BILAG 2 Naturvidenskabelige Rapporter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILAG 2 Naturvidenskabelige Rapporter"

Transkript

1 BILAG 2 Naturvidenskabelige Rapporter NatVid Rapport 1 (kursorisk 2 ark.bot ) NatVid Rapport 2 (kursorisk knogle ) NatVid Rapport 3 (kursorisk 1 ark.bot ) NatVid Rapport 4 (vådprøver brønd ) NatVid Rapport 5 (vådprøver gødning 2015) NatVid Rapport 6 (vedanalyse 8-tal og kasse 2015) NatVid Rapport 7 (vedanalyse hjul 2015) NatVid Rapport 8 (dendro af egeplanke 2015) NatVid Rapport 9 (osteologi X450b ) NatVid Rapport 10 (C14-udtag ) NatVid Rapport 11 (C14-resultater 2016) NatVid Rapport 12 (C14-udtag X ) NatVid Rapport 13 (ark.bot.analyse ) NatVid Rapport 14 (C14-resultat X )

2 Afdeling for Konservering og Naturvidenskab Moesgård Museum Moesgård d. 02/ Kursorisk gennemsyn af arkæobotanisk materiale fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) Baggrund Prøverne er udtaget af Herning Museum og floteret på eget floteringsanlæg. Prøverne er efterfølgende gennemset af cand.mag. Mads Bakken Thastrup på Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgård Museum. Undersøgelsen Prøverne er gennemset i stereolup, med op til X 40 forstørrelse. Ved gennemsynet opgøres det anslåede antal kornkerner, frø og mængden af trækul. Trækulsmængden opgives som henholdsvis X med det mindste og XXXXX med det største indhold af trækul. F. angiver fragmenter. Cf. angiver sandsynlig artsbestemmelse. EGNET TIL X-NR. ANALYSE? KORN FRØ TRÆKUL ØVRIGE BEMÆRKNINGER 75 Nej 0 0 XX 78 Nej 1 0 XXX Ubestemt korn 121 Nej Nej 0 0 X Keramikskår 125 Nej Nej 1 0 XXX Byg 368 Nej 0 0 XXXX 369 Nej 0 0 XXX 370 Nej 1 0 XXX Byg 392 Nej 0 0 XXXX 415 Nej 0 0 X 450c Nej 0 0 XXXXX 535 Nej 0 0 XXXX 651b Nej 0 0 X 807 Nej 0 0 XXXX 1209 Nej 0 0 X 1210 Nej 0 0 XXX 1255 Nej 0 0 XXX 1258 Nej 0 0 XX 1

3 1260 Nej 0 0 XX 1263 Nej 0 0 XXX 1268b Nej 0 0 X 1490 Nej 0 0 XXXX 1496 Nej 1 cf.f. 0 XXXXX 1497 Nej 0 0 XXXX 1556 Nej 0 0 XXXXX 1571 Ja XX Rug, bleg-/fersken pileurt, stængler/strå 1575 Evt XX Cf. rug, havre, byg, strå/stængler 1577 Ja XXXX Havre, byg, græs, stængler/strå 1606 Nej 0 0 XXX 1607b Nej 0 0 XX Knoglefragment 1608 Nej 0 0 XXX 1621 Nej 0 0 XX 1622b Nej 0 0 X 1627 Nej 0 0 XX 1631 Nej 0 0 XX 1640 Nej 0 0 XXXXX 1641a Nej 0 0 XXXX 1642a Nej 10 1 XX Byg, rug, havre, græs 1646 Nej stk. træ, muligvis uforkullet 1699 Nej 0 0 XX 1701 Nej 0 0 XX 1702b Nej 0 0 X 1703 Nej 0 0 XXXX 1706 Nej 0 0 X 1712 Nej 0 0 XXX 1753 Nej 0 0 X Keramikskår 1780 Nej 0 0 XX 1782 Nej 0 0 XX Flere store stk. trækul 1795 Nej 0 0 XX Flere store stk. trækul 1797b Nej 0 15 XX Hvidmelet gåsefod, bleg-/fersken pileurt 1800 Nej 2 0 XXXX Ubestemt korn 1810 Nej 0 0 XXX 1926b Nej 0 0 X 1961a Nej 0 0 X 1962a Nej 0 0 XX 2055 Nej 0 0 XX 2056 Nej 0 0 XXXX 2062 Nej 0 0 XX 2116 Nej 0 0 X 2117 Nej 0 0 X 2273 Nej 0 0 XX 2276 Nej 0 0 X 2279 Nej 0 0 XX 2283 Nej 0 0 XXXXX 2304 Nej c Nej 1 1 XXXX Ubestemt korn, græs 2341 Nej 0 0 XXXXX 2343 Nej 0 0 X 2344 Nej 0 0 X 2352 Nej 0 0 X 2

4 2353 Nej 0 0 XX 2453a Nej 0 0 X 2456a Nej 0 0 XX 2457 Nej 0 0 XX 2459b Nej 0 0 X 2461a Nej 0 1 XX Bleg-/fersken pileurt 2462a Nej 0 0 XXXX 2582 Nej 0 0 XX Et stk. trækul 2753 Nej 0 0 X 2754 Nej 2 cf. 0 X 2766 Nej 0 0 XXX 2772 Nej 0 0 XXX 2789 Nej 0 0 XX 2806 Nej 0 0 XXX 2835b Nej 0 0 XXX 2838 Nej 0 0 XX 2839 Nej 0 0 X 2848 Nej 0 0 X 2860 Nej 0 0 X 2868 Nej 0 0 XX 2870 Nej 3 10 XXXX Byg, bleg-/fersken pileurt 2873 Nej 0 0 X 2883 Nej 0 0 X 2886 Nej 0 0 XX 2887 Nej 0 0 XX 2891 Nej <10 0 XXXXX Cf. hvede, cf. byg 2913 Nej 2 7 X Ubestemt korn, bleg-/fersken pileurt 2918a Nej 0 0 X Forslagget materiale, 1 stort stk. trækul Tabel 1 Undersøgelsens resultat I kolonne to, tabel 1, angiver Egnet en umiddelbar bedømmelse af det enkelte anlægs potentiale set i relation til et statistisk mindstemål. Opmærksomheden skal henledes på, at denne bedømmelse ALENE beror i den enkelte prøve og ikke tager hensyn til eventuelle særlige forhold i fundkonteksten. En prøve, der således vurderes som Nej, kan derfor meget vel anvendes til at belyse en særlig problemstilling. Det er tillige vigtigt at understrege, at selvom der er et stort antal prøver, som IKKE er fundet egnet til en analyse, så kan et samlet analysebillede være vigtigt i forståelsen af lokalitetens funktion. Der fandtes forkullede kornkerner og frø i et mindre antal af de gennemsete prøver fra Ørskovvej. Kornkernerne blev artsbestemt til byg (Hordeum vulgare sp.), havre (Avena sp.), rug (Secale cereale) og mulig hvede (cf. Triticum sp.). Frøene blev bestemt til bleg-/fersken pileurt (Persicaria lapathifolia/maculosa), græs (Poaceae) og hvidmelet gåsefod (Chenopodium album). Derudover optrådte der keramikskår, knoglefragment, forkullede stængel/strå fragmenter og forslagget materiale i prøverne. Trækulsmængden i prøverne var varierende fra lav til høj. Anbefaling Det anbefales at få lavet en arkæobotanisk analyse af prøverne X1571, X1575 og X1577, som alle stammer fra jernudvindingsovne. Analysen vil kunne belyse, hvilke arter der har været på markerne og forholdene på dem. Desuden vil den muligvis give indikationer om kornet stammer fra proppen, eller om der er tale om 3

5 tærsket afgrøde, som er havnet i ovnen. En arkæobotanisk analyse af de prøver vil kunne laves på 37 timer og vil medføre en udgift på kr ekskl. moms. Mht. 14 C-dateringer er samtlige prøver indeholdende kornkerner velegnede pga. korns lave egenalder. Fra de resterende prøver kan der formentligt udtages trækul fra træ med lav egenalder til datering. I forbindelse med udtagning af trækul til datering skal det dog nævnes, at det kan vise sig vanskeligt at finde trækulsmateriale fra træ med lav egenalder i de prøver, hvor trækulsmængden er meget lav (prøver markeret med et enkelt X i kolonnen trækul ). Ønskes en vedanatomisk analyse, kan de laves på de prøver, som indeholder min. 3 X er i kolonnen trækul. Analysen vil kunne belyse lokalitetens træressourceforbrug. En vedanatomisk analyse koster kr ekskl. moms. pr. X-nr. Mads Bakken Thastrup, cand.mag. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab Moesgård Museum 4

6 Afdeling for Konservering og Naturvidenskab Moesgård Museum Moesgård, den 29. april 2013 Kursorisk gennemsyn af brændte knogler fra HEM 4291 Ørskovvej (FHM4296/1320) I forbindelse med udgravningerne ved HEM 4291 Ørskovvej har Herning Museum indsamlet 37 knogleprøver svarende til 2100 g fra formodede gruber og brandgrave. Med enkelte undtagelser er der tale om små portioner (få gram) af meget fragmenterede brændte knogler. Kun undtagelsesvis har det været muligt at afgøre, hvorvidt der er tale om knogler af menneske eller dyr, ligesom det kun i enkelte tilfælde har været muligt at afgøre, hvilke dyr knoglerne kommer fra (jf. tabel). Det vurderes derfor, at materialet ikke egner sig til videre analyser. Dog vil en biologisk antropologisk analyse af materialet fra grav x450 sandsynligvis kunne give værdifulde omkring den gravlagte. X-nr vægt (g) art bemærkninger msk/dyr? ingen umiddelbart bestemmelige fragmenter msk. + dyr af ca 600 g knogler er identificeret godt 30 g knogler af dyr. De øvrige synes primært fra et mennske. De identificerede dyreknogler er fra et ungt får/ged msk/dyr? ingen umiddelbart bestemmelige fragmenter msk/dyr? ingen umiddelbart bestemmelige fragmenter msk/dyr? ingen umiddelbart bestemmelige fragmenter msk/dyr? ingen umiddelbart bestemmelige fragmenter msk/dyr? ingen umiddelbart bestemmelige fragmenter msk/dyr? ingen umiddelbart bestemmelige fragmenter msk/dyr? ingen umiddelbart bestemmelige fragmenter msk/dyr? ingen umiddelbart bestemmelige fragmenter msk/dyr? ingen umiddelbart bestemmelige fragmenter msk/dyr? ingen umiddelbart bestemmelige fragmenter msk/dyr? ingen umiddelbart bestemmelige fragmenter msk./dyr? med undtagelse af en ikke nærmere identificeret ryghvirvel, er der tale om ubestemmelige fragmenter msk/dyr? ingen umiddelbart bestemmelige fragmenter 1

7 msk/dyr? ingen umiddelbart bestemmelige fragmenter dyr + msk/dyr? med undtagelse af en fodrodsknogle fra en ikke nærmere bestemt drøvtygger er der tale om uidentificerede fragmenter msk/dyr? ingen umiddelbart bestemmelige fragmenter msk/dyr? ingen umiddelbart bestemmelige fragmenter msk/dyr? ingen umiddelbart bestemmelige fragmenter med undtagelse af et enkelt kraniefragment (msk?) msk/dyr? ingen umiddelbart bestemmelige fragmenter dyr + msk/dyr? med undtagelse af en håndrodsknogle fra kvæg er der tale om uidentificerede fragmenter msk/dyr? ingen umiddelbart bestemmelige fragmenter msk/dyr? ingen umiddelbart bestemmelige fragmenter dyr + sten med undtagelse af to fragmenter er der tale om kalksten. Et af de identificerede knoglefragm. er muligvis fra kvæg sten ingen knoglefragmenter, kun kalksten msk/dyr? ingen umiddelbart bestemmelige fragmenter msk/dyr? ingen umiddelbart bestemmelige fragmenter msk/dyr? ingen umiddelbart bestemmelige fragmenter dyr + msk/dyr? fire fragm. fra gris samt en række ubestemmelige fragmenter. Der er tale om fragmenter fra en ung gris msk/dyr? ingen umiddelbart bestemmelige fragmenter msk/dyr? ingen umiddelbart bestemmelige fragmenter msk/dyr? ingen umiddelbart bestemmelige fragmenter dyr? ingen umiddelbart bestemmelige fragmenter msk/dyr? ingen umiddelbart bestemmelige fragmenter dyr + msk/dyr? dårligt bevarede knogler sammenkittet med jord. Enkelte knogler af kvæg + evt. får/ged identificeret msk/dyr? ingen umiddelbart bestemmelige fragmenter Jacob Kveiborg, mag.art. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab Moesgård Museum 2

8 Afdeling for Konservering og Naturvidenskab Moesgaard Museum Moesgaard d. 6/ Kursorisk gennemsyn af arkæobotanisk materiale fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) Baggrund Prøverne er udtaget af Herning Museum og floteret af Moesgård Museum. Prøverne er efterfølgende gennemset af BA. Louise Bjerre Petersen under supervision af cand. mag. Peter Mose Jensen på Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum. Fire prøver (x inkl.) blev først gennemset i ufloteret stand, derefter floteret og gennemset en ekstra gang. Undersøgelsen Prøverne er gennemset i stereolup, med op til X 40 forstørrelse. Ved gennemsynet opgøres det anslåede antal kornkerner, frø og mængden af trækul. Trækulsmængden opgives som henholdsvis X med det mindste og XXXXX med det største indhold af trækul. F. angiver fragmenter. Cf. angiver sandsynlig artsbestemmelse. X-nr Egnet? Korn Frø Trækul Kommentarer 2511 Nej - - xx 2516 Nej - - xxxxx 2541 Nej 1 - x Byg 2546 Nej - 1 xxxxx Bleg/fersken-pileurt 2579 Nej - - x 2568 Nej <20 - xxxx Byg, rug? 2715 Nej <15 - xxxx Byg, rug 2736 Nej - - xxxxx 2831 Nej 1 - xxxxx Byg 2725 Nej - 1 xxxx Bleg/fersken pileurt 2717 Nej 2 2 x Byg, havre/hejre, bleg/fersken-pileurt 2523 Nej 1 - x Korn (ubestemt) 2539 Nej 1 - xx Byg 2722 Nej - ca. xxxx Bleg/fersken-pileurt, hvidmelet gåsefod 1

9 Nej 2+2F - x Byg 2820 Nej - - x 2825 Nej 1 - xxxxx Korn (ubestemt) 2519 Nej - - xxx 2604 Nej - - xx Prøven indeholdt en lille fundpose med trækulsstøv 2774 Nej - - xx 2846 Nej - - xxx 2748 Nej - - xx 2817 Nej 1 2 xxxx Korn cf. byg, bleg/fersken-pileurt 2549 Nej 4 3 xxxx Knold fra draphavre, byg, bleg/fersken-pileurt 2540 Nej - - xx 2951 Nej - - x 2952 Nej - - xx 2950 Nej - - xx 2954 Nej - - x 2935 Nej <10 - xx Dårligt bevarede korn, muligvis havre 2938 Nej - - xxx 2600 Nej 1 - xxx Korn (ubestemt) Hårdt brændt prøve, rug, draphavre, 2936 Evt. < xx bleg/fersken-pileurt 2932 Nej - - xxxx 2944 Nej - - xxx 2742 Nej - - xxx 2731 Nej <20 2 xxxxx Rug, bleg/fersken-pileurt, hvidmelet gåsefod 2827 Nej <10 - xxxxx Lyngstængler, byg 2581 Nej 2 - x 2782 Nej - - xx 2791 Nej - - xxx 2796 Nej - - xxx 2793 Nej - - xxxx 2790 Nej - - xxxx 2507 Ja ml Ufloterede prøver x-nr ca. 5 xxxxx Bleg/fersken-pileurt, avnklædt byg. 8 ml korn er udtaget, og målet er sat i forhold til resten af prøven xx Prøven blev gennemset for hele aks. Der kunne identificeres trækul xx Prøven blev gennemset for hele aks. Der kunne identificeres trækul xx Prøven blev gennemset for hele aks. Der kunne identificeres trækul xx Prøven blev gennemset for hele aks. Der kunne 2

10 identificeres trækul. Efter flotering 3/32014 X-nr Egnethed? Korn Frø Trækul Kommentarer 2571 Nej 0 0 xxxx Én skålfuld er gennemset Nej 0 0 xxx Én skålfuld er gennemset Nej 0 0 xxxxx Én skålfuld er gennemset Nej 0 0 xxxxx Én skålfuld er gennemset. Tabel 1 Undersøgelsens resultat I kolonne to, tabel 1, angiver Egnet en umiddelbar bedømmelse af det enkelte anlægs potentiale set i relation til et statistisk mindstemål. Opmærksomheden skal henledes på, at denne bedømmelse ALENE beror i den enkelte prøve og ikke tager hensyn til eventuelle særlige forhold i fundkonteksten. En prøve, der således vurderes som Nej, kan derfor meget vel anvendes til at belyse en særlig problemstilling. Det er tillige vigtigt at understrege, at selvom der er et stort antal prøver, som IKKE er fundet egnet til en analyse, så kan et samlet analysebillede være vigtigt i forståelsen af lokalitetens funktion. Der fandtes forkullede kornkerner og frø i et mindre antal af de gennemsete prøver fra Ørskovvej. Kornkernerne blev artsbestemt til byg (Hordeum vulgare sp.) i form af avnklædt byg (Hordeum vulgare var. vulgare), havre (Avena sp.) og rug (Secale cereale). Af frø optrådte bleg-/fersken-pileurt (Persicaria lapathifolia/maculosa), hvidmelet gåsefod (Chenopodium album) og hejre (Bromus sp.). Derudover var der enkelte små stængelfragmenter af lyng (Calluna vulgaris) i nogle af prøverne. Trækulsmængden i prøverne var varierende fra lav til høj. Anbefaling Da der kun er enkelte prøver med kornkerner, kan det ikke anbefales at få lavet en arkæobotanisk analyse af prøverne fra Ørskovvej. Dog viste x 2507 sig at være interessant, idet prøven indeholdt mange kornkerner. Denne prøve kan eventuelt analyseres for at give et lille indblik i lokalitetens generelle subsistensøkonomi. En analyse vil resultere i en minirapport og vil koste kr. ekskl. moms. X indeholder ikke makrofossiler og derfor kan problemstillingerne omkring A4162s funktion ikke belyses ved hjælp af en arkæobotanisk analyse. Til gengæld indeholder prøverne store mængder trækul, hvorpå der kan gennemføres en vedanatomisk analyse. Om en sådan kan sige noget om anlæggets funktion er dog usikkert. Oplysninger om priser på en eventuel analyse, kan oplyses ved mail eller opkald til afdelingen. Med hensyn til 14 C-dateringer er samtlige prøver indeholdende kornkerner velegnede på grund af korns lave egenalder. Fra de resterende prøver kan der formentligt udtages trækul fra træ med lav egenalder til datering. I forbindelse med udtagning af trækul til datering skal det dog nævnes, at det kan vise sig vanskeligt at finde trækulsmateriale fra træ med lav egenalder i de prøver, hvor trækulsmængden er meget lav (prøver markeret med et enkelt X i kolonnen trækul ). Ønskes en vedanatomisk analyse, kan de laves på de prøver, som indeholder min. 3 X er i kolonnen trækul. Analysen vil kunne belyse lokalitetens træressourceforbrug. En pris herpå, kan oplyses ved mail eller opkald til afdelingen. 3

