Kære X:IT deltagere. Du kan altid kontakte Kræftens Bekæmpelse eller din kommunale X:IT koordinator i forvaltningen, hvis du har spørgsmål til X:IT.
|
|
- Laura Frank
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kære X:IT deltagere Årets runde af X:IT workshops er nu slut, og du får her en sammenfatning af, hvad der blev diskuteret på møderne. På mange skoler går det rigtig godt med X:IT. Men der er også udfordringer ved at være med i et stort projekt med mange aktører. Ud fra deltagernes erfaringer har vi opstillet nogle forslag og gode råd, der forhåbentlig kan give dig idéer til X:IT på din egen skole. Desværre var der mange, der ikke kunne deltage i workshoppen. Derfor vil nogle kommuner samle de lokale X:IT skoler til møder eller på anden måde kontakte skolens X:IT ansvarlige for at følge op på de emner, der var på dagsordenen ved workshoppen. Du kan altid kontakte Kræftens Bekæmpelse eller din kommunale X:IT koordinator i forvaltningen, hvis du har spørgsmål til X:IT. Projekt X:IT lige nu 1. maj: Skolerne modtager log-in til elevernes spørgeskemaer 15. juni: Deadline for besvarelse af elevspørgeskema Maj-juni: lodtrækning og præmieoverrækkelse på skolerne Start august: Skolerne modtager kontrakter og pjecer til klasse for skoleåret 2012/13 August/september 2012: X:IT starter i alle klasser Tusinde tak for jeres opbakning til Projekt X:IT. Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet. Mange hilsner Louise Wohllebe Kræftens Bekæmpelse
2 Rygeregler Mange af X:IT skolerne opfatter ikke rygning som et stort problem. Der er kun få elever og lærere, der ryger. Men der kan være stor forskel fra skole til skole og fra klasse til klasse. Især oplever skolerne, at elever med sociale problemer ryger. Selv om der kun er få dagligrygere på skolen, er det vigtigt at forsøge at påvirke de elever, der er i risiko for at blive rygere i løbet af teenageårene. Der er stor forskel på, hvilke regler de enkelte skoler har for rygning. Flere skoler er helt røgfri hverken elever eller lærere må ryge i skoletiden, og eleverne må ikke forlade skolen for at ryge andre steder. For andre skoler er det svært at fjerne synlig rygning, selv om det er et krav til X:IT skoler. Selv om lærernes rygning foregår bag mure, buske, i skakter eller væk fra skolen, giver eleverne udtryk for, at de oplever lærere, der ryger. Den nye lov om røgfri miljøer forbyder rygning på skoler og institutioner for børn og unge. Det vil flytte rygningen væk skolens område. Men skolerne skal stadig være opmærksomme på, at rygning ikke kommer til at foregå lige uden for skolens område. På workshoppen var der flere deltagere, der tog butikkernes salg af tobak til unge op til diskussion. Selv om unge under 18 år ikke lovligt kan købe tobak, er der mange butikker og kiosker, der ikke overholder loven. Nogle sælger tilmed cigaretter enkeltvis. Kommune og skoler kan gå i dialog med det lokale erhvervsliv, så butikkerne støtter det rygeforebyggende arbejde ved at overholde loven. Rygeregler X:IT skoler er røgfri ude og inde, og elever ser ikke voksne ryge Ifølge de nye rygeregler skal alle skoler være røgfri fra 15. august 2012 Tjek, om eleverne på din skole ser voksne eller andre elever ryge. Tag det op med ledelsen, som har ansvar for, at rygereglerne bliver overholdt. Aftal, hvad I som lærere gør, hvis elever eller kolleger ikke overholder rygereglerne. Skal jeres skole være helt røgfri i skoletiden? Tag det op i skolebestyrelsen. Sørg for, at SFO-personalet overholder skolens rygeregler børn skal ikke se de voksne ryge. Kommunen og skolerne kan tage en snak med den lokale kioskejer og andre tobaksforhandlere og indskærpe, at unge under 18 år ikke må købe tobak.
