Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger
|
|
- August Holmberg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger Christina Funch Lassen Johnni Hansen Christoffer Johansen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø
2 RESUME I 2003 viste en registerbaseret kortlægning af kræft blandt lønmodtagere under 85 år ( Kræftsygelighed blandt danske lønmodtagere ( ) fordelt på Arbejdstilsynets 49 branchegrupper ), at ansatte i Forsvaret i perioden havde en signifikant øget risiko for femten forskellige kræftformer sammenlignet med jævnaldrende lønmodtagere i Danmark. Årsagerne hertil kunne ikke umiddelbart forklares. Samtidig var der i medierne en debat om, hvorvidt arbejde med radarudstyr og radioaktiv maling kunne medvirke til kræft blandt ansatte i Forsvaret. I tilknytning hertil modtog Tv-avisen opfordrede henvendelser fra tidligere ansatte i Forsvaret, især yngre radarteknikere med sjældne kræftformer. Forsvaret tog derfor initiativ til nærværende undersøgelse, der har til formål at belyse: 1) Kan bestemte påvirkninger i arbejdsmiljøet i eller udenfor Forsvaret relateres til den øgede forekomst af kræft i tyktarm, endetarm, bryst, modermærker, i huden i øvrigt, nyre, blærehalskirtel, testikler, blære, lunge, samt i livmoder? 2) Har ansatte, der har været beskæftiget med radarudstyr, selvlysende maling o.l. en øget risiko for ovennævnte kræftformer samt for kræft i hjernen, skjoldbruskkirtel og knogler? 3) Er risikoen for kræft i hjerne- og nervesystem, skjoldbruskkirtel samt leukæmi øget blandt ansatte under 45 år, og har disse personer arbejdet med radarudstyr, selvlysende maling, eller har de været udsat for andre muligt kræftfremkaldende påvirkninger? Materiale og metode Den samlede undersøgelse blev udført som en spørgeskemabaseret case-kohorte undersøgelse. Vi tog udgangspunkt i personer, som havde været ansat i Forsvaret i perioden 1964 til Disse personer blev identificeret med individuelle personnumre i registret for Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), og var alle i live den 1. januar 1990, og var endnu ikke var fyldt 75 år ved starten af dataindsamlingen ultimo På basis af personnumrene opsporede vi i Cancerregistret de personer, der var diagnosticeret med de udvalgte kræftformer i perioden fra 1990 frem til Vi udtrak endvidere en sammenligningsgruppe på i alt personer, der var en tilfældig stikprøve af de ansatte, som havde haft en ansættelsesperiode indenfor Forsvaret, og med nogenlunde samme fordeling på køn og fødselsår som personerne med kræft. Med henblik på at indsamle oplysninger om individuel udsættelse for specifikke potentielt kræftfremkaldende påvirkninger fik både personerne med og uden kræft tilsendt et spørgeskema eller fik tilbudt et telefoninterview. For de personer, der var døde i perioden efter 1990, forsøgte vi at indhente oplysninger fra nære pårørende til afdøde. Spørgsmålene om de enkelte ansættelser og arbejdsmiljøpåvirkninger omfattede alle ansættelser både i og udenfor Forsvaret. Spørgsmålene om specifikke påvirkninger blev udvalgt ved, at vi indledningsvis gennemgik den videnskabelige litteratur med henblik på at identificere arbejdsmiljøpåvirkninger, der var dokumenteret eller sandsynlige årsager til de
