelse med Åbent Hus-arrangementer

22 Forældrenes deltagelse i skolens liv og barnets skolegang Undervisningen er åben for forældrene Skolen har en forældrebank Der afholdes en årlig forældreunderviser-dag Lærerne henviser til små instruktionsvideoer, som forældre og børn kan se sammen inden timen Hver klasse har sine egne trivselsgrupper Skolen afholder en årlig arbejdsdag Skolens lokaler er åbne for forældrestyrede aktiviteter Skolen har en forældreforening

23 Skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet Det er klart formuleret hvilke ansvar skolen har og forældrene har. Ledelse, lærere og forældre er alle bevidste om de enkeltes ansvar Alle elever får en velkomstfolder Ansvaret afspejler skolens værdiregelsæt Ansvaret afspejler skolens mål Ansvaret afspejler skolens mission

24 I kan reflektere over følgende spørgsmål Hvilke forventninger har vi til forældrenes deltagelse i forældremøder og andre aktiviteter? Hvilket ansvar har forældrene for, at deres barn er undervisningsparat, når det møder? Hvor meget og hvordan kan skolen forlange, at forældrene støtter deres barns læring? Hvilke krav kan forældrene stille til skolens information? Hvordan og hvor meget skal skolen informere om målene for det enkelte barns læring?

25 Skole-hjem-samarbejde Hvordan?

26 Det videre arbejde med skole-hjem-samarbejde Hvad er planen for det fremadrettet arbejde?

27 Materialer De to hæfter: Skolebestyrelse - Udgivelser I forbindelse med udarbejdelse af principper er det en god ide at bruge dette skema, når I går i gang med at lave et princip: Refleksionsskema For at blive effektfulde, skal principperne følges op af handleplaner, tilsyn og evaluering. Brug dette skema: Plan for implementering Se desuden Skole og forældres inspirationsmateriale om principper på:

28 Afslutning og afrunding Skolebestyrelsen -en del af skolens ledelse

29 Yderligere inspiration, ideer og rådgivning Rådgivning og sparring for skolebestyrelsesmedlemmer Hverdag mellem kl TLF: eller mail:

30

31

32 Tak for nu! Michael Dyrehave