UDKAST DTU S UDVIKLINGSKONTRAKT
|
|
- Anna Maria Skov
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UDKAST DTU S UDVIKLINGSKONTRAKT DTU s strategi og udviklingskontrakten Formålet med denne udviklingskontrakt er at fremme og understøtte DTU s strategiske udvikling inden for de overordnede strategiske rammer for universitetet, jf. DTU s strategi Kontrakten indeholder i alt otte overordnede mål, hvoraf uddannelsesministeren har udpeget fem pligtige mål (mål 1-5), og DTU har udpeget tre mål (mål 6-8). De pligtige mål vedrører hovedsagelig uddannelse, dog ikke hele flowet fra tilrettelæggelse til afvikling af undervisning, prøvning, kvalitetssikring mv. Det har resulteret i, at DTU i sit valg af mål og målepunkter har bestræbt sig på at repræsentere de øvrige hovedområder i universitetets omfattende aktiviteter. De udvalgte mål og tilhørende målepunkter udgør ligeledes kun et udsnit af universitets aktiviteter. DTU er en væsentlig leverandør af højtuddannet arbejdskraft til både den offentlige og private sektor inden for en række erhverv, der rummer et stort vækstpotentiale for Danmarks industri og serviceerhverv samt for de samfundsøkonomiske muligheder. De valgte mål og målepunkter er fastlagt ud fra denne forpligtelse gennem et fokus på: At tilbyde forskningsbaserede uddannelser med undervisning i markant omfang uden aflysninger (målepunkt 1) og med fokus på nye digitale tiltag til at understøtte undervisningen (målepunkt 2) At udvikle et samlet effektivt og erhvervsrettet studieforløb (målepunkt 4) med fleksible muligheder for studieskifte (målepunkt 6) At tiltrække dygtige udenlandske studerende til universitetet (målepunkt 9) og at sende flere af DTU s studerende til udlandet (målepunkt 10) At levere forskning af høj kvalitet og tiltrække eksterne ressourcer (målepunkt 13 og 14) At starte nye virksomheder baseret på viden, teknologi og/eller opfindelser fra DTU (målepunkt 17) At indgå nye aftaler om forskningsbaseret rådgivning samt at øge kontraktsummen for vundne opgaver for internationale myndigheder og organisationer (målepunkt 18 og 19) Mål 1: Bedre kvalitet i uddannelserne DTU tilbyder forsknings- og udviklingsbaserede uddannelser på højeste internationale niveau og vil fortsat arbejde for, at kvaliteten af de udbudte ingeniøruddannelser fastholdes i takt med et stigende optag af studerende. DTU s uddannelser understøtter efterspørgslen efter højt kvalificerede ingeniører, herunder ph.d. ere, der har kompetencer til at løfte de samfundsmæssige, teknologiske og globale udfordringer på arbejdsmarkedet. DTU har fokus på at styrke digitaliseringen af undervisningen gennem en lang række forskellige e- læringsværktøjer og -aktiviteter, som et integreret og værdiskabende element i alle uddannelser. DTU har blandt andet udarbejdet en politik for e-læring samt afsat en pulje midler til udvikling af nye e-læringsaktiviteter. DTU har i sine målepunkter valgt at fokusere på at fastholde det nuværende høje antal undervisningstimer for de studerende samt at fastholde niveauet for gennemførte undervisningsgange og en høj vurdering fra de studerende af deres læringsudbytte af undervisningen. Som indikator for universitetets mange e-læringsaktiviteter måles der på antal MOOCs. 1
2 Målepunkt 1: Et standardstudieforløb for fuldtidsstuderende (30 ECTS pr. semester) er, at der er tilrettelagt timers undervisningsaktiviteter i gennemsnit om ugen (13 uger og 3 ugers perioden) og målet er, at minimum 99 % af alle undervisningsgange gennemføres. (Opgøres for studieåret) [Målepunktet er fortsættende i.f.t. nuværende udviklingskontrakt 99, Målepunkt 2: Digitalisering af undervisningen: Målet er at øge antallet af MOOCs udbudt på Coursera platformen pr. år som følger: (Opgøres for studieåret) [Målepunktet er nyt i.f.t. nuværende udviklingskontrakt Målepunkt 3: De studerendes gennemsnitlige vurdering af læringsudbyttet af undervisningen fastholdes