Status på Projekt Fælles Indsats november 2017
|
|
- Kristen Christiansen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Status på Projekt Fælles Indsats november 2017 Baseret på projektets baseline af marts 2016
2 Indholdsfortegnelse Introduktion til projekt Fælles Indsats...3 Projektets målgruppe...3 Opbygning af projekt Fælles Indsats-teams...3 Fælles Indsats indtil nu...4 Stemmer fra fagpersoner i Fælles Indsats...4 Børn i Fælles Indsats...4 Kommunikation med forældre...4 Signs of Safety uddannelse...4 Kort status på resultatmål...4 Projekt Fælles Indsats fremadrettet...5 Resultatmål Resultatmål Underretninger Resultatmål Forebyggende og anbringende sager Resultatmål Samlet indsats...11 Kategorisering af småbørn...12 Kategoriseringer til datatræk i Sundhedsplejen...14
3 Introduktion til projekt Fælles Indsats Det overordnede formål med projekt Fælles Indsats (FI) er at understøtte det tværfaglige arbejde om en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i Rebild Kommune. I projektets baseline (marts 2016) fremgår det, at Rebild Kommune modtager flest underretninger på børn over 9 år. Målet er at sikre en tidligere indsats, således at disse og andre børn kan støttes i at opnå god trivsel tidligere i livet. Ambitionen med projekt Fælles Indsats er, at der på sigt skal være en fælles tilgang i alle faglige indsatser for børn og unge i Rebild Kommune. Den fælles indsats, hvor barnet/den unge er i centrum, skal være ledetråd i både tilgang og den konkrete opgaveløsning. Projektets målgruppe Projektet er målrettet børn og unge i alderen 0-16 år, hvor projektet indtil nu hovedsageligt har fokuseret på de 0-5 årige. Grunden hertil er, at vi rent erfaringsmæssigt ved, at den helt tidlige indsats kan skabe den største forskel for barnet og dets positive udvikling fremadrettet. Derfor har projektets opstart været fokuseret på de mindste børn, således at de erfaringer som gøres på dette område, kan danne grundlag for det fortsatte arbejde for de 6-16 årige. Opbygning af projekt Fælles Indsats-teams Der er tre FI-teams, som opererer i hver sit distrikt i Rebild Kommune, hvilket svarer til de distrikter, som de tre fagpersoner (socialrådgiver, psykolog og sundhedsplejerske) ellers arbejder i. På nuværende tidspunkt afholder de tre teams møder med en række dagtilbud i deres respektive distrikter hver tirsdag, primært med kommunale dagtilbud og dagplejere, men tilbuddet omfatter også børn i privat dagpleje og privat dagtilbud. På møderne i distrikterne indgår pædagoger eller dagplejere, FI-teamet og barnets forældre. Her drøfter de, hvordan barnets udfordringer håndteres bedst muligt, således barnets trivsel kan forbedres. Hvis forældrene vælger ikke at deltage på møderne, har pædagog eller dagplejer mulighed for at modtage anonym sparring, med henblik på at kunne håndtere og støtte børn i deres dagtilbud, for at skabe bedre trivsel for børnene.
4 Fælles Indsats indtil nu Siden august 2016 er der afholdt løbende tværfaglige FI-møder med alle dagtilbud i Rebild Kommune. På møderne deltager FI-teams bestående af en psykolog, en socialrådgiver og en sundhedsplejerske samt barnets pædagog/dagplejer og barnets familie. FI-forløbet omkring et barn kan bestå af op til fem møder, men oftest afsluttes forløbet efter to-tre møder, da udfordringerne på det tidspunkt er håndteret. Stemmer fra fagpersoner i Fælles Indsats Der vil løbende i statusrapporten fremgå citater fra interviews, som er lavet ultimo oktober 2017 i samarbejde med det personale, som er en del af projekt Fælles Indsats. Der er tale om en FI-psykolog, en dagtilbudsleder og en FI-pædagog, hvor hensigten er at give et indblik i arbejdet med Fælles Indsats, og samt de tilbagemeldinger der efterfølgende gives fra barnets forældre. Børn i Fælles Indsats Der er nu mere end 100 af Rebild Kommunes børn, vis udfordringer er blevet behandlet tværfagligt på FImøde; størstedelen af møderne med deltagelse af barnets forældre: FI-møde med deltagelse af barnets forældre 92 FI-møde med anonym drøftelse af et barn 35 Ud af de afholdte FI-møder afsluttes langt størstedelen som FI-sager, og anslået overgår under 20% til børnesager på socialområdet eller i PPR. Kommunikation med forældre Der er i løbet af efteråret 2017 blevet uddelt informationsmateriale om projekt Fælles Indsats til alle forældre med børn på 0-5 år i Rebild Kommunes dagtilbud. Samme informationsmateriale om Fælles Indsats vil også snart være at finde på kommunens biblioteker, og hos forældre der er tilknyttet de private børnepassere. Fælles Indsats er et tilbud, som alle udsatte børn i kommunen kan få glæde af, uanset om de er tilknyttet et kommunalt eller privat pasningstilbud. Signs of Safety uddannelse I løbet af 2017 er 30 af kommunens fagpersoner, der arbejder med børn op til 5 år, blevet uddannet i dialogredskabet Signs of Safety (SoS). Det er et dialogredskab der understøtter den tværfaglige dialog, som udgår rygraden i projekt Fælles Indsats. Kort status på resultatmål Projektets nuværende resultatmål rækker frem til ultimo december 2017, og bliver uddybet under kapitlet Resultatmål. Her er en kort opsummering af status ift. projektets 3 resultatmål:
