Bilag 1.1 Udsagn fra Mads Bryde Andersen, Radio- og tv-nævnet
|
|
- Jørgen Carlsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 1.1 Udsagn fra Mads Bryde Andersen, Organisation/virksomhed: Respondent navn og titel: Mads Bryde Andersen, formand Dato for interview: Del 1 og 2: Del 3: Formanden for Radio-og tv-nævnet understreger, at udsagn i rapporten er sagt ud fra hans egne betragtninger som formand for, og ikke på vegne af hele. Formanden for har godkendt de udsagn, der anvendes i rapporten. 4.2 RADIO- OG TV-NÆVNET Formanden for har grundlæggende en positiv holdning til værditestordningen, da den på en og samme tid både sikrer markedet mod konkurrenceforvridende ageren fra DR, og samtidigt giver DR mulighed for større fleksibilitet til at agere. Han fremhæver, at s opgave med værditest er ren administrativ, og at public service-kontrakterne og værditestordningen derfor står i en vigtig og hensigtsmæssig forbindelse med hinanden. Værditestordningen kan kun anvendes, såfremt public service-mediet ikke handler inden for public service-kontrakten. Værditestordningen skal kunne teste på tjenester, som ikke er inkluderet i public service-kontrakten. Formanden for angiver, at grunden til, at der ikke er blevet værditestet efter ordningens indførsel skyldes, at der ikke har været forelagt tiltag, der har ligget uden for de tjenester, der allerede er anført som eksisterende i public service-kontrakten. Kun hvis public service-medierne ville lave noget, der lå uden for rammerne af public service-kontrakten, kræves en værditest. Formanden for nævner det som en ulempe ved værditestordningen, at undersøgelseshandlinger er meget omkostningsfulde at gennemføre. Han foreslår, at proceduren for værditest ændres til en kontradiktorisk proces, hvor de interesserede parter hver lægger deres dokumentationsmateriale frem. Hermed ville også øvrige aktører have mulighed for at anmode om at få noget værditestet. 5.1 SAMMENFATNING: KENDSKAB TIL VÆRDITESTORDNINGEN Aktørerne fra virksomheder med public service-forpligtigelser og formanden for Radio-og tv-nævnet angiver i tråd med ovenstående, at de har det kendskab til ordningen, som de mener, de har behov for. De angiver desuden, at der internt i de enkelte organisationer og virksomheder er et højt og detaljeret kendskab til ordningen blandt de personalegrupper, der har brug for det. Kendskabsgraden angives derimod at være lavere blandt de personalegrupper, der ikke arbejder tæt med værditestordningen. Formanden for Radio-og tv-nævnet, TV2, DR, Radio24syv og en del af de kommercielle virksomheder angiver, at de har kendskab til begge sager, der har været til overvejelse i. For de kommercielle medieaktører er kendskabet i høj grad bestemt af, om en af tjenesterne har været vurderet som værende i konflikt med eget produkt. TV 2-regionerne angiver et mindre kendskab til disse sager. Medieforskernes kendskab til de sager, der har været til overvejelse i, er individuelt. 1
2 Formanden for angiver, at nævnet har et grundigt kendskab til de overordnede rammer for værditestordningen. De mere præcise parametre for ordning forholder nævnet sig imidlertid først til når og hvis, der bliver behov for at foretage en værditest. Sekretariatet har derimod et dybdeliggende kendskab til de rammer og parametre, der danner grundlaget for ordningen (jf. bilag 1.1.). Formanden udtaler, at han har viden om begge forhold, der har været til overvejelse i Radio- og tvnævnet. Ifølge formanden har der ikke været øvrige formaliserede overvejelser om, at nu bør vi i øvrigt kigge på den ene eller den anden aktivitet og se, om den skal værditestes (Ibid.). 6.1 SAMMENFATNING: HOLDNING TIL VÆRDITESTORDNINGEN Hvad nævnes som grundlæggende mindre godt ved værditestordningen? Formanden for fremhæver ligeledes, at den måde, som værditestordningen er tilrettelagt på gør, at den forudsætter enorme undersøgelseshandlinger, som vil være meget omkostningsfulde at gennemføre. Formanden for fremhæver, at radio- tv-nævnets opgave med værditest er rent administrativ, og at public service-kontrakterne og værditestordningen derfor står i en vigtig og hensigtsmæssig forbindelse med hinanden. Værditestordningen kan kun anvendes, såfremt public servicemediet ikke handler inden for public service-kontrakten. Formanden for angiver, at ordningen fungerer. Der er ikke blevet værditestet, fordi der ikke har været tiltag uden for den eksisterende public service-kontrakt. 