på et højt niveau i kontraktperioden på en skala fra 1-5 (Opgøres for studieåret). [Målepunktet er fortsættende i.f.t. nuværende udviklingskontrakt 4,0 3,8 3,8 3,8 Mål 2: Større relevans og øget gennemsigtighed DTU er et erhvervsrettet universitet, der i stor udstrækning uddanner til det private arbejdsmarked. Seneste dimittend- og aftagerundersøgelse af DTU s 2-årige kandidatuddannelse fra 2013 viser, at 79 % af DTU s dimittender ansættes i den private sektor, hvis der ses bort fra ph.d. studerende. DTU har stort fokus på at øge de studerendes erhvervsparathed gennem en lang række forsknings- og uddannelsesrettede aktiviteter med virksomheder samt på at sikre matchet mellem samfundets og erhvervslivets nuværende og fremtidige behov for højt kvalificerede ingeniører til det danske arbejdsmarked. DTU har i sit målepunkt valgt at fokusere på at fastholde et højt niveau for de studerendes samarbejde med erhvervslivet. Målepunkt 4: De studerendes erhvervsparathed: Målet er at øge antallet af de studerendes afgangsprojekter udarbejdet i samarbejde med erhvervslivet pr. år. som følger: (Opgøres for studieåret) [Målepunktet er fortsættende i.f.t. nuværende udviklingskontrakt Afgangsprojekter (diplomingeniør) Bachelorprojekter Kandidatspecialer Mål 3: Bedre sammenhæng og samarbejde DTU er kendetegnet af et velfungerende meritsystem både nationalt og internationalt. Der er etableret fleksible muligheder for studentermobilitet mellem forskellige uddannelser og overgange til og fra andre uddannelsesinstitutioner både horisontalt og vertikalt. F.eks. er det muligt at bygge ovenpå diplomingeniøruddannelsen med civilingeniøruddannelsen, da DTU s diplomingeniørretninger giver adgang til en eller flere kandidatretninger på universitetet. Det skal dog i den sammenhæng bemærkes, at der eksisterer et velfungerende arbejdsmarked for diplomingeniører. DTU har i sine målepunkter valgt at fokusere på at sikre en åben dør politik på universi- 2
3 tetets kandidatuddannelser, så ingen kvalificerede ansøgere afvises samt indgå rammeaftaler om studieskifte med andre danske uddannelsesinstitutioner. Derudover er der også fokus på nye fællesuddannelser samt at styrke deltagelsen i DTU s bæredygtighedskonkurrence med studerende fra andre danske samt internationale universiteter. Målepunkt 5: Målet er at øge antallet af optagne studerende på DTU s kandidatuddannelser med anden dansk videregående uddannelse pr. år som følger: (Opgøres for kalenderåret) [Målepunktet er nyt i.f.t. nuværende udviklingskontrakt Målepunkt 6: Målet er at øge antallet af indgåede rammeaftaler om studieskifte (forhåndsmerit) med andre danske uddannelsesinstitutioner pr. år, så det samlede antal periodiseret er som følger: (Opgøres for kalenderåret) [Målepunktet er fortsættende i.f.t. nuværende udviklingskontrakt Målepunkt 7: Målet er at øge antallet af nye fællesuddannelser med andre danske og internationale universiteter, så det samlede antal periodiseret er som følger: [Målepunktet er fortsættende i.f.t. nuværende udviklingskontrakt Målepunkt 8: Målet er at øge antal studerende fra andre danske og internationale universiteter, der deltager i DTU s bæredygtighedskonkurrence Grøn Dyst, pr. år som følger: [Målepunktet er nyt i.f.t. nuværende udviklingskontrakt Mål 4: Styrket internationalisering DTU har et internationalt miljø, der i stor udstrækning tiltrækker studerende og forskere fra en lang række lande. Universitetet har aktivt opbygget et internationalt netværk af førende tekniske universiteter, herunder indgået forpligtende samarbejdsaftaler med udvalgte førende nordiske og europæiske tekniske universiteter samt med det førende tekniske universitet i Korea. Det har bl.a. resulteret i en lang række fælles uddannelser mellem DTU og dets allianceuniversiteter. DTU har fortsat fokus på at konsolidere og udvikle sine internationale alliancesamarbejder for at styrke universitetets internationale profil og samarbejdsflader inden for udvalgte områder, herunder en fremtidig satsning på life science. DTU har i sit valg af målepunkter fokus på at rekruttere og optage udenlandske studerende til universitetet, samt på at få flere af DTU s studerende til at tage på udlandsophold. Målepunkt 9: Målet er at øge antallet af optagne udenlandske studerende pr. år på DTU s kandidatuddannelser pr. år som følger: (Opgøres for kalenderåret) [Målepunktet er fortsættende i.f.t. nuværende udviklingskontrakt
