BILLUND KOMMUNE BØRNEHAVEN STENDERUP SKOLE ORDINÆRT TILSYN TILSYN IGANGSAT: Hjernen&Hjertet

Transkript

1 BILLUND KOMMUNE BØRNEHAVEN STENDERUP SKOLE ORDINÆRT TILSYN TILSYN IGANGSAT: Hjernen&Hjertet

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ORDINÆRT TILSYN I BØRNEHAVEN STENDERUP SKOLE Tilsyn med kommunale dagtilbud i Billund Kommune 3 2 RAMMEBETINGELSER Børnegruppen Skoleudsættelser Medarbejdere og ledere Medarbejderinddragelse, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Forældreinddragelse Overgange Lokale spørgsmål 14 3 EVALUERING AF RESULTATER Trivsel Inklusion og relationer Sprogvurdering Motorikvurdering 24 4 ORDINÆRT TILSYN I BØRNEHAVEN STENDERUP SKOLE Sammenfatning/primære opfølgningspunkter 26 2

3 1 ORDINÆRT TILSYN I BØRNEHAVEN STENDERUP SKOLE 1.1 Tilsyn med kommunale dagtilbud i Billund Kommune Deltagere fra dagtilbuddet: Wendy Marie Kyndesen Navn på tilsynsførende: Karina Krogh Kristensen Dato for tilsyn: 30. maj 2018 Kommunens formål med gennemførelse af tilsyn til sikring af, at dagtilbuddet overholder de kommunalt fastsatte servicemål (jf. Dagtilbudslovens afsnit om rammer for tilsynet): Dagtilbudslovens 5 angiver at kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af dagtilbuddene og den måde hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer der er fastsat efter 3 efterleves. Tilsyn skal tilse og sikre at kommunens tilbud herunder det daglige pædagogiske arbejde praktiseres i overensstemmelse, med dagtilbudsloven og de kommunale politikker og retningslinjer, samt at den ydelse dagtilbuddene leverer til forældre og børn, er i overensstemmelse med serviceniveauet i kommunen. Desuden skal tilsyn afdække dagtilbuddenes muligheder for at skabe et godt børneliv, hvor børn trives, lærer og udvikler sig. Kommunens beskrivelse af øvrige rammer for det kommunale tilsyn med hensyn til frekvensen for tilsyn og om der både føres anmeldte og uanmeldte tilsyn: Politisk tilsyn: Der føres mindst et tilsyn pr. valgperiode (4. år). Derudover holdes der en gang årligt dialogmøde med ledelse og bestyrelsesformænd fra både dagtilbud og skole i distriktet. Der afholdes desuden temamøder med leder og forældrebestyrelse en gang årligt samt besøg tilrettelagt ud fra aktuelle behov og udfordringer lokalt. Indhold Præsentation af institutionens fysiske rammer, pædagogiske profil, særlige udfordringer og gode erfaringer. Drøftelse af udfordringer og muligheder i lokalmiljøet. Ny viden og drøftelse af aktuelle faglige emner. Drøftelse af aktuelle emner og udfordringer lokalt. Godkendelse af pædagogiske læreplaner ved ordinære politiske møder. Godkendelse af kvalitetsrapporter ved ordinære politiske møder. Pædagogisk tilsyn: Pædagogisk tilsyn føres som anmeldt tilsyn, som uanmeldt tilsyn og som individuelle situationsbestemte/behovsbestemte tilsyn. Deltagere ved pædagogisk tilsyn er ledelser og tilsynsførende konsulent. Tilsynet afsluttes med en rapport. Der vil blive ført pædagogisk tilsyn én gang om året. Derudover udarbejdes der en årlig statusrapport for dagtilbudsområdet. I særlige tilfælde og efter behov deltager kommunen i personale-, bestyrelses- og forældremøder. Kommunens beskrivelse af anledning og formål med det aktuelle tilsyn eller tilsynsrunde: Det aktuelle tilsyn er et årligt anmeldt tilsyn. Tilsynet vil omhandle følgende temaer: Børnegruppen Medarbejdere og leder Medarbejderinddragelse, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Forældreinddragelse Farvel og Goddag (Overgange) Trivsel Inklusion og relationer Sprogvurdering Motorikvurdering Kreativitet (Kommunale spørgsmål) Integration (Kommunale spørgsmål) Derudover vil tilsynet sætte fokus på: Resultaterne fra kortlægningen T2 i Program for læringsledelse Samskabelse med forældre Arbejdet med børnenes labyrintsans og ordforråd Rammesætning af Børnehaven Stenderup Skoles tilsyn: Tilsynet er et årligt anmeldt tilsynsbesøg. 3

