Harrestrup Å i Vigerslevparken Den nye bane København Ringsted, Banedanmark Dato

Transkript

1 Harrestrup Å i Vigerslevparken Den nye bane København Ringsted, Banedanmark Dato VVM-anmeldelse (BEK nr. 447 af 10/05/2017) Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Tekst I miljøredegørelsen for den nye bane København-Ringsted (Miljøredegørelse hæfte 3; Ny Ellebjerg Station Baldersbæk, Ishøj (september 2009)) er det forudsat som en kompenserende foranstaltning, at Harrestrup Å genåbnes mellem Vigerslev Allé og Holbækmotorvejen og føres under den nye bane i en faunapassage. Nu undersøges muligheden for, at Harrestrup Å kan forblive rørlagt, som den er i dag, på strækningen. Dette skyldes, at Banedanmark i forundersøgelsesfaserne for projektet har fået viden om, at Harrestrup Å virker drænende såvel lige syd for Holbæk Motorvejen som Nord for Vigerslev Alle, hvor åen ligger uden bund. I selve den rørlagte del forventes ikke dræning gennem betonen. Dette har betydning i forhold til den forurening, der findes ved den gamle servicestation Vigerslevvej 382. Forureningen her har gjort, at Banedanmark i en periode har oppumpet grundvand på Vigerslevvej 382 for at fastholde forureningsfanen mod at drive mod øst, kulfilterrenset vandet og ledt det til Harrestrup Å. Med den foreliggende viden om Harrestrup Ås afdræning og de geologiske forhold på den strækning af åen, der planlægges genåbnet (blødbund med væsentlige sand/gruslag i direkte hydraulisk kontakt med kalken), er det ikke sikkert, at den strømning som i dag kendes ved Vigeslevsvej 382 kan fastholdes. Der er således en risiko for at strømningen kan ændres og spredes - også mod øst under de eksisterende beboelsesejendomme. De landskabelige og rekreative forhold i området er desuden ændret siden miljøredegørelsen blev udarbejdet. I miljøredegørelsen blev der foreslået at etablere et erstatningsvandhul ved Vigerslevparken, hvilket Københavns Kommune ikke har ønsket. I stedet arbejdes der på at etablere et grønt regnvandsbassin i parken lidt nord for Harrestrup Å. Dette vil øge områdets rekreative og landskabelige værdi I miljøredegørelsen for København Ringsted projektet (Miljøredegørelse hæfte 3; Ny Ellebjerg Station Baldersbæk, Ishøj (september 2009) står bl.a. følgende vedr. genåbningen af Harrestrup Å:

2 Jernbanen føres gennem Vigerslevparken ved Lerknolden (området syd for Vigerslev Allé) og over Harrestrup Å, hvor der anlægges en faunapassage i forbindelse med, at åen fritlægges. Hvor jernbanen føres over Harrestrup Å, er åen i dag rørlagt, fordi den omtrent samme sted løber under Holbæk Motorvejen og Vigerslev Allé. Åen fritlægges delvist på strækningen gennem Lerknolden på begge sider af jernbanen i forbindelse med anlæg af den nye bane. Åen forbliver rørlagt under Holbæk Motorvejen og Vigerslev Allé. Den nye bane anlægges på strækningen, hvor den krydser Harrestrup Å, i terræn. Banen vil dog opleves som liggende i afgravning, da der laves terrænmodellering med påfyldning af jord omkring den. Herved ændres det lavtliggende landskab omkring Harrestrup Å, da terrænet på Lerknolden vil ligge højere end nuværende med en smal ådal. En genopretning af åen vil på sigt forbedre de landskabelige forhold i området, da det oprindelige dalstrøg omkring åen bedre vil kunne erkendes. For at modvirke en forringelse af Vigerslevparkens betydning og værdi som spredningskorridor etableres en faunapassage langs åen i projektet. Der vil dog kun være plads til passagen, hvis åen genoprettes, og der udgraves omkring den. Det skyldes, at banen omtrent ligger i terræn. Ved etablering af faunapassagen mindskes banens barrierevirkning. Der er konstateret flagermus, som er beskyttet af Habitatdirektivets bilag IV, ved Lerknolden i Vigerslevparken. Ved at etablere faunapassage, fritlægge Harrestrup Å og opsætte flagermuskasser vurderes det, at områdets økologiske funktionalitet for flagermus og andre dyr sikres. Det er desuden i miljøredegørelsen vurderet, at påvirkningen af de rekreative interesser vil mindskes med fritlæggelsen af Harrestrup Å på strækningen mellem Vigerslev Allé og Holbækmotorvejen. Om Harrestrup Å: Harrestrup Å udspringer i Harrestrup Mose og er et sammenhængende vandsystem med et samlet afstrømningsopland på ca. 70 km2 og består af ca. 30 km vandløb. Harrestrup Å har gennem hundredvis af år haft funktion efter Københavns udvikling - først som drikkevandsforsyning til byen, og senere som afledningskanal for byens spildevand. Som konsekvens heraf er Harrestrup Å på hele strækningen gennem Københavns Kommune generelt dybt beliggende under terræn, og på hele strækningen er bunden forsynet med fliser. Der er politisk ønske om at gendanne Harrestrup Å som et naturligt, rekreativt og bæredygtigt

