P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Tidlig indsats på tværs (TIT)
|
|
- Else Graversen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 P R O J E K T B E S K R I V E L S E Tidlig indsats på tværs (TIT) 3. udgave juli 2018
2 I N D H O L D 1 Baggrund Formål og mål... 4 Tidlig opsporing og tidlig indsats... 4 Udredningsenhederne på hospitalerne Målgruppe... 5 Nye inklusionskriterier pr januar Organisering... 7 Styregruppe... 7 Projektledelsen... 7 De fire klynger... 8 Almen praksis... 8 Udredningsenhederne Metode... 9 Tidlig opsporing... 9 Behandling i subakut udredningsenhed... 9 Almen praksis... 9 Efter TIT borgerens besøg i udredningsenhederne Kommunikation og information om projektet Økonomi Tidsplan Evaluering Evalueringsmål Statusmål Lokale mål Bilag Bilag 1 - Aktørroller i TIT-projektet Side 2 af 18
3 1 Baggrund Projektet, Tidlig Indsats på Tværs (TIT), er et treårigt samarbejdsprojekt mellem Region Nordjylland, regionens kommuner, med undtagelse af Læsø, regionens hospitaler samt almen praksis. Projektet er økonomisk støttet af midler fra satspuljen Styrket sammenhæng for de svageste ældre. Projektperioden er januar 2017 til december 2019 hvorefter projektet evalueres. Forventningen er, at indsatsen efterfølgende overgår til drift. Med TIT sættes ekstra fokus på tidlig indsats overfor ældre og sårbare medicinske borgere i Region Nordjylland og tager afsæt i nogle af de indsatser, som er beskrevet i Sundhedsaftalen om forløbskoordinering under den Tværsektorielle Grundaftale Side 3 af 18
4 2 Formål og mål Formålet med TIT er at skabe bedre sundhed og bedre oplevet kvalitet for de mest sårbare ældre medicinske patienter over 65 år, som modtager kommunal hjemmepleje og/ eller kommunal sygepleje, samt blandt andet at reducere forebyggelige og akutte indlæggelser samt genindlæggelser. Dette sker gennem et tæt samarbejde mellem kommunen, almen praksis, hospitalet og patienten. Projektets overordnede mål er i tæt samarbejde med borgeren, at skabe bedre og individuelt tilrettelagte forløb for gruppen af sårbare og svækkede ældre. Dette vil ske ved udvikling af nye samarbejdsformer omkring tidlig opsporing, tidlig indsats samt at finde alternativer til indlæggelse for derved at forebygge indlæggelser. Projektet består af to overordnede spor: 1) Tidlig opsporing og tidlig indsats i kommunerne, og 2) Tidlig og hurtig subakut udredning i etablerede udredningsenheder på hospitalerne. Tidlig opsporing og tidlig indsats Kommunen og den praktiserende læge skaber sig et løbende overblik over særligt sårbare borgere med henblik på tidlig opsporing af TIT-målgruppen. Målet for kommunerne og udredningsenhederne er: At kommunerne og almen praksis udvikler fælles definitioner, sprog og faglig vurdering af målgruppen At borgerne i udredningsenheden undgår indlæggelser At der foreligger en behandlingsplan inden for fem timer fra ankomst i udredningsenheden At kommunerne sammen med sekundærsektoren afprøver forskellige samarbejdsmetoder i udredningsenheden Borgeroplevet sammenhæng Udredningsenhederne på hospitalerne Når det findes relevant kan borgere henvises via almen praksis til specialiseret udredning i en af regionens udredningsenheder. Dette foregår subakut og forventes for hovedparten af borgernes vedkommende at kunne foregå uden indlæggelse. Enhederne er bemandet med en kommunal TIT-sygeplejerske med henblik på at understøtte forløbet og sikre sammenhæng for TIT-borgeren. I klynge Nord afprøves en model, hvor samarbejdet mellem kommuner og sammedagsudredningen (Udredningsenheden) på Regionshospital Nordjylland, Hjørring foregår via videokonference. Der er således ikke en TIT sygeplejerske tilstede på sammedagsudredningen i Hjørring. Målet for udredningsenhederne er: 80 % af borgerne sendes hjem uden hospitalsindlæggelse inden for fem timer Der registreres færre forebyggelige indlæggelser for målgruppen Den borgeroplevede tilfredshed øges ved at indsatserne opleves sikkert, effektivt, rettidigt og uden ressourcespild At kommunerne sammen med sekundærsektoren afprøver forskellige samarbejdsmetoder i udredningsteamet Side 4 af 18
5 3 Målgruppe Målgruppen for satspuljernes projekter er de svageste ældre patienter, der har kontakt til sygehus og almen praksis og samtidig har behov for hjælp fra kommunens hjemme- eller sygepleje i eget hjem, plejebolig eller på plejecenter. Målgruppen for TIT er defineret som en delmængde af alle ældre medicinske patienter over 65 år (kaldet DÆMP 1 ). Identifikationen af TIT borgere foretages i de enkelte kommuner, ud fra en defineret inklusionsgruppe af borgere, som alle efterfølgende stratificeres som TIT/ ikke-tit borgere (step 1) 2. Den samlede inklusionsgruppe af borgere skal udgøre ca. 10 % af alle de borgere i kommunen, som er 65 år eller mere og modtager ydelser under 83.1, 83.2, 83.a i Serviceloven og 138 i Sundhedsloven. Følgende borgere indgår i inklusionsgruppen: Borgere på 65 år eller ældre, som modtager x antal timers hjemmehjælp pr. uge eller derudover, eller Borgere på 65 år eller ældre, som modtager x-antal besøg af hjemmesygeplejerske pr. uge 3. Alle borgere der indgår i inklusionsgruppen, skal efterfølgende stratificeres (step 2). Stratificeringen foregår ved hjælp af TFI-DK spørgeskema og evt. TUG-test. Derudover indgår alle plejehjemsbeboere, beboere på midlertidige pladser og borgere på venteliste til plejehjem på 65 år eller derover i TIT. Disse grupper skal ikke stratificeres, men er pr. definition en TIT-borger. Det vurderes, at cirka 3600 borgere vil indgå i målgruppen for TIT-projektet. Når først en borger er stratificeret som TIT-borger, vil vedkommende fastholde sin status som TIT-borger uanset om borgernes helbredstilstand forbedres efterfølgende. Begge steps af stratificeringen følges tæt i opstartsfasen og justeres løbende, såfremt der påvises behov herfor. Evt. justeringer vil blive tilføjet projektbeskrivelsen. 