Jølby Nor mislykkedes som udtørring sprojekt

Transkript

1 Jølby Nor mislykkedes som udtørring sprojekt Efter udskiftningen af landbrugsejendommene i 1788 blev arealerne omkring Jølby Nor, der var en åben lagune ud til fjorden, anvendt som fælles græsning. I 1859 blev området delt i lodder, som de enkelte bønder kunne råde over. Alle lodsejere fik en parcel i selve noret, der blev anvendt til rørskær, græsning og gravning af mønningstørv samt til jagt og fiskeri. Men landvindingsfeberen nåede også til Jølby. Den 11. marts 1873 mødtes lodsejerne med landvæsenskommissionen for at fremsætte deres ønske om tilladelse til at udtørre Jølby Nor. Kommissionen sagde ja, og den 20. marts samme år stiftede 16 lokale bønder et interessentskab med det formål at tørlægge noret. De var alle lodsejere under matrikel nr. 26, Vester Jølby Ejerlav, også kaldet»fælleslodden Noret«. Med deres underskrift indgik de 16 bønder en overenskomst, hvori de erklærede:»vi ville med forenede kræfter forsøge at lægge Noret tørt, give den deri udløbende Dragstrup Å [Lyngbro Bæk] et andet udløb, samt sætte de nødvendige dæmninger, sluser, møller osv. Skellene omkring Noret afsættes før arbejdets begyndelse; skellene i Jølby Nor Nor på 16 hektar, der blev forsøgt tørlagt fra 1874, men uden succes. Drastisk ændring af vandforholdene efter 1957 ved omlægning af Lyngbro Bæk, opførelse af pumpestationer m.m., som led i et statsstøttet projekt. Noret omfatter i dag 10 ha lavvandet vandflade, en del rørskov under tilgroning med birk og pil samt græssede enge mod nord. Ringe vandkvalitet, som resultat af stor landbrugsforurening. Kortet er fra Morsø Kommune. Koordinater: , Pumpestationen ved Jølby Nor var i 1958 en af datidens kraftigste, da den skulle afvande et 400 hektar stort landbrugsareal med et nedbørsområde på 6400 hektar eller en sjettedel af Mors. Den rummede to pumper med hver en kapacitet på 8000 liter vand i sekundet eller 28,8 mio. liter i timen. Hver pumpe var forsynet med en 110 HK motor. Billedet er taget fra fjordsiden den 8. oktober Noret, når dette er lagt tør: begge dele ved landinspektør.«de 16 bønders projekt gik ud på at opføre en dæmning over udløbet fra Noret til Dragstrup Vig, samt flytte Lyngbro Bæk der havde afløb til Noret over i en inddiget kanal langs Norets østside med direkte udløb til vigen. Denne forflytning skulle årtier senere volde store vanskeligheder.»interessantskabet for Udtørringen af Vester Jølby Nor«købte året efter et areal langs østsiden af noret, og her blev det langstrakte dige anlagt langs den forflyttede Lyngbro Bæk, fra Dragstrup Kirke og helt ud til vigen. Skødet er dateret den 18. juli 1874, og købesummen angives at have været 800 rigsdaler ( kr. i 2008-værdi). I 1876 og igen i 1893 blev der også købt jord, men meget mindre lodder, hvorpå dæmningen mellem Noret og Dragstrup Vig er anlagt. Derefter skulle der bare pumpes tomt. Men udtørringen mislykkedes. Utætte diger Diget langs den forflyttede Lyngbro Bæk viste sig at være det svage punkt. Ved lavvande løb åvandet af sig selv ud i Dragstrup Vig, og ved højvande skulle en vindmotor pumpe vandet ud i fjorden. Men i stille vejr gik møllens vinger ikke, og så blev der ikke pumpet. Det betød, at vandstanden steg bag slusen. Presset på ådiget fik vand Jølby Nor mislykkedes som udtørring sprojekt Kjeld Hansen DET TABTE LAND Nordjylland 1

