Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave Hvor mange genstande kan man se fra Jorden? 2. Hvor mange kilo mælk ender produktionen på i 2010?

Transkript

1 Modul 4 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 1. Hvor mange genstande kan man se fra Jorden? 2. Hvor mange kilo mælk ender produktionen på i 2010? 3. Hvad kommer en stor del af elektriciteten fra på Bornholm? 4. Hvor meget skal kvinden betale i dagbøder? 5. Hvor stor bliver høstens værdi i 2011?

2 Modul 4 Lytte, Opgave 2 Opgave 2 1. Hvad synes Jørgen var spændende ved at være frivillig, da han var ung? 2. Hvornår startede Jørgen på sit frivillige arbejde på teatret? 3. Hvorfor er Jørgen frivillig? 4. Hvad synes Jørgen er vigtigt for de ældre? 5. Har Jørgen også et fast arbejde? 6. Hvordan mener Jørgen, man kan få flere unge til at lave frivilligt arbejde?

3 Modul 4 Lytte, Opgave 3 Opgave 3 A Til afslapning B Konens drøm C Et billigt hus D At være selvforsynende E Samvær med naboerne F Frit og trygt Person 1 Person 2 Person 3 Person 4 Person 5 Person 6 G Kompromis

4 Modul 4 Læsning, Opgave 1 Opgave 1 Instruktion: Tid: Svar kort på spørgsmålene. 15 minutter. 1. Hvor mange danskere indlægges hvert år for hjertekarsygdom? 2. Hvad koster indlæggelserne årligt? 3. Hvor mange døde af hjertekarsygdom i 2009? 4. Hvor mange danskere lever med en hjertekarsygdom? 5. Hvornår har Hjertelinjen åbent om søndagen?

5 Modul 4 Læsning, Opgave 1 6. Hvilken aldersgruppe har størst andel med forhøjet kolesterol? 7. Er kurset i brug af hjertestarter gratis? 8. Hvor mange procent af alle hjertekarsygdomme er forårsaget af rygning? 9. Hvor mange børn fødes årligt med hjertefejl? 10. Hvad hedder bogen, der er en højtlæsningsbog for børn mellem fem og 10 år om det at være født med en hjertefejl?

6 Modul 4 Læsning, Opgave 1

7 Modul 4 Læsning, Opgave 1

8 Modul 4 Læsning, Opgave 1

9 Modul 4 Læsning, Opgave 1

10 Modul 4 Læsning, Opgave 1

11 Modul 4 Læsning, Opgave 1

12 Modul 4 Læsning, Opgave 1

13 Modul 4 Læsning, Opgave 1

14 Modul 4 Læsning, Opgave 2 Opgave 2 Instruktion: Tid: Læs teksten Christine og hestene. I hvert afsnit er der et hul, hvor der mangler en sætning. Sætningerne, der mangler, står på listen (A I) Find den sætning, der passer bedst i hvert afsnit (1 6). Skriv dit svar (= bogstav) på linjen i hullet. Der er to sætninger, du ikke skal bruge. Se eksemplet i første afsnit. 20 minutter Christine og hestene Christine leger med heste ikke kun sine egne, men også med andres. For et år siden startede hun egen virksomhed, hvor hun underviser i at kommunikere med heste via kropssprog. (0) D. Men vejen til det liv, hun har nu, har været lang. Forholdet til hestene blev etableret, da Christine var helt lille. "Jeg sov til middag i barnevognen i stalden og sad på min mors heste, før jeg kunne kravle", fortæller Christine. Familien købte en ny hest, der langsomt vandt Christines hjerte. "Den gik frit omkring på gården og var med os på ferie", husker Christine. Hesten blev dog overdraget til lillesøsteren Pernille, da Christine skulle starte i konkurrencer, og Christine fik sammen med sin mor en anden hest. (1). "Der var ikke tid til sjov og ballade. Sådan var det bare", fortæller Christine. Men Christine blev aldrig rigtig glad for konkurrencerne, selv om hun fik medaljer med hjem. Efterhånden fandt hun ud af, at hendes hest reagerede efter hendes humør. (2). En enkelt bog kom dog til at ændre hele familiens liv. Christines mor fandt bogen "Danser med heste" og købte den. (3) ". Men jeg slugte den bog. Derefter var det det eneste rigtige for mig at arbejde videre med", husker Christine. Det passede ikke så godt ind i den aktive hestefamilie, der dog efterhånden var vant til, at Christine gik sine egne veje. "Jeg tog bogen i den ene