1 Borgere over 65 år, der falder inden for Sundhedsstyrelsens definitionen jf. National handleplan 2016 vedr. den ældre medicinske patient. Den ældre medicinske patient har høj alder og flere af nedenstående karakteristika: Svær sygdom, flere samtidige sygdomme, forringet ernæringstilstand, nedsat funktionsevne fysisk og/eller kognitivt, begrænset evne til at tage vare på sig selv, er i behandling med mange forskellige lægemidler på en gang (polyfarmaci), bor alene og/eller har et svagt socialt netværk, behov for kommunale støtteforanstaltninger eller sygehusindlæggelse. 2 I januar 2018 blev der besluttet at ændre inklusionskriterierne for TIT. De nye inklusionskriterier er beskrevet i det følgende afsnit 3 Antallet af timers hjemmehjælp eller antal ugentlige besøg af hjemmesygeplejen varierer fra kommune til kommune pga. forskellig serviceniveau og borgergrundlag Side 5 af 18
6 Nye inklusionskriterier pr januar 2018 I januar 2018 godkendte hhv. DÆMP styregruppen og efterfølgende Sundhedsstyrelsen en justering af stratificeringsmodellen, således at målgruppen i projektet (TIT-borgerne) fremover identificeres via følgende kvantitative kriterier: Borgere på 65 år eller ældre, der modtager min. syv timers hjemmepleje (personlig pleje/praktisk hjælp) efter Servicelovens 83.1 pkt. 1 og 2 og 83a Beboere på midlertidige eller permanente pladser på plejehjem/i plejecenter Borgere på 65 år eller derover der på baggrund af en lægefaglig/sygeplejefaglig vurdering, vurderes at kunne drage nytte af tilbuddet om et subakut udredningsforløb De borgere der opfylder de kvantitative kriterier er pr. definition TIT borgere. Side 6 af 18
7 4 Organisering TIT er organiseret med en styregruppe, projektleder samt fire decentrale klynger bygget op omkring de nordjyske hospitaler og kommuner. DÆMP Styregruppe Projektleder Klynge Nord Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev Regionshospital Nordjylland, Hjørring Klynge Syd Mariagerfjord, Rebild, Vesthimmerland Aalborg Universitetshospital, Hobro Klynge Midt Aalborg, Jammerbugt Aalborg Universitetshospital Klynge Vest Thisted, Morsø Regionshospital Nordjylland, Thisted Styregruppe Styregruppen for den ældre medicinske patient (DÆMP) udgør styregruppen for TIT, hvortil projektleder løbende orienterer om status for TIT-projektet. Overordnede beslutninger i projektet træffes af DÆMPstyregruppen efter indstilling fra projektledelsen. Projektledelsen Der er ansat en projektleder til varetagelse af den daglige drift af projektet. Projektleder er overordnet ansvarlig for implementering og drift af projektet i samarbejde med de ti involverede kommuner samt de to hospitalsenheder, som deltager. Herunder ligeledes at sikre den overordnede fremdrift i forhold til den aftalte tidsplan for projektet. Projektleder har det overordnede ansvar for følgende: Overordnet styring af projektet, herunder sikring af fælles retning på tværs af klyngerne Deltage i møder i implementeringsgrupperne i de fire klynger Sikre de rette aftaler mellem de involverede parter i projektet Definition og afgrænsning af målgruppen for projektet samt udarbejdelse af stratificeringsredskab hertil Beskrive mål og delmål samt udarbejdelse af evalueringsdesign Kommunikationsplan Sikre aftaler og dialog med styregruppen for DÆMP Forberedelse af møder af overordnet karakter for projektet Udarbejde tværgående initiativer i forhold til f.eks. koncept for fælles kompetenceudvikling Opfølgning og evaluering/justering af stratificeringsværktøj Løbende afrapportering til Sundhedsstyrelsen Løbende afrapportering fra implementerings- og driftsklyngerne Side 7 af 18
8 Projektlederen er fysisk placeret i Regionshuset, således at projektleder kan gøre brug af regionens administrative organisation. Projektleder refererer til kontorchef i Planlægningskontoret, afdeling for Patientforløb. De fire klynger De nordjyske kommuner er organiseret i en klyngestruktur bestående af fire klynger, jf. organisationsdiagrammet ovenfor. De fire klynger afprøver forskellige samarbejdsformer. Klynge Syd, Midt og Vest har en kommunal sygeplejerske tilstede i udredningsenhederne på sygehusene, mens klynge Nord afprøver videokonsultationer mellem hjemmesygeplejen og sammedagsudredningen på Regionshospitalet Nordjylland, Hjørring med henblik på at sikre bedre sammenhæng for borgerne. Implementeringsgrupper Da koordination og samarbejde indenfor klyngerne er afgørende for projektet, er der nedsat en implementeringsgruppe i hver klynge. Denne har til formål at drøfte de overordnede tendenser, udfordringer og træffe beslutninger om den fremtidige proces i arbejdet med projektet. Implementeringsgrupperne består af de kmmunale tovholdere og tovholdere fra hospitalerne, den centrale projektleder samt én eller