Brøndby Kommune. Skolevejsanalyse 2011 Brøndbyvester Skole. Brøndby Kommune
|
|
- Oscar Mørk
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Brøndby Kommune Skolevejsanalyse 2011 Brøndbyvester Skole Brøndby Kommune
2 Brøndby Kommune Skolevejsanalyse for 3 skoler i Brøndby Kommune Brøndbyvester Skole Udarbejdet af Brøndby Kommune i samarbejde med Grontmij A/S
3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 METODE Analysens struktur 7 3 RESULTAT AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE Transport til skole Transport til aktivitet efter skole Transport til hjemmet Brug af lys og hjelm på cykel og knallert Sammenfatning og hovedresultater 20 4 BRØNDBYVESTER SKOLE Transport til skole Transport til aktivitet efter skole Transport til hjemmet Brug af lys og hjelm på cykel og knallert Sammenfatning 32 5 UTRYGHED Brøndbyvester Skole, klasse Brøndbyvester Skole, klasse 38 6 BILAG 41 Brøndby Kommune
4 4 Brøndby Kommune 2011
5 1 INDLEDNING Brøndby Kommune har med assistance fra Grontmij A/S gennemført en skolevejsanalyse på 3 skoler: Brøndby Strand Skole, Brøndbyvester Skole og Brøndbyøster Skole. Skolevejsanalysen var planlagt gennemført i perioden fra mandag den 19. september til fredag den 14. oktober Perioden blev imidlertid forlænget frem til fredag den 28. oktober grundet ønske fra Brøndbyøster Skole. Formålet med skolevejsanalysen er, at: Gennemføre en kortlægning af de ruter, der primært benyttes af eleverne til skole, fra skole til fritidshjem / fritidsaktivitet og fra fritidshjem / fritidsaktivitet til hjem Udpege evt. lokaliteter, som eleverne vurderer er farlige eller hvor de føler sig utrygge ved færdsel til og fra skole / fritidsordning Kortlægge elevernes transportmiddelvalg til og fra skole / fritidsordning. Det har været frivilligt at deltage i undersøgelsen, ligesom det har været op til skolerne at afgøre hvilke klassetrin, der skulle deltage i undersøgelsen. Brøndby Kommune
6 2 METODE Skolevejsanalysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleeleverne i kommunen. Skolevejsanalysen er gennemført via Internettet. Her har eleverne i et spørgeskema angivet deres transportmiddelvalg og på et kort indtegnet deres rute til og fra skole, hvor den enkelte elevs hjem samt skolen var markeret. Derudover har eleverne angivet, hvor på vejnettet de føler sig utrygge. Indledningsvist skulle hver elev angive deres bopæl, skole og klassetrin. Herefter blev eleverne spurgt om, hvilket transportmiddel de benyttede den pågældende dag spørgeskemaet blev udfyldt: fra hjem til skole fra skole til eventuel fritidsaktivitet fra skole / fritidsaktivitet til hjem. Derudover var der en række tillægsspørgsmål som f.eks. brug af cykelhjelm eller om eleven blev fulgt af en voksen. Afslutningsvist blev hver elev bedt om at udpege eventuelle utrygge steder på vej til og fra skole, enten et kryds eller en strækning. Ved hver udpegning af et utrygt sted blev eleven bedt om at kommentere, hvorfor eleven føler sig utryg på netop dette sted. Til angivelse af årsagen af utryghed havde eleverne følgende foruddefinerede valgmuligheder at vælge imellem: Høj hastighed Mange biler Mange lastbiler Farligt kryds Bilerne holder ikke tilbage Dårlige oversigtsforhold Ingen cykelsti Svært sted at krydse vejen Andet 6 Brøndby Kommune 2011
7 2.1 Analysens struktur Spørgeskemaundersøgelsen var tilrettelagt således, at alle elever havde mulighed for at deltage i undersøgelsen. Det har således været op til de enkelte skoler at vurdere i hvilket omfang, de ville deltage i undersøgelsen. Eleverne har udfyldt spørgeskemaet klassevis og har derfor haft mulighed for at få hjælp og vejledning fra en lærer. Nogle skoler har benyttet sig af at lade de ældste elever hjælpe de yngste, hvilket erfaringsmæssigt giver gode resultater. Som udgangspunkt blev skolerne bedt om at lade alle klassetrin deltage i undersøgelsen, men det var op til de enkelte skoler at vurdere hvilke ressourcer, der var til undersøgelsen. På baggrund af resultatet af spørgeskemaet er der efterfølgende foretaget besigtigelser på hver skole. Her har enten kontaktpersonerne på skolerne, færdselslærerne eller repræsentanter fra skolebestyrelserne deltaget i besigtigelsen sammen med politiet og en repræsentant fra kommunen. Besigtigelserne er foregået på den måde, at der ved hver skole indledningsvist er drøftet, hvilke lokaliteter skolerne opfatter som utrygge for eleverne samt hvilke lokaliteter eleverne selv har angivet som utrygge. Alle skoler har deltaget aktivt i besigtigelserne. Besigtigelserne er et vigtigt grundlag for udarbejdelse af løsningsforslagene, idet det er sket på baggrund af skolernes lokalkendskab. I det følgende kapitel er de samlede resultater for de 3 skoler angivet. Resultaterne er delt op i: Transport til skole Transport til aktivitet efter skole Transport til hjemmet Derudover er der et samlet resultat for brugen af cykelhjelm og lys på cyklen og en sammenfatning. Det efterfølgende kapitel omfatter resultatet for Brøndbyvester Skole. De indsamlede data gengives og skolevejene for de gående og cyklende samt knallert er vist på et kort for skolens nærområde. Endvidere er de lokaliteter, hvor eleverne føler sig utrygge ved færdsel, vist på kort. Ved lokaliteterne er det opgjort, hvor mange bemærkninger om utryghed, der er til en given lokalitet. En elev kan godt angive mere end en bemærkning pr. lokalitet. Ved den generelle beskrivelse af elevernes adfærd er eleverne blevet opdelt i tre aldersgrupper: Yngste elever, 0. kl. 3. kl. Brøndby Kommune
8 Mellemste elever, 4. kl. 6. kl. Ældste elever, 7. kl. 9. kl. 8 Brøndby Kommune 2011
9 3 RESULTAT AF SPØRGESKEMAUNDERSØGEL- SE Der er i alt 3060 elever fordelt på 10 årgange fra og med 0. klasse til og med 9. klasse på de 3 deltagende skoler. Der har deltaget elever fra alle årgange og den samlede svarprocent er på 65 %. For de enkelte årgange ligger svarprocenten imellem 46 % og 86 %, se tabel 1. Tabel 1. Alle deltagende skoler i Brøndby Kommune Klasse Elevtal Deltagende elever Svarprocent 0. Klasse elever % 1. Klasse % 2. Klasse % 3. Klasse % 4. Klasse % 5. Klasse % 6. Klasse % 7. Klasse % 8. Klasse % 9. Klasse % I alt % Andel af de deltagende elever fordelt på klassetrin. 3.1 Transport til skole Der er en høj svarprocent både generelt og på tværs af klasserne. Ud fra dette og antallet af deltagende elever vurderes resultatet at være repræsentativt for alle de deltagende skolers elever. Det foretrukne transportmiddel er cykel/knallert, som benyttes af godt halvdelen af eleverne. Herudover går knap 1 ud af 4 elever til skole, mens 1 ud af 5 elever bliver kørt i bil til skole. En mindre del af eleverne kører med bus/tog, se tabel 2 og figur 1. Således er 76 % af eleverne selvtransporterende på vej til skole. Brøndby Kommune