2 Jens Henriksen Kudsk ( ) var sognefoged i Vester Jølby, og hans underskrift står på det orginale dokument fra 20. marts 1873, hvor de 16 bønder stiftede»interessantskabet for Udtørringen af Vester Jølby Nor«. Billedet er fra 1878 og i privateje. Landvindingsudvalg om en garanti for»halvdelen af udgifterne til udarbejdelse af et projekt«til forlægning af Lyngbro Bæks udløb i Drastrup Vig. De ville have bækken lagt tilbage i Noret. I anmodningen blev problemet nøje beskrevet:»ved højvande og blæst aflejrer der sig store mængder af sand både ved selve udløbet og på kysten umiddelbart vest og øst for dette. Da der er fladvand langt ud i Dragstrup Vig ud for udløbet, vil en sikring af dette sandsynligvis være omsonst. Ved flytning af udløbet ca. 450 m mod vest vil der være en mulighed for at etablere et udløb, der ikke sander til, da vanddybden her er større, ligesom der intet sand lægger sig på dette sted af kysten.«hedeselskabet havde erklæret sig villig til at udarbejde projektplanen for et beløb på ca. 800 kr. Lodsejerne var parat til selv at betale halvdelen, hvis staten ville garantere de resterende 400 kr. I 2008-kroner var der tale om den forholdsvis beskedne sum af kr. eller 263 kr. og 35 ører til hver af de 29 lodsejere. De fik pengene, og der blev foretaget forundersøgelser, men to år senere, i 1946, var der endnu ikke frem- Hedeselskabets projekt fra 1944 viste, hvordan udløbet fra Lyngbro Bæk skulle flyttes mod vest, men dengang var der ingen planer om at bygge en af landets største pumpestationer. De kom først til i 1950 erne. til at trænge gennem diget og oversvømme Noret, hvor tilsåede enge blev sat under vand, og afgrøderne gik tabt. I 1932 blev der afgivet følgende beskrivelse af forholdene til Limfjordskommissionen, der besøgte Noret samme år i september: «har været tørlagt ved pumpning, men foretagendet er forlængst opgivet, idet bundforholdene i Noret viste sig at være så dårlige, at pumpningen ikke kunne betale sig. I dæmningen mod Dragstrup vig er indbygget en sluse, men sluseportene er fjernet, således at Noret nu har direkte forbindelse med vigen. Pumpeanlægget er ligeledes fjernet, og tilstanden i Noret er nu, som før inddæmningen blev foretaget. Diget mellem den omledede Lyngbro Bæk og Noret var meget solidt og i god stand. Der forefandtes ikke ubetydelige rørskærsarealer i Noret. Engen ved Norets nordøstside havde ca. 0,3 m klæg på sand.«kommissionen fandt ikke anledning til»at fremsætte nogen udtalelse«om Noret. Statsstøtte søges Men 10 år senere var der ikke længere den samme tilfredshed med forholdene. I november 1944 underskrev 29 lodsejere en anmodning til Statens 2 DET TABTE LAND Nordjylland Kjeld Hansen Jølby Nor mislykkedes som udtørring sprojekt