flere repræsentanter fra almen praksis. Hvordan implementeringsgrupperne nærmere organiseres besluttes decentralt. Almen praksis Den praktiserende læge har en uændret rolle som læge for patienten og samarbejdspartner til hjemmeplejen. Det nye i TIT-projektet er muligheden for, at den alment praktiserende læge kan henvise til subakut ambulant udredning på udredningsenhederne. Den praktiserende læge kan som hidtil rekvirere et udkørende besøg fra hjemmesygeplejen til borgere, der har behov for dette. Hjemmesygeplejersken melder på den baggrund tilbage til praktiserende læge, hvilke målinger og observationer sygeplejersken gør sig, og parterne indgår i dialog om den fremadrettede indsats. Hvis der er tale om en borger, der er knyttet til projektet, kan hjemmesygeplejersken gøre praktiserende læge opmærksom herpå med henblik på eventuel undersøgelse i udredningsenheden. Udredningsenhederne Hvis den praktiserende læge vurderer, at der er behov for udredning i sygehusregi, har almen praksis mulighed for subakut udredning af TIT-borgere på en af regionens udredningsenheder. TIT-borgere i Klynge Vest (Thisted Kommune og Morsø Kommune) kan henvises til den subakutte udredningsenhed på Regionshospital Nordjylland, Thisted. TIT-borgere i Klynge Midt (Aalborg Kommune og Jammerbugt Kommune) kan henvises til den subakutte udredningsenhed på Aalborg Universitetshospital, Aalborg. TIT-borgere i Klynge Syd (Vesthimmerlands Kommune, Rebild Kommune og Mariagerfjord Kommune) kan henvises til den subakutte udredningsenhed på Regionshospital Nordjylland, Hobro. TIT-borgere i Klynge Nord (Hjørring Kommune, Brønderslev Kommune og Frederikshavn Kommune) kan henvises til udredningsenhed på Regionshospital Nordjylland, Hjørring. Side 8 af 18
9 5 Metode Tidlig opsporing I kommunerne bliver de sårbare ældre opsporet så tidligt som muligt via et fælles, systematisk stratificeringsredskab. Egen læge skal ikke orienteres om, at borgeren er blevet stratificeret eller kategoriseret som TIT-borger. Først hvis borgerens konkrete tilstand giver anledning til kontakt til almen praksis, foregår dette som vanligt via Edifact eller telefonisk. Den kommunale sygeplejerske oplyser, at der er tale om en TIT-borger. Den praktiserende læge tager som vanligt stilling til videre plan. Behandling i subakut udredningsenhed Henvisning af TIT-borgere foregår ved sædvanlig subakut henvisningsprocedure. Dog opfordres den praktiserende læge til at oplyse hospitalet om, at der er tale om en TIT-borger, således at borgeren kan få del i den kommunale forløbskoordination i forbindelse med TIT. De relevante hospitalsafdelinger og AMK er informerede om TIT-projektet. Klynge Syd, Midt og Vest Udredningsenhederne på Aalborg Universitetshospital (Hobro og Aalborg) samt Regionshospitalet Nordjylland, Thisted og Hjørring bemandes af kommunale sygeplejersker 30 timer pr. uge. I udredningsenhederne bliver borgeren undersøgt og vurderet af speciallæger og der udarbejdes en behandlingsplan. De kommunale sygeplejersker med tilknytning til udredningsenhederne har til opgave at sikre koordinering både før, under og efter borgerens besøg i udredningsenhederne og dermed sikre sammenhæng i forløbet. Der er udarbejdet flowdiagrammer, der viser, hvilke opgaver sygeplejerskerne indgår i. Sygeplejersker i udredningsenhederne har adgang til alle relevante borgere i de respektive kommuner, så længe de varetager funktionen. Klynge Nord Den praktiserende læge har mulighed for at henvise TIT-borgeren til Sammedagsudredningen (SDU) på Regionshospital Nordjylland, Hjørring. For at styrke forløbskoordineringen omkring TIT-borgeren, er der indført videokonsultation mellem den kommunale sygepleje og SDU. Dette giver mulighed for, at de observerede ændringer hos borgeren bliver synlige for alle parter, uden at borgeren behøver at være fysisk til stede på hospitalet. Derudover giver videomødet mulighed for at styrke relationen og kommunikationen mellem flere fagprofessionelle og borgeren. Almen praksis Det er den almen praktiserende læge der henviser TIT-borgerne til udredningsenhederne. Når det vurderes relevant, kommunikerer den kommunale sygeplejerske telefonisk og/eller elektronisk med den praktiserende læge, og gør opmærksom på, at der er tale om en TIT-borger. Såfremt den praktiserende læge vurderer, at der er behov for subakut udredning, henviser vedkommende til udredningsenhederne via vanlig henvisningsprocedure. Side 9 af 18
10 Efter TIT borgerens besøg i udredningsenhederne Den praktiserende læge modtager en behandlingsplan fra hospitalslæge i udredningsenheden senest dagen efter borgerens besøg. En borger kan henvises til udredningsenheden flere gange i projektperioden. Efter besøget i udredningsenheden følger kommunen og almen praksis som vanligt op på behandlingsplanen fra udredningsenheden efter behov. I forbindelse med opfølgningen kan det være hensigtsmæssigt med iværksættelse af opfølgende hjemmebesøg af praktiserende læge. Eventuelle opfølgende hjemmebesøg koordineres af TIT-sygeplejersken. Borgere der er stratificeret af kommunen som TIT-borger og som har været i udredning i en TIT-enhed på et hospital, er omfattet af aftalen om opfølgende hjemmebesøg efter udskrivning fra hospital Side 10 af 18
