Høringsnotat Opdatering af National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Høringsnotat Opdatering af National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge"

Transkript

1 Dato Sagsnr /3/ Høringsnotat Opdatering af National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge Den nationale kliniske retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge har været i bred offentlig høring og peer review i perioden 7. september 2018 til 28. september Sundhedsstyrelsen har modtaget høringssvar til retningslinjen fra nedenstående: Dansk Selskab for Almen Medicin Socialstyrelsen Børnelæge, Jens Kruse Shire Denmark A/S Dansk børne- og ungdomspsykiatrisk selskab Praktiserende psykiater, Jens Meyer Svendsen Overlæge, Børne og Ungdomspsykiatri Sydjylland, Thorsten Schumann Adj. Professor Ole Jakob Storebø og M.D., Dr.Med.Sci Christian Gluud Speciallæge, Mie Bonde Kommunernes Landsforening Dansk Psykolog Forening Metalog Danske Fysioterapeuter ADHD-foreningen Ergoterapeut Foreningen Medborgernes Menneskerettighedskommission Danske Regioner ADDspeaker Den nationale kliniske retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge er desuden blevet vurderet af to peer reviewere udpeget af Sundhedsstyrelsen: Niels Bilenberg, Professor, PhD. BUP-Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark, Danmark Pål Zeiner, Overlæge, Dr.med, Afdeling for Mental Sundhed og Afhængighed, Olso Universitetshospital, Norge Sundhedsstyrelsen takker for de indkomne høringssvar og peer reviews. Sundhedsstyrelsen vil gerne benytte lejligheden til fremhæve, at det er særdels positivt at alle indkomne høringssvar og peer reviews er møntet på at ville det bedste for børn og unge med ADHD. Dette notat opsummerer hovedlinjerne for de samlede høringssvar og peer review og konsekvenserne for de nationale kliniske retningslinjer. De enkelte høringssvar, peer review og dette sammenfattende høringsnotat er offentliggjort på Høringsnotat National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge

2 Sundhedsstyrelsens hjemmeside. De bemærkninger, der vedrører konceptet for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer herunder metode og fokus for retningslinjen, er viderebragt til Sundhedsstyrelsen med henblik på, at indgå i de videre overvejelser omkring udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer. Kommentarer fra høringssvar Forskel i behandlingseffekt De indkomne høringssvar påpeger, at ikke-farmakologiske og farmakologiske interventioner som udgangspunkt adresserer effekten ud fra forskellige outcome, hvorfor det ikke findes tilstrækkeligt kun at fokusere på ADHD kernesymptomer. Ligeledes anføres det, at positive resultater ikke nødvendigvis skyldes en reducering af kernesymptomerne, men snare en øget evne til at håndtere symptomerne. Især ikke-farmakologiske tiltag har den styrke, at de medfører evnen til at kunne mestre de problemer, der er knyttet til livet med ADHD, herunder at de ikke-farmakologiske tiltag kan have en positiv effekt på livskvalitet og den almene udvikling. Sundhedsstyrelsen er enig i, at valget af outcome skal foretages ud fra hvad der er relevant for den pågældende intervention. Dette er der på forhånd taget stilling til ved udarbejdelsen af de enkelte fokuserede spørgsmål, hvorfor at valget af outcome også varierer på tværs af de undersøgte interventioner. Her vil vi gerne i retningslinjen henvise til afsnittet fokuserede spørgsmål for et overblik. Samtidig skal det understreges, at der for både de ikke-farmakologiske og farmakologiske interventioner er undersøgt outcome der går ud over kernesymptomer, herunder livskvalitet og adfærdsforstyrrelser. Sundhedsstyrelsen anerkender dog vigtigheden af, at man som læser bør være klar over at der kan være en forskel i hvilke outcome de enkelte interventioner har størst indvirkning på. Dette er nu beskrevet i afsnittet for behandling. Helhedsperspektivet Jævnfør evnen til at kunne mestre symptomerne, henvises der i de indkomne høringssvar til at omgivelserne har en stor betydning på graden af opmærksomhedsforstyrrelsen, herunder at denne ikke behøver ikke være synlige i alle arenaer, men kan variere alt efter kontekst. Det er således vigtigt at forstå barnet/den unges symptomer ud fra en systemisk og helhedsorienteret tilgang, herunder tage stilling til barnets/den unges omgivelser. Der skal ikke kun være fokus på symptomerne, men på kompleksiteten og sammenhænge. Sundhedsstyrelsen anerkender vigtigheden af en helhedsorienteret og systemisk vurdering. På baggrund af de indkomne høringssvar er dette nu blevet præciseret i retningslinjen under afsnittet behandling. 2

3 Nye diagnose kriterier Der henvises i de indkomne høringssvar til, at der i juni 2018 udkom ICD-11 der indeholder en kommende definition for udredning af ADHD. Hertil sættes der spørgsmålstegn om hvorfor dette ikke er inkluderet i den pågældende retningslinje. Sundhedsstyrelsen takker for at dette er blevet påpeget. Denne udgave af retningslinjerne indeholder ikke en opdatering af de spørgsmål der vedrører udredning. Derudover har arbejdsgruppens forløb været forud for den nye og endnu ikke fuldt implementerede udgave af ICD-11, hvorfor der ikke er taget højde for dette i nærværende retningslinje. Svag anbefaling for non-farmakologiske tiltag Det bemærkes i et høringssvar, at der er et formidlingsmæssigt problem forbundet med, at man som udgangspunkt skal begynde med ikke-farmakologisk behandling, samtidig med at der kun er tale om en svag anbefaling for hhv. forældretræning og social færdighedstræning. Sundhedsstyrelsen er forstående over for det umiddelbart paradoksale i at man konsekvent anbefaler, at man starter med ikke-farmakologisk behandling på trods af evidens af lav kvalitet. Jævnfør ét af de indkomne hørringssvar, vil Sundhedsstyrelsen her gerne præcisere, at mangel på evidens/evidens af lav kvalitet, ikke er lig med manglende effekt, men at det i dette tilfælde snare er et udtryk for metodisk begrænsning. Det er en general svaghed ved ikke-farmakologiske interventioner, at disse som udgangspunkt er svære at blinde, hvilket påvirker den overordnede kvalitet af evidensen samt efterfølgende styrke af anbefalingen. På trods af lav evidens, er der dog stadigvæk påvist positive effekter med ikke-farmakologiske tiltag. Det anbefales derfor at man som udgangspunkt først afprøver de mere skånsomme ikke-farmakologisk behandlingstiltag, inden at man fortsætter til farmakologisk behandling. Dette er blevet uddybet i retningslinjen under afsnittet for behandling. Anbefalingen vedr. forældretræning Det påpeges i ét af de indkomne høringssvar, at det er en antagelse at nogle familier vil tage positivt imod tilbuddet om forældretræning. Der henvises her samtidig til en reference, der vurderer at hhv. 58.7% af forældrene har præference for individuel forældretræning, 21,4% har præference for gruppebaseret forældretræning og 19,1% af forældrene ikke ønsker forældretræning. Der henvises desuden til, at man i retningslinjen bør refererer til den Nationale ADHD handleplan i afsnittet for forældretræning, da denne præsentere forskellige forældretræningsindsatser. 3

