Rigtrim en brugbar arbejdsgang

Transkript

1 RIGTRIM SEJL OG RIG HÅNDBOG I TRIM Rigtrim en brugbar arbejdsgang Bogen er lige udkommet på forlaget Blue Ocean Media. Bag udgivelsen står Øyvind Bordal, mangeårig journalist for Bådmagasinet og fotograf/ illustratør Magne Klann. Det er i øvrigt samme team, som udgav Sejlerbogen i Opdateret viden. Dybdegående trimguides til alle sejl og alle rigtyper. Sejl hurtigere, sikrere og mere komfortabelt. Bestil bogen på: blueoceanmediabooks.com Der er flere måder at trimme en mast på, men det er ikke alt, som virker lige godt. Rækkefølgen er vigtig, hvis resultatet skal blive godt (og hvis processen skal gå hurtigt). Her er en arbejdsgang, som virker vist og beskrevet i ni punkter. TEKST ØYVIND BORDAL FOTO MAGNE KLANN Fire grundprincipper Tværskibs skal mastetoppen stå nøjagtig midt i båden og hele mastens længde skal være lige som en søjle hele vejen ned. Det er som udgangspunkt nødvendigt, at masten hælder lidt bagud gerne 1-2 grader, men i nogle bådmodeller betydeligt mere. De fleste master skal have en vis permanent bøjning langskibs såkaldt pre-bend. Når riggen spændes op, er det nødvendigt at skabe en dynamisk balance mellem topvanterne (som presser salingshornene indad) og undervant/mellemvant (som trækker modsat vej). Få mastetoppen i center Stram topvanterne men kun håndfast. Hækstaget skal ikke strammes, blot sættes. Det samme gælder undervanterne. Første opgave er at få mastetoppen til at stå midt i båden tværskibs. Tag mål med et fald (eller helst et målebånd i metal, det giver større nøjagtighed) ud til et fast punkt på begge sider af båden, helst helt ude i borde. Stram topvanternes vantskruer skiftevist, indtil du har nøjagtig samme længde med faldet eller målebåndet på begge sider af båden. For at undgå at komme op på en høj rigspænding (den skal først sættes senere) kan det være nødvendigt at slække på den ene side, og stramme på den anden side. Foreløbigt skal det altså kun være håndfast, men strammet godt til. Fortsæt indtil afstanden mellem dit faste målepunkt i dæksniveau og mastetop er præcis det samme på begge sider af båden. Eksakt samme mål på begge sider. 52 BÅDMAGASINET

2 Ret masten op i tværskibs-retning Næste opgave er at centrere masterøret hele vejen ned til mastefoden. Det lyder enkelt, men det er ofte den største opgave. Masten skal stå lige som en søjle tværskibs i hele sin længden. Først skal undervanterne strammes skiftevis, indtil masten ved nederste saling er i linje med mastetoppen. Eventuelle mellemvant vil normalt være justeret fra tidligere. De kan dermed beholde indstillingen. Skulle der opstå en S-form i masten, må man arbejde med undervant eller mellemvant, som det fremgår af illustrationerne nedenfor. Arbejd nedefra og opad. Spændingen skal stadig kun være håndfast. Gennemgående master skal endnu ikke kiles fast i dæksgennemføringen. Slæk styrbord topvant. Stram bagbord topvant. Slæk bagbord topvant. Stram styrbord topvant. Slæk bagbord undervant. Stram styrbord undervant. Slæk styrbord undervant. Stram bagbord undervant. Slæk bagbord mellemvant. Stram styrbord mellemvant. Slæk styrbord mellemvant. Stram bagbord mellemvant. APRIL

