Minivådområder et nyt kollektivt virkemiddel
|
|
- Morten Kristiansen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Minivådområder et nyt kollektivt virkemiddel I Danmark er minivådområder med overfladestrømning netop godkendt som det første målrettede drænvirkemiddel. Der er i regi af Fødevare og Landbrugspakken under den kollektive ordning planlagt etablering af minivådområder fra 2018, der skal bidrage til en samlet effekt på 900 ton N/år fra Anvendelsen af målrettede drænvirkemidler er et paradigmeskifte i den danske miljøregulering, hvor indsatsen nu målrettes arealer hvor effekten er målbar. Charlotte Kjærgaard, Carl Christian Hoffmann, Flemming Gertz & Bo V. Iversen I Danmark er mere end halvdelen af landbrugs arealet drænet. Dræning er en forudsætning for at kunne dyrke jorden, men dræn kan samtidig fungere som afstrømningsmotorvej, hvor næringsstoffer kan tabes til vandmiljøet. Næringsstoftab via dræn udgør den primære tabsvej for næringsstoffer i drænede morænelersoplande, og minivådområder målrettet dræntab er her et omkostningseffektivt virke middel /1/. Konstruerede minivådområder målrettet rensning af drænvand er et nyt vir kemiddel under danske forhold, men an vendes internationalt som et populært Best Management Practice til reduktion af næringsstoftab fra landbrugsarealer /2,3/. Figur 1. Principskitse af konstrueret minivådområde med overfladestrømning bestående af sedimentationsbassin samt vådområde med sekvenser af åbne (1 m dybe) og lavvandede (0,3 m) vegetationszoner. Principskitse er gengivet fra Kjærgaard & Hoffmann, Vand & Jord
2 Hvordan virker konstruerede minivådområder Minivådområder etableres i tilknytning til markdræn og modtager udelukkende drænvand. Principielt skelnes mellem to typer af minivådområder afhængigt af om vandgennemstrømningen foregår over jordoverfladen eller via en filtermatrice (biofilter) /2, 3/. Minivådområder med overfladestrømning findes i mange udformninger, men fælles for danske minivådområder godkendt under den kollektive ordning /4/ er at disse er opbygget efter samme princip /5/. Grundlæggende består et minivådområde af et sedimentationsbassin, samt et efterfølgende vådområde bestående af flere sekvenser af åbne dybe zoner og lavvandede vegetationszoner (Fig. 1). Den samlede vandoverflade skal som minimum være 1% af drænoplandet, således at der opnås en tilstrækkelig hydraulisk opholdstid (HRT) til at processerne er effektive. Minivådområder virker i forhold til både kvælstof (N) og fosfor (P) /3/. Kvælstoffjernelsen foregår primært ved biologisk omdannel se af nitrat til gasformigt kvælstof via denitrifikation. Denitrifikation er en mikrobiel respirationsproces, der forudsætter iltfrie forhold samt en let omsættelig kulstofkilde. I minivådområder foregår denitrifikationen i det anaerobe sediment, mens vandfasen altid er iltet. Plantebaserede minivådområder bidrager til at facilitere den mikrobielle denitrifikation, da planterne leverer kulstof og dermed energi til bakterierne. I modsætning til kvælstof fjernes fosfor ikke permanent, men tilbageholdes i minivådområder ved fysiske, kemiske og biogeokemiske processer i form af sedimentation af partikulært P og/eller ved adsorption af opløst fosfat /6,7/. Minivådområdet Fillerup Der er i Danmark siden 2010 etableret ca. 20 minivådområder med overfladestrømning i regi af en række demonstrations-, forsk nings- og udviklingsprojekter (Landdistriktsordningen (2010), Det Strategiske Forsk ningsrådsprojekt SupremeTech ( ), GUDP-projektet idræn ( ) samt Miljøteknologiordningen ( )) /8/. Moniteringen af disse minivådområder er pågået siden Et af de første danske minivådområder etableret under Landdistriktsordningen i 2010 er minivådområdet Fillerup, beliggende ved Fillerup uden for Odder i oplandet til Norsminde Fjord. Minivådområdet på 0,3 ha er etableret i en naturlig lavning i kanten af marken, og modtager