15 Modul 4 Læsning, Opgave 2 hånd og hesten i den anden, og så gik jeg ud på marken og gik i gang skridt for skridt", fortæller Christine. Efterhånden kunne Christine ride uden hovedtøj på ridebanen, og det inspirerede familien og især hendes lillesøster til at gøre det samme. Christine supplerede undervisningen med bøger og film, og arbejdet med hestene holdt kun pause, da hun tog på et år på højskole. Efter højskolen skulle der ske noget andet. Christine blev rådet til at vælge den sikre vej med en god uddannelse, men Christine blev træt ved tanken om skole. "Jeg var ikke specielt stærk i skolen. (4), siger Christine. Sammen med to nye venner tog hun til Sverige med fem heste. (5). Derefter rejste vennerne hjem, men Christine blev og underviste på en lille svensk rideskole mod kost og logi. Herefter satte Christine selv sin egen uddannelse sammen. "Jeg lavede selv en uddannelse, hvor der ikke var så mange bøger på højt niveau, men bøger der kunne bruges i praksis". Selv om hun nu har startet sin egen virksomhed, er der stadig fokus på tid, ro og kærlighed. (6). "Jeg tager kun træningsheste ind, når jeg kan mærke, at sjælen er med. Hvis jeg ikke har sjælen med, ville det jo blive en fabrik", siger Christine, der har en drøm om at uddanne unge piger efter samme uddannelse, som hun selv har fået. Liste (A I) A B C D E F G H I Jeg har aldrig været en stor læsehest. Det er det, hendes arbejde handler om. For at vinde var det nødvendigt at arbejde hårdt. Kærligheden til hestene har været der det meste af hendes liv. I et halvt år spiste og sov Christine sammen med hestene. Når hun var i balance, så var hesten det også. Og jeg var en rigtig vinder, så jeg elskede det. Og mine tanker var altid hos hestene. Hestene fylder alt i mit liv.

16 Modul 4 Læsning, Opgave 3 Opgave 3 Instruktion: Tid: Læs teksten. Skriv de ord, der mangler. Du kan finde ordene i boksen. Du skal kun bruge hvert ord én gang. Der er fire ord, du ikke skal bruge. 10 minutter Frivillige på et værested Karen og Merete er begge frivillige på et værested på Sjælland. De har arbejdet sammen på værestedet i mange år, de kender hinanden og brugerne, som kommer på værestedet, rigtig godt. Brugerne er mennesker, der har forskellige psykiske problemer. Morgencafeen åbner kl , og der er altid besøg, lige fra de åbner. Så sidder Karen og Merete og får en kop kaffe med dem, der kommer. De snakker om, hvad de har lavet, og natten er gået. Efter morgenkaffen går de i gang med at forberede middagen, gøre rent og vaske gulv. Imens de gør alt det, giver de sig altid tid til at snakke med brugerne. Det er meget vigtigt, at bliver tid til snak. Brugerne kommer med deres vasketøj, og er der en vaskemaskine og tørretumbler i kælderen. Karen og Merete reparerer også brugernes tøj, når det trænger, og tøjet ikke kan mere, henviser de dem til kælderen, der er et tøjdepot med gratis tøj.

17 Modul 4 Læsning, Opgave 3 Brugerne kan også låne husets telefon til opkald til læge, kommune m.m. Telefonen kan ikke bruges til privat snak, det har værestedet ikke råd til. Karen og Merete hjælper dem gerne med opkald, hvis der er brug for det. Forholdet til brugerne er meget tæt. For eksempel kan der sagtens være nogle, der ringer, når Karen eller Merete ikke er på vagt. Så ringer de bare for at få en snak og fortælle, hvordan det går. Hvis man skal arbejde på værestedet som frivillig, så skal man være rustet til det. Tonen kan være hård, og så er det vigtigt at have gode kolleger. Karen og Merete er rigtig glade for deres arbejde, de nogle gange føler, at de er på arbejde både nat og dag. de er enige om, at det er et dejligt arbejde, som for det meste giver dem meget glæde og mange grin. for hvis hvordan selvom hvor der men både heldigvis nemlig så det kun hvorfor