4 Målepunkt 10: Målet er at øge antallet af udrejsende DTU studerende pr. år som følger: (Opgøres for studieåret) [Målepunktet er fortsættende i.f.t. nuværende udviklingskontrakt : Mål 5: Øget social mobilitet flere talenter i spil DTU har fokus på at skabe et attraktivt og mangfoldigt studiemiljø, der motiverer studerende med forskellige faglige og sociale baggrunde til at nå deres fulde potentiale. DTU har fokus på at fastholde dygtige mønsterbrydere samt på at rekruttere en bred talentmasse til universitetets ingeniøruddannelser. Blandt andet rekrutteres dygtige håndværkere eller andre personer med anden praktisk erfaring via DTU Adgangskursus, hvor de opkvalificeres med en adgangsgivende eksamen, der giver adgang til ingeniørstudiet. DTU har i sine målepunkter valgt at fokusere på at styrke de faglige kompetencer inden for teknisk videnskab og naturvidenskab på lærerseminarerne samt på en øget indsats for at fastholde mønsterbrydere og dermed mindske frafaldet på det første studieår. Målepunkt 11: Målet er at styrke rekrutteringen af talent i områder, hvor DTU er underrepræsenteret ved at etablere en styrket indsats 1 over for et antal gymnasiale uddannelsesinstitutioner samt erhvervsskoler så det samlede antal periodiseret er som følger pr. år: [Målepunktet er nyt i.f.t. nuværende udviklingskontrakt Målepunkt 12: Målet er at udvikle en fastholdelsespakke til mønsterbryder-studerende, der her behov for hjælp og støtte i løbet af det første studieår. [Målepunktet er nyt i.f.t. nuværende udviklingskontrakt Udvikling af fastholdelsespakke Gennemførelse af pilotprojekt på udvalgte diplomingeniørretninger Udrulning af fastholdelsespakke til hele diplomingeniøruddannelsen Udrulning af fastholdelsespakke til civilbacheloruddannelsen Mål 6: Forskning DTU s forskning skal være internationalt førende og have forskningstyngde bredt inden for det tekniske og naturvidenskabelige område. Målet er at levere forskning, der bidrager til danske virksomheders internationale konkurrenceevne ved at skabe grundlaget for teknologier og processer, der fremmer innovation, bæredygtighed og adresserer de store samfundsudfordringer. DTU har i sine målepunkter valgt at fokusere på at bevare et højt publikations- og citationsniveau samt at øge tiltrækningen af midler fra udenlandske kilder til forskningsaktiviteter. [Målepunktet er fortsættende i.f.t. nuværende udviklingskontrakt Målepunkt 13a: Målet er at øge antallet af ISI-indekserede publikationer pr. år fordelt således: Indsatsen vil både få et fagligt indhold (f.eks. faglige oplæg på DTU, CDIO-workshop hos de deltagende institutioner mv.), og indeholde vejledningstilbud (f.eks. oplæg ved en studievejleder, tilbud om vejledning af mindre grupper mv.) 4
5 Målepunkt 13b: Målet er, at DTU s gennemsnitlige citationsimpact pr. ISI-indekserede publikation pr. år skal udvikle sig relativt i samme omfang som tallene for førende internationale eliteuniversiteter på det tekniske område: [Målepunktet er fortsættende i.f.t. nuværende udviklingskontrakt 2013 DTU 10,5 TUM 11,3 TUE 7,5 EPFL 11,8 KTH 9,4 KAIST 7,0 Målepunkt 14: Der stiles efter vækst i eksterne midler til forskning på 5 % i gennemsnit pr. år i forhold til 2013 opgjort som følger: [Målepunktet er fortsættende i.f.t. nuværende udviklingskontrakt Mio. kr. Udenlandske kilder Mål 7: Innovation Innovation er ét af DTU s bærende elementer og er en integreret del af