AARHUS UNIVERSITET. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Miljøstyrelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AARHUS UNIVERSITET. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Miljøstyrelsen"

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Miljøstyrelsen Bestillingen: Foreløbig effekt- og økonomivurdering af minivådområder med filtermatrice NaturErhvervstyrelsen og Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (nu Landbrugsog Fiskeristyrelsen, resp. Miljøstyrelsen) har den 13. oktober 2016 fremsendt bestilling til DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, på en vurdering af om det er muligt at angive en gennemsnitlig, forskningsbaseret N-effekt og omkostningseffektivitet for minivådområder med filtermatrice, som kan ligge til grund for en foreløbig godkendelse af virkemidlet, således at det kan bringes hurtigere i anvendelse. Den skriftlige besvarelse der vedlægges, er udarbejdet af Seniorforsker Charlotte Kjærgaard, Institut for Agroøkologi, DCA, Aarhus Universitet og Seniorforsker Carl Christian Hoffmann, Institut for Bioscience, DCE, Aarhus Universitet. Søren Marcus Pedersen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, har, i samarbejde med de to forfattere, varetaget de økonomiske analyser. Samtidig vedlægges en intern projektrapport, med mere detaljerede beregninger. Denne interne rapport er IPR beskyttet, hvilket indebærer at rapporten og dens indhold og resultater ikke må anvendes, præsenteres, videreformidles eller lignende til 3. part uden alle forfatteres samtykke. Forfatterne har tilkendegivet, at de gerne bidrager med præsentation af det underliggende data- og vidensgrundlag samt beregninger. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Bjørn Molt Petersen Specialkonsulent Dato 8. februar 2017 Mobiltlf.: Fax: bjorn.molt.petersen@dca.au.dk Afs. CVR-nr.: Reference: bmp Journal Side 1/1 Denne besvarelse er udarbejdet som led i Aftale mellem Aarhus Universitet og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening m.v. ved Aarhus Universitet, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Venlig hilsen Bjørn Molt Petersen DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé Tjele Tlf.: Fax: dca@au.dk

2 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, 8. februar 2017 Foreløbig effekt- og økonomivurdering af minivådområder med filtermatrice (biofilter) Charlotte Kjærgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Carl Christian Hoffmann, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Søren Marcus Pedersen, Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet, har bidraget med omkostningseffektivitetsanalyser i samarbejde med Charlotte Kjærgaard og Carl Christian Hoffmann. Bestillingen NaturErhvervstyrelsen (NAER) / Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) har i bestilling 13. oktober 2016 bedt DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om en foreløbig vurdering af gennemsnitlig N- effekt (kg N/ha) og omkostningseffektivitet (kr./kg N) forbundet med virkemidlet minivådområder med filtermatrice. Vurderingen skal baseres på resultater fra etablerede pilotprojekter. Forudsætninger for effekt skal kort beskrives, og der ønskes en kort redegørelse for risici for utilsigtede virkninger på miljø og klima samt evt. håndtering af disse problematikker. Baggrunden for bestillingen er en vurdering af om det er muligt på det foreliggende datagrundlag at angive en gennemsnitlig forskningsbaseret N-effekt og omkostningseffektivitet for minivådområder med filtermatrice, som kan ligge til grund for en foreløbig godkendelse af virkemidlet (fast-track godkendelse), således at det kan bringes hurtigere i anvendelse. Beskrivelse af opgaven På baggrund af den eksisterende monitering af relevante fuldskala filtermatriceanlæg på danske lokaliteter ønskes: 1) Foreløbig vurdering af gennemsnitlig N-effekt (kg N/ha) for minivådområder med filtermatrice, herunder angivelse af forslag til en N-effekt i lyset af det begrænsede datagrundlag 2) Foreløbig vurdering af omkostningseffektivitet (kr/kg N) for minivådområder med filtermatrice. Denne vurdering skal koordineres med IFRO. 3) Kort beskrivelse af forudsætninger for effekt såsom placering, opholdstid, krav til design af anlæg og prædiktion af drænafstrømning 4) Kort redegørelse for risici for utilsigtede virkninger på miljø og klima samt evt. håndtering 5) Kort redegørelse for økonomisk risiko i forbindelse med investering i anlæg, herunder om anlægget evt. kan konverteres til et minivådområde med åbne bassiner, hvis effekten udebliver eller der er andre utilsigtede virkninger 6) Kort beskrivelse af program for monitering, dvs. omfang, antal år, økonomi, herunder hvilke krav der stilles til design for at anlægget kan moniteres Der ønskes et kort notat på dansk med kun de allervigtigste litteraturhenvisninger ca. 3-6 sider. 1