4 Primære opfølgningspunkter fra Børnehaven Stenderup Skoles seneste tilsyn: Tidspunkter for udarbejdelse af dialogprofiler herunder dialogprofilen På vej mod skole: I Børnehaven Stenderup Skole udarbejdes der dialogprofiler på alle 3 årige, 5 årige og børn på vej mod skole. På ledermødet i marts 2018 aftalte dagtilbudslederne, at alle dagtilbud skal udarbejde dialogprofiler på alle børn på vej mod børnehave, på vej mod 4 år og på vej mod skole. Derudover kan det enkelte dagtilbud vurdere, om de ønsker at udarbejde yderligere dialogprofiler. På tilsynsbesøget aftalte vi, at børnehaven påbegynder dette hurtigst muligt. Det vil være fordelagtigt, at udarbejde dialoprofilen på vej mod skole ca. 6 måneder før skolestart således, at der skabes tid til at iværksætte eventuelle tiltag på baggrund heraf. Satus på forældresamarbejdet og forældreinddragelse herunder synliggørelse af læreplanstemaerne og løbende information og kommunikation om hvordan forældrene kan støtte op om de pædagogiske indsatser: Læreplanstemaerne hænger nu et synligt sted i børnehaven. Medarbejderne er desuden blevet opfordret til, at koble læreplanstemaerne med de aktiviteter der igangsættes i børnehaven når de kommunikerer til forældrene. Medarbejderne orienterer løbende forældrene via SkoleIntra og inviterer forældrene til diverse arrangementer. I januar 2018 blev der afholdt et forældremøde, hvor forældrene blev introduceret til læreplanstemaerne og hvordan børnehaven arbejder hermed. Forældrene bød desuden ind med hvordan de kan understøtte arbejdet med læreplanstemaerne. Forældrene har efterfølgende opfordret til, at et lignende møde afholdes hvert år. Forældrene er desuden velkommen til at gøre brug af børnehavens bibliotek, hvor de kan sidde og læse med deres barn/børn. 4

5 2 RAMMEBETINGELSER 2.1 Børnegruppen I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets børnegruppe med følgende ord (3-6 år): Institution beskrivelse: Børnehaven Regbuen har en gennemsnitlig belægning på ca. 30 børn fra 3 til 6 år, som er fordelt på to aldersblandede grupper. Børnegruppen er fra Stenderup/ Krogager og nærmeste opland. Børnehaven har en del tosprogede børn fra østeuropa, som kræver ekstra sproglig opmærksomhed. Forældresamarbejdet er positivt og vi betragter altid forældrene som en vigtig ressource i det pædagogiske arbejde. Personalet har en fordeling på 70 % pædagoger og 30 % medhjælpere. Alle ansatte er kvindelige medarbejdere. Der er som regel en til to medarbejdere tilknyttet institutionen i form af en beskæftigelsesindsats. Er dagtilbuddet funktionsopdelt? Ja Er dagtilbuddet aldersopdelt? Nej Er børnegruppen opdelt på andre måder? Ja Beskriv hvordan børnegruppen er opdelt: Børnegruppen er opdelt i to aldersblandede grupper. Alle børn, der er fyldt 5 år deltager i en førskolegruppe i to timer én gang om ugen. Beskriv kort de pædagogiske overvejelser, som ligger bag opdelingen: Vi vil gerne støtte og hjælpe børnene i forhold til udviklingen af deres sociale færdigheder og relationer til hinanden. Med den aldersblandede opdeling, lærer børnene af hinanden. Børnene lærer at tage hensyn til børn med andre behov end dem selv. De yngste børn oplever tryghed og læring i at være sammen med de ældste børn, som kender dagligdagens rutiner. Der er blandt andet sproglig og social udvikling i at bruge de ældste børn som "rollemodeller". De ældste børn oplever at have et ansvar i forhold til de yngste børn. De udvikler sociale færdigheder, som f.eks. evnen til at yde omsorg, at hjælpe andre, at vente på tur, osv. Børnene lærer, at alle er ligeværdige med hver deres forudsætninger for at være en del af fællesskabet. Opdelingen af børnene stemmer overens med skolens struktur, der ligeledes har aldersblandede grupper ved skolestart. Derudover er der aldersopdelte samlinger flere gange om ugen. Der tilbydes følgende funktioner: Bibliotek, makerspace/værksted, LEGO område, dukkekrog, puderum mv. I august 2018 skal medarbejderne og afdelingslederen drøfte rammebetingelserne i børnehaven. Dette vil muligvis resultere i forandringer. 5