4 Sundhedsstyrelsen vurderer, at det ud fra det fremlagte materiale forsat er belæg for at nogle familier vil tage imod tilbuddet om forældretræning. Det er i retningslinjen under patientpræferencer blevet præciseret, at der kan være forskel på om man ønsker individuel træning eller gruppetræning. Der henvises nu i retningslinjen til den Nationale ADHD handleplan i baggrunden for det fokuserede spørgsmål. De farmakologiske interventioner Det påpeges i de indkomne høringssvar, at det ikke er blevet tydeliggjort, hvorfor de farmakologiske interventioner er inddelt i en stærk anbefaling og svag anbefaling for hhv. væsentlig og ikke væsentlig funktionsnedsættelse. Derudover henvises der til, at det i indledningen præciseres, at patientgruppen er afgrænset til primært at omhandle børn/unge, der netop har den største funktionspåvirkning, hvilket er modstridende med den efterfølgende inddeling af anbefalingerne. I henhold til dette er der ligeledes blevet spurgt til hvad der menes med funktionsniveau samt at der ikke er evidens for, at der er forskel i effekt og bivirkninger af medicinsk behandling for patienter med forskellig funktionsniveau. Sundhedsstyrelsen sætter pris på denne bemærkning vedr. diagnosekriterier i indledningen. Denne specificering af diagnostiske kriterier var ikke i overensstemmelse med den proces der var for udvælgelsen af litteratur og dermed evidensgrundlaget for anbefalingerne. Denne specificering er nu derfor blevet slettet fra retningslinjen. Der er i gennemgangen af de systematiske søgninger inkluderet alt litteratur, der omhandler børn og unge med ADHD i alderen 6-18år, uden at der er ekskluderet på baggrund af en specifik ADHD diagnose kode. Evidensgrundlaget og efterfølgende anbefalinger omhandler således alle børn og unge i alderen 6-18år med ADHD uanset funktionsniveau. Sundhedsstyrelsen har forståelse for, at der er behov for en præcisering af årsagen til inddeling af anbefalingerne på baggrund af funktionsniveau. Inddelingen i en stærk og en svag anbefaling er blevet foretaget ud fra en vurdering af, at der i klinikken er et behov for at skelne imellem disse to patientgrupper, når der skal træffes en beslutning om behandling. En patient der ikke udviser væsentlig funktionsnedsættelse, kan stadigvæk være særdeles hæmmet af sine symptomer, hvorfor der i nogle tilfælde potentielt kan overvejes medicinsk behandling. I modsætning til patienter med væsentlig funktionsnedsættelse, kræver dette dog i højere grad en vurdering af den enkelte patients symptombelastning og præferencer for behandling. Her vil medicinsk behandling være relevant for nogle, imens at dette ikke vil være tilfældet for andre. Der gives derfor en svag anbefaling for brugen af medicin til denne patienter, eftersom der er tale om en betinget anbefaling, hvor valg af behandling i højere grad afhænger den enkelte patient. Dette er i retningslinjen blevet præciseret i kommentaren under alle de svage anbefalinger for medicinsk behandling. Der henvises til at anbefalingerne i en NKR udformes ud fra 4

5 en afvejning af en række faktorer, dette værende; kvaliteten af evidensen, skadelige/gavnlige virkninger, patientpræferencer samt andre overvejelser. Det er korrekt at der ikke er evidens for, at effekt/bivirkningsprofil af de farmakologiske interventioner varierer på baggrund af funktionsnedsættelsen. Desuden er evidensgrundlaget for den stærke og svage anbefaling den samme. Inddelingen i en svag og stærk anbefaling er således foretaget ud fra en helhedsvurdering af ovennævnte parameter, hvori vurdering af evidensen indgår som ét af disse parametre, samtidig med at der er taget stilling til den kliniske kontekst hvor disse anbefalinger ultimativt skal ud og virke. Dette er i overensstemmelse med GRADE og Sundhedsstyrelsens metodehåndbog for udarbejdelsen af kliniske retningslinjer. Graden af funktionsnedsættelse skal vurderes ud fra en grundig klinisk vurdering og anamnese. Dette er blevet præciseret i afsnittet for farmakologisk behandling. Det bliver pointeret i et høringssvar, at hvis diagnosen er sikker og forstyrrelsen betydelig, er der ikke megen grund til at afvente med at afprøve medikamentel behandling. Sundhedsstyrelsen er enig i, at man med fordel kan afprøve medicinsk behandling sideløbende med ikke-medicinsk behandling i de tilfælde hvor diagnosen er sikker og forstyrrelsen betydelig. Dette er nu blevet præcisereti retningslinjen, i kommentaren under de stærke anbefalinger for de enkelte præparater. Det henvises i et høringssvar til, at det ikke er korrekt at bygge en stærk anbefaling for medicinsk behandling på studier, hvor effekt og bivirkninger kun er undersøgt inden for en kort periode. Det at studierne er kortvarige, burde være grundlag for at der gives en svag anbefaling for brugen af alle de undersøgte medicinske præparater. Samtidig henvises der til, at man burde have medtaget studier der undersøger risikoen for alvorlige hjerte-kar lidelser som bivirkning til medicinsk behandling, herunder henvises der til større epidemiologiske studier. Sundhedsstyrelsen anerkender at det er en general svaghed ved alle studierne, at de er af meget kortvarighed (3-6mdr) samt at der er manglende rapportering af alvorlige skadevirkninger. Dette er derfor også pointeret i kommentaren for de enkelte anbefalinger, således at det er klart for læseren. Det skal understreges, at det ud fra de præ-defineret fokuseret spørgsmål blev besluttet kun at undersøge effekten efter endt behandling, samtidig med at der ikke blev sat et krav til minimums længden af behandlingen. Studierne opfylder og besvarer således det præ-defineret spørgsmål, hvorfor der er belæg for en stærk anbefaling. Det er samtidig forsøgt at undersøge de langstrakte konsekvenser i det omfang det var muligt, men som nævnt i afsnittet for behandling og farmakologisk behandling er det særdeles begrænset med litteratur på dette område. Det understreges nu i retningslinjen, i kommentaren for de enkelte anbefalinger, at de pågældende anbefalinger bygger på en påvist positiv effekt inden for en 5