11 Louise Bjerre Petersen, BA. og Peter Mose Jensen, cand.mag. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab Moesgård Museum 4

12 Afdeling for Konservering og Naturvidenskab Moesgaard d. 08/ Evaluation of archaeobotanical samples from HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) History The samples were collected by Herning Museum. The samples were evaluated by cand.mag. Neeke Hammers at the Department of Environmental Archaeology and Conservation, Moesgaard Museum. Sample preparation The three samples have been subsampled in volumes of 200 ml. The samples have been wet sieved on a series of sieves with a mesh size of 1 mm and 0.25 mm, to sort out organic remains, such as seeds from economic plants, (uncarbonised) plant remains and insects. The analysis The samples were analysed in a stereomicroscope with enlargement of maximum 40 times. During the analysis the approximate amount of grains, seeds and charcoal was estimated. The amount of charcoal is shown with X for the smallest amount and XXXXX for the largest amount of charcoal. Seeds of which the identification is not entirely certain are marked with cf, indicating that the botanical remains resemble a certain genus or species. ssp. indicates that more than one species of a certain genus have been found in the sample. X-nr Egnet til Analyse? Korn Frø Trækul ØVRIGE BEMÆRKNINGER 2894 Evt X wood, mosses, sphagnum, insect remains, insect eggs, Persicaria sp., Persicaria lapathifolia/maculosa, Polygonum aviculare, Juncus ssp., Urtica sp., Galeopsis sp., Chenopodium sp., Ranunculus sp., Stellaria/Silene sp., Stellaria media, Carex sp., Spergula arvensis, Ranunculus sardous, Ranunculus cf. sceleratus, Rumex acetosella, Ranunculus acris/repens, Urtica urens, Fallopia sp., Persicaria lapathifolia, Persicaria cf. minor, cf. Myrica gale, Juncus squarrosus 2895 Nej mosses, sphagnum, straw, insect remains, Stellaria media, Juncus sp., Juncus cf. squarrosus, Polygonum aviculare, Persicaria sp., Ranunculus sceleratus, Asteraceae, Polygonaceae, Poaceae, Persicaria lapathifolia 2896 Nej 0 <30 X wood, insect remains, mosses, Sphagnum, Ranunculus cf. sardous, Potentilla sp., Juncus ssp., cf. Carex. Low amount of seeds, high amount of organic matter/peat. Table 1 The result of the analysis In column two, table 1, Egnet marks an evaluation of the separate contexts potential in relation with statistical measures. It is important to highlight, that this evaluation is solely based on the respective 1

13 Afdeling for Konservering og Naturvidenskab samples and does not consider special relations in the excavation context. A sample that has been marked Nej could hence still be useful for further research. It is also important to underline, that even though a sample has not been found suitable for analysis, an overall picture of the assemblage can be useful in understanding the function of the archaeological site. The three samples are derived from a well. A special focus was on plant macrofossils from economic plants, such as flax (hør) and insect remains. The presence of flax in the sample could be indicative for flax processing at the site. Since no seeds of flax or other economic species have been found, it can be assumed that the wells were not directly influenced by humans. X2894 contains a high amount of seeds, as well as a high diversity of species. The majority of the seeds found in this sample are indicative of wet contexts. Species that have been found in this sample are Persicaria sp. (pileurt), Persicaria lapathifolia/maculosa (bleg/fersken pileurt), Persicaria lapathifolia (bleg pileurt), Persicaria cf. minor (mulig liden pileurt), Polygonum aviculare (vej pileurt), Juncus ssp. (siv), Juncus cf. squarrosus (børste-siv), Galeopsis sp. (hanekro), Chenopodium sp. (gåsefod), Ranunculus sp. (ranunkel), Ranunculus acris/repens (bidende/lav ranunkel), Ranunculus sceleratus (tigger-ranunkel), Ranunculus sardous (stivhåret ranunkel), Stellaria/Silene sp. (fladstjerne/limurt), Stellaria media (fladstjerne), Carex sp. (star), Spergula arvensis (almindelig spergel), Rumex acetosella (rødknæ), Urtica urens (liden nælde), cf. Fallopia convolvulus (mulig snerle-pileurt) and cf. Myrica gale (mulig mose-pors). X2895 and X2896 contain a lower amount of seeds, as well as a lower diversity in species. The species that have been found in X2895 are Stellaria media (fladstjerne), Juncus sp. (siv), Juncus cf. squarrosus (børstesiv), Polygonum aviculare (vej pileurt), Persicaria sp. (pileurt), Ranunculus sceleratus, Persicaria lapathifolia (bleg pileurt), Asteraceae (kurvblomstfamilien), Poaceae (græsfamilien) and Polygonaceae (pileurt familien). X2896 contains the lowest amount of seeds (<30). The species that have been identified in this sample are Ranunculus cf. sardous (mulig stivhåret ranunkel), Potentilla sp. (potentil), Juncus ssp. (siv) and Carex sp. (star). All of the plant species found in the samples are indicative of the natural environment. None of the species are specifically related to human influence in the landscape, be it economic species, or other indicators. A limited amount of insect remains and insect eggs have been found in all three of the samples. These remains are stored separately. Recommendation None of the samples contain plant remains that can be identified as economic species, such as flax (hør). Because of the absence of economic species, and the presence of species that are solely associated with natural environments, it can be assumed that there was little human influence in the features. Because of the relatively high amount of seeds and the species diversity in X2894, further analysis of this sample could be recommended. Despite the absence of species that are directly indicative for anthropogenic influences in the samples, an analysis of the sample could be interesting, because it could 2

14 Afdeling for Konservering og Naturvidenskab provide insights in the natural environment. It is likely that most of the seeds that have been found in the sample are derived from local origins. Despite the absence of economic plant species in X2894, the sample can be suitable for a local vegetation reconstruction. The ecological characteristics of the species could provide insights in the soil properties of the soil surrounding the sampling location, as well as insights in the local vegetation composition. Considering the sampling context, pollen analysis could provide information on the regional vegetation. However, since the samples are extracted as bulk samples, it is possible that the pollen samples are contaminated by various influences, both before and after excavation. Furthermore, if the exact context of the pollen samples is not known, it is difficult to assign a specific dating to the pollen samples. Despite the potential of the pollen samples, an analysis is not recommended. Neeke Hammers, cand.mag. Department of Environmental Archaeology and Conservation, Moesgaard Museum 3

15 Afdeling for Konservering og Naturvidenskab Moesgaard d. 08/ Evaluation of archaeobotanical samples from HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) History The samples were collected by Herning Museum. The samples were evaluated by cand.mag. Neeke Hammers at the Department of Environmental Archaeology and Conservation, Moesgaard Museum. Sample preparation The three samples have been subsampled in volumes of 200 ml. Because of the dense structure of the soil samples, the material was not suitable for dry sieving to perform a preliminary screening. Instead of a preliminary screening, the samples have been flotated and subsequently wet sieved on a series of sieves with a mesh size of 1 mm and 0,25 mm, to sort out organic remains, such as seeds from economic plants, (uncarbonised) plant remains. The analysis Prior to analysis, the samples were flotated for charred material and subsequently sieved on a 0.25 mm mesh. The samples were analysed in a stereomicroscope with enlargement of maximum 40 times. During the analysis the approximate amount of grains, seeds and charcoal was estimated. The amount of charcoal is shown with X for the smallest amount and XXXXX for the largest amount of charcoal. Fragments of cereals are marked with f. Cereals and seeds of which the identification is not entirely certain are marked with cf, indicating that the botanical remains resemble a certain genus or species. ssp. indicates that more than one species of a certain genus have been found in the sample. X-NR EGNET TIL ANALYSE? Korn Frø Trækul ØVRIGE BEMÆRKNINGER 2503 Nej 0 0 X Sand, very little charcoal, no botanical remains or insects 2805 Nej 0 0 X Sand, charcoal, mosses 2874 Nej 0 0 XX Sand, charcoal 2875 Nej 0 0 X Sand Table 1 The result of the analysis In column two, table 1, Egnet marks an evaluation of the separate contexts potential in relation with statistical measures. It is important to highlight, that this evaluation is solely based on the respective 1

16 Afdeling for Konservering og Naturvidenskab samples and does not consider special relations in the excavation context. A sample that has been marked Nej could hence still be useful for further research. It is also important to underline, that even though a sample has not been found suitable for analysis, an overall picture of the assemblage can be useful in understanding the function of the archaeological site. The samples are derived from a presumed manure layer. The main component of the samples is clay and sand, and contain little to no organic remains. All samples contain fragments of charcoal in small amounts. X2805 contains a small amount of moss. Recommendation There are no organic indicators in the samples that suggest the samples are derived from a manure layer. In samples derived from manure layers, organic remains such as insects, mosses, and a variety of plant species that grow on nitrogen rich soils would be expected. Based on organic characteristics, the feature cannot be interpreted as manure layer, because of the virtual absence of organic remains, and the high amount of inorganic material. The samples are therefore not recommended for further analysis. X2874 contains a few bigger pieces of charcoal that could be suitable for C-14 dating. Neeke Hammers, cand.mag. Department of Environmental Archaeology and Conservation, Moesgaard Museum 2

17 Dato: Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) I forbindelse med udgravningerne på lokaliteten Ørskovvej (HEM 4291) vest for Herning by, afdækkede Herning Museum i 2013 bebyggelsesspor, ovnanlæg, samt flere brønde typologisk dateret til yngre jernalder og vikingetid. Nedenstående analyse omfatter to prøver fra et 8-tals formet anlæg (X2573 & X2574), samt én prøve fra et muligt ovnanlæg (X2522, lag C), der begge bar præg af at være ildpåvirket. Prøvebehandling Forud for nedenstående analyse, er de 5 liter store jordprøver blevet floteret og tørret af BA.stud. Agnete Høj Jensen på Moesgaard Museums floteringsanlæg. I dette anlæg tilføres vand gennem flere dyser nederst på en skråtstillet sliske, hvor også jordprøven påhældes. Efterhånden som vandstanden stiger, frigøres elementer i jordprøven, som er lettere end vandet, såsom forkullede planterester og trækulsstykker. Disse vil til sidst flyde over den øverste ende af slisken, hvor de opfanges i et stofnet med maskestørrelser på godt 0,25 mm. Floteringsprøven tørres i stofnettet, og er nu klar til gennemsyn, og efterfølgende analyse. Den tunge floteringsrest der ligger tilbage i floteringsmaskinen efter den afsluttende flotering, tørres og gemmes seperat. Metode Efter floteringen har undertegnede udført en vedanatomisk analyse af de prøver fra HEM 4291, Ørskovvej. Det drejer sig om X2573, X2574 & X2522. De udvalgte træstykker er identificeret under anvendelse af stereolup og mikroskop med op til 500 X forstørrelse. Der er udplukket 30 tilfældige stykker fra hver prøve til analyse. I forbindelse med identifikationen af trækulsstykkerne er træets oprindelige dimensioner forsøgt anslået. Altså hvorvidt der er tale om træ fra: ældre eller yngre stamme, gren eller kvist. Det skal understreges, at der her er tale om en vurderingssag. Og i de tilfælde, hvor det drejede sig om meget små trækulsstykker, er denne vurdering generelt meget vanskelig. Til identifikation er anvendt Schweingruber 1990 og Petersen

18 Undersøgelsen I tabel 1 og tabel 2 fremgår fordelingen af træsorter i de tre prøver. Samtlige prøver fremstod meget trækulsholdige og var deraf særligt velegnede til vedanalyse. X2573 & X2574 bestod af henholdsvis 4 og 2 fyldte kaffefiltre med store til mellemstore stykker trækul. X2522, Lag C udgjorde 4 kaffefiltre med store til mellemstore stykker trækul. X2573 Stamme/gren Gren Kvist Andet Alnus El Betula Birk Calluna vulgaris Hedelyng Quercus Eg Salix/Populus Pil/poppel Cf. Salix/Populus Mulig pil/poppel Løvtræ Løvtræ SUM X2574 Stamme/gren Gren Kvist Andet Alnus El Betula Birk Calluna vulgaris Hedelyng Quercus Eg Salix/Populus Pil/poppel Cf. Salix/Populus Mulig pil/poppel Løvtræ Løvtræ SUM Tabel 1. Fordelingen af træsorter i X2573 og X2574 X2522 Ældre stamme Yngre stamme Betula - 1 Birk Quercus Eg SUM Tabel 2. Fordelingen af træsorter i X2522 X2573 og X2574 (8-tals anlægget) Resultat af vedanalysen af X2573 og X2574 er fremstillet i tabel 1. De to prøver fremstår umiddelbart ens, både i forhold til hvilke arter, der er repræsenteret, og træets dimensioner. Prøverne imellem kan der dog spores en ganske lille variation i træets alder og dimensioner. F.eks. er der fundet enkelte kviste og meget lidt stamme-ved i X2574, hvorimod der slet ikke er observeret kviste, men flere stykker (N=6) stamme-ved i X2573. Her er det dog vigtigt at påpege, at denne forskel bygger på et meget lille antal fragmenter, der ikke er statistisk understøttede, og derfor ikke bør tillægges nogen særlig betydning. 2

19 Alle de identificerede arter forekommer naturligt i Danmark, både dengang og i dag. Pionertræerne pil/ poppel, el og birk indikerer et åbent område. El, pil og birk trives ydermere på fugtig bund, hvorimod eg vokser på næsten alle jordbundstyper. Antages det, at træerne er indsamlet i nærområdet, har dette været åbent, fugtigt og næringsrigt. Dog er det vigtigt at fremhæve, at man kun med en supplerende pollenanalyse kan skabe et komplet billede, ikke kun af den udnyttede, men også den omgivende vegetation. X2522, Lag C (ovn-anlægget) Resultat af vedanalysen af X2522 er fremstillet i tabel 2. I X2522 er der altovervejende fundet Quercus, eg (N=29) og kun et enkelt stykke birk. Samtlige fragmenter er af stamme-ved. Fraværet af krumninger på årringene indikerer ydermere stamme-ved med en relativ stor diameter. Årringsdannelsen for egetræsfragmenterne fremstår meget ensartede, og stemmer således overens med tolkningen, af træet udgør træforring i ovnanlægget. Hvorvidt foringen har været udformet af udspaltede egetræsplanker kan pga. materialets fragmentationsgrad ikke bestemmes. Anvendt litteratur Høeg, O. A. 1974, Planter og tradisjon. Floraen i levende tale og tradisjon i Norge Oslo Petersen, O. G. 1901, Diagnostisk vedanatomi af n.v. Europas treer og buske. København Risør, V. E. 1966, Træhåndbogen. Forlaget Ivar, København Schweingruber, F.H. 1990, Mikroskopische Holzanatomie, 3. udg. Birmensdorf, Eidgenössische Forschungsanstalt für Wald, Schnee und Landschaft. Birmensdorf Vedarter i prøverne Der er fundet træ fra 4 løvtræsarter og en dværgbusk. Nedenstående er en generel beskrivelse af de træarter, som er repræsenteret. Beskrivelsen tager sit udgangspunkt i O. A. Høegs etnobotaniske hovedværk: Planter og tradisjon. Floraen i levende tale og tradisjon i Norge og O. Risørs Træhåndbogen. Alnus, el Lyskrævende træ. Vokser på fugtig bund, ofte uden indblanding af andre træarter. Sår sig let, og formerer sig gerne med stubskud og rodskud. Typiske pionertræ. Væksten er hurtig. Veddet er tæt og har en alsidig anvendelse i husholdningen og landbruget. Løv og kviste anvendes til foder. Betula, birk Lyskrævende træ, som med tiden bukker under for andre træarter, som vokser frem under dem. Almindeligvis vokser birk på fugtigere bund, men findes også på den tørre, magre bund. Sår sig let og 3

20 formerer sig gerne med stubskud. Typiske pionertræer. Væksten er hurtig. Veddet er tæt og hårdt og har en alsidig anvendelse i husholdningen og landbruget. Løv og kviste anvendes til foder. Calluna vulgaris, hedelyng Dværgbusk. Vokser på heder og overdrev, i skove og højmoser. Planten er morr-/aldannende, endog på lerjord. Hedelyng anvendes i forbindelse med honning produktion. Quercus, eg Lyskrævende træ. Vokser på næsten alle jordbundstyper. De klarer sig nogenlunde i konkurrencen med andre lyskrævende træarter. Sår sig let. Væksten er hurtig. Veddet er tæt og hårdt og har en alsidig anvendelse i husholdningen og landbruget. Den unge bark er eftertragtet til garvning og oldenproduktionen er vigtig for svineavlen. Løv og kviste kan anvendes til foder. Salix, pil Lyskrævende træ. Vokser som buske og småtræer på fugtig mark og/eller åben mark, klarer sig i konkurrencen fra andre træarter, som stor busk eller mindre træ. Sår sig let. Stubskud. Væksten er hurtig. Pionertræ. Veddet er let til hårdt. Anvendes alsidigt i husholdningen, i folkemedicinen og i landbruget til alt fra smågenstande til bygningstømmer. Løv og kviste anvendes til foder. Jannie Holm Larsen, cand.mag. Arkæobotaniker Afdeling for Konservering og Naturvidenskab Moesgaard Museum 4

21 5

22 NatVid Rapport 7 HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) Vedanatomisk bestemmelse af mulig hjuldel og nagle Jannie Holm Larsen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr

23 HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) Vedanatomisk bestemmelse af mulig hjulddel og nagle Jannie Holm Larsen, cand.mag. Fig. 1. Foto med illustration af naglernes placering. Længdemål på det store stykke 35cm. Naglernes placering er på fotoet illustreret med pensler. Nagle A (længst tv) er gennemgående. Nagle C (længst th) løber på tværs på nagle A. Indledning I forbindelse med udgravningerne på lokaliteten Ørskovvej (HEM 4291) vest for Herning by, afdækkede Herning Museum i 2013 bebyggelsesspor, ovnanlæg, hegnsforløb samt brønde typologisk dateret til yngre jernalder. Fra en brønd blev optaget og hjembragt en vanddrukkent trægenstand til vedanatomisk bestemmelse af Jannie Holm Larsen på Afdelingen for Konservering og Natur- 1