6 2.2 Skoleudsættelser I forbindelse med skolestart har der været følgende skoleudsættelser i dagtilbuddet: Angiv antallet af skoleudsættelser i det forløbne år: 0 Er antallet af skoleudsættelser i det forløbne skoleår tilfredsstillende? 5,0 Uddyb eventuelt dit svar: Vi har rullende skolestart 3 gange om året. Som udgangspunkt begynder børnene i skole den 1. august, men de har også mulighed for at begynde den 1. februar og den 1. april. Der er mulighed for individuelle vurderinger af det enkelte barn i forhold til skoleparathed. Børnene skal ikke vente et helt år med at komme i skole, men kan rulle ind, når de er parate. I forbindelse med overgangen mellem dagtilbud og skole udarbejdes der dialogprofilen - På vej mod skole på alle børn. På baggrund heraf bliver der i fællesskab med forældrene sat fokus på de enkelte børns udviklingspunkter forud for skolestart. Skoleudsættelser sker i et tæt samarbejde mellem skolen, forældrene, dagtilbuddet og PPS ved behov. I forbindelse med en skoleudsættelse udarbejdes der en handleplan. Forældrene inddrages heri. 6

7 2.3 Medarbejdere og ledere Medarbejdergruppen Pædagogiske uddannelse Antal medarbejdere Ingen pædagogfaglig uddannelse 1 Pædagogisk grunduddannelse (PGU) 0 Pædagogisk assisten (PAU) 1 Seminarieuddannet pædagog 6 Videregående pædagogisk uddannelse 0 Videregående leder og/eller anden akademisk uddannelse 1 Pædagogstuderende 0 Pædagogisk assistent elev 0 Anden relevant uddannelse 0 Der er desuden ofte to medarbejdere tilknyttet børnehaven i form af en beskæftigelsesindsats. Billund Kommunes ressourcemodel angiver en fordeling på minimum 7 pædagoger. I Børnehaven Stenderup Skole er der 78% pædagoger og 22% medhjælpere. Børnehaven Stenderup Skole opfylder således fordelingen. Ressourceperson Antal medarbejdere Alkohol nøglepersoner Nøglepersoner for psykisk syge 2-sprogsansvarlige Sprogansvarlig (kontere kursus i Sprogpakken) 4 Nøglepersoner for fysisk og psykisk overgreb Andre relevante ressourcepersoner Derudover har børnehaven en teamkoordinator. Ressourcepersonerne går "foran", fungerer som sparringspartnere samt igangsætter og faciliterer relevante tiltag. Uddannelsesniveau i ledergruppen Antal Lederuddannelse på diplomniveau Lederuddannelse på masterniveau Anden lederuddannelse 7

8 I Børnehaven Stenderup Skole er der en afdelingsleder. Afdelingslederen har en pædagogisk diplomuddannelse. Er fordelingen mellem uddannede og ikke-uddannede passende? Ja Medarbejderudvikling Beskriv kort de kurser og uddannelsesforløb, der er blevet afholdt midler til i det forløbne år: I forbindelse med Programmet for Læringsledelse har medarbejderne deltaget i Læringskaravanen, en temaaften med opfølgning omkring arbejdet med barn-voksen relationen. Medarbejderne har fået tid til at fortsætte med arbejdet med ICDP, hvor der fortsat har været mulighed for faglig vejledning sammen med afdelingslederen. I forbindelse med Billund Builds har medarbejderne deltaget i et kompetenceklip omkring børneindragelse. Én af medarbejderne har deltaget i kurser for TR og AMR. Medarbejderne har deltaget i et opfølgningskursus i førstehjælp. Lederen har deltaget i diverse seminarer og uddannelsesdage for ledere. (kvalitet i dagtilbud, børneperspektiver, dagtilbudsloven, osv.) Lederen var med på en studietur til Boston, hvor formålet var at få inspiration og udveksle erfaringer i forhold til den praktiske anvendelse af læring gennem leg. Har dagtilbuddet fået værdi af de kurser og uddannelser, som der er afholdt midler til i det forløbne år? Børnehaven oplever, at teambaserede og praksisnære kompetenceforløb er medvirkende til at give et fælles fagligt fokus og mulighed for at medarbejderne kan inspirere hinanden fagligt. Kulturen i børnehaven bærer præg af, at medarbejderne forholder sig nysgerrig og løbende giver hinanden sparring og feedback på den daglige pædagogiske praksis. Der er bl.a. blevet arbejdet med feedback i forbindelse med børnehavens ICDP forløb. Medarbejderne er desuden meget selvreflekterende. Børnehaven kan med fordel overveje at kombinere arbejdet med kompetencepakker med aktionslæringsforløb. Afdelingslederen har en oplevelse af, at medarbejderne har en positiv oplevelse af egne kompetencer. Det er desværre ikke muligt at se dette i kortlægningen T2 fra Program for læringsledelse, idet der er under syv medarbejdere, der har svaret på dette spørgsmål Medarbejdertrivsel Er antallet af opsigelser acceptabelt? 5,0 Uddyb eventuelt dit svar: Der har ikke været opsigelser. 8