11 Der henvises til regionens hjemmeside, hvor referater fra møder i klyngerne, flowdiagrammer, info-foldere om projektet m.m. vedrørende projektet er tilgængelig. 6 Kommunikation og information om projektet Side 11 af 18
12 7 Økonomi Projektet er økonomisk støttet af Sundhedsstyrelsen via satspuljemidler til styrkelse af sammenhæng for de svageste ældre. Der er bevilliget i alt kroner til anvendelse i projektperioden. Dertil kommer en egenfinansiering fra kommunerne og Region Nordjylland. Projektleder udarbejder en årlig status for projektet, samt ansøger Sundhedsstyrelsen om evt. justeringer af budgettet, såfremt dette er aktuelt. Side 12 af 18
13 8 Tidsplan Nedenstående figur viser en oversigt over tidsplanen for TIT-projektet. Markeringerne i figuren er vejledende. Tidsplanen vil løbende blive opdateret på regionens hjemmeside vedrørende projektet, samt drøftet på fællesmøder med de involverede i projektet * Se separat tabel for hvilket data der skal leveres til Implement i de respektive måneder. Data til Implement: Overskrift Antal leverede (eller visiterede) kommunal sygepleje før og efter data på individniveau fra de deltagende kommuner for perioden 1/ / Midlertidige kommunale døgnpladser før og efter data på individniveau fra de deltagende kommuner for perioden 1/ / Permanente kommunale plejeboliger/plejehjem før og efter data på individniveau fra de deltagende kommuner for perioden 1/ / Praktisk hjælp før og efter data på individniveau fra de deltagende kommuner for perioden 1/ / Personlig pleje før og efter data på individniveau fra de deltagende kommuner for perioden 1/ / Registreringer om indsatsgruppen registrering af CPR-numre på TIT-borgere og på TIT-borgere der har været Evaluering af Brugeroplevet kvalitet Tidspunkt for levering af data Ultimo 2017 og sept Ultimo 2017 og sept Ultimo 2017 og sept Ultimo 2017 og sept Ultimo 2017 og sept Ultimo oktober 2017, primo april 2018 og primo juli 2019 Primo 2018 og afsluttende Side 13 af 18
14 9 Evaluering Der er tilknyttet eksterne evaluatorer i form af VIVE (det tidligere KORA) og Implement. Disse varetager evalueringerne af samtlige satspuljeprojekter, der er bevilliget midler til fra satspuljen til styrkelse af sammenhæng mellem de svageste ældre. Formålet med evalueringen er at undersøge effekten af indsatsen på målgruppens forbrug af sundhedsydelser og hjemmepleje samt at undersøge, hvorvidt indsatsen er omkostningseffektiv, herunder i hvilket omfang indsatsen indebærer merudgifter, nettobesparelser eller er udgiftsneutral. Evalueringsmål Der er opstillet følgende evalueringsmål i projektet som VIVE/ Implement har ansvaret for at evaluere og som vil indgå i den afsluttende evaluering. Evalueringsmålene i TIT fremgår af VIVE/ Implements datamanual fra den 6. oktober Datamanualen er tilgængelig på Regions Nordjyllands hjemmeside vedr. TIT: Evalueringsmålene er: Antal og varighed af samt omkostninger til indlæggelser, herunder akutte og forebyggelige/uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser Andelen som genindlægges, og omkostninger forbundet hermed Antallet af ambulante kontakter til sygehus og omkostninger forbundet hermed Antallet af kontakter til alment praktiserende læge (sondring mellem almindelige konsultationer, telefonkonsultationer, e-konsultationer, hjemmebesøg og prøver hvis relevant), vagtlæge og andre privatpraktiserende sundhedsprofessionelle under Sygesikringen og omkostninger forbundet hermed Forbrug af hjemmepleje (visiteret tid til praktisk hjælp og personlig pleje) samt omkostninger forbundet hermed (forudsætter kommunale dataudtræk) Dødelighed Der vil i projektperioden ikke blive fulgt op på evalueringsmålene, og disse vil i stedet indgå i den samlede evaluering. Dette er valgt, da det på baggrund af eksisterende lovgivning ikke er muligt for projektlederen, at samkøre kommunale og regionale registreringer. Statusmål Statusmålene for TIT-projektet er fastsat af projektet og vil også indgå i den endelige evaluering af projektet. I målhierarkiet for projektet (forefindes på Region Nordjyllands hjemmeside vedr. TIT) er statusmålene udfoldet med hensyn til, hvordan vi ønsker at måle på statusmålene. Borgerne i udredningsenheden undgår akutte og forbyggelige/uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser Der skal foreligge en behandlingsplan inden for fem timer fra ankomst i udredningsenheden At kommunerne sammen med sekundærsektoren afprøver forskellige samarbejdsmetoder i udredningsenheden Udvikling af fælles definitioner, sprog og faglig vurdering af målgruppen Borgeroplevet sammenhæng Side 14 af 18
15 Der vil løbende blive fulgt op på målene, når der laves status på projektet. Lokale mål I tillæg til evalueringsmålene og statusmålene har de enkelte klynger haft mulighed for at fastsætte en række lokale mål, som er målrettet de enkelte klynger. Hensigten med disse er, at det derigennem er muligt at imødekomme de lokale forskelle, der er mellem organiseringen af projektet i de respektive klynger. Klynge Nord har ønsket at opstille lokale mål vedr. TIT-borgerens-, patientens- og personalets oplevelse af samtale via video. Der vil løbende blive fulgt op på målene, når der laves status på projektet. Denne opfølgning vil kun gælde den konkrete klynge, som har målet. Side 15 af 18
