Duelighedsbevis. Vinteren 2016/17. Egå sejlklub. 7. Aften. Velkommen til sidste aften før jul

Transkript

1 Velkommen til sidste aften før jul Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2016/17 7. Aften : af søvejsregler 13 (11) 16 (vigeregler) Gennemgang opgave næsten alle af kurser, strøm, afdrift, misvisning og deviation. Søvejsregler: (forholdsregler) og Navigation: Sikkerhed: Folderne: Arbejde i søkort og Distance, fart og tid. Sikkerhed til søs Bådens sikkerhedsudstyr fra sidst Skipperen, gaster og påklædning Værd at vide om rednings- og svømmeveste Opgaver: Frem til (I har set på 60 og 61) 7. aften Søvejsregler: af (vigeregler) og nu 19 Folder Havets hovedveje (fra 6 aften) eller senere! Navigation Sikkerhed: Folder: kurser, strøm, afdrift, misvisning og deviation og nu beholden- og styret kurs, distance, fart og tid Skipper, gaster og påklædning (fra 6. aften) og nu Personligt sikkerhedsudstyr og Bådens sikkerhedsudstyr Værd at vide om rednings- og svømmeveste Opgaver: Gennemgang og og til næste gang og

2 copyright Egå Sejlklub 2016/17 2

3 Forholdsregler for skibe i sigte af hinanden Sejlskibe Bagbord viger for styrbord Luv viger for læ Luv anses at være modsatte side af hvor storsejl føres Bagbord viger for luv skib, hvis det ikke kan afgøres om skibet har vinden fra styrbord eller bagbord copyright Egå Sejlklub 2016/17 Regel 13 - Overhaling Skibe der overhaler går af vejen Gælder alle skibe Regel 14 - Skibe på modsatte kurser Gælder maskindrevne skibe Regel 15 Skibe på skærende kurser Skibe der sejler direkte eller næsten direkte mod hinanden, skal begge dreje til styrbord Ved skibe på skærende kurser, skal det skib, der har det andet på sin styrbord side, gå af vejen Regel 16 - Forholdsregler for det skib der skal gå af vejen Rep. Vigemanøvre skal gøres effektivt i god tid. Gentagelse af regel 8. Regel 17 - Forholdsregler for det skib, der skal holde kurs og fart Der skal holdes kurs og fart og være klar til at manøvre hvis det skib der skal vige ikke gør det. Bør ikke vige til bagbord. Regel 18 - Skibes forpligtelser over for hinanden Et maskindrevet skib der er let, skal gå af vejen for Ikke under kommando Et sejlskib der er let skal gå af vejen for Begrænset i sin evne til at manøvrere Ikke under kommando Et skib der fisker Begrænset i sin evne til at manøvrere Et sejlskib Et skib der fisker Et skib der er beskæftiget med fiskeri, er let skal så vidt muligt gå af vejen for Ikke under kommando Begrænset i sin evne til at manøvrere Et skib, bortset fra et der Reglen ikke siger er under ikke noget kommando robåde eller mm. et skib Men der er begrænset i sin evne til reglen at manøvrere siger at man skal viger så vidt for svagere det muligt og det gå må af vejen for Et skib der er hæmmet robåde af sin betragtes dybgang som. Så alle viger for disse. 3

4 Regel 19 - Forholdsregler for skibe under nedsat sigtbarhed Omfatter forholdsregler der skal iagttages når skibe ikke er i sigte af hinanden. Sikker fart maskinen klar Behørigt hensyn i forhold til foreliggende omstændigheder Været opmærksom ved anvendelse af radar og tage forholdsregler Mindske fart (stadig styrefart) når der høres tågesignal foran for tværs eller hvis man er klods på andet skib Strøm vandets bevægelse over grunden Regelmæssige strømme Oceanstrømme Tidevandsstrømme Skifter mellem to hovedretninger Uregelmæssige strømme Afhænger af vind og vejr Se strømforhold mm i fx SEJLADSUDSIGT eller DMI HAVPROGNOSER De generelle forhold vedr. uretmæssige strømme kan fx ses i Kommas havnelods. Hvis en strøm er nordgående med fx 1 knob vil det sige at den kommer fra syd og går mod nord med 1 knob Fra kommas havnelods - lillebælt Fra søkort til kompas, skal der korrigeres mod strømmen Fra kompas til søkort, følger vi med Afdrift Vindens pres på båden er årsag til afdrift Vindens retning i forhold til den styrede kurs Vindstyrke Bådens form Søen Hvis vinden er nordlig kommer den fra nord og går mod syd. Se vindforhold mm forhold SEJLADSUDSIGT eller DMI HAVPROGNOSER Fra søkort til kompas, skal der korrigeres mod vinden Fra kompas til søkort, følger vi med 4