10 Gående På cykel / Knallert I bus / Tog I bil I alt Klasse Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0. klasse % % 2 1 % % % 1. klasse % % 5 3 % % % 2. klasse % % 3 1 % % % 3. klasse % % 1 0 % % % 4. klasse % % 16 9 % % % 5. klasse % % 15 8 % 17 9 % % 6. klasse % % 18 6 % 23 8 % % 7. klasse % % % 14 7 % % 8. klasse % % % 4 3 % % 9. klasse % % 16 9 % 11 6 % % I alt % % % % % Tabel 2. Elevernes normale transportmiddel. Transportmiddelvalg for alle elever Gang Cykel/knallert Bus/tog Bil Figur 1. Elevernes transportmiddelvalg til skole Der er en tendens til at en højere andel bliver kørt i bil til skole jo yngre eleverne er. Dette stemmer ligeledes overens med at andelen der benytter cykel/knallert samt går til skole er højere, jo ældre eleverne er, se figur Brøndby Kommune 2011
11 Tendens i transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper Gang Cykel/knallert Bus/tog Bil Figur 2. Tendenser i elevernes transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper Gående og cyklende Transport i følgeskab med andre eller alene Blandt de elever, der går eller cykler til skole, er der for alle aldersgrupper en overvejende del, som færdes alene. Herudover følges de yngste i nogen grad med en voksen, mens de mellemste og ældste klassetrin i større grad følges med andre fra skolen, se figur 3. Tendens i måden at gå eller cykle til skole fordelt på aldersgrupper Alene Med andre fra skolen Med en voksen Figur 3. Tendenser i måden at transportere sig til skole for de gående og cyklende fordelt på alder s- grupper Billedet for de gående og for de cyklende er meget ens, hvorfor der udelukkende er præsenteret en samlet statistik. Dog er der generelt en højere andel af de cyklende, som færdes alene. I bus og i bil Mulighed for at gå eller cykle På figur 4 fremgår det, at andelen af elever, der har mulighed for at gå eller cykle, er nogenlunde ens for alle aldersgrupper. Samlet set har 73 % mulighed for at gå eller cykle. Brøndby Kommune
12 Procent af elever fordelt på aldersgrupper, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed for at gå eller cykle Figur 4. Andel af elever i bus, tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper I bus/tog og i bil Hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bus, tog eller bil til skole, og som har mulighed for at gå eller cykle, har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur Årsager til ikke at gå eller cykle for elever, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed at gå eller cykle Andet Bilerne kører for hurtigt Der er for langt Der er for mange biler Der mangler cykelsti Der mangler fortov Der mangler lys på vejen Der mangler skolepatrulje Jeg føler mig utryg på vejen Jeg har ikke en cykel Jeg har ikke lyst Mine forældre giver mig ikke lov klasse klasse klasse Vejret er for dårligt Figur 5. Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 365 elever, som har mulighed for at gå eller cykle, har 1 ud af 9 angivet årsager, der kan tilskrives vejnettet og trafikken. Således er der bl.a. svaret Der mangler cykelsti. Godt 1 ud af 3 elever har angivet Andet som årsag og mere end halvdelen af eleverne har angivet årsager, der i højere grad handler om holdninger. 12 Brøndby Kommune 2011
13 3.2 Transport til aktivitet efter skole Af de i alt deltagende elever har angivet, at de fortsætter til en aktivitet efter skole i stedet for at tage direkte hjem. Det svarer til 54 %. I nedenstående tabel 3 fremgår elevernes aktiviteter efter skole. Klasse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse I alt Direkte hjem Besøge en kammerat Klub SFO Sport eller fritidsaktivitet Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel % 4 2 % 0 0 % % 4 2 % % % 2 1 % 0 0 % % 6 3 % % % 1 0 % 8 3 % % 9 4 % % % 2 1 % 9 4 % % 14 6 % % % 5 3 % % % 8 5 % % % % 17 9 % % % % % % 27 9 % 13 5 % % % % % 7 4 % 3 2 % % % % 10 8 % 11 9 % 0 0 % 7 6 % % % 13 7 % 5 3 % 0 0 % % % % % % % % % Tabel 3. Elevernes aktiviteter efter skole I alt Af de elever, der fortsætter til en aktivitet efter skole, vælger ca. 3 ud af 5 at gå. 1 ud af 3 cykler og 1 ud af 10 kører med bus/tog eller bil, se tabel 4 og figur 6. Således er 91 % af eleverne selvtransporterende fra skole til aktivitet. Gående På cykel/knallert I bus/tog I bil I alt Klasse Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0. klasse % 5 4 % 2 1 % 9 6 % % 1. klasse % % 2 1 % 4 3 % % 2. klasse % % 0 0 % 7 4 % % 3. klasse % % 1 1 % 7 4 % % 4. klasse % % 5 5 % 6 6 % % 5. klasse % % 3 3 % % % 6. klasse % % 6 6 % 8 7 % % 7. klasse % % 7 9 % 7 9 % % 8. klasse 8 29 % % 0 0 % 2 7 % % 9. klasse % % 9 18 % 4 8 % % I alt % % 35 3 % 65 6 % % Tabel 4. Transportmiddelvalg til aktivitet efter skole Brøndby Kommune
14 Transportmiddelvalg for alle elever Gang Cykel/knallert Bus/tog Bil Figur 6. Elevernes transportmiddelvalg til aktivitet efter skole Der er en tendens til at de yngste elever i høj grad går fra skole til aktivitet, mens de ældre elever i højere grad cykler. Den høje andel af gående blandt de yngre kan forklares ved, at de i høj grad fortsætter til en fritidsordning, som ligger tæt på skolen. Transportmiddelvalget fordelt på aldersgrupper fremgår af figur 7. Tendens i transportmiddelvalg fordel på aldersgrupper Gang Cykel/knallert Bus/tog Bil Figur 7. Tendenser i elevernes transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper Gående og cyklende Transport i følgeskab med andre eller alene En stor andel af eleverne i alle aldersgrupper går eller cykler fra skole til aktivitet med en fra skolen, men andelen falder jo ældre eleverne er. Omvendt stiger andelen af elever, som færdes alene jo ældre eleverne er. En mindre andel af de yngste følges med en voksen, se figur Brøndby Kommune 2011
15 Tendens i måden at gå eller cykle til aktivitet efter skole fordelt på aldersgrupper Alene Med andre fra skolen Med en voksen Figur 8. Tendenser i måden at transportere sig til aktivitet efter skole for de gående og cyklende fordelt på aldersgrupper Billedet for gående og cyklende er stort set ens, hvorfor der kun præsenteres en samlet statistik. Der er dog en større andel af de cyklende, der færdes alene, hvilken kan forklares ved, at der er en højere andel af de ældste elever, som cykler, mens de yngste i højere grad går. I bus/tog og i bil Mulighed for at gå eller cykle Det er over halvdelen af eleverne i hver aldersgruppe, som har mulighed for at gå eller cykle. Samlet svarer det til 57 %. Fordelingen på aldersgrupperne fremgår af figur 9. Procent af elever fordelt på aldersgrupper, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed for at gå eller cykle Figur 9. Andel af elever i bus, tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper I bus/tog og i bil Hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, som bliver kørt i bus, tog eller bil til en aktivitet efter skole og som har mulighed for at gå eller cykle, har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur 10. Brøndby Kommune
