ELEKTRISKE KREDSLØB (DC)
|
|
- Simone Poulsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ELEKTRISKE KREDSLØB (DC) Kredsløbstyper: Serieforbindelser Parallelforbindelser Blandede forbindelser Central lovmæssigheder Ohms lov, effektformel, Kirchhoffs 1. & 2. lov
2 DC kredsløb DC står for direct current som på dansk betyder jævnstrøm. I DC kredsløb vil både spænding og strøm være jævn, hvilket dels vil sige, at elektronerne (ladningerne) altid bevæger sig i samme retning rundt i kredsløbet, og dels at strøm (I) og spænding (U) til enhver tid er konstant (modsat vekselstrøm - AC) Hvis man et kort øjeblik ser bort fra resistansers temperaturafhængighed, vil de to altoverskyggende formler eller sammenhænge i ellæren altid være de følgende to: Ohms lov: U = I R V = A Ω Effektformlen: P = U I W = V A Med disse to sammenhænge kan man udlede, udvide og opbygge de formler man har brug for til, at løse næsten alle problemstillinger i DC kredsløb. Men lad os blot komme i gang, og starte med at se på håndteringen af serieforbindelser (underforstået serieforbindelse af resistanser og spændingskilde). Side 1 intro
3 Et meget simpelt elektrisk kredsløb: Serieforbindelser Side 2 Intro til serieforbindelser
4 Et meget simpelt elektrisk kredsløb: Serieforbindelser Som kunne være et kredsskema over et virkeligt kredsløb som f.eks.: Side 3 Intro til serieforbindelser
5 Når et kredsløb er sluttet og der er påtrykt kredsen en spænding, vil der løbe en strøm i kredsen hvis størrelse bestemmes ved Ohms lov: U = I R I = U R A Side 4 Intro til serieforbindelser
6 Når et kredsløb er sluttet og der er påtrykt kredsen en spænding, vil der løbe en strøm i kredsen hvis størrelse bestemmes ved Ohms lov: U = I R I = U R A Hvis det antages at spændingen på batteriets klemmer er: U DC = 9 V og resistansen er: R = 100 Ω vil der konstant løbe følgende strøm fra plus til minus i kredsen: Side 5 Intro til serieforbindelse
7 Når et kredsløb er sluttet og der er påtrykt kredsen en spænding, vil der løbe en strøm i kredsen hvis størrelse bestemmes ved Ohms lov: U = I R I = U R A Hvis det antages at spændingen på batteriets klemmer er: U DC = 9 V og resistansen er: R = 100 Ω vil der konstant løbe følgende strøm fra plus til minus i kredsen: I = U DC R I = I = 90, 0 ma Side 6 Intro til serieforbindelser
8 I vores hverdag vil de fleste nok være tilfredse med, at aflæse klemspændingen på selve batteriet, men spørgsmålet er om ikke også selve batteriet påvirkes når den gennemløbes af en strøm!? Side 7
9 I vores hverdag vil de fleste nok være tilfredse med, at aflæse klemspændingen på selve batteriet, men spørgsmålet er om ikke også selve batteriet påvirkes når den gennemløbes af en strøm? Jo, det gør den! Derfor er det også hensigtsmæssigt at ækvivalerer (opføre sig elektrisk som) et batteri med følgende to komponenter: Side 8
10 I vores hverdag vil de fleste nok være tilfredse med, at aflæse klemspændingen på selve batteriet, men spørgsmålet er om ikke også selve batteriet påvirkes når den gennemløbes af en strøm? Jo, det gør den! Derfor er det også hensigtsmæssigt at ækvivalerer (opføre sig elektrisk som) et batteri med følgende to komponenter: En ideel spændingskilde (tabsfri) Side 9
11 I vores hverdag vil de fleste nok være tilfredse med, at aflæse klemspændingen på selve batteriet, men spørgsmålet er om ikke også selve batteriet påvirkes når den gennemløbes af en strøm? Jo, det gør den! Derfor er det også hensigtsmæssigt at ækvivalerer (opføre sig elektrisk som) et batteri med følgende to komponenter: En ideel spændingskilde (tabsfri) En indre resistans (R i ) (svarende til tabet i den kemiske proces) Side 10
12 I vores hverdag vil de fleste nok være tilfredse med, at aflæse klemspændingen på selve batteriet, men spørgsmålet er om ikke også selve batteriet påvirkes når den gennemløbes af en strøm? Jo, det gør den! Derfor er det også hensigtsmæssigt at ækvivalerer (opføre sig elektrisk som) et batteri med følgende to komponenter: En ideel spændingskilde (tabsfri) En indre resistans (R i ) (svarende til tabet i den kemiske proces) Den spænding som den ideelle spændingskilde kan frembringe kaldes batteriets elektromotoriske kraft (E) Side 11