universitetets aktiviteter i forbindelse med uddannelse, forskning og forskningsbaseret rådgivning. Universitetet vil fortsat søge at optimere og ekspandere sit sammenhængende innovationssystem, så endnu flere studerende og forskere bidrager til at udvikle nye, innovative løsninger til gavn for samfundet. DTU s uddannelser er derfor udformet, så alle studerende i løbet af deres uddannelse får en forståelse for og indsigt i innovation og entreprenørskab. DTU har i sine målepunkter valgt at fokusere på at skabe værdi til det omgivende samfund gennem sampublicering med virksomheder, på at understøtte de studerendes entreprenørskabsånd i regi af DTU Skylab samt på at skabe nye opstartsvirksomheder. Målepunkt 15: Samlet antal ISI-indekserede videnskabelige publikationer med virksomheder er pr. år som følger: [Målepunktet er fortsættende i.f.t. nuværende udviklingskontrakt Målepunkt 16: Brug af DTU Skylab (Hub for studenterinnovation): Målet er at øge antallet af personer i DTU Skylab registeret af indgangstæller indekseret pr. år som følger: [Målepunktet er nyt i.f.t. nuværende udviklingskontrakt] Baseline: Antal registreringer i nov. 14 x 10 (måneder) = indeks
6 Målepunkt 17: Målet er, at der startes 40 nye virksomheder på baggrund af viden, teknologi og/eller opfindelser fra DTU i kontraktperioden. Der opgøres på: [Målepunktet er fortsættende i.f.t. nuværende udviklingskontrakt o o Virksomheder baseret på IPR, herunder overdragelse eller licensiering af IPR Andre nye virksomheder baseret på viden/teknologi fra DTU fx virksomheder etableret som selskabskonstruktioner, dvs. ApS, A/S mv. af enten studerende eller ansatte Mål 8: Forskningsbaseret rådgivning DTU har en stærk national og international position i forhold til forskningsbaseret beredskab, udredningsarbejde og rådgivning. Målsætningen for DTU er at blive en foretrukken leverandør af forskningsbaseret rådgivning både nationalt og internationalt samt at fastholde høj kvalitet af leverancerne. DTU har i sine målepunkter valgt at fokusere på at tiltrække flere internationale midler til området samt på i højere grad at udnytte faglige synenergier og kompetencer på tværs af institutter og centre. Målepunkt 18: Målet er at den samlede kontraktsum for vundne opgaver for internationale myndigheder og organisationer akkumuleret udgør 345 mio. kr. i kontraktperioden. På grund af store udsving pr. år er det vanskeligt at forudsige fordelingen af beløbene, og nedenstående tabel skal ses som en rettesnor (i mio. kr.): [Målepunktet er fortsættende i.f.t. nuværende udviklingskontrakt Målepunkt 19: Målet er at indgå formelle aftaler med nationale og internationale samarbejdspartnere inden for forskningsbaseret rådgivning om ydelser, deling af ressourcer og vidensudveksling pr. år som følger: [Målepunktet er nyt i.f.t. nuværende udviklingskontrakt Estimat Baseline (kræver rundspørge blandt institutterne) +1 i.f.t. baseline +2 i.f.t. baseline +3 i.f.t. baseline Underskrifter Dato: Per Falholt Bestyrelsesformand Danmarks Tekniske Universitet Sofie Carsten Nielsen Uddannelses- og forskningsminister 6
Mål 1: Kvalitet i uddannelserne herunder fastholdelse af de studerende og bedre beskæftigelse
UDKAST DTU S UDVIKLINGSKONTRAKT 2012-2014 DTU s strategi og udviklingskontrakten 2012-2014 Formålet med denne udviklingskontrakt er at fremme og understøtte DTU s strategiske udvikling inden for de overordnede
Læs mereUdkast til selvvalgte mål samt målepunkter for alle mål i DTU s Udviklingskontrakt
1. Kvalitet i uddannelserne herunder fastholdelse af de studerende og bedre beskæftigelse DTU tilbyder forskningsbaserede uddannelser på højeste internationale niveau og vil fortsat arbejde for, at kvaliteten
Læs mereUdviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017
Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mereStrategisk rammekontrakt DTU indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren.