24 videnskab, Moesgaard Museum. Prøvebehandling Forud for nedenstående analyse, er trægenstanden indledningsvis renset for jord. Herefter er udvalgte træstykker identificeret under anvendelse af stereolup og mikroskop med op til 500 X forstørrelse. Træets oprindelige dimensioner er vurderet ud fra antallet af årringe og årringenes krumning. Det skal således fremhæves, at der er tale om et skøn. Gennemgang og diskussion af den analyserede genstand Prøven består af et omtrent 35cm langt, krumt stykke vanddrukkent træ, hvor i der endnu sidder eller har været 3 nagler. Nagle A har været gennemgående. Naglehullet B mødes med nagle A. Naglehullet C har kun gået nogle få cm ind i det store stykke. Se fig. 1. Bestemmelser af det store træstykke viser, at denne er udformet af overgangen mellem stamme og gren af birk, Betula. Netop ved dette området på træet bøjer årringene naturligt, hvilket gør det til det stærkeste punkt på træet. Den bevarede nagle A, er udspaltet af en ca 10 cm bred stamme af eg, Quercus. Naglens diameter er 2,5cm. Historisk set er eg og birk begge træsorter, der har været anvendt af hjulmagere. Egetræet for dets sejhed, fasthed og elasitsitet. Hvorimod birk har været foretrukket til vognstænger. Vedarter i prøverne Der er fundet træ fra to løvtræsarter. Nedenstående er en generel beskrivelse af de træarter, som er repræsenteret. Beskrivelsen tager sit udgangspunkt i O. A. Høegs etnobotaniske hovedværk: Planter og tradisjon. Floraen i levende tale og tradisjon i Norge fra 1974 og O. Risørs Træhåndbogen fra Betula sp., birk Lyskrævende træ, som med tiden bukker under for andre træarter, som vokser frem under dem. Vokser på fugtigere bund, men også den tørre, magre bund. Sår sig let og formerer sig gerne med stubskud. Typiske pionertræer. Væksten er hurtig. Veddet er tæt og hårdt og har en alsidig anvendelse i husholdningen og landbruget. Løv og kviste anvendes til foder. Moderat svind ved tørring. Velegnet til at dreje. Quercus sp., eg Lyskrævende træ. Eg vokser på næsten alle jordbundstyper, og de mindste krav til jordbunden stiller vinteregen. Klarer sig nogenlunde i konkurrencen med andre lyskrævende træarter. Sår sig let. Væksten er hurtig. Veddet er tæt og hårdt og har en alsidig anvendelse i husholdningen og landbruget. Den unge bark er eftertragtet til garvning, og oldenproduktionen er vigtig for svineavlen. Løv og kviste kan anvendes til foder. Veddet svinder og kvælder kun moderat. 2

25 Afslutning På baggrund af formen på det store træstykke, træsorternes egenskaber og den historisk dokumenterede anvendelse af eg og birk indenfor hjulmageri, er det muligt, at stykket har udgjort en del af et hjul. Med forbehold for det store stykkes krumning og reltativt dårlige bevaringsgrad har hjulet haft en estimeret diameter på vel 75 cm. Nagle B kan vel have forbundet det store stykke med et tilsvarende stykke. Nagle A derimod kan repræsentere noget tilsvarende et eger. Litteratur O. A. Høeg Planter og tradisjon. Floraen i levende tale og tradisjon i Norge V. E. Risør Træhåndbogen, København 3

26 Rapporterne fra Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum, fremlægger resultater i forbindelse med specialundersøgelser af arkæologisk genstandsmateriale. Hovedvægten er lagt på undersøgelser med en naturvidenskabelig tilgangsvinkel. Heriblandt kan nævnes arkæobotaniske undersøgelser, vedanatomiske undersøgelser, antropologiske undersøgelser af skeletter samt zooarkæologiske undersøgelser. Der optræder også andre typer dokumentationsfremlæggelser, som f.eks. besigtigelse af marinarkæologiske lokaliteter og metodebeskrivelser af konserveringsteknisk karakter. Alle rapporterne kan downloades fra Moesgaard Museums hjemmeside. Eftertryk med kildeangivelse tilladt.

27 Wentorf, den 14. december 2015 Dendrokronologisk analyse af træstykke, x2898, fra brønd A3995, HEM 4291 Ørskovvej Træstykket af eg, Quercus sp., her forsynet med CATRAS-nummer HEM4291, Indeholder 123 årringe, heraf ingen splint. Prøven kan ikke dateres. Dette bekræftes af Nationalmuseet. Prøven er returneret til Peter H. Mikkelsen, Moesgård. Med venlig hilsen Thomas Seip Bartholin, Am Haidberg 18 D Wentorf bei Hamburg OBS: Tilføjet af LRA d. 15/12, da info er relevant for rapport og tolkning. Fra: Thomas Bartholin <thomas.bartholin@gmx.de> Sendt: 14. december :45 Til: Peter Hambro Mikkelsen Emne: Brøndplanke HEM Kære Peter, da Niels Bonde endelig også fandt ud af, at 595BC helt som 300AD, må vi vist sige, at vi behøver mere materiale. KH Thomas

28 Afdeling for Konservering og Naturvidenskab Moesgaard d. 15/ Osteologisk analyse af brændt skeletmateriale (X450B) fra HEM Moesgård Museum (FHM 4296/1320) Osteologisk analyse Det brændte skeletmateriale består af ca ml svarende til ca. 500 g brændt knogle. Der er adskillige dyreknogler som er analyseret af Jacob Kveiborg. Det øvrige skeletmateriale skønnes til alene at være fra menneske. Knoglernes farve er primært grå og hvid. Brændingstemperaturen har været omkring 800 C med tilstrækkelig ilttilførsel og af betydelig varighed, baseret på skævvridning af knogler, brændingsfrakturer, knoglematerialets modstandsdygtighed og farvevariation. Ligbålet har således været velfungerende og velkonstrueret. Det længste knoglefragment er målt til 8 cm, og knoglernes bevaringstilstand må betegnes som god. Fragmenteringsmønsteret (mindre men velbevarede fragmenter) og kun bevaringsmæssigt slid på brudfladerne vidner om at de brændte knogler er opsamlet direkte fra det afkølede ligbål og lagt i urne/beholder. Her har de ligget godt beskyttet. Anatomisk er flere skeletdele repræsenteret i form af kranie, rørknogler, ledender og hånd. Der er således bevarede rester af det meste af et individ og den ringe knoglemængde kan skyldes bevaringsmæssige forhold. Kønsvurdering er ikke mulig. Aldersbestemmelse er ligeledes vanskelig, men der er tale om et ældre barn over 15 år eller en voksen. Mulige fremtidige analyser Der er god mulighed for kulstof 14-datering af skeletmaterialet, da knoglerne er relativt hårdt brændte og stabile. Da fjeldbenet (pars petrosa) er bevaret, vil strontiumisotopanalyse med henblik på vurdering af hvor individet er opvokset ligeledes være en mulighed. Lise Harvig, ph.d. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab Moesgaard Museum

29 Dato: J.-nr. FHM4296/1320 ref. Mads Bakken Thastrup 14 C rapport Lokalitetsnavn: HEM 4291 Ørskovvej Indsender: Lone Ritchie Andersen Prøvebeskrivelse: X78 X450B X450C X1210 X1255 X1571 X1575 Til datering blev udtaget 1 stk. forkullet kornkerne af ubestemt korn (Cerealia indet.) AMS-prøve: 1 stk. Cerealia indet., ubestemt korn Til datering blev udtaget fragment af underarmsknogle (Radius) fra får/ged (Ovisaries/Capra hircus). AMS-prøve: 1 stk. Ovisaries/Capra hircus, får/ged Til datering blev udtaget 4-5 årringe af cf. Betula fra gren. AMS-prøve: 1 stk. Betula, birk Til datering blev udtaget 3-4 årringe af Alnus fra stamme/gren. AMS-prøve: 1 stk. Alnus, el Til datering blev udtaget 2-3 årringe af Quercus fra stamme/gren. Det er ikke muligt at udtage en anden sort. AMS-prøve: 1 stk. Quercus, eg Til datering blev udtaget 1 stk. forkullet kornkerne af rug (Secale cereale). AMS-prøve: 1 stk. Secale cereale, rug Til datering blev udtaget 1 stk. forkullet kornkerne af byg (Hordeum vulgare sp.) AMS-prøve: 1 stk. Hordeum vulgare sp., byg Side 1 af 4 Afdeling for Konservering og Naturvidenskab Moesgaard Museum tlf.:

30 X1577 X1642a X2462a X2507 X2522 X2539 X2573 X2715 X2731 X2733 X2736 X2754 X2766 Til datering blev udtaget 1 stk. forkullet kornkerne af havre (Aven sp.) AMS-prøve: 1 stk. Avena sp., havre Til datering blev udtaget 1 stk. forkullet kornkerne af byg (Hordeum vulgare sp.) AMS-prøve: 1 stk. Hordeum vulgare sp., byg Til datering blev udtaget 6-7 årringe af Betula fra gren/kvist AMS-prøve: 1 stk. Betula, birk Til datering blev udtaget 1 stk. forkullet kornkerne af byg (Hordeum vulgare sp.) AMS-prøve: 1 stk. Hordeum vulgare sp., byg Til datering blev udtaget A) 1-2 årringe af Quercus fra stamme/gren og B) 2 årringe af Quercus fra stamme/gren A) AMS-prøve: 1 stk. Quercus, eg OG B) AMS-prøve: 1 stk. Quercus, eg Til datering blev udtaget 1 stk. forkullet kornkerne af byg (Hordeum vulgare sp.) AMS-prøve: 1 stk. Hordeum vulgare sp., byg Til datering blev udtaget A) 3-4 årringe af Corylus fra kvist og B) 3-4 årringe af Betula fra kvist. A) AMS-prøve: 1 stk. Corylus, hassel OG B) AMS-prøve: 1 stk. Betula, birk Til datering blev udtaget 1 stk. forkullet kornkerne af rug (Secale cereale). AMS-prøve: 1 stk. Secale cereale, rug Til datering blev udtaget 8-10 årringe af Quercus, fra stamme/gren AMS-prøve: 1 stk. Quercus, eg Til datering blev udtaget 5-6 årringe af Quercus fra stamme/gren. Ikke muligt at udtage en anden sort. AMS-prøve: 1 stk. Quercus, eg Til datering blev udtaget de 5-6 yderste årringe af Corylus fra kvist. AMS-prøve: 1 stk. Corylus, hassel Til datering blev udtaget 2-3 årringe af Corylus fra stamme/gren- AMS-prøve: 1 st. Corylus, hassel Til datering blev udtaget 2-3 årringe af Quercus fra stamme/gren AMS-prøve: 1 stk. Quercus X2774 Til datering blev udtaget 4-5 årringe af Alnus fra gren. AMS-prøve: 1 stk. Alnus, el Afdeling for Konservering og Naturvidenskab Moesgaard Museum tlf.: Side 2 af 4

31 X2793 X2800 X2808 X2811 X2817 Til datering blev udtaget 8-10 årringe af Corylus fra gren/kvist AMS-prøve: 1 stk. Corylus, hassel Til datering blev udtaget 1 stk. forkullet kornkerne af rug (Secale cereale). AMS-prøve: 1 stk. Secale cereale, rug Til datering blev udtaget 4 uidentificerede stykker trækul. Det er ikke muligt at genudtage materiale fra denne prøve. AMS-prøve: 4 stk. trækul Til datering blev udtaget 1 stk. forkullet kornkerne af byg (Hordeum vulgare sp.) AMS-prøve: 1 stk. Hordeum vulgare sp., byg Til datering blev udtaget A) 1 stk. forkullet kornkerne af sandsynlig byg (cf. Hordeum vulgare sp.) og B) en 4-5 årig kvist af Quercus. A) AMS-prøve: 1 stk. cf. Hordeum vulgare sp., sandsynlig byg OG B) AMS-prøve: 1 stk. Quercus, eg X2827 Til datering blev udtaget A) 1 stk. forkullet kornkerne af byg (Hordeum vulgare sp.) og B) 5-6 årringe af Corylus fra gren. A) AMS-prøve: 1 stk. Hordeum vulgare sp., byg OG B) AMS-prøve: 1 stk. Corylus, hassel X2831 Til datering blev udtaget A) 1 stk. forkullet kornkerne af byg (Hordeum vulgare sp.) og B) 3-4 årringe af Corylus fra gren. A) AMS-prøve: 1 stk. Hordeum vulgare sp., byg OG B) AMS-prøve: 1 stk. Corylus, hassel X2834 X2842 X2844 X2846 Til datering blev udtaget 1 stk. forkullet kornkerne af avnklædt byg (Hordeum vulgare var. vulgare) AMS-prøve: 1 stk. Hordeum vulgare var. vulgare, avnklædt byg Til datering blev udtaget 1 stk. forkullet kornkerne af rug (Secale cereale). AMS-prøve: 1 stk., Secale cereale, rug Til datering blev udtaget 5-6 årringe af Quercus fra stamme/gren AMS-prøve: 1 stk. Quercus, eg Til datering blev udtaget de 5-6 yderste årringe af Corylus fra kvist AMS-prøve: 1 stk. Corylus, hassel X2868 Til datering blev udtaget 8-10 årringe af Quercus fra stamme/gren. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab Moesgaard Museum tlf.: Side 3 af 4

32 AMS-prøve: 1 stk. Quercus, eg X2870 Til datering blev udtaget A) 1 stk. forkullet kornkerne af byg (Hordeum vulgare sp.) og B) 2-3 årringe af Betula fra gren A) AMS-prøve: 1 stk. Hordeum vulgare sp., byg OG B) AMS-prøve: 1 stk. Betula, birk X2874 X2891 X2895 X2903 X2913 X2936 X2950 Til datering blev udtaget 2-3 årringe af Quercus fra stamme/gren. Ikke muligt at udtage anden sort. AMS-prøve: 1 stk. Quercus, eg Til datering blev udtaget A) 1 stk. forkullet kornkerne af sandsynlig hvede (cf. Triticum sp.) og 2-3 årringe af Betula fra kvist. A) AMS-prøve: 1 stk. cf. Triticum sp. sandsynlig hvede OG B) AMS-prøve: 1 stk. Betula, birk Prøven bestod af et mindre antal frø. Til datering blev udtaget 6 stk. bleg/fersken pileurt (Persicaria maculosa/lapathifolia). AMS-prøve: 1 stk., Persicaria maculosa/lapathifolia, Bleg/fersken pileurt Prøven består af uforkullet træ (vådprøve) fra en vogndel og træet stammer fra en nagle. Til datering er udtaget 1 stykke træ af Quercus, eg, med 3-4 årringe skåret fra til prøve, ingen bark. Det er ikke muligt at se hvor i stammen stykket kommer fra. OBS! Vær opmærksom på at dateringen kan blive for gammel i forhold til træets fældningstidspunkt. Pga. dårlig bevaringstilstand blev der ikke udtaget træ fra selve vogndelen. AMS-prøve: 1 stk., Quercus, eg. Til datering blev udtaget 1 stk. forkullet kornkerne af byg (Hordeum vulgare sp.) AMS-prøve: 1 stk. Hordeum vulgare sp., byg Prøven bestod af et mindre antal forkullede kornkerner, frø og en smule trækul. Til datering blev udtage 1 stk. kornkerne af rug (Secale cereale). AMS-prøve: 1 stk. Secale cereale, rug Til datering blev udtaget 2-3 årringe af Acer fra kvist AMS-prøve: 1 stk. Acer, løn Mads Bakken Thastrup, cand. mag. / Rie Bloch Holm, BA / Karen Vandkrog Salvig, Cand. phil. / Peter H. Mikkelsen, ph.d. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab Moesgaard Museum tlf.: Side 4 af 4

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43 Afdeling for konservering og Naturvidenskab Dato: J.-nr. FHM 4296/1320 ref. Marianne Høyem Andreasen 14 C rapport Lokalitetsnavn: HEM 4291 Ørskovvej Indsender: Lone Ritchie Andersen Prøvebeskrivelse: X2584 Til datering blev udtaget 2 stk. forkullede kornkerne af rug (Secale cereale) AMS-prøve: 2 stk. Secale cereale, rug Marianne Høyem Andreasen, mag.art. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab Moesgaard Museum Moesgaard Allé 20 tlf.:

44 HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4692/1320) Arkæobotanisk analyse af en yngre bronzealdergrube samt 14 jernudvindingsovne fra romersk jernalder (/ældre germansk jernalder) Marianne Høyem Andreasen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr

45 HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4692/1320) Arkæobotanisk analyse af en yngre bronzealdergrube samt 14 jernudvindingsovne fra yngre romersk jernalder (/ældre germansk jernalder) Marianne Høyem Andreasen, mag.art. Indledning I forbindelse med udgravningerne på lokaliteten Ørskovvej (HEM 4291) 1 i den vestlige del af Snejbjerg vest for Herning afdækkede Museum Midtjylland i perioden 2008 til 2012 store mængder bebyggelsesspor, ovnanlæg samt flere brønde, der dateres fra bronzealder til middelalder med hovedvægt på både ældre og yngre jernalder (figur 1). Fra en stor del af disse anlæg blev der udtaget prøver til forskellige naturvidenskabelige undersøgelser, her i blandt en store mængde jordprøver til makrofossilanalyse, hvoraf nogle skal gennemgås i det følgende (figur 1). Prøvebehandling Hovedparten af jordprøverne til makrofossilanalyse blev indledningsvis floteret af Herning Museum på egen floteringsmaskine, dog blev enkelte af prøverne hovedsageligt fra jernudvindingsovne floteret på Moesgaard Museums floteringsanlæg. Dette skete, da der i forbindelse med floteringen skulle ses efter hele aks og rødder, der skulle reddes, så de ikke gik i stykker i forbindelse med floteringen 2. Floteringsanlægget består af et anlæg, hvor der tilføres vand gennem flere dyser nederst på en skråtstillet sliske, hvor også jordprøven påhældes. 1 HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320). Snejbjerg sogn, Herning kommune, Region Midtjylland. Sted-nr.: UTM: / , zone 32 2 Der blev dog ikke observeret hele aks eller rødder hverken i de fire prøver (x2571-x2574), der blev gennemset under stereolup før floteringen eller de øvrige prøver, der blev floteret på Moesgaard Museum 1

46 Figur 1. Oversigtsplan over HEM 4291, Ørskovvej. Med blå prik er markeret den analyserede grube fra yngre bronzealder, røde prikker er analyserede jernudvindingsovne, sorte og grå prikker er kursorisk gennemsete, men ikke analyserede prøver Efterhånden som vandstanden stiger, frigøres elementer i jordprøven, der er lettere end vandet, såsom forkullede planterester, og disse flyder til sidst ud over den øverste ende af slisken, hvor de opfanges i et stofnet med maskestørrelser på ca. 0,25 mm. Floteringsprøven i stofnettet tørres og er nu klar til gennemsyn, mens den tunge floteringsrest, der ligger tilbage i floteringsmaskinen efter den afsluttede flotering, kan soldes. Efter den afsluttede flotering af prøverne fra Ørskovvej blev disse tørret og sendt til Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum til videre behandling. Det kursoriske gennemsyn Hovedparten af prøverne blev efter modtagelsen på Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum underkastet et kursorisk gennemsyn, hvor floteringsprøverne blev vurderet for deres indhold af forkullede kornkerner/frø og andre elementer. Resultatet af det kursoriske gennemsyn ses i tabel 1. Kun enkelte af prøverne indeholdt så store mængder forkullet materiale, at en egentlig arkæobotanisk analyse kunne anbefales. Det drejede sig om x1571, x1575, x1577 og x2507. De to første stammer fra jernudvindingsovne, mens den sidste er fra en grube, der er 14 C-dateret til yngre bronzealder. Fire prøver (x2571-x2574) blev kursorisk gennemset både før og efter floteringen, og resultatet kan ses i tabel 2. Hverken før eller efter floteringen 2