9 Er niveauet af sygefravær acceptabelt? 3,0 Uddyb eventuelt dit svar: Der er en ikke arbejdsrelateret langtidssygemelding Samarbejde Beskriv kort samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne i dagtilbuddet Der er et godt samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne. Er samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne velfungerende? Er det interne samarbejde i medarbejdergruppen velfungerende? Er planlægningen af praktiske aktiviteter, bemanding, normering med videre velfungerende? Uddyb eventuelt dit svar: T2 viser stor tilfredshed. Alle er gode til at give udtryk for egne meninger og synspunkter. Der er gensidig respekt for hinandens forskelligheder. Medarbejderne er gode til at henvende sig til hinanden og ledelsen med de udfordringer, der opstår. Det er "tilladt" at undre sig. Der er en god fordeling af arbejdsopgaverne og planlægning herom. Vi skal være opmærksomme på samarbejdet på tværs af de to teams. Afdelingslederen har løbende opmærksomhed på samarbejdet på tværs af de to teams og sikrer sig, at der er en helhed i det pædagogiske arbejde i børnehaven. Medarbejderne er blandet på tværs af teamene i mødeplanen. Der kan med fordel sættes fokus på den upåagtede faglighed og værdien af rutinesituationer i forhold til at agere i travlheden i hverdagen. 9

10 2.3.5 Ledelsen Er det interne samarbejde i dagtilbuddets ledelsesteam velfungerende? 3,0 Har du personer i dit professionelle netværk, som du kan sparre med omkring svære situationer... 5,0 Føler du dig tilpas i rollen som leder? Oplever du som leder et konstruktivt samarbejde med forvaltningen? Uddyb eventuelt dit svar: Jeg er den eneste leder i vores dagtilbud, men jeg har et godt samarbejde med skolens ledelsesteam. Jeg har mulighed for faglig sparring med de øvrige dagtilbudsledere. Beskriv eventuelle overvejelser vedørende handlinger/ændringer i praksis som ovenstående vurderinger giver anledning til: Det kan være en udfordring at være leder af en USFO med de forskellige faggrupper, arbejdsopgaver, osv. Afdelingslederen forsøger, at navigere i udfordringen i at være leder af en USFO med forskellige faggrupper, arbejdsopgaver mv. Afdelingslederen giver i forbindelse hermed udtryk for, at det er berigende at være en del af det formaliserede netværk med de andre dagtilbudsledere samt at der er en god støtte fra skolen. Ovenstående vurdering stemmer overens med Program for læringsledelses kortlægning af ledelsen i Billund Kommune. 10

11 2.4 Medarbejderinddragelse, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Arbejder I struktureret med medarbejderinddragelse i ledelsen af dagtilbuddet? Inddrages kommunens personalepolitik i ledelsen af dagtilbuddet? Afholdes der timer til tillidsrepræsentantarbejde i dagtilbuddet? Afholdes der timer til arbejdsmiljørepræsentantarbjede i dagtilbuddet? Afholdes der medarbejderudviklingssamtaler (MUS) hvert år? Uddyb eventuelt dit svar: Der afholdes MUS hvert andet år og TUS hvert andet år. Der er mulighed for at aftale MUS efter behov. Fordelingen er på baggrund af en vejledning i samarbejde med de øvrige dagtilbudsledere i Billund Kommune. 11

12 2.5 Forældreinddragelse Er samarbejdet mellem dagtilbuddet og forældregruppen velfungerende? Uddyb eventuelt dit svar: Vi oplever et godt samarbejde med meget engagerede forældre. Der er god opbakning og deltagelse i hverdagen og i de aktiviteter, vi planlægger. Ovenstående vurdering stemmer overens med forældrenes vurdering i kortlægningen T2 i Program for læringsledelse. Børnehaven samskaber løbende med forældrene. I januar 2018 blev der, som tidligere nævnt, afholdt et forældremøde hvor forældrene og børnehaven sammen drøftede hvordan forældrene kan understøtte arbejdet med læreplanstemaerne. Børnehaven gør sig løbende nysgerrig på børnenes perspektiver gennem forældrenes fortællinger. Derudover er der løbende arrangementer for forældrene. Der udkommer en Det ved vi om bog og en tilhørende kompetencepakke omkring forældresamarbejde i foråret 2019 som børnehaven med fordel kan orientere sig i. 12