drænvand fra et drænopland på ca. 45 ha (Fig. 2). Efter passage igennem minivådområdet ledes det rensede drænvand tilbage i hoveddrænet, der Figur 2. Minivådområdet ved Fillerup med indløb, sedimentationsbassin (1) dybe åbne zoner (2), lavvandede vegetationszoner (3) og udløb. Dronefoto: SEGES. har sit udløb i Odder å. Moniteringen blev påbegyndt i januar 2013 og omfatter kontinuere målinger af vandføring, nedbør, samt automatisk vandprøvetagning i ind- og udløb til analyse af total N (TN), total P (TP), turbiditet, ledningsevne og ph. Ilt og temperatur i ind- og udløb er desuden målt ved manuelle prøvetagninger og redox potentialet i sedimentbunden er målt med in situ redox elektroder /8/. Drænafstrømningen i Fillerup er typisk for østjyske morænelers lokaliteter og udviser en betydelig årstidsvariation (Fig. 3a). Den primæ re drænafstrømningsperiode er fra oktober til marts, mens afstrømningen er lavere i Minivådområdet Fillerup sommeren Foto: Charlotte Kjærgaard forårsmånederne april-juni og stort set op hører i sommermånederne juli-august, hvor kun store nedbørshændelser lejlighedsvist kan forårsage afstrømning. Der kan dog være bety delige årlige variationer, hvor afstrømningen i nogle år er begrænset til vinterhalvåret som fx afstrømningsåret 2013/14, mens der andre år fx 2015/16 kan forekomme afstrømning stort set hele året (Fig. 3a). Drænvandskoncentrationerne i indløb til minivådområdet er meget variable med TN koncentrationer varierende fra 3 til >20 mg/l (Fig. 3b), og TP koncentrationer fra 0,01 til >2 mg/l (Fig 3c). Minivådområdet reducerer udløbskoncentrationer af såvel TN og TP hele 24. årgang nr. 3, september
3 ning. De største næringsstoftilførsler til minivådområdet forekommer fra oktober og stiger frem til januar (Fig. 4). I denne periode falder den gennemsnitlige TN reduktionseffektivitet fra 60 til 20 % (Fig. 4a), hvilket skyldes et fald i de styrende parametre hhv. temperatur og hydrauliske opholdstid (HRT). Kvælstof reduktionseffektiviteten når et minimum i februar, hvorefter den stiger frem til max på 90 % i juli. Den gennemsnitlige årlige TN reduktionseffektivitet for måleperioden var 33 %. Retentionen af TP følger ikke samme systematik som kvælstof (Fig. 4b), hvilket skyldes at retentionseffektiviteten af TP foruden HRT også er styret af de tidslige variationer i den form fosfor (partikulært P og opløst P) tilføres minivådområdet, samt den interne balance mellem P deposition og P frigivelse fra sedimentet /6/. Den gennemsnitlige TP retentions effektivitet varierer fra 20 til 80% med en gennemsnitlig årlig TP retention på 54% for perioden Resultater fra de danske minivådområder De nyetablerede danske minivådområder med overfladestrømning varierer aldersmæssigt fra 1 til 7 år. Minivådområderne er alle beliggende i jyske georegioner (Nord, Himmerland, Midt, Øst og Syd) og repræsenterer forskellige jordtyper (hhv. Littorina ler/gytje, Littorina sand, Yoldia sand, smeltevandssand samt moræneler) samt forskellige landskabselementer (højbund flade, højbund bakke, og pumpet lavbund). Der er på nuværende tidspunkt målinger for 14 danske minivådområder i perioden Sammenholdes de målte årlige TN og TP tilførsler til minivådområderne med de målte årlige TN reduktioner og TP retentioner ses en lineær sammenhæng, hvor TN og TP tilførslen forklarer hhv. 67 % af den absolutte TN reduktion (Fig. 5a) og 71 % af den absolutte TP retention (Fig. 5b). Den gennemsnitlige målte TN reduktionseffektivitet for de danske minivådområder i perioden er på 25 %, mens den gennemsnitlige målte TP-retention er 43 %. Figur 3. Moniteringsresultater for minivådområdet Fillerup (a) drænafstrømning, (b) total N (TN) koncentration i ind- og udløb, samt (c) total P (TP) koncentration i ind- og udløb for perioden 1. januar 2013 til 31. juli 2017 året dog med betydelige årstidsvariationer i reduktionseffektivitet, hvor