3 udvalgte kræftformer. Vi udvalgte også påvirkninger, der er karakteristiske for Forsvaret, men dårligt belyst med hensyn til kræftfremkaldende potentiale, f.eks. affyring af ammunition og brug af kemiske kampstoffer. Endvidere medtog vi spørgsmål om arbejdstempo og om indflydelse på arbejdet som indikatorer for arbejdsrelateret stress. Vi spurgte endelig om livslang udsættelse for væsentlige risikofaktorer for kræft, herunder om tobaksrygning og alkoholindtagelse m.v. Blandt personer med kræft var villigheden til at besvare spørgsmålene i gennemsnit 72 % for mænd og 58 % for kvinder, mens den tilsvarende var 61 % og 70 % i sammenligningsgruppen. Villigheden til at deltage afhang af kræftformen, og var størst blandt mænd med knoglekræft (89 %) og mindst blandt kvinder med kræft i skjoldbruskkirtlen (20 %). Endvidere var ældre personer generelt mere villige til at deltage end yngre. For hver relation mellem en given påvirkning og tilhørende kræftform beregnede vi dels en relativ risiko (RR), der alene er justeret for alder, og dels en relativ risiko (RRj), der yderligere er justeret for risikofaktorer, der især forekommer udenfor arbejdsmiljøet, f.eks. tobaksrygning og alkoholindtagelse. Disse relative risici blev desuden beregnet både i forhold til nogensinde at have været udsat for påvirkningen versus aldrig at have været udsat, og dels som den relative risiko per års udsættelse, hvor der tages hensyn til gennemsnitlig varighed og hyppighed af påvirkningen indtil Endelig beregnede vi for alle resultater 95 % sikkerhedsgrænser (95 % SG). Resultater, hvor den nedre sikkerhedsgrænse er over 1, betragtes som statistisk signifikant øget. Eksempelvis svarer en RRj på 1,02 til en 2 % øget relativ risiko i forhold til de, der ikke har været udsat for påvirkningen, og justeret for andre risikofaktorer. Resultater Delformål 1: For mændene undersøgte vi cirka 300 relationer mellem 25 udvalgte arbejdsmiljøpåvirkninger og kræft i tyktarm, endetarm, modermærke, i huden i øvrigt, blære, blærehalskirtel, nyre og testikler. Nedenfor fremhæves de relationer, hvor vi observerede statistisk signifikant øgede relative risici (RRj) enten ved nogensinde at have været udsat for påvirkningen, og/eller ved beregning af den justerede relative risiko per års udsættelse. For kræft i blærehalskirtlen fandt vi, at de, der havde arbejdet udenfor normal dagarbejdstid, dvs. i tidsrummet fra kl. 17 til kl. 9, havde en øget RRj på 1,3 (0,7-2,2). Yderligere havde de, der havde haft denne type arbejde i mindst 15 år en RRj på 2,2 (1,1-4,5). Mænd, der arbejdede ombord på fly, havde en øget RRj på 2,3 (1,1-5,0) for kræft i tyktarmen. Den tilsvarende RRj per år var 1,02 (0,99-1,04). Derudover havde personerne, der har arbejdet på fly, en øget RRj på 2,2 (1,1-4,5) for modermærkekræft med en RRj per år på 1,03 (1,02-1,05). Samme gruppe havde også en øget RRj på 2,2 (1,4-3,4) for anden hudkræft, og RRj per år var 1,002 (0,990-1,015). Andre personalegrupper end piloter, der havde arbejde på fly, havde endelig en øget RRj på 3,0 (1,2-7,5) for kræft i blærehalskirtlen, samt en RRj per år på 1,01 (0,98-1,03). Undergruppen af piloter havde en øget RRj for
4 kræft i tyktarmen på 1,3 (0,5-3,8), og RRj per år var 1,02 (1,00-1,04). Endelig havde piloterne en øget RRj for modermærkekræft på 1,96 (0,96-4,00), og en RRj per år på 1,02 (1,01-1,04). For mænd med mekanikerarbejde, herunder automekanikere, fandt vi en ikke-signifikant nedsat RRj for endetarmskræft på 0,8 (0,4-1,5). Omvendt fandt vi en øget RRj per år på 1,02 (1,01-1,03). Endelig fandt vi for mænd, som havde afskudt ammunition indendørs, en ikke-signifikant nedsat RRj på 0,6 (0,3-1,3) for nyrekræft, og omvendt var RRj per år øget med en faktor 1,1 (1,0-1,2). Udover ovenstående fandt vi for mændene ikke sammenhæng mellem arbejdsmæssige påvirkninger og de otte undersøgte kræftformer. Blandt kvindelige ansatte undersøgte vi