13 Lad os prøve at beregne batteriets elektromotoriske kraft, under antagelse af at eksemplet fra før er situationen, og at vi ved at batteriet kemiske proces kan ækvivaleres med en resistans på 0,8 Ω. Vi har altså følgende oplysninger: U DC = 9 V batteriets klemspændingen R = 100 Ω I = 90 ma (som alle kredsens komponenter gennemløbes af) Side 12
14 Lad os prøve at beregne batteriets elektromotoriske kraft, under antagelse af at eksemplet fra før er situationen, og at vi ved at batteriet kemiske proces kan ækvivaleres med en resistans på 0,8 Ω. Vi har altså følgende oplysninger: Da alle kredsens komponenter gennemløbes af samme strøm, må vi kunne beregne spændingen der ligger over hver enkelt resistans i kredsen vha. Ohms lov U DC = 9 V R = 100 Ω I = 90 ma Side 13
15 Lad os prøve at beregne batteriets elektromotoriske kraft, under antagelse af at eksemplet fra før er situationen, og at vi ved at batteriet kemiske proces kan ækvivaleres med en resistans på 0,8 Ω. Vi har altså følgende oplysninger: Da alle kredsens komponenter gennemløbes af samme strøm, må vi kunne beregne spændingen der ligger over hver enkelt resistans i kredsen vha. Ohms lov Spændingen over den ydre resistans (R) må være: U R = I R U R = 0, U R = 9 V U DC = 9 V R = 100 Ω I = 90 ma Side 14
16 Lad os prøve at beregne batteriets elektromotoriske kraft, under antagelse af at eksemplet fra før er situationen, og at vi ved at batteriet kemiske proces kan ækvivaleres med en resistans på 0,8 Ω. Vi har altså følgende oplysninger: Da alle kredsens komponenter gennemløbes af samme strøm, må vi kunne beregne spændingen der ligger over hver enkelt resistans i kredsen vha. Ohms lov Spændingen over den ydre resistans (R) må være: U R = I R U R = 0, U R = 9 V U DC = 9 V R = 100 Ω I = 90 ma Spændingen over den indre resistans (R i ) må være: U Ri = I R i U Ri = 0,09 0,8 U Ri = 0, 07 V Side 15
17 Spændingen over den ydre resistans (R) må være: U R = I R U R = 0, U R = 9 V Spændingen over den indre resistans (R i ) må være: U Ri = I R i U Ri = 0,09 0,8 U Ri = 0, 07 V Batteriets elektromotoriske kraft (E) kan beregnes som: E = U Ri + U R E = 0, E = 9, 07 V U DC = 9 V R = 100 Ω I = 90 ma Side 16
18 Spændingen over den ydre resistans (R) må være: U R = I R U R = 0, U R = 9 V Spændingen over den indre resistans (R i ) må være: U Ri = I R i U Ri = 0,09 0,8 U Ri = 0, 07 V Batteriets elektromotoriske kraft (E) kan beregnes som: E = U Ri + U R E = 0, E = 9, 07 V U DC = 9 V R = 100 Ω I = 90 ma Denne sammenhæng er netop Kirchhoffs 2. lov: Summen af elektromotoriske kræfter (E) i et elektrisk kredsløb, er lig med summen af spændingsfald (U Ri + U R ) i kredsløbet. (gælder uanset antallet af spændingskilder og belastninger, eller måden de er forbundet!) Side 17
19 Spændingen over den ydre resistans (R) må være: U R = I R U R = 0, U R = 9 V Spændingen over den indre resistans (R i ) må være: U Ri = I R i U Ri = 0,09 0,8 U Ri = 0, 07 V Batteriets elektromotoriske kraft (E) kan beregnes som: E = U Ri + U R E = 0, E = 9, 07 V U DC = 9 V R = 100 Ω I = 90 ma Denne sammenhæng er netop Kirchhoffs 2. lov: Summen af elektromotoriske kræfter (E) i et elektrisk kredsløb, er lig med summen af spændingsfald (U Ri + U R ) i kredsløbet. Men hvad nu hvis vi ændrede den ydre resistans til f.eks. 20 Ω? Side 18
20 Ja, Kirchhoffs 2. lov gælder altid, så lad os tage udgangspunkt I den: E = U Ri + U R R = 20 Ω I =? U DC =? Side 19
21 Ja, Kirchhoffs 2. lov gælder altid, så lad os tage udgangspunkt I den: E = U Ri + U R Spændinger over resistanserne kender vi ikke, efter ændringen af den ydre resistans (R), men de kan beskrives ved Ohms lov: E = I R i + I R R = 20 Ω I =? U DC =? Side 20
22 Ja, Kirchhoffs 2. lov gælder altid, så lad os tage udgangspunkt I den: E = U Ri + U R Spændinger over resistanserne kender vi ikke, efter ændringen af den ydre resistans (R), men de kan beskrives ved Ohms lov: E = I R i + I R Den eneste værdi vi ikke kender her er strømmen, så den finder vi: R = 20 Ω I =? U DC =? E = I (R i +R) Side 21