3 Baggrund for besvarelsen Baggrunden for den konkrete besvarelse tager udgangspunkt i de resultater, der er opnået i regi af de to forskningsprojekter SupremeTech ( og idræn ( I forbindelse med det Strategiske Forskningsrådsprojekt SupremeTech er der i perioden er gennemført kontrollerede laboratorieforsøg samt fuldskala feltforsøg med forskellige typer af filtermatricer (biofiltre), hvor der er opnået viden om virkemiddelseffekter og forudsætninger for disse samt afledte effekter. I forbindelse med GUDP-projektet idræn er der i perioden forsket i udvikling og optimering af effekten af drænfilterløsninger, herunder biofiltre, til rensning af drænvand. Flere af resultaterne fra disse projekter er publiceret internationalt, mens de seneste resultater fra de flerårige feltforsøg netop er sammenskrevet eller i publiceringsproces med henblik på videnskabelig publicering. Da disse publikationer endnu ikke er tilgængelige er de mest centrale resultater af relevans for denne besvarelse sammenfattet i den interne projektrapport (Kjærgaard & Hoffmann, 2017). Detaljerede oplysninger, der danner baggrund for den konkrete besvarelse, kan således findes i Kjærgaard & Hoffmann (2017), eller i de publikationer der henvises til i denne rapport. Den interne rapport er en opsummering af endnu ikke-publicerede/offentliggjorte forskningsresultater fra de to eksternt finansierede forskningsprojekter (SupremeTech og idræn). Det understreges derfor at den interne rapport inkl. resultater skal behandles i henhold til de gældende regler for IPR (intellectual Property Rights). Dette betyder, at rapporten og rapportens indhold/resultater ikke må anvendes, præsenteres, videreformidles eller lignende til 3. part uden alle forfatteres samtykke. Besvarelse af bestilling I det følgende besvares kort de konkrete spørgsmål, der er adresseret i bestillingen fra NAER/SVANA. 1. Foreløbig vurdering af gennemsnitlig N-effekt (kg N/ha) Resultater fra SupremeTech og idræn har dokumenteret at: Biofiltre kan reducere årlige kvælstoftab via dræn fra 45 % for de dårligste til 60 % for de bedst fungerende filtre. Virkemiddel-effekten afhænger af hydraulisk opholdstid (HRT), temperatur (TEMP) samt filterdesign. Der er på baggrund af SupremeTech resultaterne udviklet modeller, der kan estimere den årlige N-reduktion som funktion af de styrende variable HRT, TEMP og filterdesign (Hoffmann & Kjærgaard, 2017; opsummeret i Kjærgaard & Hoffmann, 2017). Anvendelse af SupremeTech-modellerne på eksisterende aktuelle drændatatidsserier fra forskellige danske geo- og klimaregioner har givet grundlag for at estimere den gennemsnitlige årlige N-reduktion i biofiltre som funktion af filterareal for konkrete drænoplande, samt effekten af klimatiske variationer på virkemiddelseffekten for perioden Modellerne kan således anvendes operationelt til at fastlægge biofilterarealet på en given lokalitet, med henblik på at opnå en forventet årlig N-reduktion. Scenarieanalyser for jyske lokaliteter karakteriseret ved drænafstrømning i perioden oktober-juni viser at der kan opnås en gennemsnitlig årlig N-reduktion på 50 % ved et filterareal på 0,2-0,25 % af drænoplandet. Højere effekter kan opnås på lavbund-flade lokaliteter med helårlig drænafstrømning (høj basis vandføring) ved samme filterareal. Eksempler på lavere effekter ses for lokaliteter, hvor drænafstrømningen er begrænset til vinterperioden (november til marts), hvor der for de analyserede sydøst-sjællandske lokaliteter kræves et filterareal på min. 0,5 % af oplandet for at opnå en 50 % årlig N-reduktion. Resultater fra Kjærgaard et al., 2017; opsummeret i Kjærgaard & Hoffmann,

4 Scenarieanalyser af eksisterende aktuelle dræntidsserier viser gennemsnitlige N-effekter fra 13 analyserede jyske lokaliteter på kg N/ha filterareal, svarende til 12 kg N pr ha drænopland ved et filterareal på 0,25 % af oplandet (dvs m 2 filterareal ved 100 ha opland). Scenarieanalysen viser maksimum N-effekter på kg N/ha filterareal svarende til kg N/ha drænopland, og minimum N-effekter på kg N/ha filterareal, svarende til 5,5-8 kg N/ha drænopland (Resultater fra Kjærgaard et al., 2017; opsummeret i Kjærgaard & Hoffmann, 2017 (Tabel 1)). 2. Foreløbig vurdering af omkostningseffektivitet Scenarieanalyser af virkemiddelseffekten samt omkostningseffektiviteten ved anvendelse af biofiltre til rensning af drænvand er beskrevet i Kjærgaard et al. (2017), og de væsentligste resultater er opsummeret i Kjærgaard & Hoffmann (2017). Analysen er baseret på standard økonomiske omkostninger ved etablering af biofiltre jf. retningslinjer for konstruktion af biofiltre fra SupremeTech og idræn, estimerede vedligeholdelsesudgifter samt gennemsnitlige årlige virkemiddelseffekter fra scenarieanalysen. Forudsætningerne for omkostningseffektivitets-analysen samt resultaterne er beskrevet i Kjærgaard et al., 2017, og opsummeret i Kjærgaard & Hoffmann, 2017a. Med udgangspunkt i det aktuelle datagrundlag viser analysen en variation i omkostningseffektiviteten fra 24 kr/kg N til 256 kr/kg N afhængigt af omfang af N- transport via dræn, N-reduktionseffektivitet og omkostninger ved etablering af anlæg (Resultater fra Kjærgaard et al., 2017; opsummeret i Kjærgaard & Hoffmann, 2017 (Tabel 2)). 3. Beskrivelse af forudsætninger for effekt Forudsætningerne for virkemiddelseffekten som beskrevet i Kjærgaard & Hoffmann (2017) er: Korrekt dimensionering af biofilter i forhold til det bidragende drænopland. SupremeTech-modellerne kan anvendes operationelt til estimering af det nødvendige filterareal for at opnå den tilsigtede virkemiddelseffekt (Kjærgaard et al., 2017). Biofiltret skal konstrueres, så den hydrauliske kapacitet matcher de lokale afstrømningsforhold. Hvor der ikke er tilstrækkelig hydraulisk gradient, kan der anvendes pumpe. Etablering af et stuvningsbassin i tilknytning til et biofilter kan bidrage til at udjævne drænafstrømningsfluktuationer (peak flow), og dermed bidrage til at sikre at filtrets hydrauliske kapacitet matcher vandføringen. En sådan løsning bliver i regi af idræn-projektet testet på et kombinationsfilter i perioden Der er signifikant forskel på N-reduktionseffektiviteten ved forskellige filterdesigns (10-15 % i årlig N- reduktion mellem den bedste horisontale og det dårligste vertikale filter (Hoffmann & Kjærgaard, 2017). Valg af biofilterdesign og filterkonstruktion har indflydelse på de negative afledte effekter i form af drivhus-gasemissioner (N 2 O, CH 4 ) (Bruun et al., 2017), samt sulfidproduktion (Hoffmann & Kjærgaard, 2017). 3

