Oversigtskort. Udgravningen omkring Mølle 1 er markeret med gult. Kilde: Kulturarvsstyrelsen. Udgravningsfelt ved mølle 1.

Transkript

1 SMS 1177, Bajlum Bygherrerapport Undersøgelse af stolpehuller, gruber og udsmidslag fra yngre romersk jernalder og nyere tid. Sagsinfo SMS 1177 Bajlum Mølle Stednr Roslev sogn Hindborg herred Viborg amt Udgravningsleder Terkel Brannet Arkæologi Brårupgade 18 A 7800 Skive Kontortid: mandag-torsdag 9-13 Tlf.: arkaeologi@museumsalling.dk EAN: Oversigtskort. Udgravningen omkring Mølle 1 er markeret med gult. Kilde: Kulturarvsstyrelsen Udgravningsfelt ved mølle 1. Kilde: Arkæologisk Afdeling A118. Udsmidslag. Set fra sydvest fra søgegrøft 11 mod søgegrøft 10. SMS

2 Bygherrerapport Undersøgelsens forhistorie 2 Administrativt data 2 Udgravningens resultater 2 Topografi, terræn og undergrund 2 Andre arkæologiske fund i området 4 Perspektiv 5 Litteraturliste: 5 Undersøgelsens forhistorie I forbindelse med lokalplan 237, som omhandler etableringen af en vindmøllepark ved Bajlum syd for Roslev by, udformer Skive Museum et høringssvar og arealet besigtiges med bygherre, Vattenfall Vindkraft A/S. Efter en arkivalsk kontrol som viste, at området huser en del både synlige og ikke synlige fortidsminder, besluttede Arkæologisk afdeling, at en prøvegravning ville være nødvendig forud for byggeriets start. Den 9/ sender Museum Sallings Arkæologiske afdeling et prøvegravningstilbud til KUAS. Den 16/ godkender KUAS tilbuddet, og det sendes til Vattenfall Vindkraft A/S, som den 19/ accepterer tilbuddet. Administrativt data Bygherre: Vattenfall Vindkraft A/S. Lodsejere: Mølle 1 og 2: Jens Jepsen Jørgensen, Viumvej 21, 7870 Roslev. Mølle 3: Gregers Frederiksen, Lysenvej 15, 7870 Roslev. Mølle 4: Gert Markussen, Viumvej 17, 7870 Roslev. Mølle 5: Jens Peter Nannerup, Sallingsundvej 49, 7870 Roslev. I udgravningen deltog museumsassistent Ole I. Jensen og projektansat arkæolog (BA) Terkel Brannet. Sidstnævnte foretog prøvegravning, fundhåndtering samt udarbejdelse af nærværende beretning. Rendegraver til muldafrømningen blev rekvireret ved Skive Maskinstation. Udgravningens resultater Der blev ved undersøgelsen udlagt i alt cirka 1300 meter søgegrøfter. Ved møllerne 2 til 5 blev ikke iagttaget nogen spor efter fortidig aktivitet. Kun omkring arbejdsarealet og vejtraceet ved mølle 1, blev omkring 150 stolpehuller og gruber frilagt, fordelt på to koncentrationer. På den sydligste koncentration undersøgtes omkring 120 anlæg. Her kunne der, trods stor opmærksomhed, omhu og megen diskussion, ikke udredes spor af typologisk genkendelige 2

3 konstruktioner blandt stolpehullerne. Enkelte skår fra stolpehullerne, kan med stor sandsynlighed dateres til romersk jernalder. Men fundmaterialet fra det nærliggende udsmidslag, som bl.a. bestod af enkelte skår fra romersk jernalder og fra middelalder og/eller nyere tid, kan være iblandet i forbindelse med rejsning af stolperne. Det kan derfor ikke med sikkerhed afgøres, om stolpehullerne er fra yngre romersk jernalder eller senere. Mellem stolpehullerne fandtes flere store sten og spor efter sådanne. Flere af disse kan i virkeligheden være rester af middelalderlige stolpehuller. Det blev nemlig omkring år 1400 forbudt ved lov, at nedgrave stolper i forbindelse med husbyggeri. Loven tog sit udspring i manglen på egnet træ til husbyggeri. Ved ikke at nedgrave stolperne, men i stedet placere dem på nedgravede sten, kunne forrådnelsen udsættes. Den nordligste koncentration var beliggende dels i vejtraceet og dels i arbejdsarealet. Den lå for foden af en moræneknold, tæt ved hvor Vium Mølleå indtil omkring 1950 havde sit forløb. Den bestod af cirka 30 stolpehuller, liggende på en række i et næsten nord-/sydgående forløb. Ved snitning af udvalgte af disse, kunne det ses, at der kun var tale om bunden af stolpehuller. Flere var så nedslidte af markarbejde, at der kun var under 1 cm. fyld tilbage. Desuden fandtes der i to af dem små stykker knust glas. Fyldets farve, kombineret med fundene af knust glas, henleder dateringen på nyere tid. Dog kunne lodsejer ikke erindre, at der i hans, hans fars eller hans bedstefars tid, havde været rejst stolper på stedet. Det ovenfor nævnte udsmidslag var meget gennemrodet af yngre gennemgravninger af dræn. Foruden de nævnte skår bestod fundmaterialet af enkelte kogesten, aske, dele af flasker og tegl. Da det stod klart, at omrodningen af udsmidslaget var næsten total, blev der ikke brugt tid på en tilbundsgående undersøgelse. Topografi, terræn og undergrund Lokaliteten er beliggende omtrent midt på halvøen Salling, på den østlige side af et større næs, som mod syd afgrænses af den østligste del af Hjerk Nor. Mod øst afgrænses næsset af den i 1950 erne kanallagte Viummølle å. Mod nord og mod vest afgrænses næsset af nu tørlagte og opdyrkede vådområder. Undergrunden på lokaliteten var meget varierende. Inden for det udgravede areal, som er på ca. 370m2, kunne iagttages og beskrives fire forskellige typer af undergrund. 3

4 Udgravningen ved Mølle 1 er markeret med en rød pil. Kilde: Kulturarvstyrelsen. Andre arkæologiske fund i området Området omkring SMS1177 er kendt for fund fra mange af oldtidens perioder. Eksempelvis kan nævnes en større udgravning, foranlediget af etableringen af et såkaldt hankanlæg ved krydset mellem Brovej og Viumvej, umiddelbart syd for Mølle 4 og 5. Her blev i 2008 påtruffet en gravplads med 15 begravelser fra yngre germansk jernalder og en del bebyggelsesspor fra bronzealder, jernalder, vikingetid og middelalder. På ovenstående luftfoto er prøvegravningen, for en del af denne udgravning markeret med en blå pil. Et andet eksempel er fundet af en affaldsgrube fra jernalderen, umiddelbart nord for Mølle 4, i forbindelse med nedgravning af naturgasledninger i Endvidere kendes i området mange både overpløjede og bevarede gravhøje. 4

5 Perspektiv Området omkring Mølle 1 er, til trods for det umiddelbart lidt magre resultat, værd at holde under opsyn. En videre undersøgelse kunne, især mod syd, hvor stolpehullernes udbredelse ikke er afgrænset, måske give svar på, hvilken konstruktionsmæssig relation stolpehullerne har indgået i, samt hvor stort udsmidslaget er, og i hvilken kontekst det skal ses. Museet betragter sagen som afsluttet. Litteraturliste: Jensen, J., 2003: Danmarks Oldtid. Ældre Jernalder 500 f.kr 400 e. Kr. Gyldendal. Skive d.03/ Terkel Brannet 5