16 Årsager til ikke at gå eller cykle for elever, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed at gå eller cykle Andet Bilerne kører for hurtigt Der er for langt Der er for mange biler Der mangler cykelsti Der mangler fortov Der mangler lys på vejen Der mangler skolepatrulje Jeg føler mig utryg på vejen Jeg har ikke en cykel Jeg har ikke lyst Mine forældre giver mig ikke lov klasse klasse klasse Vejret er for dårligt Figur 10. Årsager til ikke at gå eller cykle 3.3 Transport til hjemmet Af de 57 elever der har mulighed for at gå eller cykle, har knap 1 ud af 10 angivet årsager der kan tilskrives vejnettet og trafikken. Således er der bl.a. angivet Der mangler cykelsti og Jeg føler mig utryg på vejen. Godt 1 ud af 4 har angivet Andet og knap 2 ud af 3 har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger. På turen hjem cykler mere end halvdelen af eleverne, mens knap 1 ud af 4 går. 1 ud af 6 elever bliver kørt i bil, og en mindre del kører med bus/tog, se tabel 5 og figur 11. Således er 77 % af eleverne selvtransporterende på turen hjem. Gående På cykel/knallert I bus/tog Klasse Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0. klasse % % 1 1 % % % 1. klasse % % 3 2 % % % 2. klasse % % 3 1 % % % 3. klasse % % 3 1 % % % 4. klasse % % 13 8 % 16 9 % % 5. klasse % % 14 7 % 15 8 % % 6. klasse % % % 16 6 % % 7. klasse % % 18 9 % 11 6 % % 8. klasse % % 10 8 % 2 2 % % 9. klasse % % % 6 3 % % I alt % % % % % I bil I alt Tabel 5. Transportmiddelvalg til hjemmet efter aktivitet eller skole 16 Brøndby Kommune 2011
17 Transportmiddelvalg for alle elever Gang Cykel/knallert Bus/tog Bil Figur 11. Elevernes transportmiddelvalg til hjemmet efter aktivitet eller skole På figur 12 fremgår det, at cykel/knallert er det mest brugte transportmiddel for alle aldersgrupperne til hjemmet. Herudover bliver de yngste elever bliver i nogen grad kørt i bil til hjemmet, mens de ældre elever i højere grad går. Tendens i transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper Gang Cykel/knallert Bus/tog Bil Figur 12. Tendenser i elevernes transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper Gående og cyklende Transport i følgeskab med andre eller alene De yngste og de mellemste elever færdes hovedsageligt alene, mens de ældste elever i højere grad følges med andre fra skolen, se figur 13. Brøndby Kommune
18 Tendens i måden at gå eller cykle til hjemmet fordelt på aldersgrupper Alene Med andre fra skolen Med en voksen Figur 13. Tendenser i måden at transportere sig til hjemmet efter skole eller aktivitet for de gående og cyklende fordelt på aldersgrupper Billedet for gående og cyklende er stort set ens, hvorfor der kun præsenteres en samlet statistik. Der er dog generelt en større andel af de cyklende, der færdes alene. I bus/tog og i bil Mulighed for at gå eller cykle Andelen, der har mulighed for at gå eller cykle er næsten ens for de tre aldersgrupper. Samlet set har 63 % af eleverne mulighed for at gå eller cykle. Fordelingen på aldersgrupper fremgår af figur 14. Procent af elever fordelt på aldersgrupper, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed for at gå eller cykle Figur 14. Andel af elever i bus/tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper I bus/tog og i bil Hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, som bliver kørt i bus, tog eller bil og som har mulighed for at gå eller cykle, har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur Brøndby Kommune 2011
19 Årsager til ikke at gå eller cykle for elever, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed at gå eller cykle Andet Bilerne kører for hurtigt Der er for langt Der er for mange biler Der mangler cykelsti Der mangler fortov Der mangler lys på vejen Der mangler skolepatrulje Jeg føler mig utryg på vejen Jeg har ikke en cykel Jeg har ikke lyst Mine forældre giver mig ikke lov Vejret er for dårligt Figur 15. Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 290 elever, som har mulighed for at gå eller cykle, har godt 1 ud af 10 angivet årsager, der kan tilskrives vejnettet og trafikken. Således er der bl.a. angivet Der mangler cykelsti og Bilerne kører for hurtigt. 1 ud af 3 har angivet Andet og over halvdelen har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men mere handler om holdninger. 3.4 Brug af lys og hjelm på cykel og knallert Andelen af elever med lys på cyklen er lavest for de yngste med knap 7 ud af 10 elever. For de mellemste og ældste klassetrin er der en stor andel af eleverne, som har lys på cyklen/knallerten, når det er mørkt. Mere end 8 ud af 10 af eleverne kører med lys på cyklen/knallerten når der er mørkt, se figur 16. Brug af lys på cykel og knallert Andel, der bruger lys når det er mørkt Figur 16. Andel af elever der benytter lys på cyklen når det er mørkt, fordelt på aldersgrupper Brøndby Kommune
20 De yngste elever benytter hjelm på hoveddelen af turene, mens der er en tendens til, at der er færre elever, der bruger hjelm, jo ældre eleverne er. Samlet set benytter eleverne hjelm på 46 % af turene, se figur 17. Brug af hjelm på cykel og knallert Andel, der bruger cykel- eller styrthjelm Figur 17. Andel der benytter cykelhjelm 3.5 Sammenfatning og hovedresultater I nedenstående tabel er svarprocenterne og transportmiddelvalget til skole vist for de 3 deltagende skoler beliggende i Brøndby Kommune. Skoler Brøndby Strand Skole Brøndbyvester Skole Brøndbyøster Skole Alle deltagende skoler Samlet svarprocent Gående På cykel/knal lert I bus /tog I bil 82% 24% 51% 5% 66% 15% 55% 7% 23% 42% 32% 53% 2% 13% 65% 23% 53% 5% Tabel 6. Svarprocent og transportmiddelvalg til skole for de 3 deltagende skole. 20 Brøndby Kommune 2011
21 4 BRØNDBYVESTER SKOLE Brøndbyvester Skole er opdelt i to skoler, henholdsvis en for klasse og en for klasse. Figur 18. Elevernes skoleruter til Brøndbyvester Skole. Klasse Elevtal Hovedparten af eleverne kommer fra Brøndbyvester. Brøndbyvester Skole har 988 elever fordelt på 10 årgange fra og med 0. klasse til og med 9. klasse. I alt 655 elever har deltaget i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 66 %, se tabel 7. Brøndbyvester Skole Deltagende elever Andel af elever Alle deltagende skoler i Brøndby Kommune Elevtal Deltagende elever Andel af elever 0. Klasse % 1. Klasse % % 2. Klasse % % 3. Klasse % % 4. Klasse % 5. Klasse % % 6. Klasse % % 7. Klasse % % 8. Klasse % % 9. Klasse % % I alt % % Tabel 7. Andel af de deltagende elever fordelt på klassetrin. Brøndby Kommune
22 4.1 Transport til skole Der er generelt en høj svarprocent, både generelt og på tværs af klassetrinene, på nær 0. klasse, hvorfor resultatet i vurderes til at være repræsentativt for alle skolens elever. Det foretrukne transportmiddel til skole blandt de deltagende elever er cyklen, som benyttes på godt halvdelen af turene. Herudover er der hhv. godt 1 ud af 7 elever der går og 1 ud af 4, der bliver kørt i skole, mens en mindre andel kører i bus/tog, se tabel 8 og figur 19. Hermed er 70 % af eleverne selvtransporterende. Gående På cykel/knallert I bus/tog Klasse Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0. klasse 3 11% 7 25% 1 4% 17 61% klasse 11 18% 16 27% 2 3% 31 52% klasse 18 21% 25 29% % klasse 16 21% 32 41% 1 1% 29 37% klasse 11 16% 45 67% 4 6% klasse 1 2% % 3 6% klasse 7 7% % 9 9% klasse 8 14% 39 67% 7 12% 4 7% klasse 6 14% 26 59% 9 3 7% klasse 14 17% 56 67% 10 12% 4 5% 84 I alt 95 15% % 48 7% % 655 I bil I alt Tabel 8. Elevernes normale transportmiddel. Transportmiddelvalg for alle elever Gang Cykel/knallert Bus/tog Bil Figur 19. Elevernes transportmiddelvalg til skole Der er tendens til at jo yngre eleverne er, jo flere bliver kørt i skole, mens det modsatte gælder for de elever der cykler. Antallet af elever, der går i skole er forholdsvis stabilt, se figur Brøndby Kommune 2011