5 Resultatmål Kurven for underretninger flytter sig, så der kommer flere underretninger på småbørnsområdet Vi får flere forebyggende sager og færre anbringende sager Den samlede indsats for 0-9 år 1 stiger, og at der afledt heraf sker et fald i indsatser fra år 2 Status Der er indkommet flere underretninger på småbørnsområdet i 2016 og 2017 (men også flere underretninger på de større børn. I de første 3 kvartaler af 2017 er der dog sket en markant stigning i underretninger på børn under 1 år. Dette resultatmål kan ikke aflæses i denne status, da det statistiske materiale baserer sig på økonomiske nøgletal for hele år Fælles Indsats har nu haft mere end 100 børn på 0-5 år på tværfaglige FI-møder. Øvrige indsatser på 0-5 års området baserer sig på økonomiske nøgletal for hele året 2017, og kan derfor ikke indgå i denne status. Det er forventeligt, at et fald i indsatser på års området først slår igennem efter en længere årrække med Fælles Indsats jf. projektets baseline. Projekt Fælles Indsats fremadrettet Projekt Fælles Indsats er blevet forlænget indtil ultimo Den næste fase af arbejdet med projekt Fælles Indsats vil fortsat hovedsageligt fokusere på de mindste børn i alderen 0-5 år. Dog vil projektet også blive rullet ud for de 6-16 årige; altså skolebørnene. Et fokus i denne indsats vil blandt andet være skolevægring, da skolelivet er helt afgørende for de unges positive udvikling, og det er betydningsfulde år, som går til spilde, hvis barnet ikke opnår en stabil og positiv skolegang. Udvikling af nye tilbud til børn og deres familier Der vil også blive udviklet en række nye og borgerrettede tilbud til børn og deres familie i projektets næste fase. Der arbejdes på at udvikle tre nye tilbud, som ikke eksisterer i dag: 11 Konkret pædagogisk vejledning. Dette er en pædagogisk vejledning, som vil finde sted i hjemmet hos de forældre, der måske ikke har fordel af en dialogbaseret tilgang i forhold til håndtering af et barns udfordringer. ICDP-forløb til familier. Formålet med et ICDP-forløb er at øge kvaliteten af samspillet mellem børn og voksne med henblik på at gøre voksne mere lydhør over for barnets behov. Der bliver anvendt små filmklip og konkrete øvelser, hvor forældrene er sammen med deres barn, hvorefter der tales om, hvad forældre gør godt, og hvad der evt. kan forbedres. 1 Målgruppen for den nuværende indsats i projektet er 0-5 år 2 Fald i indsatserne for de årige forventes først at slå igennem efter en årrække med projekt Fælles Indsats
6 Taskforce et tværfagligt udrykningsteam. Et taskforce team kan give en akut indsats i komplekse og krævende problemstillinger med børn, hvor der kræves en ekstraordinær indsats. Signs of Safety et dialogværktøj Signs of Safety er en systematisk og løsningsfokuseret metode, hvor det overordnede mål handler om at skabe et samarbejde med familien, med henblik på at udarbejde en løsning, som kan skabe sikkerhed og trivsel for barnet. SOS-metoden lægger vægt på at inkludere forældre og netværk omkring barnet, i håndteringen af de bekymringer der er i forhold til barnet/den unge. I projekt Fælles Indsats arbejdes der med Signs of Safety metoden for understøttelse og kvalificering af den tværfaglige indsats omkring barnet og samarbejdet med familierne. 30 af kommunens medarbejdere har allerede har modtaget grunduddannelsen i SoS, og henover vinteren modtager yderligere 30 af kommunens fagpersonale grunduddannelsen. For også fremadrettet at give det faguddannede personale et kompetenceløft og understøtte den tværfaglige indsats med udbredelse af SoS-metoden, er der frem til ultimo 2019 planlagt følgende: 60 grunduddannelser til fagpersonale 4 fagpersoner modtager superbrugeruddannelse, således at Rebild Kommune på sigt har stærkere ressourcer til anvendelse og udbredelse af metoden. Tværfaglig SoS-supervision af FI teams.