5 4. Redegørelse for risici for utilsigtede virkninger på miljø og klima Utilsigtede effekter på vandmiljø og klima er relateret til den anaerobe metabolisme der foregår i det reducerende aktive biofilter, hvor ilten hurtigt forbruges og hvor de øvrige oxiderede forbindelser (elektron acceptorer) også kan omdannes til mere reducerede forbindelser herunder dannelse af sulfid og drivhusgasser (N 2 O og CH 4 ). Grundlæggende er der tale om de samme biogeokemiske processer som forekommer i større eller mindre udstrækning i naturlige vådområder: (i) Iltforbrug: Biofiltre forbruger effektivt O 2 i drænvandet, og udløbskoncentrationerne er generelt ~0 hele året. Geniltning af udløbsvandet efter SupremeTech design sikrer en gennemsnitlig geniltning på ca. 65 % med % geniltning som minimum, inden det rensede vand ledes videre i drænsystemet eller ud i vandløbet (Hoffmann & Kjærgaard, 2017). Imidlertid er de ekstreme koncentrationsniveauer vigtigere end gennemsnitsniveauer, ligesom varigheden af særlige iltforhold er af betydning. Generelt er fisk og smådyr de mest følsomme organismegrupper overfor lave iltkoncentrationer. Jævnfør de engelske UPM standarder for udledning af spildevand og en modificeret version heraf, anvendt i Holland, må hændelser med varighed >24 timer ikke antage minimumværdier af iltkoncentrationer under hhv. 6 ~ 60 % mætning (UPM) og 7 ~ 70 % mætning (Holland) for at kunne overholde direktivforpligtelserne jævnfør VRD. I begge standarder beskrives, at minimumkoncentrationer skal øges til 9 mg/l (~90 % mætning) hvis der er særligt følsomme forhold såsom ørred- eller laksegydebanker. Hvis en minimumsmætning i udløbsvand svarer til % kan det omsættes til aktuelle koncentrationer på < 5 mg/l i dagtimer og < 3-4 mg/l i nattetimer om sommeren (100 % mætning svarer ca. til 10 mg/l). Hvad iltkoncentrationen bliver i vandløbet afhænger naturligvis af størrelsen af filterbidraget ift. den samlede vandføring (dvs. det samlede filterareal af et eller flere biofiltre indenfor én vandløbsstrækning), og hvor lang en strækning der påvirkes af lave iltkoncentrationer afhænger især af vandets turbulens. Ved implementering af biofiltre skal der således være krav om at geniltningen af udløbsvandet fra biofiltre skal øges over kritiske minimumskoncentrationer. (ii) Temperatur: Biofiltre bidrager ikke til målbare temperaturændringer i udløbsvand i forhold til indløbsvand på noget tidspunkt af året (Hoffmann & Kjærgaard, 2017). (iii) Organisk stof: Resultater fra SupremeTech har dokumenteret, at der kun i første år efter etablering var en begrænset netto-udledning af organisk stof (TOC) fra biofiltre, mens der i andet måleår ikke blev observeret nogen netto-udledning af TOC. Der synes således ikke at være problemer med udledning af TOC fra biofiltre efter SupremeTech design (Hoffmann & Kjærgaard, 2017). (iv) Biologisk Iltforbrug (BI 5 ): Der er fundet en stigning i BI 5 efter biofiltret. Stigningen i BI 5 er dog markant reduceret i andet år efter etablering med udløbskoncentrationer på 2,0-4,7 mg O 2 L -1 ved indløbskoncentrationer på 1,1-1,3 mg O 2 L -1. Efter geniltningen på gennemsnitligt 65 % er BI 5 reduceret yderligere til 1,9 mg O 2 L -1. Resultaterne antyder, at BI 5 målingerne efter biofiltrene er et udtryk for iltforbruget ved oxidation af de reducerede forbindelser der følger udløbsvandet (Hoffmann & Kjærgaard, 2017). Generelt er gennemsnitlige BI 5 koncentrationer omkring 2 mg O 2 L -1 forbundet med markante reduktioner (>50 %) i forekomst af en række ilt-følsomme arter af især vårfluer, døgnfluer og slørvinger (Friberg et al., 2010). I et netop udarbejdet notat (Baattrup-Pedersen et al., 2016) blev det endvidere vist, at sandsynligheden for økologisk målopfyldelse (målt med DVFI Dansk Vandløbsfaunaindeks) aftager med stigende BI 5 koncentrationer. 4

