Håndbog til prøveform B Mundtlig prøve i dansk prøveform B

Transkript

1 Side 1 af 5 Håndbog til prøveform B Mundtlig prøve i dansk prøveform B Forløb, indhold, krav og gode råd Forløbet i prøveform B 1. Overblik over årets opgivelser i klassen 2. Udarbejdelse af fordybelsesområder inden for årets stof og danskfaglige områder 3. Lodtrækning af fordybelsesområde (tidligst ti skoledage før de skriftlige prøver begynder) 4. Fordybelsesperiode (ti lektioner á 45 minutter) med vejledning fra dansklæreren 5. Valg og godkendelse af prøveoplæg arbejde med undersøgelse, fortolkning, perspektivering og vurdering. 6. Udarbejdelse af synopse 7. Aflevering af synopse og prøveoplæg herefter er der ingen vejledning 8. Individuel forberedelse 9. Mundtlig prøve og karaktergivning. Vigtige datoer Lodtrækning af fordybelsesområder: fredag d. 6. april 2017 Aflevering af synopse og prøveoplæg: fredag d. 28. april 2017 kl. 12:00 Mundtlig prøve og karaktergivning: mandag d. 29. maj 2017 Fordybelsesområder og lodtrækning Grundlaget for prøven er det fordybelsesområde som du har trukket ved lodtrækningen, og det stof I har arbejdet med i klassen og som er angivet i tekstopgivelserne. Fordybelsesområderne tilrettelægges ud fra det stof som klassen har arbejdet med i 8. og 9. klasse/ 10. klasse. Et fordybelsesområde kan fx være en genre, et forfatterskab, et tema eller en periode. Det kan også være mere specifikt, fx en genre fra en bestemt periode eller fra et bestemt forfatterskab (eksempelvis Kortfilm fra 00 erne eller digte af St. St. Blicher). Når fordybelsesområderne er besluttet, er klassen klar til lodtrækning. Denne finder sted tidligst ti skoledage før den skriftlige prøve, sådan som I aftaler det i klassen. I kan trække lod i par og arbejde sammen i par. I skal dog under alle omstændigheder til prøve individuelt. Hvis I ønsker parlodtrækning, skal det aftales i god tid inden lodtrækningen begynder. Valg af prøveoplæg Prøveoplægget er en tekst eller et multimodalt udtryk der ikke er arbejdet med i undervisningen. Det skal have tydelig forbindelse til fordybelsesområdets titel og indhold. Når du har trukket dit fordybelsesområde, undersøger du hvilke tekster og andre udtryksformer der kan arbejdes videre med i fordybelsesperioden. Du læser en del tekster, ser forskellige film og billeder og væl-