6 meget begrænset tidsperiode, imens at virkningen på lang sigt er uklar. Hjerte-kar lidelser var ikke et præ-defineret outcome, hvorfor der ikke er medtager studier der specifikt undersøger dette. Anbefaling vedr. brugen af Methylphenidat I ét af det indkomne høringssvar anføres der til, at langtidsbehandling med methylphenidat har en positiv indvirkning på akademisk præstationer, kriminalitet og trafikulykker sammenlignet med ingen behandling. Der foreslås desuden til at man tager stilling til den sundhedsmæssige forebyggelse, herunder til risiko adfærd. Sundhedsstyrelsen takker for denne kommentar. De langstrakte konsekvenser af behandling med methylphenidat nævnes i afsnittet for farmakologisk behandling. Der tages ikke stilling til den sundhedsmæssige forebyggelse, eftersom dette ikke er en del af de fokuserede spørgsmål i retningslinjen. Der bliver i et høringssvar spurgt til, hvad evidensen er for at behandlingen skal vurderes hvert halve år, samt hvor ofte opfølgningen bør foretages og hvad denne bør indeholde. Samtidig bliver der spurgt til, hvorfor der kan anbefales længere varende behandling, når methylphenidat aldrig er blevet testet i forsøg der strækker sig udover 14 uger. Sundhedsstyrelsen henviser til, at der i anbefalingen ikke er præciseret hvor lang tid behandlingen bør vare, da dette skal baseres på en faglig klinisk vurdering af effekt og forsat behov for den enkelte patient. Derfor bør patienterne kontinuert monitoreres, og som minimum hvert halve år, hvilket er i henhold til Sundheds-og Ældreministeriets vejledning for medicinsk behandling af børn og unge med psykiske lidelser (2018). Der henvises til afsnittet for behandling i retningslinjen, hvor der gennemgås hvad en monitorering bør indeholde. Der henvises nu desuden til overstående nævnte vejledning i de enkelte kommentar for de medicinske behandlinger. Det anføres i et høringssvar, at centralstimulerende kan medføre afhængighed og at stop i behandling giver risiko for abstinenssymptomer. I et høringssvar efterspørges der desuden til, at der skal tages højde for om barnet/den unge har et misbrug. Samtidig henvises der til, at man ikke kan give anbefalinger vedr. udtapning og pause i behandling grundet manglende RCT på området. Sundhedsstyrelsen henviser til, at det pågældende fokuseret spørgsmål vedr. medicin pauser ikke er blevet opdateret i 2018, eftersom det på baggrund af en tilbagemelding fra de faglige selvskaber og en opdateret guideline søgning blev vurderet, at der ikke var kommet ny evidens der ville ændre den pågældende anbefaling. Nuværende anbefalinger beror på RCT søgt frem i Der henvises i retningslinjen til at enkelte studier viser, at ADHD medicin ikke er forbundet med et øget misbrug, men i 6

7 stedet har påvist at beskytte imod det. Dette er i retningslinjen blevet præciseret i afsnittet for farmakologisk behandling. Der bliver i et høringssvar spurgt til hvorfor højde angives som SMD samt at man burde have nedgraderet for høj risiko for bias i forhold til ADHD kernesymptomer (lærerbedømt) Sundhedsstyrelsen henviser til at analysen for højde er i overensstemmelse med analysen fra Storebø et al (2018), hvorfra analysen er hentet. Risiko for bias ift. ADHD kernesymptomer (lærerbedømt) vurderes til ikke at være tilstrækkelig høj risiko for bias, til at der skal nedgraderes for denne parameter. Både risiko for bias for de enkelte studier kan tilgås i de bilag der bliver tilgængelige på hjemmesiden i forbindelse med publiceringen. Anbefaling vedr. head-to-head sammenligner for farmakologi Det blev i de indkomne høringssvar påpeget, at der for sammenligningen vedr. methylphenidat versus atomoxetin er inkluderet studier af tvivlsom kvalitet. Sundhedsstyrelsen er enig i der er tale om studer af lav kvalitet. Det er i overensstemmelse med GRADE metoden, at alle studier der vedrører det pågældende fokuseret spørgsmål bliver inkluderet. Kvaliteten af de enkelte studier vurderes ud fra Cochrane Risk of bias tool, hvilket efterfølgende indgår i vurderingen af den overordnet kvalitet af evidensen. Både risiko for bias for de enkelte studier, samt hvilke outcome de enkelte studier har bidraget med, kan tilgås i de bilag der bliver tilgængelige på hjemmesiden i forbindelse med publiceringen. Det er i et høringssvar blevet pointeret at anbefalingen vedr. atomoxetin versus lisdexamfetmaine/dexmafetamine beror på et enkelt studie med en meget selektiv patientpopulation og at kvaliteten af evidensen er meget lav. Sundhedsstyrelsen er enige i at kvaliteten er lav, hvilket ligeledes i retningslinjen er præciseret i nøgleinformationen, sammenfatningen og rationalet for den pågældende anbefaling. Det er nu i sammenfatningen for den pågældende anbefaling blevet præciseret, at der er tale om en selektive patientgruppe. Der henvises i et høringssvar desuden til, at det forsat ikke er underbygget at forlade strategien om methylphenidat som førstevalg med atomoxetin eller lisdexamfetamine som andet valg. Sundhedsstyrelsen er enig i, at beslutning om behandlingsrækkefølgen ligger uden for NKR regi. Formuleringen om hvorvidt der er tale om første- eller andet valgs behandling er derfor blevet slettet fra retningslinjen. 7

8 Metoden Det påpeges i et høringssvar at man bør undersøge årsagen til heterogenitet ved en subgruppe analyse samtidig med at man også burde have nedgraderet når I 2 er høj. Derudover sættes der spørgsmålstegn ved valget af en SMD på 0.30 som mindste kliniske relevante effekt. Sundhedsstyrelsen er enig i, at en høj I 2 er en indikator for høj statistisk heterogentiet, hvorfor man her bør se nærmere på det enkelte forest plot og potentielt overveje om der bør nedgraderes. Beslutningen om hvorvidt man bør nedgradere, skal dog ske ud fra en samlet vurdering af om heterogeniteten kan forklares samt om retningen og effekt er identisk på tværs af studierne. Jævnfør afsnittet beskrivelse af anvendt metode, nedgraderes ikke hvis heterogeniteten kan forklares og/eller hvis alle estimater viser en klinisk relevant forskel. Dette er tilfældet for bl.a. de medicinske interventioner, hvor der konsekvent ses en god klinisk relevant effekt på tværs af alle studier, hvorfor der i visse tilfælde ikke nedgraderes selvom I 2 er høj. I de tilfælde hvor der er studier, som ikke viser effekt, kan dette forklares ud fra forskelle i patientdemografien, herunder øget komorbiditet. Det er dog besluttet at disse grupper også medtages for at favne heterogeniteten i denne patientgruppe svarende til den kliniske dagligdag. Dette er nævnt i indledningen af retningslinjen. Formålet med en klinisk retningslinje er at undersøge om der samlet set vurderes at være en klinisk effekt eller ej, hertil om interventionen vil have en gavnlig effekt når den anvendes i klinikken. Vurderingen om hvorvidt der er en klinisk effekt, baseres på om effekten overstiger det præ-definerede punktestimat for hvad der vurderes at være den mindste kliniske relevante effekt. For den pågældende retningslinje, har arbejdsgruppen vurderet at grænsen for mindste kliniske relevante effekt svarer til en SMD på 0.3. Dette er i overensstemmelse med Cochrane håndbogen, hvor den mindste kliniske effekt vurderes til at være en SMD mellem , hvilket baseres på Cohen s d rule of thumb for effect size. I et høringssvar anføres det, at man bør nedgradere for indirekte effektmål f.eks livskvalitet, eftersom denne er forældrebedømt i stedet for at barnet/den unge selv har rapporteret egen opfattelse af livskvalitet. Sundhedsstyrelsen vil gerne påpege at det er blevet præciseret, at der netop er tale om forældrebaseret vurdering og det er således ikke et outcome der skal stå i stedet for livskvalitet vurderet af barnet. Der nedgraderes kun, hvis man indirekte forsøger at besvare et præ-defineret outcome med et andet surrogat outcome. Dette er ikke tilfældet her. De pointeres i et høringssvar, at man potentielt har overset blindings problematikken, eftersom at der ikke er negraderet to gange for risiko for bias. 8