TN reduktionen er lavest i vintermånederne. Den gennemsnitlige månedlige dræntransport af næringsstoffer over måleperioden , følger den primære drænafstrøm Hvor kan minivådområder anvendes Minivådområder skal målrettes landbrugsare aler, hvor minivådområdet har en kvan titativ effekt i forhold til at reducere kvælstoftransporten /8/. Minivådområder kan ikke anlægges på lavbund i ådale, hvor grundvandstilstrømningen ofte vil være betydelig. I drænoplande der afvander til lavbund i ådal, hvor der kan retableres vådområder kan der ikke opnås en tilstrækkelig mereffekt ved et minivådområde opstrøms vådområdet. Minivådområder skal således ses som et supplement til de naturlige vådområder i ådalen, hvor minivådområder skal prioriteres på arealer, hvor der ikke er mulighed for vådområder. Opgørelse af minivådområdepotentialet viser at 35 % af landbrugsarealet er klassifi 86 Vand & Jord
4 ce ret som egnet til minivådområder, mens yderligere 26 % er klassificeret som potentielt egnet /9/. I forbindelse med den kollektive ordning prioriteres minivådområder på baggrund af den effekt et minivådområde har på at reducere kvælstoftransporten til kyst. For samtlige ID15 oplande i Danmark er kvælstofeffekten af et minivådområde på kystbelastningen beregnet på baggrund af følgende parametre /10/: (i) den model estimerede gennemsnitlige kvælstofudvaskning fra rodzonen på ID15-skala, (ii) drænafstrømningsandelen af kvælstofudvaskningen differentieret på basis af underjordens lerindhold, (iii) minivådområders gennemsnitlige kvælstofreduktions-effektivitet (% reduktion af kvælstoftransporten via dræn), samt (iv) en korrektion af kvælstoftran sporten for den naturlige kvælstofreduktion der finder sted i vandløb, søer og vådområder under transporten fra mark til kyst. Landbrugsstyrelsen har i den kollektive ordning fastsat en minimumseffekt på kystbelastningen på 300 kg N/ha minivådområde/år som kriterie for at der kan opnås tilskud til et minivådområde. Derudover kan der ikke søges tilskud til minivådområder i kystvandoplande, der ikke har et indsatsbehov ved minivådområder. Potentielt kan der søges tilskud til minivådområder indenfor ha svarende til 29 % af landbrugsarealet dækkende såvel egnede som potentielt egnede arealer under forudsætning af at arealet er drænet (Fig. 6). Dette kriterie sikrer at minivådområder målrettes landbrugsarealer, hvor der kan opnås en kvantitativt betydende effekt i forhold til kystbelastningen. Perspektiver Konstruerede minivådområder med overfladestrømning er det første danske målrettede Figur 4. Massebalance for (a) total N (TN) og (b) total P (TP) opgjort som masse der tilføres og eksporteres fra minivådområdet på månedsbasis som gennemsnit over 4 måleår ( ). De fuldt optrukne linjer angiver den gennemsnitlige månedlige TN-reduktionseffektivitet og TP-retentionseffektivitet, mens de stiplede linjer angiver den gennemsnitlige årlige TN-reduktion og TP-retention. drænvirkemiddel. Minivådområder etableres i regi af den kollektive ordning med det formål at reducere kvælstofudledningen. Minivådom råder har dog også en betydelig effekt i forhold til reduktion af fosfor fra landbrugsare aler /8/. Denne P-effekt indregnes pt ikke, men bør medregnes i fremtidige vandplaner. Med minivådområder tages det første skrift mod en egentlig målrettet miljøregulering i det åbne land, hvor virkemidler anvendes mål Figur 5. Lineær sammenhæng mellem årlig næringsstoftilførsel til minivådområdet (kg pr ha vådområde pr år) og årlig reduktion/retention (kg pr ha for hhv. (a) total N (TN) og (b) total P (TP) gengivet fra Kjaergaard et al., submitted /8/. 24. årgang nr. 3, september