13 2.6 Overgange I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets målsætning for arbejdet med overgange med følgende ord (3-6 år): Område beskrivelse: Dagtilbudslovens 1 Stk. 4 beskriver, at der skal skabes sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Dagtilbudslovens 7 Stk. 5 beskriver, at dagtilbud i samarbejde med forældrene skal sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. I Billund Kommune er det værdifuldt at give børnene gode betingelser for skift mellem dagpleje/vuggestue, børnehave og skole, således at ethvert barn ved en overgang fra en institution til en anden føler sig ventet og velkommen. Som en del af kommunens sammenhængende børnepolitik er der udarbejdet en overordnet rammebeskrivelse for overgangene i børnenes liv. Rammen skal sikre helhed og sammenhæng i børnenes trivsel og læring. Den overordnede ramme er omsat til lokale aktivitets- og handleplaner i de enkelte distrikter. I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets metode og aktiviteter for arbejdet med overgange med følgende ord (3-6 år): Område beskrivelse: Dagplejen og deres dagplejebørn kommer på besøg i børnehaven en gang om ugen. Dagplejebørnen bliver derved fortrollige med de fysiske rammer samt at de møder børn og voksne sammen med deres dagplejer. Måneden før barnet begynder i børnehaven bliver der sendt velkomstmateriale til hjemmet, hvor vi inviterer til kontaktbesøg. Ved kontaktbesøget er det barnets primærpædagog der fortæller om hverdagen. Vi vægter højt, at forældrene fortæller om barnets tid i dagplejen og hverdagen i hjemmet. På Stenderup skole er der rullende skolestart med fire rul om året. Barnet ruller ved det rul, der ligger umiddelbart efter det er fyldt 6 år. Forud for barnets rul afvikles der trekantsamtaler hvor modtagende voksne fra skolen deltager sammen med forældre, barn og primærpædagog. Målet med samtalen er at dele viden om barnet og skabe en relation mellem de modtagende voksne og forældrene. 3-4 fire gange før barnets opstart besøger det skolen, hvor første gang er sammen med deres primærpædagog. Godkend eller tilret beskrivelsen så den passer til de aktuelle forhold På Stenderup skole er der rullende skolestart med mulighed for tre rul om året. Udgangspunktet er, at barnet begynde i skole til august, men der er også mulighed for at begynde i skole i februar og april. Børnehaven har desuden en føskolegruppe der mødes 2 timer en gang om ugen. Børnene bliver en del af førskolegruppen, når de er fyldt 5 år. Fungerer arbejdet med overgange tilfredsstillende i jeres område? Uddyb eventuelt dit svar: Institutionens struktur er medvirkende til en optimal overgang fra børnehaven til skolen. Vi arbejder ud fra en fælles vision, mission og 13

14 værdiggrundlag. Det skaber bedste betingelser for barnets læring og trivsel. Der er genkendelighed for forældrene. Der er et godt samarbejde med dagplejen og skolen. Der vil i nærmeste fremtid blive sat fokus på, hvordan børnehaven og dagplejen sammen kan støtte børnene i deres sproglige udvikling. Dialogprofilerne er et brugbart redskab i overgangsarbejdet. 2.7 Lokale spørgsmål KREATIVITET: Hvordan er ledelsen aktiv i forhold til indretningen af læringsmiljøet så det understøtter kreative læreprocesser? Lederen opfordrer medarbejderne til at udnytte lokalerne bedst muligt. Der er en grupperum, hvor der er materialer, børnene kan bruge til kreative aktiviteter på egne initiativer (Makerspace). Der opfordres til at søge inspiration hos andre daginstitutioner og i faglitteratur. Lederen har lavet et oplæg vedrørende en studietur til Boston, hvor fokus var på kreativitet, leg og læring. KREATIVITET: Hvordan bliver medarbejderne kompetenceløftet fagligt i forhold at arbejde undersøgende og eksperimenterende? Medarbejderne har bl.a. fået tid til at deltage i et kompetenceklip i forbindelse med Billund Builds, samt et forløb med børnene omkring "Fantasy Making" i forbindelse med Det Åbne Dagtilbud. Børnehaven vil i forbindelse med Program for læringsledelse desuden sætte fokus på Børns leg og eksperimenterende virksomhed og arbejde med den tilhørende kompetencepakke. KREATIVITET: Hvordan inddrages børnenes perspektiver i det daglige pædagogiske arbejde? Børnene inddrages i de forskellige aktiviteter, der tilbydes. Medarbejderne følger børnenes initiativer, og er meget opmærksomme på, det børnene interesserer sig for. Børnehaven gør sig desuden løbende nysgerrig på børnenes perspektiver gennem forældrenes fortællinger. 14

15 KREATIVITET: Hvordan inddrages forældrene i at understøtte kreative læreprocesser? Forældrene opfordres til at snakke med børnene om, og følge op på de aktiviteter, børnene laver i børnehaven. Ligeledes opfordres forældrene til at samle forskellige materialer, der kan bruges til de pædagogiske aktiviteter. Forældrene blev inviteret til et forældremøde i januar 2018, hvor emnet var læreplanstemaerne. Der var gode drøftelser omkring, hvordan forældrene og pædagogerne kan støtte hinanden og samarbejde omkring børnenes leg og læring. INTEGRATION: Hvor langt er I med udarbejdelse af jeres handleplan for integrationsstrategien? og hvordan vil I konkret arbejde med tematikkerne i integrationsstrategien? Dagtilbudslederne har lavet en handleplan for integrationsstrategien. Handleplanen drøftes til et personalemøde snarest. Handleplanen og tematikkerne i integrationsstrategien er endnu ikke blevet omsat lokalt i børnehaven. Dette vil dog ske snarest. 15