3 Undervisning Der er stor forskel på, hvordan X:IT skolerne tilrettelægger undervisningen i emnet tobak. Nogle holder emnedag eller temauger eller tager rygning op som del af en sundhedsuge. Andre lægger undervisningen i de enkelte fag. Ikke alle kender den undervisningsvejledning, der er en del af X:IT. Det er vigtigt, at skolens koordinator gør lærerne opmærksomme på, at de skal følge vejledningen, når de underviser. Nogle koordinatorer har svært ved at motivere deres kolleger til at undervise efter retningslinjerne i X:IT. De skoler, hvor ledelsen aktivt er en del af X:IT, er det nemmere at opbygge engagement og ejerskab for projektet. Koordinatorerne ser det ikke som deres rolle at kontrollere og stille krav til deres kolleger. Nogle undervisere synes, at Gå op i røg er for svært og teksttungt. Især den naturvidenskabelige del. På workshoppen blev det foreslået, at Gå op i røg på sigt digitaliseres og gøres mere interaktivt. Mange undervisere får ikke udfyldt registreringsark efter undervisningen. Deltagerne på årets workshops forklarede det med forglemmelse. De syntes derfor, det vil være i orden at minde lærerne om, at de skal udfylde registreringsarkene. Men det vil være fint, hvis proceduren bliver nemmere. Registreringsarkene finder du her: På mange skoler fungerer undervisningen i tobak bedst i temaforløb. Her planlægger alle lærere i teamet sammen og har ejerskab for undervisningen. Overvej, hvordan undervisningen vil fungere bedst på din skole. Sørg for, at lærere, der underviser efter Gå op i røg følger undervisningsvejledningen. Alle vejledninger kan du finde her: Nogle undervisere supplerer Gå op i røg med andre materialer, fx Tobaksskaderådets noveller. En lærer bruger QR-koder til at lade eleverne finde og løse opgaver med mobilen. I flere kommuner vil forvaltningens sundhedskonsulenter gerne komme ud på skolen og snakke om rygning - det kan være en god afveksling med gæster udefra.
4 Røgfri Kontrakter I 7. klasse indgik tre fjerdele af eleverne en røgfri kontrakt. I 8. klasse var det kun halvdelen. På nogle skoler er antallet af kontrakter faldet fra omkring 90 procent til kun 30 procent. På workshoppen forsøgte vi at finde forklaringer på, hvorfor antallet af kontraktskrivere er faldet så drastisk på mange skoler. Nogle deltagere mente, at de unge ikke gider involvere deres forældre. De unge er i gang med at blive selvstændige og løsrive sig fra hjemmet. De ønsker at handle på eget initiativ og tage egne beslutninger. Og de gider ikke diskutere med deres forældre. Det blev foreslået, at forældrene kun er medunderskrivere på kontrakten i 7. klasse, men at eleverne i 8.og 9. klasse underskriver kontrakten alene. En anden forklaring er lærernes engagement. Kontrakterne skal præsenteres for eleverne på en motiverende måde, og de skal følges op af diskussion i klassen. Desuden skal læreren i mange tilfælde huske eleverne på, at de skal aflevere kontrakten. En tredjedel af de elever, der ikke skrev kontrakt i 7. klasse fortæller, at årsagen var sjusk og forglemmelse. En mindre andel elever skriver ikke kontrakt, fordi deres forældre er imod. Nogle forældre, især rygere, føler, at skolen blander sig for meget, fordi de i kontrakten skal tage stilling til deres egen rygning. Elever, der har haft dårlige oplevelser eller med konflikt med forældrene på grund af kontrakten, skriver ikke kontrakt. Til næste skoleår vil Kræftens Bekæmpelse arrangere en konkurrence kun for 9. klasser på X:IT skoler, som har været med alle tre år. Konkurrencen skal støtte op om undervisning og kontrakter hos de ældste elever. I vil snarest høre nærmere. Røgfri kontrakter i tal Hvor mange elever har skrevet kontrakt? 7. klasse: 73,2 procent 8. klasse: 50,9 procent Det siger eleverne i 7. klasse om, hvorfor de ikke har skrevet kontrakt Fordi jeg ryger: 5 procent Fordi mine forældre ikke ville: 3 procent Jeg fik det bare ikke gjort: 31 procent Jeg har ikke fået en kontrakt: 18 procent Sørg for, at klasselæreren informerer, diskuterer og følger op på kontrakterne i klassen. Husk at fortælle om præmien. Hvis der er forældre, der ikke vil skrive under, så overvej, om der er andre voksne, der kan være medunderskrivere, fx en lærer. Det bedste er dog, hvis eleven indgår kontrakten med en forælder.