6 Ved BI 5 koncentrationer omkring 2 mg O 2 L -1 er sandsynligheden for målopfyldelse reduceret til 60 %. Derfor vil de målte stigninger i BI 5 kunne have betydning for den økologiske tilstand på nedstrøms beliggende vandløbsstrækninger. Dette understreger således den helt afgørende betydning af at sikre at geniltningen af udløbsvandet fra biofiltre skal øges, så kritiske minimumskoncentrationer af ilt undgås. I SupremeTech projektet er optimering af iltningsgraden ikke forsøgt, men det vil kunne opnås med teknisk set relativt enkle midler. (v) Sulfid-dannelse: En N-reduktionseffektivitet >90 % bidrager til reduktion af sulfat til gasformigt sulfid (H 2 S). Sulfid (også kaldet sumpgas) i lave koncentrationer lugtes meget tydeligt og kan medføre ubehagelige lugtgener for evt. naboer (lugter som rådne æg). Høje koncentrationer af sulfid kan være toksisk/dødeligt ved indånding for mennesker og dyr. Målinger af opløst sulfid ved SupremeTech anlægget viser, at der er tale om meget lave sulfid-koncentrationer (0-7,4 mg/l). Sulfid opløst i udløbsvandet omdannes hurtigt til elementært svovl ved geniltningen og er synligt i form af hvide belægninger (liglagen) på de første meter efter udløbet. Problemet med sulfiddannelse er således relateret til forbruget af ilt (jf BI 5 ), der fordrer en effektiv geniltning, samt af visuel og æstetisk karakter, samt i forhold til lugtgener, men det bør tilsigtes at nedbringe sulfiddannelsen. Sulfidproblemerne vil være størst på arealer med helårsafstrømning, høje sulfatkoncentrationer i drænvand i kombination med en N-reduktionseffektivitet > 90 %. Der arbejdes i SupremeTech og idræn projekterne med tiltag til at nedbringe sulfiddannelsen i biofiltre. (vi) Drivhusgasser: En anden følgevirkning af de stærkt reducerende forhold i biofiltre er dannelse af metan (CH 4 ). Målinger på SupremeTech anlæggene demonstrerede emission af CH 4 i form af gastab samt tab af CH 4 opløst i udløbsvandet (Bruun et al., 2017). Efterfølgende pilotforsøg på testanlægget har dog dokumenteret, at CH 4 gasemissioner kan reduceres fuldstændigt ved at introducere en effektiv oxidationszone (ikke-publicerede resultater). Derudover er der udtænkt løsninger, der potentielt kan nedbringe tab af opløst CH 4. Der er også konstateret tab af lattergas (N 2 O) fra testanlæggene. Målinger over ét år demonstrerede at gasformige N 2 O emissioner generelt er tæt på ~0 (-0,012 og 0,018 g N m -2 år -1 ), hvorimod tab af opløst N 2 O med udløbsvandet udgjorde 2,2-5,5 % af den totale nitrat-n reduktion (Bruun et al., 2017). En foreløbig vurdering af flerårige resultater (Hoffmann og Kjærgaard, ikke publiceret) tyder dog på, at der er perioder hvor N 2 O tab er væsentligt mindre (~0,4 % af den totale N-reduktion) end resultaterne fra Bruun et al., I forbindelse med de igangsatte pilotforsøg til reduktion af sulfid og metan undersøges endvidere effekten på dannelsen af N 2 O og den efterfølgende udledning af opløst N 2 O. Samtidig indikerer helt nye målinger, at der på lokaliteter med tilførsel af N 2 O via drænvandet, kan være en netto-reduktion af N 2 O i biofiltre. (vii) Fosfor (P): Foreløbige resultater fra SupremeTech anlægget har demonstreret et tab af fosfor (P) i form af fosfat (PO 4 -P) fra filtret i opstartsperioden. Dette tab er relateret til P-indholdet i træflisen. Resultaterne viser samtidig, at der sker retention af partikulært P fra drænvandet fra forsøgsstart, og SupremeTech resultaterne antyder efter flere års målinger, at biofiltre over tid har en nettotilbageholdelse af P. I sommerperioder med stærkt reducerede forhold er der fundet høje PO 4 -P koncentrationer i udløbsvandet, men problemet er kun kvantitativt betydende for anlæg med betydende sommervandføring. Samtidig forventes det, at tiltag der øger redox-potentialet i sommermånederne (tiltag der minimerer sulfid- og metan-dannelse), også vil minimere P-frigivelsen i 5

7 denne periode. Monitering af P effekten er således afgørende i forbindelse med monitering af de biofiltre der igangsættes, med henblik på at sikre at biofiltre ikke bidrager til en øget P-udledning. 5. Redegørelse for økonomisk risiko Den økonomiske investering ved etablering af biofiltre omfatter: (i) en udgravning af bassin i 1 m dybde med et overfladeareal på ca. 0,25 % af drænoplandet (afhængigt af oplandstype) i tilknytning til det eksisterende drænsystem, (ii) rørarbejde og etablering af iltningsbrønd i udløb, og (iii) etablering af biofilter. Evt. kan en del af filtervolumen erstattes med et dynamisk stuvningsbassin (ikke-afsluttet forsøg, idræn). De standardøkonomiske enhedspriser for disse udgiftsposter er beskrevet i Kjærgaard et al., Ved korrekt konstruktion af biofiltre jf. retningslinjer fra SupremeTech og idræn forventes der ikke at være risiko for, at virkemiddelseffekten ikke kan opnås. Det bør dog understreges, at virkemiddelseffekten forudsætter en korrekt konstruktion og dimensionering af biofiltret, som beskrevet under virkemidlets forudsætninger. Samtidig er det væsentligt at biofiltret konstrueres således at negative afledte effekter minimeres. Et biofilteranlæg kan konverteres til et minivådområde med åbne bassiner. En konvertering af biofilter til åbne bassiner vil kræve (i) bortgravning af filter (flis), og (ii) udgravning af bassin svarende til de vejledende 1 % af oplandet for åbne bassiner. Bemærk at de åbne bassiner har 1 m dybe zoner adskilt af 0,3 m lavvandede zoner. Den økonomiske risiko vil være relateret til udgifter ved indkøb, udlægning og bortgravning af selve flis-filtret, hvor udgiften er proportional med filtervolumen. Alternativ kan dele af biofiltret bibeholdes ved etablering af minivådområde med åbne bassiner. En del af rørarbejdet vil være overflødigt, ligesom iltningsbrønden er overflødig, men her er der tale om mindre omkostninger. De ekstra udgifter til udgravning af et større vådområde ville være indeholdt i omkostninger til etablering af minivådområde med åbne bassiner, og kan således ikke betragtes som en økonomisk risiko. Det er selvfølgelig ikke uvæsentligt at sikre, at der vil være plads til en udvidelse af minivådområdets areal til 1 % af drænoplandet. 6. Beskrivelse af program for monitering Ved en fast-track godkendelse, i forbindelse med at biofiltre ønskes bragt hurtigere i anvendelse, anbefales det, at igangsætte en basis monitering på udvalgte biofiltre med henblik på at sikre et bredere repræsentativt datagrundlag dækkende geo- og klimaregioner, som beskrevet i Kjærgaard & Hoffmann (2017), sikre viden om langtidseffekter, samt at sikre robust evidens for at tekniske konstruktioner kan minimere negative afledte effekter i form af produktion af sulfid og drivhusgasser (Kjærgaard & Hoffmann, 2017). Forslag til en basismonitering omfatter. Udvælgelse af biofiltre dækkende repræsentative geo- og klimaregioner Måling af vandføring (elektromagnetisk flow-måler med batteripakke eller tilsluttet el-nettet) Klimastation med nedbørsmåler inkl. datalogger og temperaturlogger Automatisk vandprøvetagning i ind- og udløb vha. ISCO-prøvetagere. Vandprøver afhentes hver 3. uge af autoriserede teknikkere, der samtidig tilser anlægget, tapper dataloggere og laver in situ feltmålinger (basis kemi). 6