23 Tendens i transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper Gang Cykel/knallert Bus/tog Bil Figur 20. Tendenser i elevernes transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper Gående og cyklende Transport i følgeskab med andre eller alene Hovedparten af eleverne tager turen i skole alene, mens der er tendens til at jo ældre eleverne er jo flere færdes med en fra skolen, og det er næsten udelukkende de yngste elever der bliver fulgt af en voksen, se figur 21. Tendens i måden at gå eller cykle til skole fordelt på aldersgrupper Alene Med andre fra skolen Med en voksen Figur 21. Tendenser i måden at transportere sig til skole for de gående og cyklende fordelt på alder s- grupper Billedet for de gående og for de cyklende er meget ens, hvorfor der udelukkende er præsenteret en samlet statistik. I bus/tog og i bil Mulighed for at gå eller cykle Af alle elever er det blandt eleverne i klasse, hvor der er flest som har mulighed for at gå eller cykle i skole, som i dag bliver kørt i bil eller tager bus/tog. Samlet set har 73 % af de elever, der bliver kørt i bil eller bus/tog, mulighed for at gå eller cykle, se figur 22. Brøndby Kommune
24 Procent af elever fordelt på aldersgrupper, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed for at gå eller cykle Figur 22. Andel af elever i bus, tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper I bus, i tog og i bil Hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bil til skole, og som har mulighed for at gå eller cykle, har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur Årsager til ikke at gå eller cykle for elever, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed at gå eller cykle Andet Bilerne kører for hurtigt Der er for langt Der er for mange biler Der mangler cykelsti Der mangler fortov Der mangler lys på vejen Der mangler skolepatrulje Jeg føler mig utryg på vejen Jeg har ikke en cykel Jeg har ikke lyst Mine forældre giver mig ikke lov klasse klasse klasse Vejret er for dårligt Figur 23. Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 145 elever, der har mulighed for at gå eller cykle, har 1 ud af 9 angivet en årsag, som har med vejnettet og trafikken at gøre, såsom Der mangler cykelsti. Under halvdelen har angivet Andet, mens ca. halvdelen har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger. 24 Brøndby Kommune 2011
25 4.2 Transport til aktivitet efter skole Af de i alt 655 deltagende elever har 424 angivet, at de fortsætter til en aktivitet efter skole. Det svarer til 65 %. I nedenstående tabel 9 fremgår elevernes aktiviteter efter skole. Klasse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse I alt Direkte hjem Besøge en kammerat Klub SFO Sport eller fritidsaktivitet Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 3 11% 2 7% % 1 4% % 2 3% % 3 5% % % % 1 1% 3 4% 58 74% 5 6% % 1 1% 37 55% 5 7% 3 4% % 11 22% 9 18% 2 4% 13 25% % 19 19% 17 17% 4 4% 17 17% % 5 9% 7 12% 2 3% 16 28% % 7 16% 0 1 2% % 5 6% 4 5% % % 51 8% 84 13% % 75 11% 655 I alt Tabel 9. Elevernes aktiviteter efter skole Af de elever, der fortsætter til en aktivitet efter skole, vælger godt halvdelen at gå, godt 1 ud af 3 cykler, og en mindre del tager bus/tog eller bliver kørt i bil, se tabel 10 og figur 24. Således er 89 % af eleverne selvtransporterende til aktiviteter efter skole. Gående På cykel/knallert I bus/tog I bil I alt Klasse Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0. klasse % 4 16% klasse 43 77% 9 16% 1 2% 3 5% klasse 57 77% 13 18% 0 4 5% klasse 46 69% 18 27% 0 3 4% klasse % 3 7% 2 4% klasse 6 17% 25 71% % klasse 14 25% 33 58% 3 5% 7 12% klasse % 2 7% klasse 4 31% 8 62% 0 1 8% klasse 4 19% 14 67% % 21 I alt % % 10 2% 34 8% 424 Tabel 10. Transportmiddelvalg til aktivitet efter skole Brøndby Kommune
26 Transportmiddelvalg for alle elever Gang Cykel/knallert Bus/tog Bil Figur 24. Elevernes transportmiddelvalg til aktivitet efter skole Der er tendens til at jo yngre eleverne er, jo flere går, det modsatte er gældende for dem der tager cykler, da det oftest er de ældste der cykler, se figur 25. Tendens i transportmiddelvalg fordel på aldersgrupper Gang Cykel/knallert Bus/tog Bil Figur 25. Tendenser i elevernes transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper Gående og cyklende Transport i følgeskab med andre eller alene Antallet af elever der går eller cykler alene stiger jo ældre eleverne er. Tendensen er omvendt for antallet af elever der følges med andre fra skolen. Det er primært de mindste der går sammen med en voksen, figur Brøndby Kommune 2011
27 Tendens i måden at gå eller cykle til aktivitet efter skole fordelt på aldersgrupper Alene Med andre fra skolen Med en voksen Figur 26. Tendenser i måden at transportere sig til aktivitet efter skole for de gående og cyklende fordelt på aldersgrupper Der er ingen umiddelbar forskel imellem gående og cyklende, hvorfor der kun præsenteres en samlet statistik. I bus/tog og i bil Mulighed for at gå eller cykle Af de 44 elever, der har angivet at blive kørt i bil eller tog/bus til aktivitet har 23 mulighed for at cykle eller gå i stedet for, se figur 27. Procent af elever fordelt på aldersgrupper, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed for at gå eller cykle Figur 27. Andel af elever i bus, tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper I bus/tog og i bil Hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bil til en aktivitet efter skole, og som har mulighed for at gå eller cykle, har angivet følgende årsag til ikke at gå eller cykle, se figur 28. Brøndby Kommune
28 Årsager til ikke at gå eller cykle for elever, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed at gå eller cykle Andet Bilerne kører for hurtigt Der er for langt Der er for mange biler Der mangler skolepatrulje Jeg har ikke en cykel klasse klasse klasse Jeg har ikke lyst Mine forældre giver mig ikke lov Figur 28. Årsager til ikke at gå eller cykle 4.3 Transport til hjemmet Af de 23 elever, der har mulighed for at gå eller cykle, har 1 ud af 8 angivet en årsag, som har med vejnettet og trafikken at gøre, såsom Bilerne kører for hurtigt og Der er for mange biler. 1 ud af 3 har angivet Andet som årsag, mens halvdelen har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger. På turen hjem cykler godt halvdelen, mens 1 ud af 6 går. 1 ud af 5 bliver kørt i bil, og en mindre andel tager bus/tog, se tabel 11 og figur 29. Således er 71 % af eleverne selvtransporterende. Gående På cykel/knallert I bus/tog Klasse Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0. klasse 4 14% 6 21% % klasse 13 22% 15 25% % klasse 20 23% 28 32% % klasse 19 24% 38 49% 3 4% 18 23% klasse 11 16% 46 69% 3 4% klasse 1 2% 40 78% 2 4% 8 16% klasse 9 9% 62 63% 16 16% 11 11% klasse 10 17% 41 71% 4 7% 3 5% klasse 6 14% 26 59% 10 23% 2 5% klasse 16 19% 53 63% 13 15% 2 2% 84 I alt % % 51 8% % 655 I bil I alt Tabel 11. Transportmiddelvalg til hjemmet efter aktivitet eller skole 28 Brøndby Kommune 2011