16 10 Bilag Bilag 1 - Aktørroller i TIT-projektet Aktørernes roller er kort udspecificeret i bilaget. Hvad der ellers konkret gælder for de enkelte klynger, henvises til klyngernes egne beskrivelser. Almen praktiserende læge Når det er relevant, kommunikerer den kommunale sygeplejerske som vanligt telefonisk og/eller elektronisk med praksis lægen og gør opmærksom på, at der er tale om, at det er en TIT-borger. Når det er relevant, tager den kommunale sygeplejerske som vanligt telefonisk og/eller elektronisk kontakt til den praktiserende læge. o Den kommunale sygeplejerske gør i den forbindelse opmærksom på, at der er tale om en TITborger. o Den kommunale sygeplejerske leverer relevante målinger i form af objektive data herunder BT, puls, SAT, temperatur og eventuelt CRP-målinger. o Endelig sikrer den kommunale sygeplejerske, at udredningsenheden bliver nævnt som en mulighed og opfordrer lægen til ved en eventuel henvisning at nævne TIT. Den praktiserende læge tager som vanligt stilling til det videre forløb. Herunder er der mulighed for faglig drøftelse med hjemmesygeplejen med henblik på at bedre eller forebygge forværring af borgerens tilstand gennem kommunale tilbud. Den praktiserende læge vurderer som vanligt, hvorvidt der er behov for subakut udredning. I så fald henviser den praktiserende læge til Udredningsenheden via vanlig henvisningsprocedure. Praktiserende læge opfordres til at oplyse i henvisningen, at der er tale om en TIT-borger. Inden henvisning til Udredningsenheden ajourfører praktiserende læge som vanligt journal og FMK. Efter udredning på Udredningsenheden følges der som vanligt op på behandlingsplanen fra Udredningsenheden. Opfølgningen vil ikke indeholde videre henvisninger eller andet arbejde bestilt fra hospitalet. Efter behov kan det være hensigtsmæssigt med iværksættelse af opfølgende hjemmebesøg af den praktiserende læge efter den subakutte udredning i Udredningsenheden. Dette på samme vis og efter samme aftale som ved opfølgende hjemmebesøg efter indlæggelse. Der skal udarbejdes et fælles sprog og fælles læring med kommuner, almen praksis og hospitaler. Hospitaler Sygehusene opretter en subakut udredningsenhed bemandet med en kommunal sygeplejerske. Borgerne henvises af egen praktiserende læge til udredningsenheden. I udredningsenheden bliver borgeren undersøgt og vurderet af speciallæger, og der udarbejdes en behandlingsplan. En behandlingsplan skal udarbejdes i udredningsenheden senest dagen efter borgerens besøg. Den kommunale sygeplejerske med tilknytning til udredningsenheden har til opgave at sikre koordinering både før, under og efter borgerens besøg i udredningsenheden og dermed sikre sammenhæng i forløbet. Hospitalerne modtager borgere fra de kommuner, der indgår i den klynge, som hospitalet er en del af. Der skal udarbejdes et fælles sprog og fælles læring med kommuner, almen praksis og hospitaler. Kommuner Kommunerne og almen praksis har en opgave i at forebygge indlæggelser. Kommunerne arbejder systematisk med tidlig opsporing og rettidig indsats. Side 16 af 18
17 I udvælgelsen af deltagere til projektet må kommunen lokalt justere antallet af hjemmeplejetimer/besøg af hjemmesygeplejen, så de lander på 10 % (baseline) Alle nye borgere, der efter fastsættelsen af baseline, opfylder kravet, skal stratificeres og således indgå i projektet. Der skal udarbejdes et fælles sprog og fælles læring med de øvrige kommuner, almen praksis og hospitaler. Side 17 af 18
18 Projektbeskrivelse Har du spørgsmål? Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte: Region Nordjylland Planlægning, Patientforløb Projektleder Anja Kallestrup Tlf Patientforløb Niels Bohrs Vej Aalborg Øst 29. november 2017
Evalueringsmål - kvantitative mål, som VIVE/Implement har ansvaret for evaluere, og som vil indgå i den afsluttende evaluering.
Patientforløb Projektleder TIT/APS Anja Kallestrup Direkte +4540164261 anjkal@rn.dk Sagsnummer 2017-012721 14. december 2017 NOTAT Målhieraki Tidlig indsats på tværs Der er i bevillingen af projektmidler
Læs mereTIDLIG INDSATS PÅ TVÆRS For ældre borgere med risiko for dårligt helbred
TIDLIG INDSATS PÅ TVÆRS For ældre borgere med risiko for dårligt helbred Projektbeskrivelse for projekt Tidlig Indsats på Tværs i klynge midt I dette dokument skabes overblik og indblik i projekt Tidlig
Læs mereSATS-pulje vedrørende Styrket sammenhæng for de svageste ældre. Region Nordjylland og kommunerne i regionen, dog undtaget Læsø
TIT-PROJEKTET SATS-pulje vedrørende Styrket sammenhæng for de svageste ældre Region Nordjylland og kommunerne i regionen, dog undtaget Læsø Projektet løber fra 2017 til 2019 PROJEKTET - MÅLSÆTNINGER At
Læs mereTidlig Indsats på Tværs
F O R D I G D E R S K A L A R B E J D E M E D T I T - P R O J E K T E T : Tidlig Indsats på Tværs For særligt sårbare medicinske borgere i Thisted Kommune og Morsø Kommune Morsø Kommune Hvad er Tidlig
Læs mereTidlig Indsats på Tværs
F O R D I G D E R S K A L A R B E J D E M E D T I T - P R O J E K T E T : Tidlig Indsats på Tværs For særligt sårbare medicinske borgere i Vesthimmerlands Kommune, Mariagerfjord Kommune og Rebild Kommune
Læs mereTidlig Indsats på Tværs
F O R D I G D E R S K A L A R B E J D E M E D T I T - P R O J E K T E T : Tidlig Indsats på Tværs For særligt sårbare medicinske borgere i Hjørring Kommune, Frederikshavn Kommune og Brønderslev Kommune
Læs merePå baggrund af data udvalgte kommunerne i alt 20 borgere pr. kommune, der opfyldte kriterierne for at indgå i TIT.