6.2 AKTØRERNES OVERORDNEDE HOLDNING TIL VÆRDITESTORDNINGEN Formanden for angiver, at han grundlæggende har en positiv holdning til værditestordningen: Jamen formålet er godt, så enkelt er det jo, at det er en fornuftig ide, at man åbner muligheden for at være fleksibel, bare det ikke gør ondt på markedet. Så enkelt kan ideen udtrykkes. Værditestordningen er således en fordel, da den både sikrer markedet mod konkurrenceforvridende ageren fra DR, og samtidigt giver DR mulighed for større fleksibilitet til at agere mellem public servicekontrakterne, da der kan opnås mandat til andre tiltag, såfremt de godkendes ved værditest (jf. bilag 1.1) Hvad er grundlæggende godt ved værditestordningen? Formanden for angiver, at det positive ved værditestordningen først og fremmest er at sikre sig, at de licensfinansierede virksomheder ikke begynder at kaste sig over noget, som ligger uden for public service-kontrakten, uden først at teste, om fordelene opvejer markedsmæssige ulemper. Formanden for fremhæver således et dobbelt positivt aspekt, da værditestordningen muliggør at licensfinansierede aktører kan agere mellem public service-kontrakter og samtidigt beskytter markedet mod konkurrencemæssige urimeligheder: Det synes jeg, er en meget fornuftig model, fordi den på den ene side sikrer markedet mod konkurrencemæssige urimeligheder. Altså at nogen får lettere adgang til nogle markeder i kraft af licenspengene. Og på den anden side, hvis den her afvejning lykkedes, giver mulighed for fleksibilitet. (jf. bilag 1.1). 2
3 Hvad er grundlæggende mindre godt ved værditestordningen? Formanden for fremhæver, at den måde, som værditestordningen er tilrettelagt på gør, at den forudsætter enorme undersøgelseshandlinger: I form af konsulentundersøgelser, markedsundersøgelser og tekniske undersøgelser, som vil være meget omkostningsfulde, hvis de skal gennemføres. Og derfor er det sådan, at hvis du har en ordning, som er så kostbar, så ligger det næsten i ordningens natur, at du ikke bruger den hver onsdag. Så skal der en særlig begivenhed til, en særlig hændelse, eller en særlig sag, før du siger, at den her skal virkelig værditestes. Og det kan man godt sige, er det negative ved ordningen, at hele apparatet er så omfattende, at man først sætter det i værk, hvis der er grund til det. (jf. bilag 1.1). 6.3 FUNGERER ORDNINGEN? Formand for angiver, at grunden til, at der ikke er blevet værditestet efter ordningens indførsel skyldes, at der ikke har været forelagt tiltag for nævnet, der har ligget uden for de allerede eksisterende i public service-kontrakten. Han fremhæver samtidigt, at hvis DR ville lave noget, der lå uden for rammerne af public service-kontrakten, så ville det kræve en værditest. (jf. bilag 1.1). 6.4 KOBLINGEN MELLEM PUBLIC SERVICE-KONTRAKTERNE OG VÆRDITESTORDNINGEN Formanden for fremhæver, at s opgave med værditest er rent administrativ. Alt det der er skrevet ind i public service kontrakten, har stor og velbegrundet politisk bevågenhed. Det er public service-mediernes mandat. Værditestordningen har til formål at muliggøre en udvidelse af det mandat, så det ikke gør ondt. Så derfor står public service-kontrakterne og værditestordningen i en vigtig og hensigtsmæssig forbindelse med hinanden. Værditestordningen kan kun anvendes, såfremt public service-mediet ikke handler inden for public service-kontrakten. 7.2 Hvordan forholder de enkelte aktører sig i praksis til værditestordningen? Formanden for angiver, at han ikke umiddelbart tænker, at ordningen har en præventiv effekt hos public service-aktørerne. Hertil tilføjer han: at DR arbejder ud fra et helt gennemgående ønske om at overholde reglerne. [ ] Så der hersker en stor respekt omkring de vedtagelser, der findes, de regler der findes, og de afgørelser der træffes på området. Derfor tror jeg sådan set ikke, at selve værditestsanktionen, har nogen særskilt betydning for DRs villighed til at følge reglerne. Den villighed er til stede, og den ville også være til stede, selvom du ikke havde en værditestordning. (jf. bilag 1.1). 7.3 Tjenester som kunne være blevet værditestet ønsker ikke at kommentere på dette. (jf. bilag 1.1). 7.4 De enkelte aktørers holdning til processen for værditest Formanden for angiver, det ikke er noget, han konkret kan udtale sig om, da ordningen ikke er afprøvet, men at det umiddelbart virker klart og præcist, hvordan processen skal være. 3