47 Figur 2. Renset oversigtsplan med jernalderbebyggelsen fra HEM 4291, Ørskovvej. Med blå prik er markeret den analyserede grube fra yngre bronzealder, røde prikker er analyserede jernudvindingsovne, sorte og grå prikker er kursorisk gennemsete, men ikke analyserede prøver blev der fundet makrofossiler i prøverne, ligesom der heller ikke blev observeret forkullede kornaks. Ingen af prøverne blev derfor fundet egnede til en egentlig arkæobotanisk analyse. Endelig blev 11 prøver fra jernudvindingsovne ikke kursorisk gennemset, men blev udtaget til analyse uden en vurdering af deres egnethed. Det drejede sig om x2584, x2709, x2733, x2795, x2800, x2808, x2811, x2834, x2842, x2844 og x2919, der alle er floteret på Moesgaard Museum. Samlet set blev der dermed udvalgt 14 prøver fra jernudvindingsovne samt en prøve fra en yngre bronzealdergrube til den arkæobotaniske analyse. Gruben fra yngre bronzealder x2507 er udtaget i en grube, som ligger udenfor jernalderbebyggelsen (figur 2). Gruben er 14 C-dateret til yngre bronzealder 3. Prøven indeholder stort set lige mange forkullede kornkerner og forkullede ukrudtsfrø (figur 3), dog er kornet en smule dominerende, hvis de forkullede kornfragmenter også indgår i udregningen (tabel 3). 3 AMS-datering: 95% probability: BC (Kalibreret). Dateringen er foretaget af Aarhus AMS Centre, Department of Physics and Astronomy, University of Aarhus 3

48 Figur 3. Forholdet mellem korn og frø i gruben fra yngre bronzealder Figur 4. Forholdet mellem havre, byg og hvede i gruben fra yngre bronzealder Figur 5. Forholdet mellem bygsorterne i gruben fra yngre bronzealder Figur 6. Forholdet mellem hvedesorterne i gruben fra yngre bronzealder Figur 7. Forholdet mellem frø fra gåsefod, bleg/fersken-pileurt og andre ukrudtsarter i gruben fra yngre bronzealder 4

49 Blandt kornet er byg (Hordeum vulgare sp.) den dominerende afgrøde (figur 4), mens hvede (Triticum sp.) udgør 8 %. Havre (Avena sp.) er kun fundet i tre tilfælde, men da der ikke er avner bevaret på havre-kernerne, er det ikke muligt at bestemme, om der er tale om dyrket havre eller ukrudtsarten flyve-havre. Det lave antal peger dog i retning af, at der er tale om flyve-havre. Nøgen byg (Hordeum vulgare var. nudum) ser umiddelbart ud til at være den dominerede bygsort (figur 5), men da hovedparten af bygkernerne ikke kunne identificeres til undersort på grund af for dårlig bevaring, er der en vis risiko for, at avnklædt byg (Hordeum vulgare var. vulgare) oprindeligt kan have udgjort en større andel af byggen, end hvad der umiddelbart kan ses i materialet. Tolkningen af nøgen byg som den dominerende bygsort stemmer dog godt overens med, hvad der ellers kendes af fund fra perioden, idet skiftet fra nøgen byg til avnklædt byg som dominerende tilsyneladende først sker i løbet af jernalderen i Jylland og på Fyn (Jensen & Andreasen 2011). Hveden findes hovedsageligt som emmer/spelt (Triticum dicoccum/spelta) (figur 6), men også brødhvede (Triticum aestivum) er identificeret i prøven. Emmer/spelt har sandsynligvis været en dyrket afgrøde ligesom nøgen byg, mens brødhvede på grund af det ringe antal kerner mere sandsynligt skal ses som et ukrudtsindslag i enten emmer/spelt- eller byg-markerne. Det er dog også muligt, at både avnklædt byg og brødhvede har været dyrket på lokaliteten, men at deres betydning blot ikke har været særlig stor. Avnklædt byg kendes nemlig som selvstændig afgrøde fra den ældre bronzealderplads Hestehaven ved Skanderborg (Jensen 2013), mens brødhvede kendes fra Egehøj på Djursland, der er dateret til ældre bronzealder (Rowley-Conwy 1984). Som nævnt udgør frø en meget stor del af prøven (figur 3, tabel 3), og hovedparten er identificeret som bleg/fersken-pileurt (Persicaria lapathifolia/ maculosa)(80 %), mens gåsefod (Chenopodium sp.) udgør 13 % (figur 7, tabel 3). Alle de identificerede frø i prøven stammer fra planter, der kan betegnes som typisk markukrudt og kan dermed være indhøstet sammen med kornet. Der er flere mulige tolkninger af gruben og dens indhold. Der kan enten være tale om en oplagringsgrube eller en affaldsgrube. Ofte vil en oplagringsgrube kun indeholde én afgrøde og kun ganske få ukrudtsfrø, da oplagret korn som regel kun vil mangle den sidste håndrensning (Hillman 1984). At der er fundet flere forskellige kornsorter, hvoraf minimum to sandsynligvis har været dyrket, kan dog forklares med, at gruben har været genbrugt til flere forskellige afgrøder gennem tiden. Dette forklarer dog ikke den store andel af ukrudtsfrø. Ukrudtsfrøene kan i princippet være en del af et lager af frø, da både gåsefod og bleg/fersken-pileurt er spiselige frø, som det blandt andet kendes fra Grauballemandens maveindhold (Harrild, Robinson & Hudlebusch 2007), og fund af oplagrede frø kendes fra flere andre lokaliteter (for eksempel Andreasen 2015). Alternativt kan de udgøre frø i en oplagret afgrøde, som blot mangler den sidste håndrensning. Dette er meget muligt, da både bleg/fersken-pileurt, snerle-pileurt (Fallopia convolvulus) og til dels gåsefod har så store frø, at de sandsynligvis først vil blive fjernet ved den sidste håndrensning (Hillman 1984). Det skal dog tilføjes, at hvis dette er tilfældet, så er der tale om ekstremt (og måske urealistisk) ukrudtsforurenet korn. Problemet med tolkningen som en oplagringsgrube er, at indholdet i en oplagringsgrube sædvanligvis ikke forkulles. En mulig forklaring på dette problem kan dog være, at gruben er blevet renset med ild enten mellem de forskellige oplagringsfaser eller som en afslutning på grubens brug. Denne rensning kan også forklare forekomsten af trækul i gruben, da det kan stamme fra en foring af gruben, som også er blevet 5

50 brændt i forbindelse med rensningen. Som nævnt, er en anden mulig forklaring, at der er tale om en affaldsgrube, hvori der afspejles flere forskellige handlinger. I dette tilfælde er det mest sandsynligt, at de dyrkede afgrøder er forkullede ved uheld måske i forbindelse med en tørring, mens frøene enten kan være forkullede ligesom kornet eller i forbindelse med en afbrænding som et led i en affaldshåndtering. Efterfølgende er det forkullede affald smidt i gruben i forbindelse med bortskaffelsen af affaldet. Alternativt kan der være tale om affald fra udrømningen af et eller flere ildsteder. I dette tilfælde kan kornet være havnet her ved et uheld for eksempel spild i forbindelse med madlavningen, mens frøene kan stamme fra den sidste håndrensning af afgrøderne, hvilket ifølge etnografiske kilder ofte vil ske i nærheden af ildstedet i forbindelse med madlavningen. Herefter bliver frøene og andet affald kastet i ildstedet som brændsel (Hillman 1984). Den forholdsvis store mængde trækul i prøven stemmer også fint overens med tolkningen af gruben som en affaldsgrube, der er blevet brugt til affaldshåndtering af udrømmede ildsteder. Hvilken af de mulige forklaringer, der er den rigtige, er umuligt at sige, da sammensætningen og fundkonteksten, som nævnt, kan pege i flere forskellige retninger, hvoraf de anførte blot er de umiddelbart mest oplagte. Jernudvindingsovnene fra yngre romersk/ældre germansk jernalder Som nævnt blev der udvalgt 14 prøver fra jernudvindingsovne til egentlige arkæobotaniske analyser. Hovedparten af disse prøver blev udvalgt uden en foregående vurdering af deres indhold og dermed deres potentiale. Dette blev gjort, da alle 14 prøver stammer fra bundlag i slaggegrubeovne, som traditionelt er kendt for at indeholde et rigt arkæobotanisk materiale enten i form af trækul eller andet plantemateriale. Prøverne er hovedsageligt 14 C-daterede 4 til yngre romersk jernalder, men to dateringer strækker sig ind i ældre germansk jernalder. Endelig er der to prøver, der er dateret til ældre romersk jernalder, men da disse dateringer er foretaget på eg, er det sandsynligt, at dateringen er for gammel, da eg potentielt kan have en meget høj egenalder. Desuden ligger de ovne, der er 14 C-daterede til ældre romersk jernalder på linie med en række ovne, der er daterede til yngre romersk jernalder. Alt i alt tyder 14 C-dateringerne dermed på, at jernudvindingsovnene er fra yngre romersk jernalder eventuelt overgangen til ældre germansk jernalder. Tabel 3 viser tydeligt, at der er meget stor forskel på, hvor mange makrofossiler de forskellige prøver fra jernudvindingsovnene indeholdt for eksempel indeholdt x2733 kun en smule trækul, men slet ingen forkullede korn, frø, rodknolde eller stængler, mens x2795 indeholdt over 5000 makrofossiler foruden trækul. Fra flere samtidige lokaliteter, hvor der er analyseret plantemateriale fra jernudvindingsovne, ses ofte, at hovedparten af ovnene tydeligt fordeler sig på forskellige kornsorter, lyng eller trækul (f.eks. Andreasen 2014; Mikkelsen 2003). Denne klare fordeling er i midlertid ikke at genfinde på Ørskov- 4 Dateringerne er foretaget af Aarhus AMS Centre, Department of Physics and Astronomy, University of Aarhus 6

51 vej, hvor der tilsyneladende er stor forskel på, hvad der er blevet brugt som prop i slaggegrubeovnene, og hvor de enkelte ovne tilsyneladende kan have en blanding af flere forskellige typer materiale som prop. Ingen af prøverne fra Ørskovvej er dominerede af lyng (tabel 3), så det ser ikke umiddelbart ud til, at der har været brugt lyng som prop i slaggegrubeovnene her. Dette på trods af, at der har været lyng at finde, da forkullede kviste fra hedelyng (Calluna vulgaris) er identificerede i to af prøverne (tabel 3). Lyngpropper kendes ellers fra andre lokaliteter i Museum Midtjyllands område, idet de er fundet i slaggegrubeovne på lokaliteterne HEM 4849, Pårup Vest (Andreasen 2012) og HEM 4880, Rønkilde (Andreasen 2014), men ifølge de analyserede prøver fra Ørskovvej har lyng ikke været brugt i ovnene på denne lokalitet. I stedet tegner der sig et billede af en temmelig kompleks blanding af materialer, hvor det i høj grad ser ud til, at det lidt lige som på Rønkilde (Andreasen 2014) er blevet brugt forhåndenværende materialer som prop. Ved første øjekast, og hvis der kun ses på fordelingen af kornkerner i prøverne, ser der ud til at være en dominans af rug-ovne (figur 8 og 9), idet fem ovne er dominerede af rug (Secale cereale). Tre af disse skal dog tages med et gran salt, da der er forholdsvis få kornkerner i prøven (x1571, x2584 og x2842) (figur 8 og tabel 3). Til gengæld viser x2584 og x2842 spor efter et velkendt fænomen fra Vestjylland, hvor der ofte er spor efter byg i rugovnene, hvilket er blevet tolket som spor efter et rotationsbrug, hvor byg har været den første afgrøde på en mark, mens rug har fulgt efter, når marken ikke længere indeholdt helt så meget næring (Mikkelsen 2003). Udover rug-ovne findes der tilsyneladende også blandingsovne (figur 8 og 9), hvoraf tre er en blanding af byg (Hordeum vulgare sp.) og i to tilfælde dyrket havre (Avena sativa) og i et tilfælde blot havre (Avena sp.), mens én indeholder byg, rug og havre. Igen er antal kornkerner dog så lille, at tolkningerne bør tages med et gran salt. Det er dog yderst interessant, at der tilsyneladende er blevet brugt dyrket havre som en del af en prop, hvilket er helt ukendt på de vestjyske lokaliteter, Drengsted og Snorup (Mikkelsen 2003). x2709 og x2811 indeholder kun bygkerner, men da begge kun har én kerne, kan der ikke laves nogle konklusioner. Endelig indeholder x2733 og x2808 slet ingen kornkerner Denne opdeling i forskellige kornsorts-ovne lider dog et alvorligt knæk, når der ses på sammensætningen af korn, frø og andet plantemateriale i de enkelte prøver, idet mange af prøver er dominerede af frø eller strå-/stængelfragmenter 5 (figur 10-13). Det er derfor nødvendigt at se på de enkelte prøver for at forsøge at forstå lokalitetens komplekse brug af materiale til slaggegrubeovnenes propper. De enkelte ovnes tolkning x1571 er domineret af fragmenter af strå/stængler, men indeholder også 77 6 kornkerner, hvoraf 76 er identificeret som rug. Denne ovn bør derfor med stor sandsynlighed ses som en klassisk rug-ovn, hvor stråene/stænglerne samt rødder stammer fra det oprykkede rug og markukrudtet, mens de få frø sandsynligvis er fra markukrudtet (tabel 3, figur 8, 10 og 12). x1575 er tydeligt domineret af strå/stængler, idet mere end 85 % af makrofossilerne er fragmenter af strå/stængler. Den sidste del er nogenlunde ligeligt fordelt mellem kornkerner og frø. Kornet er identificeret som byg, 5 En del af disse strå-/stængelfragmenter (samt rødder fra tabel 3) stammer sandsynligvis fra kornstrå, men der er også stængler fra andre planter, for eksempel græs, til stede i prøverne 6 Her og i det følgende medregnes kun de kornkerner, der er blevet identificeret til sort, mens de uidentificerede kornkerner er udeladt 7

52 Figur 8. Forholdet mellem de forskellige kornsorter i de enkelte jernudvindingsovne Figur 9. Fordelingen af de forskellige kornsorter i de enkelte jernudvindingsovne Figur 9 Detalje. Fordelingen af de forskellige kornsorter i de enkelte jernudvindingsovne 8

53 Figur 10. Forholdet mellem frø, rodknolde, frø fra olieplanter og korn i de enkelte jernudvindingsovne Figur 11. Fordelingen af frø, rodknolde, frø fra olieplanter og korn i de enkelte jernudvindingsovne Figur 11 Detalje. Fordelingen af frø, rodknolde, frø fra olieplanter og korn i de enkelte jernudvindingsovne 9

54 Figur 12. Forholdet mellem strå-/stængelfragmenter, frø og korn i de enkelte jernudvindingsovne Figur 13. Fordelingen af strå-/stængelfragmenter, frø og korn i de enkelte jernudvindingsovne Figur 13 Detalje. Fordelingen af strå-/stængelfragmenter, frø og korn i de enkelte jernudvindingsovne 10

55 rug og havre 7, mens frøene er fra typisk markukrudt som spergel (Spergula arvensis) samt græs (Poaceae). Meget interessant og af betydning for tolkningen så er der også identificeret fire rodknolde fra knoldet draphavre (Arrhenatherum elatius var. bulbosum) i prøven 8. Den voldsomme dominans af strå/stængler kunne umiddelbart pege i retning af, at der kunne være tale om tærskeaffald fra to-tre forskellige afgrøder (byg, rug og muligvis havre), hvilket frøene til dels understøtter, da de stammer fra typiske markukrudtsplanter. Også den lave mængde kornkerner ser ud til at pege i denne retning. Mod denne tolkning går dog fundene af draphavre-rodknoldene, da de antyder, at der ikke er tale om indhøstet korn, men derimod korn der er blevet rykket op med rode. I jernalderen formodes det sædvanligvis, at kornet bliver høstet med segl (Henriksen & Robinson 1994), hvilket burde betyde, at rødder og dermed rodknolde blev tilbage på markerne. Hermed bliver tolkningen af proppen i denne ovn særdeles vanskelig. Rødderne og rodknoldene viser sandsynligvis, at kornet og ukrudtsplanterne er blevet rykket op med rode, og sammensætningen af korn og markukrudtsfrø antyder, at dette er sket på en mark, men om der er tale om for eksempel en rugmark med indslag af byg og havre eller en anden kombination, eller om der eventuelt kunne være tale om kanten af to marker er umuligt at sige. Den ringe tilstedeværelse af kornkerner kan skyldes flere handlinger. Enten kan kornaksene være fjernet i forbindelse med oprykningen af planterne, eller der kan være tale om et uheldigt sammenfald i forbindelse med prøvetagningen. Hvis for eksempel de fleste kornkerner har vendt opad i gruben, mens stråene lå i bunden, så vil der højst sandsynligt være en overvægt af strå/stængler i bunden af gruben og dermed i den bevarede del af gruben (tabel 3, figur 8, 10 og 12). Det ser dermed ud til, at proppen var sammensat af oprykket materiale, som stammer fra en dyrket mark, men om det stammer fra en blandingssædsmark, eller om der har været tale om én sort med rester af tidligere afgrøder er umuligt at sige. x1577 er også tydeligt domineret af strå-/stængelfragmenter ligesom x1575. Den resterende del udgøres halvt af kornkerner fra byg og havre, hvoraf nogle kunne identificeres som dyrket havre og halvt af frø hovedsageligt fra græs (Poaceae) og typiske markukrudtsarter som gåsefod (Chenopodium sp.), bleg/fersken-pileurt (Persicaria lapathifolia/maculosa), lancet-vejbred (Plantago lanceolata) 9, rødknæ (Rumex acetosella) og spergel (Spergula arvensis) (tabel 3, figur 8, 10 og 12). I denne prøve findes ingen rodknolde, men den skal alligevel sandsynligvis tolkes på samme måde som x1575, nemlig som oprykkede planter, der enten kan stamme fra en havremark med et indslag af byg, en bygmark med indslag af havre eller måske en blandingssædsmark. Ligesom med x1575 kan det lave antal kornkerner i forhold til antal strå-/stængelfragmenter undre, men igen er der nok enten tale om, at kornaksene kan være fjernet i forbindelse med oprykningen, eller at stråene/ stænglerne er placeret i proppen på en sådan måde, at flere strå/stængler end kornkerner har overlevet formationsprocesserne. x2584 er fuldstændigt domineret af frø særligt i form af rødknæ (Rumex acetosella), mens der kun findes ganske få kornkerner og strå-/stængelfragmenter (tabel 3, figur 8, 10, 12 og 14-15). Den fuldstændige dominans af frø fra rødknæ i prøven er meget usædvanligt for en prøve fra en jernudvin- 7 Da kun kernerne er bevarede, kan det desværre ikke i dette tilfælde afgøres, om der er tale om dyrket havre eller flyve-havre, da dette kun kan ses på avnerne 8 To af knoldene findes dog på samme rod 9 Denne plante forbindes ofte med græsning, men forsøg lavet i Lejre Forsøgscenter af Peter Steen Henriksen viser, at denne plante også trives på eksperimentelle forhistoriske marker (Henriksen 1996) 11