2 Side 2 af 5 ger til slut det prøveoplæg du vil fordybe dig i. Prøveoplægget skal godkendes af din lærer inden du går i gang med at arbejde med analyse og fortolkning. Hvis du vælger en spillefilm eller en roman, skal det præciseres hvilket uddrag der er det endelige prøveoplæg og altså det du analyserer dybere og præsenterer ved den mundtlige prøve. Sproget i dit prøveoplæg skal være dansk. Det kan godt være en tekst der er oversat, men det kan eksempelvis ikke være en film der er på et andet sprog end dansk. Hvis det er en reklame, kan der være enkelte udtryk på et andet sprog, men tjek altid med din lærer om det går an. Prøveoplæg kan ikke være udformet af dig selv eller af andre elever i klassen, dvs. det kan ikke være en tekst du selv har skrevet, eller en film du selv har optaget etc. Hvad er en synopse? En synopse er en slags udvidet disposition. Den skal være en oversigt, gerne i form af overskrifter og stikord, der danner grundlag for den mundtlige prøve, og som giver lærer og censor indsigt i de overvejelser du har gjort dig i dit arbejde med prøveoplægget og fordybelsesområdet. I synopsen skal du beskrive dine overvejelser over hvad du vil præsentere til den mundtlige prøve. Det er ikke en skriftlig opgave om fordybelsesområdet du skal skrive. Du skal ikke skrive alle svarene dem skal du komme med til prøven. Synopsen skal være kort og let at overskue. Der afsættes 10 lektioner á 45 minutter i skoletiden til arbejdet med analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering som er grundlaget for synopsen, men du bør også regne med at arbejde derhjemme. Du må gerne lave synopsen sammen med andre fra klassen, men du skal under alle omstændigheder op til selve prøven alene. Hvis du vil arbejde sammen med en eller flere andre, skal det aftales med din dansklærer. Sørg for at udnytte vejledningstimerne i skolen. Og sørg for at være koncentreret om at få valgt prøveoplæg og udarbejdet og afleveret en synopse. Hvis du ikke afleverer din synopse og dit prøveoplæg, kan du ikke gå op til den mundtlige prøve i dansk sammen med dine klassekammerater. Om synopsen og dens opbygning Synopsen skal betragtes som en form for menukort. Det er her lærer og censor skal kunne se dine tanker bag valg af prøveoplæg og valg af analysetilgange. Man skal kunne læse hvad man kan forvente at du vil fokusere på ved prøven. Det er meget vigtigt at du arbejder grundigt med dit prøveoplæg. Du skal gå i dybden med fx genre, fortæller, komposition, virkemidler, layout, sprog og kommunikation samt kunne perspektivere til klassens opgivelser. Det er vigtigt at du i din synopse præsenterer den røde tråd som du har fundet frem til i dit arbejde med prøveoplægget. Når du arbejder med dit prøveoplæg, skal du både være grundig i forhold til analyse og fortolkning af selve oplægget og i arbejdet med at perspektivere det til indholdet i det fordybelsesområde du trak og til opgivelserne generelt.

3 Side 3 af 5 Synopsen skal indeholde: Dit navn og prøveniveau Titel på fordybelsesområde Præsentation af prøveoplægget og begrundelse for sammenhængen med fordybelsesområdet. Din og din lærers underskrift Med andre ord: Fortæl hvilket oplæg du har valgt, og hvordan dit prøveoplæg hænger sammen med det fordybelsesområde du har trukket. Disposition for den mundtlige prøve Præsentation af analyse og fortolkningspunkter Med andre ord: Hvordan du vil præsentere dit analysearbejde og din fortolkning? Du skal ikke skrive selve analysen, men beskrive hvordan du vil opbygge din præsentation til prøven. Tekstarbejdet, dvs. analyse og fortolkning, er meget centralt. Din fortolkning skal ikke nødvendigvis svare til lærers eller censors, men det er vigtigt at du kan begrunde den ud fra iagttagelser i prøveoplægget. Du skal altså kunne slå ned og vise eksempler på de steder du fortolker ud fra. Præsentation af dit oplæsningsstykke Præsentation af perspektiveringsområder Med andre ord: Sammenligninger - hvilke tråde kan du drage mellem din valgte tekst, film eller lignende og det der er arbejdet med i undervisningen? En perspektivering er ikke bare det er ligesom den roman, vi læste i klassen. Du skal kunne vise ligheder og forskelle, fx i temaer, fortælleteknik, sprog, komposition, forfatterskab og genre. Det er vigtigt at sammenhængen mellem prøveoplægget og dit fordybelsesområde fremgår tydeligt både af din synopse og af den mundtlige prøve. Kildefortegnelse over læste tekster, søgning på internettet og andre oplysninger du har anvendt i fordybelsesarbejdet. Synopsen skal afleveres i tre eksemplarer et til lærer, et til censor og et til dig selv. Husk også tre eksemplarer af dit prøveoplæg.. Både du og din lærer skal underskrive synopserne (fx på forsiden) inden de afleveres. Synopsen i sig selv vurderes ikke, men derfor skal du alligevel være omhyggelig i dit arbejde. Den danner grundlag for prøven med beskrivelser af dine overvejelser omkring fordybelsesområdet. Hvis I er to der har arbejdet sammen i fordybelsesperioden og om at udarbejde synopsen, skal I være opmærksomme på at I skal aflevere hver jeres synopse og prøveoplæg. Det er også nødvendigt at I hver især er sikre på at I kan stå inde for det I afleverer og er klar til at præsentere og diskutere det til selve den mundtlige prøve.