5 Figur 6. Udpegningskort for minivådområder fordelt på egnede og potentielt egnede områder. Kort gengivet fra /4/ rettet på arealer, hvor der kan opnås en kvantitativ effekt på kystbelastningen. Der forestår i de kommende år et betydeligt arbejde med den nationale udrulning af minivådområder. Dette arbejde koordineres af SEGES i regi af oplandskonsulentordningen ( som er et nyt forvaltningstiltag. I regi af ordningen skal 28 oplandskonsulenter i samarbejde med lokale lodsejere og kommuner sikre den målrettede implemen teringen af minivådområder. Vidensgrundlaget for implementering af målrettede drænvir kemidler åbner med godkendelsen af minivådområder for kommende generationer af drænvirkemidler herunder bla. matrice minivådområder og andre drænfilterteknologier, der dermed vil udvide den samlede værktøjskasse af målrettede drænvirkemidler. Referencer /1/ Ørum, J.E., Kjærgaard, C., Thomsen, I.K Landbruget og vandområdeplanerne: Omkostninger og implementering af virkemidler i oplandet til Nors minde Fjord. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. IFRO Rapport nr /2/ Kjærgaard, C, Hoffmann, C.C Konstruerede vådområder som effektive landskabsfiltre. Vand & Jord, 2010, nr 2 s /3/ Kjærgaard, C, Hoffmann, C.C Konstruerede minivådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand. Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, samt DCA Nationalt Center for Jordbrug og Fødevarer, Aarhus Universitet /4/ minivaadomraader/#c48417 /5/ Kjærgaard, C, Hoffmann, C.C Retningslinjer for etablering af konstruerede minivådområder med overfladestrømning. Design manual. DCA Nationalt Center for Jordbrug og Fødevarer, Aarhus Universitet, 14 s., Nr , 9. Marts /6/ Mendes, L.R.D, Tonderski, K, Iversen, B.V, Kjaergaard, C Phosphorus retention in surface-flow constructed wetlands targeting agricultural drainage water. Submitted Ecological Engineering. /7/ Mendes, L.R.D, Tonderski, K, Kjaergaard, C Phosphorus biogeochemical stability in soils and sediment deposits of surface-flow constructed wetlands. Submitted Geoderma. /8/ Kjaergaard, C, Hoffmann, C.C, Gertz, F, Iversen, B.V Surface-flow constructed wetlands as targeted measures reducing drainage losses of nutrients from agricultural areas. Submitted Ecological Engineering. /9/ Kjærgaard, C, Bach, E.O, Greve, M.H., Iversen, B.V, Børgesen, C.D Kortlægning af potentielle områder til etablering af konstruerede minivådområder. DCA- Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, 15 s, 19. Maj, /10/ Kjærgaard, C, Børgesen, C.D Udarbejdelse af minivådområdeeffekt (kg N pr ha minivådområde) på ID15-oplandsniveau. DCA- Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, 16 s, Nr , 7. april, Charlotte Kjærgaard er PhD og specialkonsulent ved SE GES Miljø, tidligere seniorforsker ved Aarhus Universitet. chkj@seges.dk Carl Christian Hoffmann er seniorforsker ved Inst. for Bioscience, Aarhus Universitet. Flemming Gertz er landskonsulent ved SEGES Miljø Bo Vangsø Iversen er PhD og lektor ved Inst. for Agroøkologi, Aarhus Universitet 88 Vand & Jord
Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand
Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand Charlotte Kjaergaard Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet MÅLRETTET REDUKTION AF DRÆNTAB (N, P) Fakta om dræn og dræntab
Læs mereDRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE
DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE Hvad ved vi om konstruerede vådområder? Charlotte Kjærgaard 1, Carl Chr. Hoffmann 2, Bo V. Iversen 1, Goswin Heckrath 1 Aarhus Universitet, Jordbrugsproduktion
Læs mereOptimeret kvælstoffjernelse i matricevådområde
Optimeret kvælstoffjernelse i matricevådområde På baggrund af resultater og erfaringer opnået i forskningsprojektet SupremeTech er konceptet for matricevådområder blevet videreudviklet i GUDP-projektet
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 AARHUS
Læs mereDrænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab
Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab Seniorforsker Charlotte Kjærgaard Aarhus Universitet, Videnskab og Teknologi, Institut for Agroøkologi SUPREME-TECH, Det Strategiske Forskningsråd,