56 Figur 14. Forholdet mellem rødknæ-frø, græsfrø, rug, byg og havre i de enkelte jernudvindingsovne Figur 15. Fordelingen af rødknæ-frø, græsfrø, rug, byg og havre i de enkelte jernudvindingsovne Figur 15 Detalje. Fordelingen af rødknæ-frø, græsfrø, rug, byg og havre i de enkelte jernudvindingsovne 12

57 dingsovn. Rødknæ betragtes sædvanligvis som en typisk markukrudtsplante på magre og kalkfattige eller tørre og humusagtige jorde (se nedenfor), men umiddelbart ser prøvens sammensætning ikke ud til at afspejle planter, der er indsamlet på en dyrket mark, da der kun findes 55 kornkerner i form af hovedsageligt rug og en smule byg. Så skulle den mark da være usædvanlig ukrudtsrig. Et andet sted, rødknæ også trives rigtigt godt, er på brakmarker (Hartvig 2015). Prøvens sammensætning peger dermed i retning af en bevidst indsamling af rødknæ på en brakmark, hvor der er et lille indslag af rug og byg, som kan stamme fra tidligere afgrøder på marken. Rødknæ er derefter anvendt som prop i jernudvindingsovnen, hvilket så vidt vides ikke kendes andre steder fra. Grunden til, at der findes så forholdsvis få strå-/ stængelfragmenter i prøven, kan være, at stængler fra rødknæ brænder lettere væk end frøene, samt at hver plante kan producere omkring 1000 frø. x2709 indeholder kun 10 frø, en rodknold fra knoldet draphavre og en kornkerne(tabel 3, figur 8, 10 og 12), hvilket peger i retning af, at hverken korn/halm eller ukrudtsplanter har udgjort den primære prop i denne ovn. Til gengæld er der omkring 220 ml trækul i prøven (tabel 3), hvilket antyder, at træ kan have været brugt som prop i dette tilfælde. x2733 indeholder hverken korn, frø eller strå/stængler og kun 10 ml trækul (tabel 3), hvilket udelukker en tolkning af, hvad der har været brugt som prop i denne ovn. x2795 er domineret af rugkerner, men indeholder også frø hovedsageligt fra græs og typiske markukrudtsarter som hejre (Bromus sp.) og gåsefod i form af hvidmelet gåsefod (Chenopodium album), bleg/fersken-pileurt og spergel findes også i et forholdsvist stort antal. Til gengæld er der kun ganske få strå-/stængelfragmenter og kviste fra hedelyng (Calluna vulgaris) (tabel 3, figur 8, 10 og 12). Her er langt om længe en prøve, der minder om de klassiske vestjyske ovne i form af en rugovn, hvor rugen er trukket op ude på marken sammen med markukrudtet for dernæst at blive brugt som prop i ovnen. Umiddelbart burde der måske være flere stråfragmenter, da stråene har udgjort den vigtigste del af proppen, men deres lave antal skyldes sandsynligvis diverse formationsprocesser. x2800, x2808 og x2811 minder meget om hinanden, da de alle er dominerede af frø, som hovedsageligt er identificeret som græs. x2800 indeholder dog også en del rugkerner samt en smule strå-/stængelfragmenter, mens x2811 indeholder en bygkerne (tabel 3, figur 8, 10, 12 og 14-15). Disse tre prøvers dominans af græsfrø minder om x2584 s dominans af frø fra rødknæ, og de skal sandsynligvis tolkes på en lignende måde. Prøvernes sammensætning peger i retning af, at materialet til disse tre ovnes prop er indsamlet på en brakmark i et område, der har været domineret af græs, mens rugen og byggen er spor efter tidligere afgrøder. Det lave antal strå-/ stængelfragmenter eller manglen på disse skyldes sandsynligvis igen formationsprocesserne i forbindelse med jernudvindingen. Det er ved hjælp af eksperimenter påvist, at strå og aksdele af korn forsvinder hurtigere i forbindelse med en afbrænding end selve kornkernerne (Boardman & Jones 1990), og det er muligt, at noget lignende gør sig gældende med for eksempel græs og andre ukrudtsplanter. x2834 er domineret af fragmenter af strå/stængler, mens resten er nogenlunde ligeligt fordelt på korn i form af byg og dyrket havre (figur 16) og frø hovedsageligt fra typiske markukrudtsplanter som gåsefod i form af hvidmelet gåsefod, bleg/fersken-pileurt, spergel og en frøkapsel fra kiddike (Raphanuns raphanistrum) (tabel 3, figur 8, 10 og 12). Dermed minder prøven i sin sammensætning meget om x1577, og den skal sandsynligvis tolkes 13

58 Figur 16. Tre kerner af dyrket havre med bevarede avner fra x2834. Den midterste kerne er ca. 7 mm lang på samme måde (se x1577). x2842 indeholder kun 48 makrofossiler eller plantedele. Disse er ligeligt fordelt mellem strå-/stængelfragmenter, korn fortrinsvis rug samt én bygkerne og frø, der er identificeret som græs og typiske markukrudtsplanter i form af hvidmelet gåsefod og bleg/fersken-pileurt (tabel 3, figur 8, 10 og 12). Umiddelbart antyder sammensætningen af makrofossiler, at der har været tale om en klassisk rugovn, hvor rugafgrøden er rykket op på marken sammen med ukrudtsplanter for at blive brugt som prop i ovnen. Det lave antal makrofossiler gør dog tolkningen lidt usikker. x2844 indeholder kun fire frø og 20 ml trækul (tabel 3), hvilket gør tolkningen af denne prøve vanskelig. Det er muligt, at der har været brugt træ som prop, men den ringe mængde trækul gør denne tolkning meget usikker. x2919 indeholder kun 37 makrofossiler eller plantedele. Frø, i form af typiske markukrudtsarter som gåsefod, hejre, bleg/fersken-pileurt og vej-pileurt, forekommer lidt hyppigere end kornkernerne fra havre og byg samt fragmenterne af strå/stængler (tabel 3, figur 8, 10 og 12). På trods af dette bør prøven nok betragtes som en halmovn fremfor en ukrudtsovn, da der trods alt ikke er den store forskel på antal kornkerner og frø. Desuden er frøene som nævnt fra typiske markukrudtsarter, som kan være rykket op på marken sammen med kornet. Ligesom ved x1577 og x2834 består kornet af en blanding af havre 10 og byg, hvilket som nævnt kan skyldes, at den ene afgrøde har afløst den anden, eller at der er tale om en blandingsafgrøde bestående af havre og byg. For at opsummere hvilket materiale der er blevet brugt som prop i ovnene med det forbehold at nogle af ovnene indeholder forholdsvis få makrofossiler så ser det umiddelbart ud til, at der er tre klassiske rugovne (x1571, x2795 og x2842)(figur 17 - lysegrøn), hvoraf to har et lille spor efter byg, 10 Igen er det ikke muligt at afgøre, om der er tale om dyrket havre eller flyve-havre, da kun kernerne er bevaret, men der kan være tale om dyrket havre, da det kendes fra prøver fra andre af Ørskovvejs ovne 14

59 Figur 17. Materialevalg i jernudvindingsovnene. Grøn: Rug-ovn. Lyseblå: Rug-, byg- og havre-ovn. Rød: Byg- og havre-ovn. Gul: Brakmarks-/ukrudtsovn. Brun: Træ-ovn 15

60 hvilket også er meget typisk for de vestjyske ovne. Desuden er der en halmovn med en blanding af rug, byg og havre (x1575)(figur 17 lyseblå), tre halmovne med en blanding af havre og byg (x1577, x2834 og x2919)(figur 17 rød), fire brakmarks-/ukrudtsovne heraf tre med græs og en med rødknæ (x2584, x2800, x2808 og x2811)(figur 17 gul) og en til tre ovne med træ (x2709 samt eventuelt x2733 og x2844)(figur 17 brun). Som det ses på figur 17, er der visse tendenser i fordelingen af de forskellige ovne. De tre ovne, hvor der er blevet brugt græs som prop, findes sammen i udgravningens vestlige del (figur 15 og 17), mens de ovne, hvor der muligvis har været anvendt træ som prop, findes sammen midt på lokaliteten (figur 17). Til gengæld er der tilsyneladende ikke nogen form for systematik i de ovne, hvor der er anvendt halm fra forskellige kornsorter. Disse findes spredt på hele lokaliteten. Det er dog muligt, at der ville dukke et mere klart billede frem, hvis der blev analyseret materiale fra flere ovne. Makrofossilernes sammensætning i prøverne samt fordelingen af ovnene med de forskellige typer botanisk materiale på lokaliteten viser, at det ikke har været ensrettet, hvilket materiale der blev brugt som prop i jernudvindingsovnene. I stedet giver de et billede af, at man har anvendt, hvad der har været tilgængeligt i det givne øjeblik, hvor jernet skulle udvindes. Dette er en tendens, der kendes fra andre lokaliteter på Herning-egnen blandt andet Rønkilde (Andreasen 2014). Dette står i skarp kontrast til ovnene fra de vestjyske lokaliteter Drengsted og Snorup, hvor det altid er korn fra markerne, der er rykket op og anvendt som prop (Mikkelsen 2003). Om forskellen så skyldes, at jernudvindingen har foregået på andre tidspunkter af året på Ørskovvej og Rønkilde end på Drengsted og Snorup, eller der har været forskellige strategier på de forskellige lokaliteter, er ikke umiddelbart muligt at sige. Det skyldes dog sandsynligvis ikke, at der ikke har været samme adgang til de forskellige materialer på de forskellige lokaliteter, da alle må formodes at have haft adgang til korn, ukrudt, træ og måske lyng. Makrofossilerne Der skal lige knyttes nogle enkelte bemærkninger til de fundne kornsorter og enkelte af de øvrige makrofossiler fra prøverne fra jernudvindingsovnene. Som nævnt blev der af dyrkede afgrøder fundet rug, byg og dyrket havre. Byggen kan i en del tilfælde identificeres som avnklædt byg (Hordeum vulgare var. vulgare), mens nøgen byg (Hordeum vulgare var. nudum) kun findes i ganske få eksemplarer. Som nævnt kan havren i enkelte tilfælde identificeres som dyrket havre (Avena sativa), da avnerne er bevarede (figur 16). Det kan desværre ikke afgøres ud fra sammensætningen af frø i rugovnene, om der har været tale om vinterrug. Dertil er der ganske enkelt for få arter til stede i prøverne. Denne kombination af rug, avnklædt byg og dyrket havre er meget almindelig i yngre romersk og ældre germansk jernalder, og passer dermed godt ind i det billede, der allerede kendes fra perioden (Robinson 1994, Robinson et al 2009). Hovedparten af frøene stammer fra typiske markukrudtsarter (se ovenfor), men enkelte arter fortjener en kommentar. Den massive forekomst af 16

61 frø fra rødknæ i x2584 samt forekomsten i en stor del af prøverne af almindelig spergel antyder, at jorden på markerne ikke har været særlig næringsrig og muligvis kalkfattig. Man bør dog være opmærksom på, at dette ikke nødvendigvis er tilfældet på alle dele af markerne, da de økologiske forhold sandsynligvis har varieret meget indenfor en forhistorisk mark (Robinson 2000). I tre af prøverne er der fundet rodknolde fra henholdsvis knoldet draphavre og mulig vorterod (cf. Ranunculus ficaria). Disse rodknolde er spiselige og bliver ofte betragtet som indsamlede arter, hvor de enten kan være brugt som føde eller til rituelle formål (Jensen et al 2010). Dette er dog sandsynligvis ikke tilfældet på denne lokalitet. Rodknoldene stammer nemlig i to tilfælde fra prøver, der er tolket som korn og ukrudt, der er rykket op på marken med rode, hvilket også ses af, at flere af prøverne fra lokaliteten indeholder roddele. Det er dermed sandsynligt, at rodknolde blot tilfældigt er havnet i ovnene sammen med resten af materialet fra markerne. Afslutning Når der ses på kornet i prøverne, er der én af prøverne, der adskiller sig markant fra de øvrige nemlig x2507, som stammer fra en grube fra yngre bronzealder, mens de øvrige prøver stammer fra jernudvindingsovne fra yngre romersk (og ældre germansk jernalder). Det er tydeligt at se, at der i løbet af de godt 700 år sker et skifte i afgrødevalget. I yngre bronzealder har de foretrukne kornsorter på lokaliteten været nøgen byg og emmer/ spelt samt en smule brødhvede, mens disse sorter næsten er forsvundet i jernalderprøverne, hvor der i stedet findes avnklædt byg, rug og dyrket havre. Dette er et skifte, som kendes fra andre dele af landet (Robinson 1994; Jensen & Andreasen 2011). Valget af materiale til jernudvindingsovnenes proppe på denne lokalitet er yderst speciel og interessant. Man har ikke begrænset sig til kun en type materiale som for eksempel halm, som det kendes fra Snorup og Drengsted (Mikkelsen 2003). I stedet har man i høj grad udnyttet de tilgængelige ressourcer, hvilket er noget, der tilsyneladende er kendetegnende for materialevalget i jernudvindingsovnenes proppe på Herning-egnen. Det er yderst interessant i forhold til at få et indblik i forskellige egnes særtræk indenfor jernudvindingsproduktion og materialevalget i forbindelse med denne. Litteratur Andreasen, Marianne Høyem 2012: HEM 4849, Pårup Vest (FHM 4692/1025). Arkæobotanisk analyse af tre jernudvindingsovne fra ældre germansk jernalder. Moesgårds Konserverings- og Naturvidenskabelige afdeling rapport nr. 4:2012 Andreasen, Marianne Høyem 2014: HEM 4880, Rønkilde (FHM 4692/762): Arkæobotanisk analyse af seks jernudvindingsovne fra ca e.kr. Rapport for Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum 3:2015 Andreasen, Marianne Høyem 2015: SBM 1221, Bøgely I, etape I, III og V (FHM 4296/1280). Makrofossilanalyser af en staklade, huse, gruber og ovne fra yngre bronzealder til yngre germansk jernalder. Rapport for Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum 3:

62 Boardman, Sheila & Glynis Jones 1990: Experiments on the Effects of Charring on Cereal Plant Components. Journal of Archaeological Science 1990, vol. 17, s Harild, Jan Andreas, David Earle Robinson & Jesper Hudlebusch 2007: New analyses of Grauballe Man s Gut Contents, s I: Pauline Asingh & Niels Lynnerup (red.): Grauballe Man. An Iron Age Bog Body Revisited. Aarhus University Press Hartvig, Per 2015: Atlas Flora Danica. Bind 2. Gyldendal. København Henriksen, Peter Steen 1996: Oldtidens landbrug forsøg med jernalderens agerbrug, s I: M. Meldgaard & M. Rasmussen (red.): Arkæologiske eksperimenter i Lejre. København Henriksen, Peter Steen & David Robinson 1994: Ældre jernalders agerbrug: arkæobotaniske analyser fra Overbygård, Østerbølle, Fjand og Alrum. NNU Rapport nr. 12, 1994 Hillman, Gordon 1984: Interpretation of archaeological plant remains: The application of ethnographic models from Turkey, s I: W. van Zeist & W.A. Casparie (eds.): Plants and ancient Man. Rotterdam Jensen, Peter Mose 2013: Makrofossilanalyse fra SBM 1271, Hestehaven (FHM 4296/1059). Arkæobotanisk analyse af to neolitiske huse fra Skanderborg. Moesgårds Konserverings- og Naturvidenskabelige afdeling rapport nr. 5:2013 Jensen, Peter Mose, Marianne Høyem Andreasen, & Peter Hambro Mikkelsen 2010: Bulbous oat grass a magic plant in prehistoric Jutland and Funen, s I: C. Bakels, K. Fennema, W.A. Out & C. Vermeeren: Van Planten en Slakken Of Plants and Snails. A Collection of Papers presented to Wim Kuijper in Gratitude for Forty Years of Teaching and Identifying. Sidestone Press Jensen, Peter Mose & Marianne Høyem Andreasen 2011: Det levede man af (Afsnit om agerbruget), s I: Mikael H. Nielsen (red.), Michael B. Lundø & Karen G. Therkelsen: Fyn i Fortiden Det levede liv 500 f.kr 150 e. Kr. Forlaget Odense Bys Museer Mikkelsen, Peter Hambro 2003: Agerbruget. I: Peter Hambro Mikkelsen & Lars Chr. Nørbach: Drengsted. Bebyggelse, jernproduktion og agerbrug i yngre romersk og ældre germansk jernalder. Agerbruget. Højbjerg Robinson, David Earle 1994: Crop plants in Danish prehistory / Dyrkede planter fra Danmarks forhistorie. Arkæologiske udgravninger i Danmark 1993, s Robinson, David Earle 2000: Det slesvigske agerbrug i yngre stenalder og bronzealder, s I: Per Ethelberg, Erik Jørgensen & David Earle Robinson: Det sønderjyske Landbrugs Historie Sten- og Bronzealder. Haderslev Museum Rowley-Conwy, Peter 1984: The Egehøj Cereals. Bread wheat (Triticum aestivum S.L.) in the Danish Early Bronze Age. Journal of Danish Archaeology 3, s

63 Planterne De dyrkede og indsamlede arter Arrhenátherum elátius L. Draphavre cm høj. Blomstrer juni juli. Spiselige rodknolde. Findes på strandvolde strandkrat, enge, vejkanter og jernbaneskrænter. Den knoldede variant var. bulbosum Knoldet draphavre har spiselige rodknolde og vokser på marker (Hansen 1993) Avena sativa L. Almindelig Havre cm høj. Optræder ofte sammen med flyvehavre. (Hansen 1993) Camelina sativa (L.) Crantz. Sæd-Dodder. Omkring frø pr. plante. Blomstrer juni-juli, frøene modnes august sammen med hørplanten. Er tæt forbundet med Hørdyrkning, og frøene er olieholdige. (Frederiksen et al. 1950) Hordeum vulgare L. Seksradet byg (nøgen + avnklædt) cm høj. Højden kan have ændret sig på grund af avling (Mossberg & Stenberg 2005) Linum usitatissimum L. Almindelig Hør. Højde cm. (Hansen 1993) Ranunculus ficaria, Almindelig vorterod cm høj, kølleformede ammerødder, opstigende stængel, ofte rodslående, jordplante med rodknold, blomstrer i april-maj (Hansen 1993) Secale cereale L. Almindelig Rug. Højde cm. Højden har ændret sig på grund af avling, se f.eks. Tvengsberg 1995 (Hansen 1993) Triticum aestivum L. Brødhvede, Triticum dicoccum L. Emmer, Triticum spelta L. Spelt. Højde cm. (Hansen 1993) Identificerede planter Calluna vulgaris (L.) Hull. Hedelyng cm, blomstrer august-september. Flerårig. Heder, klitheder, hedemoser, tørre dele af højmoser (Hansen 1993) Chenopodium album L. Hvidmelet Gåsefod cm høj (30-70 cm), gennemsnitlig omkring frø pr. plante, dog frodige eksemplarer helt op til frø. Blomstrer og frømodning juni-oktober. Udpræget sommerannuel, meget skadelig ukrudt i vårsædsmarker. Især på velgødet jord, omkring bebyggelse, agerjord og ruderater (Frederiksen et al. 1950; Hansen 1993; Jessen & Lind 1922; Melander 1998) Fallopia convolvulus L. Snerle-pileurt cm lange stængler, som enten er nedliggende eller slynger sig op om stængler, strå og blade fra andre planter, omkring frø pr. plante. Blomstrer og frømodning juli-september. Udpræget sommerannuel, modnes sammen med korn og hør. Knyttet til kornmarkerne og forekommer almindeligt i vårsæd hvor den er mest generende samt i hør, kan fremme lejesæd i kornet. Agerjord, ved bebyggelse. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950) Plantago lanceolata L. Lancetvejbred cm (10-30 cm) langt blomsterskaft, omkring frø pr. plante, dog på en stor plante. Blomstrer maj-juni, frømodning august-oktober. Flerårig. Overdrev, skrænter, marker, vedvarende græsmarker og ruderater. (Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993) Polygonum aviculare L. Vej-pileurt cm (10-60 cm) lavtvoksende med lange stængler, omkring frø pr. plante. Blomstrer og frømodning juli-oktober. Typisk sommerannuel. Fortrinsvis lerede jorder, hyppigst i åbne vintersædmarker og hørmarker, sjældnere i vårsæd. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922) Ranunculus flammula L. Kær-ranunkel cm høj, blomstrer juni-august. Fugtige enge samt i og ved vandhuller. (Hansen 1993) Raphanus raphanistrum L. Kiddike cm (30-80 cm) høj, omkring 19