5 Sejlet kurs retvisende = sejl.k.rv. Er den kurs man kommer frem gennem vandet Styret kurs retvisende = st.k.rv. Er den kurs man styrer efter kompasset Styret kurs retvisende = st.k.rv. Er den kurs man styrer efter kompasset Når man skal finde kurs der skal styres: beh.k.rv 090 (opmålt i søkort) N-gående strøm 010 (rettes mod strøm) sejl.k.rv 100 afdrift for S-vind 008 (rettes mod vind) st.k.rv 108 Når man skal finde beholdende kurs: st.k.rv 108 afdrift for S-vind 008 (rettes med vind) sejl.k.rv 100 N-gående strøm 010 (rettes med strøm) beh.k.rv 090 Misvisning Deviation Kompasrose Angiver på kortet den aktuelle misvisning 5

6 Misvisning rv.n mv.ø Definition: Styret kurs misvisende = st. k. mv. Er styret kurs retvisende korrigeret for misvisningen Misvisningen kan være vestlig eller østlig, dvs.: Når du retter en st.k.rv. For misvisning skal misvisningen lægges til, hvis den er vestlig, og trækkes fra hvis den er østlig. st. k. beh.k.rv 090 (opmålt i søkort) N-gående strøm 010 (rettes mod strøm) sejl.k.rv 100 afdrift for S-vind 008 (rettes mod vind) st.k.rv. 108 mv. Ø 002 (mv Ø trækkes fra) st.k.mv 106 Når du retter en st.k.mv. for misvisning skal misvisningen trækkes fra, hvis den er vestlig, og lægges til hvis den er østlig. Deviation dv.v rv.n mv.ø Styret kurs devieret = st. k. dv. Er styret kurs retvisende korrigeret for misvisning og deviation Deviation kan være vestlig eller østlig og behandles som misvisningen, dvs.: Når du retter en st.k.mv. for deviation skal deviation lægges til, hvis den er vestlig, og trækkes fra hvis den er østlig. st. k. kurs beh.k.rv 090 (opmålt i søkort) N-gående strøm 010 (rettes mod strøm) sejl.k.rv 100 afdrift for S-vind 008 (rettes mod vind) st.k.rv. 108 mv. Ø 002 (mv Ø trækkes fra) st.k.mv 106 dv. V 004 (mv V lægges til) st.k.dv 110 Når du retter en st.k.dv. for deviation skal deviationen trækkes fra, hvis den er vestlig, og lægges til hvis den er østlig. - eksempler mv.v dv.ø rv.n sydgående strøm nordlig vind beh.k.rv 130 strøm 010 sejl.k.rv 120 Afdrift 010 st.k.rv 110 mv. V 020 st.k.mv 130 dv. Ø 005 st.k.dv 125 st.k.rv st.k.mv st.k.dv sejl.k.rv beh.k.rv 6