23 Ja, Kirchhoffs 2. lov gælder altid, så lad os tage udgangspunkt I den: E = U Ri + U R Spændinger over resistanserne kender vi ikke, efter ændringen af den ydre resistans (R), men de kan beskrives ved Ohms lov: E = I R i + I R Den eneste værdi vi ikke kender her er strømmen, så den finder vi: R = 20 Ω I = 436 ma U DC =? E = I (R i +R) I = E (R i +R) I = 9,07 0, I = 436 ma (hvor strømmen før var 90 ma med R = 100 Ω) Side 22
24 Hvis vi nu ønsker at kende batteriets nye klemspænding (U DC ), har vi to muligheder, da denne spænding jo både er påtrykt batteriet (så at sige), men også den ydre kreds! R = 20 Ω I = 452 ma U DC =? Side 23
25 Hvis vi nu ønsker at kende batteriets nye klemspænding (U DC ), har vi to muligheder, da denne spænding jo både er påtrykt batteriet (så at sige), men også den ydre kreds! Fremgangsmåde 1 den ydre kreds: U DC = I R U DC = 0, U DC = 8, 72 V R = 20 Ω I = 452 ma U DC = 8,72 V Side 24
26 Hvis vi nu ønsker at kende batteriets nye klemspænding (U DC ), har vi to muligheder, da denne spænding jo både er påtrykt batteriet (så at sige), men også den ydre kreds! Fremgangsmåde 1 den ydre kreds: U DC = I R U DC = 0, U DC = 8, 72 V Fremgangsmåde 2 den indre kreds: U DC = E U Ri U DC = E I R i R = 20 Ω I = 452 ma U DC = 8,72 V U DC = 9,07 0,436 0,8 U DC = 8, 72 V Side 25
27 Hvis vi nu ønsker at kende batteriets nye klemspænding (U DC ), har vi to muligheder, da denne spænding jo både er påtrykt batteriet (så at sige), men også den ydre kreds! Fremgangsmåde 1 den ydre kreds: U DC = I R U DC = 0, U DC = 8, 72 V Fremgangsmåde 2 den indre kreds: U DC = E U Ri U DC = E I R i R = 20 Ω I = 452 ma U DC = 8,72 V U DC = 9,07 0,436 0,8 U DC = 8, 72 V Læg mærke til at efterhånden som strømmen stiger pga. mindre og mindre ydre belastning, vil klemspændingen falde når batteriets indre resistans er præcis den samme som kredsens ydre resistans, vil klemspændingen præcis være halvdelen af E! (dog kan et 9 V batteri ikke drive så stor en strøm max ca. 650 ma!) Side 26
ELEKTRISKE KREDSLØB (DC)
ELEKTRISKE KREDSLØB (DC) Kredsløbstyper: Serieforbindelser Parallelforbindelser Blandede forbindelser Central lovmæssigheder Ohms lov, effektformel, Kirchhoffs 1. & 2. lov Serieforbindelser Men lad os
Læs mereTHEVENIN'S REGEL (DC) Eksempel
THEVENIN'S REGEL (DC) Eksempel (teorem) kan formuleres således: Et aktivt kredsløb, som er tilgængeligt i to punkter, kan erstattes af en enkelt ideel spændingskilde med konstant elektromotorisk kraft,
Læs mereELEKTRISKE KREDSLØB (DC)
ELEKTRISKE KREDSLØB (DC) Kredsløbstyper: Serieforbindelser Parallelforbindelser Blandede forbindelser Central lovmæssigheder Ohms lov, effektformel, Kirchhoffs 1. & 2. lov Lad os se nærmere på det blandede
Læs mereMASKELIGNINGER - KIRCHHOFFS LOVE (DC) Eksempel
MASKELIGNINGER - KIRCHHOFFS LOVE (DC) Eksempel Ved beregning af kredsløb med flere masker og flere elektromotoriske kræfter (E), er det ofte ret besværligt at løse for ubekendte uden hjælpeværktøjer. Side
Læs mereMODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber
1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning
Læs mereIMPEDANSBEGREBET - KONDENSATOREN. Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S. Diagrammer
AC IMPEDANSBEGREBET - KONDENSATOREN Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S Diagrammer Kondensatorens faseforskydning: En kondensator består alene af ideel reaktiv del (X C ),
Læs mereIMPEDANSBEGREBET - SPOLEN. Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S. Diagrammer
AC IMPEDANSBEGREBET - SPOLEN Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S Diagrammer Spolens faseforskydning: En spole består egentlig af en resistiv del (R) og en ideel reaktiv del
Læs mereMaterialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse
Formål: Vi skal undersøge de egenskaber de 2 former for elektriske forbindelser har specielt med hensyn til strømstyrken (Ampere) og spændingen (Volt). Forsøg del 1: Serieforbindelsen Materialer: Strømforsyningen
Læs mereELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt
ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt Atomets partikler: Elektrisk ladning Lad os se på et fysisk stof som kobber: Side 1 Atomets
Læs mereFysik rapport. Elektricitet. Emil, Tim, Lasse og Kim
Fysik rapport Elektricitet Emil, Tim, Lasse og Kim Indhold Fysikøvelse: Ohms lov... 2 Opgave 1... 2 Opgave 2... 2 Opgave 3... 2 Opgave 4... 3 Opgave 5... 3 Opgave 6... 3 Opgave 7... 4 Opgave 8... 4 Opgave
Læs mereKONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning
KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning Dagsorden: Opladningens principielle forløb En matematisk tilgang til opladning (og kort om afladning afslutningsvis)
Læs mereElektronikkens grundbegreber 1
Elektronikkens grundbegreber 1 B/D certifikatkursus 2016 Efterår 2016 OZ7SKB EDR Skanderborg afdeling Lektions overblik 1. Det mest basale stof 2. Både B- og D-stof 3. VTS side 21-28 4. Det meste B-stof
Læs mereKONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning
KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning Parallel kobling af kondensatorer: Side 1 DC Kondensatoren - parallelkobling Parallel kobling af kondensatorer: Hvis
Læs mereTeknologi & kommunikation
Grundlæggende Side af NV Elektrotekniske grundbegreber Version.0 Spænding, strøm og modstand Elektricitet: dannet af det græske ord elektron, hvilket betyder rav, idet man tidligere iagttog gnidningselektricitet
Læs mereBenjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =
E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også
Læs mereElektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Elektrisk strøm. Elektrisk strøm
Elektromagnetisme 7 Side 1 af 1 Med dette emne overgås fra elektrostatikken, som beskriver stationære ladninger, til elektrodynamikken, som beskriver ladninger i bevægelse (elektriske strømme, magnetfelter,
Læs mereBortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse.
Elektricitet Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Elektricitet arbejdes med grundlæggende begreber indenfor elektricitet herunder strømkilder, elektriske kredsløb, elektrisk
Læs mereTRANSFORMEREN SPÆNDINGSFALD OG VIRKNINGSGRAD. Spændingsfald Virkningsgrad
TRANSFORMEREN SPÆNDINGSFALD OG VIRKNINGSGRAD Spændingsfald Virkningsgrad Spændingsfald: Spændingsfald over en transformer beregnes helt som spændingsfald over enhver anden impedans! Man er dog nødt til
Læs mereIndre modstand og energiindhold i et batteri
Indre modstand og energiindhold i et batteri Side 1 af 10 Indre modstand og energiindhold i et batteri... 1 Formål... 3 Teori... 3 Ohms lov... 3 Forsøgsopstilling... 5 Batteriets indre modstand... 5 Afladning
Læs mereElektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Elektrisk strøm. Elektrisk strøm
Elektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Med dette emne overgås fra elektrostatikken, som beskriver stationære ladninger, til elektrodynamikken, som beskriver ladninger i bevægelse (elektriske strømme, magnetfelter,
Læs mereKONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning
KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning Side 1 Side 2 Princippet: Coulombs lov: = k Q 1 Q 2 r 2 Side 3 Princippet: Coulombs lov: = k Q 1 Q 2 r 2 Ladningerne
Læs mereTheory Danish (Denmark) Ikke-lineær dynamik i elektriske kredsløb (10 point)
Q2-1 Ikke-lineær dynamik i elektriske kredsløb (10 point) Læs venligst de generelle instruktioner i den separate konvolut før du starter på opgaven. Introduktion Bi-stabile ikke-lineære halvlederkomponenter
Læs merePreben Holm - Copyright 2002
9 > : > > Preben Holm - Copyright 2002! " $# %& Katode: minuspol Anode: pluspol ')(*+(,.-0/1*32546-728,,/1* Pilen over tegnet for spændingskilden på nedenstående tegning angiver at spændingen kan varieres.
Læs mereSPOLER (DC) Princippet (magnetiske felter) Induktion og selvinduktion Induktans (selvinduktionskoefficient)
SPOLER (DC) Princippet (magnetiske felter) Induktion og selvinduktion Induktans (selvinduktionskoefficient) Princippet Hvis vi betragter kredsskemaet her til højre, og fokuserer på delen med sort stregfarve,
Læs mereFormålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold.