64 100 frø pr. plante. Blomstrer og frømodning juni-august. Typisk sommerannuel plante med frøformering. Spredes ofte med staldgødning. Forekommer fortrinsvis på tørre, sandede og kalktrængende marker. Optræder i alle forårssåede afgrøder og er et stort problem for framavlen af vårsæd. Agerjord. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993) Rumex acetosella L. Rødknæ cm høj, omkring frø pr. plante. Flerårig. Udpræget vegetativ formering. Optræder som ukrudt i alle afgrøder på magre kalkfattige sandjorder og tørre humusagtige jorder. Grå klit, strandoverdrev, sandede overdrev og vedvarende græsmarker, vejkanter, skovrydninger, agerjord. (Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922) Spergula arvensis L. Alm. Spergel cm (10-30 cm) høj. Omkring frø pr. plante. Blomstrer og frømodner juni-september. Frøene spirer både forår og efterår, men de efterårsspirende fryser som regel bort om vinteren og kan kun overleve meget milde vintre. Kan optræde uhyre talrigt i vårsædsmarker, især på lette kalktrængende jorder. Værdsat i stubmark som foder til fårene. Nærringsfattig bund, agerjord, vejkanter, ruderater, grusgrave, dyrket på hede-egnene (Brøndegaard 1979; Frederiksen et al. 1950; Hansen 1993; Jessen & Lind 1922) Svært adskillelige planter Persicaria maculosa L. Ferskenbladet Pileurt cm høj. Omkring frø pr. plante. Blomstrer og frømodner juli-september. Rent sommerannuel (kan også forekomme i vintersæd, Melander 1998). Forholder sig som Persicaria lapathifolium. Agerjord, ofte vandlidende, ruderater (Frederiksen et al. 1950; Hansen 1993; Jessen & Lind 1922) og Persicaria lapathifolia L. Blegbladet Pileurt cm (25-80 cm) høj. Omkring frø pr. plante. Blomstrer og modner frø i juli-september. Udpræget sommerannuel plante. Kan være meget skadelig i vårsæden, især i lave noget vandlidende marker, hvor den kan forekomme meget talrigt, kan også forekomme i vintersæden (Frederiksen et al. 1950; Hansen 1993; Melander 1998) Planter identificeret til slægt eller familie Apiaceae Skærmplantefamilien Asteraceae Kurvblomstfamilien Avena sp. Havre Brassecaceae Korsblomstfamilien Bromus sp. Hejre Carex sp. Star sp. Caryopfyllaceae. Nellikefamilien Cerealia Korn Chenopodium sp. Gåsefod Fabaceae Ærteblomstfamilien. Galeopsis sp. Hanekro sp. Poaceae Græsfamilien Polygonaceae Pileurtfamilien Ranunculus sp. Ranunkel sp. Rumex sp. Syre Trifolium sp. Kløver 20

65 Litteraturliste Frederiksen, H. & P. Grøntved, H.I. Petersen 1950: Ukrudt og ukrudtsbekæmpelse. Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. København Hansen, K. 1993: Dansk feltflora. 1. udgave, 6. oplag. København Jessen, K. & J. Lind 1922: Det Danske Markukrudts Historie. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, naturvidensk. og mathem. Afd., 8 Række, VIII. København Melander, B. 1998: Beskrivelse af ukrudtsplanterne. I: Ukrudtsbekæmpelse i landbruget. Forskningscenter Flakkebjerg. Afdeling for Plantebeskyttelse. 3. udgave, pp Mossberg, B.L. Stenberg & S. Ericsson 2005: Den Store Nordiske Flora. G.E.C. Gads Forlag. København Tvengsberg, P.M. 1995: Rye and swidden cultivation tillage without tools. Tools & Tillage. Vol. VII: 4. s

66 EGNET TIL X-NR. ANALYSE? KORN FRØ TRÆKUL ØVRIGE BEMÆRKNINGER 75 Nej 0 0 xx 78 Nej 1 0 xxx Ubestemt korn 121 Nej Nej 0 0 x Keramikskår 125 Nej Nej 1 0 xxx Byg 368 Nej 0 0 xxxx 369 Nej 0 0 xxx 370 Nej 1 0 xxx Byg 392 Nej 0 0 xxxx 415 Nej 0 0 x 450c Nej 0 0 xxxxx 535 Nej 0 0 xxxx 651b Nej 0 0 x 807 Nej 0 0 xxxx 1209 Nej 0 0 x 1210 Nej 0 0 xxx 1255 Nej 0 0 xxx 1258 Nej 0 0 xx 1260 Nej 0 0 xx 1263 Nej 0 0 xxx 1268b Nej 0 0 x 1490 Nej 0 0 xxxx 1496 Nej 1 cf.f. 0 xxxxx 1497 Nej 0 0 xxxx 1556 Nej 0 0 xxxxx 1571 Ja xx Rug, bleg/fersken-pileurt, stængler/strå 1575 Evt xx Cf. rug, havre, byg, strå/stængler 1577 Ja xxxx Havre, byg, græs, stængler/strå 1606 Nej 0 0 xxx 1607b Nej 0 0 xx Knoglefragment 1608 Nej 0 0 xxx 1621 Nej 0 0 xx 1622b Nej 0 0 x 1627 Nej 0 0 xx 1631 Nej 0 0 xx 1640 Nej 0 0 xxxxx 1641a Nej 0 0 xxxx 1642a Nej 10 1 xx Byg, rug, havre, græs 1646 Nej stk. træ, muligvis uforkullet 1699 Nej 0 0 xx 1701 Nej 0 0 xx 1702b Nej 0 0 x 1703 Nej 0 0 xxxx 1706 Nej 0 0 x Tabel 1 fortsættes. Den kursoriske gennemgang af floteringsprøverne fra HEM 4291, Ørskovvej. x markerer en subjektiv bedømmelse af mængden af trækul, hvor x er mindst, og xxxxx er størst 22

67 EGNET TIL X-NR. ANALYSE? KORN FRØ TRÆKUL ØVRIGE BEMÆRKNINGER 1712 Nej 0 0 xxx 1753 Nej 0 0 x Keramikskår 1780 Nej 0 0 xx 1782 Nej 0 0 xx Flere store stk. trækul 1795 Nej 0 0 xx Flere store stk. trækul 1797b Nej 0 15 xx Hvidmelet gåsefod, bleg/fersken-pileurt 1800 Nej 2 0 xxxx Ubestemt korn 1810 Nej 0 0 xxx 1926b Nej 0 0 x 1961a Nej 0 0 x 1962a Nej 0 0 xx 2055 Nej 0 0 xx 2056 Nej 0 0 xxxx 2062 Nej 0 0 xx 2116 Nej 0 0 x 2117 Nej 0 0 x 2273 Nej 0 0 xx 2276 Nej 0 0 x 2279 Nej 0 0 xx 2283 Nej 0 0 xxxxx 2304 Nej c Nej 1 1 xxxx Ubestemt korn, græs 2341 Nej 0 0 xxxxx 2343 Nej 0 0 x 2344 Nej 0 0 x 2352 Nej 0 0 x 2353 Nej 0 0 xx 2453a Nej 0 0 x 2456a Nej 0 0 xx 2457 Nej 0 0 xx 2459b Nej 0 0 x 2461a Nej 0 1 xx Bleg/fersken-pileurt 2462a Nej 0 0 xxxx 2507 Ja ml ca. 5 xxxxx Bleg/fersken-pileurt, avnklædt byg Nej 0 0 xx 2516 Nej 0 0 xxxxx 2517 Nej 2+2F 0 x Byg 2519 Nej 0 0 xxx 2523 Nej 1 0 x Korn (ubestemt) 2539 Nej 1 0 xx Byg 2540 Nej 0 0 xx 2541 Nej 1 0 x Byg 2546 Nej 0 1 xxxxx Bleg/fersken-pileurt 2549 Nej 4 3 xxxx Knold fra draphavre, byg, bleg/fersken-pileurt Tabel 1 fortsættes. Den kursoriske gennemgang af floteringsprøverne fra HEM 4291, Ørskovvej. x markerer en subjektiv bedømmelse af mængden af trækul, hvor x er mindst, og xxxxx er størst 23

68 EGNET TIL X-NR. ANALYSE? KORN FRØ TRÆKUL ØVRIGE BEMÆRKNINGER 2568 Nej <20 0 xxxx Byg, rug? 2579 Nej 0 0 x 2581 Nej 2 0 x 2582 Nej 0 0 xx Et stk. trækul Nej 1 0 xxx Korn (ubestemt) 2604 Nej 0 0 xx Prøven indeholdt en lille fundpose med trækulsstøv 2715 Nej <15 0 xxxx Byg, rug 2717 Nej 2 2 x Byg, havre/hejre, bleg/fersken pileurt 2722 Nej 0 ca. 6 xxxx Bleg/fersken-pileurt, hvidmelet gåsefod 2725 Nej 0 1 xxxx Bleg/fersken-pileurt 2731 Nej <20 2 xxxxx Rug, bleg/fersken-pileurt, hvidmelet gåsefod 2736 Nej 0 0 xxxxx 2742 Nej 0 0 xxx 2748 Nej 0 0 xx 2753 Nej 0 0 x 2754 Nej 2 cf. 0 x 2766 Nej 0 0 xxx 2772 Nej 0 0 xxx 2774 Nej 0 0 xx 2782 Nej 0 0 xx 2789 Nej 0 0 xx 2790 Nej 0 0 xxxx 2791 Nej 0 0 xxx 2793 Nej 0 0 xxxx 2796 Nej 0 0 xxx 2806 Nej 0 0 xxx 2817 Nej 1 2 xxxx Korn cf. byg, bleg/fersken-pileurt 2820 Nej 0 0 x 2825 Nej 1 0 xxxxx Korn (ubestemt) 2827 Nej <10 0 xxxxx Lyngstængler, byg 2831 Nej 1 0 xxxxx Byg 2835b Nej 0 0 xxx 2838 Nej 0 0 xx 2839 Nej 0 0 x 2846 Nej 0 0 xxx 2848 Nej 0 0 x 2860 Nej 0 0 x 2868 Nej 0 0 xx 2870 Nej 3 10 xxxx Byg, bleg/fersken-pileurt 2873 Nej 0 0 x 2883 Nej 0 0 x 2886 Nej 0 0 xx 2887 Nej 0 0 xx 2891 Nej <10 0 xxxxx cf. hvede, cf. byg 2913 Nej 2 7 x Ubestemt korn, bleg/fersken-pileurt 2918a Nej 0 0 x Forslagget materiale 1 stort stk. trækul Tabel 1 fortsættes. Den kursoriske gennemgang af floteringsprøverne fra HEM 4291, Ørskovvej. x markerer en subjektiv bedømmelse af mængden af trækul, hvor x er mindst, og xxxxx er størst 24

69 EGNET TIL X-NR. ANALYSE? KORN FRØ TRÆKUL ØVRIGE BEMÆRKNINGER 2932 Nej 0 0 xxxx 2935 Nej <10 0 xx Dårligt bevarede korn, muligvis havre 2936 Evt. < xx Hårdt brændt prøve, rug, draphavre, bleg/ fersken-pileurt 2938 Nej 0 0 xxx 2944 Nej 0 0 xxx 2950 Nej 0 0 xx 2951 Nej 0 0 x 2952 Nej 0 0 xx 2954 Nej 0 0 x Tabel 1 fortsat. Den kursoriske gennemgang af floteringsprøverne fra HEM 4291, Ørskovvej. x markerer en subjektiv bedømmelse af mængden af trækul, hvor x er mindst, og xxxxx er størst Ufloterede prøver EGNET TIL x-nr ANALYSE? Korn Frø Trækul Kommentarer 2571 xx Prøven blev gennemset for hele aks. Der kunne identificeres trækul xx Prøven blev gennemset for hele aks. Der kunne identificeres trækul xx Prøven blev gennemset for hele aks. Der kunne identificeres trækul xx Prøven blev gennemset for hele aks. Der kunne identificeres trækul. Efter flotering EGNET TIL 3/ x-nr ANALYSE? Korn Frø Trækul Kommentarer 2571 Nej 0 0 xxxx Èn skålfuld er gennemset Nej 0 0 xxx Èn skålfuld er gennemset Nej 0 0 xxxxx Èn skålfuld er gennemset Nej 0 0 xxxxx Èn skålfuld er gennemset. Tabel 2. Den kursoriske gennemgang af floteringsprøverne x2571-x2574 før og efter floteringen. x markerer en subjektiv bedømmelse af mængden af trækul, hvor x er mindst, og xxxxx er størst 25

70 x-nr x1571 x1575 x2507 x2584 x2709 x2733 x2795 x2800 x2808 x2811 x2834 x2842 x2844 x2919 x-nr A-nr x1569 x1572 A3737 A3993 A3610 A6602 A14854 A6633 A-nr Oprindeligt antal liter??????????????? Oprindeligt antal liter Prøvestørrelse ml , Prøvestørrelse ml Cerealia indet (7) 4 Korn Kornfragment ml (20 ml)** Cerealia indet fragment (1093) Cerealia indet avne Korn avne Avena sativa 2 2 Dyrket havre Avena sativa avnbase 4 4 Dyrket havre avnbase Avena sp Havre Hordeum vulgare var. nudum Nøgen byg Hordeum vulgare var. vulgare (4) 19 Avnklædt byg Byg Hordeum vulgare sp (1613) Secale cereale (970)* Rug 2/3 2/4 5/5 24/24 (3/3) 7/9 2/2 1/1 Rug/Byg aksled (antal/antal led) Secale cereale/hordeum vulgare sp. Aksled (antal/antal led) Triticum aestivum 12 Brødhvede Triticum dicoccum/spelta Emmer/spelt Triticum sp. 55 Hvede Camelina sativa 3 Sæddodder cf. Linum usitatissimum 1 Mulig almindelig hør Linum sp. 9 (2) Hør 4* 4 Knoldet draphavre (rodknolde) Arrhenatherum elatius var. bulbosum (rodknolde) cf. Ranunculus ficaria (rodknold) 1 Mulig vorterod (rodknold) Tabel 3 fortsættes. Arkæobotanisk analyse af udvalgte floteringsprøver HEM 4291, Ørskovvej. x markerer en subjektiv bedømmelse af mængden af trækul, hvor x er mindst, og xxxxx er størst, mens tal i parentes angiver det faktiske antal korn/frø m.m. i prøven, mens tallet udenfor parentes er det udregnede antal korn/frø i prøven 26

71 x-nr x1571 x1575 x2507 x2584 x2709 x2733 x2795 x2800 x2808 x2811 x2834 x2842 x2844 x2919 x-nr A-nr x1569 x1572 A3737 A3993 A3610 A6602 A14854 A6633 A-nr Apiaceae 8 (1) Skærmplante-familie Asteraceae 64 (8) 1 Kurvblomst-familie Brassicaceae 2 Korsblomst-familie Bromus sp. 48 (12) 22 2 Hejre cf. Carex sp. 1 Mulig star Caryophyllaceae 8 (2) 1 1 Nellike-familie Chenopodium album 16 (4) Hvidmelet Gåsefod Chenopodium sp (98) 10 (3) (27) 6 10 Gåsefod Fabaceae 8 (2) Ærteblomst-familie Fallopia convolvulus 2 Snerle-pileurt Galeopsis sp. 3 7 Hanekro Persicaria maculosa (3-sidet) 1 Fersken-pileurt Persicaria lapathifolia/maculosa (322) 6 8 (2) Bleg/ Fersken-pileurt Plantago lanceolata 6 Lancet-vejbred Poaceae (14) 792 (103) Græs-familie Polygonum aviculare 1 1 Vej-pileurt Polygonaceae 1 1 Pileurt-familie Ranunculus flammula 3 Kær-ranunkel Ranunculus sp. 1 1 Ranunkel Raphanus raphanistrum (frøkapsel) 1 Kiddike (frøkapsel) Rumex acetosella (634) 2 Rødknæ Rumex sp. 4 Syre Spergula arvensis (5) 8 (1) 8 (1) 3 2 Almindelig spergel Trifolium sp. 119 (21) Kløver Indet (38) 316 (113)* (32) Ubestemmelig Tabel 3 fortsættes. Arkæobotanisk analyse af udvalgte floteringsprøver HEM 4291, Ørskovvej. x markerer en subjektiv bedømmelse af mængden af trækul, hvor x er mindst, og xxxxx er størst, mens tal i parentes angiver det faktiske antal korn/frø m.m. i prøven, mens tallet udenfor parentes er det udregnede antal korn/frø i prøven 27

72 x-nr x1571 x1575 x2507 x2584 x2709 x2733 x2795 x2800 x2808 x2811 x2834 x2842 x2844 x2919 x-nr A-nr x1569 x1572 A3737 A3993 A3610 A6602 A14854 A6633 A-nr Cerealia/Poaceae knæ 52 Korn/Græs knæ Cerealia/Poaceae rødder Korn/Græs rødder Cerealia/Poaceae strå/stængler (8) Korn/Græs strå/stængler Calluna vulgaris kviste 6 12 (3) Hedelyng kviste Metalslagge 10 Metalslagge Sandslagge 25 (4) Sandslagge Trækul xx xx xxxx xxx xx xxxx xxx xxx xxx x xxx xx xx xxx xx Trækul Bemærkninger *22 % af det samlede antal rugkerner er små. **Hovedsageligt kornfragmenter Ingen forkullede korn eller frø fundet Indeholder en del forslagret materiale Frøene er forholdsvis små og dårligt bevarede. *Mange små runde uidentificerbare frø Kornet er generelt deformt og svært at identificere. Enkelte bygkerner har stadig avner. 14C-dateret til yngre bronzealder Bemærkninger * To rodknolde findes på samme rod Tabel 3 fortsat. Arkæobotanisk analyse af udvalgte floteringsprøver HEM 4291, Ørskovvej. x markerer en subjektiv bedømmelse af mængden af trækul, hvor x er mindst, og xxxxx er størst, mens tal i parentes angiver det faktiske antal korn/frø m.m. i prøven, mens tallet udenfor parentes er det udregnede antal korn/frø i prøven 28

73 Rapporterne fra Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum, fremlægger resultater i forbindelse med specialundersøgelser af arkæologisk genstandsmateriale. Hovedvægten er lagt på undersøgelser med en naturvidenskabelig tilgangsvinkel. Heriblandt kan nævnes arkæobotaniske undersøgelser, vedanatomiske undersøgelser, antropologiske undersøgelser af skeletter samt zooarkæologiske undersøgelser. Der optræder også andre typer dokumentationsfremlæggelser, som f.eks. besigtigelse af marinarkæologiske lokaliteter og metodebeskrivelser af konserveringsteknisk karakter. Alle rapporterne kan downloades fra Moesgaard Museums hjemmeside. Eftertryk med kildeangivelse tilladt.