9 Sundhedsstyrelsen er enig i at der kan være problemer med blinding i nogle af studierne. Der hvor det har kunnet påvises ud fra en risk of bias vurdering, er der nedgraderet for dette. Sædvanligvis foretages der kun nedgradering mere end en gang, hvis der er flere problematikker ud over manglende blinding. Der har i de inkluderet studier ikke været andre kriterier, der har været tilstrækkelige alvorlige, til at der skalnedgraderes to gange. Det påpeges i et høringssvar, at evidensen for de undersøgte medikamenter er lav til meget lav i det Cochrane review af Storebø et al, der undersøger effekt og bivirkninger af methylphenidat. Pågældende review indgår i retningslinjen, men på trods af dette er der forskel i vurderingen af kvaliteten af evidensen. Sundhedsstyrelsen har ud fra GRADE metoden vurderet at evidensen for enkelte outcome er moderat. I de tilfælde hvor der inkluderes reviews der tilsvarende har brugt GRADE, vil kun risiko for bias blive overført, hvorimod den endelig GRADE vurdering foretages af arbejdsgruppen. Dette gøres for at sikre at GRADE vurderingen er identisk på tværs af de fokuserede spørgsmål. Det skal understreges at én af årsagerne til den lave/meget lave kvalitet ved Storebø et al skyldes, at der i dette review anvendes et ekstra domæne i vurdering af risiko for bias, det såkaldte vested interests domæne. Dette domæne er fortsat ikke et godkendt domæne i cochrane risk of bias tool, hvorfor dette domæne ikke indgår i vurderingen af litteraturen i den pågældende retningslinje. I reviewet af Storebø et al, er der desuden i højere grad nedgraderet for heterogenitet, hvis I 2 var høj. Jævnfør overstående kommentar vedrørende heterogenitet, er der i retningslinjen ikke blevet nedgraderet hvis heterogeniteten kan forklares eller hvis effekten er identisk på tværs af studier. Der henvises i et høringssvar til, at der bør laves en svag anbefaling for medicinsk behandling grundet den lave evidens, således at den er tilsvarende anbefalingerne i den Nationale Kliniske Retningslinje for voksne med ADHD. Det påpeges at der bør nedgraderes for indirectness for alle effektmål, eftersom at alle studier er af kort varighed, hvorimod børn og unge behandles i flere år. Samtidig kunne man overveje at nedgradere for at alle de inkluderede studier kun undersøger surrogatmål som f.eks symptomskalaer. De inkluderede studier har ikke rapporteret hårde effektmål, såsom skolekarakter, sygefravær mm, på trods af at disse vil være mere relevante mål. Sundhedsstyrelsen understreger at der ikke er tale om det samme evidensgrundlag for NKR for voksne med ADHD og i NKR for børn og unge med ADHD, hvorfor anbefalingerne i disse to retningslinjer ikke kan sammenlignes og dermed heller ikke samstemmes. Jævnfør tidligere besvarelse på kommentar vedrørende forskelle i behandlingseffekt og de farmakologiske interventioner, er der i de præ-defineret fokuserede spørgsmål blevet spurgt til effekten ved behandlingsafslutning, herunder effekten på 9

10 bl.a. ADHD kernesymptomer. Hårde outcome indgår ikke i de fokuserede spørgsmål. De inkluderede studier er således i overensstemmelse med det præ-defineret fokuseret spørgsmål og udvalgte outcome, hvorfor der ikke nedgraderes for indirectness. Sundhedsstyrelsen er dog enig i at outcome vedrørende skolekarakter, sygefravær mm også er vigtige outcome, i forhold til at vurdere effekten af behandlingen. Om muligt, vil en senere opdatering involvere disse outcome, samtidig med at det kan overvejes at man undersøger effekten ved længste follow-up, herunder at der opstilles krav i forhold til minimumslængde af behandlingen. Dette må dog anses for at være et nyt fokuseret spørgsmål. Forløbsprogram og ADHD handleplan Flere af de indkomne høringssvar påpeger, at der med fordel kan henvises til Sundhedsstyrelsens Forløbsprogram for børn og unge med ADHD (2017) samt den Nationale ADHD-handleplan (2017). Herunder ønskes der en stærkere forbindelse mellem retningslinjen og forløbsprogrammet. Sundhedsstyrelsen er forstående over for ønsket om at koordinere og henviser nu både til både forløbsprogrammet og ADHD-handleplanen i indledningen. Samtidig opfordres der i retningslinjen til et tværfagligt samarbejde under implementering. Begrænsninger ved NKR Det anføres i et høringssvar, at der bør udarbejdes et forløbsprogram, herunder muligheden for at der i retningslinjen inkluderes en behandlingsalgoritme. Derudover bør det præciseres hvem der skal stå for monitorering af effekten og diagnosen samt at man bør forholde sig til de økonomiske udgifter i forhold til medicinen. Sundhedsstyrelsen vil gerne pointere at en NKR omhandler specifikke punktnedslag i en given behandlingsindsats, hvor der er behov for at få afklaret evidensen. Det går ud over formatet for en NKR at der tages stilling til hele behandlingsforløb. Der henvises til det allerede eksisterende ADHD forløbsprogram, socialstyrelsens Nationale ADHD handleplan og Sundhedsstyrelsens vejledning for medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser. Ligeledes er det ud over NKR formatet at der tages stilling til, hvem der skal stå for monitorering af behandlingen samt økonomiske konsekvenser. Dette er i retningslinjen blevet præciseret og inkluderet i indledningen. Referencer og valg af studier I de indkomne høringssvar, henvises til nye referencer, som med fordel kan inkluderes i retningslinjen. Samtidig henvises til at der har været mangel på referencer og links i den pågældende NKR, hvilket har hindret en transparent gennemgang af evidensen. 10