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 DTU indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. København København 1 8 APR,. 2018 Bestyrelsesformand Per Falholt Uddannelses- og forskningsminister
Læs mereUdviklingskontrakt Afrapportering for 2016
Udviklingskontrakt 2015-2017 Afrapportering for 2016 Kolofon Dato 3. marts 2017 Ansvarlig Rikke Mandrup Hansen, direktionskonsulent Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Indledning Uddannelses- og Forskningsministeriet
Læs merePejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017
1 Pejlemærker for KU frem mod 2029 Revideret version 3. januar 2017 Understøttelse 2 3 Formål med pejlemærkerne for KU frem mod 2029 Drøftelserne om pejlemærkerne for KU frem mod 2029 har fungeret som
Læs mereAarhus Universitets Strategi
Aarhus Universitets Strategi 2008-2012 Lauritz B. Holm-Nielsen 2 Mission, Vision og Værdier Aarhus Universitets mission er gennem forskning samt forskningsbaseret uddannelse, formidling og rådgivning at
Læs mereHøringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser
28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling
Læs mereDebatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne
Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Erhvervsakademi Sjælland indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Køge 25. juni 2018 København den 3. juli 2018 Bestyrelsesformand
Læs mereNuværende platforme for Ph.d. samarbejde
PH.D.ER I INDUSTRIEN BEHOV, UDFORDRINGER OG SAMARBEJDE DEKAN ESKILD HOLM NIELSEN DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET - AAU ATV-MØDE DEN 12. AUGUST 2015 1 Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde Universitetets
Læs mereNotat. Udviklingskontrakter for de videregående uddannelsesinstitutioner i perioden Modtager(e): De videregående uddannelsesinstitutioner
Notat Modtager(e): De videregående uddannelsesinstitutioner Udviklingskontrakter for de videregående uddannelsesinstitutioner i perioden 2015-2017 Dette notat indeholder en kort beskrivelse og motivering
Læs mereUDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved
UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST Veje til ny viden - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved VÆKST OG UDVIKLING Sammen om fremtiden I Næstved Kommune skal uddannelse være for
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs mereDanmark taber videnkapløbet
Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning
Læs mereVelkommen! Fyraftensmøde for uddannelsesudvalgene, 4. september 2014
Velkommen! Fyraftensmøde for uddannelsesudvalgene, 4. september 2014 Velkommen Stort velkommen som medlemmer af UCSJ s uddannelsesudvalg for perioden 2014 2018. I dag er ekstraordinært møde grundet kompakt
Læs mereNye muligheder til de dygtigste
Nye muligheder til de dygtigste I Danmark skal vi satse på de dygtigste. Dem som har ekstraordinære evner og drive, og som kan sætte et afgørende aftryk på fremtiden, hvis de får mulighed for at udfolde
Læs mereIndsatsområde: Kvalitetssikring af ph.d.-uddannelserne på AU
Indsatsområde: Kvalitetssikring af ph.d.-uddannelserne på AU AU s mål er at: - Medvirke til at sætte - Udvikle fælles - Tilbyde en ph.d.- - Udarbejde kvalitetssikringspolitik med den internationale kvalitetsstandarder
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereFREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark?
FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? Vice President, Chemicals, R&D, Martin Skov Skjøth-Rasmussen, Haldor Topsøe A/S 1 Hovedanbefalinger Til universiteterne
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs mereUddannelse i Region Midtjylland
Uddannelse i Region Midtjylland - uddannelsespolitik som led i vækst og udvikling Pia Fabrin, 12. august 2015 www.regionmidtjylland.dk Uddannelse i Region Midtjylland Uddannelsessystemet i Region Midtjylland
Læs mereNATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet
NATIONAL VÆKSTPOLITIK Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet Danmark som vækstnation Gode rammevilkår Det skal være attraktivt for danske og udenlandske virksomheder at investere i Danmark
Læs mereMangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling
Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle
Læs mereKORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING
INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene
Læs mereAU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer
AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer Strategiske AU s mål er ift. 2011 at opnå derfor have kvalitetssikring af uddannelser på opnå fuld
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug
Læs mereAALBORG HANDELSSKOLE STRATEGI
AALBORG HANDELSSKOLE Strategi 2019-2024 fastlægger retningen for de kommende fem år. Udviklingen går imidlertid stærkt, og meget kan ske i løbet af en femårsperiode. Skolens bestyrelse vil derfor i samarbejde