74

75

76

HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320)

HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) Vedanatomisk bestemmelse af mulig hjuldel og nagle Jannie Holm Larsen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 5 2015 HEM 4291, Ørskovvej (FHM

Læs mere

Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320)

Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) Dato: 09.07.2015 Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) I forbindelse med udgravningerne på lokaliteten Ørskovvej (HEM 4291) vest for Herning by, afdækkede Herning Museum

Læs mere

KØM 2596, Banedanmark omr. 24 (FHM 4296/1932)

KØM 2596, Banedanmark omr. 24 (FHM 4296/1932) KØM 2596, Banedanmark omr. 24 (FHM 4296/1932) Vedanatomisk analyse af træ fra palisade/hegnsforløb fra neolitikum Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 18 2016

Læs mere

TAK 1550, Rummelager (FHM 4296/1355)

TAK 1550, Rummelager (FHM 4296/1355) TAK 1550, Rummelager (FHM 4296/1355) Vedanatomisk analyse af træ fra en keramikovn fra yngre jernalder Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 11 2016 TAK 1550,

Læs mere

MOE 00373, Krogen (FHM 4296/2136)

MOE 00373, Krogen (FHM 4296/2136) MOE 00373, Krogen (FHM 4296/2136) Vedanatomisk analyse af træ fra otte kogestensgruber fra ældre bronzealder Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 20 2016 MOE

Læs mere

OBM 7730, Tokkendrup (FHM 4296/188)

OBM 7730, Tokkendrup (FHM 4296/188) OBM 7730, Tokkendrup (FHM 4296/188) Vedanatomisk analyse af en offergrube og fem kogestensgruber Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 8 2015 OBM 7730, Tokkendrup

Læs mere

FHM 5452, Bendixminde, delområde 4 (FHM 4296/2361)

FHM 5452, Bendixminde, delområde 4 (FHM 4296/2361) FHM 5452, Bendixminde, delområde 4 (FHM 4296/2361) Arkæobotanisk analyse af et jernudvindingsanlæg fra yngre romersk jernalder Mads Bakken Thastrup, cand.mag. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab,

Læs mere

VKH 7403, Bredstrupvej - etape I (FHM 4296/1707)

VKH 7403, Bredstrupvej - etape I (FHM 4296/1707) VKH 7403, Bredstrupvej - etape I (FHM 4296/1707) Vedanatomisk analyse af forkullet lag i en ældre bronzealdergravhøj Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 21

Læs mere

Arkæobotanisk analyse af prøve fra Tyrsbjergvej (OBM 2830, FHM 4296/567), fra ældre germansk jernalder

Arkæobotanisk analyse af prøve fra Tyrsbjergvej (OBM 2830, FHM 4296/567), fra ældre germansk jernalder Rapport fra Moesgårds konserverings og naturvidenskabelig afdeling Moesgård d. 25/8 2011 Arkæobotanisk analyse af prøve fra Tyrsbjergvej (OBM 2830, FHM 4296/567), fra ældre germansk jernalder Indledning

Læs mere

SMS 654, Hellegård. Moesgård Museum. Arkæobotanisk gennemgang af materiale fra brandgrave, dateret til omkring 500 f.kr. Peter Hambro Mikkelsen

SMS 654, Hellegård. Moesgård Museum. Arkæobotanisk gennemgang af materiale fra brandgrave, dateret til omkring 500 f.kr. Peter Hambro Mikkelsen SMS 654, Hellegård KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk gennemgang af materiale fra brandgrave, dateret til omkring 500 f.kr. Peter Hambro Mikkelsen KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK

Læs mere

MLF 01848, Nygårdsvej 3 (FHM 4296/2389)

MLF 01848, Nygårdsvej 3 (FHM 4296/2389) MLF 01848, Nygårdsvej 3 (FHM 4296/2389) Kursorisk analyse af trækul fra et stolpehul og gruber fra et neolitisk palisadeanlæg Welmoed Out, ph.d. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum

Læs mere

HEM 5339, Grønbæksminde IV (FHM 4296/1697)

HEM 5339, Grønbæksminde IV (FHM 4296/1697) HEM 5339, Grønbæksminde IV (FHM 4296/1697) Vedanalyse af trækul fra en gravhøj dateret til neolitikum og ældre romersk jernalder Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 11, 2018

Læs mere

HEM 5500, Borup VI (FHM 4296/2374)

HEM 5500, Borup VI (FHM 4296/2374) HEM 5500, Borup VI (FHM 4296/2374) Analyse af trækul fra en grube fundet i nærheden af et middelalderlanghus. Welmoed Out, ph.d. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 25 2017

Læs mere

Brovej I, SMS 1020A.

Brovej I, SMS 1020A. Nationalmuseet, Danmarks Oldtid/Naturvidenskab Brovej I, SMS 1020A. Gennemsyn af makrofossilprøver Peter Steen Henriksen NNU Rapport nr. 6 * 2009 NNU-rapport nr. 6 (2009), Brovej I, SMS 1020A, NNU-nr.

Læs mere

VKH 7403/1, Brendstrupvej (FHM 4296/1707)

VKH 7403/1, Brendstrupvej (FHM 4296/1707) VKH 7403/1, Brendstrupvej (FHM 4296/1707) Arkæobotanisk analyse af prøve fra forkullet lag i en høj fra tragtbægerkultur MN A Mads Bakken Thastrup & Marianne Høyem Andreasen Afdeling for Konservering og

Læs mere

DKM , Barslev (FHM 4296/2308)

DKM , Barslev (FHM 4296/2308) DKM 20.775, Barslev (FHM 4296/2308) Arkæobotanisk analyse af en prøve fra et stolpehul fra tidlig middelalder Mads Bakken Thastrup, cand.mag. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum

Læs mere

ASR 1710, Østertoften

ASR 1710, Østertoften ASR 1710, Østertoften KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk undersøgelse af ASR 1710, Østertoften Peter Hambro Mikkelsen & Peter Mose Jensen KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK

Læs mere

SIM 5149, Gødvad Bygade III (FHM 4296/2863)

SIM 5149, Gødvad Bygade III (FHM 4296/2863) SIM 5149, Gødvad Bygade III (FHM 4296/2863) Analyse af trækul fra middelalderlig slaggedynge Jannie Koster Larsen, cand.mag. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 12, 2019 1

Læs mere

VKH 4738, Prinsessens Kvarter Nord (FHM 4296/1993)

VKH 4738, Prinsessens Kvarter Nord (FHM 4296/1993) VKH 4738, Prinsessens Kvarter Nord (FHM 4296/1993) Makrofossilanalyse fra den østlige del af et førromersk hus Mads Bakken Thastrup Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 4 2017

Læs mere

KHM 1400, Fuglsøgård Mose

KHM 1400, Fuglsøgård Mose KHM 1400, Fuglsøgård Mose KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Vedbestemmelse af træ fra KHM 1400 (FHM 4296/85) Peter Hambro Mikkelsen KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr.

Læs mere

HEM 4880, Rønkilde (FHM 4692/762)

HEM 4880, Rønkilde (FHM 4692/762) HEM 4880, Rønkilde (FHM 4692/762) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af seks jernudvindingsovne fra ca. 200600 e.kr. Marianne Høyem Andreasen AFDELING FOR KONSERVERING

Læs mere

HAM 5186, Agerskov (FHM 4296/1351)

HAM 5186, Agerskov (FHM 4296/1351) HAM 5186, Agerskov (FHM 4296/1351) Makrofossilanalyse og vedanatomisk analyse af delvist udgravet hus fra ældre jernalder Neeke Hammers og Jannie Holm Larsen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab,

Læs mere

ROM 3250, Vinge st., etape II (FHM 4692/2128)

ROM 3250, Vinge st., etape II (FHM 4692/2128) ROM 3250, Vinge st., etape II (FHM 4692/2128) Arkæobotanisk og vedanatomisk analyse af et senneolitisk hus Mads Bakken Thastrup, Marianne Høyem Andreasen & Jannie Koster Larsen Afdeling for Konservering

Læs mere

THY 6280, Refsgård 2, del af THY 6238 (FHM 4296/2626)

THY 6280, Refsgård 2, del af THY 6238 (FHM 4296/2626) THY 6280, Refsgård 2, del af THY 6238 (FHM 4296/2626) Analyse af trækul fra en brandgrav fra førromersk jernalder Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 21, 2019 1 THY 6280,

Læs mere

VSM 09716, Dybdalsvej 20 (FHM 4296/2264)

VSM 09716, Dybdalsvej 20 (FHM 4296/2264) VSM 09716, Dybdalsvej 20 (FHM 4296/2264) Vedanalyse af trækul fra en brandtomt af et langhus dateret til ældre romersk jernalder. Welmoed Out, ph.d. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard

Læs mere

Glattrup IV, SMS 960A.

Glattrup IV, SMS 960A. Nationalmuseet, Danmarks Oldtid/Naturvidenskab Glattrup IV, SMS 960A. Gennemsyn af makrofossilprøver Peter Steen Henriksen NNU Rapport nr. 5 * 2009 NNU-rapport nr. 5 (2009), Glattrup IV, SMS 960A, NNU-nr.

Læs mere

OBM 5821, Bramstrup (FHM 4296/1252)

OBM 5821, Bramstrup (FHM 4296/1252) OBM 5821, Bramstrup (FHM 4296/1252) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af kornprøve fra middelalderen Mads Bakken Thastrup AFDELING FOR KONSERVERING OG NATURVIDENSKAB Nr. 6 2015

Læs mere

VMÅ 2714, Årupgård 2012,1 (FHM 4296/1455)

VMÅ 2714, Årupgård 2012,1 (FHM 4296/1455) VMÅ 2714, Årupgård 2012,1 (FHM 4296/1455) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af fem prøver fra et toskibet hus fra senneolitikum Mads Bakken Thastrup Afdeling for Konservering og

Læs mere

HOL , Elkær (FHM 4296/2307)

HOL , Elkær (FHM 4296/2307) HOL 20.642, Elkær (FHM 4296/2307) Arkæobotanisk analyse af en prøve fra en koge-/ildgrube fra yngre bronzealder Mads Bakken Thastrup, cand.mag. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum

Læs mere

HBV 1340, Lille Skovgård, etape IV (FHM 4296/1751)

HBV 1340, Lille Skovgård, etape IV (FHM 4296/1751) HBV 1340, Lille Skovgård, etape IV (FHM 4296/1751) Moesgaard Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Analyse af arkæobotanisk materiale fra ældre romersk affaldsgrube Peter Mose Jensen AFDELING FOR

Læs mere

EBM 814, Ørupgård. Moesgård Museum. Arkæobotanisk undersøgelse af. EBM 814, Ørupgård. Peter Hambro Mikkelsen

EBM 814, Ørupgård. Moesgård Museum. Arkæobotanisk undersøgelse af. EBM 814, Ørupgård. Peter Hambro Mikkelsen EBM 814, Ørupgård KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk undersøgelse af EBM 814, Ørupgård Peter Hambro Mikkelsen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 2 2003 EBM

Læs mere

FHM 4201, Skt. Clemensborg

FHM 4201, Skt. Clemensborg FHM 4201, Skt. Clemensborg KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Vedbestemmelse af vanddrukket træ fra Århus midtby Peter Hambro Mikkelsen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr.

Læs mere

SJM 179, Ankelbovej (FHM 4296/1746)

SJM 179, Ankelbovej (FHM 4296/1746) SJM 179, Ankelbovej (FHM 4296/1746) Arkæobotanisk analyse af prøver fra senneolitisk/ældre bronzealderhus Mads Bakken Thastrup & Marianne Høyem Andreasen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard

Læs mere

SBM 1219, Kalbylund I (FHM 4692/980)

SBM 1219, Kalbylund I (FHM 4692/980) SBM 1219, Kalbylund I (FHM 4692/980) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af prøver fra fire gruber fra førromersk jernalder Mads Bakken Thastrup AFDELING FOR KONSERVERING

Læs mere

Analyse af makrofossiler og trækul fra to jernudvindingsovne af slaggegrubetypen. SBM 1159, Kildebjerg Ry Midterfasen, del 1 (FHM 4296/2127)

Analyse af makrofossiler og trækul fra to jernudvindingsovne af slaggegrubetypen. SBM 1159, Kildebjerg Ry Midterfasen, del 1 (FHM 4296/2127) SBM 1159, Kildebjerg Ry Midterfasen, del 1 (FHM 4296/2127) Analyse af makrofossiler og trækul fra to jernudvindingsovne af slaggegrubetypen Jannie Koster Larsen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab,

Læs mere

Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Arkæobotanisk undersøgelse af materiale fra ældre bronzealder fra Legård, Thy.

Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Arkæobotanisk undersøgelse af materiale fra ældre bronzealder fra Legård, Thy. Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Arkæobotanisk undersøgelse af materiale fra ældre bronzealder fra Legård, Thy. Peter Steen Henriksen NNU Rapport nr. 29 * 2001 NNU-rapport nr. 29 (2001)

Læs mere

THY 3759, Grydehøj. Moesgård Museum. Forkullet materiale i gravhøj fra Enkeltgravskulturen. Peter Hambro Mikkelsen

THY 3759, Grydehøj. Moesgård Museum. Forkullet materiale i gravhøj fra Enkeltgravskulturen. Peter Hambro Mikkelsen THY 3759, Grydehøj Moesgård Museum Forkullet materiale i gravhøj fra Enkeltgravskulturen Peter Hambro Mikkelsen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 3 2002 THY 3759, Grydehøj Forkullet materiale

Læs mere

HBV 1275, Kongehøj II (FHM 4296/690)

HBV 1275, Kongehøj II (FHM 4296/690) HBV 1275, Kongehøj II (FHM 4296/690) Vedanatomisk analyse af et treskibet langhus fra ældre bronzealder Jannie Holm Larsen & Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum

Læs mere

OBM 3179, Skulkenborg (FHM 4296/1666)

OBM 3179, Skulkenborg (FHM 4296/1666) OBM 3179, Skulkenborg (FHM 4296/1666) Makrofossilanalyse af et lag fra en nedgravning fra 1300-tallet Marianne Høyem Andreasen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 9 2017 OBM

Læs mere

Makrofossilanalyse fra MOE 62, Toftesøgård IV (FHM 4296/1167)

Makrofossilanalyse fra MOE 62, Toftesøgård IV (FHM 4296/1167) Makrofossilanalyse fra MOE 62, Toftesøgård IV (FHM 4296/1167) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Analyse af prøver fra et hus fra sen ældre romersk jernalder (100-200 e.kr.) Marianne Høyem Andreasen KONSERVERINGS-

Læs mere

HEM 5472, Åbjerg (FHM 4296/2224)

HEM 5472, Åbjerg (FHM 4296/2224) HEM 5472, Åbjerg (FHM 4296/2224) Arkæobotanisk analyse af forkullede planterester fra en formodet offergrube fra slutningen af bronzealderen Peter Mose Jensen, cand.mag. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab,

Læs mere

KNV , Kulerup (FHM 4296/1961)

KNV , Kulerup (FHM 4296/1961) KNV 00102-01, Kulerup (FHM 4296/1961) Makrofossilanalyse af makrofossiler fra en staklade fra ældre romersk jernalder Fenna Feijen, cand. mag. & Marianne Høyem Andreasen, mag.art. Afdeling for Konservering

Læs mere

TAK 1581 EU, Mosebjerg 3 (FHM 4296/1850)

TAK 1581 EU, Mosebjerg 3 (FHM 4296/1850) TAK 1581 EU, Mosebjerg 3 (FHM 4296/1850) Makrofossilanalyse af materiale fra et treskibet hus fra yngre romersk/ældre germansk jernalder Fenna J. Feijen, cand. mag. & Marianne Høyem Andreasen, mag.art.

Læs mere

NFHA 3070, Salpetermosen Syd 10 (FHM 4296/1576)

NFHA 3070, Salpetermosen Syd 10 (FHM 4296/1576) NFHA 3070, Salpetermosen Syd 10 (FHM 4296/1576) Arkæobotanisk analyse af materiale fra huse og mulig staklade/økonomibygning fra romersk jernalder Marianne Høyem Andreasen & Mads Bakken Thastrup Afdeling

Læs mere

KNV00079, SEAS Salby-Ølby (FHM 4296/1853)

KNV00079, SEAS Salby-Ølby (FHM 4296/1853) KNV00079, SEAS Salby-Ølby (FHM 4296/1853) Kombineret makrofosil- og vedanalyse af trækul og makrofossiler fra en urnebrandgrav fra yngre bronzealder, periode V Peter Mose Jensen og Rie Bloch Holm Afdeling

Læs mere

Arkæobotanisk analyse fra SBM 1101, Golf 11 (FHM 4296/716)

Arkæobotanisk analyse fra SBM 1101, Golf 11 (FHM 4296/716) Arkæobotanisk analyse fra SBM 1101, Golf 11 (FHM 4296/716) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Makrofossiler fra yngre romersk jernalderhus, jernudvindingsovne fra yngre jernalder samt

Læs mere

KNV 00203, Kulerup Vest (FHM 4296/1945)

KNV 00203, Kulerup Vest (FHM 4296/1945) KNV 00203, Kulerup Vest (FHM 4296/1945) Makrofossilanalyse af to hustomter fra yngre førromersk/ældre romersk jernalder og ældre germansk jernalder Marianne Høyem Andreasen, mag.art. & Mads Bakken Thastrup,

Læs mere

OBM 7982, Lumbyvej. Moesgård Museum. Analyse af forkullede planterester fra et yngre jernalder langhus ved Lumbyvej.