Læs mereVejen Kommune Natur & Landskab Højmarksvej Holsted
Vejen Kommune Natur & Landskab Højmarksvej 20 6670 Holsted 30-07-.2019 Ansøgning om til etablering af minivådområde hos Egil Miang, Rundkærvej 2 6630 Rødding, CVR-nr.: 25770927 Den første februar 2018
Læs mereOplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord
Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord Oplandskonsulenterne er en del af projektet Oplandsproces, som er støttet af Landbrugsstyrelsen under Miljø- og
Læs mereAtt: Teknik & Miljø Lemvig Kommune Rådhusgade Lemvig Lemvig
Att: Teknik & Miljø Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Lemvig 18.06.2019 Ansøgning om til etablering af minivådområde hos Jens Knudsen Troldborg, Engbjergvej 2, 7620 Lemvig, cvr 20085649 Den første
Læs mereKolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Landbrug og Lokaludvikling
Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Landbrug og Lokaludvikling Nytorv 11 6000 Kolding 18.07.2019 Ansøgning om tilladelse til etablering af minivådområde hos Søren Hansen, Frørup Landevej 23,
Læs mereVejen Kommune Teknik og Miljø Rådhuspassagen Vejen
Vejen Kommune Teknik og Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen 11.07.2019 Ansøgning om tilladelse til etablering af minivådområde hos Per Solgaard, Granhøjgårdvej 3, Veerst, 6600 Vejen. CVR nr.: 17829483. Den
Læs mereMinivådområder En frivillig kollektiv indsats. Julie Rose Bang
Minivådområder En frivillig kollektiv indsats Julie Rose Bang 2 / Landbrugsstyrelsen / Minivådområder En frivillig kollektiv indsats Foto: SEGES En ny måde at regulere på minivådområder er et kollektivt
Læs mereKort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.
19. juni 2017 Kort gennemgang af: IFRO-rapport nr. 258, Landbruget og vandområdeplanerne: Omkostninger og implementering af virkemidler i oplandet til Norsminde Fjord Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU
Læs mereHelhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima
Bioscience AARHUS UNIVERSITET Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima Carl Christian Hoffmann, Institut for Bioscience Aarhus Universitet Vandløbs restaurering Retablering af vådområder
Læs mereHorsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU
Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU DAGENS PROGRAM Introduktion emissionsbaseret regulering Målinger i vandløb Målinger i dræn
Læs mereOmkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet
Læs mereSKOVREJSNING VÅDOMRÅDER MINIVÅDOMRÅDER MILJØVIRKEMIDLER MED TILSKUD PÅ DIN BEDRIFT
SKOVREJSNING VÅDOMRÅDER MINIVÅDOMRÅDER MILJØVIRKEMIDLER MED TILSKUD PÅ DIN BEDRIFT MINIVÅDOMRÅDE PÅ DIN BEDRIFT? ANDRE GEVINSTER Et minivådområde skaber levested for planter, padder og smådyr og øger naturindholdet
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereNy viden til forbedring af retentionskortlægningen
Plantekongres, 15.-16. januar 2019, Herning Session 67. Forbedret kortlægning af kvælstofretentionen Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De Nationale Geologiske
Læs mereAtt. Heidi Egø Kryl og Sanne Lund Kolenda Slagelse kommune Rådhuspladsen Slagelse. 10. april 2017
Att. Heidi Egø Kryl og Sanne Lund Kolenda Slagelse kommune Rådhuspladsen 11 4200 Slagelse 10. april 2017 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde med filtermatrice på Gyldenholm
Læs mereStatus for etablering af minivådområder i Danmark
Status for etablering af minivådområder i Danmark Plantekongres 2019 Julie Rose Bang Fuldmægtig Landbrugsstyrelsen Hvorfor skal der anlægges minivådområder? Minivådområder er et nyt frivilligt N-virkemiddel,
Læs mereMiljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken
Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets
Læs mereHVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?
HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Hvad har vi hørt? Drænvandskoncentrationen
Læs mereHvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?
at måle afstrømningen detaljeret Institut for BioScience Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelserne? Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for BioScience, Aarhus Universitet Data fra drænmålinger
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
NaturErhvervstyrelsen Vedrørende drænvandsundersøgelser i vinterhalvåret 2011/12 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 8. maj 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk
Læs mereAnlægget ønskes placeret på ejendomsnummer: , matrikel 286a Diernæs, Hoptrup. Haderslev kommune.
Att. Peter Erfurt Teknik og Miljø. Haderslev kommune Simmerstedvej 1A 6100 Haderslev Direkte telefon: 74342154 perf@haderslev.dk 01.02 2018 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af matrice minivådområde
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Udarbejdelse af minivådområdeeffekt (kg N pr. ha minivådområde) på ID15-oplandsniveau
Læs mereFiltre i landskabet. Vand & Jord nr. 4 (2017) bringer én artikel om dette emne. CHK
Naturligt landskabsfilter i form af lokalt vådområde. Foto: Charlotte Kjærgaard råder til etablering af konstruerede minivådområder. DCA- Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, 15 s, Maj, 2017. /5/
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereHøring om etablering af minivådområde ved Merrildvej 11, 7480 Vildbjerg
TEKNIK OG MILJØ Se nedenstående Natur og Grønne områder Torvet, Rådhuset 7400 Herning Tlf: 9628 2828 Lokal 9628 8084 mynwp@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 06.02.03-P20-25-19 Høring om etablering
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til AU-besvarelsen Foreløbig effekt- og økonomivurdering af
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Vedr.: Retningslinjer for etablering af konstruerede minivådområder med overfladestrømning Design
Læs mereVelkomst og introduktion til TReNDS
TReNDS afslutningsseminar, 29. november 2018, Aarhus Velkomst og introduktion til TReNDS Seniorforsker Anker Lajer Højberg, TReNDS koordinator De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING
Læs mereAnlægget ønskes placeret på ejendomsnummer: Ejendomsnummer: , matrikel nr. 4a Lørup By, Ryslinge
Att. Louise Abildtrup Byg, Faaborg-Midtfyn Kommune Mellemgade 15 5600 Faaborg 07.03 2018 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af matrice minivådområde hos Per Nordtorp Gultvedholm 1, 5772 Kværndrup.
Læs mereKvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention
Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og
Læs mereKonstruerede minivådområder med overfladestrømning effektivitet og potentiale.
Konstruerede minivådområder med overfladestrømning effektivitet og potentiale. Contructed wetlands with surface-flow efficiency and potential. Bachelorprojekt, Bacheloruddannelsen i Agrobiologi ved Aarhus
Læs mereStatus for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet
. Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt
Læs mereResultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/12 2013/14
Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/12 2013/14 Kristoffer Piil Temadag om drænvandsundersøgelsen 28. August 2014 Måleprogram Prøver udtages af landmænd og konsulenter Prøvetagning i drænudløb, drænbrønde,
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Læs mereAlternative virkemidlers rolle i vandplanerne
Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Indhold 1. Status for udledninger og påvirkninger 2. Hvordan er vi kommet hertil? 3. Alternative/supplerende
Læs mereOpskalering og potentiale for implementering
TReNDS afslutningsseminar, 29. november 2018, Aarhus Opskalering og potentiale for implementering Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De National Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereAnsøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde hos Hvelplund Agro, Kjelstrupvej 37, 7700 Thisted.
Thisted Kommune Plan og Miljø Kirkevej 9 7760 Hurup 20-04-2018 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde hos Hvelplund Agro, Kjelstrupvej 37, 7700 Thisted. Den første februar 2018
Læs mereSTYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET
AARHUS STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET Christen Duus Børgesen Seniorforsker Aarhus universitet, Institut for Agroøkologi. Majken Deichnann. Institut for Agroøkologi, AU,
Læs mereKristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?
Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Læs mereKvælstofomsætning i mark og markkant
Kvælstofomsætning i mark og markkant Kursus for Miljøkonsulenter 2013 Kristoffer Piil 28/11-2013 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning
Læs mereMÅLINGER I DRÆN MÅLEMETODER, MÅLEHYPPIGHED OG MÅLESIKKERHED
MÅLINGER I DRÆN MÅLEMETODER, MÅLEHYPPIGHED OG MÅLESIKKERHED & BO V. IVERSEN, -AGRO ANKER LAJER HØJBERG, GEUS GITTE BLICHER MATHIESEN, -BIOS KVÆLSTOFTRANSPORT I DRÆN Forudsætning Vandføring i dræn (indlæg
Læs mereNæringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Læs mereVEJLEDNING TIL INTERESSENTINDDRAGELSE VED PLACERING AF DRÆNFILTERLØSNINGER FOTOGRAF: FLEMMING GERTZ, SEGES
VEJLEDNING TIL INTERESSENTINDDRAGELSE VED PLACERING AF DRÆNFILTERLØSNINGER FOTOGRAF: FLEMMING GERTZ, SEGES INDHOLD Indledning... 3 Formålet med drænfilterløsninger... 4 Anvendelsesperspektiver for drænfilterløsninger
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret
Læs mereMålinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE TEMADAG 2016 EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning Jane R. Poulsen, Niels Bering Ovesen, Jørgen
Læs mereSeminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion
Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion Seniorforsker Anker Lajer Højberg, GEUS Indhold Relevans
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Miljøstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Miljøstyrelsen Bestillingen: Foreløbig effekt- og økonomivurdering af minivådområder med filtermatrice
Læs mereKORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND
KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND HANS ESTRUP ANDERSEN, ÅRHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF BIOSCIENCE HANS ESTRUP ANDERSEN 4 JANUARY 2019 HEAD OF SECTION, SENIOR RESEARCHER
Læs mereKonstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende redegørelse om konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand DCA Nationalt
Læs mereFREMTIDENS MILJØFORVALTNING
FREMTIDENS MILJØFORVALTNING DISPOSITON Målrettet regulering - Udfordringer og Muligheder Retensionskort. Fokusområder og krav ift. præcis modellering og monitorering på lokaltniveau Nye virkemidler Erfaring
Læs mereVurdering af omkostningseffektiviteten ved minivådområder med infiltrationsmatrice Jacobsen, Brian H.; Gachango, Florence Gathoni
university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af omkostningseffektiviteten ved minivådområder med infiltrationsmatrice Jacobsen, Brian H.; Gachango, Florence Gathoni Publication date: 2013
Læs mereCarl Christian Boysen Sjølund Landevej Sjølund
Carl Christian Boysen Sjølund Landevej 17 6093 Sjølund Sendt elektronisk via mail: ccb23424163@gmail.com 30. august 2019 - Sags nr.: 19/19965 og 19/20172 Tilladelse efter vandløbsloven til regulering af
Læs mereHvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?
Målrettet regulering - hvor, hvordan, hvorfor? Mandag den 31. oktober, Frederiksberg Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet? Seniorforsker Anker
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Revideret levering på bestillingen Opdatering af potentialekortet for minivådområder samt validering af effektberegninger
Læs mereFigur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.
Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører
Læs mereAxelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS
Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS INDHOLD Overordnet fokus Faglige projekter herunder status på igangværende projekter vedr. virkemidler
Læs mereEffekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereKortlægning af sårbarhed for N udledning
Kortlægning af sårbarhed for N udledning 1. N-reduktion: Hele landet 2. Nationalt N retentionskort 3. N retention i ferskvand Vandløb, søer, oversvømmelse og vådområder 4. Dræning i sandjordsoplande 1.