11 Sundhedsstyrelsen har gennemgået det nye foreslået litteratur og inkluderet det i de baggrundsafsnit, hvor det var relevant. I det tilfælde hvor der var tale om litteratur vedr. nye emner, er disse blevet inkluderet i oversigten over potentielle nye emner. Sundhedsstyrelsen henviser desuden til oversigten over ekskluderet studier, der kort beskriver begrundelsen for ekskludering af umiddelbare relevante studier. Sundhedsstyrelsen beklager meget at manglende link har forhindret en gennemgang af retningslinjen. Der vil i forbindelse med fremtidige høringer blive præciseret, at man kan kontakte den pågældende projektleder for at få udleveret de analyser og referencer, man vurderer mangler for at kunne udarbejde et tilstrækkeligt høringssvar. Emner der ikke er undersøgt i den nuværende retningslinje Der er i en stor del af de indkomne høringssvar blevet nævnt nye interventioner og spurgt til hvorfor disse ikke er blevet undersøgt. Sundhedsstyrelsen henviser til at det i forbindelse med en opdatering kun muligt at opdatere allerede eksisterende fokuseret spørgsmål, og desværre ikke muligt at inkludere nye emner. Denne begrænsning ved en opdatering og begrundelsen for emneafgrænsning, er i retningslinjen blevet præciseret i indledning under rationale for valg af opdatering. Sundhedsstyrelsen har samtidig noteret alle nævnte emner, og disse vil blive overvejet, hvis der på sigt bliver mulighed for en mere omfattende revision eller udvidelse af den pågældende retningslinje. De nævnte emner er desuden i retningslinjen blevet opridset i afsnittet yderligere forskning til inspiration for andre. Sundhedsstyrelen henviser samtidig til at der er mulighed for at ansøge om puljemidler, hvis de faglige selvskaber og miljøer ønsker at udarbejde en NKR. Patientgruppe ikke undersøgt i den nuværende NKR Flere af de indkomne høringssvar henviser til at før-folkeskolebørn med ADHD (3-6år) også burde være inkluderet i den pågældende retningslinje. Sundhedsstyrelsen er forstående over for interessen i at undersøge behandlingseffekter hos børn og unge i alderen 3-6år. Jævnfør ovenstående svar vedr. emner der ikke er undersøgt, er det i en opdatering kun muligt at tage stilling til de allerede fastlagte fokuserede spørgsmål, hvilket i dette tilfælde omhandler børn og unge i alderen 6-18år. Det er blevet præciseret i indledning at den pågældende patientgruppe kun omhandler børn og unge i alderen 6-18 år. Samtidig er det blive noteret, at der er et ønske om en retningslinje for børn i alderen 3-6 år med ADHD. Der henvises desuden til at de faglige selvskaber og miljøer har mulighed for at søge puljen for udarbejdelsen af NKR. 11

12 NICE guideline 2018 Der henvises i et høringssvar til at Sundhedsstyrelsen bør bruge de aktuelle anbefalinger der indgår i NICE guidelinen fra 2018, herunder den udførlig gennemgang af evidensen der indgår i NICE guidelinen. Sundhedsstyrelsen vil gerne påpege at alt relevant litteratur fra NICE guidelinen er blevet inkluderet i den pågældende retningslinje i forbindelse med opdateringen. Dette er beskrevet i afsnittet for farmakologisk behandling, samt i sammenfatningen af evidensen for de anbefalinger hvor det er relevant. I enkelte tilfælde er nogle studier fra NICE blevet ekskluderet. Grunden til ekskludering, er beskrevet i de bilag der vil være tilgængelig i forbindelse med publicering. De efterfølgende anbefalinger i den pågældende NKR er udformet ud fra en vurdering af den samlede evidens, patient præferencer og hvad der vurderes at være hensigtsmæssigt ud fra en dansk klinisk kontekst, hvorfor der er enkelte steder, hvor anbefalingerne afviger fra NICE guidelinene. Samtidig henvises der til, at opdateringen af den pågældende retningslinje, kun omhandler allerede eksisterende fokuseret spørgsmål, hvorfor det ikke er muligt at medtage nye spørgsmål, herunder anbefalinger vedr. andre tiltag der afdækkes i NICE guidelinen. Kommentarer fra peer review Udredning og diagnostik Peer reviewer henviser til, at hvis man ønsker en mere ensartet praksis, bør retningslinjen indeholde anbefalinger vedr. klinisk udredning, differentialdiagnostisk vurdering og en kortlægning af komorbiditet. I en optimal procedure, vil en systematisk sygehistorie og diagnostisk vurdering være centrale elementer. Herunder skal proceduren også inkludere vurderinger af generelle kognitive niveau og eventuelle specifikke læringsvanskeligheder. I henhold til dette bliver der samtidig spurgt ind til hvorfor der ikke er staget stilling til brugen af diagnostiske interviews. Der er fundet betydelige forskel i diagnostik både internt og lande imellem, hvilket sandsynligvis skyldes forskelle i diagnostisk praksis. Brugen af spørgeskema og observationer bliver ligegyldige, hvis dette ikke sættes ind i en samlet diagnostisk kortlægningsprocedure. Sundhedsstyrelsen vil gerne henvise til, at formålet med en NKR er at undersøge afgrænset kliniske problemstillinger, hvor evidensen er uklar. De nationale kliniske retningslinjer skal således ikke anses som samlet diagnose og behandlingsvejledning, men i stedet en samling af specifikke udvalgte anbefalinger for afgrænset emner. Disse anbefalinger kan efterfølgende, ved at blive inkorporeret i eksisterende instrukser og vejledninger, være med til at styrke de nuværende procedurer på området. Formålet for NKR er i retningslinjen blevet præciseret i indledningen. De fokuseret spørgsmål vedr. udredning, er ikke blevet opdateret i 2018, eftersom at det blev vurderet at der ikke var kommet ny evidens 12

13 der ville ændre anbefalingerne, siden den oprindelige udgave af retningslinjen blev udformet i Sundhedsstyrelsen henviser til at der i retningslinjen for afsnittet udredning, er en oversigt over hvilke delelementer der bør indgå i en diagnostisk standardudredning. Behandlingsforløb Peer reviewer efterspørger en behandlingsalgoritme for børn og unge med ADHD i moderat grad. Herunder hvad der skal være i behandlingspakkerne og hvordan klinikeren skal sammensætte behandlingstilbuddet. Sundhedsstyrelsen vil gerne påpege at det går ud over formatet for en NKR. Der henvises til ovenstående besvarelse på kommentaren vedr. begrænsningerne ved NKR samt præciseringen i indledningen. Metode Peer reviewer henviser til at man i højere grad bør ekskludere detaljeret beskrivelser af interventioner, der har vist at have ingen eller usikker effekt. Disse interventioner bør i stedet nævnes med en enkelt linje. Sundhedsstyrelsen vil gerne påpege, at det er en del af GRADE metoden, at alt evidens undersøges og præsenteres fyldestgørende uanset effektstørrelse. Når der skal træffes en beslutning om en given behandling, skal belægget for manglende/lille effekt være lige så transparent for læseren som hvis der var tale en stor effekt. Behandling Peer reviewer henviser til at man bør inkludere det faktum, at der er metodiske udfordringer i forhold til at undersøge effekterne af langtidsbehandling uanset typen af behandling. Derudover bør det præciseres at monitorering af behandling skal være ens for både farmakologisk og ikke-farmakologisk behandling. Sundhedsstyrelsen henviser til at overstående nu er inkluderet i retningslinjen i afsnittet for behandling. Non-farmakologiske interventioner Peer reviewer påpeger at der ikke er evidens for, at man skal begynde med ikke-farmakologiske tiltag frem for farmakologiske. 13