cirka 200 relationer mellem arbejdsmiljøpåvirkninger og kræft i tyktarm, endetarm, bryst, modermærker, i huden i øvrigt, nyre, og blære. De, der havde arbejdet mindst 6 år udenfor normal dagarbejdstid, havde en øget RRj på 1,6 (1,1-2,4) for brystkræft, baseret på 30 kvinder. Herudover fandt vi ikke sammenhæng mellem andre arbejdsmæssige påvirkninger og de øvrige kræftformer. Delformål 2: De påvirkninger, som omfattes af dette delformål, er ifølge besvarelserne fra både ansatte med og uden kræft, sjældne, og der er kun fra mellem en og seks personer med de omhandlede kræftformer, der har rapporteret udsættelse for arbejde med radarudstyr, herunder senderør samt selvlysende maling. Mænd, der rapporterede arbejde med radarudstyr, havde en øget RRj på 2,0 (0,8-5,0) for kræft i skjoldbruskkirtlen. RRj per år var 1,04 (1,01-1,07). Der var en øget RRj for knoglekræft på 2,2 (0,6-8,3) med en tilsvarende RRj per år på 1,02 (0,9-1,1). For hjernekræft var RRj 0,7 (0,3-2,0), mens RRj per år var 0,8 (0,4-1,4). Herudover fandt vi en øget RRj for leukæmi på 1,5 (0,6-3,5) og en RRj per år på 1,03 (1,00-1,06). Endelig fandt vi en øget RRj for kræft i endetarmen på 1,2 (0,6-2,6) med en RRj per år på 1,01 (0,99-1,03). Mænd, der angav at have arbejdet med senderør, havde en øget RRj på 3,8 (1,2-12,2) for kræft i skjoldbruskkirtlen, og RRj per år var 1,04 (1,00-1,08). Vi fandt en RRj på 0,7 (0,1-5,4) for hjernekræft, hvor det ikke var muligt at beregne RRj per år. RRj for leukæmi var 2,6 (0,8-8,1) og var per år 1,08 (1,03-1,13). Endelig fandt vi en øget RRj på 1,2 (0,4-3,5) for kræft i endetarmen med tilhørende RRj per år på 1,03 (1,01-1,04). For mænd, der angav, at de havde anvendt selvlysende maling, fandt vi en øget RRj på 1,8 (0,2-13,5) for kræft i skjoldbruskkirtlen, og RRj per år var 1,3 (1,1-1,5). Vi fandt endvidere en øget RRj på 1,9 (0,5-7,5) for hjernekræft, mens RRj per år var 1,1 (0,9-1,5). Desuden fandt vi en nedsat RRj på 0,8 (0,1-6,6) for kræft i endetarmen. Den tilsvarende RRj per år var 0,96 (0,66-1,39). Endelig beregnede vi en RRj på 0,7 (0,1-4,3) for kræft i blærehalskirtlen. Den tilsvarende RRj per år var 1,03 (1,01-1,06). For personerne med kræft påbegyndtes arbejdet i perioden fra 1950 erne og frem til Samme personer har angivet flere af de nævnte påvirkninger med potentiel udsættelse for ioniserende stråling
5 indenfor samme periode, hvorfor det ikke er muligt entydigt at adskille mulige bidrag fra de enkelte påvirkninger. Blandt kvindelige ansatte fandt vi ingen signifikant øget risiko for nogen af de undersøgte kræftformer i forbindelse med betjening af radarudstyr, kalibrering af senderør eller anvendelse af selvlysende maling. Delformål 3: Blandt mandlige undersøgelsesdeltagere, der fik stillet diagnosen, før de blev 45 år, var der henholdsvis 44 personer med hjernekræft, 18 med skjoldbruskkirtelkræft samt 25 med leukæmi. Disse personer er en delmængde af personerne, der indgår i delformål 2. Ingen af mændene med kræft i skjoldbruskkirtlen angav at have arbejdet med senderør eller at have arbejdet med selvlysende maling. Ligeledes var der ingen med leukæmi, der angav at have arbejdet med sidstnævnte. Der var en statistisk signifikant sammenhæng mellem at have arbejdet med senderør og leukæmi, idet RRj per år var øget med 1,15 (1,08-1,23). RRj for nogensinde at have haft denne påvirkning var ikkesignifikant øget med 1,5 (0,2-10,8). Udregningen er baseret på en person. Desuden fandt vi en RRj per år for kræft i skjoldbruskkirtlen på 1,04 (1,01-1,07) ved arbejde med radarudstyr. RRj for nogensinde at have