5 Præmier og lodtrækning Præmien er klart en motiverende faktor for, om eleverne skriver kontrakt. Nogle kommuner har haft mulighed for at supplere den individuelle præmie med en præmie til hele klassen, fx en tur i den kommunale skøjtehal, billetter til fodboldkamp på stadion e.l. Kommuner og skoler har gjort meget ud af lodtrækning og præmieoverrækkelse og begivenheden har været omtalt i lokalpressen. Spørg skolens elevråd, hvad de synes, præmien skal være. På den måde bliver præmien attraktiv for eleverne. Nogle skoler vil gerne have to mindre præmier i stedet for én større. Overvej, hvad I gør på din skole. Har kommunen en klassepræmie, kan I overveje, om I giver den i forbindelse med deadline for kontrakter. Jo flere elever i en klasse, der har kontrakt, jo flere lodder i konkurrencen. Det kan være med til at få flere elever til at skrive kontrakt. Lad eleverne diskutere, hvad der skal ske med kammerater, der har røget. Skal de miste kontrakten eller have en chance til? Lad også den elev, der har røget, komme til orde. Gør lodtrækning og præmieoverrækkelse til en begivenhed for hele skolen. Det motiverer eleverne til at skrive kontrakt næste år. Hold præmieoverrækkelsen en dag, hvor alle elever har mulighed for at deltage det er en flad fornemmelse, hvis vinderen ikke kan tage imod præmien. Og præmien motiverer 6. klasserne til at starte X:IT efter sommerferien. Softwaren The Hat kan bruges til at finde en vinder på en sjov måde du kan hente programmet gratis og se, om det er noget for jeres skole.
6 Evaluering af workshoppen Deltagerne i workshoppen gav udtryk for, at det var motiverende at høre andre X:IT skolers erfaringer og møde både kommunens X:IT koordinator, Kræftens Bekæmpelse og Statens Institut for Folkesundhed. Det trækker engagementet op, og det er nødvendigt i et projekt, der kører over så mange år. De fleste fik nye idéer til at give X:IT på deres skole et løft. Tidspunkt og længde af workshoppen var passende. Men datoer skal annonceres tidligere. Huskeliste Skolens ledelse og X:IT koordinator organiserer i samarbejde med overbygnings- og klasseteams undervisningen i tobak for alle klasser, evt. som temaforløb. Skolen X:IT koordinator lægger sammen med klasselærerne en strategi for, hvordan de motiverer eleverne til at skrive kontrakter. Skolens ledelse kan gerne sammen med skolens X:IT koordinator kigge rygepolitikken efter i sømmene og stramme op, så skolen bliver røgfri og eleverne ikke oplever synlig rygning. Skolen og kommunens X:IT koordinator arrangerer lodtrækning og præmieoverrækkelse inden sommerferien.
X:IT - Hvad, hvem og hvordan
X:IT - Hvad, hvem og hvordan Samlet indsats mod rygning Børn, Unge & Rygning i Kræftens Bekæmpelse har udviklet en intervention, X:IT, som skal reducere antallet af rygere blandt børn og unge i kommunerne.
Læs merePROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser
til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri
Læs mereProgram dag Forebyggelsesprogrammet X:IT og Cool Uden Røg Rammer, regler og rollemodeller inkl. øvelse
Forebyggerkursus Kræftens Bekæmpelse 3.-4. februar 2016, KB, København Undervisere: Louise Wohllebe Program dag 2 08.30 09.00 Kaffe og morgenbrød 09.00 10.30 Forebyggelsesprogrammet X:IT og Cool Uden Røg
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG
LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet
Læs mereTil skoler i Slagelse Kommune INDSATSKATALOG
Til skoler i Slagelse Kommune INDSATSKATALOG RØGFRI SKOLETID DEFINITION RØGFRI SKOLETID betyder, at der ikke må ryges i skoletiden, hverken på eller uden for skolens område. Røgfri skoletid omfatter både
Læs mereINSPIRATIONSWORKSHOP Erfaringer og inspiration fra 13 projekter
INSPIRATIONSWORKSHOP Erfaringer og inspiration fra 13 projekter Dagens program 10:00 10.10 Velkomst og introduktion til dagens program v/ Sundhedsstyrelsen 10:10-10:30 Forebyggelse af rygning hos udsatte
Læs mereRøgfri Skoletid i Syddjurs Kommune
Røgfri Skoletid i Syddjurs Kommune Dagsorden - Tids- og proceslinje - Politisk sagsfremstilling - Året der gik 2017/18 - Anbefalinger - Spørgsmål til Odense og København Tids- og proceslinje Røgfrit Syddjurs
Læs mereHandlemuligheder i forbindelse med sorg
Handlemuligheder i forbindelse med sorg Juni 2001 En af eleverne på skolen dør: 1. den, der får beskeden først, sørger for at orientere ledelsen. ledelsen orienterer klasselæreren. ledelsen samler skolens
Læs mereUdkast til dagsorden for møde den 29. oktober 2018 Røgfri Fremtid i Albertslund
Udkast til dagsorden for møde den 29. oktober 2018 Røgfri Fremtid i Albertslund 1. Røgfri skoletid - Folkeskoler To elever fra hver skoleklasse vil senere i livet dø på grund af rygning, hvis vi ikke handler.