14 Sundhedsstyrelsen er enig i dette, men henviser til at dette er i tråd med givne vejledninger på området samt god klinisk praksis. Dette er nu blevet præciseret i retningslinjen afsnittet for ikke-farmakologisk behandling. Peer reviewer henviser til at det er uklart hvorfor der anbefales imod brugen af flerumættet fedtsyre og diæter uden farvestof og computerbaseret træning, eftersom der ikke er effekt af interventionen. Sundhedsstyrelsen henviser til at dette nu er præciseret i anbefalingen samt rationalet. Peer reviewer påpeger at der mangler en vurdering af hvornår social færdighedstræning skal anvendes. Sundhedsstyrelsen henviser til at det er udover NKR formatet at tage stilling til de enkelte behandlingsforløb. Peer reviewer påpeger, at der mangler en vurdering af effekten af forældretræning på adfærdsforstyrrelser versus ADHD kernesymptomer. Samtidig bør forældretræning sammenlignes med psykoedukation. Sundhedsstyrelsen henviser til at effekten på adfærdsforstyrrelser og ADHD kernesymptomer nu sammenlignes i den pågældende sammenfatning. Sammenligningen mellem forældretræning og psykoedukation er et nyt fokuseret spørgsmål, hvorfor den ikke indgår i opdateringen af den pågældende retningslinje. Denne sammenligning er i stedet inkluderet over nye mulige emner der kan inkluderes ved en eventuelt senere revision eller udvidelse af retningslinjen. Farmakologisk behandling Peer reviewer henviser til at der ikke er videnskabelig evidens for at netop medicinsk behandling har nogen særstilling i forhold til anden samtidig opfølgning. Samtidig er det en svaghed, at der ikke er blevet diskuteret usikkerheden omkring langtidseffekter på ADHD-symptomer og forløbet af ADHD. Sundhedsstyrelsen henviser til at overstående nu er blevet rettet til og inkluderet i retningslinjen i afsnittet for farmakologisk behandling. Anbefalingen vedr. methylphenidat Peer reviewer beskriver det som meningsløst, at der er en svag anbefaling for brugen af medicin til patienter der ikke udviser svært funktionsnedsættelse, eftersom at indikation for behandling netop er møntet på symptommønster og klar funktionsnedsættelse. Den svage anbefaling bør derfor udgå. Samtidigt anføres det, at det ikke giver mening, at anbefale afprøvning af medicin samtidig med at der ikke 14

15 er påvist effekt over tid. Det skal beskrives bedre at der er påvist effekt på kort sigt samt usikkerhed over længere tid. Sundhedsstyrelsen henviser til at de fokuserede spørgsmål vedrørende medicinsk behandling undersøger effekten ved behandlingsafslutning. Som det fremgår af anbefalingen, viser evidensgrundlaget en positiv klinisk effekt ved behandlingsafslutning, hvorfor der er indikation for at den kan afprøves, hvis andre tiltag ikke har været tilstrækkelige. Det bliver dog samtidig påpeget i anbefalingerne, at alle de inkluderede studier er af kort varighed, hvorfor det ud fra den fremsøgte evidens ikke er muligt at konkludere noget på langtidseffekterne. Det er nu præciseret i kommentaren, at anbefalingen bygger på en påvist effekt inden for en meget begrænset behandlingsperiode. Selvom der umiddelbart ikke er væsentlig funktionsnedsættelse, kan der stadigvæk på baggrund af den individuelle patients symptombelastning, være et behov for at iværksætte en medicinsk behandling. Hertil kræver det dog i højere grad en individuel vurdering af den enkelte patient, da det ikke er givet, at en medicinsk behandling vil være gavnlig for alle. Dette rummes netop i den svage anbefaling, hvor anbefalingen for brugen af medicin er betinget af den enkelte patients symptombelastning. Der henvises her til de kommentar der er tilknyttet de enkelte anbefalinger. Anbefalingen vedr. atomoxetin Peer reviewer henviser til at atomoxetin præsenteres som methylphenidat. Der tages ikke højde for at studier, der sammenligner de to præparater påviser, at atomoxetin har lavere effektstørrelse, færre respondere og hyppigere bivirkninger sammenlignet med centralstimulerende medikamina (fx methylphendiat). Dette er grundlaget for at atomoxetin netop anbefales som andet valg medmindre der er specifikke kontraindikationer. Jævnfør anbefalingen for methylphenidat, foreslås det at den svage anbefaling også udgå. Sundhedsstyrelsen henviser her til at formålet med det pågældende fokuseret spørgsmål var at undersøge effekten af atomoxetin versus placebo. Retningslinjen indeholder et separat fokuseret spørgsmål hvor atomoxetin og methylphenidat direkte sammenlignes. Der henvises desuden til overstående svar vedr. den svage anbefaling for methylphenidat. Anbefalingen vedr. lisdexamfetamine/dexamfetamine Jævnfør anbefalingen for methylphenidat, henviser peer reviewer til at den svage anbefaling bør udgå. Sundhedsstyrelsens henviser til svaret vedr. den svage anbefaling for methylphenidat. 15

16 Anbefalingerne vedr head-to-head sammenligninger Peer reviewer henviser til at der ikke er forskel i klinisk effekt eller bivirkningsprofil for methylphenidat versus atomoxetin samt af atomoxetin versus lisdexamfetamine/dexamfetamine. Der er derved ikke grundlag for at anbefale et specifikt præparat, hvormed det bliver en intetsigende anbefaling. Sundhedsstyrelsen henviser til at formålet med en NKR er at undersøge evidensen for interventioner, hvor der kan være tvivl om effekt og bivirkninger. Selvom der ikke anbefales det ene præparat frem for det andet, vurderes det stadigvæk at være relevant for klinikeren at vide, at evidensen bakker op omkring det faktum at effekten på bl.a. kernesymptomer er tilsvarende for begge præparater. Medicin pauser Peer reviewer henviser til at det ikke fremgår tydeligt nok, at effekter og bivirkninger skal monitoreres kontinuert. Samtidig bør det indgå at indikationerne for pause er usikker og at der ikke er grundlag for at sige at pause øger chancen for recidiv. Sundhedsstyrelsen henviser til, at dette fokuserede spørgsmål ikke blev vurderet nødvendig at opdatere i denne opdatering. Der henvises i stedet til afsnittet for behandling, hvor det understreget at effekt og bivirkninger skal monitoreres kontinuert uanset behandlingstype. Kombinationsbehandlinger Peer reviewer henviser til at der er kommet mere litteratur på dette område der sammenligner kombinationsbehandlinger, som alle undersøger effekten over tid. Der er derfor behov for revision af det pågældende fokuseret spørgsmål. Sundhedsstyrelsen takker for informationen og tager dette med i en senere opdatering af retningslinjen. Oversigt over interventionerne Peer reviewer henviser til at det er uklart om søgningen for de nævnte programmer er komplet, da der synes at mangle nogle studier samt at man ikke forholder sig til evidensgraden og at det er uklart hvorfor oversigten overhovedet indgår. Samtidig med henvises der til at overskriften er misvisende. Sundhedsstyrelsen henviser til at oversigten over interventionerne er en udvidelse af beskrivelsen af de studier som indgår i det fokuserede spørgsmål for forældretræning. De er således fundet frem via den systematiske søgning der er foretaget i forbindelse med dette fokuserede spørgsmål, ligesom at vurderingen af evidens fremgår i det pågældende afsnit. Sundhedsstyrelsen er forstående overfor at overskriften er misvisende, hvorfor denne nu er blevet ændret i retningslinjen. 16