Formål Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold. Teori Et batteri opfører sig som en model bestående af en ideel spændingskilde og en indre
Læs mereOpgaver i fysik - ellære
Opgaver i fysik - ellære Indhold E1 Strømstyrke... 1 E2 Strømstyrke... 2 E3 Strømforgrening... 2 E4 Strømforbrug... 2 E5 Elementarpartikler og elektrisk ladning... 3 E6 Elektriske kræfter (kræver kendskab
Læs mereDaniells element Louise Regitze Skotte Andersen
Louise Regitze Skotte Andersen Fysikrapport. Morten Stoklund Larsen - Lærer K l a s s e 1. 4 G r u p p e m e d l e m m e r : N i k i F r i b e r t A n d r e a s D a h l 2 2-0 5-2 0 0 8 2 Indhold Indledning...
Læs mereOhms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand.
Ellære Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Spænding [V] Strømstyrke [A] Modstand [W] kan bruge følgende måde til at huske hvordan i regner de forskellige værdier.
Læs mere3.3 overspringes. Kapitel 3
M4ELT1 Lektion 2 3.3 overspringes Kapitel 3 3.1 Elektromotorisk kraft. Klemspænding Fysisk betydning af E og r i Tegn sted/potential-graf Vælg nulpunkt for potentialet Belastningsforsøg R varieres I måles
Læs mereNår enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.
E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Sukkertoppen, Københavns Tekniske Skole Htx
Læs mereØvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen.
Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari jerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Formål: Formålet med denne øvelse er at anvende Ohms lov på en såkaldt spændingsdeler,
Læs mereUdarbejdet af: RA/ SLI/KW/
Side 1 af 7 1. Formål. Den studerende skal have en elektroteknisk viden inden for områderne kredsløbsteori og almen elektroteknik i et sådant omfang, at forudsætninger for at udføre afprøvning, fejlfinding
Læs mereEl-Teknik A. Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen. Klasse 3.4
El-Teknik A Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen Klasse 3.4 12-08-2011 Strømstyrke i kredsløbet. Til at måle strømstyrken vil jeg bruge Ohms lov. I kredsløbet kender vi resistansen og spændingen.
Læs mereTorben Laubst. Grundlæggende. Polyteknisk Forlag
Torben Laubst Grundlæggende Polyteknisk Forlag Torben Laubst Grundlæggende Polyteknisk Forlag DIA- EP 1990 3. udgave INDHOLDSFORTEGNELSE 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. Indledning Transformeres principielle
Læs mereTeknologi & kommunikation
Elektricitet Elektricitet, ordet stammer fra det græske ord elektron, der betyder rav. Elektricitet er et fysisk fænomen, der knytter sig til elektriske ladninger i hvile (elektrostatik) eller i bevægelse
Læs mereLektionsantal: Uddannelsesmål: Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 11. Underviser: EST/JBS. Efterår 2011
Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 11 Lektionsantal: Modulet tilrettelægges med i alt 136 lektioner Uddannelsesmål: Den studerende skal have en elektroteknisk viden inden for områderne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015-juni 2017 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX, Ernæringsassistent
Læs mereFacit 12. Opgave 1. Dansk El-Forbund sikre din uddannelse R1 = 5 Ω R2 = 10 Ω R4 = 20 Ω ΣR = 50 Ω. a) Beregn U1 U2 U3 U4 U 300 I = = = 6A
Facit 12 Opgave 1 R1 = 5 Ω R2 = 10 Ω R4 = 20 Ω ΣR = 50 Ω a) Beregn U1 U2 U3 U4 I = = = 6A R 50 U 1 = I x R 1 = 5 x 6 = 30V U 2 = I x R 2 = 6 x 10 = 60V U 4 = I x R 4 = 6 x 20 = 120V U 3 = U - U 1 + U 2
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Htx Fysik
Læs mereEksamen i fysik 2016
Eksamen i fysik 2016 NB: Jeg gør brug af DATABOG fysik kemi, 11. udgave, 4. oplag & Fysik i overblik, 1. oplag. Opgave 1 Proptrækker Vi kender vinens volumen og masse. Enheden liter omregnes til kubikmeter.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016-Juni 2018 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Fysik B Johnny
Læs mereVelkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand. EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus
Velkommen til EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand 2012-09-01 OZ1DUG 1 Kursus målsætning Praksisorienteret teoretisk gennemgang af elektronik Forberedelse til Certifikatprøve A som radioamatør
Læs mereKREDSLØBSTEORI 10 FORELÆSNINGER OM ELEKTRISKEKREDSLØB
EE Basis, foråret 2010 KREDSLØBSTEORI 10 FORELÆSNINGER OM ELEKTRISKEKREDSLØB Jan H. Mikkelsen EE- Basis, Kredsløbsteori, F10, KRT1 1 Emner for idag IntrodukEon El kurset Kredsløbsteori Formål og indhold
Læs mereNedenfor er først en gennemgang af regler om eksamen, den praktiske afvikling.