Læs mereVedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt
Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt Syddansk Universitet har med beklagelse kunnet konstatere, at Det Rådgivende Udvalg for vurdering af udbud
Læs merekøbenhavns universitet det teologiske fakultet Målplan Det Teologiske Fakultet
københavns universitet det teologiske fakultet Målplan 2018-2023 Det Teologiske Fakultet Indledning Det Teologiske Fakultet har som mål at befinde sig i toppen blandt teologiske fagmiljøer og institutioner
Læs mereStrategi 2020 Syddansk Universitet
Strategi 2020 Syddansk Universitet Forord 3 PÅ VEJ MOD 2020 I 2012 påbegyndte SDU arbejdet med at udvikle en samlet strategi, som kan favne hele universitetet. Resultatet er nærværende strategi, som skal
Læs mereOptag 2011 Kandidatuddannelsen, civilingeniør
Optag 211 Kandidatuddannelsen, civilingeniør Profil af de optagne Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende der er optaget på
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Maskinmesterskolen København indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Kobenhavn 1 8 APR. 2018 / Uddanncl - og olklingsminster Søren
Læs merePræsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning
Præsentation af must win battles Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Synlighed At opbygge et markant højere kendskab til såvel det enkelte akademi som
Læs mereUddannelsesudvalgsmøde BIO
Uddannelsesudvalgsmøde BIO 15. Juni 2017 Institutchef Institut for Teknologi 2. maj 2017 God studiestart Institutchef Institut for Teknologi Baggrund - Metropol Et ønske om fastholdelse: Generelt højt
Læs merePolitik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Læs mereSTRATEGI FRA VIDEN TIL PRODUKT
STRATEGI 2015-2020 FRA VIDEN TIL PRODUKT STRATEGI INTRO HVEM KEA udbyder videregående uddannelser målrettet erhvervslivet i Danmark og i udlandet. KEA bygger bro mellem håndværk og ny viden, og de studerende
Læs mereStrategisk partnerskabsaftale
Version 28. februar 2017 Strategisk partnerskabsaftale 2017-2020 mellem VIA University College og En rammeaftale for samarbejdet mellem VIA University College og Januar 2017 1. Parterne i aftalen Den strategiske
Læs mereHOVEDSTRATEGI FOR POLIO FORENINGEN
1 HOVEDSTRATEGI FOR POLIO FORENINGEN 2019-2021 DET ARBEJDER VI FOR vil forbedre livsvilkårene for de 5.000 danskere, der har alvorlige følger efter polio. Gennem professionel rådgivning og specialiseret
Læs mereUCL s målkompleks 2015-17
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UCL s målkompleks 2015-17 Fælles retning, styrket sammenhæng, bedre koordinering, simplere opfølgning. UNIVERSITY COLLEGE Opsummering af formålet bag målkomplekset Det er ambitionen
Læs mereVIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer:
Gør tanke til handling VIA University College Dato: 30.04.2015 U0200-7-02-1-14 Aftryk på verden Sådan arbejder vi med strategien VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på
Læs mereAMBITIONEN. Et internationalt anerkendt maritimt miljø, der tiltrækker virksomheder, udvikler kompetencer og skaber erhvervsøkonomisk vækst
MARITIM FORSKNING AMBITIONEN Igennem tæt samarbejde med det maritime erhverv og universitetet er det hensigten at etablere maritim forskning på udvalgte områder. Nordjylland klarer sig godt i den internationale
Læs mereIlisimatusarfik strategi 2015-2020
Forord Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet - er anerkendt som et arktisk universitet, der bedriver forskning og uddannelse med arktiske kultur-, sprog-, sundheds- og
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og
Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser
Læs mereErhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del
Læs mereInternationalisering af universitetsuddannelserne
Internationalisering af universitetsuddannelserne ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereKommissorium for HORSENS ALLIANCEN
14. marts 2018 Kommissorium for HORSENS ALLIANCEN 2018-2021 Med HORSENS ALLIANCEN blev der i 2013 skabt en helt ny samarbejdsplatform i Horsens kommune en platform, hvor erhvervslivet, de faglige organisationer
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereOptag 2016 Kandidatuddannelsen, civilingeniør
Optag 2016 Kandidatuddannelsen, civilingeniør Profil af de optagne Afdelingen for Uddannelse og Studerende Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende der er optaget på DTU. Profilen
Læs mereDANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006
DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design
Læs mereAC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov
Læs mereResultatkontrakt. mellem. Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd. (udarbejdet december 2013)