17 Implementering Peer reviewer henviser til at indholdet i teksten er uklart og forvirrende. Samtidig ønskes det tydeligt gjort, at der er behov for en tværfaglig indsats hvis retningslinjen skal anvendes. Sundhedsstyrelsen henviser til at pågældende afsnit i retningslinjen er blevet revideret, ligesom at vigtigheden af en tværfaglig indsats nu understreges. Monitorering Peer reviewer henviser til at man bør anføre at ADHD-databasen i øjeblikket kun monitorere udredningsindikationer og afventer patient reported outcome measures for at indeholde resultatindikationer. Dette kan blive en ressource ift. monitorering af ADHD behandling samt implementering af den kliniske guidelines. Samtidig menes det ikke at være tilstrækkeligt, at bruge data fra spørgeskema ift. monitorering af udredning. Sundhedsstyrelsen henviser til at pågældende afsnit i retningslinjen er blevet revideret. Andre emner Peer reviewer påpeger at der er begrænset støtte at hente i retningslinjen i forhold til patienter med komorbiditet, herunder behandling af søvnforstyrrelser. Der henvises desuden til at der er mangel på omtale af psykoeducation, eftersom dette er en effektiv behandling på kort og langt sigt. Sundhedsstyrelsen henviser til at dette i retningslinjen nu er taget med i listen over potentielle nye emner. 17

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE Quick guide Det er god praksis at anvende en standardiseret rating scale som led i den diagnostiske udredning for ADHD

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre NOTAT 8 Høringsnotat - national klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre. Dette som

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne.

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Dato 7. april 2015 Sagsnr. 4-1013-47/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter NOTAT 6 Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter.

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.

Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse

Læs mere

Sundhedsstyrelsen har modtaget ni høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge:

Sundhedsstyrelsen har modtaget ni høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge: NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af obsessivkompulsiv tilstand (OCD) Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af OCD, som led

Læs mere

Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede

Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet

Læs mere

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst. Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN

Læs mere

FOLKETINGET MEDICINSK BEHANDLING AF ADHD. Helle Rasmussen Overlæge BUC Risskov

FOLKETINGET MEDICINSK BEHANDLING AF ADHD. Helle Rasmussen Overlæge BUC Risskov Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt FOLKETINGET MEDICINSK BEHANDLING AF ADHD Helle Rasmussen Overlæge BUC Risskov Som spæd: urolig, søvnproblemer, spiseproblemer,

Læs mere

Sundhedsstyrelsen har modtaget 13 høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge:

Sundhedsstyrelsen har modtaget 13 høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge: NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning i nakken med udstrålende symptomer til armen (cervikal radikulopati) Sundhedsstyrelsen nationale

Læs mere

Non-farmakologisk behandling af unipolar depression

Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Formand for arbejdsgruppen bag NKR en

Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Formand for arbejdsgruppen bag NKR en Baggrunden for de Nationale Kliniske Retningslinjer for behandling af alkoholafhængighed - og for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Hvad anbefaler man i dag og

Læs mere

Formulering af anbefalinger

Formulering af anbefalinger KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Vejledning Formulering af anbefalinger Version 1.1 0 Hvem Anbefalingen formuleres af den enkelte DMCG/retningslinjegruppe, evt. med sparring fra kvalitetskonsulent i Retningslinjesekretariatet.

Læs mere

Til: Sundhedsstyrelsen

Til: Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Fysioterapi 13. marts 2014 Høring: National Klinisk Retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge Til: Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for fysioterapi har med stor

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for udredning og behandling

Læs mere

Møde i det Rådgivende Udvalg for NKR

Møde i det Rådgivende Udvalg for NKR D A G S O R D E N Emne Møde i det Rådgivende Udvalg for NKR Mødedato 30. august 2017 kl. 10-12 Sted Sundhedsstyrelsen, lokale E Deltagere Christian Gerdes, LVS (video) Marie Krabbe, LVS Helen Bernt Andersen,

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

Sundhedsstyrelsen har modtaget i alt 17 høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter:

Sundhedsstyrelsen har modtaget i alt 17 høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter: NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for ernærings- og træningsindsatser til ældre med funktionsnedsættelse og underernæring eller risiko herfor Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national

Læs mere

EVIDENS 4. NATIONALE SEMINAR OM PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER

EVIDENS 4. NATIONALE SEMINAR OM PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER EVIDENS 4. NATIONALE SEMINAR OM PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER OM MIG SELV. Ole Jakob Storebø, psykolog, Phd, Specialist i psykoterapibørn Seniorforsker i Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland Adjungeret

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Vingsted, 11. maj 2016 Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk

Læs mere

Korte klinisk retningslinier

Korte klinisk retningslinier Korte klinisk retningslinier Claus Munk Jensen overlæge Formand for kvalitetsudvalget i DOS NKR / KKR NKR SST godkender 8 10 kliniske problemstillinger (PICO) Tværfagligt Tværsektorielt Frikøb af fag konsulent

Læs mere

Sundhedsstyrelsen har i den forbindelse modtaget 14 høringssvar til retningslinjen.

Sundhedsstyrelsen har i den forbindelse modtaget 14 høringssvar til retningslinjen. Dato 31. marts 2015 Sagsnr. 4-1013-8/3 mali mali@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose 1 Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk Nye kliniske retningslinjer i fysioterapi 6l børn med ADHD Børn og unge med neuropsykiatriske lidelser og stress sammenhængen mellem stress og angst, depression og/ eller udfordrende adfærd Na6onale Kliniske

Læs mere

National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge

National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge - særligt vedrørende diagnoserne Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed og Opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Dato 13. april 2015 Sagsnr. 4-1013-44/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje

Læs mere

Høringssvar vedr. National Klinisk Retningslinje for KOL-Rehabilitering

Høringssvar vedr. National Klinisk Retningslinje for KOL-Rehabilitering Sundhedsstyrelsen Sygehuse og Beredskab syb@sst.dk Østerbro, 12. marts 2014 Høringssvar vedr. National Klinisk Retningslinje for KOL-Rehabilitering Danmarks Lungeforening takker for muligheden for at give

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29

Læs mere

National klinisk retningslinje for

National klinisk retningslinje for National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge med fokus på diagnoserne Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed og Opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet i

Læs mere

Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)

Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning. (cervikal radikulopati)

Ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning. (cervikal radikulopati) Ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning i nakken (cervikal radikulopati) Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet

Læs mere

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE 1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE Quick guide Anvend ikke rutinemæssigt screeningsredskaber til identifikation af mulig borderline

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Behandling af lumbal spinalstenose

Behandling af lumbal spinalstenose Behandling af lumbal spinalstenose Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger

Læs mere

Dato 18-06-2015. Retningslinjen forventes udgivet primo juli 2015.