29 Transportmiddelvalg for alle elever Gang Cykel/knallert Bus/tog Bil Figur 29. Elevernes transportmiddelvalg til hjemmet efter aktivitet eller skole Det er hovedsagelig de yngste elever, der bliver kørt hjem i bil fra skole, mens der er tendens til at jo ældre eleverne er, jo flere cykler fra skole. Andelen af elever der går, er svingende for de tre årgange, se figur 30. Tendens i transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper Gang Cykel/knallert Bus/tog Bil Figur 30. Tendenser i elevernes transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper Gående og cyklende Transport i følgeskab med andre eller alene For alle klassetrinene gælder det, at mange elever tager turen alene. Antallet af elever der følges med andre fra skolen er stigende jo ældre eleverne bliver, hvorimod det kun er de yngste der bliver fulgt af en voksen, se figur 31. Brøndby Kommune
30 Tendens i måden at gå eller cykle til hjemmet fordelt på aldersgrupper Alene Med andre fra skolen Med en voksen Figur 31. Tendenser i måden at transportere sig til hjemmet efter skole eller aktivitet for de gående og cyklende fordelt på aldersgrupper Der er ingen umiddelbar forskel imellem gående og cyklende, hvorfor der kun præsenteres en samlet statistik. I bus/tog og i bil Mulighed for at gå eller cykle Det er meget lige om eleverne har mulighed for at gå eller cykle til hjemmet. Samlet set har 61 % af de elever, der bliver kørt i bil, mulighed for at gå eller cykle, se figur 32. Procent af elever fordelt på aldersgrupper, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed for at gå eller cykle Figur 32. Andel af elever i bus, tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper I bus/tog og i bil Hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bus/tog eller bil til hjemmet, og som har mulighed for at gå eller cykle, har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur Brøndby Kommune 2011
31 Årsager til ikke at gå eller cykle for elever, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed at gå eller cykle Andet Bilerne kører for hurtigt Der er for langt Der mangler cykelsti Der er for mange biler Der mangler fortov Jeg har ikke en cykel Vejret er for dårligt Jeg har ikke lyst Mine forældre giver mig ikke lov Figur 33. Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 116 elever, der har mulighed for at gå eller cykle, har ca. 1 ud af 10 angivet årsager, der kan tilskrives vejnettet og trafikken, såsom Der mangler cykelsti. Knap 1 ud af 3 elever har angivet Andet som årsag, og knap halvdelen har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger. 4.4 Brug af lys og hjelm på cykel og knallert Der er en høj andel af eleverne i alle aldersgrupper, som har lys på cyklen, når det er mørkt. Samlet set har eleverne lys på cyklen på 87 % af turene, se figur 34. Brug af lys på cykel og knallert Andel, der bruger lys når det er mørkt Figur 34. Andel af elever der benytter lys på cyklen når det er mørkt fordelt på aldersgrupper Af de yngste elever benytter 2 ud af 3 hjelm, mens der er tendens til at antallet af elever det benytter hjem falder jo ælder de bliver. Samlet set benytter eleverne hjelm på 46 % af turene, se figur 35. Brøndby Kommune
32 Brug af hjelm på cykel og knallert Andel, der bruger cykel- eller styrthjelm Figur 35. Andel der benytter hjelm 4.5 Sammenfatning Transportvanerne for de deltagende elever på Brøndbyvester Skole er opsummeret i tabel 12, hvor de også er sammenlignet med gennemsnittet for de 3 deltagende skoler. Datagrundlaget for Brøndbyvester Skole er vurderet til at være repræsentativ for alle skolens elever og kan derfor også benyttes til sammenligning med hele kommunen. 32 Brøndby Kommune 2011
33 Transportmiddel til skole Brøndbyvester Skole Hele kommunen Antal Andel Antal Andel Gående 95 15% % På cykel/knallert % % I bus/tog 48 7% 108 5% I bil % 389 Aktivitet efter skole Direkte hjem % % Besøge kammerat 51 8% 123 6% Klub 84 13% 134 7% SFO % % Til Sports-/fritidsaktivitet 75 11% 179 9% Transportmiddel til aktivitet Gående % % På cykel/knallert % % I bus/tog 10 2% 35 3% I bil 34 8% 65 6% Transportmiddel til hjemmet Gående % % På cykel/knallert % % I bus/tog 51 8% 127 6% I bil % % Transportvaner Gående og cyklende, følges med en voksen % Gående og cyklende, følges med en kamm erat % % Gående og cyklende, alene % % Cyklende/på knallert, med lys % % Cyklende/på knallert, brug af hjelm % % I bus/tog, mulighed for at gå eller cykle 69 63% % I bil, mulighed for at gå eller cykle % % Tabel 12. Oversigt over transportmiddel og vaner i forhold til gennemsnittet Brøndby Kommune
34 5 UTRYGHED 5.1 Brøndbyvester Skole, klasse På nedenstående figur ses de lokaliteter omkring Brøndbyvester Skole, som eleverne har udpeget som utrygge eller farlige at færdes på. Figur 36. Udpegede utrygge lokaliteter omkring Brøndbyvester Skole, klasse. I tabellen på næste side står de mest udpegede lokaliteter i nærheden af skolen angivet samt årsag til utrygheden. 34 Brøndby Kommune 2011
35 Høj hastighed Mange biler Mange lastbiler Farligt kryds Bilerne holder ikke tilbage Dårlige oversigtsforhold Ingen cykelsti Svært at krydse vejen Andet Udpegninger i alt Skolevejsanalyse Lokalitet Park Allé / Søndre Ringvej Kirkebjerg Allé / Kirkebjerg Allé Gildhøj Sti under Søndre Ringvej / Ingen Kirkebjerg Allé / Ved Østerbjerg Krogagervej Gildhøj Kirkebjerg Allé / Ingen Kirkebjerg Allé Tunnel Tabel 13. De hyppigst udpegede lokaliteter omkring Brøndbyvester Skole klasse. Besigtigelse Der er foretaget besigtigelse ved Brøndbyvester Skole, klasse onsdag den 9. november 2011 kl Ved besigtigelsen deltog skolelederen, viceskolelederen samt færdselskontaktlæreren / skolepatruljeansvarlige fra skolen. Derudover deltog politiet og en repræsentant fra Teknisk Forvaltning. Nedenfor er de kryds og / eller strækninger, der er besigtiget, angivet. Der er angivet et problem for lokaliteten samt løsningsforslag. Krogagervej: Problem: Der er etableret standsningsforbud på Krogagervej i begge sider af vejen. Skolen oplyser, at standsningsforbuddet ikke altid respekteres, hvilket skaber utrygge situationer for de lette trafikanter. Løsning: Det foreslås at supplere den eksisterende skiltning med endnu en færdselstavle om standsning forbudt for at synliggøre forbuddet. Tavlen bør opsættes i kurven mellem skolens to parkeringspladser. Tavlen skal suppleres med en undertavle med teksten Busser undtaget, idet det er mest hensigtsmæssigt og trafiksikkert for skolebussen at afhente børnene her. Brøndby Kommune
36 Krogagervej set mod øst. Krogagervej set mod vest. P- plads / forplads øst for skolen: Problem: Der er behov for ekstra parkeringspladser til skolen, hvorfor der lige umiddelbart øst for skolen er indrettet et areal til dette formål. Der er dog en tendens til, at bilerne bliver sat hist og her samtidig med at ind- og udkørsel til arealet sker fra to retninger. Løsning: Det foreslås at etablere ordentlige parkeringsforhold med afmærkede parkeringsbåse sådan at pladsen udnyttes optimalt. Ind- og udkørsel bør samtidig styres, så indkørsel til pladsen sker fra den østligste indkørsel til pladsen og udkørsel sker i den anden ende. Dette vurderes også at være med til at skabe bedre afsætningsforhold ved pladsen. Hvis pladsforholdene er til det, kan der evt. laves en bane, hvorfra afsætningen sker. Denne vil være mest hensigtsmæssig at etablere op langs muren. P plads ved Brøndbyvester Skole. P plads ved Brøndbyvester Skole. 36 Brøndby Kommune 2011