haft denne påvirkning var 1,0 (0,2-4,4). Udregningen er baseret på to personer. Vi fandt ingen statistisk signifikante sammenhænge, hverken hvad angår nogensinde at have været udsat, eller RRj beregnet per års udsættelse for de undersøgte påvirkninger med potentiel udsættelse for radioaktiv stråling og kræft i hjernen. Endelig fandt vi ingen statistisk signifikante sammenhænge med andre af de undersøgte arbejdsmiljøpåvirkninger. Undersøgelse viser således, at der blandt mændene på under 45 år var nogenlunde samme øget risiko for leukæmi og kræft i skjoldbruskkirtlen som i den samlede gruppe af ansatte, der havde arbejdet med senderør og radarudstyr. Samlet kan undersøgelsen ikke bekræfte, at særlige forhold gør sig gældende for de mænd, der fik kræft i en relativ ung alder. Diskussion Høj og ensartet deltagelse hos personer med og uden kræft er væsentlig for fortolkning af resultater i en undersøgelse som denne. For de fleste kræftformer har deltagelsesandelen i nærværende undersøgelse været acceptabel, men for kræft i hjernen og kræft i blæren har deltagelsen været relativt lav. Hertil kommer lungekræft og livmoderkræft, hvor deltagelsen var så lav, at det ikke var formålstjenligt at beregne risici for disse grupper. Relative risici kan i en undersøgelse som denne overvurderes, hvis personerne med kræft er mere villige til at deltage i undersøgelsen, og er mere tilbøjelige at huske udsættelse for mulige risikofaktorer (recall bias) for kræft end personer uden sygdommen. Vi ser ingen systematiske tendenser hertil i
6 nærværende undersøgelse, da de to grupper rapporterer nogenlunde samme udsættelse for de fleste af de påvirkninger, hvor der vides ikke at være sammenhæng mellem påvirkning og kræftformen. Omvendt vil der blandt personerne med kræft være en væsentlig højere andel af afdøde, for hvilke det kun i begrænset omfang er muligt at indhente valide oplysninger om påvirkninger fra pårørende. Dette kan undervurdere en reel sammenhæng mellem påvirkning og kræftsygdom. I nærværende undersøgelse var 27 % af personerne med kræft og 5 % af personerne uden kræft afdøde, hvilket ikke giver væsentlig anledning til bekymring omkring undersøgelsens validitet. Endelig er massesignifikans et uundgåeligt problem, når der i en undersøgelse som denne er foretaget mange hundrede sammenligninger mellem påvirkninger og kræft med et signifikansniveau på 5 %. Derfor kan nogle af de beregnede relative risici være falsk signifikant enten øget eller nedsat. Mere end en tredjedel af både mænd og kvinder i sammenligningsgruppen uden kræft havde på et tidspunkt i deres arbejdsliv haft arbejde udenfor normal dagarbejdstid, og sammenholdt med de fundne øgede relative risici for brystkræft og for kræft i blærehalskirtlen synes denne type arbejde at kunne forklare en betydelig del af de tidligere fundne øgede risici for disse kræftformer. De relative risici, der er fundet i denne undersøgelse, er af nogenlunde samme størrelsesorden som de relative risici, der er fundet i andre undersøgelser uden for Forsvaret. En række tidligere undersøgelser har fundet sammenhæng mellem kræft i tarmen, huden, modermærker, bryst og blærehalskirtel ved arbejde ombord på fly i cockpit og kabine. I nærværende undersøgelse udgør alle deltagere med arbejde ombord på fly kun få procent af de ansatte i Forsvaret, og kan derfor kun forklare en mindre del af den tidligere fundne øgede risiko for disse kræftformer i den samlede gruppe af ansatte. Størrelsen af de relative risici, som vi har fundet i denne undersøgelse, svarer nogenlunde til de risici, der er