Bilag Journalnummer Kontor C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005
|
|
- Kaj Bjerre
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Finansministeriets notat vedrørende udviklingen i rentespændet.
2 2 Notat 31. august Udviklingen i rentespændet Nærværende notat kommenterer rentespændet overfor Tyskland/euroområdet samt euroens betydning for rentespændene mellem de lande, der deltager i samarbejdet, i opfølgning af Folketingets Europaudvalgs samråd med finansministeren d. 29. juni Sammenfattende om udviklingen i rentespændet Renten på danske statsobligationer har i nogen tid været en anelse lavere end renten på tilsvarende statsobligationer i en række lande i euroområdet. Det er en udvikling, som viser, at tilliden til den danske fastkurspolitik er steget i lyset af den bedre økonomiske udvikling i Danmark. Udviklingen bekræfter i hovedtræk de økonomiske analyser fra slutningen af 1990 erne og frem til afstemningen om dansk deltagelse i euroen i september I henhold til disse analyser påvirkes rentespændet, især gennem betydningen for tilliden til fastkurspolitikken, af en række samfundsøkonomiske nøglevariable, herunder væsentligst inflationen, den offentlige gæld, betalingsbalancen og konjunktursituationen samt en risikopræmie for lande uden for eurosamarbejdet. Risikopræmien for lande uden for euroområdet betyder, at den danske rente også på længere sigt må forventes at være højere end i euroområdet i en situation, hvor konjunktursituationen og de centrale finansielle og samfundsøkonomiske nøglevariable er de samme. Aktuelt er de danske nøgletal imidlertid så meget bedre end i euroområdet, at det kan forklare fraværet af et rentespænd eller et svagt negativt rentespænd. Det skyldes især en lavere offentlig gæld, en bedre betalingsbalance og en højere økonomisk aktivitet. Årsager til udviklingen i rentespændet Størrelsen af og udviklingen i rentespændet for statsobligationer afhænger af bevægelserne på de finansielle markeder, dvs. udbud og efterspørgsel efter henholdsvis danske statsobligationer på den ene side, og statsobligationer fra euroområdet, herunder Tyskland, på den anden side. Den korte pengepolitiske rente fastlægges af Nationalbanken med henblik på at fastholde kronens kurs overfor euroen, tidligere den tyske mark. For både statsobligationerne (den lange rente) og Nationalbankens rentesatser er tilliden på de finansielle markeder til kronens faste kurs en afgørende faktor. Denne tillid kan blive påvirket af en lang række forskellige økonomiske nøglevariable i både Danmark og eurolandene. Det vil aldrig være muligt at opstille en komplet liste herfor eller opnå sikkerhed for at de væsentligste forhold er helt stabile over tid.
3 3 En fornemmelse af de for rentespændet centrale faktorer og deres størrelsesmæssige betydning kan opnås ved at analysere de historiske bevægelser i rentespændene for en lang række lande. Sådanne analyser blev udarbejdet i Finansredegørelse 2000 fra april Analysen byggede på bevægelserne i rentespændene overfor Tyskland for europæiske lande i årene Denne analyse kan ikke umiddelbart ajourføres med nyere tal, idet netop introduktionen af euroen, herunder optakten hertil i 1997 og 1998, har forandret vilkårene på de finansielle markeder og valutamarkedet så markant for mange af de andre lande, der indgår i analysen. Mange af de lande, der indgår i opgørelsen og lettest kan sammenlignes med Danmark, deltager således nu i eurosamarbejdet, hvorfor der ikke længere er nogen valutakursrisiko knyttet til investeringer i deres statsobligationer. Analysen vurderes imidlertid fortsat at give et rimeligt billede af de økonomiske faktorer, der påvirker tilliden til fastkurspolitikken og dermed det danske rentespænd. På grundlag af de sammenhænge, der blev fundet i analysen, er det muligt at forklare det aktuelle danske rentespænd. Det blev i slutningen af 1990 erne og 2000 på baggrund af analysen