Patientforløb Projektleder Anja Kallestrup Direkte +4540164261 anjkal@rn.dk 7. november 2018 TIT Audit - afrapportering På DÆMP styregruppemøde d 24. august 2018 blev der besluttet at gennemføre en audit
Læs mereSkema 2: Projektbeskrivelsesskema
Skema 2: Projektbeskrivelsesskema 1. Projektets titel: Tidlig Indsats på Tværs (TIT) 2. Region Nordjylland og kommunerne i regionen oplever fortsat et stort antal ældre med korttidsindlæggelser. Med en
Læs merev. Gitte Nørgaard Kom godt hjem -udskrivelse af de svageste ældre
Kom godt hjem - udskrivelse af de svageste ældre v. Gitte Nørgaard Projektets rammer Vestklyngen: 6 kommuner, Hospitalsenheden Vest og klyngens praktiserende læger 3 år (2017 2019) Støttet med 3,7 mio
Læs mereSkema 2: Projektbeskrivelsesskema
Skema 2: Projektbeskrivelsesskema 1. Projektets titel: Tidlig Indsats på Tværs (TIT) 2. Region Nordjylland og kommunerne i regionen oplever fortsat et stort antal ældre med korttidsindlæggelser. Med en
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Utilsigtede Hændelser og Patientsikkerhed Indsatsområde: Tværgående tema Utilsigtede Hændelser og Patientsikkerhed Siden 2010 har det været lovpligtigt at rapportere
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse
Jammerbugt Kommune Hjemmepleje og Plejecentre Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse Dokumenttype: Instruks Dokumentansvarlig: VIP-Gruppen Version: 1.0 Gældende fra: 01.07.2016 Revideres senest: 01.07.2019
Læs mereProces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)
Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015
Læs mereSundhedsaftalen
Sundhedsaftalen 2015-2018 Sundhedsaftalens opbygning Sundhedsaftalen består af: Den Politiske Sundhedsaftale Den Administrative Sundhedsaftale Den Tværsektorielle Grundaftale Politisk organisering Administrativ
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Samarbejdsaftale mellem Rehabiliteringscenter for Flygtninge (RCF) og de nordjyske kommuner Indsatsområde: Tværgående temaer Proces: Godkendt marts 2017 1. Baggrund
Læs mereMonitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner
Monitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner I udmøntningsplanen for handlingsplanen for den ældre medicinske patient afsættes 97,4 mio. til etablering af
Læs mereSygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL
Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL KOL-patienter har fået diagnosticeret en Kronisk Inflammatorisk Lungesygdom med en systemisk komponent. Sygdommen medfører vedvarende
Læs mereBILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA
BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA Oversigtsskemaet indeholder 8 kolonner. Herunder følger en forklaring af de enkelte kolonner. De grå rækker i skemaet er opgaver, som skal afrapporteres i den samlede evalueringsrapport,
Læs mereSundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen 18. JANUAR 2017 Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Rehabiliteringscenter for flygtninge (RCF) og de nordjyske kommuner
Samarbejdsaftale mellem Rehabiliteringscenter for flygtninge (RCF) og de nordjyske kommuner Proces: Godkendt marts 2017 Den Tværsektorielle Grundaftale Samarbejdsaftale mellem Rehabiliteringscenter for
Læs merePræsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient
Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti prioriterer 1,2 mia.kr. fra 2016 2019 og herefter 300 mio. kr.
Læs mereDen Ældre Medicinske Patient
Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vælg billede Vælg farve regionsyddanmark.dk Godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 14.
Læs mereINITIATIV FORMÅL ØKONOMI AKTØR INDSATS I REBILD KOMMUNE Forbyggende initiativer, der kan reducere antallet af (gen)indlæggelser
I nedenstående er udmøntningsplanen for den ældre medicinske patient præsenteret skematisk. Ønskesuddybet viden om udmøntningsplanen henvises til Fælles udmøntningsplan for den ældre medicinske patient
Læs mereBaggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
Læs mereForebyggelse og samarbejde. Akut udkørende besøg Triage
Forebyggelse og samarbejde Akut udkørende besøg Triage Akutuddannelse og den akut udkørende funktion Sygeplejen Aalborg Kommune Baggrund Puljemidler fra Den Nationale Handleplan for Den Ældre Medicinske
Læs mereUdviklingen i kroniske sygdomme
Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger
Læs mereAnsøgningsskema for satspuljeprojekt: Styrket sammenhæng for de svageste ældre
Ansøgningsskema for satspuljeprojekt: Styrket sammenhæng for de svageste ældre Frist for indsendelse af ansøgning 15. juni 2016 Skemaet sendes til plan@sst.dk Mrk. 1-1010-251/1/ABMO Inden skemaet udfyldes,
Læs mereEvaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg de kommunalt lægeligeudvalgs vurdering af samarbejdet mellem kommune og almen praksis
Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Udarbejdet af: Katrine Dennak (RSYD) Christina Ryborg (FKS) Anders Fournaise (RSYD) Journal nr.: 13/15214 E-mail: Anders.Fournaise@rsyd.dk Dato: 15. december 2015
Læs mereOPGAVE- OG ANSVARSFORDELING
TELECARE NORD KOL OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING Indhold Telemedicin til patienter med KOL 2 Formålet med telemedicin 2 Opgave og ansvarsfordeling 2 Identifikation og henvisning 3 Inklusionskriterier 3 Opfølgning
Læs mereRammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland
Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland Oktober 2012 1 Baggrund Et af initiativerne i den nationale handleplan for den ældre medicinske patient er, at der systematisk
Læs mereSUNDHEDSAFTALE
Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015 Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne
Læs mereDen Politiske Forankringsgruppe Klynge Midt
Den Politiske Forankringsgruppe Klynge Midt møde fredag den 2. juni 2017 kl. 14.30-16.00 Regionshuset, Niels Bohrs vej 30, Aalborg, mødelokale B. Til stede: Aalborg Kommune: Mads Duedahl, Rådmand og medlem
Læs mereforhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail cch@regionh.dk Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte
Læs mereBilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner
Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Beskrivelse af planlagte, igangværende eller afsluttede projekter i relation til den ældre medicinske patient, som er forankret i kommunerne
Læs mereUdfyldningsaftale for Diabetes type 2
Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse
Læs mereDefinition af akutfunktioner
Definition af akutfunktioner KKR-Hovedstaden 2016 KKR HOVEDSTADEN Hvad er en akutfunktion? Alle kommuner i hovedstadsregionen kan inden udgangen af 2017 tilbyde relevante borgere adgang til en akutfuntion.
Læs mereOpgavebeskrivelse for samarbejdet
Opgavebeskrivelse for samarbejdet - mellem praktiserende læger og akutsygeplejeteam i Holbæk Kommune Indledning Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, omlægningen af aktiviteten i sygehusvæsenet med nye
Læs mereKommissorier for kontaktudvalg på de nordjyske sygehuse
Kommissorier for kontaktudvalg på de nordjyske sygehuse Godkendt af Den Administrative Styregruppe for sundhedsaftaler den 08 12 2010 1 Kommissorium for Kontaktudvalg på de Psykiatriske sygehuse Nedsættelse
Læs mereDen Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi
Den Nordjyske Kronikermodel Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi 1 Indhold Udfordringen Den Nordjyske Kronikermodel Formål vision Understøttelse af sundhedsteknologi en ønskedrøm!?!
