Almendannelse og professionsdannelse på gymnasiale uddannelser. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet

Transkript

1 Almendannelse og professionsdannelse på gymnasiale uddannelser Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet

2 Disposition Indledning Dannelse som begreb Dannelse i dag: Er to ting Bud på dannelse på gymnasiale uddannelser Koble til aftale og forslag

3 Indledning Dannelse i gymnasiet Siden 1850 Dobbelt formål: Almendannende og studieforberedende Gymnasiet i dag: Velfungerende og populært Elever: Fornemmer vigtige dannelsesprocesser for dem Debat: Enighed om vigtighed af dannelse for samfund Aftale: Styrke almendannelsen i gymnasiale uddannelser (s. 1): Danmark har brug for almendannede unge En styrket almendannelse indebærer derfor en styrkelse af fagene og det faglige indhold Alle fag bidrager til opfyldelse af uddannelsernes formål om almendannelse og studiekompetence Ja, men uklart hvorfor og hvordan Hvorfor der er brug for almendannelse i fremtiden? Hvad forholdet er mellem faglig viden/færdigheder og dannelse? Hvordan kan alle fag være almendannende?

4 Dannelse som begreb Dannelsesbegrebet er problemet Uklart hvad dannelse er Uklart hvad dannelse er i dag Dannelse Handler om at blive menneske I og gennem samfund Vilkår for dannelse ændrer sig historisk I takt med at samfund ændrer sig med tiden Dannelsesbegrebet Traditionelt: Kritisk, normativt og forfald Kritisk: Alt det andet der også er vigtigt at lære Normativt: Fastsætter hvad der bør dannes til Almen viden: Middel til dannelse bliver mål i sig selv I dag: Brug for et samtidsdiagnostisk og operationaliserbart begreb Diagnosticere vilkårene for dannelse i dag Bestemme dannelse på de forskellige niveauer af uddannelsessystemet

5 Dannelse i uddannelsessystemet Diagnose: Tendenser i samtiden Opløsning af den traditionelle modsætning Mellem dannelse og økonomisk nytte Det menneskelige: Ressource for det at være arbejdskraft Diskurser tegn herpå: Kompetenceudvikling, kreativitet & innovation Dannelse vigtigere: Handler om at udvikle det menneskelige Tese: Dobbelt vigtigt at fremme i uddannelsessystemet Danne til menneske i samfund Almendannelse Danne til arbejdskraft på arbejdsmarkedet Professionsdannelse

6 Uddannelse er tredimensionel Viden: orientere sig (indhold) Begrundede antagelser om relationer mellem ting Tilegner viden gennem undervisning (læsning) Evner: være i stand til noget (mål) Færdigheder, kvalifikationer, kompetencer Udføre handling Løse opgave Håndtere udfordring Udvikler evner gennem læreprocesser Dannelse: måde at forholde sig på ((formål)) Til sig selv, andre og verden Vedrøre indstilling, holdning, attitude, værdier, tankegang, mindset Ændre forholdelsesmåde gennem dannelsesprocesser

7 Dannelsesbegrebet Dannelse af personligheden Samtidig dannelse af selv og socialitet Ændring af forholdet mellem individ og det sociale Foregår i frihed At forholde sig kendetegner mennesket, ikke bundet til nuet Selvoverskridelse Ophævelse til det almene (Hegel 1807) Selvoverskridelse i det sociale (Schmidt 1999) Dannelsesrejse: Hjem-ud- hjem Gør erfaringer der ændrer ens forhold til det sociale Smagsdannelse Ikke blot ændre, men ændre til det bedre Altid forbilleder og ideal for dannelse Ændring af måde at sige ja og nej, være tiltrukket eller frastødt på Imitere efterlignelsesværdige mønstre (Kant 1800)

8 Dannelse er to ting i dag Almendannelse (generel) Dannelse til menneske i samfund At forholde sig som menneske til sig selv, andre og verden Livsduelighed, demokrati, alsidig udvikling, sammenhængskraft, medborgerskab, etc. Professionsdannelse (specifik) Dannelse til arbejdskraft på arbejdsmarkedet At forholde sig professionelt i sin profession Arbejdsduelighed, virksomhedsforståelse, professionsetik, selvstændighed, faglig dømmekraft, rettidig omhu, etc.