vurderet, at det danske rentespænd ville være omkring 0,65 pct.enheder i en situation hvor de samfundsøkonomiske nøgletal svarede til forholdene i Tyskland/euroområdet. Den aktuelle relativt gunstige økonomiske udvikling i Danmark i forhold til Tyskland og euroområdet særligt, at Danmark har lavere offentlig gæld, større overskud på betalingsbalancen og højere økonomisk aktivitet kan, på grundlag af de estimerede sammenhænge mellem økonomiske nøgletal og rentespænd i analysen, forklare en reduktion af rentespændet på ca. 0,5 pct.enheder fra de nævnte 0,65 pct.enheder til ca. 0,1 pct.enheder, jf. boks 1. Analysen blev endvidere foretaget overfor renten i Tyskland, der dels aktuelt er svagt lavere end i euroområdet som helhed, og dels må antages at være højere end den tyske rente havde været uden euroens introduktion. Blandt de øvrige faktorer som kan påvirke rentespændet er inflationen og navnlig inflationsforventningerne. Den danske inflation er svagt lavere end i euroområdet og var i foråret væsentligt lavere, hvilket dog skønnes at være et kortvarigt udsving uden betydning for inflationsforventningerne. Under den antagelse at den forventede inflation i Danmark svarer til den forventede inflation i euroområdet kan rentespændets aktuelle niveau alt i alt stort set forklares af de øvrige økonomiske faktorer.
4 4 Boks 1: Forklaring af rentespænd på grundlag af aktuelle økonomiske nøgletal Rentespændet for lange statsobligationer kan forklares på baggrund af modellen for rentespændet fra Finansredegørelse 2000 og OECD s seneste skøn for centrale nøgletal: Den offentlige gæld skønnes at ville udgøre 41 pct. af BNP i Danmark mod 72 pct. af BNP i euroområdet i Forskellen på 31 pct.enheder bidrager i henhold til 2000-analysen til at reducere rentespændet med godt 0,2 pct.enheder. Overskuddet på betalingsbalancen skønnes at ville udgøre 1,6 pct. af BNP i Danmark og 0,1 pct. af BNP i euroområdet i Forskellen på 1,5 pct.enheder bidrager i henhold til 2000-analysen til en reduktion af rentespændet med knap 0,1 pct.enheder. Den økonomiske aktivitet er større i Danmark end i euroområdet, målt på det såkaldte output gab produktionens afvigelse fra dens potentielle niveau der skønnes at ville udgøre 0,7 pct. af BNP i Danmark og 2,1 pct. af BNP i euroområdet i Forskellen på 1,4 pct.enheder bidrager i henhold til 2000-analysen til en reduktion af rentespændet med godt 0,2 pct.enheder. De tre faktorer kan således tilsammen forklare en reduktion af rentespændet på ca. 0,5 pct.enheder. Anvendes skønnene for Danmark fra den seneste vurdering i Økonomisk Redegørelse, august 2005, kan de tre faktorer forklare en reduktion af rentespændet på lidt mere end ca. 0,5 pct.enheder. Kilde: Finansredegørelse 2000, april OECD Economic Outlook 77, juni Et af bidragene til et reduceret rentespænd er den relativt større økonomiske aktivitet i Danmark. Denne effekt følger af den historisk observerede tendens til at rentespændet har været procyklisk, dvs. at rentespændet har haft tendens til at falde i perioder med relativ høj vækst i Danmark i forhold til udlandet, mens spændet omvendt er steget ved relativ lav vækst i Danmark. Forklaringen på denne konjunkturforstærkende effekt er sandsynligvis, at tilliden til fastkurspolitikken har været størst, når konjunktursituationen har været relativt gunstig i Danmark. I en sådan situation kan der ikke forventes nogen spekulation i en pengepolitisk lempelse med det teoretiske formål at stimulere konjunkturerne. I tilknytning til de samfundsøkonomiske forklaringsfaktorer kan der være en ekstra tendens til, at rentespændet bliver mindre i takt med at renteniveauet falder. Det skyldes, at forsikrings- og pensionsselskabernes efterspørgsel efter langfristede kroneobligationer øges, når renten falder, fordi lave renter øger behovet for afdækning af hensættelser til fremtidige pensionsforpligtelser. Det faldende renteniveau synes således at have en selvforstærkende effekt. Det er sandsynligt, at den stadigt stigende varighed og dermed troværdighed af den danske fastkurspolitik i sig selv kan dæmpe betydningen af mindre udsving i de