37 Kirkebjerg Allé ved SFO en: Problem: Der er problemer med, at bilisterne standser / parkerer på strækningen på trods af eksisterende forbud. Der er etableret fortov i begge sider af vejen, cykelsti i den nordlige side af vejen samt parkeringslommer. Strækningen er udpeget som utryg pga. høj hastighed, mange biler og ingen cykelsti. Løsning: Det foreslås at etablere endnu en parkeringslomme på den samme side som skolen. Herved bliver der mulighed for parkering under ordnede forhold og afsætning kan ligeledes foregå herfra. Parkeringslommerne bør etableres, så oversigtsforholdene fra sidevejene sikres. Kirkebjerg Allé set mod øst. Standsningsforbud på Kirkebjerg Allé. Brøndby Kommune
38 Høj hastighed Mange biler Mange lastbiler Farligt kryds Bilerne holder ikke tilbage Dårlige oversigtsforhold Ingen cykelsti Svært at krydse vejen Andet Udpegninger i alt Skolevejsanalyse 5.2 Brøndbyvester Skole, klasse På nedenstående figur ses de lokaliteter omkring Brøndbyvester Skole, som eleverne har udpeget som utrygge eller farlige at færdes på. Figur 37. Udpegede utrygge lokaliteter omkring Brøndbyvester Skole, klasse. I nedenstående tabel er de mest udpegede lokaliteter i nærheden af skolen angivet samt årsag til utrygheden. Lokalitet Gildhøj Kirkebjerg Allé / Bygaden Gildhøj / Kløvervej Sti ved Tjørnehøjskolen / Ingen Gildhøj / Brøndbyvester Boulevard Gildhøj / Ingen Gildhøj Tabel 14. De hyppigst udpegede lokaliteter omkring Brøndbyvester Skole, klasse. 38 Brøndby Kommune 2011
39 Besigtigelse Der er foretaget besigtigelse ved Brøndbyvester Skole, klasse onsdag den 9. november 2011 kl Ved besigtigelsen deltog skolelederen, viceskolelederen samt færdselskontaktlæreren / skolepatruljeansvarlige. Derudover deltog politiet og en repræsentant fra Teknisk Forvaltning. Nedenfor er de kryds og / eller strækninger, der er besigtiget, angivet. Der er angivet et problem for lokaliteten samt løsningsforslag. Gildhøj / Kløvervej / Tornehøj: Problem: Der er mange lette trafikanter, der kommer fra området ved Kløvervej, krydser Gildhøj og fortsætter over mod skolen. Krydsningen opfattes som utryg pga. Gildhøj s vejbrede, der skal krydses. Krydset er udpeget som utrygt pga. mange biler, høj hastighed, bilerne holder ikke tilbage samt svært sted at krydse vejen. Løsning: Det foreslås at opsætte en variabel hastighedstavle, der tændes i morgentimerne, så hastigheden herved bliver nedsat til 30 / 40 km/t. Dette tiltag vurderes at være med til at skabe mere trygge forhold for de lette trafikanter på strækningen, idet hastigheden på strækningen bliver sat ned. Krydset Gildhøj / Kløvervej / Tornehøj set mod Kløvervej. Krydset Gildhøj / Kløvervej / Tornehøj. Kirkebjerg Allé / Bygaden: Problem: Krydset er et 4 benet signalreguleret kryds med fodgængerfelt i alle 4 ben. Krydset kan virke uoverskueligt for de lette trafikanter. Krydset er udpeget som utrygt pga. høj hastighed, mange biler, farligt kryds, ingen cykelsti samt andet. Brøndby Kommune
40 Løsning: For at skabe mere tryghed for cyklisterne i krydset forslås det at lede cyklisterne ud i krydset ved hjælp af afmærkning og cyklistsymboler. På sigt kan det overvejes at etablere cykelsti / cykelbane på Kirkebjerg Allé op mod krydset for yderligere at skabe større sikkerhed omkring cyklisterne. Det foreslås endvidere at stramme krydset op således, at hjørnerne bliver mere skarpe. Som et alternativ til krydset kan det foreslås at etablere rundkørsel, der har en hastighedsreducerende effekt. Dette forslag skal dog vurderes nærmere også set i forhold til de mange cyklister. Det anbefales dog at lette trafikanter benytter stisystemet og de mindre veje som skolevej således at eleverne ikke skal igennem dette kryds. Krydset Kirkebjerg Allé / Bygaden set mod nord. Krydset Kirkebjerg Allé / Bygaden set mod vest. 40 Brøndby Kommune 2011
41 6 BILAG Udpegede skoleruter omkring Brøndbyvester Skole, klasse. Brøndby Kommune
42 Udpegede utrygge lokaliteter omkring Brøndbyvester Skole, klasse. 42 Brøndby Kommune 2011
43 Udpegede skoleruter omkring Brøndbyvester Skole, klasse. Brøndby Kommune
44 Udpegede utrygge lokaliteter omkring Brøndbyvester Skole, klasse. 44 Brøndby Kommune 2011
Skolevejsanalyse 2013 Dalgasskolen
Skolevejsanalyse 2013 Dalgasskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole
Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereBrøndby Kommune. Skolevejsanalyse 2011 Brøndby Strand Skole. Brøndby Kommune
Brøndby Kommune Skolevejsanalyse 2011 Brøndby Strand Skole Brøndby Kommune Brøndby Kommune Skolevejsanalyse for 3 skoler i Brøndby Kommune Brøndby Strand Skole Udarbejdet af Brøndby Kommune i samarbejde
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole
Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund
Skolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Bording Skole
Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole
Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole
Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Ikast Vestre Skole
Skolevejsanalyse 2013 Ikast Vestre Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Præstelundskolen
Skolevejsanalyse 2013 Præstelundskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs meree s ly a n a js e v le HJØRRING KOMMUNE o k S
Skolevejsanalyse HJØRRING KOMMUNE Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til Hjørring Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2010 Udarbejdet af Hjørring Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger:
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole
Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereSkolevejsanalyse Hjørring Kommune Samlet rapport Fri- og privatskoler
Skolevejsanalyse Hjørring Kommune 2017 Samlet rapport Fri- og privatskoler Hjørring Kommune Skolevejsanalyse 2017 Udarbejdet af Hjørring Kommune i samarbejde med Sweco A/S Kontaktoplysninger: Teknik og
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen
Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Engesvang Skole
Skolevejsanalyse 2013 Engesvang Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereSkolevejsanalyse VEJEN KOMMUNE
VEJEN KOMMUNE Skolevejsanalyse Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til Vejen Kommunes Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Vejen Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger: Anne Mette
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Isenvad Skole
Skolevejsanalyse 2013 Isenvad Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Bankagerskolen. december Tillægsrapport
Horsens Kommune for Bankagerskolen Tillægsrapport december 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter til og
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes
Læs mere8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej.