Læs mereLokalaftale om opfølgning og koordination efter indlæggelse
UDKAST 18-12-2018 Lokalaftale om opfølgning og koordination efter indlæggelse 1 Grundlag og tema for aftalen Denne aftale er indgået i Praksisplanudvalget i Region Syddanmark og indgår som en del af den
Læs mereMøde i Styregruppen for den ældre medicinske patient d. 6. april 2017
REFERAT Møde i Styregruppen for den ældre medicinske patient d. 6. april 2017 Fra Region Nordjylland: Chefkonsulent Jacob Bertramsen, Patientforløb - Regional formand Konsulent Jesper Torp Nielsen, Patientforløb
Læs mereSamarbejdsaftale - Rammer for samarbejdet mellem praktiserende læger, hospitaler og kommunale akutfunktioner. 8. maj 2019
Samarbejdsaftale - Rammer for samarbejdet mellem praktiserende læger, hospitaler og kommunale akutfunktioner 8. maj 2019 1. Indledning og formål Praksisplanudvalget ønsker, at rammerne for samarbejdet
Læs mere01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg
Aktiv Pleje type: Fagsekretariat/Stab Kommunen har en stor udfordring i forhold til, at antallet af ældre borgere er stigende, og der bliver flere ældre med behov for hjælp samtidig med, at der bliver
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner
Læs mereTeleCare Nord. Brugen af henvisninger og korrespondance Erfaringer forbedringer
TeleCare Nord Brugen af henvisninger og korrespondance Erfaringer forbedringer TeleCare Nord projektet en kort rejse tilbage i tiden TeleCare Nord - mål Skaber forskningsmæssig evidens for patientnære
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereSundhedsfaglige instrukser for plejepersonale i Aalborg Kommune. Målgruppe Sygeplejersker Revideret/revideres næste gang: /1.7.
Dokument Sundhedsfaglige instrukser for plejepersonale i Aalborg Kommune Udarbejdet af: Arbejdsgruppe for akut udekørende besøg Målgruppe Sygeplejersker Revideret/revideres næste gang: 3.6.16/1.7.17 Type
Læs mereAalborg Kommunes høringssvar til Praksisplan
Punkt 6. Aalborg Kommunes høringssvar til Praksisplan 2014-2017. 2014-876. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturforvaltningen godkender høringssvar for Høring af de nordjyske
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereSamarbejdsmodellen INDFLYTNING I PLEJEBOLIG. Hvad er begivenheden Plejepersonalet Lægen
Samarbejdsmodellen INDFLYTNING I PLEJEBOLIG Beboer indflytter fra eget hjem, midlertidig plads, hospital eller anden kommune 1) Beboer spørges, om der ønskes skift af læge til plejecentrets fast tilknyttede
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereGodkendelse af En nem, enkel og kendt indgang til Ældre- og Handicapforvaltningen (vagtcentral/udskrivningsenhed) - med høringssvar
Punkt 8. Godkendelse af En nem, enkel og kendt indgang til Ældre- og Handicapforvaltningen (vagtcentral/udskrivningsenhed) - med høringssvar 2015-004182 Ældre og Handicapforvaltningen indstiller, at Ældre-
Læs mereBehandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling
Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Opmærksomhedspunkt Overordnet Forebyggelse (organisatorisk placering) Nedsat udviklingsgrupper
Læs mere1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.
1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er
Læs mereDET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER
DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs mereKoordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland
Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland Nyt om ACCESS Projektet starter 4. november Underskrevet 2-aftale Godkendelser i hus Hvilke patienter skal inkluderes? De 4 trin for almen praksis
Læs mereDen ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune
Den ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune Hospitalsenheden Vest Aktuelle problemstillinger Demografisk udvikling Mange
Læs merenegativt, og således føre til ny indplacering i grupperne.
1 Stratificeringen bør gentages med jævne mellemrum, idet patientens tilstand kan udvikle sig både positivt og negativt, og således føre til ny indplacering i grupperne. 0-1 eksaserbationer pr år 2 En
Læs mereTværsektoriel stuegang fremtidens tværsektorielle forløb - Fra stafet-tankegang til borgerens fælles team
Sundhedsaftalen 2015-2018: Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at
Læs mereSundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Niels Gadegaard Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Niels Gadegaard Sundhedsstyrelsen Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan 206 Otte indsatsområder: tidligere
Læs mere1. Kommunikation vedr. hjælpemidler via korrespondancemeddelelser (sygehuse og kommuner)
Referat fra mødet den 16. januar i Forum for elektronisk kommunikation Deltagere: Peter Bræum, Aalborg Kommune Grethe Nielsen, Frederikshavn Kommune Karina Eriksen, Hjørring Kommune Hanne Rasmussen, Brønderslev
Læs mereGodkendelse af Sundhedsaftalen 2019
Punkt 6. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2019 2019-001411 Sundheds- og Kulturudvalget, Beskæftigelsesudvalget, og Ældre- og Handicapudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen 2019. Møde den
Læs mereSammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed
Hospitalsenheden Horsens Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed Christina E. Antonsen, Hospitalsenheden Horsens Barbara Dyrmose, Horsens Kommune Malene S. Jensen, Horsens
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereStatus for Økonomiaftalemål i Sundhedsaftale
Status for Økonomiaftalemål i Sundhedsaftale I Sundhedsaftalen 2015-18 er der fastlagt fire mål, der har afsæt i Økonomiaftalerne for 2014 og 2015. De fire mål i Økonomiaftalerne er: Færre uhensigtsmæssige
Læs mereUdmøntning af satspuljen Styrket sammenhæng for de svageste ældre
BILAG 4 Dato 02-02-2016 Sagsnr. 1-1010-251/1 kiha kiha@sst.dk Udmøntning af satspuljen Styrket sammenhæng for de svageste ældre Hermed inviteres regioner og kommuner til i samarbejde at søge om midler
Læs mereVi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen
Vi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen www.integratedcare.dk www.integratedcare.dk 1. En vision om et nyt og mere sammenhængende sundhedsvæsen Der er i regi af sundhedsaftalerne igangsat mange gode
Læs mereÆldre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet
Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet DET MENER ÆLDRE SAGEN 2017 Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske patienter Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske
Læs mereHjælp til klinisk vurdering af ældre medicinske patienter
Sundhedsstrategisk Ledelse Evaluering af pilotprojekt Hjælp til klinisk vurdering af ældre medicinske patienter Laboratorium 8 November 2017 1 1. Indledning På baggrund af laboratorium 8 om en ny visitationsmodel
Læs mereSamarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)
Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) 1. Baggrund Infektionssygdomme
Læs mereVejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kommunale akutfunktioner
VEJ nr 9235 af 21/03/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 25. marts 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr 1807168 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereRegionale overvejelser om indsatsområderne i DÆMPhandlingsplanen
Regionale overvejelser om indsatsområderne i DÆMPhandlingsplanen Sundhedsstyregruppen 16. januar 2016 www.regionmidtjylland.dk DÆMP-handlingsplanens indsatsområder Otte indsatsområder i handlingsplanen
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs mereBorgere med demens NOTAT
Borgere med demens I Handleplan for Ældre 2011-2015 præsenteres seks temaer, som alle skal understøtte den overordnende vision for ældreområdet om et aktivt og sundt (ældre) liv med muligheder og ansvar.