3 Find den rigtige langskibs mastehældning Næste opgave er at give masten den rigtige vinkel langskibs. Som regel skal en mast hælde agterud mellem 1-2 grader muligvis lidt mere. Hvor meget, afhænger af bådens balance under sejl. Er båden luvgerrig, når båden er trimmet korrekt på kryds, skal mastetoppen lidt frem. Forstaget skal selvfølgelig være nogen-lunde stramt, mens der måles. Storsejlsfaldet kan bruges til at måle med og her er lidt stræk i faldet ikke noget problem. Hæng en tung genstand, bundet som lod, i en højde lige over dæksniveau. Sæt eventuelt en spand med vand bag mastefoden, som loddet kan hænge ned i det dæm- per svingninger og uro, og gør det lettere at måle nøjagtigt. Faldets afstand til masten vil nu afsløre mastens vinkel agterud. Brøkdelsrigge skal som regel trimmes noget mere agterud end mastheadrigge. En grads hældning svarer til 1,75 cm. pr. meter, mens 3% svarer til 5,25 cm. pr. meter (målt ved dæksniveau). Multiplicer disse tal med mastens højde, så får du brugbare mål til din egen mast. Mål afstanden mellem mastens bagkant og faldets forkant, når det hænger lodret. Målet skal tages så lavt som praktisk muligt. Husk, at fratrække en eventuel afstand mellem fald og mast, som bliver skabt af skivgattet i mastetoppen. Det er forstaget som skal reguleres, indtil man er tilfreds, og masten skal selvfølgelig ikke bøjes med hækstaget, mens målingen foretages. Forstagslængden kan eventuelt justeres ved at bytte toggles i indfæstningen i stævnen, hvis forstaget ikke er sat op med vantskrue. Gennemgående mast: Sæt kiler i dæksgennemføringen x x Nu står masten helt lige og midt i båden tværskibs, og mastehældningen langskibs er tilfredsstillende. Næste opgave gælder ikke for rigge som står på dæk, men udelukkende for gennemgående master. Nu er tiden nemlig inde til at låse masten fast med gummikiler i gennemføringen i dækket. Mastefod og dæksgennemføring er ikke nødvendigvis placeret præcis midt i båden, så det bør ikke gøres, før masten er centreret og trimmet både langsskibs og tværskibs. Ellers kan der opstå en S-form, som det vil være umuligt at trimme sig ud af senere. Masten skal kiles fast både langskibs og tværskibs, men uden at komme til at forskyde masterøret til nogen af siderne. Man kan eventuelt trække i masterøret lige over dæksniveau ved hjælp af et tov ført ud til et spil for at få kilerne på plads. Når masten er fikseret i dæksgennemføringen, kan den vandtætte krave monteres. y y Sæt rigspændingen Først nu er tiden inde til at stamme riggen op, så den får den rigtige spænding. Brug præcis lige mange omdrejninger på vantskruerne i begge sider, så det grundlæggende trim, som nu er fundet, ikke bliver ødelagt. Først topvanterne, derefter undervanterne og så mellemvanterne, hvis det er nødvendigt. Topvanterne skal normalt være en del strammere end undervanterne/mellemvanterne. I rigge med vinkelrette salingshorn kan undervanterne trimmes lidt strammere end topvanterne. Hvordan man måler sig frem til den rigtige rigspænding, er et emne for sig, behandlet i bogen Sejl og Rig Pas på, at salingshornene ikke bliver trukket for meget nedad under stramningen. Salingshornene skal ideelt set pege et par grader opad, så de halverer vinklen mellem topvantets øverste og nederste del. 54 BÅDMAGASINET

4 Kontrollér mastens permanente krumning Næste opgave handler om at kontrollere mastens permanente krumning den såkaldte prebend. De fleste master sættes med en vis langskibs bøjning. Mastens midterparti (ved salingshornene) skal med andre ord skydes en smule fremad. Det handler dels om sejlenes effektivitet, men også om riggens sikkerhed. På rigge med bagudvendte salingshorn bestemmes den permanente krumning af forholdet mellem topvant og undervant. Høj spænding i topva nterne og lav spænding i undervanterne vil give kraftig mastebøjning. Hårdt satte undervant vil give en mere lige mast. På rigge med vinkelrette salingshorn bestemmes den permanente krumning af forholdet mellem forreste og bagerste undervant eller af babystaget, hvis båden er udstyret med det. I begge tilfælde kræves en ganske høj minimumsspænding i hækstaget, hvis masten skal bøje (og forstaget holdes stramt). En rig med vinkelrette salingshorn plejer at sættes med mindre permanent krumning end en rig med bagudvendte salingshorn. Prebend sikrer riggen mod at invertere. Det vil sige, at hvis mastetoppen under sejlads bliver trykket hårdt fremad, er der risiko for, at mastens midterparti pludselig krummes bagud. Det kan føre til righavari. En lille, positiv mastekrumning, hvor mastens midterparti er presset frem, og mastetoppen er holdt tilbage, forhindrer det i at ske. Risikoen er størst på rigge med vinkelrette salingshorn. Krumningen målt midt på masten kan ligge mellem en fjerdedel og halvdelen af masteprofilets bredde. Brøkdelsrigge med bagudvendte salingshorn skal have mere prebend end mastheadrigge med vinkelrette salingshorn. Nu skal hækstaget strammes, men kun til minimum rigspænding. Benyt anledningen til at tjekke, at masten stadig står, som den skal både tværskibs og langskibs, nu hvor rigspændingen er sat til begge sider. Træk storsejlsfaldet ned langs mastens bagside og sigt op langs masten for at se, hvor meget den bøjer. Enkelte kapsejladsbåde oplever en fordel ved at trimme masten helt uden prebend, men det er under specielle forhold. APRIL Grundtrim fra bog - ØB-.indd :50:02