9 Almendannelse i dag Nye vilkår for almendannelse Individualiseringen af dannelsen Dannelse gennem det sociale: Sker i højere grad på individets præmisser Mere er muligt (frihed) Nyt problem: Hvad er muligt og hvad er umuligt? Selvoverskridelse intensiveres Fællesskaber ikke givet (uafhængig) Nyt problem: Selv tage initiativ til og aktivt involvere sig i nye fællesskaber Smagsdannelse intensiveres Livsbane og karriere mere åben (selvbestemmelse) Nyt problem: Selv udøve dømmekraft og træffe valg Tegn på nye vilkår Nye normalvanskeligheder for unge i skolen (Ziehe 2014) Fremmedhedsafvænning, motiveringens subjektivering Nye mentale lidelser hos børn og unge Anoreksi, bulimi, cutting, stress, depression, opmærksomhedsforstyrrelse, vrede, narcissisme etc. Generelt fald i mental sundhed (Due 2014 mv.)

10 Professionsdannelse Generelle tendenser: Accelererende forandringshastighed Teknologisk udvikling går hurtigere Organisationer bliver dynamiske Konkrete tendenser: Videnssamfund og digitalisering Humane ressourcer: Vigtigere på fremtidens arbejdsmarked Frey & Osborne (2013): The Future of Employment Jobtyper i høj risiko for at overtages af computere og robotter 47% af alle eksisterende jobtyper Jobs der er er mest sikre: Creative intelligence» Kreativitet, få nye og relevante idéer Social intelligence» Forstå andre, forhandle og overtale, udøve dømmekraft Kernen af employability Du ansættes for det du kan og fyres for den du er

11 Centrale aspekter af professionsdannelse i dag Professionel dømmekraft Forholde sig professionelt til nye situationer Organisationer bliver dynamiske, fordi forandringshastigheden accelererer Stiller nye og skiftende krav til professionen Kreativitet og innovation Forholde sig på måde der åbner for det nye Kreativitet: Få nye idéer, der er relevante Innovation: Føre nye idéer ud i livet på en måde, der skaber værdi Vilje til læring og arbejde Forholde sig til professionen af interesse Nødvendigt for at klare videregåede uddannelse Brug for medarbejdere der brænder for det de laver

12 Almendannelse Professionsdannelse Dagtilbud Selvoverskridelse Åbne verdener og blive ét med andre i legens stemning Skoleberedthed Vilje til skole (blive mere) Kreativitet: Leg Grundskole Erfaringsdannelse Gøre erfaringer af at være subjekt i meningsverdener og fællesskaber Læringsberedthed Vilje til at lære (kunne mere) Kreativitet: Leg, fantasi og humor Ungdomsuddannelse Almendannelse Danne personlighed og smag i og på tværs af fag og fællesskaber Studieberedthed Vilje til at studere (stræbe efter viden) Kreativitet: Selvudtryk Innovation: Anvende viden Videregående uddannelse Dannelse (Lede egen dannelsesrejse) Akademisk dannelse Forskningstilgang som kreativitet Professionsdannelse Social innovation Erhvervsdannelse Innovation og entreprenørskab

13 Almendannelse på gymnasiale uddannelser Danne personlighed Dannelse af egen personlige forholdelsesmåde Personlig måde at forholde sig til sig selv, andre og verden på På tværs af sociale og faglige roller Selvoverskridelse i fagene og fællesskaber Erfarer fagene og fællesskaberne som større verdener (frem for at erfare sig som fagligt subjekt) Danne smag for faglige og sociale forholdelsesmåder Efterligner faglige og sociale måder at forholde sig på Spørgsmål Hvordan åbnes verdener og hvordan dannes smag? Ved at læreren åbner faglige verdener de brænder for og ved noget om Ved at læreren demonstrere efterlignelsesværdige faglige og sociale forholdelsesmåder Hvilke fag danner?

14 Almengyldige dannelsesidealer og almendannende fag Dannelsesideal Forbillede Almendannende fag Humanitet: (Nyhumanisme ) De gamle grækere Oldtidskundskab, græsk, latin Det nationale: (Nationalstat og borgerlige samfund 1800-) Oplysning: (Det moderne forskningsuniversitet 1870-) Folkeånden Videnskabens almene dele Dansk litteratur og historie Fysik, samfundsfag, biologi etc.