Læs mereBilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse
Bilag Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Samarbejde og arbejdsdeling som udrednings-, rehabiliterings- og behandlingsforløb
Læs mereIgangværende indsatser fra Sundhedsaftalen
1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Hjælp til selvmordstruede borgere Der er udarbejdet en oversigt over, hvor sundhedspersonale på tværs af sektorer kan få hjælp til en selvmordtruet
Læs mereTUE er et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital med henblik på at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser.
Hvad er TUE? TUE er et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital med henblik på at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser. Organiseret i fysisk enhed på Bispebjerg Hospital,
Læs mereSundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet
Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsfaglig del Formålet med tillægsaftalen er at sikre en sammenhængende,
Læs merePlanlægning af udskrivelse starter ved indlæggelsen.
Planlægning af udskrivelse starter ved indlæggelsen. "Vi vil se de mennesker vi ellers ikke ser" 01.10.17. Udarbejdet af: Jeanette Rokbøl Bente Fogh Hanne Mark Projektet er en iterativ proces, hvor indsatsen
Læs mereNoter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune.
Dragør Kommune Udviklingskonsulenterne Side nr. 1 Projektbeskrivelse 1 Projekttitel Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. 2 Baggrund Dragør
Læs mereGrundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark
Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb for personer med kronisk sygdom, herunder understøtte kvaliteten
Læs mereUDKAST. Vejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kommunale akutfunktioner (herunder kommunale akutpladser)
Sundheds- og Ældreministeriet NOTAT Enhed: AELSAM Sagsbeh.: SUMLFI Koordineret med: Sagsnr.: 1807168 Dok. nr.: 806992 Dato: 24-01-2019 UDKAST Vejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kommunale akutfunktioner
Læs mereProjektkommissorium. Udarbejdet af: HPN Udarbejdet d Version nr. 1
Projektkommissorium AKUTTEAMET Acadre sagsnr. Udarbejdet af: HPN Udarbejdet d. 22.08.16 Version nr. 1 Projektbeskrivelse For at styrke, understøtte og udvikle det nære sundhedsvæsen ønsker Esbjerg kommune
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereAnalyse af stigning i Rebild Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet
Analyse af stigning i Rebild Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet September 2018 I den aktuelle økonomiopfølgning ultimo august, som også bliver forelagt for Sundhedsudvalget
Læs mereGrundaftale om hjælpemiddelområdet
1 HØRINGSFORSLAG Grundaftale om hjælpemiddelområdet 29. februar 2008 2 Krav nr. 1: Arbejdsdeling Arbejdsdelingen mellem region og kommuner for tilvejebringelse af hjælpemidler og behandlingsredskaber til
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
Læs mereUDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE
K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE Tirsdag den 14. august 2012 Kl. 15.00-17.00 Regionsgården, mødelokale H6 Møde nr. 2 Medlemmer: Lise Müller (formand) (F) Per
Læs mereUdmøntning af satspuljen Styrket sammenhæng for de svageste ældre
Dato 31-03-2016 Sagsnr. 1-1010-251/1 abmo abmo@sst.dk Udmøntning af satspuljen Styrket sammenhæng for de svageste ældre Hermed inviteres regioner og kommuner til i samarbejde at søge om midler til forsøg
Læs mereIgangværende indsatser fra Sundhedsaftalen
1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Forebyggelse TSG Flowdiagram for selvmordsforebyggelse en opgave fra 2. generations sundhedsaftale, som snart kan færdiggøres. Center for Selvmordsforebyggelse,
Læs mereTværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater
Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTADEN HILLERØD KOMMUNE 18. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Hillerød Kommune
Læs mereNotat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidspladser til Rehabiliteringspladser.
Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidser til Rehabiliteringser. Baggrund for forslag er: For det første KL s udspil om det nære sundhedsvæsen som bl.a. indeholder visioner
Læs mereBrobyggerordningen mellem Esbjerg Kommune og FAM-SVS
Brobyggerordningen mellem Esbjerg Kommune og FAM-SVS Vision: DANMARKS BEDSTE OVERGANG starter i Esbjerg Denne fælles akutte indsats skal medvirke til at: Skabe sammenhængende pleje og behandlingsforløb
Læs mereSAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis
Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale
Læs mereHvem er vi og hvor kommer vi fra?
Hvem er vi og hvor kommer vi fra? Anni Kjærgaard Sørensen, Chef for Sygeplejen, Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Christian Jørgensen, Ledende Oversygeplejerske, Fælles Akut Modtagelse, Sydvestjysk Sygehus
Læs mereKvalitetsstandarder for genoptræning
Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Sundhedsafdelingen Kvalitetsstandarder for genoptræning November 2006 Indledning Fra 2007 er genoptræning efter sygehusophold en opgave som Gladsaxe Kommune
Læs mereDet overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er:
4. Forebyggelse Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet. Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er: at alle borgere med behov herfor tilbydes en sammenhængende forebyggelsesindsats
Læs mere