3 Set fra skænten nord for landevejen, der afgrænser engene ned til Jølby Nor, ser Norets vandflade ikke ud af meget. Helt ude i det fjerne skimtes pumpehuset på dæmningen. Den afgræssede eng er voksested for en stribe sjældnere planter som dværgulvefod, kærfnokurt, loppestar og høstvandstjerne. lagt noget projekt. Hvad der bremsede sagen, har det ikke umiddelbart været muligt at konstatere. Så går det galt Først i sommeren 1954 modtog Statens Landvindingsudvalg den egentlige ansøgning om støtte, men den drejede sig nu om et projekt, der omfattede langt mere end blot en forlægning af bækkens udløb. Lodsejerne ønskede statens økonomiske støtte til»en uddybning og til dels forlægning af Lyngbro Bæk samt etablering af et antal pumpeanlæg med tilhørende afvandingskanalsystemer.«de interesserede arealer var opgjort til 403 ha. Prisoverslag: 1,6 mio. kr. (19,7 mio. kr. i 2008-værdi). For Jølby Nor ville der blive tale om at forhøje dæmningen mod fjorden, opføre et pumpehus og installere et såkaldt højvandspumpeanlæg med elektriske pumper. Bevillingen kom i januar 1957, hvor 1. rate på kr. blev frigivet. Staten havde givet tilsagn om at dække totredjedele af udgifterne, og arbejdet var beregnet til at vare i tre år. Det skulle imidlertid komme til at gå helt anderledes. Lyngbro Bæk-projektet udviklede sig over de kommende år til en besværlig og yderst forsinket affære. Allerede i december 1958 ansøgte lodsejerudvalget om en udvidelse af projektet med kr., i december 1959 anmodede man om yderligere kr., i juni 1961 var der behov for kr., og endelig i oktober 1961 måtte der anmodes om kr. Det var i alt kr. oveni den oprindelige bevilling på 1,6 mio. kr. Men dermed var det ikke slut. I maj 1963 måtte Hedeselskabets direktør, Frederik Heick, bede om yderligere kr. i forhøjelse af anlægssummen, så»at arbejdet kan fremmes i sommeren 1963 uden indskrænkning, således at regnskabsdatoen kan fast Dæmningen er tilstrækkelig saltpåvirket til at kunne huse en typisk strandengsplante som den lilla engelskgræs. Jølby Nor mislykkedes som udtørring sprojekt Kjeld Hansen DET TABTE LAND Nordjylland 3

4 Både på selve dæmningen og på strandengen ud mod fjorden vokser der store klynger af hybenroser. En højspændingsledning skærer ind over området. sættes til 1. januar 1964.«Pengene blev bevilget, men imidlertid dukkede der endnu flere uforudsete og kostbare problemer op. I januar 1965 er arbejdet stadig ikke afsluttet. Den tilsynsførende amtsvandinspektør, N.K.A. Sørensen fra Thisted, må bede om nok en forhøjelse på kr. Et halvt år senere, i maj 1965, er den atter gal, og nu anmodes der om kr.»under hensyn til den seneste lønstigning«. Og det bliver ved. I januar 1967 må Hedeselskabets direktør, Frederik Heick, atter bede om en forhøjelse, denne gang på kr., så projektet indtil da har kostet kr. i ekstrabevillinger. Inden det afsluttede regnskab kan godkendes i juni 1973, har det været nødvendigt med yderligere kr. i ekstra tilskud. Hvad der begyndte i 1957 som et projekt til 1,6 mio. kr. (19,7 mio. i 2008-priser), kunne afsluttes i 1973 til en pris af 3,51 mio. kr. (18,8 mio. i 2008-priser). Mere end dobbelt så dyrt kunne det umiddelbart se ud til, men i sammenlignelige priser endte projektet faktisk med at blive en smule billigere end beregnet. Forsinkelsen, derimod var helt reel. I forhold til tidsplanen var den på 13 år. Vanskelige jordbundsforhold med bl.a. uforudsete forekomster af trykvand, prisstigninger gennem den lange projektperiode samt mangel på arbejdskraft. Sådan lød undskyldningerne. I dag har mange af de kultiverede arealer langs Lyngbro Bæk»sat sig«med 1 2 meter, dvs. jordoverfladen er sunket dramatisk sammen. Ikke mindst efter oppløjningen af de mange brakmarker i 2008 har flere landmænd derfor problemer med deres