15 De almendannende fag i dag Historisk Summen af disse fag Har aflejret sig som de fag der nu engang er almendannende fag i gymnasiet I dag I princippet: Alle fag bidrage til almendannelse Faktisk: Afhænger af om de åbner nye verdener Problem: Tab af begejstrings-autoritet for almengyldige idealer Almendannende fag: Være interessante for den enkelte Gøres til fortælling om at være del af noget større Succes: Humanistiske og samfundsvidenskabelige fag Problemer: Naturvidenskabelige fortællinger Interessante fortællinger om at være del af naturen og universet Fx evolutionsteori: Del af alt levende Fx kosmologi: Del af alt værende

16 Professionsdannelse på gymnasiale uddannelser Studieberedthed Dannelsesaspektet af studieforberedelse Vilje til at studere Stræbe efter at forstå mere Studium: stræbe efter viden Kræver: At man forholder sig åbent til viden Overskride den viden man har Forudsætter: At man har gjort erfaringer med viden Har erfaret at orientere sig anderledes Professionel dømmekraft I forhold til fagene: Faglig dømmekraft I forhold til faglig interesse: Valg af studium og karriere I forhold til det at studere: Formålet med at være elev Fx 12-tals piger, betale sig fra opgaver

17 Studieberedthed (fortsat) Kreativitet og innovation Kreativitet: Æstetisk udtryk At udtrykke sig på nye og relevante måder Udtrykke personlig stil eller personligt udtryk i fagene Innovation: Anvende viden Anvende viden til at udarbejde forslag til innovativ løsning AT-opgaven med innovation (2015) Øvelse i hvordan viden (fag og metoder) kan anvendes i innovative processer (har ikke fagligt kendskab nok til at komme med innovative løsninger som sådan)» Undersøge hvad der kunne gøres anderledes» Lave den nye kombination» Afgøre hvordan skabe mere værdi

18 Koble til aftale og forslag Afklare: Hvorfor og hvordan almendannelse? Brug for styrket almendannelse fordi: Nye vilkår for almendannelse: Individualisering Nye vilkår for professionsdannelse: Humane ressourcer Dette indebærer styrkelse af fagene I deres egenskab af interessante fortællinger om at blive del af noget større Alle fag kan danne Ja, men: Hvilke typer af faglig dannelse vigtig for samfundet? Fx fokus på naturvidenskabelig dannelse Naturvidenskabeligt grundforløb skal gentænkes med vægt på naturvidenskabelig dannelse (A: 16) understøtte at flere elever får interesse (A: 14) Bred vifte af faglige dannelsesperspektiver nødvendig Hvis skabe bred interesse for forskellige typer af uddannelse

19 Koble til aftale og forslag Generelle og specifikke dannelsesperspektiver Generelle: Fælles formålsparagraf Almendannelse generelt: Personlighedsdannelse Personlig måde at forholde sig på (myndig, selvstændig) Møde fagene som interessante fortællinger om at være del af noget større Studieforberedelse generelt: Studieberedthed Vilje til at studere Kreativitet som udtryk og innovation som at anvende viden Professionel dømmekraft

20 Koble til aftale og forslag Generelle og specifikke dannelsesperspektiver Specifikke: Professionsdannelsesperspektiver mhp. videregående uddannelse Teknisk studentereksamen teknologiske, naturvidenskabelige og erhvervsrettede dannelsesperspektiver ( 3) Erhvervsdannelse, herunder teknologisk innovation Merkantil studentereksamen merkantile, internationale orienterede og erhvervsrettede dannelsesperspektiver ( 4) Erhvervsdannelse, herunder økonomisk innovation Almen studentereksamen forbundet med videnskabsfagene inden for humaniora, samfunds- og naturvidenskaberne ( 5) Professionsdannelse, herunder social innovation Akademisk dannelse, herunder kreativitet som forskning

21 Koble til aftale og forslag Fokus på uddannelsesvalg og karrierekompetencer Professionsdannelse: Professionel dømmekraft Udøve dømmekraft: Valg af uddannelse og karriere Danne smag: For interessante uddannelsesveje og fremtidige erhverv/professioner Digital dannelse Professionsdannelse og almendannelse Åbne digitale verdener for den enkelte» Sociale såvel som faglige Udøve dømmekraft i forhold til digitale medier» Hvordan forholder man sig til andre på sociale medier» Hvordan forholder man sig til og med digitalisering Race against or with the machines?

22

23 Lars Geer Hammershøj (2013): Dannelse i uddannelsessystemet

24

25