8 I forhold til at sikre datagrundlagets anvendelighed til at underbygge og validere biofilter-modellernes generelle anvendelighed anbefales en moniteringsstrategi bestående af tidsproportional prøvetagning med høj tidslig opløsning, og hvor prøverne efterfølgende puljes til færre prøver i akkrediteret laboratorie (jf. drænafstrømningshydrografen), således at antallet af analyser reduceres til et minimum. Det årlige antal prøver forventes at ligge i størrelsesorden prøver i hhv. ind- og udløb pr. anlæg. Denne analysestrategi muliggør en senere fastlæggelse af sammenhængen mellem styrende variable og reduktionseffektivitet (Hoffmann & Kjærgaard, 2017). Prøverne analyseres ved en basis monitering som udgangspunkt for total N (TN), og total P (TP) samt PO 4 -P og udvalgte punktprøver analyseres for TOC og BI 5. Disse moniteringsdata skal være tilgængelige for forskningsverdenen, så resultaterne kan indgå i fremtidig rådgivning for en mere permanent ordning. Med henblik på at sikre data- og vidensgrundlaget for at tekniske konstruktioner kan minimere negative afledte effekter i form af produktion af sulfid- og drivhusgasser (N 2 O og CH 4 ) skal bør disse elementer indgå i moniteringen ved udtagning af punktprøver (Hoffmann & Kjærgaard, ikke-publicerede data). De negative afledte effekter forventes at blive minimeret, hvis biofiltrene konstrueres jf. retningslinjer fra basis af det modificerede SupremeTech design. 7. Referencer Baattrup-Pedersen, A., Kjeldgaard, A., Jepsen, N., Nielsen, J., Rasmussen, J.J., Andersen, H.E. & Larsen, S.E Opdatering af naturfaglige kriterier for afgrænsning af vandløb. Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Bruun, J., Hoffmann, C. C. & Kjaergaard, C Convective transport of dissolved gases determines the fate of the greenhouse gases produced in reactive drainage filters. Ecol. Eng. 98, 1-10 Friberg, N., Skriver, J., Larsen, S.E., Pedersen, M.L., Buffagni, A Stream macroinvertebrate occurrence along gradients in organic pollution and eutrophication. Freshwater Biology 55: Hoffmann, C.C. & Kjaergaard, C Nitrogen reduction in full-scale permeable woodchips based filters targeting agricultural drainage water (working title). Draft manuscript. Kjærgaard, C. & Hoffmann, C.C Vurdering af kvælstofeffekt, virkemiddelsscenarier og omkostningseffektivitet ved anvendelse af minivådområder med filtermatrice (biofiltre). Intern afrapportering af forskningsresultater fra Det Strategiske Forskningsrådsprojekt SupremeTech ( ) og GUDP-projektet idræn ( ), 14 sider. Kjærgaard, C., Hoffmann, C.C., Iversen, B.V., Gachango, F.G. & Pedersen, S.M., Scenario analysis of the nitrogen mitigation potential and cost-efficiency of full-scale woodchips based filters targeting agricultural drainage water (working title) (In prep.). 7

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne

Læs mere

Optimeret kvælstoffjernelse i matricevådområde

Optimeret kvælstoffjernelse i matricevådområde Optimeret kvælstoffjernelse i matricevådområde På baggrund af resultater og erfaringer opnået i forskningsprojektet SupremeTech er konceptet for matricevådområder blevet videreudviklet i GUDP-projektet

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til AU-besvarelsen Foreløbig effekt- og økonomivurdering af

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 AARHUS

Læs mere

Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand

Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand Charlotte Kjaergaard Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet MÅLRETTET REDUKTION AF DRÆNTAB (N, P) Fakta om dræn og dræntab

Læs mere

DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE

DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE Hvad ved vi om konstruerede vådområder? Charlotte Kjærgaard 1, Carl Chr. Hoffmann 2, Bo V. Iversen 1, Goswin Heckrath 1 Aarhus Universitet, Jordbrugsproduktion

Læs mere

Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab

Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab Seniorforsker Charlotte Kjærgaard Aarhus Universitet, Videnskab og Teknologi, Institut for Agroøkologi SUPREME-TECH, Det Strategiske Forskningsråd,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Minivådområder et nyt kollektivt virkemiddel

Minivådområder et nyt kollektivt virkemiddel Minivådområder et nyt kollektivt virkemiddel I Danmark er minivådområder med overfladestrømning netop godkendt som det første målrettede drænvirkemiddel. Der er i regi af Fødevare og Landbrugspakken under

Læs mere

Att. Heidi Egø Kryl og Sanne Lund Kolenda Slagelse kommune Rådhuspladsen Slagelse. 10. april 2017

Att. Heidi Egø Kryl og Sanne Lund Kolenda Slagelse kommune Rådhuspladsen Slagelse. 10. april 2017 Att. Heidi Egø Kryl og Sanne Lund Kolenda Slagelse kommune Rådhuspladsen 11 4200 Slagelse 10. april 2017 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde med filtermatrice på Gyldenholm