Husk at emner der ikke er med, kan optræde i bilag. Eksamensspørgsmål fysik B sommer 2016 2016-05-25. Nedenfor er først en gennemgang af regler om eksamen, den praktiske afvikling. Regler: Antal spørgsmål:
Læs mereFredericia Maskinmesterskole Afleverings opgave nr 5
Afleverings opgave nr 5 Tilladte hjælpemidler: Formelsamling,lærebøger(med evt. egne notater), regnemaskine og PC som opslagsværk (dvs. opgaven afleveres håndskrevet) opgave 1: Serieforbindelse af impedanser:
Læs mereGrundlæggende. Elektriske målinger
Grundlæggende Elektriske målinger Hvad er jeres forventninger til kurset? Hvad er vores forventninger til jer 2 Målbeskrivelse - Deltageren kan: - kan foretage simple kontrolmålinger på svagstrømstekniske
Læs mereDet bør du vide om galvanisk tæring
Det bør du vide om galvanisk tæring For de fleste sejlere er galvanisk tæring et begreb forbundet med noget totalt uforståeligt. Få her forklaringen på hvorfor og hvordan galvanisk tæring sker, hvordan
Læs mereProjekt 7.4 Kvadratisk programmering anvendt til optimering af elektriske kredsløb
Projekt 7.4 Kvadratisk programmering anvendt til optimering af elektriske kredsløb Indledning: I B-bogen har vi i studieretningskapitlet i B-bogen om matematik-fsik set på parallelkoblinger af resistanser
Læs mereØvelses journal til ELA Lab øvelse 4: Superposition
Øvelses journal til ELA Lab øvelse 4: Navn: Thomas Duerlund Jensen, Jacob Christiansen, Kristian Krøier Øvelsesdato: 8/10-2002 Side 1 af 5 Formål: Eksperimentelt at eftervise superpositionsprincippet og
Læs mereFREMSTILLING AF VEKSELSPÆNDING. Induktion Generatorprincippet
AC FREMSTILLING AF VEKSELSPÆNDING Induktion Generatorprincippet Induktion: Som vi tidligere har gennemgået, så induceres der en elektromotorisk kraft i en ledersløjfe, hvis denne udsættes for et varierende
Læs mereKREDSLØBSTEORI 10 FORELÆSNINGER OM ELEKTRISKEKREDSLØB
EE Basis, foråret 2009 KREDSLØBSTEORI 10 FORELÆSNINGER OM ELEKTRISKEKREDSLØB Jan H. Mikkelsen EE- Basis, Kredsløbsteori, F10, KRT2 1 Emner for idag Thevenin og Norton ækvivalenter Virkelige kilder SuperposiLon
Læs mereFigur 1 Energetisk vekselvirkning mellem to systemer.
Energibånd Fysiske fænomener er i reglen forbundet med udveksling af energi mellem forskellige systemer. Udvekslingen af energi mellem to systemer A og B kan vi illustrere grafisk som på figur 1 med en
Læs mereM4EAU1. Introduktion Tirsdag d. 25. august 2015
M4EAU1 Introduktion Tirsdag d. 25. august 2015 Introduktion Præsentation af mig Præsentation af faget Historie Kursusbeskrivelse Skema Blackboard Kalender Fildeling Meddelelser Undervisningsmateriale Øvelser
Læs mereU = φ. R = ρ l A. Figur 1 Sammenhængen mellem potential, φ og spændingsfald, U: U = φ = φ 1 φ 2.
Ohms lov Vi vil samle os en række byggestene, som kan bruges i modelleringen af fysiske systemer. De første to var hhv. en spændingskilde og en strømkilde. Disse elementer (sources) er aktive og kan tilføre
Læs mereOhms lov. Formål. Princip. Apparatur. Brug af multimetre. Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd.
Ohms lov Nummer 136050 Emne Ellære Version 2017-02-14 / HS Type Elevøvelse Foreslås til 7-8, (gymc) p. 1/5 Formål Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd. Princip Et stykke
Læs mereFysikrapport Kogepladen. Gruppe Nr. 232 Udarbejdet af Nicolai & Martin
Fysikrapport Kogepladen Gruppe Nr. 232 Udarbejdet af Nicolai & Martin 1 Indholdsfortegnelse Formål 3 Teori 3 Materialer 4 Fremgangsmåde 4 Måleresultater 4 Databehandling 5 Usikkerheder 5 Fejlkilder 5 Diskussion
Læs meretil undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn
Beregning af kortslutningsstrømme Forudsætninger for beregninger af kortslutningsstrømme. Størrelsen af den kortslutningsstrøm, der i tilfælde af en kortslutning i en lavspændingsinstallation vil gennemløbe
Læs mereHN Brugervejledning. Læs brugervejledningen omhyggeligt før multimeteret tages i brug, og gem brugervejledningen til senere brug.