7 Resultatmål 1. Resultatmål Underretninger Resultatmål: Kurven for underretninger flytter sig, så der kommer flere underretninger på småbørnsområdet. Det er her vigtigt at understrege, at målet i sig selv ikke er at modtage flere underretninger, men at få underretninger på det rette tidspunkt, således det er muligt at give en indsats, hvor der gribes mindst muligt ind med størst mulig effekt. Nedenstående diagram viser antallet af underretninger fordelt på alder fra 2015, hvor Fælles Indsats endnu ikke var sat i gang. Diagrammet viser, at langt de fleste underretninger i 2015 er tilgået Center Familie og Handicap efter barnets 9. leveår. Til sammenligning viser følgende graf underretninger fordelt på barnets alder indgået til Center Familie og Handicap i de første 3 kvartaler af henholdsvis 2015 og 2017 altså nuværende år sammenlignet med projektets baseline:
8 Antal underretninger januar-oktober 2015 og Alder Her ses en markant stigning i underretninger på børn op til 1 år, og derudover en generel stigning i antallet af underretninger indenfor de fleste alderstrin. Stigningen i underretninger er sket allerede i 2016, hvor antallet af underretninger steg med 42,8% i årets 3 første kvartaler: 600 Antal underretninger januar-oktober 2015 til
9 Det kan ikke konkluderes, at denne stigning i antallet af underretninger fra kan tilskrives projekt Fælles Indsats, men det er sandsynligt, at der er en sammenhæng. Nedenfor ses de bagvedliggende tal på underretninger fordelt på barnets alder i årets første 3 kvartaler fordelt på 2015, 2016 og 2017: Underretninger i årets første 3 kvartaler: Alder Samlet En psykolog fra et af FI-teamene har følgende kommentar ift. den øgede mængde underretninger: Det som de [fagpersonalet omkring børnene] tit siger er, at de godt kan være bange for at sende en underretning, fordi forældrene kan blive sure. Og hvis der alligevel ikke sker noget, så har de brudt relationen og til hvilken nytte? Dér kan vi [FI-teamet] også hjælpe dem i forhold til at skabe den gode relation til forældrene igen ( ) Det med at vi kommer oftere i institutionerne gør også, at de på en eller anden måde tør at sende flere underretninger De to fagpersoner kommunens dagtilbud som vi har interviewet, oplever ikke, at de selv sender flere underretninger på børn. De har disse kommentarer ift. deres oplevelse af arbejdet med FI: [ ] Vi har kunnet tage fat i problematikker langt tidligere, end vi måske har kunne før. Der er nogle temaer, der har været på FI møderne omkring forældrenes evne til at se bag den konflikt, der er, og jeg tror ikke at de ville komme og spørge, hvis ikke der havde været et tilbud som FI så tror jeg, at de havde holdt det for sig selv Nu har vi mulighed for at fange det i opløbet
10 2. Resultatmål Forebyggende og anbringende sager Resultatmål: Vi får flere forebyggende sager og færre anbringende sager. Målet er at børnene/de unge bevæger sig ned af trinene på indsatstrappen [1], og at indsatsen griber mindst muligt ind med størst effekt. Resultatmål 2 opgøres på baggrund af økonomiske nøgletal som viser: a. antal og fordeling af indsatser på alder og følgende områder: i. forebyggende indsats ( 11) ii. forebyggende indsats i hjemmet ( 52) iii. anbringelser ( ) b. udgifter til indsatser fordelt på alder og følgende områder: i. forebyggende indsats ( 11) ii. forebyggende indsats i hjemmet ( 52) iii. anbringelser ( ) c. Rebild Kommunes nettodriftsudgifter til børn og unge med særlige behov sammenlignet med hele landet, Region Nordjylland og en sammenligningsgruppe bestående af 8 kommuner d. Rebild Kommunes udgiftsbehov (indeks) sammenlignet med hele landet, Region Nordjylland og en sammenligningsgruppe bestående af 8 kommuner Det statistiske materiale som ligger til grund for resultatmål 2 er baseret på økonomiske nøgletal iflg. den årlige økonomiske opgørelse. Der er endnu ikke udarbejdet en økonomisk opgørelse for hele 2017, så derfor kan disse tal ikke medregnes i nuværende rapport. Selvom der ikke kan fremvises konkrete tal for antallet af forebyggende indsatser, fortæller FImedarbejderne om deres oplevelser i forhold til disse indsatser. Den interviewede FI-psykologe påpeger, at der efter hendes opfattelse kommer flere forebyggende sager ude i familierne, men ikke nødvendigvis ude i institutionerne: I institutionerne tror jeg, at de har gjort det [forebyggende arbejde] meget i forvejen, men jeg tror det handler om, at de gør noget andet, end det de altid har gjort. Så jeg tror, der er kommet mere kvalitet i de forebyggende indsatser. [1] Indsatstrappens fremgår af Baseline marts 2016, s. 6