4 Side 4 af 5 Tjek også: Sproglig sikkerhed - skriv klart og tydeligt ikke for mange, lange og knudrede sætninger Sproglig korrekthed - vær opmærksom på stavefejl Tegnsætning - sæt ordentlige kommaer og andre tegn Layout - lav et pænt layout. Tænk på at synopsen er menukortet for din prøve. Oplæsning Du skal ved prøven læse et tekststykke op der er ca. ½ normalside langt. Du skal begrunde valget af tekststykket, og oplæsningen kan du placere forskellige steder i den mundtlige prøve hvor det passer ind i forhold til din præsentation. Hvis dit prøveoplæg er en anden modalitet end tekst, fx et maleri eller en kortfilm, skal du vælge et tekststykke der passer til oplægget. Dette stykke læser du op. Det kan fx være en anmeldelse, biografiske oplysninger, tekstforlægget til en kortfilm, et digt eller lignende. Oplæsningsstykket kan ikke være noget du selv har skrevet. En normalside tælles som 1300 anslag (bogstaver). Du kan tælle op i Word, eller du kan tælle op manuelt. Du kan eventuelt dele dit oplæsningsstykke i to dele og bruge det til at underbygge dine iagttagelser i oplægget. Det er ikke vigtigt at du rammer præcist 650 anslag, men dit oplæsningsstyke skal give mening, og gerne bruges til at udtrykke og underbygge noget af dit arbejde med oplægget. I oplæsningen har du en ekstra mulighed for at vise din forståelse af prøveoplægget at give teksten liv. Dels ved at vælge et eller flere specielle steder, dels ved at bruge din stemme og din mimik når du læser op. Vejledning Lærerens rolle er: at vejlede i valget af prøveoplæg og analysetilgange at vejlede i udformning af synopse at godkende dit valg af prøveoplæg. Læreren vejleder altså ikke i selve analysen og fortolkningen af prøveoplægget og heller ikke i disponering af fremlæggelsespunkter til prøven. Vejledningen er slut når synopsen er afleveret. Du arbejder herefter videre på egen hånd frem mod prøven. Den mundtlige prøve Tidsrammen er 25 minutter. De 5 minutter går til votering og karaktergivning hvilket betyder at man er inde til selve prøven i ca. 20 minutter.

5 Side 5 af 5 Den mundtlige prøve består af: 1. din præsentation af dit arbejde med oplægget (analyse, fortolkning og perspektivering) 2. oplæsning af et relevant tekststykke 3. en samtale om fordybelsesområdet og relevant danskfagligt stof. Du har ca. 10 minutter til præsentation og oplæsning. De efterfølgende 10 minutter er til samtale om dit oplæg og om andet relevant danskfagligt stof primært fra opgivelserne. Du skal ikke bruge tid på at referere prøveoplæggets indhold. Et kort resumé kan være en god indgang til analyse og fortolkning og kan hjælpe dig i gang, men det er analyse, fortolkning og perspektivering, der skal fokuseres på og bruges tid og kræfter på. Du må gerne medbringe notater fra dit arbejde til støtte for din fremlæggelse, fx i stikordsform. Det gælder om at være så fri som muligt af notaterne. Du må ikke have en færdigskrevet tekst med som er din præsentation, så det er vigtigt at du er fortrolig med dine noter, dit oplæg og din bearbejdning af det. Vurdering af den mundtlige prøve Fremlæggelsen skal være godt planlagt. Du skal formulere dig klart og tydeligt. Oplæsningen skal være sikker og vise, at du forstår teksten. Samtalen med lærer og censor skal vise, at du kan lytte opmærksomt og indgå i en samtale om dit fordybelsesområde. Fortolkningen og vurderingen skal bygge på gode analytiske iagttagelser i det valgte område. Du skal vise indsigt og forståelse i fordybelsesområdet. Du skal komme med en begrundet vurdering af teksten eller den modalitet du har arbejdet med. Du skal perspektivere til dit fordybelsesområde og til forskellige dele af opgivelserne og evt. andet danskfagligt stof. Alle disse punkter indgår når lærer og censor vurderer din præstation ved prøven. Når lærer og censor har voteret, får du en karakter og en kort begrundelse for denne. God prøve!