DIGITAL MULTIMETER HN 7333 Brugervejledning Læs brugervejledningen omhyggeligt før multimeteret tages i brug, og gem brugervejledningen til senere brug. 1 INTRODUKTION Dette instrument er et lille håndholdt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse STX Fag og niveau Fysik B (start jan. 2013) Lærer(e)
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009-Maj 2011 Institution Grenaa Tekniske Skole, Djurslands Erhvervsskoler Uddannelse Fag og niveau
Læs mere8. Jævn- og vekselstrømsmotorer
Grundlæggende elektroteknisk teori Side 43 8. Jævn- og vekselstrømsmotorer 8.1. Jævnstrømsmotorer 8.1.1. Motorprincippet og generatorprincippet I afsnit 5.2 blev motorprincippet gennemgået, men her repeteres
Læs mereSpørgsmål Emne Afsnit (vejledende) Øvelse Emner, der ønskes behandlet ved eksaminationen 1 Elektriske grundbegreber og jævnstrømskredsløb
M4EAU1. Eksamensspørgsmål juni 2015 Spørgsmål Emne Afsnit (vejledende) Øvelse Emner, der ønskes behandlet ved eksaminationen 1 Elektriske grundbegreber og jævnstrømskredsløb 1+2+3 (på nær afsnit 3.3) i
Læs mereJ-fet. Kompendium om J-FET
J-fet 27/8-215 Kompendium om J-FET FET transistorer Generelt Fet-transistorer er opbygget helt anderledes end bipolar transistorerne. Her er det ikke en basisstrøm, der styrer ledeevnen gennem transistoren,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010-Juni 2011 Institution Teknisk Gymnasium Grenå Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Fysik
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for fysik B 2. B 2011/2012
Undervisningsbeskrivelse for fysik B 2. B 2011/2012 Termin Undervisningen afsluttes den 16. maj 2012 Skoleåret hvor undervisningen har foregået: 2011-2012 Institution Skive Teknisk Gymnasium Uddannelse
Læs mereUndervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.g
Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.g Termin August 2014 Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Rybners HTX Htx Fysik B Tom Løgstrup (TL) Hold 2.b Oversigt over planlagte undervisningsforløb
Læs mereAlt om galvanisk tæring
Alt om galvanisk tæring For de fleste har galvanisk tæring været et begreb forbundet med noget totalt uforståeligt. Vi forklarer hvorfor og hvordan galvanisk korrosion sker, hvordan du kan måle det, og
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2018-juni 2019 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX, Ernæringsassistent
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2017 - juni 2019 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 HTX Vibenhus - Københavns Tekniske Gymnasium
Læs mereUndervisningsbeskrivelse. Fysik B - 2.E
Undervisningsbeskrivelse. Fysik B - 2.E Termin August 2016 Juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Rybners HTX HTX Fysik B Jesper Pedersen (JEPE) Hold 2.E Oversigt over undervisningsforløb
Læs mereUndervisningsplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Udarbejdet august Termin Januar 2017 Juni Uddannelse HTX.
Undervisningsplan Udarbejdet august 2017 Termin Januar 2017 Juni 2019 Institution Rybners HTX Uddannelse HTX Fag og niveau Lærer Fysik A Steffen Podlech Hold 3a Oversigt over planlagte undervisningsforløb
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016-juni 2018 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-Juni 2014 Institution Teknisk Gymnasium Grenå Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Fysik
Læs mereMåleteknik Effektmåling
Måleteknik Effektmåling Formål: Formålet med øvelsen er at indøve brugen af wattmetre til enfasede og trefasede målinger. Der omtales såvel analog som digitale wattmeter, men der foretages kun målinger
Læs mereEDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus
Afsnit 4-5-6 EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand http://en.wikipedia.org/wiki/index_of_electronics_articles http://openbookproject.net/electriccircuits/ 2012-09-13 OZ1DUG 4-5-6 1 Repetition
Læs mereUndervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.C
Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.C Termin August 2014 Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Rybners HTX Htx Fysik B Steffan Røn Jensen (SRJ) (August 2015 - Juni 2016) Jesper Pedersen
Læs mereUndervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d. 2015.01.19 Revideret af
Undervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d. 2015.01.19 Revideret af Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes:
Læs mereEl-lære. Ejendomsservice
Ejendomsservice El-lære Indledning 1 Jævnspænding 2 Vekselspænding 3 Transformator 6 Husinstallationer 7 Fejlstrømsafbryder 9 Afbryder 10 Stikkontakt 10 Stikpropper med jord 11 Elektrisk effekt og energi
Læs mereMonteringsvejledning String inverter. Monterinskit med taghager/tagskruer
Monteringsvejledning String inverter Monterinskit med taghager/tagskruer 1 Inhold Vigtig information til denne monteringsvejledning... 3 Elektriske informationer... 4 Bygningsmæssige rammer og parametre...