5 Kontrollér tværskibs rigspænding under sejlads Sidste del af processen foregår på vandet. Tag ud og sejl kryds. Båden skal helst krænge ca. 20 grader, således at riggen er belastet i den øverste ende af spektret. Tjek nu topvant og undervant på læ side. De skal begynde at føles løsere de skal med andre ord begynde at slippe spændingen. Man skal kunne bevæge dem lidt med hånden, men uden at de hænger løst. Det her er en vigtig proces: For lidt tværskibs rigspænding øger nemlig risikoen for righavari. Det er der flere grunde til. Ved for lav rigspænding vil mastetoppen falde ud til læ, og dermed vil den spidse vinkel mellem luv topvant, og masten blive endnu mere spids. Det medfører, at vantet kan blive overbelastet, samtidig med at søjletrykket i masten stiger radikalt. Desuden får masten lov til at pumpe i bølgerne. Det medfører ustandselige små ryk og spidsbelastninger på alle dele af riggen. Hvis du skal rive et stykke sejlgarn over med hænderne, går det meget lettere, hvis sejlgarnet ikke er stramt, når du hiver i det. Sådan er det også med spændingen i vanterne. Foruden øget risiko for righavari, bliver sejlegenskaberne også betydeligt dårligere, hvis riggen ikke er stram nok. Det vil for eksempel være umuligt at stramme forstaget ved hjælp af hækstaget. Masten vil bøjes sidevejs og komprimeres, og dermed forsvinder spændingen i forstaget. Når du finjusterer vanterne under sejl, er det vigtigt at tælle omdrejningerne på vantskruerne og gøre det nøjagtig ens på begge sider. Dermed bevarer du grundtrimmet, og beholder mastens lodrette tværskibstrim. Sejl begge halse, og juster spændingen i vanterne til, den er tilfredsstillende. Kontrollér langskibs rigspænding under sejlads Sidste led handler om spændingen i forstaget vi kan kalde det langskibs rigspænding. Mens båden stadig sejler kryds under fuldt tryk, sigter du op langs forstaget. Tjek om forstaget trækkes mere bagud og mod læ end ønskeligt. Det skal passe med det, man forbinder med en fornuftig sejltrim, og den måde forsejlet er designet på. På kryds i frisk vind skal buen i forstaget oftest reduceres til et minimum, og det kræver som regel en temmelig høj spænding i hækstaget. De fleste både er udstyret med en haling, som gør det muligt at regulere hækstaget efter behov, også under sejlads, men enkelte både til tursejlads sejler med en fast spænding i hækstaget. I de tilfælde skal man selvfølgelig være ekstra opmærksom på, at den er korrekt sat fra starten. Hvis du har spændt hækstaget meget hårdt op for at optimere trim på kryds i frisk vind, er det vigtigt at slippe trykket igen, når båden kommer i havn. Hverken rig eller båd har godt af at stå med et permanent hårdt sat hækstag. APRIL Grundtrim fra bog - ØB-.indd :50:28

6 T jek alle parametre og at riggen er sikret Nu er riggen trimmet færdig, og den er prøvesejlet fuldt belastet. Tjek en sidste gang om masten stadig står lige og centreret tværskibs. Eventuelle skævheder kan justeres med undervanterne. På rigge med flere salingshorn kan der også opstå behov for at justere mellemvanterne; sigt langs masten og brug sund fornuft, når de skal justeres. Hvis masten får en svag S-form i øverste del under sejlads, er det oftest mellemvanterne som ikke er sat helt symmetrisk. Hvis mastetoppen falder ud til læ, og topvanterne er hårdt sat, kan det blive nødvendigt at slippe lidt på øverste sæt mellemvant. Tjek også om mastebøjningen langskibs virker rigtig under sejlads. Hvis alt nu ser fornuftigt ud, er rigtrimmet komplet. Husk, at låse alle vantskruer med split, og tape gerne splitten godt til for at undgå 58 skader på sejl, tovværk eller mandskab. Brug helst nye splitter og undgå G-ring de kan let rives ud af skøder eller andre ting. Efter nogle dages sejlads i frisk vind, er det en god idé at tjekke om, der er behov for efterspændning. Tit er det faktisk båden, der giver sig lidt. Skroget er sjældent lige så stift og strækfast som den stående rig. Hold også øje med masten, når storsejlet er rebet. Et rebet storsejl ændrer dynamikken i masten, og kan påvirke dens trim både tværskibs og langskibs. Mastens midterparti bør ikke falde ud sidevejs ved salingerne, når storsejlet er rebet. Sker det, må undervanter/mellemvanter justeres yderligere. Pas også på, at hækstaget er stramt nok til, at masten ikke kan invertere (bøje bagud i midtersektionen), når storsejlet er rebet. BÅDMAGASINET Grundtrim fra bog - ØB-.indd :50:37