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima

Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima Bioscience AARHUS UNIVERSITET Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima Carl Christian Hoffmann, Institut for Bioscience Aarhus Universitet Vandløbs restaurering Retablering af vådområder

Læs mere

Projektet Minivådområder med filtermatrice (MMM)

Projektet Minivådområder med filtermatrice (MMM) Foulum 15 maj 2017 Projektet Minivådområder med filtermatrice (MMM) på Gyldenholm gods Projektleder seniorforsker Finn Plauborg Tel.: +45 87157714 Mobile: +45 22181809 Email: finn.plauborg@agro.au.dk Skype

Læs mere

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Læs mere

Vejen Kommune Natur & Landskab Højmarksvej Holsted

Vejen Kommune Natur & Landskab Højmarksvej Holsted Vejen Kommune Natur & Landskab Højmarksvej 20 6670 Holsted 30-07-.2019 Ansøgning om til etablering af minivådområde hos Egil Miang, Rundkærvej 2 6630 Rødding, CVR-nr.: 25770927 Den første februar 2018

Læs mere

Att. Mette Højby Petersen Nordfyns Kommune Østergade Bogense 30. juni 2017

Att. Mette Højby Petersen Nordfyns Kommune Østergade Bogense 30. juni 2017 Att. Mette Højby Petersen Nordfyns Kommune Østergade 23 5400 Bogense 30. juni 2017 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde med filtermatrice på Hofmansgave, Hofmansgavevej 27, 5450

Læs mere

Vurdering af omkostningseffektiviteten ved minivådområder med infiltrationsmatrice Jacobsen, Brian H.; Gachango, Florence Gathoni

Vurdering af omkostningseffektiviteten ved minivådområder med infiltrationsmatrice Jacobsen, Brian H.; Gachango, Florence Gathoni university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af omkostningseffektiviteten ved minivådområder med infiltrationsmatrice Jacobsen, Brian H.; Gachango, Florence Gathoni Publication date: 2013

Læs mere

Anlægget ønskes placeret på ejendomsnummer: , matrikel 286a Diernæs, Hoptrup. Haderslev kommune.

Anlægget ønskes placeret på ejendomsnummer: , matrikel 286a Diernæs, Hoptrup. Haderslev kommune. Att. Peter Erfurt Teknik og Miljø. Haderslev kommune Simmerstedvej 1A 6100 Haderslev Direkte telefon: 74342154 perf@haderslev.dk 01.02 2018 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af matrice minivådområde

Læs mere

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Landbrug og Lokaludvikling

Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Landbrug og Lokaludvikling Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Landbrug og Lokaludvikling Nytorv 11 6000 Kolding 18.07.2019 Ansøgning om tilladelse til etablering af minivådområde hos Søren Hansen, Frørup Landevej 23,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af to spørgsmål vedrørende udbygget notat (dateret 28/1 2015) om analyse af overlapstolerance i forbindelse

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende drænvandsundersøgelser i vinterhalvåret 2011/12 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 8. maj 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord

Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord Oplandskonsulenterne er en del af projektet Oplandsproces, som er støttet af Landbrugsstyrelsen under Miljø- og

Læs mere

Aarhus Universitet Inst. For Agroøkologi Blichers Allé 20, Postboks Tjele Att.: Finn Plauborg. Tilladelse til minivådområde ved Ellebæk

Aarhus Universitet Inst. For Agroøkologi Blichers Allé 20, Postboks Tjele Att.: Finn Plauborg. Tilladelse til minivådområde ved Ellebæk Aarhus Universitet Inst. For Agroøkologi Blichers Allé 20, Postboks 50 8830 Tjele Att.: Finn Plauborg Center for Teknik og Miljø Natur, Vej og Trafik Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk

Læs mere

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne

Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Indhold 1. Status for udledninger og påvirkninger 2. Hvordan er vi kommet hertil? 3. Alternative/supplerende

Læs mere

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne. Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører

Læs mere

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:

Læs mere

og nuværende specialkonsulent Klaus Horsted, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet.

og nuværende specialkonsulent Klaus Horsted, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedr. bestillingen: Undersøgelse af karakteren af trædepudeforandringer hos økologiske slagtekyllinger. Fødevarestyrelsen

Læs mere

Att: Teknik & Miljø Lemvig Kommune Rådhusgade Lemvig Lemvig

Att: Teknik & Miljø Lemvig Kommune Rådhusgade Lemvig Lemvig Att: Teknik & Miljø Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Lemvig 18.06.2019 Ansøgning om til etablering af minivådområde hos Jens Knudsen Troldborg, Engbjergvej 2, 7620 Lemvig, cvr 20085649 Den første

Læs mere

Vejen Kommune Teknik og Miljø Rådhuspassagen Vejen

Vejen Kommune Teknik og Miljø Rådhuspassagen Vejen Vejen Kommune Teknik og Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen 11.07.2019 Ansøgning om tilladelse til etablering af minivådområde hos Per Solgaard, Granhøjgårdvej 3, Veerst, 6600 Vejen. CVR nr.: 17829483. Den

Læs mere

Att. Teknik og Miljø Byggesag Prinsens Alle Viborg CC: Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand

Att. Teknik og Miljø Byggesag Prinsens Alle Viborg CC: Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand Att. Teknik og Miljø Byggesag Prinsens Alle 5 8800 Viborg CC: Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand 07.07 2017 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde med filtermatrice på Serupgård

Læs mere

Anlægget ønskes placeret på ejendomsnummer: Ejendomsnummer: , matrikel nr. 4a Lørup By, Ryslinge

Anlægget ønskes placeret på ejendomsnummer: Ejendomsnummer: , matrikel nr. 4a Lørup By, Ryslinge Att. Louise Abildtrup Byg, Faaborg-Midtfyn Kommune Mellemgade 15 5600 Faaborg 07.03 2018 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af matrice minivådområde hos Per Nordtorp Gultvedholm 1, 5772 Kværndrup.