lavtliggende marker langs bækken. Jorden er simpelthen blevet for våd til at køre på. Noret i dag Selve Noret plages mest af tilgroning og den ringe vandkvalitet. Indtil for få år siden blev rørskoven høstet hver vinter, men konkurrencen fra billige østeuropæiske tagrør har stoppet denne udnyttelse. Rørskoven breder sig derfor, og tilgroningen med pil og birk øges. Dæmningen er overgroet med hybenroser, der også står i store klynger på stranden uden til fjorden. Et sandt slaraffenland for grønirisker, der elsker de røde hyben. En 60 kvhøjspændingsledning krydser ind over dæmningen. Til begge sider af Noret er der skov, granskov med fyr, birk og rødel. Skoven er meget våd i bunden, og der vokser tagrør i lysningerne mellem træerne og omkring de små grønne vandhuller i skovbunden. Mindst halvdelen af Norets samlede areal ligger som sure enge oppe mod nord, med kogleaks og stive stargræsser og godt optrådt af kreaturerne, der græsser her. Tolv kvier, lysebrune og store i det, gik her i maj Den ringe vandkvalitet skyldes stort indhold af kvælstof og fosfor (3,75 og 0,12 mg/l i 1998) fra den intensive landbrugsproduktion på Mors. I foråret 1998 blev der målt ekstremt høje koncentrationer af kvælstof, mg/l, hvilket tilskrives overfladeafstrømning fra markerne. Fiskebestanden i Noret blev undersøgt i 2004, hvor man konstaterede forekomster af trepigget hundestejle, nipigget hundestejle, skalle, rudskalle, karuds og helt. Skalle og rudskalle dominerede med 76 og 20 pct. af biomassen. Da der ikke kan trænge saltvand op på grund af højvandsslusen, er Noret under udvikling til en ferskvandssø. I Regionplan 2005 for Viborg Amt er et større område langs Lyngbro Bæk udpeget til genopretning af vådområder på lavbund, men aktuelt foreligger der ingen planer om at restaurere forholdene omkring Jølby Nor. Kilder Betænkning angående Dige- og Afvandingsforholdene ved Limfjorden. Afgivet den 25. januar Ministeriet for Offentlige Arbejder. Erslev Kær. Plan09. Miljøministeriet/Realdania. Ukendt årstal. Forfatterens besøg på lokaliteten, den 8. oktober 2005 og 25. maj 2009 (fotos). Høy, Th. et al.: Danmarks Søer. Søerne i Nordjyllands og Viborg Amter. 6. bind. Strandbergs Forlag, Johansson, Margrethe: Om Jølby Nor Jul på Mors årg. Morsø Lokalhistoriske Forlag, Dueholm Kloster Morsø Folkeblad, 21. november DET TABTE LAND Nordjylland Kjeld Hansen Jølby Nor mislykkedes som udtørring sprojekt

5 Fuglelivet i dag Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF-basen, der rummer et meget stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og aktuel status for fuglelivet ved Jølby Nor, så brug dette link: Herunder ses en oversigt over de 75 fuglearter (og racer), som er registreret fra Jølby Nor pr. 23. april I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Toppet Lappedykker (9/24) Musvåge (16/37) Svaleklire (2/2) Sivsanger (3/10) Skarv (4/43) Fjeldvåge (2/2) Mudderklire (3/3) Munk (1/1) Fiskehejre (25/212) Fiskeørn (1/1) Hættemåge (6/146) Skovsanger (1/4) Knopsvane (18/119) Tårnfalk (17/28) Sølvmåge (5/109) Gransanger (4/99) Sangsvane (1/5) Dværgfalk (1/1) Ringdue (6/208) Løvsanger (2/42) Grågås (2/73) Agerhøne (4/9) Tyrkerdue (2/11) Fuglekonge (1/8) Canadagås (2/13) Vandrikse (4/9) Skovhornugle (4/5) Skægmejse (11/97) Gravand (11/103) Grønbenet