Læs mereFremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken
Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken Fra Vandmiljøplaner og NLK anbefaling om målrettet regulering til landbrugspakken Brian Kronvang, Institut for
Læs mereIntelligente bufferzoner
Intelligente bufferzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. March 2019 Sofie G. W. van t Veen, Dominik Zak, Niels B. Ovesen og Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereEntreprenørens guide til Landbrugsstyrelsens krav til minivådområder
Entreprenørens guide til Landbrugsstyrelsens krav til minivådområder 13. december 2017 Julie Rose Bang, EU & Erhverv Agnete Suhr, Kunder & Kommunikation Landbrugsstyrelsens guide til entreprenører Om minivådområdeordningen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Minivådområdeeffekt (kg N pr. ha minivådområde) på ID15-oplandsniveau for egnede
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Landsdækkende kortlægning af potentielle områder til etablering af konstruerede minivådområder
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereEnergi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål
Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret
Læs mereErfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang Danmarks Miljøundersøgelser (1. juli 2011 Institut for BioScience), Aarhus Universitet Også stor tak til Naturstyrelsen
Læs mereHvor god økonomi er der i differentieret regulering?
Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug NiCA seminar 9. oktober 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Økonomiske effekter af differentieret
Læs mereRetentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning
Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller
Læs mereInformation om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Læs mereFosforfiltre i. landskabet. Der er behov for nytænkning i forhold til en målrettet indsats for at reducere fosforbelastningen af vandmiljøet
Dræn, der forbinder marker med en høj fosforstatus direkte med recipienten, øger risikoen for tab af fosfor. Foto: Charlotte Kjærgaard Fosforfiltre i landskabet Der er behov for nytænkning i forhold til
Læs mereSimon Simonsen Wissingsminde Wissingsmindevej Lunderskov
Simon Simonsen Wissingsminde Wissingsmindevej 18 6640 Lunderskov Sendt elektronisk via mail: simonsen@wissingsminde.com 18. september 2019 - Sags nr.: 19/21064 Tilladelse efter vandløbsloven til regulering
Læs mereFølgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING
Følgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING GUDP PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Formål: Opnå en mere
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Bedre redskaber
Læs mereBeregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz
Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner
Læs mereVurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering
Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 21. marts 2013 DCA
Læs mereMiljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser
Læs mereNotatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereNotat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger
23. juni 2016 Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger Der er stor interesse for drænvandsmålinger i landbruget, og landmænd efterspørger mulighed for at inddrage lokale
Læs mereEmissionsbaseret regulering
Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereAfrapportering Minivådområder demonstrationsområde i Norsminde Fjords opland
Afrapportering Minivådområder demonstrationsområde i Norsminde Fjords opland November 2013 Landskonsulent Flemming Gertz vfl.dk Forord Denne rapport er den afsluttende rapport i projektet Seminaturlige
Læs mereUdvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Læs mereTilskudsordninger. Rejsehold. Miljøstyrelsen - Tilskud
Tilskudsordninger Rejsehold Miljøstyrelsen - Tilskud Vådområde- og lavbundsprojekter: Foto: Colourbox 2 / Miljøstyrelsen Formål og effekt for N-vådområde N-vådområde omsætter nitrat til frit kvælstof ved:
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 23. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk Afs. CVR-nr.: 57607556 Side 1/7 Vedrørende bemærkninger til notat fra
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereMiljø og Teknik Randers kommune Ansøgning om etablering af minivådområde på ejendommen Haslundkærvej 38, 8940 Randers SV
Miljø og Teknik Randers kommune 09.07.18 Ansøgning om etablering af minivådområde på ejendommen Haslundkærvej 38, 8940 Randers SV Den første februar 2018 åbnede Landbrugsstyrelsen en ordning, hvor der
Læs mereMålinger af kvælstoftransport i vandløb med kendt teknik
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE Dette projekt er medfinansieret af Grønt Udviklings og Demonstrations Program under Miljø- og Fødevare Ministeriet Målinger af kvælstoftransport i vandløb med
Læs mere48% braklægning i oplandet til Norsminde Fjord i 2027?
15. juni 2017 Referat fra lodsejermødet 48% braklægning i oplandet til Norsminde Fjord i 2027? Odder Parkhotel, 12. juni 2017 Velkomst v. formand Jens Gammelgaard, Landboforeningen Odder-Skanderborg Jens
Læs mere