4 Formanden har ingen kommentarer til spørgsmålet, om processen opleves som for omkostningskrævende, men tilføjer dog, at det ved tvivlstilfælde kunne spille ind i forhold til at bruge skatteydernes penge fornuftigt; jeg kunne godt forestille mig, at det ville spille ind i vurderingen, hvis man sidder lige på kanten. Hvor vi så ville gå ind og vurdere, om det er hensigtsmæssigt at bruge alle de penge på det. Også af hensyn til de licenspenge osv. (Jf. bilag 1.1). 8.1 SAMMENFATNING AF RAMMERNE FOR VÆRDITESTORDNINGEN Hos DR er man meget skeptisk over for ideen om at værditeste tjenester, der allerede indgår i public service-kontrakten. Dette begrundes med, at der allerede er taget stilling til samfundsværdien af de tjenester, der er skrevet ind i kontrakten. Formanden for er enig heri og angiver, at det ville være utænkeligt, at nævnet skulle se bort fra den indgåede public service-aftale og dermed sætte sig imod et politisk flertal, da det er en politisk beslutning, hvad der er skrevet i public service-kontrakten. Hvem bør kunne indstille til værditest? Hvad angår spørgsmålet, om hvem der skal kunne indstille til værditest, angiver de kommercielle medieaktører med Danske Medier i front, at det er et vigtigt skridt for dem at få en formel ret til at klage eller indstille til test. Formanden for er ikke afvisende over for dette forslag og angiver, at en formel klageadgang vil være et naturligt skridt, forudsat, at proceduren for værditest ændres til en kontradiktorisk proces, hvor hver part fremlagde deres dokumentation, som i en retssag. DR er derimod bekymrede for, hvilken stigning i arbejdsbyrden dette vil få for både samt for DR selv, hvis private aktører kunne indstille til værditest. Medieforskerne angiver ligeledes en bekymring for den voksende arbejdsbyrde, dette formentligt vil resultere i for. 8.2 HVAD BØR KUNNE VÆRDITESTES? Formanden for henviser her til, at det er et politisk spørgsmål, hvad der skal underlægges en værditest, samt hvordan koblingen mellem værditestordningen og public servicekontrakten er. Han tilføjer, at nævnet er sat i verden for at følge de forskrifter, der foreligger. Derudover siger formanden, at det ikke er s opgave at sætte sig over politikerne, og at han ikke mener, at værditestordningen skal kunne teste på tjenester, som er inkluderet i public service-kontrakten; Skal TV 2-regionerne skal kunne indstille til værditest? Formanden for henviser til, at dette er en politisk beslutning, og udtaler i den forbindelse, at principielt ikke har nogen holdning til dette (jf. bilag 1.1) Skal øvrige aktører kunne indstille til værditest? Formanden for stiller i tråd med medieforskerne spørgsmålstegn ved, hvorvidt der overhovedet er behov for, at private aktører får formel mulighed for at klage, eftersom nævnet allerede undersøger de henvendelser, som kommer ind. Hertil tilføjer formanden dog, at det under de rette omstændigheder kunne være naturligt at formalisere denne klageadgang, i fald det skete i forbindelse med, at ordningen blev ændret til, at parterne i sagen skulle fremlægge deres synspunkter, og man dermed undgik en dyr konsulentundersøgelse; Jeg mener, at det ville være meget nemmere med en kontradiktorisk proces [ ], hvor hver part lægger sit dokumentationsmateriale frem. Så ville det være meget nemmere og hurtigere for os, fordi vi ville kunne få det her materiale ind og kigge på det og tage en afgørelse der. [ ] Det er jo sådan, man normalt gør det i retssager, hvor det ikke er os, der skal ud og indhente en 4
5 konsulentundersøgelse. [ ] Det ville jeg meget indtrængende bede om, at man overvejede i en ny udgave af værditestordningen. (jf. bilag 1.1) DRs rolle og ansvar i forhold til at indstille til værditest Formanden for mener, at DR, i lighed med andre store medievirksomheder, har et helt gennemgående ønske om at overholde reglerne (jf. bilag 1.1). Derudover angiver han, at DR ikke har indstillet nogle tjenester til værditest i den tid, han har været formand, men at dette kan ses som udtryk for, at DR læser public service-kontrakten på samme måde som, og altså ikke er udtryk for manglende indstilling til værditest (ibid.) s rolle og ansvar i forhold til at indstille til værditest Formanden for udtaler, at nævnet ikke har en politimæssig overvågningsopgave (jf. bilag 1.1) og understreger, at der ikke er en permanent aktiv monitorering af alle nye tjenester, hvor Radioog tv-nævnet systematisk gennemgår disse, med henblik på en vurdering af mulige værditest. Dette begrundes primært ud fra ressourcemæssige hensyn: når vi ikke gør det generelt, så er det ud fra en ressourcemæssig begrundelse. Der er så meget udsendelsesvirksomhed derude, og der er også enormt mange aktiviteter lige omkring DR og de andre public service-virksomheder, så det ville kræve en enorm indsats at skulle ud og føre generelt tilsyn (Ibid). Ifølge er deres rolle i forhold til værditestordningen derfor reaktiv, således at overvejelser om værditest sker på baggrund af henvendelse fra berørte aktører, eller hvis en sag er meget omtalt i medierne, og nævnets medlemmer derigennem bliver opmærksom på den (Ibid). 8.4 HVEM DER BØR KUNNE UNDERLÆGGES EN VÆRDITEST? Formanden for udtaler, at andre der lever af licenspenge også fremover vil kunne blive underlagt en værditest (jf. bilag 1.1). Her henviser han dog til, at dette er en politisk beslutning, og at nævnets opgave er at følge de politiske og juridiske anvisninger, som de har fået. Derfor har Radio- og tvnævnet af princip ikke en holdning til, hvem der bør eller skal kunne underlægges værditestordningen (Ibid). 