8 GUG SKOLE Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. Figur 114. Skoleruter til Gug Skole. Vejene Sønder Tranders Vej, Solhøjsvej og Landlystvej
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Tønning-Træden Friskole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune for Tønning-Træden Friskole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes ruter
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Østbirk Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune for Østbirk Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes ruter til og fra
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Stensballeskolen. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Stensballeskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereAalborg Kommune. Skolevejsanalyse for 11 skoler i Aalborg Kommune. Mou Skole
Aalborg Kommune Skolevejsanalyse for 11 skoler i Aalborg Kommune Mou Skole December 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 METODE 6 2.1 Analysens struktur 7 3 RESULTAT AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 8
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Brædstrup Skole. januar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Brædstrup Skole Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole. januar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse. december Hovedrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse Hovedrapport december 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 METODE 7 3 RESULTATER 8 3.1 Transportmiddel til og fra skole 8 3.2 Transportvaner 11 3.3 Elevernes ruter
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Midtbyskolen. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Midtbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Vestbyskolen. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Vestbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Nim Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Dagnæsskolen. januar Tillægsrapport
Horsens Kommune for Dagnæsskolen Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter til og fra
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hattingskolen. januar Tillægsrapport
Horsens Kommune for Hattingskolen Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes ruter til og fra
Læs mereSkolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1
Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret
Læs mereHolstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen
Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Tillægsrapport Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Søvind Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Søvind Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes
Læs mereSønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen
Sønderborg Kommune Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen april 2009 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 SAMMENFATNING
Læs mereSkolevejsanalyse Hjørring Kommune Samlet rapport
Skolevejsanalyse Hjørring Kommune 2016 Samlet rapport Hjørring Kommune Skolevejsanalyse 2016 Udarbejdet af Hjørring Kommune i samarbejde med Sweco A/S Kontaktoplysninger: Teknik og Miljøområdet Park og
Læs mereTil. Rødovre Kommune. Dokumenttype. Rapport. Dato. Februar Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER
Til Rødovre Kommune Dokumenttype Rapport Dato Februar 2015 Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER Revision 0a Dato 2015-02-13 Beskrivelse Foreløbig udgave
Læs mereHELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010
Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Tibberup Skole HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU
Læs mereHELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010
Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU Godkendt af
Læs mereVejledning til internetbaseret skolevejsanalyse
Vejledning til internetbaseret skolevejsanalyse Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 17. april 2009 1 HVAD ER EN SKOLEVEJSANALYSE?
Læs mereKøbenhavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole
Københavns Kommune Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole Januar 2006 Notatet er udarbejdet i samarbejde mellem Københavns Kommune og Rambøll Nyvig. 30.1.2006 Rambøll Nyvig A/S Bredevej 2 2830
Læs mereUndersøgelsen var tilgængelig på internettet fra d. 25. marts 2008 til den 22. april 2008.
Notat Rambøll Danmark as Rambøll NYVIG Bredevej 2 DK-2930 Virum Danmark T: +45 4574 3600 D: +45 4574 3625 F: +45 4576 7640 hhu@nyvig.dk www.nyvig.dk CVR nr. DK 3512 8417 Dato 2008-07-04 Ref hhu Skolevejsanalyse
Læs mereAllerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015
Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk
Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter
Læs mereTrafikpolitik Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole
Trafikpolitik Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole Gl. Skolevej 1 A+B Tlf. 98 35 54 62 www.sebberskole.dk 9240 Nibe sebberskole@aalborg.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereKøbenhavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Østrigsgades Skole
Københavns Kommune Skolevejundersøgelse for Østrigsgades Skole Januar 2006 Notatet er udarbejdet i samarbejde mellem Københavns Kommune og Rambøll Nyvig. 30.01.2006 Rambøll Nyvig A/S Bredevej 2 2830 Virum
Læs mereTrafikpolitik Tofthøjskolen
Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde
Læs mereNotat. Skolevejsanalyse i Haderslev Kommune. Formålet med skolevejsanalysen:
Notat Projekt Skolevejsanalyse i Haderslev Kommune 2007 Kunde Haderslev Kommune Emne Skolevejsanalyse Fra Rambøll Nyvig Til Haderslev Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark
Læs mereUDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ
UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4
Læs mereAllerød Kommune Skovvangsskolen Skolevejsanalyse 2015
Skovvangsskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs merePå vej til skole. Sikker skolevej et fælles ansvar
På vej til skole Sikker skolevej et fælles ansvar Ny skolevej Sikker skolevej og sunde børn færre bilister - flere børn der cykler eller går Færre og færre børn går eller cykler til skole. Flere og flere
Læs mereTrafikpolitik Frejlev Skole
Trafikpolitik Frejlev Skole Indholdsfortegnelse Frejlev Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 14 Samarbejde
Læs mereTryghed langs skolevejen. - En undersøgelse af skolebørns opfattelse af tryghed i trafikken samt ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser
Tryghed langs skolevejen - En undersøgelse af skolebørns opfattelse af tryghed i trafikken samt ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser Baggrund Marie Thesbjerg Ansat ved Rambøll Danmark Trine
Læs mereUDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts
UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1
Læs mereNOTAT. Dato 2011-03-30. Rambøll. Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N. T +45 8944 7700 F +45 8944 7625 www.ramboll.dk
NOTAT Projekt Skolevejsundersøgelser i Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune Notat nr. 33. Møllevangskolen Dato 2011.03.23 Deltagere Majbritt Jensen Møllevangskolen Anne Vinter Trafik & Veje, Aarhus Kommune
Læs mereTrafikpolitik Gl. Lindholm Skole
Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..
Læs mereChris Harlev Thomsen (referent og praktikant) Aarhus Kommune/Rambøll
REFERAT Projekt Emne Dato 2016-11-15 Sted Skolevejsanalyser i Aarhus Kommune Referat fra besigtigelse ved Skjoldhøjskolen 34. Skjoldhøjskolen Deltagere Frank Nørskov Skjoldhøjskolen Mathias Kær Helge Skjoldhøjskolen
Læs mereTRYGHED LANGS SKOLEVEJEN - ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser
TRYGHED LANGS SKOLEVEJEN - ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser Forfattere: Civilingeniør Trine Fog Nielsen, Grontmij Carl Bro, tfn@gmcb.dk Civilingeniør Marie Thesbjerg, Rambøll Danmark, met@ramboll.dk
Læs mereIndholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse
Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Syvstjerneskolen...2 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...2 1.2 Besvarelsesprocenter...3 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter
Læs mereskolevejsanalyse i Helsingør Kommune 2010
Helsingør Kommunes skolevejsanalyse 2010 1 skolevejsanalyse i Helsingør Kommune 2010 2 Helsingør Kommunes skolevejsanalyse 2010 Helsingør Kommunes skolevejsanalyse 2010 3 Hvorfor Har vi lavet en skolevejsanalyse?
Læs mereAllerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereAllerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereTrafikpolitik Østskolen, Waldorfskolen
Trafikpolitik Østskolen, Waldorfskolen Indholdsfortegnelse Østskolen, Waldorfskolen Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Skolens trafikpolitik... 6 På vej... 7 Undervisning... 10 Rollemodeller... 13
Læs mereTrafikpolitik Dueholmskolen
Trafikpolitik Dueholmskolen Indholdsfortegnelse Forord s. 2 Skolens trafikpolitik.s. 2 Skolevejen. s. 3 Undervisning.. s. 5 Rollemodeller. s. 7 Samarbejde s. 8 1 Forord Trafikpolitikken opstiller mål for
Læs mereRØDEKRO SKOLECYKELBY Helhedsplan. Aabenraa Kommune
RØDEKRO SKOLECYKELBY Helhedsplan Aabenraa Kommune August 2017 1 Indhold A Adgang til skolen fra Rise samt krydsning af jernbanen mod syd 4 B Trafiksanering af Hærvejen 5 C Krydsning af Østergade 6 D Øvrige
Læs mereBorgeranalyse. Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan
Borgeranalyse Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan Thisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej 9 7760 Hurup Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med
Læs mereTrafikpolitik Filipskolen
Trafikpolitik Filipskolen Indholdsfortegnelse Filipskolen Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Skolens trafikpolitik... 6 På vej... 7 Undervisning... 10 Rollemodeller... 13 Samarbejde... 15 3 Forord
Læs mereTrafiksikkerhedsplan - Sammenfatning
Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...