18 Modul 4 Læsning, Opgave 4 Opgave 4 Situation: Instruktion: Tid: Syv personer udtaler sig om opdragelse. Læs spørgsmålene. Læs teksterne om personerne, og find svaret, der passer. Skriv navnet, der passer, efter hvert spørgsmål. Der er to tekster, du ikke skal bruge. 10 minutter 1. Hvem synes, at det er vigtigst, at forældrene viser, hvad der er rigtigt? 2. Hvem synes det er vigtigt, at forældrene siger, hvad der er rigtigt og forkert? 3. Hvem synes ikke, at børnene skal have skæld ud? 4. Hvem synes ikke, at børn skal opdrages med meget disciplin? 5. Hvem synes, at det er dårlig opdagelse, når forældre giver efter for deres børn?

19 Modul 4 Læsning, Opgave 4 Terkel En god opdragelse er, når børnene ved, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Så er de blevet godt opdraget. Min brors børn fx, de er aldrig i tvivl om, hvornår de har gjort noget, de ikke må. Jeg synes, det er vigtigt, at forældrene er meget tydelige omkring, hvad de mener. Johan For mig er det vigtigste, at børnene får frie tøjler. Hvis børnene får frie tøjler bliver de selvstændige og frie mennesker. Jeg kan ikke forestille mig noget værre end gammeldags disciplin med kæft, trit og retning. Det gjorde børnene bange og usikre og som voksne blev de uselvstændige og alt for autoritetstro. Esben Det er et godt spørgsmål. Jeg ved det faktisk ikke. Jeg har ikke selv børn, men jeg oplever selvfølgelig børn, fx når jeg køber ind. Så står børnene og græder og plager deres forældre om slik klokken fem om eftermiddagen. Og hvis de så får slik det er dårlig opdragelse. Hvad lærer børnene af det? At de bare skal plage, så får de, hvad de peger på. Rikke God opdragelse er, når forældrene er gode rollemodeller. Hvis forældrene holder døren for andre mennesker, så gør børnene det også. Hvis forældrene hilser på nye mennesker, så gør børnene det også. Ja så tror jeg faktisk ikke forældrene behøver at sige så meget. De skal bare være gode mennesker, så bliver børnene også gode mennesker. Katrine Jeg synes det er svært at opdrage mine børn. Jeg tænker rigtig meget over, hvad jeg synes er god og dårlig opdragelse. Og det har jeg altid gjort også før jeg fik børn. Jeg har selv fået en meget streng opdragelse og det er uhensigtsmæssigt. Til gengæld har jeg set mange af mine veninder give en meget fri opdragelse og deres børn opfører sig tit dårligt, synes jeg. Jeg prøver nok at lægge mig midt imellem det strenge og det helt frie. Trine Det er vigtigt at fortælle børnene, hvad de må og ikke må. Hvis du ikke fortæller dine børn det, ved de ikke, hvordan de skal opføre sig. Jeg tror problemet i moderne børneopdragelse er, at forældrene er bange for at blive for strenge, fordi de selv blev opdraget sådan. Men de glemmer, at de er voksne, og børnene er børn. Birgitte Min mand og jeg er ikke helt enige om vores børneopdragelse. Jeg synes tit, han er for streng. Når fx min søn får dårlige karakterer i skolen, så skælder han ham ud. Det synes jeg er for hårdt. Men min mand mener, det er med til at gøre ham stærk. Han mener, at det er godt at kræve noget af sine børn. Jeg tror, det er vigtigt, at de også har lyst til det. Ellers bliver det alt for hårdt og så bliver de netop ikke stærke.

20 Modul 4 Navn: Skrivning, Opgave 1A Kursistnr.: Du skal skrive enten opgave 1A eller opgave 1B. Opgave 1A Situation: Opgave: Længde: Du har været på besøg på dit barns skole. Du skal skrive en artikel til skolens avis. Skriv en artikel til skolens avis ud fra stikordene nedenforr og fortæl om besøget. Minimum 125 ord. Tid: 45 minutter.. Besøg på skole Præsentation af skolen navn og sted antal elever i klassen undervisningen omgivelserne Beskrivelse af besøget Din mening om skolen

21 Modul 4 Navn: Skrivning, Opgave 1B Kursistnr.: Du skal skrive enten opgave 1A eller opgave 1B. Opgave 1B Situation: Opgave: I lokalavisen er der en artikelserie om store begivenheder i læserness liv. Du har en stor begivenhed, som du glæder digg meget til, og den skriver du om til avisen. Skriv en historie, der slutter med sætningen: Det glæder jeg j mig meget til. Længde: Minimum 125 ord. Tid: 45 minutter..