9.1 SAMMENFATNING AF PARAMETRENE FOR VÆRDITESTORDNINGEN Formanden for angiver, at han generelt ikke har erfaringsgrundlag for kritisk at vurdere de enkelte parametre, da værditestordningen i sin nuværende form ikke er blevet brugt. Holdning til parametrene tjenestens udbredelse og nyhed Hvad angår parameteret tjenestens nyhed, udtaler medieforskerne, formanden for, flere af de kommercielle medieaktører samt nogle af TV 2-regionerne, at det er uklart, hvornår og hvor længe en tjeneste defineres som ny. 9.2 PARAMETRENE OVERORDNET Formanden for angiver, at han generelt ikke har erfaringsgrundlag for kritisk at vurdere de enkelte parametre, da værditestordningen i sin nuværende form ikke er blevet brugt; jeg vil helst kun udtale mig om noget, vi har forholdt os til, og hvor jeg har et erfaringsgrundlag. (jf. bilag 1.1). 5
6 9.2.1 Tjenestens udbredelse Formanden for henviser i dette spørgsmål til, at det ikke er noget, nævnet af princip tager stilling til, før det bliver aktuelt, og før der er et erfaringsgrundlag at vurdere parametrene ud fra (jf. bilag 1.1) Den finansielle størrelse Formanden for angiver, at nævnet endnu ikke har prøvet at værditeste en tjeneste under den nuværende ordning, hvorfor han ikke har nogen erfaringer at bidrage med til spørgsmålet vedrørende, om den finansielle bagatelgrænse er hensigtsmæssig (jf. bilag 1.1) Nyhed Formanden for udtaler, at han også godt kan se, at mediernes udviklingsproces ofte er organisk over tid, men han understreger, at dette beror på skøn af den konkrete sag. Her lægger han sig op ad public service-kontrakten, som, han angiver, er meget klar (jf. bilag 1.1). Hvorvidt distribution på en ny platform kan defineres som en ny tjeneste, angiver formanden, at Radio- og tv-nævnet fortolker public service-kontrakten således, at DR har ret til at bruge flere platforme. Dermed defineres det at være på flere platforme ikke som en ny tjeneste (Ibid.) Varighed s formand har ikke nogen kommentarer til, hvorvidt forsøgstjenester og projekter af kortere varighed skal forblive et parameter, som skal afgøre, om man skal værditeste, da de ikke har noget erfaringsgrundlag at bygge holdninger på (jf. bilag 1.1). 6
- Evaluering af værditestordningen. Maj 2016 MEGAFON. Research - Analyse - Rådgivning
Bilag 6.1 SPØRGEGUIDE - Evaluering af værditestordningen Radio- og tv-nævnet Maj 2016 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Karina Nyholm Casper O. Jensen Julie Perch Side 1 af 12 Baggrund og formål med
Læs mereEvaluering af værditestordningen 2016
Evaluering af værditestordningen 2016 Slots- og Kulturstyrelsen Projektledere: Asger H. Nielsen Karina Nyholm Side 1 af 86 INDHOLD FORORD... 5 KONSULENTERNE... 5 OM EVALUERINGSRAPPORTEN... 5 LÆSEVEJLEDNING...
Læs mereBilag 2.1 Interview med Bo Wiberg og Peter Skov, DR
Dato: 18-05-2016 Interview med: Bo Wiberg, chefkonsulent og Peter Skov, jurachef, DR Bilag 2.1 Interview med Bo Wiberg og Peter Skov, DR Organisation/Virksomhed: DR Respondent navn og titel: Bo Wiberg,
Læs mere9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier.
9. september 2014 Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K Radio- og tv-nævnet Jette Fievé chefkonsulent, cand.jur. xjfi@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: Administrerende
Læs mereBilag 1 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum. Skærme på offentlige områder
Bilag 1 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum Skærme på offentlige områder I det følgende værditestes tjenesten Skærme på offentlige områder. I Indledningen gøres der kort rede for den testede
Læs mereBilag 5 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum. Skærme i butikker
Bilag 5 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum Skærme i butikker I det følgende værditestes tjenesten Skærme i butikker. I Indledningen gøres der kort rede for den testede tjeneste samt at den
Læs mereAlternativ B: Public Service
Alternativ B: Public Service Public service er til tider et uklart fænomen. På trods af enigheden om public service-mediernes betydning, er der til tider uenighed om den præcise definition af begrebet.
Læs mereMini- opgave: Public service
Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er
Læs mereBilag 2 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum
Bilag 2 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum Skærme i forbindelse med trafikinfrastrukturer I det følgende værditestes tjenesten Skærme i forbindelse med trafikinfrastrukturer. I Indledningen
Læs mereDR har modtaget Radio- og tv-nævnets udtalelse om DRs public service-redegørelse for 2010.
Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V BESTYRELSESFORMANDEN DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C T +45 3520
Læs mereBilag 6 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum. Skærme i virksomheder
Bilag 6 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum Skærme i virksomheder I det følgende værditestes tjenesten Skærme i virksomheder. I Indledningen gøres der kort rede for den testede tjeneste samt
Læs mereBilag 4.1 Interview med Troels Mylenberg, Jysk Fynske Medier
Dato: 12-05-2016 Interview med: Troels Mylenberg, ansv. chefredaktør, Jysk Fynske Medier Bilag 4.1 Interview med Troels Mylenberg, Jysk Fynske Medier Organisation/virksomhed: Jysk Fynske Medier Respondent
Læs mere01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA
01 / DIALOGFORUM EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 02 / DIALOGFORUM INDHOLD 03 / Velkommen til DRs Dialogfora 05 / Hvad er et dialogforum? 06 / Dialog er vigtig for DR 08 / Den gode dialog og et par tommelfingerregler
Læs mere01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA
01 / DIALOGFORUM EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 02 / DIALOGFORUM INDHOLD 03 / Velkommen til DRs Dialogfora 05 / Hvad er et dialogforum? 06 / Dialog er vigtig for DR 08 / Den gode dialog og et par tommelfingerregler
Læs mereTil vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:
Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,
Læs mereForbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.
Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.
Læs mereBilag 4 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum
Bilag 4 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum Skærme i kommercielle, frit tilgængelige sammenhænge I det følgende værditestes tjenesten Skærme i kommercielle, frit tilgængelige sammenhænge. I
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.9.2017 C(2017) 6337 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 26.9.2017 om ændring af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/571 om supplerende regler
Læs mereadvokat Peter Ulrik Plesner Baunegårdsvej 73 1263 København K København den 29. oktober 2001
RADIO- OG TV-NÆVNET Plesner Svane Grønborg TV 2 Reklame advokat Peter Ulrik Plesner Baunegårdsvej 73 Esplanaden 34 2900 Hellerup 1263 København K København den 29. oktober 2001 Ved brev af 17. juli 2001
Læs mereEuropaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 628 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 628 Offentligt Europaudvalget Til: Dato: Udvalgets medlemmer 18. maj 2016 Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16 vedr. forhandlingsoplæg på forslag om
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.6.2016 C(2016) 3544 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 13.6.2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014
Læs mereBoks 1: Overordnede mål for tilsynet med de sociale institutioner
Boks 1: Overordnede mål for tilsynet med de sociale institutioner Tilsynet skal gennemføres efter en model, der giver et ensartet, systematisk og veldokumenteret grundlag for vurderinger, så politikerne
Læs mereBrug af sociale medier i SUF
Brug af sociale medier i SUF Indhold Indledning... 3 Retningslinjer og politikker... 3 Ytringsfrihed... 3 Når du bruger Facebook på jobbet... 4 Når du deltager i debatten... 4 Tænk i øvrigt over:... 4
Læs mereKOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)
30.6.2016 L 173/47 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/1055 af 29. juni 2016 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for så vidt angår de tekniske metoder til passende offentliggørelse
Læs mere01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA
01 / DIALOGFORUM EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 02 / DIALOGFORUM INDHOLD 03 / Velkommen til DRs Dialogfora 05 / Hvad er et dialogforum? 06 / Dialog er vigtig for DR 08 / Den gode dialog og et par tommelfingerregler
Læs mereSag: Ekspertudvalget om åbne standarder: Indstilling af 23. marts 2011.
Til videnskabsministeren og Folketingets IT-ordførere Sag: Ekspertudvalget om åbne standarder: Indstilling af 23. marts 2011. Vedr. afgivelse af dissens Som anført i mit brev af 17. marts 2011 til ministeren
Læs mereArtikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse
Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget
Læs mere11. januar 2016. Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1. Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen
11. januar 2016 Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1 1553 København V Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen Christian_Sonnefeld@discovery.com Radio- og tv-nævnet H.C.
Læs merePolitiets pressepolitik (Rigspolitiet)
Politiets pressepolitik (Rigspolitiet) Denne pressepolitik fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for politiets samspil med medierne og definerer de nærmere rammer for dette arbejde. Det strategiske
Læs mereKlage over skjult reklame for Facebook i Aftenshowet, vist på DR1
6. september 2016 DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 95 42 00 post@slks.dk www.slks.dk
Læs mereRenoSam Vesterbrogade 24, 2. tv. 1620 København V
RenoSam Vesterbrogade 24, 2. tv. 1620 København V Klage over Energistyrelsens afgørelse af 16. oktober 2008 vedrørende delvis afslag på aktindsigt i ansøgninger om udvidelse/fornyelse af forbrændingskapacitet
Læs mere1 Sagsfremstilling Udsendelsen Gintberg på Kanten Kommunalvalg (1:2) blev bragt på DR1 den 9. november 2017 og på dr.dk.