OBM 7982, Lumbyvej. Moesgård Museum. Analyse af forkullede planterester fra et yngre jernalder langhus ved Lumbyvej. OBM 7982, Lumbyvej Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum Analyse af forkullede planterester fra et yngre jernalder langhus ved Lumbyvej Peter Mose Jensen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG

Læs mere

SIM 49/2010, Højgård (FHM 4692/1497)

SIM 49/2010, Højgård (FHM 4692/1497) SIM 49/2010, Højgård (FHM 4692/1497) Arkæobotanisk analyse af makrofossiler fra ældre bronzealderhus Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Marianne Høyem Andreasen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab

Læs mere

Nationalmuseet, Danmarks Oldtid/Naturvidenskab. Færgelunden. MFG 372/06/MFG 395/06 Arkæobotaniske analyser. Peter Steen Henriksen

Nationalmuseet, Danmarks Oldtid/Naturvidenskab. Færgelunden. MFG 372/06/MFG 395/06 Arkæobotaniske analyser. Peter Steen Henriksen Nationalmuseet, Danmarks Oldtid/Naturvidenskab Færgelunden MFG 372/06/MFG 395/06 Arkæobotaniske analyser Peter Steen Henriksen NNU Rapport nr. 8 * 2009 NNU-rapport nr. 8 (2009), Færgelunden, MFG 372/06/MFG

Læs mere

FHM 4296/144, Kildebjerg I

FHM 4296/144, Kildebjerg I FHM 4296/144, Kildebjerg I Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk undersøgelse af SBM 983, Kildebjerg I Peter Mose Jensen, cand.mag. Peter Hambro Mikkelsen, ph.d. KONSERVERINGS

Læs mere

VMÅ 2866, Fuglsang 2016 (FHM 4296/2436)

VMÅ 2866, Fuglsang 2016 (FHM 4296/2436) VMÅ 2866, Fuglsang 2016 (FHM 4296/2436) Analyse af makrofossiler og trækul fra en ovn og en formodet ovn fra yngre bronzealder Marianne Høyem Andreasen, mag.art. og Welmoed Out, ph.d. Afdeling for Konservering

Læs mere

FHM 5452 Bendixminde, delområde 4 (FHM 4296/2361)

FHM 5452 Bendixminde, delområde 4 (FHM 4296/2361) FHM 5452 Bendixminde, delområde 4 (FHM 4296/2361) Analyse af trækul fra jernudvindingsanlæg og en kogestengrube fra yngre romersk jernalder Welmoed Out, ph.d. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab,

Læs mere

KNV , Kildegård (FHM 4296/2396)

KNV , Kildegård (FHM 4296/2396) KNV 00333-03, Kildegård (FHM 4296/2396) Analyse af trækul fra en middeladerbebyggelse Welmoed Out, ph.d. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 2, 2018 1 KNV 00333-03, Kildegård

Læs mere

FHM 5292, Det Nye Universitetshospital Skejby, etape 2, område 2 (FHM 4296/1227)

FHM 5292, Det Nye Universitetshospital Skejby, etape 2, område 2 (FHM 4296/1227) FHM 5292, Det Nye Universitetshospital Skejby, etape 2, område 2 (FHM 4296/1227) Arkæobotanisk analyse af forkullet plantemateriale fra en grube fra yngre bronzealder-ældre jernalder Peter Mose Jensen,

Læs mere

FHM 4427/8 Egehoved, Alrø

FHM 4427/8 Egehoved, Alrø FHM 4427/8 Egehoved, Alrø KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Rapport vedr. besigtigelse af UTM Ø564900/N6189319, Marin st. 401284 Jesper Frederiksen og Claus Skriver KONSERVERINGS- OG

Læs mere

VSM 09969, Tange Nørrehede (FHM 4296/1775)

VSM 09969, Tange Nørrehede (FHM 4296/1775) VSM 09969, Tange Nørrehede (FHM 4296/1775) Arkæobotanisk analyse af forkullede planterester fra ild- /kogegrube i hus fra ældre bronzealder Peter Mose Jensen, cand.mag. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab,

Læs mere

Makrofossilanalyse fra OBM 4914, Skrillinge Sydøst II (FHM 4296/723)

Makrofossilanalyse fra OBM 4914, Skrillinge Sydøst II (FHM 4296/723) Makrofossilanalyse fra OBM 4914, Skrillinge Sydøst II (FHM 4296/723) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Analyse af arkæobotanisk materiale fra huse fra senneolitikum og ældre jernalder

Læs mere

KNV 00062, Kildebrønde Nordmark (FHM 4692/1782)

KNV 00062, Kildebrønde Nordmark (FHM 4692/1782) KNV 00062, Kildebrønde Nordmark (FHM 4692/1782) Arkæobotanisk analyse af en grube fra førromersk/ældre romersk jernalder Marianne Høyem Andreasen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard

Læs mere

KNV 00087, Campus, Køge (FHM 4296/2215)

KNV 00087, Campus, Køge (FHM 4296/2215) KNV 00087, Campus, Køge (FHM 4296/2215) Arkæobotanisk analyse af prøve fra et muligt husoffer i et langhus fra yngre romersk/ ældre germansk jernalder Marianne Høyem Andreasen Afdeling for Konservering

Læs mere

KNV00007, Traneholmgård (FHM 4296/2131)

KNV00007, Traneholmgård (FHM 4296/2131) KNV00007, Traneholmgård (FHM 4296/2131) Archaeobotanical analysis of a sample from the bottom of an early Iron Age well. Fenna Feijen, cand. mag. and Peter Mose Jensen, cand. mag. Afdeling for Konservering

Læs mere

KNV 00444, Præstemark (FHM 1296/2477)

KNV 00444, Præstemark (FHM 1296/2477) KNV 00444, Præstemark (FHM 1296/2477) Analyse af makrofossiler fra to huse fra ældre jernalder Marianne Høyem Andreasen, mag.art. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 17 2018

Læs mere

VKH 7537, Ulballegård (FHM 4296/2104)

VKH 7537, Ulballegård (FHM 4296/2104) VKH 7537, Ulballegård (FHM 4296/2104) Arkæobotanisk analyse af fem prøver fra tre huse fra førromersk og ældre romersk jernalder Marianne Høyem Andreasen, mag.art. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab,

Læs mere

FHM 5216, Tønnesminde (FHM 4296/1825)

FHM 5216, Tønnesminde (FHM 4296/1825) FHM 5216, Tønnesminde (FHM 4296/1825) Arkæobotanisk analyse af prøver fra vikingetidige grubehuse Marianne Høyem Andreasen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 31 2016 FHM

Læs mere

Karleby 194, Falbygden, Sverige (FHM 4296/2337)

Karleby 194, Falbygden, Sverige (FHM 4296/2337) Karleby 194, Falbygden, Sverige (FHM 4296/2337) Makrofossilanalyse af prøver fra et kulturlag fra mellemneolitikum A Marianne Høyem Andreasen, mag.art. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard

Læs mere

Makrofossilanalyse fra OBM 4536, Hestehaven 51 (FHM 4296/603)

Makrofossilanalyse fra OBM 4536, Hestehaven 51 (FHM 4296/603) Makrofossilanalyse fra OBM 4536, Hestehaven 51 (FHM 4296/603) Moesgård Museum Marianne Høyem Andreasen Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Afgrøder fra yngre romersk/ældre germansk jernalder KONSERVERINGS-

Læs mere

SIM 8/2004, Harsnablund (FHM 4296/369)

SIM 8/2004, Harsnablund (FHM 4296/369) SIM 8/2004, Harsnablund (FHM 4296/369) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk og vedanatomisk analyse fra forkullet havrefund fra sen vikingetid/tidlig middelalder Peter Mose

Læs mere

KNV 00415, Turebylille Vindmøllepark (FHM 4296/2415)

KNV 00415, Turebylille Vindmøllepark (FHM 4296/2415) KNV 00415, Turebylille Vindmøllepark (FHM 4296/2415) Makrofossilanalyse af prøver fra to tidlig neolitiske gruber Marianne Høyem Andreasen, mag.art. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard

Læs mere

OBM 8440, Østre Boulevard II (FHM 4296/631)

OBM 8440, Østre Boulevard II (FHM 4296/631) OBM 8440, Østre Boulevard II (FHM 4296/631) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk analyse af kornfund fra huse og gruber fra ældre bronzealder Peter Mose Jensen KONSERVERINGS-

Læs mere

MKH 1849, Eltang (FHM 4296/2107)

MKH 1849, Eltang (FHM 4296/2107) MKH 1849, Eltang (FHM 4296/2107) Makrofossilanalyser af grubehuse fra vikingetiden Marianne Høyem Andreasen, mag.art. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 16 2017 MKH 1849,

Læs mere

HEM 5265, Åbrinken (FHM 4296/1976)

HEM 5265, Åbrinken (FHM 4296/1976) HEM 5265, Åbrinken (FHM 4296/1976) Arkæobotanisk analyse af forkullet plantemateriale fra et fyldskifte i et ældre bronzealderhus, samt fra en grube, sandsynligvis fra ældre førromersk jernalder Peter

Læs mere

ÅHM 6499, Kronhjorten, etape 1 (FHM 4296/2037)

ÅHM 6499, Kronhjorten, etape 1 (FHM 4296/2037) ÅHM 6499, Kronhjorten, etape 1 (FHM 4296/2037) Makrofossilanalyse af en prøve fra en forsænkning i et langhus fra Klokkebægerkulturen Marianne Høyem Andreasen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab,

Læs mere

HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4692/1320)

HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4692/1320) HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4692/1320) Arkæobotanisk analyse af en yngre bronzealdergrube samt 14 jernudvindingsovne fra romersk jernalder (/ældre germansk jernalder) Marianne Høyem Andreasen Afdeling for

Læs mere

HEM 5270, Krogstrup VII (FHM 4296/2088

HEM 5270, Krogstrup VII (FHM 4296/2088 HEM 5270, Krogstrup VII (FHM 4296/2088 088) Makrofossilanalyser af prøver fra en ovngrube og et stolpehul/fyldskifte fra yngre bronzealder Marianne Høyem Andreasen, mag.art. Afdeling for Konservering og

Læs mere

HBV 1302, Kongehøje I (FHM 4296/670)

HBV 1302, Kongehøje I (FHM 4296/670) HBV 1302, Kongehøje I (FHM 4296/670) Vedanatomisk analyse af trækul fra en overpløjet gravhøj fra ældre bronzealder Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 10 2016

Læs mere

ÅHM 5346, Kildalsgård og ÅHM 5349, Kærvang

ÅHM 5346, Kildalsgård og ÅHM 5349, Kærvang ÅHM 5346, Kildalsgård og ÅHM 5349, Kærvang Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk materiale fra neolitikum og ældre bronzealder ved ÅHM 5346 (FHM 4296/26) og ÅHM 5349 (FHM 4296/122)

Læs mere

ÅHM 6032, Hjedbæksvej 99 (FHM 4692/1971)

ÅHM 6032, Hjedbæksvej 99 (FHM 4692/1971) ÅHM 6032, Hjedbæksvej 99 (FHM 4692/1971) Arkæobotanisk analyse af to prøver fra et hus fra ældre førromersk jernalder Marianne Høyem Andreasen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum

Læs mere

OBM 5868, Herluf Trollesvej 259 (FHM 4296/ ) Arkæobotanisk analyse af forkullede planterester fra en brandtomt fra yngre bronzealder

OBM 5868, Herluf Trollesvej 259 (FHM 4296/ ) Arkæobotanisk analyse af forkullede planterester fra en brandtomt fra yngre bronzealder OBM 5868, Herluf Trollesvej 259 (FHM 4296/1930 930) Arkæobotanisk analyse af forkullede planterester fra en brandtomt fra yngre bronzealder Peter Mose Jensen, cand.mag. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab,

Læs mere

Afdeling for Konservering og Naturvidenskab Moesgård Museum

Afdeling for Konservering og Naturvidenskab Moesgård Museum Afdeling for Konservering og Naturvidenskab Moesgård Museum HAM 4980, Kærgård, x399 (FHM 4296/1186). Analysis of macrofossils from a cellar from the Early Roman Iron Age, Kærgård Introduction A rescue

Læs mere

KØM 3011, Energinet (FHM 4296/1726)

KØM 3011, Energinet (FHM 4296/1726) KØM 3011, Energinet (FHM 4296/1726) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk analyse af materiale fra ovngrube fra overgangen mellem yngre bronzealder og førromersk jernalder Peter

Læs mere

Makrofossilanalyse fra OBM 5525, Campus etape 2 (FHM 4296/877)

Makrofossilanalyse fra OBM 5525, Campus etape 2 (FHM 4296/877) Makrofossilanalyse fra OBM 5525, Campus etape 2 (FHM 4296/877) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Analyse af udvalgte prøver fra huse fra yngre germansk jernalder Marianne Høyem Andreasen KONSERVERINGS-

Læs mere

Arkæobotanisk analyse af prøver fra KBM 3941 Naboløs, KBM 3945 Laksegade og KBM 3947 Højbro Plads/Læderstræde i det indre København (NNU j.nr. A9095).

Arkæobotanisk analyse af prøver fra KBM 3941 Naboløs, KBM 3945 Laksegade og KBM 3947 Højbro Plads/Læderstræde i det indre København (NNU j.nr. A9095). Arkæobotanisk analyse af prøver fra KBM 3941 Naboløs, KBM 3945 Laksegade og KBM 3947 Højbro Plads/Læderstræde i det indre København (NNU j.nr. A9095). NNU Rapport 19, 2012. Mette Marie Hald 1. Indledning

Læs mere

Makrofossilfund fra enkeltgravskultur, senneolitikum og ældre bronzealder

Makrofossilfund fra enkeltgravskultur, senneolitikum og ældre bronzealder Makrofossilfund fra enkeltgravskultur, senneolitikum og ældre bronzealder Moesgård Museum Arkæobotanisk analyse fra Rosgårde (SMS 731A), Hedevang (SMS 818A), Tinghøj Huse (SMS 871A), Sdr. Ørum (SMS 797A)

Læs mere

Arkæobotanisk analyse af tidlig førromersk affaldsgrube

Arkæobotanisk analyse af tidlig førromersk affaldsgrube Arkæobotanisk analyse af tidlig førromersk affaldsgrube Moesgård Museum Arkæobotanisk analyse fra HOM 2288, Møllersmindevej (FHM 4296/494) Peter Mose Jensen Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) KONSERVERINGS-

Læs mere

OBM 5491, Kielbjergvej Nord (FHM 4296/673)

OBM 5491, Kielbjergvej Nord (FHM 4296/673) 1 OBM 5491, Kielbjergvej Nord (FHM 4296/673) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af kornprøver fra to hustomter fra yngre romertid og overgangen til ældre germansk

Læs mere

SJM 380, COBRA-kablet (FHM 4296/2316)

SJM 380, COBRA-kablet (FHM 4296/2316) SJM 380, COBRA-kablet (FHM 4296/2316) Pollenanalyse af en prøve fra et mørkt lag i sandede aflejringer på Fanø Malene Kjærsgaard Sørensen, cand.scient. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard

Læs mere

FHM 5432, Robert Fultonsvej (FHM 4296/1530)

FHM 5432, Robert Fultonsvej (FHM 4296/1530) FHM 5432, Robert Fultonsvej (FHM 4296/1530) Arkæobotanisk analyse af materiale fra kulturlag og grube fra tidlig neolitisk tragtbægerkultur A Marianne Høyem Andreasen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab,

Læs mere

VKH 6810, Erritsø (FHM 4296/2270)

VKH 6810, Erritsø (FHM 4296/2270) VKH 6810, Erritsø (FHM 4296/2270) Pollenanalyse af en prøve fra voldgraven ved Erritsø Malene Kjærsgaard Sørensen, cand.scient. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 17 2017

Læs mere

Karleby 194, Falbygden, Sverige (FHM 4296/2337). 2. sending / 2017

Karleby 194, Falbygden, Sverige (FHM 4296/2337). 2. sending / 2017 Karleby 194, Falbygden, Sverige (FHM 4296/2337). 2. sending / 2017 Makrofossilanalyse af prøver fra et kulturlag fra mellemneolitikum A Marianne Høyem Andreasen, mag.art. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab,

Læs mere

OBM 2747 Hyllehøjvej Vest (FHM 4296/374)

OBM 2747 Hyllehøjvej Vest (FHM 4296/374) OBM 2747 Hyllehøjvej Vest (FHM 4296/374) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk analyse af grubefyld fra ældre jernalder Peter Mose Jensen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG

Læs mere

SIM 5170, Papirtårnet UFU (FHM 4296/2754)

SIM 5170, Papirtårnet UFU (FHM 4296/2754) SIM 5170, Papirtårnet UFU (FHM 4296/2754) Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra trækonstruktion ved Papirtårnet, Silkeborg Jonas Ogdal Jensen, cand. scient. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab,

Læs mere

MNS 50068, Novo Nordisk Vest (FHM 4296/1858)

MNS 50068, Novo Nordisk Vest (FHM 4296/1858) MNS 50068, Novo Nordisk Vest (FHM 4296/1858) Arkæobotanisk analyse fra to ældre germanske huse Peter Mose Jensen og Marianne Høyem Andreasen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum

Læs mere

Arkæobotanisk analyse af vådprøve fra HBV 1441, Røjgård (FHM 4296/1049)

Arkæobotanisk analyse af vådprøve fra HBV 1441, Røjgård (FHM 4296/1049) Arkæobotanisk analyse af vådprøve fra HBV 1441, Røjgård (FHM 4296/1049) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Analyse af makrofossiler fra brønd fra slutningen af 1200-tallet/ begyndelsen

Læs mere

Arkæobotanisk analyse fra romersk jernalder

Arkæobotanisk analyse fra romersk jernalder Arkæobotanisk analyse fra romersk jernalder Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum Et forsøg på funktionsbestemmelse og -inddeling af et gårdsanlæg fra OBM 3790 Ågård Nord (FHM 4296/318) Marianne

Læs mere

ØHM 1048, Torvet, Springvand (FHM 4296/1681)

ØHM 1048, Torvet, Springvand (FHM 4296/1681) ØHM 1048, Torvet, Springvand (FHM 4296/1681) Arkæobotanisk analyse af jordlag fra Svendborgs ældre middelalder Peter Mose Jensen, cand.mag. og Fenna Feijen, cand.mag. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab,

Læs mere

Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ

Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ Moesgård Museum Jesper Frederiksen KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 6 4 Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ

Læs mere

Rapport fra Moesgårds konserverings og naturvidenskabelig afdeling

Rapport fra Moesgårds konserverings og naturvidenskabelig afdeling Rapport fra Moesgårds konserverings og naturvidenskabelig afdeling Moesgård d. 21/1 2009 Arkæobotanisk analyse fra Tokkendrup (OBM 7730, FHM 4296/188), ældre romersk jernalder. Indledning: Under udgravningerne

Læs mere

MNS 50091, Brennum Park (FHM 4692/1985)

MNS 50091, Brennum Park (FHM 4692/1985) MNS 50091, Brennum Park (FHM 4692/1985) Makrofossilanalyse af to brandtomter fra henholdsvis ældre romersk jernalder og yngre germansk jernalder Jannie Koster Larsen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab,

Læs mere

OBM 7499, Kræmmerled (FHM 4296/356)

OBM 7499, Kræmmerled (FHM 4296/356) OBM 7499, Kræmmerled (FHM 4296/356) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af langhus og grube fra ældre romersk jernalder Peter Mose Jensen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG AFDELING

Læs mere

KHM 2420, Korshøjgård

KHM 2420, Korshøjgård KHM 2420, Korshøjgård Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk analyse af overgangen mellem bronzealder og jernalder fra Korshøjgård KHM 2420 (FHM 4296/279) Peter Mose Jensen KONSERVERINGS

Læs mere