3 vandløb, der kan medvirke til bedre badevandskvalitet ved Kalveboderne. Der er samtidigt et ønske om, at Harrestrup Å kan blive et mere integreret rekreativt element i de store parkområder, som åen gennemløber. Harrestrup Å har i vandområdeplanerne miljømål God økologisk tilstand. Da vandløbets nuværende tilstand er ukendt, er der ikke udarbejdet indsatsprogram. Harrestrup Å ligger inden for fredningen Vigerslevparken, Damhussøen, Damhusparken, Krogebjergparken, Grøndalsparken fra oktober 2010 (reg. Nr ). Navn, adresse, telefonnr. og på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav. For havbrug angives anlæggets geografiske placering angivet ved koordinater for havbrugets 4 hjørneafmærkninger i bredde/længde (WGS-84 datum). Harrestrup Å er 3 beskyttet efter naturbeskyttelsesloven, og der er udlagt åbeskyttelseslinje omkring. Banedanmark Den nye bane København-Ringsted Ringager 4B 2605 Brøndby Tlf: Heidi Evy Jørgensen Ringager 4B 2605 Brøndby Tlf: hevj@bane.dk Den nye bane krydser Harrestrup Å på matrikel 3302 Vigerslev, København. Projektet berører følgende kommune eller kommuner (omfatter På strækningen af Harrestrup Å, hvor den nye bane krydser vandløbet, løber Harrestrup Å i såvel den eller de kommuner, som projektet er placeret i, som Københavns Kommune. den eller de kommuner, hvis miljø kan tænkes påvirket af projektet) Harrestrup Å-systemet løber igennem 10 kommuner; Ballerup, Herlev, Gladsaxe, Albertslund, Glostrup, Rødovre, Brøndby, Hvidovre, Københavns og Frederiksberg kommuner. Oversigtskort i målestok eks. 1: Målestok angives. For Se bilag 1 (målestok 1: ) Den nye bane København-Ringsted løber igennem Københavns, Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Høje Taastrup, Ishøj, Greve, Solrød, Køge og Ringsted kommuner.