7 nordgående strøm sydlig vind rv.n dv.v mv.ø st.k.dv 240 dv. V 005 st.k.mv 235 mv. Ø 010 st.k.rv 245 Afdrift 005 sejl.k.rv 250 strøm 010 beh.k.rv 260 beh.k.rv sejl.k.rv st.k.mv st.k.rv. st.k.dv. Lidt repetition på strøm, afdrift, misvisning og deviation Fra en beholden kurs til en styret kurs Fra en styret kurs til beholden kurs St.k.dv. St.k.mv. St.k.rv. Sejl.k.rv. Beh.k.rv Kompas Kom pas Søkort Søkort st.k.dv st.k.mv st.k.rv. Sejl.k.rv. beh.k.rv. dv. mv. afdrift strøm dv. mv. afdrift strøm ø ø = + Misvisning & = -- v = -- v = + Ret med strøm og vind ø = + Misvisning deviation & ø = - Ret mod strøm og vind v = - deviation v = + Når beholden kurs skal findes: Evt. tekst: st.k.dv. dv. Egå Sejlklub v el. ø - Sejlerskolen st.k.mv. Kort 112 Århus Bugt, hvad ser vi på kortet og positioner Stedets bredde Stedets længde Udtage position dvs finde en position Position føres vandret ud i højre ell. venstre skala og derefter vinkelret ud til kortets øverste ell. nederste skala Afsætning position dvs. at markere en given position i kortet Position bredde afmærkes i højre eller venstre skala og længde afmærkes i øverste ell. nederste skala. Disse føres nu lodret og vandret ind for at afmærke position. 7

8 Kort 112 Århus Bugt, hvad ser vi på kortet og kurs / distance Afstand Kurs Kurs dvs afsætte eller finde en kurs i kortet Positioner (WP) afmærkes og kurslinial bringes i plan med median ell. breddegrad og drejes nu til den ønskede position og kursen aflæses ell. afsættes. Afstand/distance dvs. finde eller udsætte en afstand i kortet Måles med passer og aflæses i kortes højre ell. venstre skala. Lille øvelse Udtage position a) Rødt molefyr Egå N / Ø b) Grøn bøje øst for Ryes flak N / Ø c) Grøn bøje vest for Skødshoved flak N / Ø Finde beholden kurs og distance a) Rødt molefyr Egå til Grøn bøje øst for Ryes flak Kurs 170 og distance 2,1 sm b) Rødt molefyr Egå til Grøn bøje vest for Skødshoved flak Kurs 88 og distance 1,6 sm c) Grøn bøje vest for Skødshoved flak til Grøn bøje øst for Ryes flak Kurs 211 og distance 2,5 sm Sikkerhed til søs Godt sømandskab er sikker sejlads under alle forhold. Under sikkerhed til søs skal vi se på Skipperen og skipper m/k Gasterne/besætning Påklædning Så er der noget om sikkerhedsudstyr Personligt såsom redningsvest og sikkerhedsliner Bådens sikkerhedsudstyr Og senere om uheld til søs. 8

9 Sikkerhed til søs Gentager - Godt sømandskab er sikker sejlads under alle forhold. Skipperen Har ansvaret og er vigtigste sikkerhedsfaktor om bord Har ansvar for Båd, besætning og sejlads og evt. nødprocedurer Skipperen M/K Fordel opgaven som skipper og begge SKAL lære at sejle Besætning/gasten Har ansvar for sig selv og i forhold til alle andre ombord Påklædning - Vær altid korrekt påklædt kommer igen lidt senere Inderste lag: tøj der er svedtransporterende Mellemste lag: tøj der isolerer Yderste lag: tøj der er vind- og vandtæt Personligt sikkerhedsudstyr (tøj kommer mere om tøj senere) Værd at vide om rednings og svømmeveste N står for newton og er et mål for opdriften 100N = ca. 10kg opdrift Egentlig 6. gang Bådens sikkerheds udstyr Én redningsvest til hver person (lovpligtig) Livline Nødsignaler og opmærksomhedssignaler Kompas Anker med kæde og ankertov Øse eller pumpe Orangefarvede håndflag Redningskrans Kasteline Drivanker Drivankerets størrelse Sejldugsposen i drivankeret skal have en diameter på ca. 10% af fartøjets længde. 9

10 Lydgiver Vandtæt lygte Nødhjælpskasee Kniv Ildslukker og brandtæppe Bugserline Reservebrændstof VHF-radio Transisterradio Søkort og navigationsudstyr En veludstyret værktøjskasse Opgaver til næste gang: og Og 60 og 61 er der ser på tidligere Og dem finder I i skipper bogen Og vi ses igen mandag den 2. januar!!! Tak for i aften Glædelig jul - copyright Egå Sejlklub