16 3 EVALUERING AF RESULTATER 3.1 Trivsel Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til arbejdet med børnenes trivsel Børnenes trivsel vægtes højt. Medarbejderne anvender en anerkendende tilgang til børnene. Vi er opmærksomme på vigtigheden i, at alle børnene har gode relationer til de voksne og de andre børn i børnehaven. Vi arbejder med ICDP, Fri for mobberi og LP modellen. Vi forsøger at skabe tryghed med en overskuelig struktur og genkendelige rutiner i dagligdagen. Børnene er tilknyttet faste grupper og pædagoger. Forældresamarbejdet vægtes højt. Antal børn, der med udgangspunkt i en dialogprofil er vurderet i forhold til trivsel indenfor det sidste år: Pædagoger Forældre Pædagoger Forældre Pædagoger Forældre Børn 9-14 måneder Børn på vej mod to år Børn på vej mod børnehave Børn på vej mod fire år Børn på vej mod skole Total Er antallet af børn, som er vurderet i forhold til trivsel, tilfredsstillende? 5,0 Uddyb eventuelt din vurdering: Der udfyldes en dialogprofil for alle 3 årige, 5 årige og førskolebørn. Vi talte om, at børnehaven fremover skal lave dialogprofiler på alle børn på vej mod 4 år og på vej mod skole. Børnehaven kan vurdere, om de ønsker at udarbejde yderligere dialogprofiler. Forældrenes vurdering af deres børns trivsel i dagtilbuddet i forbindelse med dialogprofilerne over det sidste år: 16

17 Hvor godt vil du sige dit barn trives sådan alt i alt? Er barnet generelt glad for at være i dagtilbuddet? Er barnet tryg ved de voksne på stuen/den gruppe barnet tilhører? 3,8 3,9 3,8 3,8 3,8 3,6 3,8 3, Antal svar Er forældrenes løbende tilkendegivelser af deres børns trivsel tilfredsstillende? 5, resultaterne kan forandre sig. Forældrenes vurdering af børnenes trivsel stemmer overens med børnenes egen vurdering af deres trivsel i kortlægningen T2 fra Program for læringsledelse. 17

18 3.2 Inklusion og relationer Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til arbejdet med inklusion: Det er vigtigt, at alle børn oplever, at de er en del af fællesskabet. Vi hjælper børnene med at udvikle gode relationer til de voksne og til de andre børn. Vi hjælper børnene med at lære positive samspilsmønstrer og anerkendende kommunikation. Forældrene opfordres til at hjælpe børnene med at lave legeaftaler for at sikre, at alle har nogen at lege med. Personalefordelingen prioriteres i forhold til modtagelse af nye børn, især børn med særlige behov. Er børnenes løbende tilkendegivelser af at have gode venner tilfredsstillende? Ovenstående vurdering stemmer overens med børnenes vurdering af barn-barn relationen i kortlægningen T2 fra Program for læringsledelse. Pædagogernes angivelse af barn - voksen relationen angivet i forbindelse med dialogprofilerne over det seneste år: Antal svar Er der en god relation mellem børn og voksne? , Er pædagogernes løbende tilkendegivelser af barn - voksenrelationerne i dagtilbudd... 5,0 Det er ikke muligt at se resultaterne for 2018, idet der er vurderet under 5 børn. Pædagogernes vurdering af barn-voksen relationen stemmer overens med børnenes vurdering heraf i kortlægningen T2 fra Program for læringsledelse. Børnehaven vil fortsat arbejde med ICDP herunder barn-voksen relationen. 18

19 Begrund eventuelt dine vurderinger: Medarbejderne er meget opmærksomme på relationernes betydning for børnenes trivsel og læring. Der arbejdes bl.a. med ICDP og Fri for mobberi. Er inklussionen af børn i dagtilbuddet tilfredsstillende? Begrund eventuelt din vurdering: Vi er opmærksomme på, at alle børnene trives og har gode relationer til de voksne og de andre børn. Vi er opmærksomme på udfordringer med sproget, kulturelle forskelle og børnenes individuelle behov i forhold til trivsel og læring. Er der et eller flere af børnene, hvor der bør gøres mere end der gøres i dag i forhold til at sikre soci... 2,0 Begrund eventuelt din vurdering: Der kan være enkelte børn ind i mellem, som har udfordringer i forhold til relationerne til de andre børn. Vi er særlige opmærksomme på de børn, der har udfordringer med at være en del af fællesskabet. Der planlægges aktiviteter i mindre grupper, og der er et godt og tæt samarbejde med forældrene. Der er et godt samarbejde med PPS. Der har endnu ikke været et samarbejde med Billund Kommunes integrationspædagog, idet børnehaven ikke har børn med flygtningestatus. Der udarbejdes handleplaner på børn med særlige behov. Forældrene inddrages heri. 3.3 Sprogvurdering Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til at arbejde med børnenes sprog Der er fokus på børnenes sprogtilegnelse og deres tidlige skriftsprog. Vi arbejder med ordkort og historiefortælling. Hverdagens samtale med nærværende voksne vægtes højt. Der tages udgangspunkt i børnenes interesser og intentioner. Vi er opmærksomme på, 19

