Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Nim kirkegård d. 30/8 2011

Transkript

1 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Nim kirkegård d. 30/ Nim sogn, Nim hrd., Aarhus amt., Stednr Rapport ved museumsinspektør Anders C. Christensen nov J.nr. 602/2011 Indhold: 1. Resumé 2. Baggrund 3. Forløb og metode 4. Iagttagelser og konklusion 5. Oversigtsplan 6. Fotoliste 1. Resumé. Nationalmuseet har i forbindelse med udskiftning af varmerør samt nedlæggelse af kloakrør på Nim kirkegård overvåget anlægsarbejderne, der bestod af åbning af i alt 5 huller på selve kirkegården samt et mindre hul i våbenhuset. Rørene blev lagt i eksisterende, støbte kanaler v.h.a. underskydning, hvorfor jordarbejderne blev minimeret. Der blev ikke påtruffet væsentlige fortidsminder, blot blev der øst for kapellet observeret støbt betonforløb i betydelig størrelse.

2 2. Baggrund Menighedsrådet i Nim Kirke erfarede i efteråret 2010, at der på kirkegårdsarealet var problemer med kirkens varmeledning, der var tæret og sprunget læk. Efterfølgende måtte kirken lukkes, indtil midlertidige varmeforanstaltninger kunne etableres. Det godkendte projekt til udskiftning af rørføringen på kirkegården blev udarbejdet af arkitektfirmaet Birch & Svenningsen. Figur 1: Oversigt øst for kapellet set fra nord. 3. Forløb og metode Nationalmuseets kirkearkæologer ankom til Nim Kirke om formiddagen, hvor arbejdet med at lokalisere ledningsføringen var påbegyndt der var åbnet 5 huller hvor ledningsføringen skulle samles i forhold til underskydningen (fig. 5). Til stede var menighedsrådsformand Rita Munk, graver Lone Ladegård, smed Niels Villadsen samt Lars Roslyng og gravefører Brian fra Entreprenørfirmaet Jens Jørgensen, Østbirk, samt medhjælpere. Arbejdet startede med udgravning til ny kloakforbindelse fra vej til kapel, hvorefter de øvrige nedgravninger blev besigtiget og 2

3 fotograferet/beskrevet. Det blev endvidere oplyst, at der på kirkegården ved gravlæggelser kunne observeres op til en meter muld på varierende undergrund indeholdende store mængder sten. Figur 2: Felt 3 set fra øst. 4. Iagttagelser og konklusion Ved åbning til rørføringen stod det klart, at de eksisterende rør var nedlagt i en støbt betonkanal, hvis gode beskaffenhed tillod genbrug. Topniveauet for betondækket blev påtruffet omtrent 50 cm under nuværende overflade, og selve kanalen var knap en meter bred inkl. ca. 10 cm brede vægge. Højden var med dækket mindst 50 cm. I kanalen var placeret 5 metalrør, der udskiftedes med plasticrør inde i våbenhuset blev de koblet på kirkens eksisterende kobberrør. I forbindelse med varmerørsudskiftningen kunne der i alle felterne på nær felt 3 samt nedgravningen i våbenhuset kun ses recente lag samt stabilgrus. I felt 3 (ca. 2 x 2 m, irregulært afgrænset), hvor kanalen drejede mod sydvest, sås i nordprofilen homogent, mørkt brunt kirkegårdsjord uden spor af grave. Inde i våbenhuset, hvor der i det sydøstligste hjørne skulle tilkobles til eksisterende ledninger via underskydning af østmuren, blev der åbnet et kvadratisk felt på 74 x 74 cm. Her sås i alt 24 cm høje 3

4 lagfølger af lyst sand, der kan være rester af tidligere gulvlag. 38 cm under nuværende gulvniveau kunne mørkt brunt, homogent muldlag observeres, hvori lå flere håndstore marksten dette lag kan muligvis tolkes rest af brolægning. Det blev endvidere oplyst, at fliserne ved tildækning vil blive lagt i sand, sådan at optagning på et senere tidspunkt gøres nemmere. Figur 3: Nedgravning i våbenhus set fra vest. Øst for kapellet skulle eksisterende kloakledning separeres, med ny ledning ovenpå den gamle. Ledningen lå ikke helt som forventet, således at der måtte graves mere end forventet. Grøften, der blev etableret (1 m dyb, 80 cm bred) for at koble ledningen til brønden på den anden side af diget, kunne i nævnte dybde kun anlægges over 2 m, idet der under hækken øst for kapellet blev påtruffet en særdeles kraftig betonkonstruktion ca. 20 cm under muldoverfladen. Denne kunne følges mindst 1 m længere mod øst, ligesom dybden ikke kunne afgøres, mindst 1 m. Der blev taget telefonisk kontakt til Birch & Svenningsen v/ Simon, der ville undersøge sagen nærmere. Det skal i den forbindelse nævnes, at kapellet og arealet hen til diget ligger på en udvidelse af kirkegården. I grøftens sydprofil sås skiftevis lag af homogent, gulbrunt grus samt grålige lag med flere gule og 4

5 røde teglrester og andet affald. Disse lag må være opstået i forbindelse med anlæggelsen af betonkonstruktionen. Nederst i grøften sås gråbrunt, let humøst leret sand. Figur 4: Kloakgrøft i felt 1. Tv. ses betonkonstruktion, mens profilen viser nedgravningsfylden til etablering af samme. Ved undersøgelsen blev der altså ikke påtruffet spor af antikvarisk/arkæologisk interesse, idet gravearbejdet for en stor dels vedkommende blev begrænset til mindre huller på kirkegården, ligesom grøften øst for kapellet blev anlagt i et område, der formentlig har været forstyrret flere gange. 5

6 5. Oversigtsplan Felt 2 Felt 1 Felt 3 Felt 4 Felt 5 Figur 5: Oversigtsplan. Scannet print af luftfoto. Varmeledning markeret med blå, spildevand med grøn. Nordøst opad. 6

7 6. Fotoliste # 1: Oversigt set fra sydøst. # 4: Felt 3 set fra syd. # 2: Arbejdsbillede set fra nord. # 5: Nordprofil i våbenhuset. # 3: Kapellet set fra vest. # 6: Kirkegårdsdiget set fra øst. 7