fundet i andre epidemiologiske undersøgelser. Bortset fra hudkræft er der hverken i nærværende eller i andre undersøgelser påvist andre faktorer i arbejdsmiljøet som årsag til disse kræftformer. Der er tidligere rejst mistanke om, at arbejde med bl.a. smøreolie i autoværksteder kan være årsag til endetarmskræft, og den her fundne øgede risiko kan muligvis have relation til mekanikerarbejde, selvom det ikke har været muligt at pege på konkrete påvirkninger. Sammenhæng mellem indendørs afskydning af ammunition og nyrekræft er ikke rapporteret tidligere, men kan muligvis være relateret til blyudsættelse. Ud over de her beskrevne observationer har vi ikke kunnet påvise andre arbejdsmæssige faktorer, som kan forklare de tidligere fundne øgede risici for kræft i endetarm, nyre, blære eller testikel. De fleste af resultaterne for specifikke påvirkninger er baseret på beregninger med et begrænset antal personer med kræft, hvilket sammen med muligheden for recall bias bidrager til usikkerhed i fortolkningen af resultaterne. Dette gælder i særdeleshed i forhold til arbejde med radarudstyr, senderør og selvlysende maling. Resultaterne fra nævnte registerbaserede kortlægning af erhverv og kræft for perioden kan ikke yderligere forklares med resultaterne af nærværende studie. Undersøgelserne dækker forskellige
7 tidsperioder, og på trods af delvist overlap er de ansatte i nærværende undersøgelse væsentlig yngre end i registerundersøgelsen, og har påbegyndt deres erhvervskarriere i en periode, hvor arbejdsmiljøet i samfundet generelt har været bedre end i perioden for registerundersøgelsen. Konklusion Nærværende undersøgelse, der er den hidtil største af sin art, omhandler arbejdsmæssige årsager til kræft blandt ansatte i Forsvaret i Danmark i perioden 1990 til 2003 blandt personer under 75 år. Vi har genfundet mulige sammenhænge med risiko for kræft i tarmen, modermærkekræft og anden hudkræft, brystkræft og kræft i blærehalskirtlen, der tidligere har været rapporteret i videnskabelige undersøgelser udenfor Forsvaret og i andre lande. Disse sammenhænge omfatter arbejde ombord på fly, arbejde udenfor normal dagarbejdstid, samt arbejde som mekaniker. Det er ikke muligt entydigt at afgøre, om disse påvirkninger, der også har fundet sted før og efter ansættelsen i Forsvaret, især kan tilskrives ansættelsen i Forsvaret eller andetsteds. Hertil kommer en mulig sammenhæng mellem indendørs afskydning af ammunition og en øget risiko for nyrekræft, som ikke tidligere har været rapporteret. Mandlige ansatte, der kan have været udsat for ioniserende stråling, angivet som beskæftigelse med radarudstyr, herunder reparation af senderør mv. eller med selvlysende maling, har signifikant øgede relative risici for kræft i skjoldbruskkirtlen, endetarm, leukæmi og blærehalskirtel. Disse resultater er baseret på fra en til seks mænd med kræft i en periode på 14 år. Der var ingen af personerne med de undersøgte kræftformer, hvor påvirkningen var påbegyndt efter 1980'erne. Vi har hverken blandt mænd eller kvinder observeret signifikant øgede risici for kræft i hjernen, knogler eller andre kræftformer ved potentiel udsættelse for ioniserende stråling. Blandt de personer, der fik stillet deres diagnose, da de var under 45 år og har deltaget i undersøgelsen, har vi ikke observeret væsentlige forskelle i risici i forhold til personer, der fik kræft senere i livet. Undersøgelse viser samlet, at arbejde uden for normal dagarbejdstid er den erhvervspåvirkning, der bidrager mest som forklaring til de tidligere fundne øgede risici for kræft i Forsvaret.
Frisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen
Johnni Hansen Institut for Epidemiolgisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse www.cancer.dk Johnni Hansen, Kræftens Bekæmpelse 1 Fra skade på én celle til kræftsygdom Otte naturlige forhindringer fra rask
Læs mereMagnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning
Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning Danske Elværkers Forenings Magnetfeltudvalg, marts 1998 1 Ikke statistisk sammenhæng mellem magnetfelter
Læs mereNøgletal for kræft august 2008
Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter
Læs mereRisiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger
Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger Christina Funch Lassen Johnni Hansen Christoffer Johansen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning,
Læs mereRapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.
SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereKræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Læs mereCancerregisteret 1996
Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222
Læs mereSocial ulighed i kræftbehandling
Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton
Læs mereSocial ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Læs mereEpi brand. Registerbaseret kohorteundersøgelse af danske brandfolks mulige helbredsrisici ved arbejdet
Epi brand Registerbaseret kohorteundersøgelse af danske brandfolks mulige helbredsrisici ved arbejdet Johnni Hansen Kajsa Petersen Julie Elbæk Pedersen Niels Ebbehøj Jens Peter Bonde Finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden
Læs mereSYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN
SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1998-2009 2011 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation
Læs mereSO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.
Social position, lungekræft stadie og tid mellem henvisning og diagnose i Danmark, 2001-2008 1 SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Institut
Læs mereCancerregisteret 1995
Cancerregisteret 1995 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 13.394 nye krættilfælde blandt mænd og 14.901 blandt kvinder kræft den hyppigste kræftform hos mænd kræft den hyppigst kræftform
Læs mereMONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET:
878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 92 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 92 67 23 4987
Læs mereUlighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse
Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter Levetiden stiger, men 10 års forskel på forventet
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereSocial ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet
1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft
Læs mereBrandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013
Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende
Læs mereLandslægeembedets årsberetning 2016
Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Antallet af personer, der har fået en af de 10 hyppigste kræftformer i Grønland, fremgår af Figur 1. De hyppigste diagnosticerede kræftformer i 2014 var for
Læs mereBilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.
Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark
RAPPORT juni 2018 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2002-2016 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 15. juni 2018 Web-adresse www.sundhedsdata.dk
Læs mere29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder
Cancerregisteret 1997 Kontaktpersoner: Cand. Scient. Carsten Agger, lokal 7602 Assisterende læge Solvejg Bang, lokal 7581 Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 7579 29.657 nye kræfttilfælde i 1997.
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse
Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse
Kræftoverlevelse i Danmark 1998-2012 Cancerregisteret, Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk
Læs mereKortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for politi, retsvæsen, fængselsvæsen og Forsvaret i Danmark
Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for politi, retsvæsen, fængselsvæsen og Forsvaret i Danmark Christina Funch Lassen Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark
RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk
Læs mereKapitel 9. KRÆFT/CANCER
Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 20 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var i 200:
Læs mereSeksuel chikane. 10. marts 2016
10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark
RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk
Læs mereHELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS
Læs mereKapitel 8. KRÆFT/CANCER
Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;
Læs mereSYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006
SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222
Læs mereKortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for bygge- og anlægsområdet i Danmark
Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for bygge- og anlægsområdet i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Rasmussen Anne Petersen Andrea Meersohn
Læs mereJohnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen Andrea Meersohn
Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor BAR Jord til Bord - landbrug, gartneri, skovbrug, anlægsgartneri, slagterier, mejerier og lignende i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard
Læs mereKortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor finans, forsikring, offentlig kontor og administration mv.
Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor finans, forsikring, offentlig kontor og administration mv. i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier
Læs mereFremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031
Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031 Kræftstatistikdatabasen NORDCAN 1, som er baseret på data fra de nordiske cancerregistre, har en funktion til fremskrivning af
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen
kl Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 (foreløbig opgørelse) 2004:2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereMaja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3
Maja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3 1 kræft 2 Livet efter Kræft 2 Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning 2 Afdeling for
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 1. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 3 maj
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2016
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2015
Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk.
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2017
Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 28. februar
Læs mereJohnni Hansen Anne Petersen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Rasmussen Andrea Meersohn
Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor bus-, taxi-, og vognmandsvirksomhed, samt flytteforretning, postvæsen og renovation, mv. i Danmark Johnni Hansen Anne Petersen Michaela
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015
Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 3 august MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kva offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering
Læs mereSeksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration
Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 2. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 3 august Ved
Læs mereÅrsopgørelse. Monitorering af kræftområdet
Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 15. maj 2014 Årsopgørelse 2013 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 15. maj 2014 Datagrundlag: Data fra
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens kvartalsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereHovedresultater: Mobning
Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som
Læs mereHalvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn
4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får
Læs mereKortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor hotel- og restaurationsbranchen i Danmark
Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor hotel- og restaurationsbranchen i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen Christina
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er
Læs mereUdvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland
Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en
Læs mereSocial ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.
Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan
Læs mereArbejdsliv og privatliv
4. december 2015 Arbejdsliv og privatliv Hvert tredje FOA-medlem oplever ofte eller altid, at arbejdslivet tager energi fra privatlivet. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens kvartalsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation
Læs mereDesignmanual Branchearbejdsmiljøudvalget Jord til Bord
Designmanual 06-2017 Indhold Visuel profil 3 Logo - til alt materiale 4-5 Logo, BAU version - til f.eks. web og roll-ups 5 Logo - do s and don ts 6-7 Typografier 8 Farver 9-10 Ikoner og dekoration 11 Eksempler
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2017
Monitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2017 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens årsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet,
Læs mereRådgivning og patientstøtte 2017 Årsrapport for rådgivningerne
Patient- & Pårørendestøtte Kræftens Bekæmpelse Rådgivning og patientstøtte 217 Årsrapport for rådgivningerne Dokumentation & Udvikling April 218 1 Indledning I Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger registreres
Læs mereOver dobbelt så højt sygefravær blandt mobbeofre
Over dobbelt så højt Personer, der oplever mobning på arbejdspladsen hver dag eller hver uge, har over dobbelt så højt sygefravær som personer, der ikke udsættes for Særligt det lange sygefravær på over
Læs mereÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet
Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 5. maj 2015 ÅRSOPGØRELSE 2014 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 13. maj 2015 Datagrundlag: Data fra
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereSeksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012
Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012
Læs mereMedlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne
ANALYSENOTAT Februar 2014 Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne I perioden november 2013 til januar 2014 har Danmarks Lærerforening gennemført en spørgeskemaundersøgelse om arbejdsforholdene
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereKræft og erhverv i Danmark - status og igangværende undersøgelser
Kræft og erhverv i Danmark - status og igangværende undersøgelser Johnni Hansen Arbejde og Kræft Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Registerkoblinger ATP-registret Ansættelseshistorie
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen
17. januar 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Hver sjette FOA-medlem har været udsat for seksuel chikane inden for det seneste år. Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt sine medlemmer.