Rørhøne (1/1) Natravn (1/1) Sumpmejse (2/2) Pibeand (1/16) Blishøne (11/155) Isfugl (3/4) Topmejse (1/2) Gråand (19/362) Strandskade (11/49) Grønspætte (1/1) Sortmejse (2/2) Taffeland (1/6) Lille Præstekrave (1/1) Digesvale (1/100) Skovskade (2/3) Troldand (5/19) Stor Præstekrave (4/4) Landsvale (2/12) Stær (2/10000) Hvinand (15/1851) Hjejle (3/354) Bysvale (1/30) Grønirisk (1/75) Lille Skallesluger (1/6) Vibe (13/159) Engpiber (2/10) Stillits (3/21) Toppet Skallesluger (9/165) Almindelig Ryle (1/15) Nattergal (1/1) Lille Korsnæb (1/2) Stor Skallesluger (7/60) Dobbeltbekkasin (6/19) Ringdrossel (1/1) Snespurv (1/14) Rørhøg (2/3) Storspove (1/8) Sjagger (10/180) Gulspurv (4/123) Blå Kærhøg (1/1) Rødben (8/23) Sangdrossel (6/59) Rørspurv (6/82) Spurvehøg (9/12) Hvidklire (3/4) Vindrossel (1/12) Fuglelivet i dag Kjeld Hansen DET TABTE LAND Nordjylland 5

6 Plantelivet ved Jølby Nor TBU 8/10 3: Jølby Nor Det ca. 9 ha store Jølby Nor er ved en dæmning afspærret fra Dragstrup Vig. Noret er under udvikling til ferskvandssø. Afløbet foregår via pumpestation. Noret omgives af afgræssede, ofte tørre enge og rørskove. På engene forekommer artsrig rigkærsvegetation med flere karakteristiske og sjældne arter. Bevaring: Det er af meget stor botanisk betydning, at engene omkring Jølby Nor bevares med lysåben, artsrig rigkærsvegetation. Det er derfor meget ønskeligt, at græsning bibeholdes, at gødskning undgås, og at afvanding ikke finder sted. Vegetationstyper: Sø, rørskov, eng, overdrev, rigkær Højere planter: 1988: Lancetbladet Høgeurt 1986: Blåtop, Bølget Bunke, Dværgulvefod(x), Engelskgræs, Fløjlsgræs, Mark-Frytle, Vellugtende Gulaks, Vår-Gæslingeblomst, Blød Hejre, Hjertegræs, Håret Høgeurt, Alm. Hønsetarm, Vild Hør, Alm. Kamgræs, Katteskæg, Alm. Kongepen, Alm. Kællingetand, Alm. Mjødurt, Krybende Pil, Pors, Gåse- Potentil, Bidende Ranunkel, Eng-Rapgræs, Rødknæ, Alm. Røllike, Liden Skjaller, Lav Skorsoner, Lyng-Snerre, Trenervet Snerre, Alm. Star, Blågrøn Star, Hare-Star, Hirse-Star, Håret Star, Krognæb-Star, Loppe-Star, Sand- Star, Skede-Star, Stjerne-Star, Toradet Star, Tvebo Star, Fåre- Svingel, Tormentil, Vibefedt, Engelsk Visse : Kors-Andemad, Liden Andemad, Alm. Baldrian, Bukkeblad, Mose-Bunke, Ris-Dueurt, Bredbladet Dunhammer, Tidlig Dværgbunke, Klokke-Ensian, Knude-Firling, Dusk-Fredløs, Kær-Fnokurt, Klit-Fyr, Gifttyde, Kødfarvet Gøgeurt, Maj-Gøgeurt, Plettet Gøgeurt, Harril, Hestehale, Kær-Høgeskæg, Gul Iris, Kattehale, Jordbær-Kløver, Blågrøn Kogleaks, Strand-Kogleaks, Sø-Kogleaks, Smalbladet Mærke, Bittersød Natskygge, Bidende Pileurt, Grenet Pindsvineknop, Kær-Ranunkel, Langbladet Ranunkel, Vejbred-Skeblad, Lyse- Siv, Slangetunge, Knippe-Star, Stiv Star, Kær-Svovlrod, Tagrør, Strand-Trehage, Eng-Troldurt, Aks-Tusindblad, Alm. Vandranunkel, Høst-Vandstjerne, Lancetbladet Ærenpris, Læge- Øjentrøst Lokalitetskode: ++ V-E I s Botanisk vurdering: Jølby Nor er henført til kategori I på grund af rødlisteart. 1. Rødlistearter: Dværgulvefod(x) 2. Sjældnere arter: Kær-Fnokurt, Loppe-Star, Skede-Star, Tvebo Star, Høst-Vandstjerne 3. Lokalt sjældnere arter: Knippe-Star 4. Hede- og overdrevsindikatorer: Hjertegræs, Lancetbladet Høgeurt, Lav Skorsoner Kilder: se Wind DET TABTE LAND Nordjylland Kjeld Hansen Plantelivet ved Jølby Nor