11 Dette understøttes også af en pædagog, der fortæller følgende: Der er kommet anderledes forebyggende indsatser. De forebyggende indsatser er blevet mere gennemarbejdet, da der har været et tværfagligt fokus på dem, som har været inde omkring FI [ ] Vi kan sætte mere kvalificeret ind nu. Ovenstående citater fra FI- psykologen og pædagogen indikerer, at antallet af forebyggende indsatser ikke nødvendigvis er steget, men at der efter opstart af projekt Fælles Indsats er kommet en anden form for forebyggende indsats, som i højere grad favner de forskellige fagligheder, der indgår i FI-teamene. Dette resulterer ifølge de interviewede fagpersoner i, at der kan gives en mere kvalificeret indsats til børnene. 3. Resultatmål Samlet indsats Resultatmål: Den samlede indsats fra 0-9 år stiger og at der afledt heraf sker et fald i indsatser fra år. Nøgletallene fordelt på indsatser er baseret på økonomiske nøgletal for hele år 2017, og kan derfor ikke medtages i denne status. Derimod kan vi her sige noget om, hvor mange børn fra 0-5 år der har været til tværfaglig drøftelse i FI-teams med eller uden forældre. Nedenstående skema viser det samlede antal FI-møder med hhv. forældre og anonyme drøftelse siden august 2016: FI-møde med deltagelse af barnets forældre 92 FI-møde med anonyme drøftelser af børn 35 Størstedelen af FI-møderne er med deltagelse af forældrene, hvor en lavere andel af møderne bliver afholdt som anonyme drøftelser mellem FI-teamet og barnets dagtilbud. FI-forløbet omkring et barn kan bestå af op til fem møder, men oftest afsluttes forløbet efter to-tre møder, da udfordringerne på det tidspunkt er håndteret. Ud af de afholdte FI-møder afsluttes langt størstedelen som FI-sager, og anslået overgår under 20% til børnesager på socialområdet eller i PPR. De forældre som har deltaget i FI-møderne, har overordnet set været positive over for projekt Fælles Indsats, ifølge de interviewede FI-fagpersoner. FI-psykologen fortæller, at samarbejdet med forældrene fungerer rigtig fint i hendes team og uddyber med en positiv historie: Vi har faktisk lige haft en mor, som ringede til (socialrådgiver i FI-team) og sagde, at nu var hun klar til Familiehuset. Hun har været helt vildt glad for FI og er blevet tryg i det, så nu tør hun tage skridtet videre.
12 Den interviewede dagtilbudsleder fortæller også, at han hovedsageligt har modtaget positive tilkendegivelser fra forældrene: Det er positivt på den måde, at institutionerne herude formår at have den løbende dialog med forældrene til hverdag. Men både forældrene og personalet er også gode til at søge dialogen, når de oplever noget, der er svært. Den interviewede pædagog fortæller ligeledes, at forældrene har modtaget FI med åbne arme og der generelt er en positiv stemning til projektet blandt forældrene: Der har været rigtig gode tilbagemeldinger, og de har syntes, at det har været en fed oplevelse. De ovenstående udtalelser viser samstemmigt, at samarbejdet og relationen mellem FI-teamene og forældrene overvejende er rigtig positiv, og teamene generelt har modtaget positive tilbagemeldinger fra de deltagende forældre. Kategorisering af småbørn Spæd- og småbørnssundhedsplejen kategoriserer børnene hver gang de leverer en ydelse. Når et barn kategoriseres i kategorien A, er der tale om et almindeligt og raskt barn, som der ikke skal tages særlige hensyn til. Børn i kategori B, C og D har i stigende omfang særlige behov, som Sundhedsplejen skal tage hensyn til i deres indsats. Sundhedsplejens generelle tilbud flytter typisk børn fra kategori B til kategori A i løbet af de 8 måneder, hvor de generelle ydelser ligger. De børn, som indgår i Fælles Indsats ligger typisk kategori B og C. Der kan dog også indgå børn, der er i kategori A.
13 Andel børn i kategori A i Sundhedsplejen 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0 mdr 1 md 2 mdr 3 mdr 4 mdr 5 mdr 6 mdr 7 mdr 8 mdr Det bedste udtryk for effekten af Fælles Indsats på dette område er således andelen af børn, der kategoriseres i kategori A ved Sundhedsplejens ydelser. Som det fremgår af grafen ovenfor, så er der ved de første besøg en lavere andel der kategoriseres i A i 2017 end i En større andel af børnene har altså behov for en særlig indsats. Dette siger ikke noget om Fælles Indsats, men om børnenes generelle sociale og sundhedsmæssige tilstand. Det der kan give en indikation af effekten af Fælles Indsats, er derimod udviklingen i den periode, hvor Sundhedsplejen leverer ydelser og Fælles Indsats iværksættes i forhold til familierne. Ved ydelserne når barnet er 0 mdr. er der 8 procentpoint færre, der kategoriseres som A-børn i Dette stiger til 12 procentpoint når barnet 1 måned. Når børnene er 7 og 8 måneder, falder forskellen til henholdsvis 4 og 5 procentpoint. Dette betyder, at der i 2017 var ca. 10% flere børn, der i løbet af de første 8 levemåneder blev flyttet fra kategori B, C eller D til kategori A, end der var i Ændringen kan skyldes Fælles Indsats, men der kan også være andre forklaringsfaktorer.