Læs mereStrategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune
Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune 2019-2030 - På vej mod Røgfri Kommune Vi skal forebygge, at unge begynder at ryge Esbjerg Kommune har en høj andel af dagligrygere. Især udviklingen blandt
Læs mereUNDERVISNING OG FOTOKONKURRENCE LÆRERVEJLEDNING
UNDERVISNING OG FOTOKONKURRENCE LÆRERVEJLEDNING Cool Uden Røg undervisning og fotokonkurrence Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning og identitet. Formålet med forløbet er, at eleverne
Læs mere1. Rammen for rygeforebyggelse i København Røgfrit København 2025 Den Røgfri Generation 2. Røgfri Skoletid Erfaringer 3. Røgfri Ungdomsuddannelse
1. Rammen for rygeforebyggelse i København Røgfrit København 2025 Den Røgfri Generation 2. Røgfri Skoletid Erfaringer 3. Røgfri Ungdomsuddannelse Erfaringer 4. Røgfri Fritid Visionen er, at vores by i
Læs mereEn ny vej til større overskud, trivsel og velvære. Mandag den 24. september
En ny vej til større overskud, trivsel og velvære Mandag den 24. september 2 Godt med målrettet program til SoSu ere Bedre fællesskab og samhørighed Rigtig sjovt Godt med helbredstjek Mere opmærksomhed
Læs mereINFORMATION TIL FORÆLDRE OG BØRN RETTIGHEDSUGE SOM KICK-OFF TIL REJSEN UNDERSKRIVNING AF KONTRAKT REJSEN ER BEGYNDT!
1 TRIN 1 VIDEN UDDANNELSE AF LÆRERE INFORMATION TIL FORÆLDRE OG BØRN BASELINE FOR ELEVER RETTIGHEDSUGE SOM KICK-OFF TIL REJSEN UNDERSKRIVNING AF KONTRAKT REJSEN ER BEGYNDT! ARTIKEL 4: OPFYLDELSE AF KONVENTIONENS
Læs mereCool Uden Røg undervisning og fotokonkurrence
UNDERVISNING OG FOTOKONKURRENCE LÆRERVEJLEDNING 2018 Cool Uden Røg undervisning og fotokonkurrence Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning og identitet. Forløbets formål er, at eleverne
Læs mereHvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen?
Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen? Lotus Sofie Bast Post doc, ph.d. folkesundhedsvidenskab Statens Institut for Folkesundhed 26. oktober 2016 Vigtige risikofaktorer Rygning
Læs mereFinalefotos LÆRERVEJLEDNING 2019
Finalefotos 2018 UNDERVISNING OG FOTOKONKURRENCE LÆRERVEJLEDNING 2019 COOL UDEN RØG Undervisning og fotokonkurrence Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning og identitet. Forløbets formål
Læs mereMålgruppen er folkeskoleelever fra O.- 8. klasse. Indsatsen rettes mod hele skolen, mens evalueringen af effekten kun gennemføres
Projekt Hi Five ser på hygiejne og dårlige toiletforhold på folkeskoler, og hvorvidt det påvirker elevernes trivsel og sygefravær. Baggrund Undersøgelser viser, at hvert tiende skolebarn bliver syg som
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs merePå vej mod Røgfri Skoletid
Rammer På vej mod Røgfri Skoletid 1 Røgfri Skoletid Røgfri Skoletid er for jer, der gerne vil sætte røgfrihed på dagsordenen i udskolingen på jeres skole. I dette katalog kan I finde inspiration til tobaksforebyggende
Læs mereSidste skoledag... - en god fælles oplevelse
Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse Til skolen... Sidste skoledag er et farvel til skolen, som har været rammen om en stor del af livet i 9 eller 10 år. Derfor er det vigtigt, at sidste skoledag
Læs mereDet er afsættet for at gå i dialog med de unge vi voksne skal være gode rollemodeller.
TEMAMØDE den 5. april 2018 på Ruskjærholm om Røgfri Fremtid. - Ideer fra gruppearbejdet 1 Idè nr. 1 Partnerskaber om røgfri miljøer og ungdomsuddannelser. (Det 1. skridt) Gruppen ser idèen med baggrund
Læs mereNYT om skoleåret Nyhedsbrev. Juni /2020
NYT om skoleåret Nyhedsbrev Juni 2019 2019/2020 Ny forvaltningschef Den 3 juni tiltrådte Henriette Krag som ny forvaltningschef for Børneog Kulturforvaltningen. Hun får således ansvaret for kernevelfærdsområder
Læs mereHvorfor begynder børn og unge at ryge? Hvad virker og hvad virker ikke?