5 5 væsentlige samfundsøkonomiske og finansielle nøglevariable. Det må imidlertid fortsat forventes, at det danske rentespænd overfor euroområdet vil være højere end i dag i en situation hvor konjunktursituationen i euroområdet forbedres og hvor den offentlige gæld og betalingsbalancen er den samme som i Danmark. Den offentlige gæld kan kun ændres langsomt. Forudsætningerne om rentespændet i de mellemfristede økonomiske fremskrivninger er derfor, jf. Finansredegørelse 2002 og det danske konvergensprogram, sænket fra den estimerede risikopræmie på 0,65 pct.enheder til 0,5 pct.enheder. Euroens betydning for den økonomiske stabilitet i de deltagende lande De økonomiske forskelle mellem eurolandene er ikke større end de historiske erfaringer tilsiger, men flere lande har en forholdsvis høj inflation, svækkede økonomiske konjunkturer eller svage offentlige finanser. I fravær af eurosamarbejdet ville der med stor sandsynlighed have været valutakriser og rentestigninger i disse lande, til skade for både dem selv og området som helhed. Indførelsen af euroen og den medfølgende sikring af valutakursstabilitet for de deltagende lande har således haft væsentlig indflydelse på den økonomiske stabilitet i eurolandene, fordi den har elimineret sådanne risici for lande, der har deres egen valuta. Samtidigt har de fleste eurolande (men ikke Tyskland) med realiseringen af eurosamarbejde opnået en kraftig økonomisk stimulans i form af lavere renter i takt med at rentespændene til Tyskland næsten forsvandt. Dette kraftige rentefald har endvidere haft stor positiv betydning for de offentlige finanser i de pågældende lande. Størrelsen af denne gevinst afhænger af niveauet for den offentlige gæld. Italien har f.eks. en offentlig gæld på over 100 pct. af BNP. I Italien er den lange rente faldet fra 12 pct. i 1995 til i pct. Hovedparten af dette fald kan tilskrives introduktion af euroen og dermed et ophør af forventninger til fortsat periodevise fald i kursen på den italienske valuta sammenlignet med Tysklands. Den italienske gæld er så stor, at de offentlige finanser vil blive forringet med 1 pct. af BNP i løbet af få år for hver procentpoint renten stiger alene som følge af større rentebetalinger på gælden. I en hypotetisk situation, hvor Italien - på trods af disse fordele - måtte beslutte at forlade eurosamarbejdet med det formål at opnå kortsigtede konkurrenceevnegevinster i kraft af en nedskrevet valuta ville endog store stigninger i den italienske rente være mulige, og forventelige, på baggrund af de historiske erfaringer. Gennemslaget på bl.a. de offentlige finanser af en sådan udvikling ville være meget markant. En kombineret konkurrenceevneforbedring og kraftig rentestigning i Italien kan ikke forventes at øge den økonomiske aktivitet i landet og samtidigt ville risikoen for stigende økonomiske vanskeligheder på længere sigt øges betydeligt. For de øvrige europæiske lande ville både bedre italiensk konkurrenceevne på kort sigt og
6 6 et fald i den italienske indenlandske efterspørgsel som følge af rentestigninger påvirke økonomien negativt. I Danmark i 1970 erne og begyndelsen af 1980 erne drev jævnlige devalueringer renten op til knap 22 pct. i 1982 og rentespændet til Tyskland nåede op over 12 pct.enheder. Resultaterne heraf var bl.a. lav indenlandsk efterspørgsel, høj ledighed og inflation samt et betydeligt bidrag til kraftigt stigende offentlig gæld. Det var bl.a. på baggrund af disse erfaringer, at den danske valutakurspolitik blev ændret og fastkurspolitikken indført i Siden har der konsekvent været holdt fast i denne politik, hvilket har medvirket til bl.a. et væsentligt lavere renteniveau, lavere rentespænd og inflation samt større vækst og beskæftigelse.
Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise
Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),
Læs mereEndeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.
Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre
Læs mereLEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN
LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget
Læs mereAnalyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009
Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs mereI dette notat regnes på de samfundsøkonomiske og familieøkonomiske konsekvenser af det øgede rentespænd.
30.oktober 2008 Af Mie Dalskov, Signe Hansen og Frederik I. Pedersen, direkte tlf. 33557712 EFFEKT AF HØJERE RENTESPÆND TIL EUROOMRÅDET Det danske rentespænd til euroområdet er udvidet betragteligt i forbindelse
Læs mereDansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009
Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført
Læs mereLave renter og billige lån, pas på overophedning
Thorbjørn Baum, konsulent thob@di.dk, + 8 98 APRIL 7 Lave renter og billige lån, pas på overophedning Danske virksomheders omkostninger ved at låne er lavere end den økonomiske situation herhjemme tilsiger.
Læs mereMarkedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!
Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme
Læs mereSkøn over løn- og prisudviklingen
7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde
Læs mereØkonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb
Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i
Læs mere2014 Outlook: Renterne kravler opad
2014 Outlook: Renterne kravler opad I 2014 vil de bedre vækstudsigter give en tendens til højere renter, men der vil være store geografiske forskelle, og de korte renter vil flytte sig mindst USA og UK
Læs mereDekomponering af nettoeksporten
Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 2. januar 2015 Dekomponering af nettoeksporten Resumé: I forbindelse med udarbejdelsen af et temakapitel i Danmarks udenrigsøkonomi 2013 er forholdet mellem
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører
Læs mere5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?
5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.
Læs merei:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian
i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det
Læs mereDanmark er dårligt rustet til en ny krise
Kirstine Flarup Tofthøj og Peter N. H. Vaporakis kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2019 Danmark er dårligt rustet til en ny krise Da finanskrisen brød ud i 2008, blev økonomien understøttet af et stort rentefald
Læs mereNotat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013
Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten
Læs mereNationalbankdirektør Lars Rohdes indlæg ved Europaudvalgets høring: "The European Crisis and the Development of the European Union"
DANMARKS NATIONALBANK Nationalbankdirektør Lars Rohdes indlæg ved Europaudvalgets høring: "The European Crisis and the Development of the European Union" tirsdag den 26. februar 2013 i Folketingets Landstingssal
Læs mereKonjunkturNYT - uge 42
KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion
Læs mereMarkedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!
Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede
Læs merepengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.
LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereStore effekter af koordineret europæisk vækstpakke
Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk
Læs mereAnalyse 12. april 2013
12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer
Læs mereMarkedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling
Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores
Læs mere31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-
31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden
Læs mereUdfordringer og hensyn i finanspolitikken for 2010 og de kommende år kommentar til DØR-rapportens finanspolitiske anbefaling
23. oktober 2009 Udfordringer og hensyn i finanspolitikken for 2010 og de kommende år kommentar til DØR-rapportens finanspolitiske anbefaling Resumé og overordnede kommentarer Danmark fører aktuelt en
Læs mereFlygtninge sætter de offentlige finanser under pres
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige
Læs mereFinanspolitikken til grænsen
Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling
Læs mereDe samfundsøkonomiske mål
De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn
Læs mereEuropaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt
Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:
Læs mereLever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten?