Læs mereFremskrivning. Antal kræfttilfælde i Danmark 2018, 2023, 2028 og 2033
Fremskrivning. Antal kræfttilfælde i Danmark 2018, 2023, 2028 og 2033 I kræftstatistikdatabasen NORDCAN 1, som er baseret på data fra de nordiske cancerregistre, kan man fremskrive antal kræfttilfælde
Læs mereHELBREDSRISIKO VED ARBEJDE MED SPILDEVAND - en undersøgelse af dødelighed og kræftforekomst blandt københavnske kloakarbejdere
BST KØBENHAVNS KOMMUNE HELBREDSRISIKO VED ARBEJDE MED SPILDEVAND - en undersøgelse af dødelighed og kræftforekomst blandt københavnske kloakarbejdere KONKLUSION OG ANBEFALINGER Denne pjece præsenterer
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT ÅRSRAPPORT 2016 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Foruden de kvartalsvise rapporter udgives
Læs mereHeidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV
Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Kræftplan IV Notat vedrørende analyse til beskrivelse af sundhedsvæsenets aktivitet og resultater på
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress
Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens årsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Patient- & Pårørendestøtte,
Læs mereAkademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...
Læs mereUlighed i overlevelse efter kræft faktorer af betydning. Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter
Ulighed i overlevelse efter kræft faktorer af betydning Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter Levetiden stiger, men 10 års forskel på forventet levetid mellem
Læs mere3. Kræft i Danmark. Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen?
3. Kræft i Danmark Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen? Dette kapitel fortæller, hvilke kræftformer der findes hvor mange der får kræft i Danmark, og hvad årsagerne kan være hvordan og hvorfor man
Læs mereSammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning
Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning PER HEDEMANN JENSEN 1 Risiko Risiko er et udtryk for sandsynlighed for en uønsket hændelse. Sandsynligheden eller hyppigheden udtrykkes ved antallet
Læs mereAnalyse af binære responsvariable
Analyse af binære responsvariable Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet 23. november 2012 Har mænd lettere ved at komme ind på Berkeley? UC Berkeley
Læs mereBIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress
BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening
Læs mereKvartalsopgørelse. 4. kvartal 2012. Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 31. maj 2013
Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15285 5. maj 2014 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2012 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 31. maj 2013 Datagrundlag:
Læs mereArbejdstid blandt FOAs medlemmer
8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.
Læs mereBørn og unges solarievaner 2010
Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Børn og unges solarievaner 2010 - en kortlægning Børn og unges solarievaner 2010 Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed CEDS (Center
Læs mereCANCERREGISTERET 2001 (foreløbige tal )
CANCERREGISTERET 2001 (foreløbige tal 2002 2003) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222
Læs mereAnne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark
Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver anch@sdu.dk Region Syddanmark Lidt om undersøgelsen Hvordan har du det, 2017 Deltagere Alder: 16 år eller derover 58.800 inviteret i Region Syddanmark (312.349
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt akademikere
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT ÅRSRAPPORT 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Foruden de kvartalsvise rapporter
Læs mereVold og trusler på arbejdspladsen
8. december 2015 Vold og trusler på arbejdspladsen En tredjedel af FOAs medlemmer er inden for de seneste 12 måneder blevet udsat for trusler om vold på deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse, som
Læs mereStress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereArbejdstempo, bemanding og stress
19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig
Læs mereBenchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune
Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse
Læs mereVariabel oversigt i AnalysePortalen for DPD 2013
Kategori Variabel 1 Antal personer Variabeltype og navn i AnalysePortalen er en kategorisk variabel er en kontinuert variabel Demografiske variable Svarmuligheder Cpr-nummer KMS 1 Patient Navn KMS 2 Køn
Læs mereSundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet for 4. kvartal 2013
N O T A T Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet for 4. kvartal 2013 27. februar 2014 Resumé Nærværende notat indeholder Sundhedsstyrelsens kommentarer
Læs mere