Hvorfor begynder børn og unge at ryge? Hvad virker og hvad virker ikke? Susan Andersen Postdoc, ph.d. Januar 2019 1 Udvikling i daglig rygning for 16-24-årige % 30 27 25 20 15 18 14 16 10 5 0 2005 2010
Læs mereEn røgfri generation i 2030
En røgfri generation i 2030 - hvordan tager vi ansvar på Vestegnen og Sydamager? Torsdag den 24. januar 2019 kl. 16.00-20.00 Brøndby Stadion, Roma Logen 16.00-16.20 Ankomst, kaffe, the og kage 16.20-16.45
Læs mereLISBETH HOLM OLSEN JANUAR 2016 VELKOMMEN TIL TEMADAG OM UNGE OG TOBAK
VELKOMMEN TIL TEMADAG OM UNGE OG TOBAK Kommunernes implementering af flerstrenget tobaksforebyggelse 19. og 20. januar 2016 i hhv. København og Kolding Formål - at få inspiration til at bruge og styrke
Læs mereJeg har forandret mig. Både mentalt og fagligt. Det er rart, når man føler sig lidt klog. Og jeg ved nu, at jeg er klog nok
Jeg har forandret mig. Både mentalt og fagligt. Det er rart, når man føler sig lidt klog. Og jeg ved nu, at jeg er klog nok Nicolai Fick Sørensen om Drenge Akademiet i Jyllands-Posten DRENGE AKADEMIET
Læs mereX:IT. Tenna B. Christiansen Kræftens Bekæmpelse Sund By Netværket, 18. juni 2018
X:IT Tenna B. Christiansen Kræftens Bekæmpelse Sund By Netværket, 18. juni 2018 Hvad er X:IT? Tenna B. Christiansen Kræftens Bekæmpelse 18. juni 2018 Hvad kan holde unge røgfri? Pris Håndhævelse af aldersgrænser
Læs mereTrivsels- og kontaktforældre. Hvad skal de - og hvad kan de?
Trivsels- og kontaktforældre Hvad skal de - og hvad kan de? 1 2 God trivsel - godt samarbejde Den gode trivsel i klassen og det gode samarbejde mellem skole og forældre vægter vi højt på Sølvgades skole.
Læs mereBørnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan
Læs mereHvorfor ryger unge? Pernille Bendtsen, phd., sekretariatschef, Vidensråd for Forebyggelse ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN
Hvorfor ryger unge? Pernille Bendtsen, phd., sekretariatschef, Vidensråd for Forebyggelse pbe.vff@dadl.dk ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN WWW.VIDENSRAAD.DK PROGRAM SIDE 2 Hvor slemt står det
Læs mereKÆRE KLASSEFORÆLDRERÅD
KÆRE KLASSEFORÆLDRERÅD Som forældre er vi naturligvis interesserede i, at vores børn får så god en skolegang som overhovedet muligt. En af de vigtigste forudsætninger for at opnå dette er, at alle forældre,
Læs mereFAKTAARK: FOREBYGGELSE AF RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE. HVAD VIRKER? 24. APRIL 2018
WWW.VIDENSRAAD.DK VIRKER? 24. APRIL 2018 BAGGRUND Omkostningerne ved rygning er store, for både samfundet og de mange, der pådrager sig tobaksrelaterede sygdomme. Jo tidligere rygestart, jo større risiko
Læs mereLøsning Skoles antimobbestrategi
Løsning Skoles antimobbestrategi Løsning Skoles vision er, at vi i samarbejde med forældrene vil udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Løsning skoles profil er INNOVATION og ENTREPRENØRSKAB,
Læs mereENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING
TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden
Læs mereTrivselspolitik. Kjellerup Skole
Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.
Læs mereX:IT en rygeforebyggende indsats i folkeskolen
Lotus Sofie Bast Pernille Due Anette Andersen X:IT en rygeforebyggende indsats i folkeskolen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED X:IT en rygeforebyggende indsats i folkeskolen X:IT en rygeforebyggende indsats
Læs mereAlle børn er alles ansvar
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole Februar 2013 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi -fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt forhold
Læs mereHVAD VIRKER OG HVAD VIRKER IKKE? HVAD KAN KOMMUNEN GØRE?