20 at det ikke kun må være det formelle sprogsyn, der bliver det bærende, men også det relationelle kommunikationssyn. Der laves sprogvurderinger på alle børn, når de er 3 år, 5 år og inden skolestart. Vi er bevidste om, at sprogvurderingen er et materiale, der ikke kan stå alene. I forbindelse med læringsledelse og resultaterne af T2, er der fokus på genkendelse af bogstaver, tal og geometriske figurer. Der arbejdes løbende med sprog herunder ordforråd gennem ordkort, dialogisk læsning, sprogudvidende dialoger mv. I forbindelse med Program for læringsledelse vil der desuden blive arbejdet med genkendelse af tal, bogstaver og geometriske figurer. Forældrene inddrages i sprogvurderingsresultaterne. Derudover inddrages de løbende i hvordan de kan støtte op om deres børns sproglige udvikling. Børnehaven er desuden behjælpelig med at låne en "pakke" med sprogmaterialer til forældrene, som de kan benytte til at styrke børnene i deres sproglige udvikling. Der er et godt samarbejde med PPS omkring sprogarbejdet. Børnehaven kan med fordel orientere sig i Det ved om sprogstimulering i dagtilbud og den tilhørende kompetencepakke. Antal sprogvurderede børn i dagtilbuddet i aldersgrupperne 3-årige og børn inden skolestart: årige Inden skolestart Total Er antallet af sprogvurderede børn i de to aldersgrupper 3-årige og børn inden skolestart tilfredsstillende? 5,0 Begrund eventuelt din vurdering: Der laves sprogvurderinger på alle børn, når de er 3 år, 5 år og inden skolestart. Børnehaven oplever en stor gevinst ved at lave sprogvurderinger på alle 3 årige børn, 5 årige og alle børn på vej mod skole, idet de giver en faglig indsigt i, hvad de skal sætte fokus på i arbejdet med børnenes sproglige udvikling. Derudover sikres der, at alle børn med sproglige udfordringer "opdages". Det er et godt fagligt redskab i det daglige pædagogiske arbejde og i dialogen med forældrene. De giver desuden indsigt i om de sproglige indsatser har en effekt. Det er ikke muligt at se resultater for 2018, idet Billund Kommune pr. 1. januar 2018 er overgået til ministeriets nye sprogvurdering. Resultaterne for 2018 vil være tilgængelig ved næste års tilsyn. Antal tosprogede børn i dagtilbuddet i aldersgrupperne 3-årige og børn inden skolestart, som er sprogvurderet i løbet af det sidste år: 20

21 årige Inden skolestart Total Hvor mange tosprogede børn er der i dagtilbuddet? 4 Er antallet af tosprogede børn mellem 3 og 5 år, som er sprogvurderet tilfredsstillende? 5,0 Begrund eventuelt din vurdering: Alle børn sprogvurderes som 3 årige, 5 årige og inden skolestart. Det er ikke muligt at se resultater for 2018, idet Billund Kommune pr. 1. januar 2018 er overgået til ministeriets nye sprogvurdering. Resultaterne for 2018 vil være tilgængelig ved næste års tilsyn. PPS sprogvurderer alle 3 årige tosprogede børn. PPS sprogvurderer desuden de børn, der har været i et sprogforløb inden skolestart. Til sprogvurderingerne benyttes Hjernen&Hjertets sprogvurderingsmateriale. Sprogvurderingsresultatet for 3-årige børn i dagtilbuddet: Antal svar % 5 75% 10 Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret 21

22 Er resultatet tilfredsstillende? 3,0 Begrund eventuelt din vurdering: Der er en stor procentdel af børn, som har brug for en fokuseret eller særlig indsats. Det skal bemærkes, at vi vurderer alle 3 årige børn, hvilket betyder, at det er en kvalificeret vurdering og ikke kun pædagogernes personlige vurderinger. Der bliver lavet handleplaner for de børn, der har behov for en særlig eller fokuseret indsats. Det er ikke muligt at se resultater for 2018, idet Billund Kommune pr. 1. januar 2018 er overgået til ministeriets nye sprogvurdering. Resultaterne for 2018 vil være tilgængelig ved næste års tilsyn. Indsatstyperne fordeler sig ikke inden for normfordelingen i Dette kan forklares ved, at der er en koncentration af børn med behov for en særlig og fokuseret indsats. Forældrene inddrages løbende i arbejdet med børnenes sproglige udvikling. Sprogvurderingsresultat for børn inden skolestart i dagtilbuddet: Antal svar % 5 75% 10 Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret Er resultatet tilfredsstillende? Begrund eventuelt din vurdering: Der laves sprogvurderinger på alle børn, når de er 3 år, 5 år og inden skolestart. Der laves handleplaner for de børn, som har brug for en særlig eller en fokuseret indsats. Det tyder på, at børnehavens sproglige indsatser har en positiv effekt på børnenes sproglige 22