4 havbrug angives anlæggets placering på et søkort. Kortbilag i målestok 1: eller 1:5.000 med indtegning af anlægget og projektet (vedlægges dog ikke for strækningsanlæg). Se bilag 2 (målestok: 1:3000) Forholdet til VVM reglerne Ja Er projektet opført på bilag 1 til lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM). Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt. Angiv punktet på bilag 1: Er projektet opført på bilag 2 til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Hvis ja, angiv punktet på bilag 2: 10c) Anlæg af jernbaner og anlæg til kombineret transport og af intermodale terminaler (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1). 13a) Ændringer eller udvidelser af projekter i bilag 1 eller nærværende bilag, som allerede er godkendt, er udført eller er ved at blive udført, når de kan have væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet (ændring eller udvidelse, som ikke er omfattet af bilag 1). Projektets karakteristika 1. Hvis bygherren ikke er ejer af de arealer, som projektet omfatter angives navn og adresse på de eller den pågældende ejer, matr. nr. og ejerlav 2. Arealanvendelse efter projektets realisering Tekst Københavns Kommune ejer matrikel 3302 Vigerslev, København, men i forbindelse med etablering af den nye bane har Banedanmark eksproprieret matriklen midlertidig. Ikke relevant. Der er ingen ændring på Harrestrup Å, da åen som i dag vil være rørlagt. Det fremtidige samlede bebyggede areal i m2: Det fremtidige samlede befæstede areal i m2: Nye arealer, som befæstes ved projektet i m2: 3. Projektets areal og volumenmæssige udformning Ikke relevant. Der er ingen ændring på Harrestrup Å, da åen som i dag vil være rørlagt. Er der behov for grundvandssænkning i forbindelse med projektet og i givet fald hvor meget i m:

5 Projektets samlede grundareal angivet i ha eller m2: Projektets bebyggede areal i m2: Projektets nye befæstede areal i m2: Projektets samlede bygningsmasse i m3: Projektets maksimale bygningshøjde i m: Beskrivelse af omfanget af eventuelle nedrivningsarbejder i forbindelse med projektet: 4. Projektets behov for råstoffer i anlægsperioden Råstofforbrug i anlægsperioden på type og mængde: Ikke relevant Vandmængde i anlægsperioden: Ikke relevant Affaldstype og mængder i anlægsperioden: Ikke relevant Spildevand til renseanlæg i anlægsperioden: Ikke relevant Spildevand med direkte udledning til vandløb, søer, hav i anlægsperioden: Der ledes drænvand fra banestrækningen til vandløbet via et forsinkelsesbassin, men i så små mængder, at det ikke antages at udgøre noget miljømæssigt problem. Ingen ændring i forhold til løsningen beskrevet i miljøredegørelsen fra Håndtering af regnvand i anlægsperioden: Ikke relevant Anlægsperioden angivet som mm/åå mm/åå: Banestrækningen over Harrestrup Å er anlagt. 5. Projektets kapacitet for så vidt angår flow ind og ud samt angivelse af placering og opbevaring på kortbilag af råstoffet/produktet i driftsfasen Ikke relevant.

6 Råstoffer type og mængde i driftsfasen: Mellemprodukter type og mængde i driftsfasen: Færdigvarer type og mængde i driftsfasen: Vandmængde i driftsfasen: 6. Affaldstype og årlige mængder, som følge af projektet i driftsfasen Ikke relevant. Farligt affald: Andet affald: Spildevand til renseanlæg: Spildevand med direkte udledning til vandløb, sø, hav: Håndtering af regnvand: Projektets karakteristika Ja Tekst 7. Forudsætter projektet etablering af selvstændig vandforsyning? 8. Er projektet eller dele af projektet omfattet af standardvilkår? Hvis»ja«angiv hvilke. Hvis»nej«gå til punkt Vil projektet kunne overholde alle de angivne standardvilkår? Ikke relevant 10. Er projektet eller dele af projektet omfattet af BREFdokumenter? Hvis»ja«angiv hvilke. Hvis»nej«gå til pkt Vil projektet kunne overholde de angivne BREFdokumenter? Ikke relevant 12. Er projektet eller dele af projektet omfattet af BATkonklusioner? Hvis»ja«angiv hvilke. Hvis»nej«gå til punkt 14.