22 Modul 4 Navn: Skrivning, Opgave 2 Kursistnr.: Opgave 2 Situation: Opgave: Du har set ett opslag på dit bibliotek om, at Red Barnet søger frivillige, bl.a. til at lave positive oplevelser for fattige børn b og deres familier i Danmark. Det kan f.eks. være at tage ud i naturen, holdee fester eller tage i Zoologisk Have med dem. Skriv et indlæg til skolebladet. Fortæl om fordele og ulemper ved at hjælpe fattige f familier i Danmark. Giv dit indlæg en overskrift. Du kan eventuelt få ideer ved at læse overskrifterne nedenfor. Længde: Minimum. 100 ord. Tid: 45 minutter.. Hvorfor arbejde gratis? Ikke nødvendigt i Danmark Godt at hjælpe andre Ikke mit ansvar God erfaring til mit CV Godt at være rollemodel

23 A Modul 4 Mundtlig kommunikation Opgave 1AB Opgave 1AB Opgave: Du skal fortælle om enten A. en bog, du har læst (du skal have læst 3 bøger før testen). eller B. et emne/projekt,, du har arbejdet med (du skal have arbejdet med 2 emner/projekter før testen). Du skal svare på uddybende ogg perspektiverende spørgsmål til den bog, du har læst, eller det emne/projekt, du har arbejdet med. Om du skal fortælle om en bogg eller et emne/projektt afgøres ved lodtrækning. Tid: 5 minutter.

24 A Modul 4 Mundtlig kommunikation Opgave 2 Opgave 2 Opgave: Tid: Du skal diskutere ett emne medd en anden testdeltager. Til hvert emne er der et ark med stikord, som I kan bruge til at få ideer, når I diskuterer emnet. I skal udveksle synspunkter og begrunde dem, og I har sammen et fælles f ansvar for at indlede, gennemføre og afslutte samtale. 5 minutter. Emner: Emne 1: Fremtidsdrømme Emne 2: Fritidsjob Emne 3: Måltider Emne 4: Fremmedsprog Emne 5: Facebook Emne 6: Børnepasning

25 A Modul 4 Mundtlig kommunikation Opgave 2 Emne 1: Fremtidsdrømme Du skal diskutere emnet med en anden. I skal diskutere, og evt. blive enige om, hvad en god fremtidsdrøm er for jer. Du kan bruge stikordene som inspiration til samtalen.

26 A Modul 4 Mundtlig kommunikation Opgave 2 Emne 2: Fritidsjob Du skal diskutere emnet med en anden. I skal diskutere, og evt. blive enige om, hvad et godt fritidsjob er for jer. Du kan bruge stikordenee som inspiration til samtalen.

27 A Modul 4 Mundtlig kommunikation Opgave 2 Emne 3: Måltider Du skal diskutere emnet med en anden. I skal diskutere, og evt. blive enige om, hvad et godt måltid er for jer. Du kan bruge stikordene som inspiration til samtalen.

28 A Modul 4 Mundtlig kommunikation Opgave 2 Emne 4: Fremmedsprog Du skal diskutere emnet med en anden. I skal diskutere, og evt. blive enige om, hvorfor børn skal lære fremmedsprog. Du kan bruge stikordene som inspiration til samtalen. s

29 A Modul 4 Mundtlig kommunikation Opgave 2 Emne 5: Facebook Du skal diskutere emnet med en anden. I skal diskutere, og evt. blive enige om, hvad man kan bruge Facebook til. Du kan bruge stikordenee som inspiration til samtalen.

30 A Modul 4 Mundtlig kommunikation Opgave 2 Emne 6: Børnepasning Du skal diskutere emnet med en anden. I skal diskutere, og evt. blive enige om, hvad god børnepasning er for jer. Du kan bruge stikordene som inspiration til t samtalen.