23 udvikling. Det er ikke muligt at se resultater for 2018, idet Billund Kommune pr. 1. januar 2018 er overgået til ministeriets nye sprogvurdering. Resultaterne for 2018 vil være tilgængelig ved næste års tilsyn. Indsatstyperne fordeler sig inden for normfordelingen i Det kan tyde på, at børnehavens sproglige indsatser har en positiv effekt på børnenes sproglige udvikling. Det er dog ikke muligt at se, hvordan børnene placerede sig i forhold til normfordelingen, da de var 3 år i 2015 og dermed lave en endelig konklusion. Forældrene inddrages løbende i arbejdet med børnenes sproglige udvikling. 23

24 3.4 Motorikvurdering Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til at arbejde med børnenes motorik Der arbejdes målrettet med aktiviteter, som stimulerer børnenes motorisk udvikling. Vi er opmærksomme på, at alle børn oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop og, at de oplever glæde ved bevægelse. Vi har faste cykeldage en gang om måneden. Børnene har gode muligheder for at udfordre deres krop i puderummet og på legepladsen. Vi tager på tur i nærmiljøet, skov, eng og marker. Alle børnene og pædagogerne har deltaget i et forløb med bevægelseskonsulenten, Anne Gosvig i august Der arbejdes desuden løbende med at styrke børnenes labyrintsans gennem diverse motoriske aktiviteter såsom at rulle og snurre rundt. Billund Kommunes bevægelseskonsulent har desuden givet medarbejderne sparring på hvordan de kan arbejde med at styrke børnenes motoriske udvikling herunder labyrintsansen. Forældrene inddrages i motorikvurderingsresultaterne. Derudover inddrages de løbende i hvordan de kan støtte op om deres børns motoriske udvikling. I efteråret 2017 blev forældrene inviteret til et arrangement i børnehaven, hvor de kunne prøve diverse motoriske aktiviteter sammen med deres børn. Antallet af motorikvurderede børn i dagtilbuddet fordelt på alder: mdr På vej mod 2 år På vej mod børnehave På vej mod 4 år På vej mod skole Total Er antallet af motorikvurderet børn tilfredsstillende? Begrund eventuelt din vurdering: Der laves en motorikvurdering på alle 4 årige. Det er ikke muligt at se antal motorikvurderinger for 2016 og 2017, idet Billund Kommune pr. 1. januar 2018 er overgået til en ny 24

25 motorikvurdering. Den nye og den gamle motorikvurdering kan ikke sammenlignes. Tallene for 2016 og 2017 kan ses i den forrige tilsynsrapport. Det er ikke muligt at se resultaterne for 2018, idet der er vurderet under 5 børn. Billund Kommunes fysioterapeut anbefaler, at hvis et barn scorer under 2,5 i det samlede gennemsnit i forhold til grovmotorik, finmotorik, muskel-ledsansen, labyrintsansen og følesansen bør det give anledning til at kigge nærmere på, hvilke delelementer, der ligger til grund for den lave score og derefter arbejde med disse med afsæt i en handleplan. 25

26 4 ORDINÆRT TILSYN I BØRNEHAVEN STENDERUP SKOLE 4.1 Sammenfatning/primære opfølgningspunkter Den pædagogiske linje i Børnehaven Stenderup Skole er sprog. Dette afspejler sig i den daglige pædagogiske praksis og i indretningen. I det daglige pædagogiske arbejde er der stor fokus på samarbejde, forældreinddragelse, overgange, inklusion, relationer samt børnenes trivsel, sprog og motorik. Der benyttes i høj grad pædagogiske metoder og modeller som SMTTE, GLK, LP modellen, ICDP, pædagogisk analyse, handleplaner, sprogvurderinger, motorikvurderinger og dialogprofiler med en bevidsthed om, at metoderne og modellerne ikke kan stå alene. Den pædagogiske praksis og kultur er data- og forskningsinformeret samt har fokus på at arbejde i professionelle læringsfællesskaber. Den pædagogiske praksis er faglig velbegrundet og udviklingsorienteret. I den daglige pædagogiske praksis arbejdes der løbende med afsæt i resultaterne fra kortlægningen i Program for læringsledelse, børneinddragelse og samskabelse med forældrene. Opfølgningspunkter: Opfølgning på udarbejdelsen af dialogprofiler (På vej mod 4 år og på vej mod skole). Arbejdet med ICDP herunder barn-voksen relationen. 26

27 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1