7 13. Vil projektet kunne overholde de angivne BAT-konklusioner? Ikke relevant 14. Er projektet omfattet af en eller flere af Miljøstyrelsens vejledninger eller bekendtgørelser om støj eller eventuelt lokalt fastsatte støjgrænser? Hvis»ja«angives navn og nr. på den eller de pågældende vejledninger eller bekendtgørelser. 15. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de eventuelt lokalt fastsatte vejledende grænseværdier for støj og vibrationer? Hvis»nej«angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen 16. Vil det samlede projekt, når anlægsarbejdet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer? Hvis»nej«angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen 17. Er projektet omfattet Miljøstyrelsens vejledninger, regler og bekendtgørelser om luftforurening? Hvis»ja«angives navn og nr. på den eller de pågældende vejledninger, regler eller bekendtgørelser. Hvis»nej«gå til pkt Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening? Ikke relevant 19. Vil det samlede projekt, når anlægsarbejdet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening? Ikke relevant Såfremt der allerede foreligger oplysninger om de indvirkninger, projektet kan forventes at få på miljøet som følge af den forventede luftforurening, medsendes disse oplysninger. 20. Vil projektet give anledning til støvgener eller øgede støvgener I anlægsperioden? I driftsfasen? Hvis»ja«angives omfang og forventet udbredelse. 21. Vil projektet give anledning til lugtgener eller øgede lugtgener I anlægsperioden? Hvis»ja«angives omfang og forventet udbredelse.

8 I driftsfasen? 22. Vil anlægget som følge af projektet have behov for belysning som i aften og nattetimer vil kunne oplyse naboarealer og omgivelserne I anlægsperioden? I driftsfasen? Hvis»ja«angives og begrundes omfanget. 23. Er anlægget omfattet af risikobekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer nr. 372 af 25. april 2016? Projektets placering Ja Tekst 24. Kan projektet rummes inden for lokalplanens generelle formål? 25. Forudsætter projektet dispensation fra gældende bygge- og beskyttelseslinjer? Hvis»nej«, angiv hvorfor: Der er ingen lokalplan for området, hvor jernbanen krydser Harrestrup Å. Hvis»ja«angiv hvilke: Der er åbeskyttelseslinje omkring Harrestrup Å (kun i Københavns Kommune). 26. Indebærer projektet behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer? 27. Vil projektet kunne udgøre en hindring for anvendelsen af udlagte råstofområder? 28. Er projektet tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen? Ja 29. Forudsætter projektet rydning af skov? (skov er et bevokset areal med træer, som danner eller indenfor et rimeligt tidsrum ville danne sluttet skov af højstammede træer, og arealet er større end ½ ha og mere end 20 m bredt.) 30. Vil projektet være i strid med eller til hinder for realiseringen af en rejst fredningssag?

9 31. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste beskyttede naturtype i henhold til naturbeskyttelseslovens 3: Harrestrup Å er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3 også på den rørlagte strækning. Der findes ikke andre 3 beskyttede naturområder i umiddelbar nærhed. 32. Er der forekomst af beskyttede arter og i givet fald hvilke? I forbindelse med feltundersøgelserne til miljøredegørelsen fra 2009 blev der på Lerknolden observeret brunflagermus. Sandsynligvis findes der også skimmelflagermus og dværgflagermus. 33. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste fredede område: Harrestrup Å ligger inden for fredningen Vigerslevparken, Damhussøen, Damhusparken, Krogebjergparken, Grøndalsparken fra oktober 2010 (reg. Nr ). En fritlægning af åen vil skulle godkendes af Fredningsnævnet. 34. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde (Natura 2000-områder, habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder): Kalveboderne, som Harrestrup Å munder ud i, er en del af Natura området nr. 143; Vestamager og havet syd for (H127 og F111). Afstanden til Natura 2000-området fra, hvor banen krydser Harrestrup Å, er ca. 2,4 km. Drænvand fra jernbanen vurderes kun at udgøre 1 % af den samlede vandføring i Harrestrup Å. Derfor vurderes banen ikke at have en påvirkning af vandkvaliteten i Harrestrup Å. Derfor vil der heller ikke være en påvirkning af Natura 2000-området. Dette er ingen ændring i forhold til miljøredegørelsen fra Vil projektet medføre påvirkninger af overfladevand eller grundvand, f.eks. i form af udledninger til eller fysiske ændringer af vandområder eller grundvandsforekomster? Hvis»ja«angives hvilken påvirkning, der er tale om. Udledning af overfladevand fra baneanlægget til Harrestrup Å vurderes ikke at have et omfang af miljøfremmede stoffer, der kan være skadelige for vandmiljøet. Hvis åen ikke genåbnes, vil der ikke være behov for at etablere et midlertidigt sandfang umiddelbart nedstrøms arbejdsområdet, da arbejdet med genåbningen af åen vil medføre en stor sedimenttransport i vandløbet. Det vil heller ikke være nødvendigt at omlægge vandløbet midlertidigt.