Læs mereDronninggårdskolens trafikpolitik Juni 2008
s trafikpolitik Juni 2008 Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og personale kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også på længere sigt,
Læs mereJellebakkeskolen, revision 2013:
Jellebakkeskolen, revision 2013: Jellebakkeskolen er beliggende i Risskov nord for Aarhus. Skolen har 0.-9. klassetrin og modtager pr. august 2013 samtlige elever fra Vejlby Skole. SFO er beliggende nær
Læs mereAnbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereForslag til TRAFIKPOLITIK MØLHOLM SKOLE
Forslag til TRAFIKPOLITIK MØLHOLM SKOLE Vi vil gerne skabe sikre rammer for skolens elever Hvorfor arbejder vi med trafikpolitik på skolerne? Vejle Kommune har vedtaget en trafiksikkerhedsplan for kommunen,
Læs mereSkoletrafikundersøgelse ved Bymarkskolen. - Førundersøgelse
Skoletrafikundersøgelse ved Bymarkskolen - Førundersøgelse Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 2. METODE... 3 2.1 SPØRGESKEMAER... 3 2.2 PRAKTISK UDFØRSEL AF SKOLETRAFIKUNDERSØGELSEN... 4 3. UNDERSØGELSE
Læs mereTrafikpolitik Ulsted Skole
Trafikpolitik Ulsted Skole Indholdsfortegnelse Ulsted Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15 Samarbejde
Læs mereAnbefalede skoleruter. Introduktion og inspiration
Anbefalede skoleruter Introduktion og inspiration Præsentation - Hvad er en anbefalet skolerute? - Hvornår kan metoden benyttes? - Hvilke kriterier benyttes? - Hvordan sikres gode skoleruter til alle?
Læs mereHornbæk Skole og SFO er
Trafikpolitik for Hornbæk Skole og SFO er Det er smart at være sikker 1 Mål for trafikpolitikken Det er trafikpolitikkens mål er at skabe sikre og trygge rammer for skolevejene i Hornbæk ved: At så mange
Læs mere243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst.
Tryg sti- kampagne spørgeundersøgelse Dette notat redegør for resultaterne af en spørgeundersøgelse gennemført den 7. april 2005 på forskellige lokaliteter på stisystemet i Aalborg Øst i forbindelse med
Læs mereAllerød Kommune. Skolevejsundersøgelse Generel analyse NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Allerød Kommune NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 2 2 Sammenfatning... 3 3 Analyse... 4 3.1 Usikkerhed... 4 3.2 Elevbesvarelser... 4 3.3 Transportmiddelvalg...
Læs mereUDKAST. Vejle Kommune. Trafiksikkerhedsplan Bilagsrapport. 6. februar 2018 JKD/MLJ/TVO Rev. 30. april 2018
UDKAST Vejle Kommune Trafiksikkerhedsplan 2018-2020 Bilagsrapport 6. februar 2018 JKD/MLJ/TVO Rev. 30. april 2018 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 1.1 SAMMENFATNING... 3 2 UHELDSANALYSE... 5 2.1 DATAGRUNDLAG...
Læs mereTrafikpolitik Mou Skole
Trafikpolitik Mou Skole Indholdsfortegnelse Mou Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15 Samarbejde 17
Læs mereTrafikpolitik Lyngbjerggårdskolen
Trafikpolitik Lyngbjerggårdskolen Indholdsfortegnelse Lyngbjerggårdskolen Side Forord 3 Skolevejsanalyse 4 Skolens trafikpolitik 5 På vej 6 Undervisning 10 Rollemodel 14 Samarbejde 16 Forord I henhold
Læs mereTrafikpolitik Kongerslev Skole
Trafikpolitik Kongerslev Skole Indholdsfortegnelse Kongerslev Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15
Læs mereTrafikpolitik Vejgaard Østre Skole
Trafikpolitik Vejgaard Østre Skole Indholdsfortegnelse Vejgaard Østre Skole Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Den trafiksikre skolevej... 6 Skolens trafikpolitik... 7 På vej... 8 Undervisning...
Læs mereOversigtskort: 2 af 14
er beliggende i den sydlige del af Hobro. Skolen har ca. 520 elever fordelt på 0.-6. klassetrin. SFO er beliggende ved skolen. Der er udpeget 12 fokuslokaliteter i skoledistriktet. Kort 1 af 14 Skole:
Læs mereSolbjergskolens Trafikpolitik
Solbjergskolens Trafikpolitik Forord Trafikpolitikken opstiller mål for både færdselsundervisning og sikker skolevej på Solbjergskolen. Trafikpolitikken omhandler retningslinjer og forudsætninger for,
Læs mereUDKAST Skolevejsundersøgelse 2011
UDKAST Skolevejsundersøgelse 2011 Bilag til Trafiksikkerhedsplan 2012-2018 Skolevejsundersøgelse 2011 1 1 Indledning...3 1.1 Læsevejledning...4 2 Resume...5 3 Analyse...7 3.1 Respondenter...7 3.1.1 Usikkerhed...9
Læs mereSkolevejsanalyse 2010
Skolevejsanalyse 2010 Udarbejdet af: CBP/LEH/KSC Dato: 29.4.2009 Version: 2 Projekt nr.: 5170-002 MOE & BRØDSGAARD A/S Rådgivende ingeniører CVR nr.: 64 04 56 28 E-mail: info@moe.dk www.moe.dk RØDOVRE
Læs mereTrafikpolitik Hals Skole
Trafikpolitik Hals Skole Indholdsfortegnelse Hals Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 14 Rollemodel.. 18 Samarbejde
Læs mereDet er trafikpolitikkens mål, at skabe sikre og trygge rammer for skolevejene til Morten Børup skolen ved:
Trafikpolitik Mål Det er trafikpolitikkens mål, at skabe sikre og trygge rammer for skolevejene til Morten Børup skolen ved: At så mange børn som muligt cykler eller går til skole, så vi kan minimere antallet
Læs mereTrafikpolitik for Fællesskolen Nustrup-Sommersted
Trafikpolitik for Fællesskolen Nustrup-Sommersted - 2 - Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at eleverne, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden.
Læs mereBylderup-Bov Kristne Friskoles trafikpolitik
Bylderup-Bov Kristne Friskoles trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også
Læs mereListe over trafiksikkerhedsprojekter i prioriteret rækkefølge
BILAG 1 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 18-04-2016 Liste over trafiksikkerhedsprojekter i prioriteret rækkefølge I vedlagte liste er trafiksikkerhedsprojekterne oplistet i prioriteret rækkefølge (højest prioriterede)
Læs mereTrafikpolitik ved Bogense Skole
Trafikpolitik ved Bogense Skole Bogense Skole vil arbejde for, at alle elever får gode forudsætninger og muligheder for at færdes sikkert i trafikken, hvorfor skolen aktivt arbejder for, at så mange elever
Læs mereTrafikpolitik Sct. Jørgens Skole, Holstebro
Trafikpolitik Sct. Jørgens Skole, Holstebro Mål for Sct. Jørgens Skoles trafikpolitik At samarbejde med forældrene om at gøre børnene i stand til at færdes sikkert i trafikken. At gøre børnenes vej til
Læs mereForsøgsresultaterne skal opsamles og evalueres, så resultaterne også kan bruges til erfaringsopsamling og eventuelt en fortsættelse af kampagnen.
Notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-34 Allerød Køge Kommune EVALUERING AF KAMPAGNE Telefon 48 Fax 48 43 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Aktiv Transport 14. december 9 1. Indledning
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse
Læs mereHjælp os på vej! Færdselssikkerhedsrådet for Bornholm
Hjælp os på vej! Er dit barn klar til at færdes på egen hånd i trafikken? Nu skal dit barn til at gå i skole og det glæder I jer sikkert begge til. Men er dit barn klar til at færdes på egen hånd i trafikken?
Læs mereTrafikpolitik Svenstrup Skole
Trafikpolitik Svenstrup Skole Indholdsfortegnelse Svenstrup Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 16 Samarbejde
Læs mere