Kendelse afsagt den 19. juni 2018 Sag nr. 2018-80-0088 [Klager] mod DR [Klager] har klaget til Pressenævnet over udsendelsen Gintberg på Kanten Kommunalvalg (1:2), som blev bragt på DR1 den 9. november
Læs mereAfslag på aktindsigt, fordi kravet om angivelse af tema ikke var opfyldt
2018-24 Afslag på aktindsigt, fordi kravet om angivelse af tema ikke var opfyldt En journalist havde anmodet Statsministeriet om aktindsigt i eventuelle e- mails vedrørende ministerielle anliggender, som
Læs mereJeg synes... Vejledning. Medarbejderes brug af ytringsfrihed i Aabenraa Kommune
Jeg synes... Vejledning Medarbejderes brug af ytringsfrihed i Aabenraa Kommune Forord Hovedsamarbejdsudvalget (HMU) har med bidrag fra medarbejderne i Aabenraa Kommune udarbejdet denne vejledning. HMU
Læs mereFormand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Kære Christian Scherfig
Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V BESTYRELSEN DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C T +45 3520 3040
Læs mereEuropaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet
Læs mereKendelse. afsagt den 6. april Sag nr [Klager] mod
Kendelse afsagt den 6. april 2017 Sag nr. 17-70-01118 [Klager] mod BT [Klager] har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 17-70-01074, [Klager] mod BT, som nævnet traf afgørelse i den 28. februar
Læs mereDansk Folkeparti Att. Martin Henriksen Christiansborg 1240 København K
Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at de foreliggende oplysninger ikke sandsynliggør, at Københavns Kommune har handlet i strid med reglerne om ytringsfrihed, da den kommunale medarbejder ikke handlede
Læs mereHøring om den fremtidige mediestøtte
Institution Gade By Att. Navn 9. marts 2011 Høring om den fremtidige mediestøtte Udvalget om den fremtidige offentlige mediestøtte er for øjeblikket i gang med at udarbejdet et grundlag for regeringens
Læs mereTV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. TV 2 Jura. Genoptagelse af klage over tv-reklame for Hurup Møbelfabrik A/S vist på TV 2
TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att. TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 6. februar 2012 Sagsnr. 2009-004115 Rasmus Pleidrup Fuldmægtig, cand.jur. rpl@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.: 33
Læs mereDRs kommunikationspolitik gælder for alle i DR - kommunikation om DR er alles ansvar.
DRs kommunikationspolitik 1. En klar profil blandt medarbejdere og i omverdenen DR arbejder for seerne, lytterne og netbrugerne og skal ikke varetage særinteresser, men sikre de grundlæggende public service-hensyn
Læs mereDANMARK. Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010. Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven
li DANMARK Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010 SAG 2010-00182 MeeljRibu Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven
Læs mereKortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder
Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder Af journalistisk lektor Filip Wallberg Center for Journalistik, Syddansk Universitet Odense, marts 213 1 af 5 Forord
Læs mereRADIO- OG TV-NÆVNET. TV 2 / Reklame Baunegårsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 19. maj 2005
RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 / Reklame Baunegårsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura København den 19. maj 2005 Tv-reklame for Dell, Marts tilbud sendt på TV 2 Tim Brandt har ved mail af 17. marts 2005 indgivet
Læs mereAf advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.
1 Omkostningsgodtgørelse sagkyndig udtalelse om hvorvidt påklage af 1. instans-afgørelse til Landsskatteretten skulle ske - ingen adgang til omkostningsgodtgørelse SKM2008.669LSR Af advokat (L) og advokat
Læs mereAdvarsel for Facebook-opslag var i strid med offentligt ansattes ytringsfrihed. Kritik skulle ikke fremsættes internt først. 13.
2018-12 Advarsel for Facebook-opslag var i strid med offentligt ansattes ytringsfrihed. Kritik skulle ikke fremsættes internt først 13. april 2018 En medarbejder ved den kommunale hjemmepleje kritiserede
Læs mereARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 11.11.2011 ARBEJDSDOKUMENT om forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende de formueretlige
Læs mereStatsforvaltningens skrivelse af 4. oktober 2010 til en advokat:
Statsforvaltningens skrivelse af 4. oktober 2010 til en advokat: Statsforvaltningen Syddanmark har den 1. oktober 2010 modtaget din anmodning om genoptagelse af statsforvaltningens afgørelse af 28. september
Læs mereEn undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri
tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner
Læs mereRegeringens Medieaftaleoplæg for
Regeringens Medieaftaleoplæg for 2007-2010 Temaer Udbygning af digitalt tv Udbygning af digital radio Etablering af en Public Service Fond Privatisering af TV 2 DR Medielicens KODA/Gramex Digitalt tv er
Læs mereJustitsministeriet Civil- og Politiafdelingen
Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar
Læs mereKOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 19.3.2018 C(2018) 1558 final KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) / af 19.3.2018 om de proceduremæssige skridt for høringsprocessen med henblik på fastlæggelse
Læs mereEuropaudvalget 2005 KOM (2005) 0248 Offentligt
Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0248 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 1.6.2005 KOM(2005) 248 endelig 2002/0061 (COD) UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN i henhold til EF-traktatens
Læs mereDRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI
017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold
Læs mereKulturudvalget 2009-10 KUU alm. del Svar på Spørgsmål 132 Offentligt
Kulturudvalget 2009-10 KUU alm. del Svar på Spørgsmål 132 Offentligt Kulturministeren Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92
Læs mereKontakt med pressen. Om at udtale sig til pressen
Kontakt med pressen Denne vejledning og den række værktøjer, der er knyttet til den, har til formål at støtte dig, når du er i kontakt med pressen. Om at udtale sig til pressen Vejledningen gælder, når
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i
Læs mereDR Byen Emil Holms Kanal København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi
DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 3. december 2012 Sagsnr.: 2012-013815 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@kulturstyrelsen.dk
Læs mereRigsrevisionens notat om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af løn- og fratrædelsesforhold mv. i DR
Rigsrevisionens notat om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af løn- og fratrædelsesforhold mv. i DR November 2017 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse
Læs mereHøringssvar - 11 udkast til bekendtgørelser på folkeskoleområdet.
Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 1220 København K 12/6 2014 Høringssvar - 11 udkast til bekendtgørelser på folkeskoleområdet. Skole og Forældre takker for det tilsendte
Læs mereF: Jeg hedder Frands Mortensen og jeg er professor emeritus ved Institut for æstetik og kommunikation - Medievidenskab, på Århus Universitet.
Dato: 06-05-2016 Interview med: Frands Mortensen, medieforsker, Århus Universitet Bilag 5.1 Interview med Frands Mortensen, medieforsker, Århus Universitet Organisation/virksomhed: Institut for æstetik
Læs mereHøringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand.
Valby den 30. april 2012 Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand. Børns Vilkår takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. udkast til forslag
Læs mereEuropaudvalget 2004 KOM (2004) 0753 Offentligt
Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0753 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.11.2004 KOM(2004)753 endelig 2003/0134(COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET (Ekstern oversættelse) 2004 Udvalget for Andragender 2009 19.10.2007 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 1362/2002 af Ralf Biester, tysk statsborger, om opkrævning af licensgebyr
Læs mereERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.
ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist
Læs mereRadio24syv Att.: Jørgen Ramskov Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Ansøgning fra Radio24syv om ændringer
Radio24syv Att.: Jørgen Ramskov Vester Farimagsgade 41 1606 København V Radio- og tv-nævnet 22. august 2013 Jette Fievé chefkonsulent, cand.jur. jfi@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.: 3373 3333 Ansøgning
Læs mereKlage over afgørelse om tilsyn med TV København
8. marts 2016 TV København Sendt til: tv@tvkobenhavn.dk Radio- og tv-nævnet Tomas Kærup Fuldmægtig, cand.jur. tok@slks.dk www.slks.dk Klage over afgørelse om tilsyn med TV København Sammendrag Radio- og
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 15.9.2010 ARBEJDSDOKUMENT om EIB's eksterne mandat Budgetudvalget Ordfører: Ivailo Kalfin DT\830408.doc PE448.826v01-00 Forenet i mangfoldighed Perspektiv og
Læs mereEn introduktion til DRs Dialogfora
En introduktion til DRs Dialogfora 02 Indhold 03 Velkommen til DRs Dialogfora, 05 Hvad er et dialogforum? 06 Dialog er vigtig for DR 07 Den gode dialog og et par tommelfingerregler 08 Retningslinjer for
Læs mereTil institutter og forskningsmiljøer på medieområdet. København den 1. november 2005
RADIO- OG TV-NÆVNET Til institutter og forskningsmiljøer på medieområdet København den 1. november 2005 Opslag om 50 % finansiering af to phd.-stipendier af forskningspuljen om public service-medier Regeringen
Læs mereNævnenes Hus Toldboden Viborg. Til: XXX Lemvig Varmeværk a.m.b.a. Energitilsynet.
Til: XXX Lemvig Varmeværk a.m.b.a. Energitilsynet Nævnenes Hus Toldboden 2 8800 Viborg www.ekn.dk ekn@naevneneshus.dk Sendes pr. e-mail til ovenstående Afgørelse Afvisning af klage på grund af manglende
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt G R UND- OG NÆ RHEDS NOT AT Den 7. februar 2013 Departementet: Ref. Stkj/svfri Sagsnummer: KOMMISSIONENS HENSTILLING om minimumsprincipper for efterforskning
Læs mereDR Direktionssekretariatet DR Byen Emil Holms Kanal København C. København den 8. januar Klage over skjult reklame for Falck på P4
RADIO- OG TV-NÆVNET DR Direktionssekretariatet DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. København den 8. januar 2008 Klage over skjult reklame for Falck på P4 Flemming Jensen har ved mail af 5. november
Læs mereBiblioteksafgiftsnævnets afgørelse i sagen vedrørende klage fra Peter Adolphsen om opgørelse af biblioteksafgift for bogen "En million historier"
MINISTERIET Biblioteksafgiftsnævnet BIblioteksafgiftsnævnet Sekretariatet: Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf. 33 92 33 70 Fax 33 91 33 88 E-mail kum@kum.dk Web www.kum.dk 23. september
Læs mereResumé af Radio- og tv-nævnets udbud af den femte jordbaserede FM-radiokanal
Resumé af Radio- og tv-nævnets udbud af den femte jordbaserede FM-radiokanal Radio- og tv-nævnet 25. marts 2014 Sagsnr. 2013-019487 Rasmus Pleidrup Fuldmægtig, cand.jur. rpl@bibliotekogmedier.dk Direkte
Læs mereNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 187 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet/2. afd., 2. kt./ 2. afd., 1. kt. J.nr.: 2296 Den 31. januar 2007 MMO/LOUJ/EMFJ FVM 412
Læs mere9901/17 ht/jb/ef 1 DGD 2A
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 1. juni 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2015/0287 (COD) 9901/17 NOTE fra: til: Formandskabet Rådet Tidl. dok. nr.: 9641/17 + ADD 1 Komm. dok. nr.: 15251/15
Læs mereSagen er behandlet sammen med sag nr , [Person A] mod Frie Danskere, hvor der er klaget over samme artikel.