Resultatkontrakt mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2014 (udarbejdet december 2013) 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Parterne 3 3 Vilkår 4 4 Indsatsområder 4 5 Mål 5 6 Økonomi 7 7 Kontrakt
Læs mereAfrapportering på Københavns Universitets udviklingskontrakt halvår 2008
Afrapportering på Københavns Universitets udviklingskontrakt 2008-2010 1. halvår 2008 Bestyrelsesmøde nr. 34, 9. september 2008 Pkt. 6 Bilag 1. Forskning Nr. Resultatkrav Udgangspunkt Mål i 2008 Status
Læs mereOptag 2015 Kandidatuddannelsen, civilingeniør
Optag 2015 Kandidatuddannelsen, civilingeniør Profil af de optagne Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Nikolaj Knøsgaard Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende der er optaget
Læs mereSagsfremstilling til LSU på Aarhus BSS
Sagsfremstilling til LSU på Aarhus BSS Emne Høring vedr. ny strategisk rammekontrakt for Aarhus Universitet og ny rammesættende strategipapir Resumé Aarhus Universitet står overfor at skulle forhandle
Læs mereRedegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem
Redegørelse om større sammenhæng i det videregående Oplæg ved Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Større sammenhæng i det videregående Regeringen fremlagde i april 2012 en redegørelse
Læs mereBeskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.
21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt
Læs mereScience. strategi. for Esbjerg Kommune
Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2014 2018 DI ITEKs strategiplan 2014 2018 3 Ny retning for DI ITEK Vision og mission DI ITEK er et branchefællesskab, der repræsenterer virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation.
Læs mereUDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig
UDFOR- DRINGERNE Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet Kvaliteten er ikke tilstrækkelig høj For mange midler går til administration Virksomhederne ved ofte ikke, hvor de skal henvende sig For mange
Læs mereUCSJ revideret 4/11 2008.
UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for
Læs mereVIDEN TO GO. Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse
X Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse Arbejdsmarkedet er i konstant forandring, og
Læs mereOptag 2013 Kandidatuddannelsen, civilingeniør
Optag 213 Kandidatuddannelsen, civilingeniør Profil af de optagne Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Michella Magnussen Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende, der er optaget
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mereBaggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse
snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og
Læs mereOptag 2017 Kandidatuddannelsen, civilingeniør
Optag 2017 Kandidatuddannelsen, civilingeniør Profil af de optagne Afdelingen for Uddannelse og Studerende Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende der er optaget på DTU. Profilen
Læs mereErhvervsakademi MidtVest eamv@eamv.dk. Udkast til afslag på godkendelse
Erhvervsakademi MidtVest eamv@eamv.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Erhvervsakademi MidtVests ansøgning om godkendelse
Læs mereCampus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB
Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger
Læs mereUddannelsespolitik for Ingeniørforeningen, IDA
Uddannelsespolitik for Ingeniørforeningen, IDA INDLEDNING Danske virksomheders evne til at skabe vækst er blandt andet forbundet med virksomhedernes evne til at skabe og producere innovative løsninger
Læs mereSTRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI
STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...
Læs mereANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?
ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Der tales meget om digitalisering, nye forretningsmodeller og en lang række andre forandringer og tendenser i erhvervslivet. Mange
Læs mereProfessionshøjskolen VIA i en international vækstregion
Gør tanke til handling VIA University College Professionshøjskolen VIA i en international vækstregion Besøg af det rådgivende udvalg for Regional Udvikling den 6. august 2014 1 Vision 2020 de fem intentioner
Læs mereResultatlønskontrakt. efter bemyndigelse fra VIAs bestyrelse. Aftaleperiode: Før tanken ud i livet VIA University College 1/9
Før tanken ud i livet VIA University College Dato: 8. januar 2015 Journalnr.: U0003-7-03-19-14 Resultatlønskontrakt Kontraktholder: Rektor Harald E. Mikkelsen Aftalepart: Formand Peter Sørensen efter bemyndigelse
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereDet Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013
Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet Kort sagt 28. maj 2013 Syddansk Universitet Facts Oprettet i 1966 Indtægter: 2.800 mill. kr. 5 fakulteter: Det Tekniske Fakultet Det Naturvidenskabelige Fakultet
Læs mereAkkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i vindenergi ved Danmarks Tekniske Universitet.
Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i vindenergi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-
Læs mereOptag 2018 Kandidatuddannelsen, civilingeniør
Optag 2018 Kandidatuddannelsen, civilingeniør Profil af de optagne Afdelingen for Uddannelse og Studerende Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende der er optaget på DTU. Profilen
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs mereOpdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt.
1 ÅRSPLAN 2017 første udkast Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. Foreningen IQ s a rsplan sætter mål og prioriteter
Læs mereIndkøbs- & udbudspolitik
Indkøbs- & udbudspolitik Godkendt af Byrådet den 26. maj 2014 1 Forord Fredensborg Kommune er en stor virksomhed med et bruttobudget på 3,8 mia. kr. og mere end 3.000 medarbejdere, der leverer myndighedsopgaver,
Læs mereStrategi Aarhus Universitet
Aarhus Universitet Strategi 2025 Et forskningsintensivt universitet, der stræber efter den højeste, internationale kvalitet og udmærker sig ved at skabe værdi gennem viden, nye erkendelser og samarbejde
Læs mereKonference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram
Konference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram Velkommen Tema: Hvordan bliver de danske universiteter blandt verdens bedste både indenfor forskning og de højere uddannelser? Program for dagen:
Læs mereResultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31.
NOTAT Resultatlønskontrakt Ledelsessekretariatet Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T4189 7000 www.ucc.dk Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København for perioden 1. januar 2015 31.
Læs mereOpfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013
Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013
Læs mereFoto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed
Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020 Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed stra folk tegi esun dhed Strategien understøtter udviklingen her på instituttet,
Læs mereEt dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende
Et dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende Konklusioner Forskellen mellem den stigende efterspørgsel og det hidtidige optag
Læs mereOptag 2010 Kandidatuddannelsen
Optag 21 Kandidatuddannelsen Profil af de optagne Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende der er optaget på DTU. Profilen
Læs mereMål- og resultatplan 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriets
Uddannelses- og Forskningsministeriets It Mål- og resultatplan 2015 Udgivet af Uddannelses- og Forskningsministeriet Bredgade 40 1260 København K Telefon: 3392 9700 E-mail: ufm@ufm.dk www.ufm.dk Publikationen
Læs mereAarhus Universitet. Strategi 2013-2020
Aarhus Universitet Aarhus Universitet stræber efter at være et toneangivende globalt orienteret universitet med et stærkt samfundsengagement, der understøtter udvikling, vækst og velfærd. 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereHvordan udvikler vi sammen Danmark til en Science & Engineering Region i verdensklasse?
NØGLETAL om Danmarks teknologi- og videns-økosystem SWOT-analyse af Danmarks udfordringer og muligheder ANBEFALINGER: Hvad skal der til, for at Danmark bliver en globalt førende Science & Engineering-region?
Læs mereResultatlønskontrakt. Formand Peter Sørensen på vegne af VIAs bestyrelse. Aftaleperiode: Før tanken ud i livet VIA University College 1/9
Før tanken ud i livet VIA University College Dato: 10. februar 2016 Resultatlønskontrakt Kontraktholder: Rektor Harald E. Mikkelsen Aftalepart: Formand Peter Sørensen på vegne af VIAs bestyrelse Aftaleperiode:
Læs mereIndhold og målepunkter i Aarhus Universitets udviklingskontrakt
U D K A S T Indhold og målepunkter i Aarhus Universitets udviklingskontrakt Samfundet stiller berettigede krav til universiteterne Universiteternes rolle vokser Universiteternes rolle i samfundet ændrer
Læs mereFLERE BORGERE. Samlet set vil de fælles indsatser gøre vores kommune mere attraktiv, så flere ønsker at leve og arbejde her.
ENERGI TIL MERE En af vores store forcer i Esbjerg Kommune er vores evne til at stå sammen om at løse udfordringer og få det optimale ud af de muligheder, der byder sig. Derfor er Vision 2025 en fælles
Læs mereUddannelsesråd Lolland-Falster
STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang
Læs merePolitik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Oprettet: 140917 Senest rev.: 160614/160912 af MeO for Uddannelsesrådet J.nr.: 16/00020 Kvalitetssikring på DJM Ref: MA/MeO Behandlet / godkendt af: Rektoratet 160127 Uddannelsesrådet 160413 Politik for
Læs mereOplæg til regionale partnerskabsaftaler
12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora
Læs mere