HVAD VIRKER OG HVAD VIRKER IKKE? HVAD KAN KOMMUNEN GØRE? Charlotta Pisinger Professor i tobaksforebyggelse Københavns Universitet Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse DET GÅR BEDRE I FOLKESKOLEN
Læs mereIdékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse
Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret
Læs mereElev APV Indledning
Indledning I undersøgelsen af elevernes undervisningsmiljø er programmet Termometeret blevet brugt. Vi vil i den efterfølgende bearbejdning af undersøgelsen skitsere de forskellige svar eleverne har givet,
Læs mereENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE
ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til
Læs mereRygeregler på efterskoler
Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse 2010 Rygeregler på efterskoler Skoleåret 2009-2010 Formål Denne rapport ser på om processen med øgede rygerestriktioner på efterskoler er fortsat og hvordan efterskolerne
Læs mereSorgplan. Østervangsskolen. Handleplan for arbejdet med børn og personale i forbindelse med dødsfald
Sorgplan Østervangsskolen Handleplan for arbejdet med børn og personale i forbindelse med dødsfald Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Når et barn dør 2.1 Videregivelse af information om dødsfaldet 2.2
Læs mereherefter kommer forslag til rygestopstrategien 2013 samt beskrivelse af forslag til indsatser.
Notat om tobak som indsatsområde 2013 Forebyggelsesudvalget besluttede på mødet den 2. oktober (sag nr. 2) at tobak skal være et af udvalgets indsatsområder i 2013. Udvalget afsatte en økonomisk ramme
Læs mereUNDERVISNINGSMILJØVURDERING. Mølholm Skole
UNDERVISNINGSMILJØVURDERING Mølholm Skole 2012 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... s. 1 2. UMV... s. 2 3. Handleplan.. s. 5 4. Retningslinjer for opfølgning. s. 6 5. Links. s. 6 1. Indledning Undervisningsmiljøvurderingen(UMV)
Læs mereTobaksforebyggelse Center for Sundhed & Pleje, Sundhedsfremme maj 2019 Oplæg ved Sundhedskonsulent Vibeke Bastrup
Tobaksforebyggelse 2019 Center for Sundhed & Pleje, Sundhedsfremme maj 2019 Oplæg ved Sundhedskonsulent Vibeke Bastrup 1 Faxe Kommunes nuværende rygepolitik Faxe Kommunes rygepolitik blev vedtaget i 2008,
Læs mereDIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?
DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig
Læs mereFrivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!
idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport
Læs mereDIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER?
DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereÅrsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen
Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt
Læs merePartnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen
Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1
Læs mereRedskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget
Redskaber Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Kort og godt - Derfor skal dagplejen være helt røgfri De vigtigste budskaber Problemet I dag kan små børn blive udsat for tobaksrøgens giftige
Læs mereSPJELLERUP FRISKOLENYT Nr. 9
SPJELLERUP FRISKOLENYT Nr. 9 Kære alle sammen Vi er allerede kommet godt i gang med det nye skoleår på Spjellerup Friskole. Mange elever kom friske og brune tilbage fra en veloverstået sommerferie og det
Læs mereTegnehæfte til sommerferien
Tegnehæfte til sommerferien Barnets navn: Kære forældre, her er et hæfte, hvor jeres barn skal lave nogle flotte tegninger i sommerferien. Tegningerne skal laves med tykke blyanter og tykke farveblyanter
Læs mereSkolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen
Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen Formålet med skole hjem-samarbejdet på Gerbrandskolen er at skabe den bedst mulige kontakt mellem skole og hjem til
Læs mereIndeklima og medbestemmelse
Børnepanelrapport nr. 2 / 2011 Indeklima og medbestemmelse BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser I Børnerådet har vi valgt at have ekstra fokus på skolemiljø, og her er indeklimaet en vigtig del.
Læs mere2012 GEDSTED SKOLE. Undervisningsmiljøvurderingen 2012 på Gedsted Skole indeholder de 4 faser, som tilsammen udgør en hel UVM:
2012 GEDSTED SKOLE Undervisningsmiljøvurderingen 2012 på indeholder de 4 faser, som tilsammen udgør en hel UVM: 1. Kortlægning af undervisningsmiljøet 2. Beskrivelse og vurdering af resultaterne fra kortlægningen
Læs mereRusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 2. Kommunikation
Rusmiddelforebyggende undervisning MODUL 2 MODUL 2 Aktiviteter Forberedende aktivitet: Inddeling i hold. Film: Animeret introduktion til emnet kommunikation. Samtale på klassen: Opfølgning på animeret
Læs mereCool Uden Røg undervisning og fotokonkurrence
UNDERVISNING OG FOTOKONKURRENCE LÆRERVEJLEDNING 2017 Cool Uden Røg undervisning og fotokonkurrence Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning og identitet. Forløbets formål er, at eleverne
Læs mereAlle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August 2017 1 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi - fremme elevernes læring, sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt
Læs mereHvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen?
Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed 26. oktober 2016
Læs mereTegnehæfte til sommerferien
Tegnehæfte til sommerferien Barnets navn: Kære forældre, her er et hæfte, hvor jeres barn skal lave nogle flotte tegninger i sommerferien. Tegningerne skal laves med tykke blyanter og tykke farveblyanter
Læs mereTrivsel er udtryk for et velbefindende, der giver den enkelte elev følelsen af overskud, gåpå-mod, handlekraft og glæde ved livet.