3. maj 2012 Lever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten? 1. Indledning Økonomi- og Finansministrene i EU (ECOFIN-rådet) skal i løbet
Læs mereRentevåbnet løser ikke vækstkrisen
. marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne
Læs mereSamlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011
Europaudvalget 2011 Ekstraordinært økofin Bilag 1 Offentligt 18. oktober 2011 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 1) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011 -
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession
NØGLETAL UGE 33 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi fremragende tal for udviklingen i dansk økonomi, der viste vækst på hele
Læs mereDansk økonomi på slingrekurs
Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi
Læs mereINVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012
INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.
Læs merePengepolitikken i Danmark
UNDERVISNINGSSÆT 3: PENGEPOLITIK Pengepolitikken i Danmark Har du tænkt over, hvorfor eurokursen har været stort set den samme, hver gang du har været på ferie i et euroland? År efter år? Det er slet ikke
Læs mereUNDERVISNINGSSÆT 2: INFLATION. Inflation
UNDERVISNINGSSÆT 2: INFLATION Inflation Når du køber en cola i supermarkedet, har du en nogenlunde idé om, hvad den bør koste. Hvis den er væsentligt dyrere, er du med det samme klar over, at det er et
Læs mereVækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.
Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.
Læs mereville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.
LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten
Læs mereECB Månedsoversigt Marts 2009
LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets
Læs mereECB Månedsoversigt Oktober 2006
LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 5. oktober 2006 at forhøje minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer med 25 basispoint til 3,25 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet
Læs mereFORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør
Læs mereFinansministeriets skriftlige kommentarer til DØRs forårsrapport 2009
Finansministeriets skriftlige kommentarer til DØRs forårsrapport 2009 28. maj 2009 Finanspolitikken Der er som udgangspunkt enighed om aktivitetsvirkningerne fra finanspolitikken. Vismændene anslår, at
Læs mereend på et historisk lavt niveau. Disse indikationer bør dog bekræftes på et bredere grundlag.
LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. februar 2009 at fastholde s officielle renter. Som Styrelsesrådet forudså i forbindelse med
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske
Læs mereAKTUEL STATISTIK Tema: Det private forbrug
AKTUEL STATISTIK Tema: Det private forbrug Nr.: / Den. oktober 'HWSULYDWHIRUEUXJ±YLJWLJVWHY NVWIDNWRULGDQVN NRQRPL Udsigterne i dansk økonomi er trods halvandet år med relativ lav vækst ikke værst. En
Læs merePejlemærker december 2018
Udlandet Gunstig udvikling i verdensøkonomien. Usikkerheden tager til BNP-Vækst Udsigt til moderat vækst i BNP Beskæftigelse 60.000 nye jobs, og stor efterspørgsel på højt kvalificeret arbejdskraft Arbejdsløshed
Læs mereJanuar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE
Januar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE FORORD I takt med det økonomiske opsving i dansk økonomi gennem de seneste fem år har bankerne konsolideret
Læs mereMAKROøkonomi. Kapitel 12 - Stabiliseringspolitik på langt sigt. Vejledende besvarelse. Opgave 1
MAKROøkonomi Kapitel 12 - Stabiliseringspolitik på langt sigt Vejledende besvarelse Opgave 1 Antag en lille åben økonomi med faste valutakurser og frie kapitalbevægelser. Landet har oparbejdet et pænt
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 30. juli 2013 IMF s vurdering af Kinas økonomi
Læs mereØkonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:
Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring
Læs mereFinanspolitikken på farlig kurs
Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år
Læs mereNOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen
NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Forventning til udvikling i beskæftigelsen 2015-17 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 Resume... 2 Udvikling i beskæftigelsen
Læs merePULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4
PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen
Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, december 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereOffentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed
Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel
Læs mereVelstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen
Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK UDFORDRINGER FOR DEN DANSKE PENSIONSSEKTOR Nationalbankdirektør Lars Rohde, præsentation for Den Danske Aktuarforening 6. februar 2019 Disposition af dagens præsentation 1.) Lavere
Læs mereSTORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført
Læs mere08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise
08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring
Læs mereDanske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7
Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, 13.12.2008, 1. sektion, Side 7 Af finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) Statsministeren mødes i disse dage med sine kollegaer
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereMarkedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder
Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede
Læs mereAftagende vækst i de kommende år
Udlandet Udviklingen præges af usikkerhed Vækst Udsigt til en langsommere vækst i de kommende år Beskæftigelse Der vil blive skabt ca. 40.000 nye jobs frem mod 2021 Arbejdsløshed Arbejdsløsheden falder
Læs mereRenteprognose. Renterne kort:
08.02.2016 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Inflationsforventningerne er faldet yderligere med de faldende oliepriser. De medfører, at vi ser større sandsynlighed for, at ECB vil sænke renten
Læs mereForårsprognose : mod en langsom genopretning
EUROPA-KOMMISSIONEN PRESSEMEDDELELSE Forårsprognose 2012-13: mod en langsom genopretning Bruxelles, den 11. maj 2012 Efter nedgangen i output sidst i 2011 skønnes økonomien i EU i øjeblikket at være inde
Læs mereJyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter
Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.