Læs mereThevenin / Norton. 1,5k. Når man går rundt i en maske, vil summen af spændingsstigninger og spændingsfald være lig med 0.
Maskeligninger: Givet følgende kredsløb: 22Vdc 1,5k 1Vdc Når man går rundt i en maske, vil summen af spændingsstigninger og spændingsfald være lig med. I maskerne er der sat en strøm på. Retningen er tilfældig
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 -juni 2017 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2010 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereEr superledning fremtiden for fusion?
Er superledning fremtiden for fusion? Drømmen om fusionsenergi er ikke nem at nå. I kampen for at fremtidens fusionskraftværker nogensinde skal blive en realitet, står videnskabsmænd over for et stort
Læs mereTRANSFORMEREN - PARALLELDRIFT
TRANSFORMEREN - PARALLELDRIFT Dagsorden: https://c.deic.dk/kdy/ Gennemgang af de overvejelser der er ved overvejelse af transformere i paralleldrift Overvejelser ifm. Paralleldrift: Transformeren - Paralleldrift
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2013 juni 2014 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereGruppemedlemmer gruppe 232: Forsøg udført d. 6/ Joule s lov
Joule s lov 1 Formål I dette eksperiment vil vi eftervise Joules lov. Teori P = Watt / effekt R = Modstand /resistor Ω I = Ampere / spænding (A) Tid = Delta tid / samlet tid m = Massen c =Specifik varmekapacitet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Dec 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk Fysik/B
Læs mereDe følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen.
De følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen. Sammenlign disse forklaringer med relevante sider i jeres bog. SPØRGSMÅL
Læs mereStamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 (10/11)
Læs mereImpedans. I = C du dt (1) og en spole med selvinduktionen L
Impedans I et kredsløb, der består af andre netværkselementer end blot lække (modstande) og kilder vil der ikke i almindelighed være en simpel proportional, tidslig sammenhæng mellem strøm og spænding,
Læs mereKenneth Wosylus Opgaver og Vejledende løsninger
9.3 To transformere A og B, begge for 10/0,4 kv er parallelt forbundne. Den fælles belastning på sekundærsiden er symmetrisk og udgør i alt 900 kva ved en induktiv effektfaktor på 0,80. På primærsiden
Læs mereFasedrejning i RC / CR led og betragtninger vedrørende spoler
Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led. Følgende er nogle betragtninger, der gerne skulle føre frem til en forståelse af forholdene omkring kondensatorers og spolers frekvensafhængighed,
Læs mereVEKSELSPÆNDINGENS VÆRDIER. Frekvens Middelværdi & peak værdi (max) Effektiv værdi (RMS) Mere om effektiv værdi!
AC VEKSELSPÆNDINGENS VÆRDIER Frekvens Middelværdi & peak værdi (max) Effektiv værdi (RMS) Mere om effektiv værdi! Frekvens: Frekvensen (f) af et system er antallet af svingninger eller rotationer pr. sekund:
Læs mereStamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse for Fag, Fysik B, 1c. 2012-2013 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk Gymnasium
Læs mereGrundlæggende elektroteknik
indføring i den fysik og matematik, der udgør den teoretiske basis for arbejdet med elektriske energiinstallationer. Målgruppen er primært studerende ved erhvervsakademierne og maskinmesterskolerne. Bogen
Læs mereEDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus. Afsnit 9-9B-10. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand
Afsnit 9-9B-10 EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand 1 Opgaver fra sidste gang Pico, nano, micro, milli,, kilo, mega Farvekode for modstande og kondensatorer. 10 k 10 k m A Modstanden
Læs mereStudieplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin aug 13 - jun 15
Studieplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin aug 13 - jun 15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vid Gymnasier HTX Fysik B Michael Lindholm Nielsen (1.
Læs mereIndholdsfortegnelse:
Side 1 af 7 Dato: 19-03-2003 Indholdsfortegnelse: Hvad er ESD?...2 Hvor er der problemer med ESD?...2 Hvordan kan man nedsætte ESD-problemer ved generel håndtering?...3 Hvorfor bruges sort skum/ledende
Læs mere