14 Kategoriseringer til datatræk i Sundhedsplejen (læs nedefra): Kategori Db: BØRN MED ÅBENBAR RISIKO FOR VARIG SKADE Barnet sender dagligt signaler om forsinket udvikling som følge af omsorgssvigt. Barnet mistrives alvorligt har psykiske lidelser har kontaktsvaghed Har evt. et misbrug og/eller laver kriminalitet Barnet har varige skader i personligheden. Forældreomsorgen mangler helt. Forældrene er stærkt belastede i form af personlige, psykiske, sociale, økonomiske og/eller netværksmæssige faktorer. Alle lokale tilbud er afprøvet, uden det har haft den ønskede virkning Kategori Da: BØRN MED VÆSENTLIGE BEHOV FOR SÆRLIGE STØTTE Barnet er udsat for langvarig tung belastning og viser meget tydelige tegn på, at noget er galt. Barnet fungerer meget dårligt og udvikler sig permanent i en dårlig retning. Barnet har vanskeligt ved at knytte sig til eller skabe relationer til andre børn eller voksne. Personlighedsmæssigt begyndende fejludvikling. OG/ELLER forældreomsorgen er reduceret i så høj grad, at belastninger i familien ikke magtes. Barnets tegn på, at noget er galt, tager derfor til i styrke og omfang Kategori C: BØRN MED SPECIFIKKE BEHOV Barnet viser tydelige tegn på, at noget er galt, fx ved handicaps, spiseforstyrrelser ol. Barnet udviser signaler i form af psykiske reaktioner, adfærdsreaktioner OG/ELLER forældrenes omsorg er god (fx i relation til handicappede børn) eller forældrenes omsorg er konstant eller midlertidigt reduceret (fordi de er psykisk syge, misbrugere, udviklingshæmmede eller udsat for aktuelle kriser som fx sygdom, dødsfald, arbejdsløshed) Kategori B: BØRN I FALDENDE TRIVSEL - Barnet er udsat for lette (men konstante) belastninger og viser tegn på, at noget er galt eller Barnet er udsat for en større (men forbigående) belastninger og viser tegn på, at noget er galt (Barnet kan f.eks. være påvirket psykisk og socialt af en bestemt hændelse). Forældrene gør på opfordring brug af råd og vejledning fra lærer, pædagog, sundhedsplejerske, psykolog m.fl. Kategori A: BØRN I ALMINDELIGHED Barnet udvikler sig 'almindeligt' både socialt, emotionelt, fysisk og intellektuelt med de almindelige udsving i trivslen, der naturligt følger med. - Forældreomsorgen er god- Forældrene søger rådgivning, hvis barnet i en periode ikke trives. Forældrene søger måske bistand hos læge, sundhedsplejerske i daginstitutionen, skolen mv.
Fælles Indsats status november 2018
Fælles Indsats status november 2018 Baseret på projektets baseline marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Introduktion til projekt Fælles Indsats...3 Projektets målgruppe...3 Fælles Indsats
Læs mereFælles Indsats status maj 2019
Fælles Indsats status maj 2019 Baseret på projektets baseline marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Introduktion til projekt Fælles Indsats...3 Fælles indsats indgår i kontraktmål for
Læs mereGADEPLAN. Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI?
GADEPLAN Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI? Center for Børn og Familie 2 Målgruppe: Det gule team arbejder efter Servicelovens 11. Det er en forebyggelsesparagraf som åbner mulighed for at tilbyde familierelaterede
Læs mereStatus på Projekt Fælles indsats oktober 2016
Status på Projekt Fælles indsats oktober Baseret på projektets baseline af marts Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Fælles Indsats - Vision, formål og mål... 3 Status på Fælles Indsats... 3 Resultatmål
Læs mereBaseline Fælles indsats
Baseline Fælles indsats Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Vision, formål og mål...3 Underretninger...4 Resultatmål: Kurven for underretninger flytter sig så der kommer flere underretninger
Læs mereStatus på Projekt Fælles Indsats april 2017
Status på Projekt Fælles Indsats april 2017 Baseret på projektets baseline af marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kort om projekt Fælles Indsats...3 Fælles Indsats indtil nu...3 Resultatmål...8
Læs mereBaseline Fælles indsats
Baseline Fælles indsats December 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Vision, formål og mål...3 Underretninger...4 Resultatmål: Kurven for underretninger flytter sig så der kommer flere underretninger
Læs mereEN FÆLLES FORSTÅELSESRAMME. Om børn og unge
EN FÆLLES FORSTÅELSESRAMME Om børn og unge FÆLLES VÆRKTØJER FORORD I Brønderslev Kommune har vi høje ambitioner for børn og unge. Det fordrer, at vi sammen skaber et sammenhængende børne- og ungeliv ved
Læs mereEn fælles forståelsesramme om børn og unge
En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive
Læs mereHandlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune
Handlevejledning for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Vedrører samarbejde med Frontteam og Socialrådgiverteam, I Familieafdelingen og Ungekontakten 2 Vejen Kommune Rådhuspassagen
Læs mereProjekt Fælles Indsats - projektbeskrivelse
Projekt Fælles Indsats - projektbeskrivelse Gældende for 2018-2019 Fælles Indsats tværfaglig, tidlig forebyggende indsats Baggrund for projektet I projektets baseline (marts 2016) fremgår det, at Rebild
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereEN FOLDER OM TRIVSELSPROJEKTET PÅ CAMPUS FREDERIKSSUND
EN FOLDER OM TRIVSELSPROJEKTET PÅ CAMPUS FREDERIKSSUND ALKOHOL? SKILSMISSE? Seksualitetsforvirring? Vold? Præstationsangst? HASH? ENSOMHED? FREMTIDEN? Mobning? STUDIEPRES? DØDSFALD? Spiseforstyrrelser?