Trivselspolitik for Augustenborg Skole Gældende fra den 1. august 2011 FORMÅL I skolens målsætning står der: En skole for alle, hvor samarbejdet bygger på dialog Alle elever skal opleve at være en del
Læs mereAl quds skoles mobbepolitik
Al quds skoles mobbepolitik TRIVSELS- OG MOBBEPOLITIK Det er afgørende, at både elever og ansatte på Al Quds Skole føler sig som en del af et trygt miljø, hvor tolerance og gensidig respekt er fremherskende.
Læs mereKlasseråd. på Vemmelev Skole G H M LK + :
Klasseråd på Vemmelev Skole Elev 1 3 2 4 Lærer Forældre BA DC 10 85 67 9. + : _ 2014 FE G H I M LK J Rutiner for valg af klasseråd Klasserådet vælges i alle klasser på det 1. forældremøde efter sommerferien.
Læs mereSORGPLAN for SKØRPING SKOLE
SORGPLAN for SKØRPING SKOLE Handleplan ved dødsfald og ulykker Nærværende plan er et forsøg på at have et beredskab hvis uheldet eller ulykken er ude. Planen er blevet til efter et foredrag af Jes Dige
Læs mereUMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015
UMV Sådan! Her indsætter I skolens logo Dato: 19/12-2012 Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV en indeholder de fire
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering (UVM) KJELLERUP SKOLE. Undervisningsmiljøvurdering 2011 1
Undervisningsmiljøvurdering (UVM) KJELLERUP SKOLE 2011 1 Undervisningmiljøundersøgelse 2011 Skolens multibane, der blev taget i brug i 2010 Indledning I lighed med sidste skoleår har vi valgt at lave vores
Læs mereUnge lever livet farligt i trafikken
Hver uge ringer politiet på hos en eller flere familier i Danmark for at overbringe den værst tænkelige besked om, at deres søn eller datter er blevet dræbt i en trafikulykke Unge lever livet farligt i
Læs mereKrise- og sorgplan for Korskildeskolen
Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Mistet: Sidder og kigger ud i den mørke nat, kigger op mod stjernerne. Tænker om du måske er deroppe et sted, måske kan du se mig? Tænker på dig hver dag, sorgen
Læs merePrincipper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen
Principper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen Indledning og værdigrundlag Med følgende principper for skole-hjemsamarbejde ønsker vi at skabe forudsætninger for et godt og åbent samarbejde
Læs mereLedelse af frivillige
Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder, forfatter og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Definition af frivilligt arbejde
Læs mereTUSIND TAK, fordi du hjælper med husstandsindsamlingen
TUSIND TAK, fordi du hjælper med husstandsindsamlingen Kære indsamlingskoordinator Tusind tak, fordi du vil være en del af Gigtforeningen og Scleroseforeningens husstandsindsamling i Region Midtjylland
Læs mereUngdomsuddannelser og arbejdet med rygning
Ungdomsuddannelser og arbejdet med rygning - Tilbud og materialer fra Kræftens Bekæmpelse Temadag om unge og tobak, København og Kolding, 19.-20. januar 2016 Lene Winther Ringgaard (lener@cancer.dk), Projektleder,
Læs mereSådan samarbejder vi
Sådan samarbejder vi Skole-hjem samarbejdet i udskolingen på Sølvgades Skole 1 Velkommen til udskolingen på Sølvgades Skole På Sølvgades Skole ønsker vi et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem skole
Læs mereTALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.