Læs mereAERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET
4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 6.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 6. JUNI 2017 NR. 9 Øget kapital i banker rammer ikke BNP-vækst Pengeinstitutterne har øget kapitalprocenten BNP-væksten er ikke blevet ramt af øget kapitalprocent Velkapitaliserede
Læs merePå den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark
Læs mereECB Månedsoversigt August 2009
LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort
Læs mereRentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet
DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end
Læs mereFinansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.
Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er
Læs mereMarkedskommentar juni: Med Euroland ude af krisen stiger euroen og renterne!
Nyhedsbrev Kbh. 3. juli 2017 Markedskommentar juni: Med Euroland ude af krisen stiger euroen og renterne! En faldende dollar og vigende europæiske aktier gav den første negative måned i lang tid. Nøgletallene,
Læs mereNulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne
DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng
Læs mereHvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte
Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske
Læs mereEt årti med underskud på de offentlige finanser
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal december 2016
Status på udvalgte nøgletal december 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Beskæftigelsen steg igen i september mens ledigheden er stort set uændret. Fortsætter
Læs mereDØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet
DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise
Læs mereECB Månedsoversigt September 2004
LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 2. september 2004 at fastholde minimumsbudrenten på Eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten
Læs mereFinansrapport. pr. 31. juli 2014
pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv
Læs mereRente- og valutamarkedet
28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ
Læs mereEuropaudvalget (2. samling) Info-note - I 38 Offentligt
Europaudvalget (2. samling) Info-note - I 38 Offentligt ÅBENT SAMRÅD I EUROPAUDVALGET OM RENTEN I DANMARK OG EUROOMRÅDET 1 ÅBENT SAMRÅD I EUROPAUDVALGET OM RENTEN I DANMARK OG EUROOMRÅDET. Onsdag den 29.
Læs mereØkonomisk Redegørelse Maj 2012
Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko
Læs mereFinanspolitisk styring i Danmark
Finanspolitisk styring i Danmark Finansudvalget den 8. september 2016 Overvismand Michael Svarer Dagsorden Hvorfor er et finanspolitisk rammeværk ønskværdigt? Budgetlovens grænser og værnsregler Udgiftslofter
Læs mereECB Månedsoversigt September 2014
LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede Styrelsesrådet på mødet den 4. september 2014 at nedsætte renten ved Eurosystemets primære markedsoperationer med 10 basispoint
Læs mereØjebliksbillede 3. kvartal 2014
Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereKorte eller lange obligationer?
Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,
Læs mereRenteprognose. Renterne kort:
21.03.2016 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Efter rentesænkning fra ECB har vi ikke yderligere forventning om rentenedsættelse. Sandsynligvis forholder Nationalbanken sig passivt i 2016, hvorfor
Læs mereØkonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien
Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 50 Offentligt Folketingets Europaudvalg 15. december 2006 Økonomigruppen i Folketinget Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Til orientering:
Læs mere