Læs mereSagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens
Læs mereDe sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune
De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad
Læs mereIntroduktion. Konklusion & diskussion
Indhold Introduktion... 3 Konklusion & diskussion... 3 Antal og type underretninger... 4 Hvem underretter?... 6 Årsag til underretning... 8 Respons... 9 Responstid... 1 2 Introduktion Hvis en borger eller
Læs mereBilag A. Analyse af underretninger.
Bilag A. Analyse af underretninger. Analysens sigte er at afdække, hvilke udslagsgivende forhold der underrettes om. De udslagsgivende forhold følger samme systematik som anvendes af Ankestyrelsen. De
Læs mereViborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet
Læs mereFraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune
Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.
Læs mereSagsgange og handleguides for dagplejen.
Sagsgange og handleguides for dagplejen. Brugen af trivselsskemaerne er et led i den tidlige forebyggelse og indsats som Vejen Kommune har stort fokus på. Vejen Kommunes definition på forebyggelse opdeles
Læs mereNOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013
Velfærd Familie og Børn Sagsnr. 197704 Brevid. 1680118 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 29. maj 2013 Resume
Læs mereOrientering om Underretning 1. halvår 2017
Punkt 3. Orientering om Underretning 1. hvår 7 7-041575 Familie- og Beskæftigelsesforvtningen fremsender til Familie- og sociudvgets orientering underretning 1. hvår 7. Familie- og Sociudvget Møde den
Læs mereUdviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge
Ledelsesinformation. 1. kvartal 217 Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge Velfærdsforvaltningen, marts 217. Indhold Baggrund og læsevejledning... 2 Baseline... 3 Nettodriftsudgifter...
Læs mereMultikorps tager sig af: Børn og unge som samarbejdspartnere og borgere er bekymret for,
Multikorps Formål Formålet med multikorpset er, at aktivt fremme den forebyggende indsats ved en tidligere indsats rettet mod det enkelte barn og den enkelte familie. Hvilket behov hos familien skal tilbuddet
Læs mereKære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning.
1 Januar 2011 Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. Børn og Unge vil gerne præcisere, at hvis du ved forebyggende og tværfagligt
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs mereDet tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre
Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet
Læs mereEvaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen
Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen 1. Aktviteter... 3 1.1 Overordnet aktivitet... 3 1.2 Familierådgivningsforløb... 3 1.3 Konsultationer/faglig sparring... 6 2. Tilfredshed... 7 2.1 Tilfredshed
Læs mereHelhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år
Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år 13 18 (23) år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Formål: Familier med børn i alderen 3 12 år - forankret i
Læs mereUnderretninger om børn og unge Antal og udvikling
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 150 Offentligt Sagsnr. 2018-453 Doknr. 540018 Dato 31-01-2018 Underretninger om børn og unge Antal og udvikling Dette notat viser centrale
Læs mereForslag til anbringelsesgrundlag
Forslag til anbringelsesgrundlag December 2013 1 Indhold Baggrund og formål...3 Forudsætninger...4 Fagligt perspektiv...6 Rammer...8 Økonomisk perspektiv...8 Målgruppe... 10 Om anbringelse, opfølgning
Læs mereParat til Start en systematisk indsats til gravide i udsatte positioner
Parat til Start en systematisk indsats til gravide i udsatte positioner Som et led i udmøntningen af Mønsterbryderpuljen for børn i alderen 0-6 år har Sundhedsplejen i Frederiksberg Kommune udarbejdet
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet
Læs mereProjektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner
Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres
Læs mereLedelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 1. Kvartal 2017
Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 1. Kvartal 2017 Formål og indhold Formålet med at gennemføre ledelsestilsyn er, at: Sikre en lovmedholdelig og god kvalitet i sagsbehandlingen. Skabe grundlag
Læs mereBekymringsbarometeret
Bekymringsbarometeret Børn i trivsel Børn i faldende trivsel Børn i sårbare positioner Børn i udsatte positioner Børn der er truet i sundhed og udvikling Farvekode i skema Ingen bekymring. Bekymring løses
Læs mereDragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET
KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 3 DIALOGPROFIL... 4 Børnenes kompetencer... 5 Børnenes trivsel... 7 Børnenes sundhed...
Læs mereIndsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter
Læs mereRedskaber til trivselsevaluering, som du finder i dette materiale
Trivselsevaluering Du foretager din trivselsevaluering med udgangspunkt i trivselsdimensionerne for børn i sundhedsplejen og trivselsdimensionerne for forældre til børn i sundhedsplejen (se oversigter).