Kendelse afsagt den 19. april 2017 Sag nr. 17-70-01110 [Klager] mod Friedanskere.net [Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen Plakater i København bragt på Frie Danskeres hjemmeside, friedanskere.net,
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU)
17.6.2016 L 160/29 KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2016/960 af 17. maj 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 for så vidt angår reguleringsmæssige
Læs mere+ bilag. Vedrørende Miljøministeriets afslag på aktindsigt
FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammel Torv 22. 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Ritzaus Bureau I/S Store Kongensgade 14 1264 København K Att.: Christian Lindhardt
Læs mereNår medarbejdere udsættes for chikane eller injurier
Vejledning for ledere Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier Hovedudvalget i Region Syddanmark Dit ansvar og dine muligheder som leder, når medarbejdere udsættes for chikane, injurier eller
Læs mereHøringssvar - Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kapitaldækning
Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. Jens Østergaard Høringssvar - Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kapitaldækning Finansrådet finder det positivt, at Finanstilsynet
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. september 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. september 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0182 (NLE) 11946/17 UD 195 CID 2 TRANS 349 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.:
Læs mereRedegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde
Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet NOTAT 10. marts 2006 Redegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde den 9. december 2005 vedrørende Den selvstændige skole Grupperne 1.
Læs mereNotat om overflytning af energispareforpligtelsen
7514509 SFS/JNO/BONI Notat om overflytning af energispareforpligtelsen (sammendrag) 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Energistyrelsen er i færd med at undersøge, om energispareforpligtelsen, som inden for
Læs mereEuropaudvalget 2005 KOM (2005) 0074 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0074 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 6. april 2005 Til underretning for Folketingets
Læs mereUngeråd KBH - Forretningsorden. 1 - Kontakt og dialog mellem møder
Ungeråd KBH - Forretningsorden 1 - Kontakt og dialog mellem møder 1.0 Kommunikation i Ungerådets arbejdsgrupper 1.1 Der nedsættes en koordinationsgruppe med repræsentanter fra arbejdsgrupperne, Talspersonerne
Læs mereARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 11.11.2011 ARBEJDSDOKUMENT om forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende formueforholdet mellem
Læs mereDet er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens
Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune ikke har haft hjemmel til at give afslag på aktindsigt i det mellem kommunen og Agens International indgåede forlig efter offentlighedslovens 10, nr.
Læs mereUdbudsloven efter ét år
Udbudsloven efter ét år Et kritisk syn på udvalgte bestemmelser i loven Dansk Forening for Udbudsret, 19. januar 2017 Jesper Fabricius Advokat, partner Overordnede overvejelser Et overordnet perspektiv
Læs mereEuropaudvalget 2013 KOM (2013) 0015 Bilag 2 Offentligt. Notat. EU & Internationalt J.nr Ref. CHBMO/MASCH/HEHOL Den 27.
Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0015 Bilag 2 Offentligt Notat EU & Internationalt J.nr. 2014-446 Ref. CHBMO/MASCH/HEHOL Den 27. januar 2014 Til miljøministerens brug ved forelæggelse i Folketingets Europaudvalg,
Læs mereBruxelles, 01-0452 NOTAT
Bruxelles, 01-0452 NOTAT Om: Anmodning om at se bort fra påtegningsafslag nr. 01/05 på forslag til udgiftsforpligtelse nr. 7101 vedrørende rammekontrakten "Papirkurve med affaldssortering" I overensstemmelse
Læs mereK har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".
Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og
Læs mereTårnby Kommune. U.B. har blandt andet anført i sin mail af 6. maj 2009:
Tårnby Kommune U.B. har ved mail af 6. maj 2009 rettet henvendelse til statsforvaltningen med klage over Tårnby Kommunes behandling af aktindsigtsbegæring af 27. januar 2009 om opførelse af nye gymnastik-
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 19. marts 2004 RN C501/04
RIGSREVISIONEN København, den 19. marts 2004 RN C501/04 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 1/03 om Undervisningsministeriets
Læs mereForslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår undtagelser for råvarehandlere
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.12.2015 COM(2015) 648 final 2015/0295 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår undtagelser
Læs mereEuropaudvalget 2015 KOM (2015) 0648 Offentligt
Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0648 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.12.2015 COM(2015) 648 final 2015/0295 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning
Læs mereFælles europæisk udbudsdokument (ESPD)
Fælles europæisk udbudsdokument (ESPD) Oplysninger om offentliggørelse For så vidt angår udbudsprocedurer, i forbindelse med hvilke der er offentliggjort en udbudsbekendtgørelse i Den Europæiske Unions
Læs mereKommissorium for revisionsudvalget
Kommissorium for revisionsudvalget Vestas Wind Systems A/S Kommissorium for revisionsudvalget 1 Indholdsfortegnelse Rolle 3 Formål 3 Medlemmer Ansvarsområder 3 4 Møder 6 Beslutningsdygtighed Vederlag til
Læs mere