Læs mere

Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler

Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet

Læs mere

Status for etablering af minivådområder i Danmark

Status for etablering af minivådområder i Danmark Status for etablering af minivådområder i Danmark Plantekongres 2019 Julie Rose Bang Fuldmægtig Landbrugsstyrelsen Hvorfor skal der anlægges minivådområder? Minivådområder er et nyt frivilligt N-virkemiddel,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr. bestillingen: Minivådområder med filtermatrice udkast til det faglige grundlag for krav til anlæg

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr. bestillingen: Minivådområder med filtermatrice udkast til det faglige grundlag for krav til anlæg AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Minivådområder med filtermatrice udkast til det faglige grundlag for krav til anlæg Landbrugsstyrelsen

Læs mere

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar

Læs mere

Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering

Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 21. marts 2013 DCA

Læs mere

Problemstillinger ved vandløbsindsatsen i vandplanerne

Problemstillinger ved vandløbsindsatsen i vandplanerne Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (Omtryk - Supplerende materiale) MPU alm. del Bilag 590 Offentligt Problemstillinger ved vandløbsindsatsen i vandplanerne Helle Borum, Heden & Fjorden Flemming Gertz,

Læs mere

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center

Læs mere

Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet

Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet København 2007 Grønland 2005 Elben, Dresden 2003 Bangladesh 2007 Klimaforandringer har mange effekter Effektparameter Temperatur

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Fødevarestyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Fødevarestyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Fødevarestyrelsen Vedrørende notat om prøvetagningsplan til undersøgelse af toksiske alger i Nordsøen i produktionsområder for søpølser

Læs mere

Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen

Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen Plantekongres, 15.-16. januar 2019, Herning Session 67. Forbedret kortlægning af kvælstofretentionen Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De Nationale Geologiske

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A )

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A ) AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A2704-12) Landbrugsstyrelsen har, i bestillingen

Læs mere

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA DCA Nationalt Center for Fødevarer

Læs mere

Kort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.

Kort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU. 19. juni 2017 Kort gennemgang af: IFRO-rapport nr. 258, Landbruget og vandområdeplanerne: Omkostninger og implementering af virkemidler i oplandet til Norsminde Fjord Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Bestillingen: Vurdering af vandområder for ensartethed for at fastsætte nye algeovervågningsområder i muslingebekendtgørelsen

Læs mere

Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger

Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger 23. juni 2016 Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger Der er stor interesse for drænvandsmålinger i landbruget, og landmænd efterspørger mulighed for at inddrage lokale

Læs mere

MÅLINGER I DRÆN MÅLEMETODER, MÅLEHYPPIGHED OG MÅLESIKKERHED

MÅLINGER I DRÆN MÅLEMETODER, MÅLEHYPPIGHED OG MÅLESIKKERHED MÅLINGER I DRÆN MÅLEMETODER, MÅLEHYPPIGHED OG MÅLESIKKERHED & BO V. IVERSEN, -AGRO ANKER LAJER HØJBERG, GEUS GITTE BLICHER MATHIESEN, -BIOS KVÆLSTOFTRANSPORT I DRÆN Forudsætning Vandføring i dræn (indlæg

Læs mere

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for

Læs mere

Status og proces for arbejdet med vandløb, jf. Fødevare- og landbrugspakken. Peter Kaarup Herning den 18. januar2017

Status og proces for arbejdet med vandløb, jf. Fødevare- og landbrugspakken. Peter Kaarup Herning den 18. januar2017 Status og proces for arbejdet med vandløb, jf. Fødevare- og landbrugspakken Peter Kaarup Herning den 18. januar2017 Aftalen om en Fødevare- og landbrugspakke (FLP) FLP-aftale indgået mellem V-LA-K-DF den

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 170 Offentligt. Kriterier for vandløb omfattet af vandplanlægningen

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 170 Offentligt. Kriterier for vandløb omfattet af vandplanlægningen Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 170 Offentligt Kriterier for vandløb omfattet af vandplanlægningen Aftalen om en Fødevare- og landbrugspakke (FLP) FLP-aftale indgået mellem V-LA-K-DF

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?

Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet? Målrettet regulering - hvor, hvordan, hvorfor? Mandag den 31. oktober, Frederiksberg Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet? Seniorforsker Anker

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Vedr.: Retningslinjer for etablering af konstruerede minivådområder med overfladestrømning Design

Læs mere

Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden

Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden 2007-14 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Søren E. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen

Læs mere

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret

Læs mere

Biologiske vandløbsundersøgelser

Biologiske vandløbsundersøgelser Biologiske vandløbsundersøgelser Et redskab til at målrette indsatsen over for forringet vandløbskvalitet Eva Marcus EMAR@orbicon.dk Christian Ammitsøe CHA@vandcenter.dk Præmisser Vandplanen (vandområdeplanen)

Læs mere

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens

Læs mere

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET

STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET AARHUS STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET Christen Duus Børgesen Seniorforsker Aarhus universitet, Institut for Agroøkologi. Majken Deichnann. Institut for Agroøkologi, AU,

Læs mere

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen? at måle afstrømningen detaljeret Institut for BioScience Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelserne? Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for BioScience, Aarhus Universitet Data fra drænmålinger

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

DRÆN: KORTLÆGNING OG AFSTRØMNINGSDYNAMIK

DRÆN: KORTLÆGNING OG AFSTRØMNINGSDYNAMIK DRÆN: KORTLÆGNING OG AFSTRØMNINGSDYNAMIK BO V. IVERSEN BIDRAGSYDERE, Inst. for Agroøkologi Charlotte Kjærgaard Rasmus Jes Petersen Anders Bjørn Møller, Inst. for Geoscience Steen Christensen Keld Rømer

Læs mere

Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde hos Hvelplund Agro, Kjelstrupvej 37, 7700 Thisted.

Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde hos Hvelplund Agro, Kjelstrupvej 37, 7700 Thisted. Thisted Kommune Plan og Miljø Kirkevej 9 7760 Hurup 20-04-2018 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde hos Hvelplund Agro, Kjelstrupvej 37, 7700 Thisted. Den første februar 2018

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

VEJLEDNING TIL INTERESSENTINDDRAGELSE VED PLACERING AF DRÆNFILTERLØSNINGER FOTOGRAF: FLEMMING GERTZ, SEGES

VEJLEDNING TIL INTERESSENTINDDRAGELSE VED PLACERING AF DRÆNFILTERLØSNINGER FOTOGRAF: FLEMMING GERTZ, SEGES VEJLEDNING TIL INTERESSENTINDDRAGELSE VED PLACERING AF DRÆNFILTERLØSNINGER FOTOGRAF: FLEMMING GERTZ, SEGES INDHOLD Indledning... 3 Formålet med drænfilterløsninger... 4 Anvendelsesperspektiver for drænfilterløsninger

Læs mere

Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS

Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS INDHOLD Overordnet fokus Faglige projekter herunder status på igangværende projekter vedr. virkemidler

Læs mere

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience

Læs mere

SKOVREJSNING VÅDOMRÅDER MINIVÅDOMRÅDER MILJØVIRKEMIDLER MED TILSKUD PÅ DIN BEDRIFT

SKOVREJSNING VÅDOMRÅDER MINIVÅDOMRÅDER MILJØVIRKEMIDLER MED TILSKUD PÅ DIN BEDRIFT SKOVREJSNING VÅDOMRÅDER MINIVÅDOMRÅDER MILJØVIRKEMIDLER MED TILSKUD PÅ DIN BEDRIFT MINIVÅDOMRÅDE PÅ DIN BEDRIFT? ANDRE GEVINSTER Et minivådområde skaber levested for planter, padder og smådyr og øger naturindholdet

Læs mere

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE

Læs mere

NOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet

NOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet NOTAT Projekt Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb Projektnummer 3621500256 Kundenavn Emne Til Fra Slagelse Kommune Vandløbs påvirkningsgrad og sårbarhed for organisk belastning Bo Gabe Jørgen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. Kontroltrappe for efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen anmodede med bestilling

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Udarbejdelse af minivådområdeeffekt (kg N pr. ha minivådområde) på ID15-oplandsniveau

Læs mere

Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering

Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering Seniorforsker Brian H. Jacobsen, IFRO, KU. Session 27: Emissionsbaseret regulering

Læs mere

Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning

Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. marts 2019 Steen Gyldenkærne 1, Thomas A.Davidson 2 & Liselotte S.

Læs mere

FREMTIDENS MILJØFORVALTNING

FREMTIDENS MILJØFORVALTNING FREMTIDENS MILJØFORVALTNING DISPOSITON Målrettet regulering - Udfordringer og Muligheder Retensionskort. Fokusområder og krav ift. præcis modellering og monitorering på lokaltniveau Nye virkemidler Erfaring

Læs mere

Filtre i landskabet. Vand & Jord nr. 4 (2017) bringer én artikel om dette emne. CHK

Filtre i landskabet. Vand & Jord nr. 4 (2017) bringer én artikel om dette emne. CHK Naturligt landskabsfilter i form af lokalt vådområde. Foto: Charlotte Kjærgaard råder til etablering af konstruerede minivådområder. DCA- Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, 15 s, Maj, 2017. /5/

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i

Læs mere

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? 30. JANUAR 2013 BESKRIVER ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? - OG SIKRER DET REELT GOD ØKOLOGISK TILSTAND?, ESBEN A. KRISTENSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN DET KORTE SVAR ER: NEJ IKKE NØDVENDIGVIS Vandrammedirektivet

Læs mere

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets

Læs mere

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt

Læs mere

Optimering af okkerrenseeffekten i vinterperioden

Optimering af okkerrenseeffekten i vinterperioden Optimering af okkerrenseeffekten i vinterperioden Et projektet udført af DHI - Institut for Vand og Miljø Gustav Wieds Vej 10 8000 Aarhus C Finansieret af Skov- og Naturstyrelsen Optimering af okkerrenseeffekten

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden.

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden. Fødevarestyrelsen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Miljø- og Fødevareministeriets Departement. Levering af bestillingen Forbrug af kvalitetsfødevarer

AARHUS UNIVERSITET. Til Miljø- og Fødevareministeriets Departement. Levering af bestillingen Forbrug af kvalitetsfødevarer AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Miljø- og Fødevareministeriets Departement Levering af bestillingen Forbrug af kvalitetsfødevarer Miljø- og Fødevareministeriets

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Minivådområder En frivillig kollektiv indsats. Julie Rose Bang

Minivådområder En frivillig kollektiv indsats. Julie Rose Bang Minivådområder En frivillig kollektiv indsats Julie Rose Bang 2 / Landbrugsstyrelsen / Minivådområder En frivillig kollektiv indsats Foto: SEGES En ny måde at regulere på minivådområder er et kollektivt

Læs mere

Kvalitetssikring af notat om rentabilitet og afskrivningsperiode for minivådområde Pedersen, Søren Marcus; Schou, Jesper Sølver

Kvalitetssikring af notat om rentabilitet og afskrivningsperiode for minivådområde Pedersen, Søren Marcus; Schou, Jesper Sølver university of copenhagen Københavns Universitet Kvalitetssikring af notat om rentabilitet og afskrivningsperiode for minivådområde Pedersen, Søren Marcus; Schou, Jesper Sølver Publication date: 2016 Document

Læs mere

Målinger af kvælstoftransport i vandløb med kendt teknik

Målinger af kvælstoftransport i vandløb med kendt teknik AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE Dette projekt er medfinansieret af Grønt Udviklings og Demonstrations Program under Miljø- og Fødevare Ministeriet Målinger af kvælstoftransport i vandløb med

Læs mere