Læs mereBørne- og Ungestrategien BAL og Fællesskabsmodellen
Børne- og Ungestrategien BAL og Fællesskabsmodellen Februar 2017 Program for i dag 1. Vores Børne- og Ungestrategi 2. Fællesskabsmodellen (FM) 3. Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL) 4. En ny fælles
Læs mereFOREBYGGELSE AF FRAVÆR I FOLKESKOLEN i Lolland Kommune - mindsker sandsynligheden for frafald på ungdomsuddannelserne
FOREBYGGELSE AF FRAVÆR I FOLKESKOLEN i Lolland Kommune - mindsker sandsynligheden for frafald på ungdomsuddannelserne Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale
Læs mereRÅDGIVNINGSAFDELINGEN I HOLSTEBRO KOMMUNE
Martin Helfer, Leder af Børn og Ungeklinikken: RÅDGIVNINGSAFDELINGEN I HOLSTEBRO KOMMUNE 22-03-2013 1 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Spiren Familiesektionen Sundhedsplejen Østervang Tandplejen Børn
Læs mereBedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor
Læs mereStandard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats
Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge
Læs mereStatistik på underretningsområdet pr. 30. juni 2017
Statistik på underretningsområdet pr. 3. juni 17 Side 1 af 9 Følgende statistikker er udarbejdet på underretningsområdet: 1. Antal underretninger i perioden 7 3. juni 17. Oversigt over underretningstyper
Læs mereStatistik på underretningsområdet 2017
Statistik på underretningsområdet Side 1 af 9 Følgende statistikker er udarbejdet på underretningsområdet: 1. Antal underretninger i perioden 27 2. Oversigt over underretningstyper i. Tidsforbrug i perioden
Læs mereKom Godt I Gang. Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide
Kom Godt I Gang Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide Præsentation Susanne Andersen jordemoder, Region Nordjylland Pia Møller sundhedsplejerske, Hjørring kommune Startet samarbejde i projektet
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene
Læs mereHelhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år
Helhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Familier med børn i alderen 0 3 år. Forankring: i Børnefamiliehuset. Formål:
Læs mereOVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD
OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD Møde med familie, dagtilbud og sundhedspleje ARBEJDSMATERIALE Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Baggrund for Overgangsmøder Styrke overgangen fra hjem
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs mereSamlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.
Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra
Læs mereSpørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Læs mereBedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor udsatte
Læs mereDet gode børneliv i vores børnehave. Vi ønsker at alle vores børn trives og har det godt i Kollerup Børnehus. Derfor arbejder vi med.
Det gode børneliv i vores børnehave. Vi ønsker at alle vores børn trives og har det godt i Kollerup Børnehus. Derfor arbejder vi med. Mål. Hvad skal vores børn have mulighed for at opnå. Voksne der kan
Læs mereOpfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016
Notat Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016 Frederiksberg Kommune har i forlængelse af budgetforhandlingerne i efteråret 2014 truffet
Læs mereRetningslinje. for håndtering af bekymrende fravær
Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig
Læs mereMidtvejsevaluering af Projekt Fælles Indsats
Midtvejsevaluering af Projekt Fælles Indsats Maj 2017 Indledning Der er foretaget en midtvejsevaluering af Projekt Fælles Indsats ultimo marts 2017. Midtvejsevalueringen er beskrevet i dette notat. Fælles
Læs mereKvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:
Læs mere12 opmærksomhedspunkter for kommunernes håndtering af underretninger på børne- og ungeområdet
København den 15. maj 2012 12 opmærksomhedspunkter for kommunernes håndtering af underretninger på børne- og ungeområdet I det følgende beskrives 12 opmærksomhedspunkter som kommunalbestyrelsen skal være
Læs merevordingborg.dk RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR
vordingborg.dk RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler FORORD I Vordingborg Kommune tager
Læs mereVision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:
Læs mereN O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion
1 21-06-2010 N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion De kvantitative indikatorer (nøgletal) er blevet udarbejdet i samarbejde mellem KL og 10 kommuner i projektet Udsatte
Læs mereFælles Børn - Fælles Indsats
Fælles Børn - Fælles Indsats PIXIUDGAVE TIL FAGPROFESSIONELLE Faglig Strategi 2018-2022 Børne- og Familieområdet Opgaveløsningen i Fælles Børn - Fælles Indsats hører under Lov om Social Service. Derudover
Læs mereTidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling.
Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling. Workshop ved Socialstyrelsens temaseminar Den gode anbringelse, 30. maj 2017 Mette
Læs mereWorkshop: Sæt socialrådgiveren fri i normalområdet inspiration til det tværfaglige samarbejde fra to kommuner
Workshop: Sæt socialrådgiveren fri i normalområdet inspiration til det tværfaglige samarbejde fra to kommuner Ida-Sofie Lindegaard Storm, socialrådgiver Børn og Familie, Nordfyns Kommune 1.11.2017 SOCIALRÅDGIVERDAGE
Læs mereOrientering om Underretninger 1. halvår 2018
Punkt 3. Orientering om Underretninger -058400 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering status på Underretninger for. Beslutning: Til orientering.
Læs mereStyrket Tværfagligt Samarbejde
Styrket Tværfagligt Samarbejde Børn og Kultur 01-11-2018 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Mål... 5 Mål og handlinger... 7 Organisering mv.... 8 Samarbejdet mellem PPR, sundhed og forebyggelse, Familierådgivningen
Læs mereDagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 2 1 FORORD I Dragør Kommune bliver der
Læs mereselvværd er mere end velfærd
selvværd er mere end velfærd Udsatte børn og unge i Kolding Kommune 1 Til Fagpersoner ansat på skoler, daginstitutioner, dagplejen og Sundhedsplejen i Kolding Kommune Denne pjece indeholder oplysninger
Læs mereNæstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik
Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5
Læs mereÅRHUS KOMMUNE Magistratens 1. Afdeling og Magistratens 4. Afdeling
ÅRHUS KOMMUNE Magistratens 1. Afdeling og Magistratens 4. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den 17. september 2004 via Magistraten Tlf. Nr.: 89403541 Jour. nr.: Ref.: MBV Styrkelse af den forebyggende
Læs mereSpørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse.