Dato 18-06-2015. Retningslinjen forventes udgivet primo juli 2015. Dato 18-06-2015 Sagsnr. 4-1013-41/2 ANWS anws@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for udvalgte sundhedsfaglige indsatser ved rehabilitering til patienter med type 2 diabetes

Læs mere

National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge

National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge Hovedforfatter Danish Health and Medicines Authority Publiceringsinformation v2.0 published on 05.09.2017 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og

Læs mere

Behandling af nyopståede lænderygsmerter. Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S

Behandling af nyopståede lænderygsmerter. Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S Behandling af nyopståede lænderygsmerter Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet har som formål at understøtte og koordinere

Læs mere

ADHD-center. BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark

ADHD-center. BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark ADHD-center BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark Program: 09:00 Coffee and welcome 09:15 ADHD-centre, BUP-O (centerets medarbejdere) 10:00 ADHD in adults (Sandra Kooij) (in English) 11:00 Assessment of

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri

Børne- og Ungdomspsykiatri Danske Regioner Juni 2014 Børne- og Ungdomspsykiatri Pakkeforløb til udredning Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke Indledning Formålet med pakkeforløb

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

ADHD database Implementering i BUP Danske regioner. ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd

ADHD database Implementering i BUP Danske regioner. ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd ADHD database Implementering i BUP Danske regioner ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd November; 2012 HKD KLASSIFIKATION ICD-10 DIAGNOSE (HKD) Uopmærksomhed Hyperaktivitet + + Impulsivitet + Adfærdsforstyrrelse

Læs mere

Nationale retningslinjer - i et overordet og internationalt perspektiv -

Nationale retningslinjer - i et overordet og internationalt perspektiv - Nationale retningslinjer - i et overordet og internationalt perspektiv - Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING AARHUS UNIVERSITET Hvorfor skal vi have

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

og behandling af ADHD hos voksne - med forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed samt opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet

og behandling af ADHD hos voksne - med forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed samt opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos voksne - med forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed samt opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet National klinisk retningslinje

Læs mere

Viborg Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands psykiatriplan

Viborg Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands psykiatriplan Viborg Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands psykiatriplan 2013-2016 Indledning Viborg Kommune har med stor interesse læst og drøftet udkastet til Region Midtjyllands psykiatriplan - Strategier

Læs mere

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos voksne

National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos voksne National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos voksne Hovedforfatter Danish Health and Medicines Authority Publiceringsinformation v1.0 published on 05.09.2017 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Ikke-kirurgisk behandling af nyopståede uspecifikke nakkesmerter. Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S

Ikke-kirurgisk behandling af nyopståede uspecifikke nakkesmerter. Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S Ikke-kirurgisk behandling af nyopståede uspecifikke nakkesmerter Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet har som formål

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Rehabilitering af patienter med prostatakræft

Rehabilitering af patienter med prostatakræft Rehabilitering af patienter med prostatakræft Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer

Nationale kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Arbejdet i Dansk Selskab for Pediatrisk Fysioterapi Derek Curtis PT Msc Phd Adjunkt Bestyrelsesmedlem DSPF Faglig ansvarlig Nationale Kliniske Retningslinjer Nationale

Læs mere

Urininkontinens hos kvinder

Urininkontinens hos kvinder Urininkontinens hos kvinder Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer er der angivet symboler, som indikerer styrken af anbefalingerne.

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

6 Medicinrådets kategorisering af den kliniske merværdi (Forslag til ny formulering af afsnit 6)

6 Medicinrådets kategorisering af den kliniske merværdi (Forslag til ny formulering af afsnit 6) Høringsmateriale 2/2: Høring over forslag til ændring afsnit 6 vedrørende kategorisering af klinisk merværdi i Metodehåndbog for Medicinrådets arbejde med at udarbejde fælles regionale vurderinger af nye

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Overblik Kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Konkret

Læs mere

Til Sundhedsstyrelsen

Til Sundhedsstyrelsen København, den 13. marts 2014 Til Sundhedsstyrelsen Høringssvar fra Dansk Psykolog Forening vedr. national klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge. Dansk Psykolog Forening

Læs mere

2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik

2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering 2018 DSMG Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Arbejdsgruppens medlemmer: Allan Højland, reservelæge, Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg

Læs mere

udredning og behandling National klinisk retningslinje For

udredning og behandling National klinisk retningslinje For National klinisk retningslinje For udredning og behandling af ADHD hos voksne med forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed samt opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet 2015 National klinisk retningslinje

Læs mere

Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser

Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser Satspuljeopslag: Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser Ansøgningsfrist den 5. april 2018 kl. 12.00 Som led i satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn

Læs mere

Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati)

Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati) Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati) Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Anbefalinger og evidens: En forklaring

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering

Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering Lif Gå-hjem møde 3. september 2014 Chefkonsulent, sektionsleder Lisbeth Høeg-Jensen lhj@sst.dk 1 Om præsentationen Hvad er en national

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri ADHD Starter før det 7 år, symptomer skal have stået på i mindst 6 måneder Opmærksomhedsforstyrrelse Hyperaktivitet: sidder uroligt,

Læs mere

Bilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren.

Bilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren. N O T A T Bilag E til kontrakt mellem Danske Regioner og leverandører der udfører hurtig udredning vedr. udredningsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien 1.9.2014 Dette bilag gælder for private leverandører,

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient

Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Dansk Selskab for Fysioterapi 11. juni 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for Fysioterapi ønsker

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

Behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne

Behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk

Læs mere

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

Øvre dysfagi. opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Pixi-udgave Øvre pi

Øvre dysfagi. opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Pixi-udgave Øvre pi Øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Pixi-udgave Øvre pi Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens

Kommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens OPDATERET KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens Baggrund og formål Undersøgelser

Læs mere

Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling

Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Opmærksomhedspunkt Overordnet Forebyggelse (organisatorisk placering) Nedsat udviklingsgrupper

Læs mere

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastaserende nyrekræft

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastaserende nyrekræft Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastaserende nyrekræft Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet.

Læs mere

Medicinrådets behandlingsvejledning vedrørende lægemidler til knoglemarvskræft (myelomatose)

Medicinrådets behandlingsvejledning vedrørende lægemidler til knoglemarvskræft (myelomatose) Medicinrådets behandlingsvejledning vedrørende lægemidler til knoglemarvskræft (myelomatose) Versionsnr.: 1.0 Om Medicinrådet Medicinrådet er et uafhængigt råd, som udarbejder anbefalinger og vejledninger

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter Baggrund og formål Nakkesmerter er ifølge WHO nummer fire på listen over årsager

Læs mere

Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed

Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed Seminar for DS-ILPS mandag den 12. marts 2018 Lene Olesen og Elisabeth Skibsted, Sundhedsstyrelsen Agenda Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for fedmekirurgi Baggrund og formål Der har i Danmark været en kraftig udvikling i antallet af personer med svær overvægt i løbet af de

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik

HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter total hoftealloploastik Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.

Læs mere

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge 25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle

Læs mere

Høringsparter - Tillæg til national Klinisk Retningslinje for behandling af alkoholafhængighed

Høringsparter - Tillæg til national Klinisk Retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Høringsparter - Tillæg til national Klinisk Retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Alkoholfagligt Forum Alkohol og Samfund Centerlederforeningen Danske Patienter Dansk Psykolog Forening Dansk

Læs mere

Analinkontinens hos voksne. - Konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalieinkontinens efter fødsel

Analinkontinens hos voksne. - Konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalieinkontinens efter fødsel Analinkontinens hos voksne - Konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalieinkontinens efter fødsel Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [SUU, FT og folketingspolitikere, den 17. november kl , lokale 2-080]

TALEPAPIR Det talte ord gælder [SUU, FT og folketingspolitikere, den 17. november kl , lokale 2-080] Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPMAS Koordineret med: Sagsnr.: 1608292

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Pernille Westh Mail pwn@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Pernille Westh Mail pwn@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Pernille Westh Mail pwn@sum.dk KL s høringssvar vedr. udkast til revision af bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud

Læs mere