Læs mereSundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen
Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen Vi ved, at der er en sammenhæng mellem læring, trivsel og sundhed. Det må derfor være i alles interesse (elevernes, forældrenes og lærernes), at der bliver
Læs mereUndervisningsplan 7. klasse august 2016 Kursus: Matematik. Emne: We are all mad Kombinatorik og sandsynlighed Faglige mål:
Undervisningsplan 7. klasse august 2016 Kursus: Matematik Emne: We are all mad Kombinatorik og sandsynlighed Faglige mål: - Tælletræ - Matrix - Sandsynlighedsmodeller - Forskellen på statistisk og kombinatorisk
Læs mereSorgplan 4kløverskolen
Sorgplan 4kløverskolen At støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er et overmenneske, blot at du er et medmenneske. Krise- og sorgplan for 4kløverskolen 4kløverskolens krise- og sorgplan er udarbejdet
Læs mereForældrerådets mappe. Indhold. 1. Forord
Forældrerådets mappe Indhold 1. Forord 2. Generelt om forældrerådene: a. Introduktion til forældrerådene b. Idéer til arrangementer med årgangen c. Idéer/emner til forældremøder 3. Forældrerådet i årgang:
Læs mere- vi søger langsigtede resultater
Hedensted chat amfetamin forældre ssp hash butikstyveri alkohol børn ansvar unge fuld stoffer Skoleår 11-12 ungdomskultur mobning lærer SSP - vi søger langsigtede resultater I Hedensted Kommune er SSP
Læs mereDet er statens ansvar, at alle kan leve sundt. Der er forskel på, hvorfor vi bliver syge. Samfundet skal prioritere behandlingen afhængigt af årsagen
HOLDNINGSKORT Her er holdningskort til temaet sundhed og samfund. Hvert kort har en forside med et udsagn. På bagsiden er ekstra info til inspiration om emnet. Det er statens ansvar, at alle kan leve sundt
Læs mereØLU Lynpulje til Børn og Unge pilotprojekt 2015
ØLU Lynpulje til Børn og Unge pilotprojekt 2015 Formål: At vække interessen hos børn og unge på Østerbro for lokalt demokrati og vise dem deres muligheder for indflydelse herpå, forhåbentlig også i forhold
Læs mereSelvevaluering skoleåret 2012/13
Selvevaluering skoleåret 2012/13 Indhold Værdigrundlag... 2 Vores værdigrundlag og overordnede pædagogiske målsætninger lyder således:... 2 Selvevaluering... 2 Selvevaluering for skoleåret 2012-2013:...
Læs mereRøgfri Skoletid i Københavns Kommune
Røgfri Skoletid i Københavns Kommune Røgfri Skoletid som eksempel på en strukturel og flerstrenget indsats Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Center for Sundhed, Afdeling for Folkesundhed i København Sundhedskonsulent
Læs mereSFO1 Pavillonen sommer 2012. Tlf. nummer: 36 37 83 41 Hjemmeside: www.rk.dk/nyager-skole/
Stjernebrevet SFO1 Pavillonen sommer 2012 Tlf. nummer: 36 37 83 41 Hjemmeside: www.rk.dk/nyager-skole/ Juni måned står for døren og dermed kan vi både byde på kulturel aften, bedsteforældredag og gamle
Læs mereArbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold
Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk
Læs mereUndervisningsmiljøundersøgelse 2011
Undervisningsmiljøundersøgelse 2011 Undervisningsmiljøundersøgelsen er gennemført i november 2010, hvor 369 elever har besvaret spørgsmålene. De adspurgte elever er fordelt på 158 fra indskolingen, 108
Læs mereSorgpolitik på Østerbro Lilleskole.
Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Østerbro Lilleskoles sorgpolitik og plan er blevet til på baggrund af skolens værdier og holdninger. Vores sorgpolitik tager altid udgangspunkt i en individuel vurdering,
Læs mereSOCIAL ULIGHED I SUNDHED
KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Skolelederen har ordet. SMS-service på Intraen. Forældremøderne Idrætsdagene på Herlev Stadion Nyt fra Klubben og Høstfesten
Indholdsfortegnelse side 2: side 4: side 5: side 6: side 8: side 9: side 9: side 10: side 11: side 12: Skolelederen har ordet Kalenderen SMS-service på Intraen Huskeliste Forældremøderne Idrætsdagene på
Læs mereDIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER?
DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereIntegration på Enghøjskolen 2011/12
1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed
Læs merePraktiske oplysninger for skole
Praktiske oplysninger for skole Denne folder indeholder de praktiske oplysninger, som vedrører vores skole. Skulle der være spørgsmål, som ikke besvares heri og det er der helt sikkert - er I velkomne
Læs mereTraditioner. Traditioner omkring højtider og helligdage. Jul:
Traditioner Traditioner omkring højtider og helligdage Jul: Juletræstur og juleklip: Tættest muligt på 1.december laver alle julepynt - 6. klasse tager ud og finder et smukt juletræ til skolen. Herefter
Læs mereDIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?
DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab
Læs mereBilag 4: Mailkorrespondance
Bilag 4: Mailkorrespondance 1. december 2014 kl. 13.12 Kære, Tak for at vil give dig tid til dette. Jeg har fået din mail fra XXXXXX, som jo er hjælper for mig. Jeg vedhæfter vores projektrapport i sin
Læs mereRESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016
OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 Om undersøgelsen
Læs mereKrise- og sorgplan for Tranegårdskolen
Krise- og sorgplan for Tranegårdskolen Vi er her for hinanden Handleplan for arbejdet med børn og personale i forbindelse med krise og sorg Indholdsfortegnelse Alvorlig sygdom hos elev 1 Alvorlig sygdom
Læs mere