Projekt 'Udsatte børn i dagtilbud' Din kommune er én ud af 10 kommuner, der indgår i et samarbejdsprojekt med KL om tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn i dagtilbud. Denne spørgeskemaundersøgelse
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereFamilier, som er fraflyttet anden kommune (herunder såkaldte nomadefamilier):
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for socialområdet Dato 25. marts 2015 Sagsnr. 15/5446 Løbenr. 55154/15 Sagsbehandler René Hansen Direkte telefon 79 79 29 04 E-mail reha@kolding.dk
Læs mereLedelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 1. Kvartal 2018
Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 1. Kvartal 2018 Formål med Ledelsestilsynet Ledelsestilsynet fungerer som løbende opfølgning på lovmedholdelighed, faglig kvalitet og god dokumentation og
Læs mereLedelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 3. Kvartal 2017
Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 3. Kvartal 2017 Formål med Ledelsestilsynet Ledelsestilsynet fungerer som løbende opfølgning på lovmedholdelighed, faglig kvalitet og god dokumentation og
Læs mereAnbefalinger til ny forebyggelsesstrategi
Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi 12. juni 2018 Børne- og Uddannelsesudvalget 12. juni 2018 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13. Juni 2018 Velfærds- og Sundhedsudvalget Fra 2014 til i dag
Læs mereBørn - og Familieafdelingen Kort og godt om organisationsstrukturen i Børn og Familieafdelingen.
Børn - og Familieafdelingen Kort og godt om organisationsstrukturen i Børn og Familieafdelingen. Kort og godt om afdelingen Børn- og Familieafdelingen består af rådgivnings- og behandlingstilbud inden
Læs merePolitisk ledelsesinformation om udsatte børn og unge
Politisk ledelsesinformation. kvartal 9 Politisk ledelsesinformation om udsatte børn og unge Formål Den politiske ledelsesinformation har til hensigt at give børneudvalget et indblik i status og udvikling
Læs mereNORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER
Læs mereSTANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)
STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3
Læs mereInspirationspapir til den lokale dialog om indikatorer (nøgletal) og resultaterne af spørgeskemaundersøgelse
N O TAT Inspirationspapir til den lokale dialog om indikatorer (nøgletal) og resultaterne af spørgeskemaundersøgelse I projektet Udsatte børn i dagtilbud har deltagerne udviklet flere redskaber, der kan
Læs mereNÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN
NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN - en handlevejledning for tidlig indsats KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk/bekymret Indhold Forord 4 Hvem bør kende denne handlevejledning?
Læs mereHelhedsløsningen, fase 2 Evaluering del 1
Helhedsløsningen, fase 2 Evaluering del 1 Analyse, HR & Udvikling maj 2016 Helhedsløsningen, fase 2 Evaluering del 1 Del 1 af den samlede evaluering af fase 2 omhandler de kvantitative data, der er samlet
Læs merePolitisk ledelsesinformation
Politisk ledelsesinformation Rapport august 2015 Familieafdelingen, Sundhedstjenesten og PPR Natur og Udvikling Indhold Familieafdelingen... 3 Sundhedstjenesten... 5 PPR Pædagogisk Psykologisk Rådgivning...
Læs mereUdviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge
Ledelsesinformation. 2. kvartal 217 Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge Velfærdsforvaltningen, juni 217. Indhold Baggrund og læsevejledning... 2 Baseline... 3 Bruttodriftsudgifter...
Læs mereScenariet HELHED. Fokusområde: Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen.
Scenariet HELHED Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen. Der skal være sammenhæng i indsatser og tilbud, så børn og unge oplever en koordineret og tværfaglig indsats med
Læs mereSådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner. Konsultative grupper
Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner Konsultative grupper Kerteminde Kommune 2010 1 Indledning Det er målet, at alle børn og unge i Kerteminde kommune trives og har
Læs mereIndledning Læsevejledning
1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer
Læs mereBallerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge
Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige
Læs mereSagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-
Læs mereHVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.
HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE
Læs mereGenerelle oplysninger
Børne- og Socialministeriet Generelle oplysninger Projektets/aktivitetens titel Skriv titel på projektet. Styrket Indsats på skoleområdet Kommune I hvilken kommune har projektet postadresse? Rebild Kommune
Læs mereLige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt. Jill Mehlbye AKF
Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt Jill Mehlbye AKF Hvorfor er styrkelsen af indsatsen nødvendig? Lige muligheder for alle børn Den sociale arv slår stadig stærkt igennem
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning
Læs mereBørn med særlige behov
Formål og baggrund Børn med særlige behov Ramme for indsats og ekstra ressourcer Med afsæt i sloven 4, stk. 2 og Esbjerg Kommunes Børn og Ungepolitik arbejder ud fra en inkluderende tilgang. kan efter
Læs mere