10 36. Er projektet placeret i et område med særlige drikkevandinteresser? Området, hvor banen krydser Harrestrup Å, er udpeget som et område med drikkevandsinteresse. Det vurderes, at projektet ikke har indflydelse på drikkevandet. 37. Er projektet placeret i et område med registreret jordforurening? Området, hvor jernbanen krydser Harrestrup Å, er udpeget som områdeklassificering (krav om jordanalyse). 38. Er projektet placeret i et område, der i kommuneplanen er udpeget som område med risiko for oversvømmelse? 39. Er projektet placeret i et område, der, jf. oversvømmelsesloven, er udpeget som risikoområde for oversvømmelse? Projektområdet er ikke i Københavns Kommuneplan udpeget som særligt risikoområde. 40. Er der andre lignende anlæg eller aktiviteter i området, der sammen med det ansøgte må forventes at kunne medføre en øget samlet påvirkning af miljøet (Kumulative forhold)? 41. Vil den forventede miljøpåvirkning kunne berøre nabolande? Eventuelle kumulative effekter er en del af designgrundlaget i Anlægsloven. De kumulative forhold ved den reviderede løsning vurderes overordnet at svare til de kumulative forhold ved programfasens løsning. 42. En beskrivelse af de tilpasninger, ansøger har foretaget af projektet inden ansøgningen blev indsendt og de påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, forebygge, begrænse eller kompensere for væsentlige skadelige virkninger for miljøet? HOFOR etablerer et større regnvandsbassin, der vil øge den rekreative og landskabelige værdi for Vigerslevparken. Københavns Kommune ønsker ikke et erstatningsvandhul, som Banedanmark har tilbudt at etablere i parken. Den nye jernbane er etableret over Harrestrup Å på en bro uden frirum. Hvis åen forbliver rørlagt, kan jorden fjernes på begge sider af røret for at skabe passage til fauna under banen. 43. Undertegnede erklærer herved på tro og love rigtigheden af ovenstående oplysninger. Dato: Bygherre/anmelder:

11 Vejledning Skemaet udfyldes af bygherren eller dennes rådgiver baseret på bygherrens viden om eget projekt sammenholdt med de oplysninger og vejledninger, der henvises til i skemaet. Det forudsættes således, at bygherren eller dennes rådgiver er fortrolig med den miljølovgivning, som projektet omfattes af. Bygherren skal ikke gennem præcise beregninger angive projektets forventede påvirkninger men alene tage stilling til overholdelsen af vejledende grænseværdier og angivne miljøforhold baseret på de oplysninger, der kan hentes på offentlige hjemmesider. Farverne»rød/gul/grøn«angiver, hvorvidt det pågældende tema kan antages at kunne medføre, at projektet vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt og dermed være VVM-pligtigt.»Rød«angiver en stor sandsynlighed for VVM-pligt og»grøn«en minimal sandsynlighed for VVM-pligt. Hvis feltet er sort, kan spørgsmålet ikke besvares med ja eller nej. VVM-pligten afgøres dog af VVM-myndigheden. I de fleste tilfælde vil kommunen være VVM-myndighed. Bygherres eller dennes rådgivers udfyldelse af skemaet er omfattet af straffelovens 161 om strafansvar ved afgivelse af urigtige oplysninger til en offentlig myndighed.